Den mest frugtbare diskussion om CSR - Corporate Social Responsibility - får vi ved at fokusere på ansvarlighed i stedet for moral.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mest frugtbare diskussion om CSR - Corporate Social Responsibility - får vi ved at fokusere på ansvarlighed i stedet for moral."

Transkript

1 Nyhedsbrev for industriens underleverandører 3. årgang 8. nummer januar 11 Den mest frugtbare diskussion om CSR - Corporate Social Responsibility - får vi ved at fokusere på ansvarlighed i stedet for moral. Af Søren Friis Larsen - underdirektør, Lotte Engbæk Larsen - fødevarepolitisk chef og Birgitte Meisner Nielsen - fagchef for HR & Ledelse. De seneste år har vi dels set en større forankring af CSR i virksomhedernes forretningsstrategi, og dels set en række nye typer af virksomheder, de små og mellemstore, søsætte reelle bæredygtighedsinitiativer. Endelig ser vi en stigning i antallet af partnerskabsaftaler mellem erhvervslivet og de frivillige organisationer eller NGO er. Netop partnerskaber er ét eksempel blandt flere på, hvordan ansvaret kan deles. Moral er statisk Moral og ansvarlighed er ikke det samme, og det skyldes to forskellige måder at anskue virkeligheden på. Den moralske model, hvor vi opstiller idealer, og den ansvarlige model, hvor vi opstiller realistiske scenarier. Udspringet er det samme: Vi har en udfordring, vi gerne vil gøre noget ved. Det kunne for eksempel være arbejdsforholdene på en fabrik, der producerer varer i Asien til det danske marked. I den moralske model opstiller vi et ufleksibelt sæt spilleregler for, hvordan virksomheden bør handle, og hvad den bør gøre. Vi fokuserer på, hvad virksomheden har pligt til at gøre. Vi står klar til at pege på, hvem der har skylden, hvis alt ikke er perfekt. Arbejdsforholdene på fabrikken i Asien skal være uantastelige - det er ikke interessant, om man bevæger sig i en bestemt retning, om udviklingen er positiv eller negativ, eller om virksomheden har bidraget eller ej. Den moralske tilgang er med andre ord en meget statisk tilgang. Netop derfor bliver det interessant at diskutere, hvorvidt og hvor hurtigt udviklingen bevæger sig i den rigtige eller i den forkerte retning. Ansvar er mere håndterbart og kalder i langt højere grad på handling end moraliseren. Sagt på en sofistikeret måde er ansvarlighed langt mere empowering end pligt-etisk fingerpegning. Her forudsættes det ikke, at forholdene er uantastelige, men derimod at man hele tiden arbejder for forbedringer. I den moralske model bliver det bedste det godes værste fjende. Ved at insistere på kun at acceptere og blåstemple det ideelle kaster man vrag på alle fornuftige forbedringer, så længe de ikke fører helt i mål. Når virkeligheden er kompleks, ligger ansvaret nødvendigvis på flere skuldre. De færreste virksomheder råder over muligheder og ressourcer, der sætter dem i stand til at løse de væsentligste udfordringer alene. Derfor handler CSR også om at identificere dem, der deler ansvaret med virksomhederne, og de barrierer, som vanskeliggør eller reducerer værdien af virksomhedernes arbejde for CSR. fortsættes på side 10. Ansvar kræver handling I den ansvarlige model anerkendes det, at virkeligheden er mere sammensat og kompleks. Virksomhedernes mulighedsrum er ikke uendeligt, men begrænset af en lang række konkrete forhold. Arbejdsforholdene på fabrikken skal ses i forhold til lokale vilkår såsom økonomi, sociale forhold og det politiske klima. Udfordringer kan ikke løses fra den ene dag til den anden. side 1

2 Samfundsansvar CSR hvorfor nu det? Er det der CSR (Corporate Social Responsibility) nu noget, vi skal beskæftige os med? Det er da passé og ikke relevant i en tid, hvor vi hellere vil bruge ressourcerne på at komme ud af finanskrisens slagskygger. Svaret er entydigt og ganske enkelt ja! Selvfølgelig skal moderne virksomheder beskæftige sig med CSR. Globalisering og hastigt stigende international konkurrence indebærer voksende krav til, at virksomhederne indarbejder en samfundsansvarlig adfærd i deres almindelige forretningsstrategi. Med den nye rapporteringslov fra januar 2009 blev de største danske virksomheder pålagt at rapportere om deres sociale ansvar. CSR - ofte betegnet som den tredje bundlinje eller bæredygtigt etisk regnskab m.v. - kommer derfor til at sprede sig til alle danske virksomheder. For der er ingen tvivl om, at når de store danske virksomheder i deres regnskaber skal rapportere om deres samfundsansvarlige status, så vil det også ramme deres underleverandører og samarbejdspartnere. Udgives af Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon Fax Redaktion Steen Rytlig (ansvarshavende redaktør) Michael Ostenfeld, Torben Edi Hoffmann Rosenstock Design og tryk: Michael Stilborg, Dansk Erhverv Udgives 4 gange årligt Oplag: 750 Samfundsansvar er et bredt begreb, der kan dække mange forskellige former for samfundsmæssige eller globale hensyn i forbindelse med virksomhedens forretningsdrift. Der er derfor også mange forskellige måder at gribe CSR-problematikken an på, alt efter om man f.eks. er en stor multinational virksomhed eller blot en mindre underleverandør. Vi har derfor i dette nummer af Dansk Erhverv Teknik PLUS valgt at sætte fokus på CSR-problematikken og på nogle af de måder, man kan angribe CSR på. For i disse tider med konstante afsløringer og dybdeborende journalistisk er der ingen tvivl om, at det er bedre også at have sine CSR-forhold på plads end pludselig at havne på forsiden af en avis eller i en af tv-stationernes ugentlige afsløringsprogrammer med en mere eller mindre holdbar sensation om, at der ikke er styr på virksomhedens sociale, etiske og miljømæssige forhold. Med venlig hilsen Steen O. Rytlig Branchedirektør side 2

3 Hvis den leasede genstand er mangelfuld Af Maria Nymann, jurist Når en virksomhed står over for at skulle foretage en større eller mindre investering, er én af overvejelserne, hvordan finansieringen skal være. Skal der købes, eller skal der leases? Der er mange fordele ved begge muligheder, og det ene valg kan derfor være lige så godt som det andet. Sæt dig ind i både købs- og leasingaftalen Hvis virksomhedens valg falder på leasingmodellen, er der imidlertid to aftaler, som virksomheden bør sætte sig godt ind i. Det drejer sig om købsaftalen og leasingaftalen. Oftest leaser virksomheden nemlig ikke direkte af sælger, men derimod af sit pengeinstitut, - typisk pengeinstituttets leasingselskab. Det er derfor ofte leasingselskabet, der køber udstyret af sælger, og herefter leaser det til virksomheden. Der foreligger således både en købsaftale mellem sælger og leasingselskabet og en leasingaftale mellem leasingselskabet og virksomheden. Være opmærksom på klausuler Ved en almindelig lejeaftale har virksomheden mulighed for at reklamere over for udlejer, hvis det viser sig, at det lejede lider af mangler. I en leasingkonstruktion, hvor der foruden virksomheden altså både er en sælger og et leasingselskab, forholder det sig imidlertid oftest anderledes, idet leasingselskabet i leasingaftalen normalt fratager virksomheden leasingtager muligheden for at reklamere over for leasingselskabet, hvis der er mangler ved det leasede. Der er med andre ord indføjet en såkaldt cut-off klausul i leasingaftalen. Som en form for kompensation for cut-off klausulen, indeholder leasingaftalen derudover normalt en bestemmelse om, at virksomheden har ret (og pligt) til at reklamere over mangler direkte til sælger, og at virksomheden i øvrigt overtager leasingselskabets rettigheder over for sælger. Aftalen mellem sælger og leasingselskabet kan indeholde bestemmelser om for eksempel undersøgelsespligt og reklamation, der afviger fra købelovens almindelige regler, og det er derfor vigtigt, at virksomheden sætter sig ind i hele aftalegrundlaget, før aftalen indgås. og sælger skal tilbagelevere købesummen (eventuelt med et fradrag). Denne købesum indgår naturligvis i regnskabet med leasingselskabet. Selvom leasingselskabet modtager købesummen fra sælger, betyder det ikke, at aftalen mellem virksomheden og leasingselskabet derved er opfyldt. Virksomheden vil derfor fortsat skulle betale et større eller mindre restbeløb til leasingselskabet. Kan sælger imidlertid ikke tilbagebetale købesummen, skal virksomheden selv betale alle de aftalte leasingydelser til leasingselskabet, der typisk kræver, at alle forfaldne og ikke-forfaldne leasingydelser tilbagebetales, når aftalen hæves, jf. 15 i Almindelige bestemmelser for finansielle leasingaftaler (ABL 95). Dansk Erhverv anbefaler Dansk Erhverv anbefaler sine medlemmer, at de grundigt sætter sig ind i såvel leasingaftalens som købsaftalens bestemmelser, før leasingaftalen endeligt indgås. På den måde kan man være bedre forberedt, hvis det efterfølgende viser sig, at det leasede lider af mangler. Samtidig bør man overveje, hvilken leverandør man anvender, da leverandørens økonomiske formåen kan være af stor betydning, hvis aftalen efterfølgende skal hæves på grund af mangler. Leasingaftalen lever videre selvom købsaftalen bliver hævet Viser det sig efterfølgende, at den leasede genstand lider af mangler, skal virksomheden reklamere over for sælger, og ofte er virksomheden også forpligtet til at holde leasingselskabet underrettet. Hvis sælger ikke kan eller vil afhjælpe manglen, eller hvis manglen er så alvorlig, at købet kan hæves, er det dog kun købsaftalen, der ophører. Leasingaftalen fortsætter som hidtil, da leasingselskabet netop har afskåret virksomheden fra at gøre manglerne gældende over for selskabet, og virksomheden skal derfor fortsætte med at betale leasingydelserne som forudsat i leasingaftalen. Hvis købet hæves, skal det købte tilbageleveres til sælger, side 3

4 Demografien udfordrer fremtidens ledelse Af Af Martin Darré og Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Arbejdsstyrken er under forandring. Det kalder først og fremmest på rettidig omhu fra politisk hold. Men viden om, hvordan den fremtidige demografi ser ud, vil også kunne kvalificere de ledelsesmæssige og strategiske valg hos virksomhederne. Fremtiden er vanskelig at forudsige, men når det gælder befolkningens sammensætning, kan vi fremskrive udviklingen relativt præcist - også en lang årrække ud i fremtiden. Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af modelkørsler i den økonomiske model DREAM viser, at vi kan se frem til en radikalt forandret arbejdsstyrke i fremtiden. Spoler vi tiden frem til 2035, vil der være ca flere ældre over 65 år sammenlignet med i dag. Samtidig bliver der ca færre i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år. Det skyldes en kombination af mindre børneårgange og pensioneringen af de store efterkrigstidsgenerationer. Vi kommer til at se effekten gradvist, men de samfundsmæssige konsekvenser er betydelige. Helt grundlæggende kommer det til at ændre på forsørgerbrøken, der tipper. I dag er det 53,4 pct. af befolkningen, der forsørger resten i 2035 vil det være under halvdelen - eller mere præcist 47,2 pct. af befolkningen - der trækker læsset. Det giver sig selv, at det bliver et væsentligt tungere læs. vi for alvor et problem. Et problem, som bør tages særdeles alvorligt politisk. Det kalder efter Dansk Erhvervs opfattelse på samfundsmæssige reformer, der øger arbejdsudbuddet. Danskerne skal arbejde mere og længere, og vi skal åbne op for mere højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Efterlønnen er naturligvis en af hovedskurkene, og denne ordning i sig selv udgør et stort dræn i arbejdskraften og flytter uden rimelig grund et stort antal produktive mennesker over på passiv offentlig forsørgelse. Statistikkerne viser rent faktisk, at hvis fire tilfældige 64-årige mødes for at spille bridge, så er det sandsynligvis kun én af dem, der fortsat er erhvervsaktiv. Der er tilmed 25 procents sandsynlighed for, at det er på deltid. Danskerne er blevet så glade for at nyde seniortilværelsen, at vi har fået en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på 61 år det er meget lavt internationalt set. Både svenskerne og islændingene snupper for eksempel i gennemsnit et par år mere på arbejdsmarkedet. I international sammenligning springer det også i øjnene, at danskerne indtræder meget sent på arbejdsmarkedet. Der er altså god grund til at se på gennemførselstiden i uddannelsessystemet og på hele SU-modellen. Vi starter sent, vi slutter tidligt og overanstrenger os ikke undervejs. Det går ikke i længden. Danmark står i forvejen med en massiv vækstudfordring, og når den demografiske udvikling lægges oveni, har side 4

5 Forretningsmæssig og strategisk betydning Så vidt budskabet til det politiske Danmark. Men hvad betyder udviklingen for erhvervslivet? Ja, det bliver jo i høj grad erhvervslivet, der kommer til at betale regningen, hvis vi ikke udviser tilstrækkelig rettidighed i form af højere skatter og afgifter, og hvis vi ikke sætter større fokus på at finde tilstrækkelig arbejdskraft. Men emnet hører ikke kun hjemme på Christiansborgs gange det er også aktuelt på direktionsgangen. De demografiske forandringer har potentialet til at påvirke virksomhederne på to helt konkrete måder: det ændrer på 1) forbrugersammensætningen og på 2) medarbejdersammensætningen. Med knap en halv mio. flere ældre er der udsigt til et større markedssegment, der formodentlig også vil være endnu mere købedygtigt. Mange vil sikkert mene, at ledelse fra tid til anden kan give grå hår. Den gode nyhed er, at man så kommer til at ligne fremtidens forbruger i stigende grad. Med den viden in mente betaler det sig at overveje, hvordan virksomheden kan udnytte denne udvikling. Det er nærmest banalt at konstatere, at der formodentlig vil være gode penge at tjene på produkter og serviceydelser målrettet det grå guld. Den demografiske udfordring vil forhåbentlig også øge markedet for udvikling af nye arbejdskraftbesparende teknologier, og her betaler det sig at se nærmere på, hvilke sektorer der især ser ud til at komme til at mangle arbejdskraft. I det hele taget bliver der brug for innovative løsninger, der giver bedre udnyttelse af arbejdskraften -, ikke mindst den mest erfarne af slagsen. For de eksportorienterede er det i øvrigt værd at bemærke, at vi ikke er ene om at have en grånende befolkning. Tager man et land som for eksempel Kina, så har den mangeårige etbarnspolitik og stigende levestandard skabt udsigten til en endnu skævere befolkningssammensætning. For de fremsynede vil der også her ligge forretningsmuligheder. Medarbejderne er kræsne men kreative Realiseringen af disse muligheder kræver imidlertid, at virksomheden formår at håndtere den ledelsesmæssige udfordring, som følger af demografien: Hvordan skal virksomheden håndtere den forstærkede konkurrence om arbejdskraften i fremtiden? Der er næppe tvivl om, at der bliver tale om et udskilningsløb, hvor medarbejderne kan tillade sig at blive mere og mere kræsne. Hvad er det strategiske modsvar til den tendens? Ledelsesmæssigt betaler det sig nok at kigge nærmere på, hvordan virksomheden kan udnytte en større mangfoldighed strategisk. Allerede nu vil der være grund til at overveje, hvordan man tilskynder ældre medarbejdere til at blive og bruge deres erfaring og viden et år eller to længere. Har virksomheden den rigtige seniorpolitik? Er det muligt at få en attraktiv rolle - også i karrierens efterår? Kreativiteten topper hos børn, når de er omkring 8-års-alderen, og falder livet igennem. Men en ny undersøgelse fra Maastricht University, som blev refereret i Mandag Morgen 29/11, viser, at der indtræder en ny stigning hos ældre omkring de 60 år. Denne viden gør det naturligvis til et endnu større spild, at så mange 60+ ere trækker sig tidligt tilbage, men den sætter også en streg under potentialet i at udnytte denne medarbejderressource bedre. Er virksomheden indrettet til at rumme en sådan kreativ opblomstring? Til måske ligefrem at fremme den? Det er ikke givet på forhånd. Gode råd til den mangfoldige leder Udvid virksomhedens forståelse af talentbegrebet og rammerne for, hvornår man defineres som et talent i virksomheden. Hvilke målgrupper (internt/ eksternt) kan virksomheden med fordel inkludere i det fremadrettede fokus? Acceptér og fremelsk dynamisk stabilitet. Ved at komme ud af balance bevæger man sig fremad. Mangfoldighed påkræver et kritisk øje på det stabile og eksisterende i virksomheden. Den mangfoldige leder bør derfor sikre balancen mellem den værdigfulde konformitet og den kreative ubalance samt træne sine medarbejdere i samme. Lad dig inspirere af elementer fra forandringsledelse. Mangfoldighedsledelse er at arbejde med forandringer i virksomheden, og forandringer sker først, når nogen ændrer adfærd. Kig udover den enkelte medarbejder og se på de rammer og vilkår, vedkommende indgår i. Medarbejderens potentiale og kapacitet bør ikke ses som en isoleret størrelse, men som en del af den større kontekst, vedkommende indgår i. Forbind mangfoldighed med belønning og kompensation. side 5

6 Dansk økonomi på vej fremad men det går langsomt Af Mira Lie Nielsen, chefkonsulent og økonom, Dansk Erhverv Langsom genopretning i økonomien: Danmark har nu i fem kvartaler i træk haft positiv BNPvækst og er dermed langt forbi den deciderede recession. Genopretningen af økonomien er i gang, men 2011 vil ikke blive et år med brølende højkonjunktur. Der vil i stedet være tale om et år med konsolidering af økonomien, og hvor det skal vise sig, hvor selvbærende det økonomiske opsving er, når hjælpen fra tomme lagre, nationale hjælpepakker og historisk lave renter aftager. Selvom det går langsommere, end man kunne håbe, så vurderer Dansk Erhverv ikke, at der er nærliggende fare for en ny recession. Figuren viser med alt tydelighed, at vi stadig ligger under BNP-niveauet fra før krisen ramte os. Figuren viser også udviklingen i privatforbruget og den samvariation, der er mellem privatforbruget og BNP. Samvariationen skyldes i høj grad, at privatforbruget udgør ca. halvdelen af BNP. Derfor vil et styrket privatforbrug være en del af løsningen og dermed hive dansk økonomi helt ud af krisen. BNP og privatforbrugsudvikling, sæsonkorrigeret og i 2000-priser. selvbærende opsvinget er. Den relativt høje vækst i Asien og hos vores naboer og vigtigste samhandelslande Sverige og Tyskland er med til at holde hånden under den danske vækst. Stilstand og træghed præger udviklingen i erhvervenes forventninger, og optimismen fra foråret er aftaget: Danmarks Statistik udarbejder månedligt en konjunkturindikator, som måler temperaturen i tre vigtige erhvervsgrupperinger i Danmark - privat service, industri og bygge- og anlægssektoren. Det er en sammensat indikator, som giver en kvalitativ vurdering af såvel de faktiske forhold som af forventningerne til den kommende 3-måneders periode. Udviklingen i virksomhedernes egne forventninger fortæller, hvorledes virksomhederne bedømmer den fremtidige økonomiske situation, og kan benyttes som en indikator for, hvordan den samlede økonomi udvikler sig de kommende måneder. De sammensatte konjunkturindikatorer viser, at erhvervslivet er forsigtigt med at forvente for meget af de første tre måneder af Det er som om den optimisme, som i foråret spirede i industrien og serviceerhvervene, langsomt forsvandt, som 2010 skred frem, mens bygge- og anlægssektoren fortsat har markant negative Det offentlige forbrug og forskellige finanspolitiske lempelser har holdt hånden under dansk økonomi i 2009 og Hvis det ikke havde været tilfældet, ville vi have oplevet et større fald i BNP. I takt med at finanspolitikken strammes fra 2011, vil det således vise sig, hvor forventninger. Generelt er der negative forventninger til beskæftigelsen i perioden, hvilket stemmer overens med Dansk Erhvervs forventninger til, at arbejdsmarkedet først for alvor vender i 2.halvår side 6

7 Erhvervenes forventninger til deres samlede udvikling (nettotal). Januar 2006 til december Industri: Den sammensatte konjunkturindikator for industrien har været positiv i det meste af 2010, men blev i november negativ. Også i december viste den -1. December 2010 bød derfor på dårligere forventninger til fremtiden, end man så i starten af året. Industriens forventninger ender dermed året på præcis samme niveau, som de gjorde i december 2009 Bygge- og anlægssektoren: Bygge og anlægssektoren er den af de tre sektorer, hvis forventninger til fremtiden er faldet mest efter krisens indtræden, og da både serviceerhvervene og industriens forventninger så småt begyndte at blive bedre i løbet af 2009, fortsatte de meget negative forventninger i bygge- og anlægssektoren. Den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren er fortsat markant negativ og endte i december 2010 på -32. Det er dog en forbedring fra starten af året, hvor indikatoren lå på -45. Servicesektoren: Serviceerhvervenes forventninger til de kommende tre måneder er faldet fra 8 i november til kun at ligge på 2 i december måned. Til sammenligning var den sammensatte konjunkturindikator -3 for et år siden. Servicesektorens forventninger er også faldet sammenlignet med tidligere på året, men har i modsætning til industrien og bygge- anlægsbranchen fortsat positive forventninger til starten af Vidste du at... ansættelsesretlig rådgivning er en telefonopringning væk?... Dansk Erhvervs Hotline kan træffes alle hverdage kl på tlf side 7

8 Er din virksomhed en talentfabrik? Af chefkonsulent Martin Darré, Dansk Erhverv Virksomheder, der ikke sikrer det nødvendige fokus på kommende ledere, vil i højere grad være truet på indtjeningen, træffe dårligere beslutninger og have svært ved at udmønte deres strategi. Presset fra den demografiske udvikling nødvendiggør et klart fokus på ledertalenter i virksomheden. Kommende mangel på ledertalenter er en trussel mod blandt andet evnen til værdiskabelse, og det kan tvinge virksomheden til at forfremme uprøvede og måske ukvalificerede medarbejdere. Det er ikke blot en stor ulempe for virksomheden, men skaber også en risiko for at sætte vedkommende i en position han/hun ikke er klar til at håndtere, hvorefter virksomheden i værste fald kan miste en dygtig medarbejder, der ikke skulle have været leder. De fleste virksomheder bruger mange ressourcer på udviklingen af kommende ledere. På trods af dette vil mange opleve problemer med at få udfyldt nøglepositioner med de rette personer, hvilket sætter naturlige begrænsninger for virksomhedens evne til at vækste og skabe gode resultater. Hvad skyldes disse problemer? Og hvordan kan man sikre sit behov for ledelsestalent? Talent Management Talent Management (TM) har i de senere år forsøgt at give svar på ovenstående og rummer potentialet til at sikre en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer, virksomheden indeholder, samt bidrage til en øget performance til gavn for virksomheden og kunderne. Man må antage, at der findes flere strategier for, hvordan kundernes loyalitet skal sikres, end der findes strategier for at sikre talentmassens loyalitet. Det gør det endnu mere presserende at rykke TM frem i prioriteringsrækken, når den demografiske udvikling ser ud, som den gør. Fokus på at spotte og udvikle talenterne bør intensiveres. Som virksomhed bør man først og fremmest være indstillet på en vis grad af støj, da TM vil forstyrre store dele af organisationen og forpligte alle led, hvis man virkelig ønsker at gøre en forskel. Derfor vil en central del være, at ledere og medarbejdere i virksomheden accepterer og kan arbejde med en passende forstyrrelse. Dernæst bliver en klar forpligtelse af topledelsen helt nødvendig. Topledelsen bør eje, udvikle og udfordre arbejdet med TM og anvende det som en platform for eksekvering af forretningsstrategien. Denne del er afgørende og bør på ingen måde undervurderes. Virksomhedens mål med en TM-strategi kan eksempelvis inkludere: Identifikation af kommende talenter til udfyldelse af strategisk vigtige positioner og fremtidigt ledelsesbehov. Udvikling af specifikke kompetencer, der sikrer at kommende talenter er forberedt på fremtidig rolle i virksomheden. Fastholdelse af talenter i virksomheden. Stigning i mangfoldigheden i talent- og ledelsesgrundlaget i virksomheden. Et fald i omkostningerne forbundet med ekstern rekruttering. Udvikling af mere tværfunktionelle karriereveje og jobmuligheder i virksomheden for at undgå silo-mentalitet og for at sikre en stigning i bredden af viden og færdigheder i virksomheden. side 8

9 Definition og afgrænsning Det anbefales, at virksomheden arbejder med en definition på ledelsestalent-begrebet, hvorfor man ønsker at arbejde med det og at der udarbejdes en analyse af, hvad der direkte bidrager til eksekveringen af strategien. Hvorfor arbejde med TM? Hvad ønsker vi at opnå med TM? Hvad skal det konkret bidrage til? Hvad er definitionen på et ledelsestalent i vores virksomhed? Hvad er vores forretningsstrategi? Og hvilke kompetencer er nødvendige nu og i fremtiden for at eksekvere denne? Det kan yderligere anbefales, at ovenstående gennemarbejdes i en co-creation-proces med afgørende nøglepersoner i virksomheden, der anses som centrale for at opnå overordnede fokusområder kunne være Performance og potentiale, som de to afgørende parametre, der måles på. Herunder vil mere præcise kriterier være nødvendige - gerne udviklet i samarbejdet med virksomhedens nøglepersoner, der er nødvendige for ledelsestalentets udvikling. Man skal gøre sig klart, i hvilken udstrækning udvælgelsen skal basere sig på test og andre vurderinger modsat tro og mavefornemmelse. Tilgangen med test kan være særligt brugbar, hvis de kritiske kompetencer er nøje defineret og kan fungere som en mere præcis argumentation for de, der udvælges. Udvælgelse af ledelsestalenter baseret på intuition eller overbevisning vil give en mere dynamisk proces, ligesom det stiller andre krav til de personer, der udvælger talenterne. De kan ikke læne sig tilbage og forlade sig på en testscore, men må aktivt tage stilling til den enkeltes kompetencer og potentiale i virksomheden. Det er der mange både direkte og indirekte gevinster ved. succes med TM. Det sikrer både bredden og dybden i de svar, man kommer frem til, ligesom processen omkring ejerskab igangsættes. TM er ofte forbundet med udviklingen af ledereog med at sikre, at kommende ledere er klar til at tage over på rette tid og sted. Her bør man som virksomhed overveje, om der skal arbejdes med andre talentspor og lade sig inspirere af analysen af, hvilke medarbejdere der direkte sikrer værdiskabelsen i forhold til kunderne. Derfor vil udvælgelsen af talentspor afhænge af virksomhedens strategi, kernekompetencer og fokusområder. Yderligere bør det enkelte talents motivation være et centralt element i beslutningen om, hvilken karrierevej vedkommende vælger og dermed også hvilket talentspor. Denne artikel afgrænser sig dog til at fokusere på ledelsestalent. Hvordan finder vi dem? Kriterierne for udvælgelsen af ledelsestalenter bør tage udgangspunkt i svarene på ovenstående spørgsmål. Det anbefales at have nogle overordnede fokusområder, man går efter, der så kan uddybes nærmere. Et eksempel på Oftest vælges en kombination af disse to tilgange - også i erkendelse af at der altid vil være en vis grad af subjektivitet i udvælgelsen af ledelsestalenterne, der bruges aktivt og som et forpligtende og udviklende instrument for dem, der udvælger. Derfor anvendes nogle centrale KPI er og tillid til, at de, der udvælger ledelsestalenterne, er klædt på til opgaven og gør det med et strategisk udgangspunkt. Hvad er afgørende i setup et? Uanset hvilket setup man vælger, er der nogle forhold, som altid bør indtænkes, når TM for ledere igangsættes: Den øverste ledelse skal være dybt involveret. Alle tiltag bør være tæt koblet til forretningen og den gældende forretningsstrategi. Der forfremmes og evalueres med udgangspunkt i virksomhedens værdiskabelse. De igangsatte aktiviteter bør løse aktuelle forretningsbehov, der udvikler forretningen og gør kunderne glade. Tiltagene bør ikke være et isoleret HR-projekt, men et højt prioriteret indsatsområde for hele virksomheden side 9

10 på linje med blandt andet udvikling af produkter, løbende gennemgang af budgetressourcer, kommunikation med interessenter etc. Skab lederudviklingsaktiviteter, der udfylder hullerne i virksomhedens talent-portefølje. Lad HR udvikle værktøjerne og faciliteringen af disse, men sørg for at de enkelte forretningsenheder ejer og er involveret i lederudviklingsaktiviteterne. Etabler et formelt kick-off for topledelsen, hvor fokus er på behovet for ledelsestalent og ledelsesudvikling og lad det være udgangspunktet for aktiviteterne i resten af virksomheden. Derudover kan man stille sig tre afgørende spørgsmål omkring programmets sammensætning: 1. Vil programmets sammensætning gøre os mere effektive og værdiskabende? 2. Vil programmets sammensætning forstærke den opfattelse, vi ønsker, folk skal have om virksomheden? 3. Vil ledere og medarbejdere i virksomheden opfatte programmet som legitimt og afgørende? Alle tre spørgsmål bør der klart kunne svares ja til, ellers er det tilbage på tegnebrættet. Først og fremmest bør tiltagene sikre effektivitet og værdiskabelse, ellers er der ingen grund til at bruge tid på det. Dernæst bør den interne og eksterne opfattelse af samme være tæt forbundet med virksomhedens værdier og identitet. Det sikrer troværdighed og sammenhæng samt skaber en rekrutteringsplatform eksternt. Endeligt er det påstanden, at ledere og medarbejdere først tager de enkelte dele af programmet alvorligt, når det direkte påvirker virkelige forretningsmæssige beslutninger og problemstillinger. Ledere og medarbejdere skal derudover tro på, at de personer, der forfremmes og udpeges som ledelsestalenter, virkelig er kvalificerede, bidrager til strategiudmøntningen og ikke blot belønnes for politisk tæft eller gode forhandlingsevner. Enhver virksomhed, der har ambitioner om at vokse eller sikre sin fortsatte eksistens, har kun et lille håb i at opnå dette uden evnen til at sætte det rigtige hold med de helt rigtige personer. Fokus på kapital, it, processer og systemer er væsentligt, men i sidste ende er det menneskene, der er forskellen på succes eller fiasko. For yderligere information kontakt chefkonsulent Martin Darré på eller Den mest frugtbare diskussion om CSR Fortsat fra forsiden Mere pragmatisme i CSR Der er altså en række svagheder og paradokser i, at vi bygger CSR-diskussionen op om en moralsk logik. I den moralske logik bliver ansvarlighed et spørgsmål om at balancere på en knivsæg. Det øger sandsynligheden betragteligt for, at CSR-initiativer mislykkes. Et enkelt rammevilkår, der ikke er på plads, kan få en langvarig proces til at kuldsejle. Derfor taler vi for, at der lægges mere pragmatisme og mere common sense ind i CSRinitiativerne og den måde, vi anskuer dem på. Mulighederne for at udvise ansvar Frem for at tale om forretningsetik og virksomheders moral vil vi kortlægge de muligheder, der er for at udvise et ansvar. Et ansvar, som i modsætning til et moralsk diktat, kan deles af virksomheder, forbrugere, myndigheder og NGO er og således reelt bidrage til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Ansvaret kan deles Når vi siger, at det handler om at dele ansvaret, så bliver det centrale omdrejningspunkt de relationer, som virksomhederne har til politikere, NGO er, forbrugere, leverandører etc. frem for at tænke i fastlåste skabeloner og modeller. Når man fokuserer på relationer, så øges graden af samarbejde og frivillighed. Virksomhedens mulighedsrum udvides, og derved bliver initiativerne mere robuste og langtidsholdbare. I stedet for at virksomheden skal påtage sig det fulde ansvar for de udfordringer, CSR-initiativer søger at adressere, er det mere bæredygtigt at se på, hvilke relationer virksomheden kan indgå i nærmiljøet, og med hvem ansvaret kan deles. Det kunne være igennem samarbejde med lokale myndigheder og borgergrupper - uanset hvor det måtte være i verden. Relationer kan have forskellig varighed og niveau af forpligtethed. Men kendetegnende for relations-tanken er, at forholdet er baseret på frivillighed. Gennem forholdet etableres et realistisk billede af den anden parts vilkår og aspirationer. Alle parter får dermed et realitycheck af egne forestillinger. Så når Dansk Erhverv ser fremad, så må drivkraften bag CSR-initiativer findes i den relationelle ansvarlighed. Derigennem sikres en sand bæredygtighed. VIDSTE DU AT? Som medlem af Dansk Erhverv kan du abonnere på Kort Nyt i 4 forskellige udgaver! side 10

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2011

Status på udvalgte nøgletal april 2011 Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur?

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur? DIAS 1 PersonaleLEDELSE Nordjysk 6. april 2011 Af Karin Hindkjær Hvordan skaber man en stærk performancekultur? HVAD ER PERFORMANCE 28. OKTOBER 2010 DIAS 2 KMDLIB-#1039536-V1D KMD fra offentligt til privatejet

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Den Nye Generation Ejerledere

Den Nye Generation Ejerledere Dato 28.03.2014 og 07.04.2014 kl. 08:30 til 11:00 og 11.04.2014 kl. 08:30 til 13:00 Sted Forskerparken 10, 5230 Odense M Pris Kr. 1.650,00 inkl. moms Baggrund og formål Fra det fynske erhvervsliv er der

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus

Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus GROUPCARE FORENINGERNES HUS ER: It-partner for danske foreninger og medlemsorganisationer med vores produkter medlemssystemet Membercare

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere