Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bjarne Eir. Indholdet af dette paper"

Transkript

1 Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for cyklisterne. Det andet initiativ, Cykelregnskabet, er et led i bestræbelserne på at påvirke den trafikale adfærd, så flere vælger at cykle. Det er karakteristisk, at en vejafdeling i dag ikke kan nøjes med at arbejde med sit traditionelle virkefelt, at forbedre de fysiske forhold for trafikken - her cyklerne, men at det også er vigtigt at gøre befolkningen opmærksom på cyklen som seriøst transportmiddel, man kunne kalde det at markedsføre cyklingen. København som cykelby København har altid haft en stor cykeltrafik. Selv om den i dag, på grund af byspredning og bilisme, er mindre end i 40 erne og 50 erne, så udgør cyklerne stadig en væsentlig andel af trafikken. Det gælder især i de tætte bydele, brokvartererne og centrum. Cyklen bruges således af op mod 1/3 af de som har arbejdplads i. Blandt de som både bor og arbejder i er det over halvdelen som dagligt/jævnligt cykler til arbejde. I den forstand er cyklen det dominerende transportmiddel i København. For alle ture i viser TU-data, at 31% i gennemsnit bruger cyklen. Vi har således etableret en situation, hvor trafikken groft sagt fordeler sig på 3 lige store parter: 1/3 i bil, 1/3 med kollektiv trafik og 1/3 på cykel. Gennem de seneste år er cykeltrafikken vokset. I de tætte bydele er cykeltrafikken (målt ved snittællinger, stort set fordoblet, medens den har været konstant i yderdistrikterne. Overalt i Europa er man i dag opmærksom på cyklens muligheder i bytrafik. Og cykling er også blevet populært mange steder, formentlig i forbindelse med en øget opmærksomhed omkring sundhed og miljø. Når København har fået så meget ud af denne nye interesse for cyklen, skyldes det sandsynligvis, at byen allerede havde en rimelig infrastruktur for cyklerne på det tidspunkt midt i 50 erne, hvor bilismen for alvor begyndte at vokse. Og København holdt fast ved dette net af cykelstier, ja selv under 60 ernes bilisme blev der anlagt nye cykelstier. Og da biltrafikkens vækst aftog i 70 erne og oliekriser havde sat fokus på nogle af bilismens svagheder, satsede København hårdt på at udbygge cykelstinettet, blandt andet med anlæg af cykelstier i de vigtigste cykelgader: brogaderne. s trafikale målsætning Kommunen har i januar vedtaget en Trafik- og Miljøplan. Hovedmålsætningen for planen er, at biltrafikken i kommunen ikke må stige, og at et eventuelt øget trafikbehov må tilgodeses ved øget cykling og øget kollektiv trafik.

2 Med dette udgangspunkt anviser Trafik- og Miljøplanen bl.a. en række forbedringer for cyklisterne. De vigtigste er: 1) anlæg af cykelstier langs alle stærkt trafikerede veje, dvs. godt 50 km cykelsti frem til ) etablering af nye grønne cykelruter 3) udvidelse af konceptet med gratis Bycykler til at omfatte en større del af kommunen 4) forøgelse af antal cykelparkeringsmuligheder ved stationer og andre trafikknudepunkter 5) eksperimenter med ny brug af cykler og kampagner for at få flere til at cykle Trafik- og Miljøplanens bud på en forøget cykeltrafik bygger altså på de to hovedelementer: en forbedret infrastruktur og en påvirkning af befolkningen til i højere grad at bruge cyklen. Nye grønne cykelruter De traditionelle cykelstier langs de trafikerede gader løser en vigtig opgave, nemlig at skabe sikkerhed og tryghed ved at give cyklisterne deres eget areal i gaden. Men de traditionelle cykelstier har også nogle ulemper: det er forholdsvis langsomt at cykle ad dem, pga. mange stop ved signalanlæg, busstoppesteder m.m. Det giver en typisk gennemsnitlig hastighed på 15 km/time svarende til en rækkevidde på 5-7 km inden for de min som flertallet af trafikanter er villige til at ofre på den daglige bolig-arbejdssted tur. Det dækkede stort set byen, som den så ud i 50 erne. Men den udvidelse af byområdet, som er sket i de følgende årtier, har ført til øgede afstande for en voksende del af trafikanterne. Bilen kan overvinde disse afstande uden tilsvarende tidsforøgelse, ja bilen skaber vel ligefrem disse afstande. Den kollektive trafik følger efter så godt den kan, men cyklen har en begrænset rækkevidde. I 80 erne opstod den tanke, at en af måderne at øge cyklens rækkevidde på var at give mulighed for en højere gennemsnitlig hastighed ved anlæg af særlige cykelruter i eget tracé. Både Cyklistforbundet og arbejdede med ideen, men pengene og de praktiske muligheder var ikke til stede til at realisere tankerne. Et tilsagn fra Trafikministeriet om et tilskud på 15 mio. kr. til etablering af en cykelrute gjorde det muligt at tage fat på problemstillingen. Samtidig har det vist sig muligt at indpasse cykelruter sammen med nogle af de store anlægsarbejder i byen: Øresundsforbindelsens landanlæg, Metroen og Ørestaden. Derfor har det været realistisk at skitsere et helt net af nye cykelruter i kommunens Trafik- og Miljøplan. Ny cykelrute ad gamle banearealer gennem Nørrebro og Frederiksberg Som nævnt har Trafikministeriet givet tilsagn om 15 mio. kr. til etablering af en cykelrute. Det har ført til at de to kommuner Frederiksberg og København, i fællesskab, har foreslået en cykelrute på godt 9 km gennem Nørrebro, Frederiksberg og Valby med udstrakt anvendelse af nedlagte banearealer. Et anlæg, der samlet løber op i ca. 50 mio. kr. og vil strække sig over flere år.

3 Ruten forløber fortrinsvis på forhenværende banearealer, som kommunerne erhverver fra DSB. Der er tale om de arealer ad hvilke banerne blev ført ind vestfra og nordfra til Københavns 2. banegård, der lå hvor Paladsteateret nu ligger. Der har ikke været banedrift på disse arealer siden tidligt i dette århundrede, men DSB har beholdt arealerne, som har anvendt til forskellige formål: grønne områder, kolonihaver, garager og småerhverv. Da arealerne har været udlejet til de forskellige formål på forskellige betingelser, etableres ruten i etaper i den takt arealerne kan frigøres. De første arealer blev tilgængelige i 1996 og de sidste arealer frigøres i år Da ruten åbnes i etaper, bliver det nødvendigt på visse strækninger at skaffe sammenhæng i ruten ved at etablere midlertidige løsninger ad parallelle gader. Et teknisk notat udarbejdet af COWI for de to kommuner og Trafikministeriet beskriver hovedoplægget til cykelruten. I sin endelige udformning vil hele ruten ligge som en 4 meter bred dobbeltrettet cykelsti med en paralleltløbende gangsti, begge placeret i et grønt parkbælte. Både gangsti og cykelsti vil få fast belægning og belysning vil blive etableret efter behov. Alle krydsninger af tværgående veje er blevet klassificeret er vejenes relative vigtighed. Der er udarbejdet principskitser for udformningen af de forskellige krydsningstyper, men den egentlige projektering af de konkrete krydsninger foretages af de to kommuners tekniske forvaltninger. Der arbejdes med tre principielle krydsningstyper: 1) De steder, hvor cykelruten krydser store, trafikerede gader/veje regnes med signalregulering af krydsningen. I det omfang det er muligt vil der blive etableret en eller anden form for anmeldelse eller prioritering af cykelruten. Men det er naturligvis sådan, at en række af de vigtige gader og veje har et system af prioritering for bustrafikken eller et grønbølgesystem for at afvikle store trafikstrømme. Disse har en overordnet betydning, som cykelruten må underordnes. 2) Ved små lokale gader vil cykelruten blive ført over gaden på et hævet felt, der samtidig fungerer som bump for biltrafikken og med vigepligt for denne. Cykelruten får altså hér prioritet over biltrafikken. 3) Ved fordelingsveje o.l. med en moderat biltrafik skal cyklisten på cykelruten holde tilbage for bilerne. Her foreslås anlagt en midterhelle, der vil markere krydsningen for bilisterne og som vil give cyklisterne et veldefineret venteareal og overskuelig krydsning af hver færdselsretning for sig. En cykelrute i eget tracé vil gøre cykelturen til en mere behagelig og mindre stresset oplevelse end på de eksisterende cykelstier langs vejene. Først og fremmest vil cyklisterne have cykelruten for sig selv, hvor de på de traditionelle cykelstier ofte forstyrres af den øvrige trafik: biler, der svinger ind på og ud fra sideveje, buspassagerer, der skal til og fra busserne ved stoppestederne, bilister der skal ind og ud af parkerede biler langs cykelstien, krydsende fodgængere osv. Cykelruten bliver anlagt med færre lysregulerede kryds og med færre stop. Det vil derfor være muligt at holde en jævn fart over lange afstande.

4 Det er vigtigt, at cykelruten anlægges med en god bredde. På mange af de traditionelle cykelstier er der i dag kapacitetsproblemer i myldretiden. Især i brogaderne med cykelstier på 2-2,2 m s bredde og cykelmængder på cykler om dagen opstår der mange problemer, når hurtige cyklister vil overhale langsommere cyklister. Cykelruten giver en mulighed for at aflaste de overfyldte cykelstier og giver især de hurtige cyklister en mulighed for at holde deres egen rytme. En god bredde betyder naturligvis også, at man kan cykle sammen to og to, således at ruten også bliver attraktiv til mere rekreative ture. Så vidt muligt vil cykelruten på hele strækningen forløbe i et grønt bælte. Det er vigtigt for rutens succes at den tilbyder en mere behagelig tur, fri af bilernes støj og forurening, og gerne med oplevelsen af natur og tilsvarende æstetiske indtryk. Vi ved fra spørgeundersøgelser, blandt andet i forbindelse med cykelregnskabet, at cyklisterne efterspørger hurtige, direkte og bekvemme forbindelser, og at de lægger vægt på høj kvalitet i hele forløbet og i den detaljerede udformning. Man kan ikke spare på kvaliteten ved anlæg for cyklister. Cyklisterne kræver i dag lige så stor kvalitet på deres område, som bilister og kollektiv passagerer kræver på deres. Som nævnt skønnes hele cykelruten at koste op mod 50 mio. kr. for en strækning på 9 km. Det er næsten det samme som anlæg af cykelstier i eksisterende gader koster. Cykelruterne er altså ikke en billig løsning til erstatning for cykelstier langs trafikvejene. Vi mener man må have begge dele for at fastholde eller forøge cyklingen i byen. Andre cykelruter under planlægning I forbindelse med store anlægsprojekter er der muligheder for at føre nye cykelruter igennem uafhængigt af det bestående gadenet. Sammen med Øresundsforbindelsens landanlæg får København (og Tårnby) nogle nye gennemgående cykelruter. Fra Valbyparken på Sjælland, over de grønne områder på Vestamager til Øresundskysten anlægges sammenhængende cykelforbindelser. På Sjælland overtager de serviceveje, som A/S Øresund har benyttet under anlægsperioden, og fører dem videre som cykel- og gangstier. En særlig gunstig situation er opstået ved krydsningen af Kalvebodløbet. Den bro som fører jernbanen over vandet skulle forsynes med en påsejlingsikring på sydsiden, som vender mod åbent vand. Denne sikring blev udformet som en udkragning på broen, der gennem deformation kunne optage kræfterne fra en eventuel påsejling. A/S Øresund har beredvilligt udformet denne udkragede konstruktion, således at den bærer en stiforbindelse over vandet. Det er helt usandsynligt, at kommunen ellers havde haft råd til, eller fået lov til, at føre en stiforbindelse over vandet på dette sted. Også i forbindelse med anlægget af den nye Metro i København er der opstået muligheder for at anlægge nye cykelruter. På Amager nedlægges Amagerbanen, og da Metroen ikke skal anvende alle banearealerne forhandles der nu om at kommunen overtage banearealer, der muliggør en cykelrute fra city og ud til Amagers østkyst og Amager Strand. Undervejs

5 passerer denne cykelrute både Københavns Universitetsområde på Amager og tætte boligkvarterer på Amagerbro. Ruten har derfor et stort potentielt trafikgrundlag. Endelig må det nævnes, at der i planlægningen af den nye bydel Ørestaden indgår anlæg af overordnede cykelruter. Bydelen vil jo få en højklasset kollektiv trafikbetjening, og begrænset biladgang. I bestræbelserne for at begrænse biltrafikken i og til området vil gode cykelforbindelser være nødvendige. Sammenfattende kan man sige, at København nu arbejder aktivt på at skabe et sammenhængende net af overordnede, grønne cykelruter, som i løbet af de kommende 5-10 år vil dække kommunen og skaffe mulighed for at de længere cykelture kan foregå på behagelige cykelruter, der samtidig er rige på oplevelser. Et Cykelregnskab, hvad er det? Som et led i kampagnerne for at få flere til at cykle, startede i 1996 et såkaldt Cykelregnskab. Ideen var at synliggøre cyklingens betydning for byen ved at starte en dialog med cyklisterne. Visionen er at udvikle cykelregnskabet til et redskab for en dialog mellem kommunen og cyklisterne, på sigt også med andre trafikantgrupper, hvor kommunen og trafikanterne i et samspil finder frem til de behov, der kan tilgodeses, og til de løsninger, som kan accepteres af parterne. I den forstand kan cykelregnskabet udvikle sig til et såkaldt etisk regnskab, dvs. en status for kommunens inddragelse af borgerne i fastlæggelsen af de vilkår borgerne skal leve med. Regnskabet har to sider: Dels redegør kommunen for hvad den har gjort for cyklisterne. Det sker i form af nøgletal for udvalgte emner, som afspejler de forhold cyklisterne har lagt vægt på i en indledende spørgerunde. Dels giver cyklisterne karakterer for den kommunale indsats på de områder, som cyklisterne udpeger som vigtige. Det er vigtigt, at de emner man belyser, er emner, som brugerne har udpeget som vigtige. Det er så let at falde i den fælde, at spørge om dét, vi i kommunen vil have svar på. Det første regnskab, Cykelregnskab 1995, viste klart, at cyklisterne på flere områder var utilfredse med kommunens indsats. Kommunen har gennem årene lagt vægt på at bygge anlæg til gavn for cyklisterne, først og fremmest cykelstier, men vedligeholdelse og renholdelse af cykelstierne lever langt fra op til cyklisternes forventninger. Disse forhold har været styret af tekniske parametre, men vi må konstatere, at cyklisterne lægger større vægt på komfort end vi havde troet. Et direkte resultat af det første cykelregnskab har derfor været øgede midler til vedligeholdelse af cykelstibelægningerne og en systematisk registrering af belægningernes tilstand, som grundlag for vedligeholdelsesindsatsen.

6 Det andet regnskab Cykelregnskab 1996 viser udviklingen i nøgletallene og i cyklisternes vurdering af kommunens indsats. Det er naturligvis begrænset, hvad ét års udvikling kan vise, men visse træk afsløres dog. I nøgletallene kan man konstatere, at antallet af cyklister er steget kraftigt, faktisk med hele 16%. Nu svinger cykeltrafikken noget ujævnt fra år til år, så denne stigning er ikke et udtryk for den sædvanlige vækst. Også biltrafikken er steget, nemlig med 3%. Der er ikke sket så meget med de fysiske anlæg for cyklisterne, altså cykelstier, cykelruter og prioritering i signalanlæg. En større indsats er sat i gang, men resultaterne vil først kunne ses de kommende år. Antal tilskadekomne cyklister er faldet, dog ikke så meget som vi ønsker, og strækningerne med høj luftforurening er reduceret mærkbart. Cyklisternes vurdering af forholdene viser en positiv fremgang på de fleste områder. Generelt er cyklisterne er tilfredse med København som cykelby. Det er også glædeligt, at cyklisterne gennemgående føler sig trygge ved at cykle i byen (60% føler sig trygge, 24% delvist trygge og kun 16% føler sig utrygge). Også omfanget af cykelstier og mulighederne for at kombinere kollektiv transport og cykling er cyklisterne overvejende positive overfor. De mest positive udsagn gælder de gratis Bycykler. Hele 83% af cyklisterne er positive over for initiativet. Blandt de forhold, som cyklisterne er mest kritiske overfor, er vedligeholdelsen af veje og cykelstier. I 1995-regnskabet spurgte vi om veje og cykelstier under ét, men i 1996-regnskabet er disse skilt fra hinanden. Det viser, at utilfredsheden især gælder vedligeholdelsen af vejene, i mindre grad cykelstierne (hvor 44% dog er utilfredse). Vi må konkludere, at der skal ofres mere opmærksomhed på vedligeholdelsen af de vejarealer, hvor cyklister kører, dvs. veje uden cykelsti (ofte private), opmarchfelter/svingbaner og afbrydelser af cykelsti ud for sideveje. Kommunens information om trafik og trafikplanlægning får de dårligste karakterer. Det er sigende, at en tredjedel er ude af stand til at vurdere Kommunens information. Af de, der svarer, finder kun 15% at informationen er god, og hele 40% anser den for dårlig. Da kommunen trods alt ofrer den del penge på at trykke cykelstikort og indformere om nye anlæg for cyklister, giver denne vurdering anledning til overvejelser om, hvilken information brugerne har behov for, og hvordan man bedre kommer ud til dem med den relevante information. Cykelregnskabet har givet os nogle signaler om hvad cyklisterne lægger vægt på og hvor godt vi imødekommer cyklisternes behov. Det kan vi bruge, og har allerede brugt, til at sætte ressourcer ind på de områder, hvor brugerne ønsker det. Men udsagnene i cykelregnskabet er trods alt generelle, og giver ikke direkte anvisninger på konkrete lokaliteter, der skal forbedres, eller på hvordan de skal forbedres.

7 Direkte dialog med brugerne For at komme tættere på de konkrete behov har vejafdelingen i forsommeren 1997 gennemført dialogmøder med et panel af studerende på Københavns Universitet på Amager. Der er her tale om en befolkningsgruppe, som vi ved bruger cyklen i meget høj grad. De er samtidig i et livsafsnit, hvor man kan forudse, at de om få år vil vælge bil til deres transport. Det forekom os interessant at få viden om disse brugeres vurderinger, præferencer og konkrete problemer på vejen til universitetet. Dialogmøderne bestod af tre eftermiddage på hver 2½ time. Det første møde blev brugt til at afklare hvilke værdier og forventninger de studerende havde som cyklister, det andet møde til at beskrive de konkrete problemer på de studerendes ruter, og det sidste møde blev brugt til at prioritere de vigtigste problemer og drøfte dem med repræsentanter for kommunen. Forskergruppen Dialogos på Handelshøjskolen i København har styret forløbet af dialogmøderne. Det viste sig at være et problem at få tilstrækkeligt med deltagere til møderne. Trods opsætning af plakater samt omtale i universitetsavisen og universitetsradioen og direkte telefoniske aftaler med næsten 80 studerende, lykkedes det kun at samle ca. 15 studerende i et panel. Det viste sig, at de studerende kun havde få overvejelser om sig selv i rollen som cyklist. Man kan sige at de ikke identificerede sig selv som cyklister. Man tog cyklen, når man skulle et sted hen, og når man stod af var det så at sige glemt igen. Erfaringerne fra disse dialogmøder er positive i den forstand, at deltagerne var åbne og blev meget engagerede i problemstillingen og lagde et stort arbejde i at formulere deres oplevelser som cyklister. Kommunen fik således et omfattende materiale, der påviste konkrete problemer på mange niveauer. Det deltagerne lagde mest vægt på var sikkerhed og hurtighed. Deltagerne oplevede ikke umiddelbart nogen modsætning imellem disse hensyn. Når man gik mere i dybden, viste det sig, at den absolut højeste prioritet blev givet til den korteste, mest direkte og hurtigste vej. Cyklen blev valgt som langt det hurtigste blandt de mulige transportmidler. Men på denne den hurtigste vej lagde deltagerne så til gengæld vægt på at sikkerheden. Hermed mente de først og fremmest at der ikke måtte være huller, dæksler, høje kanter m.v., at det skulle være tydeligt hvordan man skulle placere sig (der var et meget begrænset kendskab til betydningen af skilte m.m.) og at andre trafikanters adfærd skulle være forudsigelig (f.eks. biler fra en sidevej). Hensynet til sikkerheden omfattede ikke cykelhjelm og det ansås for usandsynligt at man ville fravælge en rute uden cykelsti til fordel for en længere med cykelsti. Som helhed var deltagerne altså brugscyklister uden dybtgående overvejelser om mulige alternativer. Deltagerne gav udtryk for at dialogen om deres konkrete problemer havde givet dem en større forståelse for kompleksiteten i mange trafiksituationer. Især gav videooptagelser af de konfliktpunkter, som de havde udpeget, anledning til små Aha-oplevelser af hvad der egentlig foregik. Deltagerne var overraskede over, hvor mange overvejelser kommunen egentlig havde lagt i udformningen af trafiksystemet, og over at der fandtes kort o.l. som viste cykelfaciliteter i byen.

8 Vores konklusion af dette første lille forsøg med dialog med en gruppe cyklister har været, - at cyklisterne vælger den for dem naturligste og mest direkte rute, og at vi derfor må sikre disse så godt som muligt. Skal vi føre cyklisterne ad andre ruter, må disse fremtræde som lige så hurtige og må desuden tilbyde nogle klare, synlige kvaliteter. - at cyklisternes adfærd i trafikbilledet styres af den konkrete udformning. I skæve kryds o.l. må det fremgå direkte af vej- eller stianlægget, hvor cyklisten skal placere sig og hvordan man skal agere. Skilte har meget lille værdi. - det er meget vanskeligt at nå ud til cyklisterne med information. Den skal i givet fald være selektiv, aktuel - det er vanskeligt at samle cyklisterne om rollen som cyklist, men når det lykkes er det muligt at engagere dem og få en stor viden om deres konkrete problemer. Videreudvikling af dialogen og cykelregnskabet Allerede det foreliggende cykelregnskab har givet os en rettesnor for vores arbejde med at forbedre cyklisternes forhold og derigennem også fremme cyklingen i byen. Interessen fr cykelregnskabet har været ganske stor, også fra udlandet, og 1996-regnskabet udkommer derfor også på engelsk. Det er tanken, at cykelregnskabet i fremtiden skal udkomme hvert andet år. Indholdet skal hele tiden ajourføres med de emner cyklisterne udpeger som vigtige. Det er desuden tanken, at starte en dialog mellem cyklister og andre trafikanter om de konflikter, de oplever i trafikken. Buschauffører er en gruppe, som cyklisterne ofte nævnte under dialogmøderne, at de havde konflikter med. Formålet skulle dels være at få forståelse for hinandens situation og dels at prøve at nå frem til løsninger som parterne kan forstå og acceptere. Kun på denne måde kan vi udforme trafikanlæggene på en måde, som de forskellige parter oplever som rimelig og forståelig, og som de derfor også vil anvende efter hensigten. Ikke fordi loven siger de skal, men fordi de accepterer det fornuftige i det.

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008 Udtalelse Til: Århus Byråd via Magistraten Den 11. juni 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Taxiers anvendelse af busbaner 1. Konklusion Venstres byrådsgruppe har den 6. december 2006 fremsat

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

PÅ KRYDS OG TVÆRS. non-stop cykelmotorvej

PÅ KRYDS OG TVÆRS. non-stop cykelmotorvej PÅ KRYDS OG TVÆRS non-stop cykelmotorvej Fra barriere til livsnerve Oslos udstødningsbefængte livsnerve, E18, bliver gravet ned. På den gamle motorvej opstår en ny livsnerve med rigtigt liv. Den daglige

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Universitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter

Universitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter Notat C.F. MØLLER DANMARK A/S ALECTIA A/S RAMBØLL DANMARK A/S CUBO ARKITEKTER A/S SØREN JENSEN RÅDG. INGENIØRFIRMA A/S GEHL ARCHITECTS ApS Emne Universitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere

Oplevelser på de Grønne Cykelruter

Oplevelser på de Grønne Cykelruter Oplevelser på de Grønne Cykelruter Hvorfor Grønne Cykelruter? Kan man etablere et grønt stinet i København? Hvor langt er vi? Eksempler på ruter Strategi Hvorfor cykelruter i København? Alternativ til

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund

Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund Vi har fra cyklistforbundet i Randers anmodet om et dialogmøde med Miljø og teknik. Dette møde bliver den 22. august. Selvom Randers Cykelby har fået flere til at bruge

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere