Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bjarne Eir. Indholdet af dette paper"

Transkript

1 Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for cyklisterne. Det andet initiativ, Cykelregnskabet, er et led i bestræbelserne på at påvirke den trafikale adfærd, så flere vælger at cykle. Det er karakteristisk, at en vejafdeling i dag ikke kan nøjes med at arbejde med sit traditionelle virkefelt, at forbedre de fysiske forhold for trafikken - her cyklerne, men at det også er vigtigt at gøre befolkningen opmærksom på cyklen som seriøst transportmiddel, man kunne kalde det at markedsføre cyklingen. København som cykelby København har altid haft en stor cykeltrafik. Selv om den i dag, på grund af byspredning og bilisme, er mindre end i 40 erne og 50 erne, så udgør cyklerne stadig en væsentlig andel af trafikken. Det gælder især i de tætte bydele, brokvartererne og centrum. Cyklen bruges således af op mod 1/3 af de som har arbejdplads i. Blandt de som både bor og arbejder i er det over halvdelen som dagligt/jævnligt cykler til arbejde. I den forstand er cyklen det dominerende transportmiddel i København. For alle ture i viser TU-data, at 31% i gennemsnit bruger cyklen. Vi har således etableret en situation, hvor trafikken groft sagt fordeler sig på 3 lige store parter: 1/3 i bil, 1/3 med kollektiv trafik og 1/3 på cykel. Gennem de seneste år er cykeltrafikken vokset. I de tætte bydele er cykeltrafikken (målt ved snittællinger, stort set fordoblet, medens den har været konstant i yderdistrikterne. Overalt i Europa er man i dag opmærksom på cyklens muligheder i bytrafik. Og cykling er også blevet populært mange steder, formentlig i forbindelse med en øget opmærksomhed omkring sundhed og miljø. Når København har fået så meget ud af denne nye interesse for cyklen, skyldes det sandsynligvis, at byen allerede havde en rimelig infrastruktur for cyklerne på det tidspunkt midt i 50 erne, hvor bilismen for alvor begyndte at vokse. Og København holdt fast ved dette net af cykelstier, ja selv under 60 ernes bilisme blev der anlagt nye cykelstier. Og da biltrafikkens vækst aftog i 70 erne og oliekriser havde sat fokus på nogle af bilismens svagheder, satsede København hårdt på at udbygge cykelstinettet, blandt andet med anlæg af cykelstier i de vigtigste cykelgader: brogaderne. s trafikale målsætning Kommunen har i januar vedtaget en Trafik- og Miljøplan. Hovedmålsætningen for planen er, at biltrafikken i kommunen ikke må stige, og at et eventuelt øget trafikbehov må tilgodeses ved øget cykling og øget kollektiv trafik.

2 Med dette udgangspunkt anviser Trafik- og Miljøplanen bl.a. en række forbedringer for cyklisterne. De vigtigste er: 1) anlæg af cykelstier langs alle stærkt trafikerede veje, dvs. godt 50 km cykelsti frem til ) etablering af nye grønne cykelruter 3) udvidelse af konceptet med gratis Bycykler til at omfatte en større del af kommunen 4) forøgelse af antal cykelparkeringsmuligheder ved stationer og andre trafikknudepunkter 5) eksperimenter med ny brug af cykler og kampagner for at få flere til at cykle Trafik- og Miljøplanens bud på en forøget cykeltrafik bygger altså på de to hovedelementer: en forbedret infrastruktur og en påvirkning af befolkningen til i højere grad at bruge cyklen. Nye grønne cykelruter De traditionelle cykelstier langs de trafikerede gader løser en vigtig opgave, nemlig at skabe sikkerhed og tryghed ved at give cyklisterne deres eget areal i gaden. Men de traditionelle cykelstier har også nogle ulemper: det er forholdsvis langsomt at cykle ad dem, pga. mange stop ved signalanlæg, busstoppesteder m.m. Det giver en typisk gennemsnitlig hastighed på 15 km/time svarende til en rækkevidde på 5-7 km inden for de min som flertallet af trafikanter er villige til at ofre på den daglige bolig-arbejdssted tur. Det dækkede stort set byen, som den så ud i 50 erne. Men den udvidelse af byområdet, som er sket i de følgende årtier, har ført til øgede afstande for en voksende del af trafikanterne. Bilen kan overvinde disse afstande uden tilsvarende tidsforøgelse, ja bilen skaber vel ligefrem disse afstande. Den kollektive trafik følger efter så godt den kan, men cyklen har en begrænset rækkevidde. I 80 erne opstod den tanke, at en af måderne at øge cyklens rækkevidde på var at give mulighed for en højere gennemsnitlig hastighed ved anlæg af særlige cykelruter i eget tracé. Både Cyklistforbundet og arbejdede med ideen, men pengene og de praktiske muligheder var ikke til stede til at realisere tankerne. Et tilsagn fra Trafikministeriet om et tilskud på 15 mio. kr. til etablering af en cykelrute gjorde det muligt at tage fat på problemstillingen. Samtidig har det vist sig muligt at indpasse cykelruter sammen med nogle af de store anlægsarbejder i byen: Øresundsforbindelsens landanlæg, Metroen og Ørestaden. Derfor har det været realistisk at skitsere et helt net af nye cykelruter i kommunens Trafik- og Miljøplan. Ny cykelrute ad gamle banearealer gennem Nørrebro og Frederiksberg Som nævnt har Trafikministeriet givet tilsagn om 15 mio. kr. til etablering af en cykelrute. Det har ført til at de to kommuner Frederiksberg og København, i fællesskab, har foreslået en cykelrute på godt 9 km gennem Nørrebro, Frederiksberg og Valby med udstrakt anvendelse af nedlagte banearealer. Et anlæg, der samlet løber op i ca. 50 mio. kr. og vil strække sig over flere år.

3 Ruten forløber fortrinsvis på forhenværende banearealer, som kommunerne erhverver fra DSB. Der er tale om de arealer ad hvilke banerne blev ført ind vestfra og nordfra til Københavns 2. banegård, der lå hvor Paladsteateret nu ligger. Der har ikke været banedrift på disse arealer siden tidligt i dette århundrede, men DSB har beholdt arealerne, som har anvendt til forskellige formål: grønne områder, kolonihaver, garager og småerhverv. Da arealerne har været udlejet til de forskellige formål på forskellige betingelser, etableres ruten i etaper i den takt arealerne kan frigøres. De første arealer blev tilgængelige i 1996 og de sidste arealer frigøres i år Da ruten åbnes i etaper, bliver det nødvendigt på visse strækninger at skaffe sammenhæng i ruten ved at etablere midlertidige løsninger ad parallelle gader. Et teknisk notat udarbejdet af COWI for de to kommuner og Trafikministeriet beskriver hovedoplægget til cykelruten. I sin endelige udformning vil hele ruten ligge som en 4 meter bred dobbeltrettet cykelsti med en paralleltløbende gangsti, begge placeret i et grønt parkbælte. Både gangsti og cykelsti vil få fast belægning og belysning vil blive etableret efter behov. Alle krydsninger af tværgående veje er blevet klassificeret er vejenes relative vigtighed. Der er udarbejdet principskitser for udformningen af de forskellige krydsningstyper, men den egentlige projektering af de konkrete krydsninger foretages af de to kommuners tekniske forvaltninger. Der arbejdes med tre principielle krydsningstyper: 1) De steder, hvor cykelruten krydser store, trafikerede gader/veje regnes med signalregulering af krydsningen. I det omfang det er muligt vil der blive etableret en eller anden form for anmeldelse eller prioritering af cykelruten. Men det er naturligvis sådan, at en række af de vigtige gader og veje har et system af prioritering for bustrafikken eller et grønbølgesystem for at afvikle store trafikstrømme. Disse har en overordnet betydning, som cykelruten må underordnes. 2) Ved små lokale gader vil cykelruten blive ført over gaden på et hævet felt, der samtidig fungerer som bump for biltrafikken og med vigepligt for denne. Cykelruten får altså hér prioritet over biltrafikken. 3) Ved fordelingsveje o.l. med en moderat biltrafik skal cyklisten på cykelruten holde tilbage for bilerne. Her foreslås anlagt en midterhelle, der vil markere krydsningen for bilisterne og som vil give cyklisterne et veldefineret venteareal og overskuelig krydsning af hver færdselsretning for sig. En cykelrute i eget tracé vil gøre cykelturen til en mere behagelig og mindre stresset oplevelse end på de eksisterende cykelstier langs vejene. Først og fremmest vil cyklisterne have cykelruten for sig selv, hvor de på de traditionelle cykelstier ofte forstyrres af den øvrige trafik: biler, der svinger ind på og ud fra sideveje, buspassagerer, der skal til og fra busserne ved stoppestederne, bilister der skal ind og ud af parkerede biler langs cykelstien, krydsende fodgængere osv. Cykelruten bliver anlagt med færre lysregulerede kryds og med færre stop. Det vil derfor være muligt at holde en jævn fart over lange afstande.

4 Det er vigtigt, at cykelruten anlægges med en god bredde. På mange af de traditionelle cykelstier er der i dag kapacitetsproblemer i myldretiden. Især i brogaderne med cykelstier på 2-2,2 m s bredde og cykelmængder på cykler om dagen opstår der mange problemer, når hurtige cyklister vil overhale langsommere cyklister. Cykelruten giver en mulighed for at aflaste de overfyldte cykelstier og giver især de hurtige cyklister en mulighed for at holde deres egen rytme. En god bredde betyder naturligvis også, at man kan cykle sammen to og to, således at ruten også bliver attraktiv til mere rekreative ture. Så vidt muligt vil cykelruten på hele strækningen forløbe i et grønt bælte. Det er vigtigt for rutens succes at den tilbyder en mere behagelig tur, fri af bilernes støj og forurening, og gerne med oplevelsen af natur og tilsvarende æstetiske indtryk. Vi ved fra spørgeundersøgelser, blandt andet i forbindelse med cykelregnskabet, at cyklisterne efterspørger hurtige, direkte og bekvemme forbindelser, og at de lægger vægt på høj kvalitet i hele forløbet og i den detaljerede udformning. Man kan ikke spare på kvaliteten ved anlæg for cyklister. Cyklisterne kræver i dag lige så stor kvalitet på deres område, som bilister og kollektiv passagerer kræver på deres. Som nævnt skønnes hele cykelruten at koste op mod 50 mio. kr. for en strækning på 9 km. Det er næsten det samme som anlæg af cykelstier i eksisterende gader koster. Cykelruterne er altså ikke en billig løsning til erstatning for cykelstier langs trafikvejene. Vi mener man må have begge dele for at fastholde eller forøge cyklingen i byen. Andre cykelruter under planlægning I forbindelse med store anlægsprojekter er der muligheder for at føre nye cykelruter igennem uafhængigt af det bestående gadenet. Sammen med Øresundsforbindelsens landanlæg får København (og Tårnby) nogle nye gennemgående cykelruter. Fra Valbyparken på Sjælland, over de grønne områder på Vestamager til Øresundskysten anlægges sammenhængende cykelforbindelser. På Sjælland overtager de serviceveje, som A/S Øresund har benyttet under anlægsperioden, og fører dem videre som cykel- og gangstier. En særlig gunstig situation er opstået ved krydsningen af Kalvebodløbet. Den bro som fører jernbanen over vandet skulle forsynes med en påsejlingsikring på sydsiden, som vender mod åbent vand. Denne sikring blev udformet som en udkragning på broen, der gennem deformation kunne optage kræfterne fra en eventuel påsejling. A/S Øresund har beredvilligt udformet denne udkragede konstruktion, således at den bærer en stiforbindelse over vandet. Det er helt usandsynligt, at kommunen ellers havde haft råd til, eller fået lov til, at føre en stiforbindelse over vandet på dette sted. Også i forbindelse med anlægget af den nye Metro i København er der opstået muligheder for at anlægge nye cykelruter. På Amager nedlægges Amagerbanen, og da Metroen ikke skal anvende alle banearealerne forhandles der nu om at kommunen overtage banearealer, der muliggør en cykelrute fra city og ud til Amagers østkyst og Amager Strand. Undervejs

5 passerer denne cykelrute både Københavns Universitetsområde på Amager og tætte boligkvarterer på Amagerbro. Ruten har derfor et stort potentielt trafikgrundlag. Endelig må det nævnes, at der i planlægningen af den nye bydel Ørestaden indgår anlæg af overordnede cykelruter. Bydelen vil jo få en højklasset kollektiv trafikbetjening, og begrænset biladgang. I bestræbelserne for at begrænse biltrafikken i og til området vil gode cykelforbindelser være nødvendige. Sammenfattende kan man sige, at København nu arbejder aktivt på at skabe et sammenhængende net af overordnede, grønne cykelruter, som i løbet af de kommende 5-10 år vil dække kommunen og skaffe mulighed for at de længere cykelture kan foregå på behagelige cykelruter, der samtidig er rige på oplevelser. Et Cykelregnskab, hvad er det? Som et led i kampagnerne for at få flere til at cykle, startede i 1996 et såkaldt Cykelregnskab. Ideen var at synliggøre cyklingens betydning for byen ved at starte en dialog med cyklisterne. Visionen er at udvikle cykelregnskabet til et redskab for en dialog mellem kommunen og cyklisterne, på sigt også med andre trafikantgrupper, hvor kommunen og trafikanterne i et samspil finder frem til de behov, der kan tilgodeses, og til de løsninger, som kan accepteres af parterne. I den forstand kan cykelregnskabet udvikle sig til et såkaldt etisk regnskab, dvs. en status for kommunens inddragelse af borgerne i fastlæggelsen af de vilkår borgerne skal leve med. Regnskabet har to sider: Dels redegør kommunen for hvad den har gjort for cyklisterne. Det sker i form af nøgletal for udvalgte emner, som afspejler de forhold cyklisterne har lagt vægt på i en indledende spørgerunde. Dels giver cyklisterne karakterer for den kommunale indsats på de områder, som cyklisterne udpeger som vigtige. Det er vigtigt, at de emner man belyser, er emner, som brugerne har udpeget som vigtige. Det er så let at falde i den fælde, at spørge om dét, vi i kommunen vil have svar på. Det første regnskab, Cykelregnskab 1995, viste klart, at cyklisterne på flere områder var utilfredse med kommunens indsats. Kommunen har gennem årene lagt vægt på at bygge anlæg til gavn for cyklisterne, først og fremmest cykelstier, men vedligeholdelse og renholdelse af cykelstierne lever langt fra op til cyklisternes forventninger. Disse forhold har været styret af tekniske parametre, men vi må konstatere, at cyklisterne lægger større vægt på komfort end vi havde troet. Et direkte resultat af det første cykelregnskab har derfor været øgede midler til vedligeholdelse af cykelstibelægningerne og en systematisk registrering af belægningernes tilstand, som grundlag for vedligeholdelsesindsatsen.

6 Det andet regnskab Cykelregnskab 1996 viser udviklingen i nøgletallene og i cyklisternes vurdering af kommunens indsats. Det er naturligvis begrænset, hvad ét års udvikling kan vise, men visse træk afsløres dog. I nøgletallene kan man konstatere, at antallet af cyklister er steget kraftigt, faktisk med hele 16%. Nu svinger cykeltrafikken noget ujævnt fra år til år, så denne stigning er ikke et udtryk for den sædvanlige vækst. Også biltrafikken er steget, nemlig med 3%. Der er ikke sket så meget med de fysiske anlæg for cyklisterne, altså cykelstier, cykelruter og prioritering i signalanlæg. En større indsats er sat i gang, men resultaterne vil først kunne ses de kommende år. Antal tilskadekomne cyklister er faldet, dog ikke så meget som vi ønsker, og strækningerne med høj luftforurening er reduceret mærkbart. Cyklisternes vurdering af forholdene viser en positiv fremgang på de fleste områder. Generelt er cyklisterne er tilfredse med København som cykelby. Det er også glædeligt, at cyklisterne gennemgående føler sig trygge ved at cykle i byen (60% føler sig trygge, 24% delvist trygge og kun 16% føler sig utrygge). Også omfanget af cykelstier og mulighederne for at kombinere kollektiv transport og cykling er cyklisterne overvejende positive overfor. De mest positive udsagn gælder de gratis Bycykler. Hele 83% af cyklisterne er positive over for initiativet. Blandt de forhold, som cyklisterne er mest kritiske overfor, er vedligeholdelsen af veje og cykelstier. I 1995-regnskabet spurgte vi om veje og cykelstier under ét, men i 1996-regnskabet er disse skilt fra hinanden. Det viser, at utilfredsheden især gælder vedligeholdelsen af vejene, i mindre grad cykelstierne (hvor 44% dog er utilfredse). Vi må konkludere, at der skal ofres mere opmærksomhed på vedligeholdelsen af de vejarealer, hvor cyklister kører, dvs. veje uden cykelsti (ofte private), opmarchfelter/svingbaner og afbrydelser af cykelsti ud for sideveje. Kommunens information om trafik og trafikplanlægning får de dårligste karakterer. Det er sigende, at en tredjedel er ude af stand til at vurdere Kommunens information. Af de, der svarer, finder kun 15% at informationen er god, og hele 40% anser den for dårlig. Da kommunen trods alt ofrer den del penge på at trykke cykelstikort og indformere om nye anlæg for cyklister, giver denne vurdering anledning til overvejelser om, hvilken information brugerne har behov for, og hvordan man bedre kommer ud til dem med den relevante information. Cykelregnskabet har givet os nogle signaler om hvad cyklisterne lægger vægt på og hvor godt vi imødekommer cyklisternes behov. Det kan vi bruge, og har allerede brugt, til at sætte ressourcer ind på de områder, hvor brugerne ønsker det. Men udsagnene i cykelregnskabet er trods alt generelle, og giver ikke direkte anvisninger på konkrete lokaliteter, der skal forbedres, eller på hvordan de skal forbedres.

7 Direkte dialog med brugerne For at komme tættere på de konkrete behov har vejafdelingen i forsommeren 1997 gennemført dialogmøder med et panel af studerende på Københavns Universitet på Amager. Der er her tale om en befolkningsgruppe, som vi ved bruger cyklen i meget høj grad. De er samtidig i et livsafsnit, hvor man kan forudse, at de om få år vil vælge bil til deres transport. Det forekom os interessant at få viden om disse brugeres vurderinger, præferencer og konkrete problemer på vejen til universitetet. Dialogmøderne bestod af tre eftermiddage på hver 2½ time. Det første møde blev brugt til at afklare hvilke værdier og forventninger de studerende havde som cyklister, det andet møde til at beskrive de konkrete problemer på de studerendes ruter, og det sidste møde blev brugt til at prioritere de vigtigste problemer og drøfte dem med repræsentanter for kommunen. Forskergruppen Dialogos på Handelshøjskolen i København har styret forløbet af dialogmøderne. Det viste sig at være et problem at få tilstrækkeligt med deltagere til møderne. Trods opsætning af plakater samt omtale i universitetsavisen og universitetsradioen og direkte telefoniske aftaler med næsten 80 studerende, lykkedes det kun at samle ca. 15 studerende i et panel. Det viste sig, at de studerende kun havde få overvejelser om sig selv i rollen som cyklist. Man kan sige at de ikke identificerede sig selv som cyklister. Man tog cyklen, når man skulle et sted hen, og når man stod af var det så at sige glemt igen. Erfaringerne fra disse dialogmøder er positive i den forstand, at deltagerne var åbne og blev meget engagerede i problemstillingen og lagde et stort arbejde i at formulere deres oplevelser som cyklister. Kommunen fik således et omfattende materiale, der påviste konkrete problemer på mange niveauer. Det deltagerne lagde mest vægt på var sikkerhed og hurtighed. Deltagerne oplevede ikke umiddelbart nogen modsætning imellem disse hensyn. Når man gik mere i dybden, viste det sig, at den absolut højeste prioritet blev givet til den korteste, mest direkte og hurtigste vej. Cyklen blev valgt som langt det hurtigste blandt de mulige transportmidler. Men på denne den hurtigste vej lagde deltagerne så til gengæld vægt på at sikkerheden. Hermed mente de først og fremmest at der ikke måtte være huller, dæksler, høje kanter m.v., at det skulle være tydeligt hvordan man skulle placere sig (der var et meget begrænset kendskab til betydningen af skilte m.m.) og at andre trafikanters adfærd skulle være forudsigelig (f.eks. biler fra en sidevej). Hensynet til sikkerheden omfattede ikke cykelhjelm og det ansås for usandsynligt at man ville fravælge en rute uden cykelsti til fordel for en længere med cykelsti. Som helhed var deltagerne altså brugscyklister uden dybtgående overvejelser om mulige alternativer. Deltagerne gav udtryk for at dialogen om deres konkrete problemer havde givet dem en større forståelse for kompleksiteten i mange trafiksituationer. Især gav videooptagelser af de konfliktpunkter, som de havde udpeget, anledning til små Aha-oplevelser af hvad der egentlig foregik. Deltagerne var overraskede over, hvor mange overvejelser kommunen egentlig havde lagt i udformningen af trafiksystemet, og over at der fandtes kort o.l. som viste cykelfaciliteter i byen.

8 Vores konklusion af dette første lille forsøg med dialog med en gruppe cyklister har været, - at cyklisterne vælger den for dem naturligste og mest direkte rute, og at vi derfor må sikre disse så godt som muligt. Skal vi føre cyklisterne ad andre ruter, må disse fremtræde som lige så hurtige og må desuden tilbyde nogle klare, synlige kvaliteter. - at cyklisternes adfærd i trafikbilledet styres af den konkrete udformning. I skæve kryds o.l. må det fremgå direkte af vej- eller stianlægget, hvor cyklisten skal placere sig og hvordan man skal agere. Skilte har meget lille værdi. - det er meget vanskeligt at nå ud til cyklisterne med information. Den skal i givet fald være selektiv, aktuel - det er vanskeligt at samle cyklisterne om rollen som cyklist, men når det lykkes er det muligt at engagere dem og få en stor viden om deres konkrete problemer. Videreudvikling af dialogen og cykelregnskabet Allerede det foreliggende cykelregnskab har givet os en rettesnor for vores arbejde med at forbedre cyklisternes forhold og derigennem også fremme cyklingen i byen. Interessen fr cykelregnskabet har været ganske stor, også fra udlandet, og 1996-regnskabet udkommer derfor også på engelsk. Det er tanken, at cykelregnskabet i fremtiden skal udkomme hvert andet år. Indholdet skal hele tiden ajourføres med de emner cyklisterne udpeger som vigtige. Det er desuden tanken, at starte en dialog mellem cyklister og andre trafikanter om de konflikter, de oplever i trafikken. Buschauffører er en gruppe, som cyklisterne ofte nævnte under dialogmøderne, at de havde konflikter med. Formålet skulle dels være at få forståelse for hinandens situation og dels at prøve at nå frem til løsninger som parterne kan forstå og acceptere. Kun på denne måde kan vi udforme trafikanlæggene på en måde, som de forskellige parter oplever som rimelig og forståelig, og som de derfor også vil anvende efter hensigten. Ikke fordi loven siger de skal, men fordi de accepterer det fornuftige i det.

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Allerødruten. Projektgruppemøde 4. februar 2014

Allerødruten. Projektgruppemøde 4. februar 2014 Allerødruten Projektgruppemøde 4. februar 2014 Deltagere: Thor Bjørnboe, Københavns Kommune Helle Riis, Rudersdal Kommune Stinne Bjerg, Allerød Kommune Thomas Gjerulff, Gentofte Kommune Ulrik Djupdræt,

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere