Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Videnskabsteoretiske overvejelser Metodologi Den kvalitative forskningsmetode Dataindsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Videnskabsteoretiske overvejelser Metodologi Den kvalitative forskningsmetode Dataindsamling"

Transkript

1 Indhold Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Metode... 4 Videnskabsteoretiske overvejelser... 4 De tre domæner... 5 Metodologi... 5 Den kvalitative forskningsmetode... 6 Dataindsamling... 7 Interviewform... 7 Kritik af dataindsamlingen... 8 Validitet og reliabilitet... 9 Præsentation af empiri... 9 Teoriafsnit Archie Carroll Milton Friedman David Henderson Robert Freeman Michael E Porter Hvad er CSR? CSR i Danmark Regeringens handlingsplan Analyse Det økonomiske ansvar Delkonklusion Det juridiske ansvar Delkonklusion Det etiske ansvar Delkonklusion Det filantropiske ansvar Delkonklusion Konklusion

2 Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

3 CSR i forbrugernes øjne Indledning Problemfelt I dagens Danmark er det ikke længere nok blot at lave penge på sin virksomhed, det er også blevet et krav fra forskellige sider at virksomhederne er med til at løfte samfundet og tage ansvar for dette. Det store spørgsmål er dog om virksomhederne gør det af lyst eller fordi det er et krav. (Reissmann 2011, s. 18). I Danmark er det et lovkrav iht. årsregnskabsloven 99, at større virksomheder i Danmark, virksomhederne i regnskabsklasse C og D 1, oplyser om deres initiativer indenfor CSR og hvordan de specifikt ønsker at iværksætte disse. Det er dog intet krav, at de skal have nogen CSRpolitik, men et krav at dette så oplyses. (Samfundsansvar.dk) Det kan ligeledes diskuteres, hvorvidt det bør være virksomhedernes ansvar at tage sig af de forskellige udfordringer i samfundet. Specielt taget i betragtning, at vi i dag har en økonomi, der er presset af et halvt årtis finanskrise, så man kunne mene at virksomhederne har nok at gøre med blot at genere et overskud. Derudover kan man mene, at de med deres tilstedeværelse i det danske samfund bidrager med skat og arbejdspladser, men det er hele tiden spørgsmålet, hvem er forpligtet overfor hvem? Danmark som samfund sørger for at uddanne arbejdskraft til virksomhederne og er er med til at stille nogle rammer op, der gør at det er muligt at lave profit for virksomhederne. (Reissmann 2011, s. 15). Derudover er det vigtigt at påpege borgernes behov for CSR; hvorvidt det er noget vi som borgere og forbruger tager med i vores overvejelser, når vi køber et produkt, således at virksomhedernes indsats på CSR området kan blive rentabelt og kan iværksættes som en del af en overordnet strategi, og at det ikke bare bliver filantropi. 1 Regnskabsklasse C er store virksomheder, der i to år i træk har opfyldt to af følgende tre kriterier: Balancesum over 143 mio. DKK, Nettoomsætning over 286 mio. DKK, over 250 ansatte. Regnskabsklasse D er børsnoterede og statslige aktieselskaber (Erhvervsstyrelsen) 3

4 Jeg ønsker i dette projekt at redegøre for begrebet CSR og se på hvilken betydning begrebet har i dag. Derudover ønsker jeg at diskutere årsregnskabslovens 99 og hvilken betydning den har for forbrugerne. Problemformulering For at finde en dækkende problemformulering for mit problemfelt har jeg udarbejdet følgende: Hvordan defineres CSR som begreb i dag og hvilken betydning har årsregnskabslovens 99 for forbrugerne? Afgrænsning Jeg vil i løbet af mit projekt udelukkende fokusere på Danmark og de danske forbrugere. Dette har jeg gjort fordi vi i Danmark har en lovgivning på området, hvilket medfører ekstra opmærksomhed på området. Jeg vil derudover afholde mig fra at fokusere på en enkelt virksomhed, da det godt kan give et meget ensporet syn på CSR, hvis jeg udelukkende tog udgangspunkt i dette. Jeg mener at CSR er et meget bredt begreb, hvorfor jeg ønsker at undersøge det bredt. Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Jeg har i mit projekt lade mig inspirere af den, inden for videnskabsteoretiske retninger, nye retning, kritisk realisme. Den kritiske realisme er udviklet af den engelske filosof Roy Baskhar i 1970erne under krisen i vesten. (Fuglsang 2007, s.146) Man kan ifølge kritisk realisme ikke observere virkelighedens strukturer direkte, men må i stedet forsøge, ved forskellige teknikker, at opnå en forståelse af disse. (Fuglsang 2007, s. 35). Den kritiske realisme ser verden som værende eksisterende, uafhængigt af forskernes syn og erkendelse af den. Det betyder, at lige meget, hvor kvalificeret et svar man giver, er man opmærksom på, at man måske kun har fået svar på en lille del af hele den faktuelle sandhed, hvorfor det kun muligt at give et øjebliksbillede. Dette står i kontrast til den kritiske rationalisme, hvor man antager noget indtil det modsatte er bevist. (Sayer 2000, s. 15). 4

5 Jeg har valgt at lade mig inspirere af den kritiske realisme, da jeg har et ønske om at kunne gå ned i den del af genstandsfeltet, der ikke kan observeres direkte, og derved analysere mig frem til et muligt svar på problemformuleringen. Den konklusion jeg vil komme frem til, vil give et øjebliksbillede, sammenfattet af de svar jeg får via min empiriske dataindsamling sammenholdt med de valgte teorier. Dette vil aldrig give den faktuelle sandhed. Jeg vurderer at den kritiske realisme passer godt til CSR, da det også er et begreb, der har en skiftende betydning, hvorfor det giver mening at vurdere et øjebliksbillede. Jeg har derfor også formuleret min problemformulering, således at jeg tager udgangspunkt i CSR i dag. Dette ser jeg som den rigtige måde at gøre det på, da de ting vi regner som værende samfundsansvar kan have ændret sig mange gange i løbet af de næste 10 år. De tre domæner Den kritiske realisme er en empirisk funderet retning. Den kritiske realismes tankegang er at der eksisterer en virkelighed, uanset hvilken viden vi har om virkeligheden (Fuglsang, 2007, s. 47). Dette er således også den kritiske realismes epistemologiske og ontologiske udgangspunkt (Fuglsang, 2007, s. 148). Denne virkelighed beskrives af Roy Baskhar som stratificeret, fordi der findes en tredelt ontologisk distinktion imellem det empiriske, faktiske og virkelige domæne (Fuglsang, 2007: s. 147). Det empiriske og det faktiske niveau kan beskrives som toppen af isbjerget, der er observerbart, imens det virkelige niveau ligger under overfladen og derfor ikke kan blive set med det blotte øje. Det empiriske domæne er delvist virkelighed, men alligevel ikke hele sandheden. Det faktiske domæne omfatter såvel det empiriske som det faktiske, samt de mekanismer, som frembringer dette. Det grundlæggende domæne er det virkelige domæne. Her findes mekanismerne der er årsag til problemstillingen (Fuglsang, 2007, s. 144). Metodologi Projektets metodologi dækker over valget af strategi for analysen, altså hvordan samspillet mellem empiri og teori sker (Fuglsang & Olsen, 2007, s. 29). Vidensproduktion handler om at bevæge sig fra det faktiske niveau til et dybere niveau. Til dette kan der ved brugen af kritisk realisme, bruges to analyseværktøjer, retroduktion og abstraktion. Jeg har til dette projekt valgt at benytte mig af retroduktionen. Retroduktionen er en kombination af de 5

6 observerede regulariteter (induktion) med betinget udledning (hypotetisk deduktion). Herved er det en slutningsform, der tager afsæt i en konklusion, og med dette udgangspunkt kan jeg undersøge, hvilke præmisser der findes for at underbygge det forventede bud på en konklusion (Fuglsang & Olsen, 2007 s. 153). Den antagelse jeg igennem hele projektet arbejder hen imod er, at der er en forskellighed i, hvordan forskellige unge opfatter CSR og hvilken betydninger de tillægger den. Retroduktion er et begreb der omhandler den tankegang der er nødvendig for at nå fra de empiriske observationer til de bagvedliggende strukturer og generative mekanismer, samt om den argumentation der fremkommer på den anden side af de empiriske kendsgerninger (Fuglsang & Olsen 2007, s. 156). Den kvalitative forskningsmetode Jeg har valgt, at søge inspiration hos den kvalitative forskningsmetode til at indhente, behandle og analysere empiri. Det kvalitative perspektiv skal findes i analysen af interviewene, som er gennemført med et ønske om at opnå en dybere forståelse og indsigt i min problemstilling. Jeg har gennemført fem forskellige interviews fordi det er et krav i henhold til projektbeskrivelsen, at man har medtaget empiri, man selv har konstrueret. Ved disse interviews har jeg forsøgt at få et mere nuanceret billede af min problemstilling. Den kvalitative forskning er en teknik, der fokuserer på folks adfærd, følelser, perspektiver og forståelse. Denne teknik er brugbar, når man opererer med forskningsspørgsmål, der ikke kan besvares numerisk. Denne gør dog, at det ikke er muligt at gøre brug af statistikker, hvilket gør det vanskeligt at anvende forskningsresultaterne repræsentativt, såfremt man havde et ønske om at sætte det op mod en større population (Strauss & Corbin, 1998, s. 10). Måden hvorpå man kan se brugen af den kvalitative forskningsmetode i projektet kan ses i mine indsamlede data. Denne er foretaget ved at gennemføre interviews blandt en lille gruppe af mennesker, kombineret med den valgte litteratur. De gennemførte interviews var semistrukturerede, hvilket gav mulighed for at respondenterne selv kunne give deres eget svar, i stedet for at de fik opstillet en række svarmuligheder, hvilket man typisk gør ved kvantitativ forskning, primært brugt ved spørgeskemaundersøgelser. 6

7 Den kvalitative forskningsmetode giver frihed til at udforske et felt fra flere forskellige vinkler. Det kan dog være svært som forsker og interview person at holde objektiviteten, hvorfor den personlige involverede interaktion kan vanskelligøre et nuanceret syn fra respondenten og man kan ende med en respondent, der udelukkende sidder og giver de svar, de tror man som interviewer ønsker. Med ovenstående mener jeg at mit valg af den kvalitative forskningstilgang passer godt til min inspiration af videnskabsteoretisk tilgang, da den kritiske realisme ikke søger årsagsforklaringer og ligeledes ikke fokuserer på den endegyldige sandhed, men et øjebliksbillede af de observationer, der bliver foretaget. Dataindsamling Spørgeguiden Det er vigtigt at processen med at indsamle dataene bliver koordineret, således at jeg får udtrukket de brugbare oplysninger ud af respondenterne, med henblik på at få besvaret problemstillingen. Det har derfor været en vigtigt at finde ud af hvilken interviewform jeg skulle benytte mig af. Interviewform Jeg har valgt at mit empiri skal indsamles via semistrukturerede interviews og derfor vil der blive foretaget fem interviews med udvalgte personer. Denne interviewform giver mulighed for at udføre et mere detaljeret interview, end hvis der var lagt en fast spørgeguide fra start af. Det semistrukturerede interview arbejder inden for en overordnet spørgeramme som er tilpasset respondenten, men giver samtidig intervieweren mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, således at man kan få klarlagt evt. uklarheder eller grave dybere i et svar. Derudover modificerer jeg spørgerammer, således at bevæger mig indenfor respondentens vidensområde, dette gør jeg for at sikre validiteten i mit interview (Bogner mfl. 2009: s.78). Jeg har udelukkende benyttet mig semistrukturerede interviews, fordi jeg mener at de skaber et bedre overblik, end jeg eksempelvis kunne have opnået med spørgeskemaer, hvor det er svært at måle validiteten og opnå konkrete svar (Bogner mfl., 2009: s. 104). Dette sikrer jeg, ved at udføre personlige interviews, hvor repræsentativiteten ikke er i fokus, men respondenterne udvælges derimod udelukkende, fordi de hver især kan bidrage til den samlede helhedsforståelse (Bogner mfl., 2009: s. 104). Respondenterne er blevet udvalgt på baggrund af deres alder og deres uddannelse. Jeg har valgt at mine udvalgte interviewpersoner alle skulle være i alderen år og at alle mine respondenter skulle være under en videregående uddannelse eller færdiguddannede. Det har jeg valgt, da jeg 7

8 primært fandt det interessant at undersøge de unges opfattelse af CSR, da det er den gruppe jeg selv tilhører og det er dem, der er de fremtidige forbrugere i Danmark. Derudover har jeg en forventning om, at en større del af folk på videregående uddannelse har sat sig ind i en ting som CSR. I forbindelse med konstruktionen og udførelsen af en spørgeguide kan man, når man benytter sig af et semistruktureret interview, benytte to typer spørgsmål; åbne eller lukkede. De åbne spørgsmål giver respondenten mulighed for at svare frit og med egne ord, mens de lukkede spørgsmål er mere strukturerede og derfor ofte kun er mulige at besvare med ja/nej. Jeg har valgt at benytte mig af både åbne og lukkede spørgsmål. En del af de lukkede spørgsmål bruges dog primært til indledning og for at få informationer om respondenten. Jeg har ikke fastsat noget antal af spørgsmål, da der vil være respondenter, hvor det vil være vigtigt at kunne tømme vedkommende for relevant information, mens der er andre der selv vil være i stand til dette. Kritik af dataindsamlingen Jeg har som skrevet i ovennævnte foretaget semistrukturerede interviews med fem udvalgte respondenter. Disse interviews har til formål at svare på, hvilken betydning CSR har for dem og hvordan det defineres. Mine overvejelser gik på, hvorvidt jeg ønskede at benytte mig af interviews eller spørgeskemaer. Fordelen ved at benytte sig af de kvalitative interviews er, det giver en bedre mulighed for at kunne gå i dybden med de enkelte spørgsmål og få en bredere forståelse. Desuden giver respondenterne mere nuancerede besvarelser og derfor mere konkret viden. En ulempe er at respondenterne svarer det de tror jeg som interviewer ønsker at høre Alle mine interviews er foregået i enrum. Dette er gjort med et ønske om at få reelle svar fra hver enkelte respondent. Denne ville kunne lade sig påvirke, hvis nogen overhørte interviewet eller respondenten havde overhørt et tidligere interview. Havde jeg i stedet valgt at gøre brug af spørgeskema, havde min opgave været mere repræsentativ, da jeg i så fald ville have haft flere respondenter. Ulempen ville dog være, at jeg ville have begrænsninger omkring mine spørgsmål, da disse ville blive meget overfladiske og jeg ville derfor skulle have benyttet mig kvantitativ metode og en videnskabsteori, derudover er det tidskrævende at sende spørgeskemaer ud, tid jeg ikke har haft til rådighed. At jeg kun benytter mig af fem respondenter giver nogle begrænsninger. Primært ligger begrænsningerne i at mine respondenter ikke nødvendigvis er repræsentative for hele den gruppe 8

9 jeg ønsker at undersøge. Den enkelte interviewede kan være påvirket af en bestemt ting, der gør at vedkommendes syn på CSR skiller sig markant ud, eksempelvis en politisk overbevisning. Derudover vil jeg også vurdere at de respondenter, der er færdiguddannede og har job og dermed en højere indkomst i højere grad kan tillade sig at inddrage flere perspektiver i deres indkøbsvaner og derfor bedre kan tage højde for andre faktorer end prisen. Overordnet er jeg bevidst om, at der er fejlkilder i denne form for dataindsamling, men jeg vurderer dog at de indsamlede data, kan danne grundlag for en gennemarbejdet og retvisende analyse. Validitet og reliabilitet Validiteten betyder om der er en sammenhæng mellem det jeg ønsker at undersøge, og det jeg har undersøgt (Olsen & Pedersen 2006, s. 317). Reliabiliteten omhandler hvorvidt jeg kunne lave samme undersøgelse igen og få samme resultater (Olsen & Pedersen 2006, s. 321). Min empiriindsamling består primært af de fem interviews. Jeg har igennem mine interviews forsøgte at få svar på de ting som jeg ønsker besvaret i henhold til min problemstilling. Problematikken ligger lidt i at der, som ovenfor nævnt, ikke er interviewet tilstrækkelig med personer til at det er repræsentativt, hvorfor man primært kan bruge projektet til at se på nogle tendenser hos den undersøgte gruppe. Derudover kan projektet ses som et springbræt til at lave en større undersøgelse af CSRs betydning. I denne henseende vurderer jeg ikke, at der er nogle problemer i forhold til validiteten af projektet, da validiteten ikke er det afgørende for gyldigheden i projektet. Validiteten i interviewene er sikret ved at holde en klar linje gennem de foretagne interviews, samt ved at stille alle respondenterne de samme åbne spørgsmål og ved at forsøge at være meget præcis i formuleringen af spørgsmålene. Den manglende repræsentativitet vil bevirke at reliabiliteten vil være lav. Præsentation af empiri Min primære empiri i projektet består af de fem kvalitative interviews jeg har foretaget med. Disse fem interviewpersoner er alle sammen mellem 20 og 30 år. Dette valgte jeg at de skulle være, da det er den aldersgruppe jeg selv tilhører og derudover er det dem, der er fremtidens forbrugere og derfor dem der skal være med til at sætte dagsordenen. Derudover er fire af dem i gang med en 9

10 videregående uddannelse, mens den sidste er færdig uddannet. Dette var et krav for at jeg ville have bedst chance for at opnå kvalitetssvar, da jeg antager at de som regel har sat sig bedre ind i tingene. Denne empiri skal hjælpe mig til at komme med mit bud på en definition af CSR som begreb og hvilken betydning forbrugerne tillægger det. Nedenfor følger en præsentation af de interviewede og formalia om disse. Alle interviews er vedlagt som bilag. 1) Navn: Jacob Wanding Uddannelse: Læser til Innovation og Iværksætteri på 5. semester Alder: 24 år Jacob har tidligere hørt om CSR og kender til lovgivningen grundet et tidligere projekt. Interviewsted: Jacobs arbejdsplads Varighed: Ca. 25 min 2) Navn: Mark Sørensen Uddannelse: Læser HA på 6. semester Alder: 23 år Mark kender til CSR gennem hans studie og kender ligeledes til lovgivningen, da han har en stor interesse i regnskab. Interviewsted: I Marks hjem Varighed: Ca. 20 min 3) Navn: Mikkel Gellert Uddannelse: Læser til Serviceøkonom på 2. semester Alder: 24 år Mikkel kender til begrebet CSR, men havde aldrig hørt om lovgivningen før. Interviewsted: Mikkels arbejdsplads Varighed: Ca. 30 min 10

11 4) Navn: Søren Nissen Uddannelse: Læser HumBas på 2. semester Alder: 22 år Søren er meget passioneret omkring dét CSR står for, men kendte ikke det. Interviewsted: Interviewers hjem Varighed: Ca. 25 min 5) Navn: Michael Madsen Uddannelse: Cand.Merc Alder: 27 år Michael har igennem sin virksomhed stiftet bekendtskab med CSR, hvorfor han også kender til lovgivningen. Interviewsted: Michaels virksomhed Varighed: Ca. 20 min. Teoriafsnit Dette afsnit omhandler de teoretikere jeg har valgt at bruge igennem mit projekt. Disse skal i sammenspil med mine foretagne interviews give mig et grundlag for at komme med et bud, på en konklusion omkring definitionen af CSR og hvilken betydning CSR har/bør have for virksomhederne, i forbrugernes øjne. Jeg vil bruge fem teoretikere til min diskussion af CSR som begreb, en teoretiker til at sætte rammerne for diskussion, to der er positivt stemt overfor CSR og to der er negativt stemt overfor CSR. 11

12 Archie Carroll Den første teoretiker jeg ønsker at benytte mig af, er Archie Carroll, professor i management, der sætter rammerne for diskussionen af CSR som begreb. Archie Carroll prøver at indramme begrebet i en pyramide, Pyramide of Social Responsibility som på dansk betyder Pyramide for social ansvarlighed. (Carroll 1991) Carrolls CSR-Pyramide fra 1991 (http://cnx.org/content/m35612/latest/picture%2035.jpg) Carroll har opdelt pyramiden i 4 dele, hvor det øverste er det ønskværdige, den næste del er det forventede og de sidste to dele er påkrævet. (Carroll 1991, s. 42) Den første del er det filantropiske ansvar, det ønskværdige. En virksomhed bør ifølge Carroll handle, så virksomheden stemmer overens med de forventninger som samfundet har til den. Derudover bør virksomhedens ansatte deltage i frivillige velgørenhedsaktiviteter i de forskellige lokalsamfund. (ibid) 12

13 Den anden del er det etiske ansvar, det forventede. En virksomhed bør altid handle i overensstemmelse med de etiske normer som er i det pågældende samfund. Disse skal anerkendes og respekteres og virksomheden må ikke gå på kompromis med dette for at nå sit mål. (Ibid). Den tredje del er det juridiske ansvar og en del af det påkrævede. En virksomhed skal altid handle ud fra de gældende regler, lover og retningslinjer, som er udstukket af staten, hvilket er en nødvendighed for at kunne drive virksomhed. (Ibid) Den fjerde del er det økonomiske ansvar og ligeledes en del af det påkrævede. En virksomhed skal altid handle ud fra hvad der er økonomisk rentabelt og profitmaksimerende for virksomheden. Dette ansvar har virksomhederne overfor deres interessenter, men også overfor samfundet. Mere profit vil betyde flere penge i statskassen via skat og på sigt flere arbejdspladser. (Ibid). For Carroll danner det økonomiske ansvar grundlaget for de tre andre. Dette giver logisk set god mening, da en virksomhed der ikke tager økonomisk ansvar vil gå konkurs, og en virksomhed der er gået konkurs kan ikke opfylde de andre ansvar. Desuden kan en virksomhed ikke opfylde et trin, hvis de er gået på kompromis med trinet nedenunder, eks. kan en virksomhed ikke opfylde det etiske ansvar, hvis de er gået på kompromis med det juridiske ansvar. (Carroll 1991, s. 43) Milton Friedman Den næste teoretiker jeg ønsker at benytte, er den økonomiske teoretiker Milton Friedman. Milton Friedman er meget kritisk overfor CSR-aktiviteter og havde et meget berømt citat The business of business is business (kommunikationsforum.dk). Dette citat fremstiller meget godt hans holdning til, hvad en virksomhed bør sigte mod, profitmaksimering. Han mener grundlæggende ikke at virksomheder er til for samfundets skyld, men for virksomhedens aktionærers skyld. Han mener derfor ikke, at det er op til virksomheden at tage ansvar for samfundets udfordringer, det må være statens opgave at varetage disse. Han mener at CSR-aktiviteter kan foregå i medarbejdernes fritid for deres egne penge, aktionærerne skal ikke udsættes for ekstra beskatning og han kalder CSRaktiviteter for tyveri af aktonærernes penge. (Friedman 1970, s. 2) Han mener dog at virksomheder har lov til at involvere sig i CSR-aktiviteter, såfremt det har til formål at gavne aktionærernes afkast. (Friedman 1970, s. 4) 13

14 Han påpeger også, at ledelsen i virksomheder typisk udgøres af dygtige forretningsmænd, men fordi de er dygtige forretningsmænd gør det dem ikke nødvendigvis kvalificerede til at beslutte, hvilke aktiviteter der skal til for at hjælpe samfundet. (Friedman 1970, s. 3) David Henderson Min næste teoretiker er David Henderson, han er ligeledes modstander af CSR. Milton Friedmans meget liberale holdninger bliver af mange set som værende forældede, mens David Henderson en mere moderne udgave. Henderson mener, at mange virksomheder kommer til at øge deres omkostninger pga. CSR. Han mener, at når man hæmmer mulighederne for fri udfoldelse, så bliver alle fattigere. For at leve op til forventningerne fra samfundets side om CSR, vil enhver virksomhed øge omkostningerne. Dette vil starte en reaktion, der gør at priserne vil stige for forbrugerne, hvilket vil resultere i at der vil blive mindre proft, lavere skatteindtægter til staten og i sidst ende betyde færre arbejdspladser i samfundet. (Henderson 2001, s. 71). Den største kritik af CSR finder han i det, at regeringer pålægger fælles internationale standarder på trods af at omstændighederne for landene er så vidt forskellige. Han mener at det er med til at begrænser globaliseringens muligheder ved fælles handler og investerings flow. Han mener at dette er modstridende med ønsket om at udvikle fattige lande, i og med, at man undertrykker borgernes arbejdsmuligheder. (Henderson 2001, s ). Han mener ligeledes at grunden til at virksomhederne påtager sig et socialt ansvar ligger i, at de har en frygt for konsekvenserne, hvis de ikke gør det. Eksempelvis dårlig medieomtale, der kan være med til at skade virksomhedens image. Han frygter desuden, at CSR bliver et redskab for regeringer til at gribe ind og kontrollere virksomhedernes aktiviteter. Han frygter at begrebet kan blive misbrugt til at regulere den fri konkurrence og skabe en fordel for nogle producenter på bekostning af andre producenter eller forbrugerne. (Henderson, 2001, s. 136) Derudover finder han begrebet CSR diffust, da begrebet kan betyde næsten alt og peger i mange forskellige retning. Dette er problematisk fordi arbejdet med CSR kan evalueres på flere forskellige måder. 14

15 Han mener ikke længere at virksomhedernes rolle bliver at samle ressourcer, foretage investering og skabe nye produkter, styret af motivet om at tilfredsstille forbrugernes krav på det frie marked. Han stiller spørgsmålstegn ved, om forbrugerne virkelig ønsker, at virksomhederne påtager sig et socialt ansvar, hvis dette går ud over omkostningerne og prisen for produkter og serviceydelser. (Henderson, 2001, s. 74) Robert Freeman Som en fortaler for CSR-aktiviteter har jeg valgt den amerikanske professor i businessadministration Robert Freeman. Han forsøger med sin stakeholder-teori at gøre op med Friedman og hans holdning om at virksomhedernes eneste opgave er at tilfredsstille deres interessenter. Ifølge Freeman er stakeholderne defineret til at være alle interessenter rundt om virksomheden, dvs. alle der enten har indflydelse på virksomheden eller bliver påvirket af den. (Freeman 1984, 46). Det er en meget bred definition og selvom Freeman således mener at de mest succesfulde virksomheder, er dem der bedst formår at imødekomme de varierende krav og forventninger fra de forskellige stakeholdere (Freeman 1984, 25), er der alligevel nogle der har større indflydelse end andre, og er derved nogle, virksomheden skal udvise større hensyn og ansvarlighed overfor. De tre vigtigste stakeholdere for en virksomhed er oftest de ansatte, aktionærerne og kunderne, men det varierer naturligt alt efter virksomhed, pointen er dog at fokus på disse tre grupper alene, ikke længere er nok for at en virksomhed kan overleve (Freeman 1984, 27). Freeman opfordrer virksomhederne til at indse at vi lever i nye turbulente tider. På grund af mediernes større opmærksomhed og dermed også forbrugernes opmærksomhed, er det nødvendigt med et bredere samarbejde mellem virksomhed og interessenter, og dermed også samfundet. Man kan sige at virksomheden tvinges til at tage et større socialt ansvar grundet presset udefra. (Freeman 1984, 11-22). De gode gamle dage hvor virksomhederne kun skulle koncentrere sig om at køre rundt internt eller på et begrænset produktmarked, er væk. Derfor er teorier inden for forretning og ledelse, hvor fokus ligger på effektivitet, forældede. Det skyldes at store lokale, nationale og globale emner og grupper har meget stor påvirkning og effekt på virksomheder og organisationer. (Freeman 1984, 4). Ifølge Freeman mangler forretningslivet nye rammer for hvordan denne forandring, både internt og eksternt, skal håndteres (Freeman 1984, 8). Svaret er netop at virksomhederne anvender et stakeholder-perspektiv. 15

16 Ifølge stakeholder perspektivet skal virksomheden indse at der er andre end blot stockholders (aktionærerne og ejerne), der har interesse i virksomheden og som derfor skal tages hensyn til i virksomhedens strategi (Freeman 1984, 6-7) Freeman mener at virksomhederne igennem egne værdier i højere grad kan influere deres interessenter, men det kræver, at de formår at kommunikere med de rette værdier og signaler. Set fra forbrugernes perspektiv er det næsten altid virksomheden det falder tilbage på, og virksomheden kan dermed blive ansvarliggjort for noget en anden interessent er skyld i. Netop derfor er det essentielt at virksomheden stiller krav til sine interessenter, og det er dermed en tovejs indflydelse. (Freeman 1984, 46). Ifølge Freeman skal virksomhederne altså have et bredt perspektiv og samtidig fokusere på alle grupper af interessenter, for at kunne overleve på langt sigt. Oftest er samfundet, eller forskellige dele af samfundet, en eller flere grupper af virksomhedens interessenter. Freeman argumenterer for, at den måde virksomhederne kan tilgodese deres interessenter er via CSR-aktiviteter. Han mener at virksomhedernes vej til overlevelse og profit skal ske gennem CSR. Freeman mener dog ligesom Henderson, at begrebet er blevet for udefinerbart, hvorfor det kan være svært at bruge for virksomhederne i praksis. Virksomheden bør derfor behandle og varetage de mest fremtrædende interesser fra deres stakeholders, som om de i sig selv var det endelig mål og ikke kun en måde at nå til målet. (Freeman 1984, s 23). Michael E Porter Den sidste repræsentant der taler for CSR er den amerikanske professor i økonomi og ledelse Michael E Porter. Han har i samarbejde med juristen Mark Kramer udformet sine tanker omkring CSR og hvordan det bør bruges i en strategisk sammenhæng. Michael Porter mener virksomhederne kan forbedre deres konkurrencedygtighed, hvis de vælger at bruge filantropi strategisk. Porter mener at alt for mange virksomheder føler sig presset ud i at skulle donere penge til tilfældig velgørenhed. Dette mener han, sker alt for ofte uden at virksomhederne har en ide med det (Porter 2002, s. 1). Han mener at presset fra omverdenen for virksomhedens stigende filantropiske tiltag gør at virksomhederne enten må indse, at de ikke kan leve op til forventningerne eller at virksomhederne ender med et underskud. Porter mener derfor, at 16

17 det er vigtigt at virksomhederne arbejder med filantropi strategisk. Han er her på linje med Milton Friedman i, at virksomhederne skal holde sig fra tilfældig filantropi og tilfældig CSR. Som sagt adskiller han sig fra Friedman ved at mene, at virksomhederne bør benytte sig af filantropi, eksempelvis ved at skabe bedre rammer for interessenter de arbejder sammen med. Filantropi er godt, når det foregår under ordnede, fokuserede og strategiske rammer. (Porter 2005, s. 3) Porter ser virksomhederne og samfundet som en sammenhængende kraft, der er afhængige af hinanden, hvilket han finder som begrundelse for det stigende fokus på CSR. Han ser ligeledes her at virksomhederne fokuserer på, at deres CSR-aktiviteter indgår som en del af virksomhedens strategi og derfor lægger sig op ad de produkter eller den ydelse virksomheden sælger. På den måde skaber virksomheden de bedste forudsætninger for at kunne bidrage til samfundet og selv få en gevinst ud af det. (Porter 2005, s. 4) Han mener at det for virksomhederne er svært at opgøre etik og moral i kroner og øre, hvorfor han råder virksomhederne til at droppe brugen af etik og moral som CSR og bruge CSR som et værktøj og kun involvere sig i de aktiviteter, der er direkte til nytte for virksomhederne. Det er vigtigt at virksomhederne finder den gyldne middelvej, mellem hvad virksomhederne skal og hvad staten bør tage sig af. Porter mener at virksomheder bør styringen, i kampen om at få samfundet og virksomhederne bragt tættere sammen. Porter mener at virksomhederne skal benytte sig af det han kalder Shared Value, som på dansk betyder fælles værdi. Porter mener at virksomhederne skal begynde at tænke anderledes. Tidligere har det været sådan at virksomhederne har tænkt, at så længe det går godt for dem, så går det også godt for samfundet, fordi virksomhederne sørger for at holde hjulene i gang. Virksomhederne skal tænke det omvendt, hvad der er godt for samfundet er også godt for virksomhederne. (Porter 2011, s. 1) Hvad er CSR? Formålet med projektet er at definere CSR. For at kunne opfylde dette formål, er det vigtigt at forstå hvad begrebet CSR betyder, Corporate Social Responsibility, oversættes på dansk til virksomhedens sociale ansvar. (Rendtorff 2007, s.111). CSR begrebet er et meget diskuteret emne blandt forskere, virksomheder og regeringer. Meningsindholdet deri er forskelligt. Akademikere 17

18 kan ikke blive enige om en fælles definition af begrebet, mest på baggrund af at virksomhedernes ansvar, går længere end kun at være profitfokuserede virksomheder. CSR må i praksis betegnes som en subjektiv vurdering i tæt relation til virksomhedens strategi. En virksomheds arbejde med CSR kan rumme vidt forskellige aktiviteter, lige fra støtte til det lokale fodboldhold i nærmiljøet til støtte af arbejdsforholdene i U-lande. Det er nødvendigt at skelne imellem virksomhedens grundlæggende ansvar og virksomhedens sociale ansvar, da der har været tendens til at reservere begrebet om corporate social responsibility til en frivillig indsats der ligger ud over virksomheders øvrige juridiske og økonomiske forpligtelser (Rendorff, 2007, s.112). Ifølge teoretikeren Archie B. Carroll, har begrebet CSR en lang og varieret historie, men er først blevet formel skriftlig i det 20. århundrede. CSR beskæftiger sig grundlæggende med virksomhedens samfundsansvar, hvad virksomheden giver tilbage til samfundet. Herunder ord som etik, bæredygtighed, værdier og filantropi mm. (Rendtorff 2007, s. 113). Ifølge forskere, er fordelene ved at inddrage CSR forskellige. En af de vigtigste fordele er, at CSR kan bidrage positivt til virksomhedens image og omdømme, som igen har en positiv indflydelse på differentiering af virksomheden og dens konkurrenceevne. CSR kan også tilføje værdi til produktet, da det kan give forbrugerne oplysninger om forhold, der er vigtige for dem, såsom vilkår for arbejdstagere og dyrevelfærd. CSR i Danmark Første gang man begyndte at snakke om CSR i Danmark, var i forbindelse med Sparekassen Nordjyllands Etiske regnskab tilbage i Det Etiske regnskab skal gøres op i hvor høj grad virksomhederne lever op til de værdier de har udviklet i samarbejde med deres interessenter (Gyldendal). Dette bruges stadig den dag i dag af mange virksomheder i Norden, som en basis for en international standard for vurdering af de forskellige virksomheders sociale og etiske ansvar. Vi skulle dog frem til midten af 90 erne før CSR virkelig begyndte at blive debatteret og kom på den politiske dagsorden. Det skete da daværende Socialminister Karen Jespersen satte kampagnen Det rummelige arbejdsmarked i gang. Danmark havde på det tidspunkt et stadigt stigende antal mennesker på overførselsindkomst, til trods for at der var en stor stigning i antallet af arbejdspladser. Kampagnen gik derfor ud på at virksomhederne, ganske frivilligt, skulle være med til at tage ansvaret for de mange mennesker på overførselsindkomst. Dette skulle ske ved at 18

19 virksomhederne bl.a. i højere grad ansatte folk fra langtidsledighed eller andre dårligt stillede grupper, mod et løntilskud fra staten, og på den måde fik integreret dem på arbejdsmarkedet igen. Derudover mente Karen Jespersen igennem kampagnen, at det var vigtigt at virksomhederne gav deres medarbejdere lang snor i forbindelse med langtidssygdom eller lignende (SFI.dk). Kampagnen havde en rigtig god effekt, da virksomhederne i højere grad begyndte at ansætte folk på løntilskud. Dette betød at flere handicappede, flere indvandrere og flere langtidsledige kom i arbejde, faktisk var antallet stigende helt frem til Det har generelt kendetegnet de politiske kampagner og handlingsplaner for CSR, at det skulle bygge på frivillighed fra virksomhedernes side. Man ønskede ikke at trække lovgivning ned over hovedet på dem, ved for eksempel at pålægge dem at ansætte x antal medarbejdere som kom fra langtidsledighed. I stedet skulle kampagner gøre virksomhederne opmærksomme på at de også havde et samfundsansvar. Tanken bag handlingsplanen fra den tidligere VK-regering udkom i midten af Denne handlingsplan var bygget op omkring tanken om frivillighed fra virksomhedernes side. Denne førte til en lovgivning i årsregnskabsloven. Derudover ønskede den daværende regering at virksomhederne skulle være med til at tage et ansvar over for de fattigste lande, som globaliseringen havde været med til at sætte fokus på. Således at virksomhederne var med til at hjælpe de fattige land under den globale udvikling, sådan at de forhold de fattigste lande lever og arbejder under blev forbedret. Derudover mente den daværende VK-regering at Danmark skulle markedsføres som et foregangsland inden for CSR, således at virksomheder kunne drage fordel af deres indsats og stå stærkere i den globale konkurrence. Regeringens handlingsplan Den 16. december 2008 vedtog Folketinget årsregnskabslovens 99. Dette betød at virksomheder tilhørende regnskabsklasse C og D, som svarer til ca virksomheder, fra regnskabsåret 2009, er forpligtigede til at redegøre for deres CSR i ledelsesberetningen i deres årsregnskab (arbejdsmiljøviden). I ledelsesberetningen skal virksomheden skrive, hvilke CSR-politiker, virksomheden har. Derudover skal virksomhederne skal virksomhederne skive, hvilke CSRaktiviteter, de ønsker at benytte som knytter sig op til deres CSR-Politik. (samfundsansvar.dk). Den daværende regerings handlingsplan var opdelt i 4 indsatsområder. 19

20 1. Udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar 2. Fremme af virksomhedernes samfundsansvar gennem statens aktiviteter 3. Styrkelse af erhvervslivets klimaansvar 4. Markedsføring af Danmark for ansvarlig vækst Under indsatsområde Udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar hørte som tidligere nævnt lovkravet til virksomhedernes om CSR i ledelsesberetningen. For at fremme virksomhedernes samfundsansvar ønskede den daværende regering at sikre, at alle indkøbere har adgang til vejledning om inddragelse af samfundsansvar, således at indkøberne havde mulighed for at frasortere de virksomheder de ikke ønskede at benytte. Derudover sikrede de sig at forskellige statslige aktieselskaber og investeringsfonde tilknyttede sig FNs principper. Regeringen ønskede at Danmark skulle markedsføres som et land der gik forrest for ansvarlig vækst. Dette skulle bevirke at danske virksomheder ville drage fordele af deres øgede arbejde med CSR. Markedsføringen skulle altså både markedsføre Danmark, men også give de danske virksomheder et økonomisk incitament til at gøre noget ekstra indenfor CSR området. De danske virksomheder blev ligeledes opfordret til at benytte sig af FN s principper for samfundsansvar kaldet FN s Global Compact og FN s Principper for ansvarlige investeringer. FN s Global Compact er FN s initiativ til virksomhedernes CSR. Hensigten er at få virksomheder til at være med til at arbejde for en løsning indenfor de sociale og miljømæssige problemer, som har været et resultat af globaliseringen. FN s Global Compact har som målsætning at virksomhederne støtter op om 10 forskellige principper indenfor samfundsansvarlighed og derudover også implementerer dem i praksis. Virksomhederne bliver derudover opfordret til at støtte op om FNs mål om en bæredygtig udvikling (unglobalcompact.org). FN s Principper for ansvarlig investeringer er udarbejdet, da man ønskede at investorer medtog miljø og sociale informationer i deres investeringer, hvilket også er det de 10 principper støtter sig op ad. I Juli 2009 blev der udstedt en bekendtgørelse, der forpligtede de virksomheder, der var indbefattet af årsregnskabslovens 99, til at skulle offentliggøre deres CSR-politiker på deres hjemmeside, samt de aktiviteter, der var forbundet til disse (erhvervsstyrelsen.dk). 20

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5. 1.1 Problemfelt... 6. 1.3 Afgrænsning... 9. 1.4 Projektets design... 9. 2 Metode... 13

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5. 1.1 Problemfelt... 6. 1.3 Afgrænsning... 9. 1.4 Projektets design... 9. 2 Metode... 13 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Problemfelt... 6 1.2 Problemformulering... 8 1.2.1 Arbejdsspørgsmål... 9 1.3 Afgrænsning... 9 1.4 Projektets design... 9 1.5 Virksomhedsbeskrivelse af Arla...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Corporate Social Responsibility i små og mellemstore virksomheder

Corporate Social Responsibility i små og mellemstore virksomheder Corporate Social Responsibility i små og mellemstore virksomheder Et case studie af arbejdet med CSR i en dansk mellemstor virksomhed Cand.merc.(kom.) studiet Kandidatafhandling Christina Buus Hansen Julie

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde

Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde Udarbejdet af: Anders Kejser Afleveret den: 20. dec. 2012, 3. semesterprojekt Vejleder: Annika Agger Fag: Sociologi og Erhvervsøkonomi Sted: Samfundsvidenskabelig

Læs mere