Opfølgningen på temadagene foreligger nu i form af dette notat, der beskriver indhold og forventninger til en samlet dansk strategi for området.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opfølgningen på temadagene foreligger nu i form af dette notat, der beskriver indhold og forventninger til en samlet dansk strategi for området."

Transkript

1 Side 1 af 10 Strategi for Smukke Veje 1995 Dansk résumé: I 1994 indbød Vejdirektoratet en række arkitekter, landskabsartitekter, vejingeniører og forskere til et seminar, som kom til at danne udgangspunkt for Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje Strategien, som blev fremlagt i marts 1995, beskriver 10 kerneområder i bestræbelserne på at opnå et smukt dansk vejnet i harmoni med omgivelserne: Vejbestyrelsernes ansvar, faktorer som kan medvirke til igangsætning af nye initiativer, undervisningmateriale til folkeskolen, konkrete projekter, formidling om Smukke Veje, efteruddannelse af vejbyggere, ledelsens rolle, krav til kvalitet, udarbejdelse af værktøjer. Strategien afrundes med en handlingplan for perioden Smukke Veje - hvordan I november måned 1994 afholdt Vejdirektoratet to vellykkede temadage på herregården Hindsgavl. Formålet var at formulere en dansk strategi for "Smukke Veje". Deltagere var en bred kreds af personer, der ofte markerer sig i den offentlige debat om vejforhold, og som kunne bidrage konstruktivt til formuleringen af strategien. I alt deltog ca 55 personer fra diverse myndigheder, institutioner, rådgivere, interessegrupper mv. Temadagene gav et vigtigt bidrag til Vejdirektoratets arbejde med at formulere en samlet strategi for perioden 1995 til Der var lagt op til en debat om følgende, forberedte emner: 1. Kritisk gennemgang af nyere vejanlæg 2. Ombygning af aflastede veje 3. Uddannelse og forskning 4. Eksport af Smukke Veje. Opfølgningen på temadagene foreligger nu i form af dette notat, der beskriver indhold og forventninger til en samlet dansk strategi for området. Vejdirektoratets anbefalinger for det videre arbejde er blandt andet, at æstetiske og visuelle forhold indarbejdes på lige vilkår med øvrige som trafiksikkerhed, miljø osv. Notatet henvender sig naturligvis til deltagerne på temadagene, men derudover til alle, der arbejder med vejanlæg, såsom politiske beslutningstagere i stat, amter og kommuner, uddannelsesinstitutioner, rådgivende ingeniør-og arkitektfirmaer interessegrupper m.fl. Temadagene var tilrettelagt af en lille arbejdsgruppe, som fortsætter arbejdet og opfølgningen. Gruppen takker for de mange gode og konstruktive bidrag på temadagene, som har været en væsentlig inspirationskilde til dette notat. Vi modtager fortsat gerne indlæg, der kan styrke og videreføre det samarbejde, der blev etableret på Hindsgavl. Niels Christian Skov Nielsen Vejdirektoratet Ansvar Ikke siden det store kirkebyggeri fra 1100 til hvor kirker blev opført - har et samlet byggeri sat sig så varige spor i landskabet som motorvejene, der i mange år også vil præge omgivelserne. De fleste almindelige veje er ændrede gennem tiderne ved udvidelser og udretninger. Nye elementer er bestemt af forskellige myndigheder og "væsener" og kun sjældent koordinerede. Ofte er udstyret visuelt mere dominerende end vejen selv, med dens omgivende bygninger og bevoksninger. Det er sjældent, at nogen har - eller føler at have - et totalt ansvar for vejes samlede fremtræden og æstetiske helhed. Anderledes forholder det sig med motorvejene, som anlægges på få år og af een ansvarlig myndighed. Alle elementer som broer, sideanlæg, afmærkning og udstyr er normalt søgt indpasset i projektet fra begyndelsen med vægt på en æstetisk helhed.

2 Side 2 af 10 Vejes omgivelser er afgørende for den visuelle oplevelse. De mange hensyn, der er taget under projektering og planlægning for at skabe smukke veje, kan ødelægges, hvis der siden sker en forgrimmelse af omgivelserne som fx med den voksende urbanisering tæt på vejene. Det virker paradoksalt, at anlægsmyndigheden bestræber sig på at få en harmonisk tracering afvejbåndet, en landskabelig tilpasning vha terrænmodellering og omfattende beplantninger, et smukt udstyr osv, og at andre myndigheder siden tillader anmassende udstykning og bebyggelse med flag, skiltning, belysning, udstillinger og bygningsanlæg - samt højspændingsanlæg. Hertil kommer, at nogle kommuner ønsker at markere sig med markante, "kunstneriske" landmarks ved motorvejes tilkørsler. For brugere er det uden betydning, hvilke myndigheder, der har ansvaret, men det samlede resultat spiller en stadig større rolle i den offentlige bevidsthed. Hidtil har vejmyndighederne koncentreret sig mere om vejens tekniske tilstand end om den æstetiske. Et særligt problem udgør ældre og nedslidte veje, som aflastes af nye omfartseller motorveje. Disse ældre veje efterlades med deres brede og nedslidte profil samt overskudskapacitet, uden at nogen hidtil har følt sig forpligtet til at ændre dem og tilføre nye kvaliteter. Det er ønskeligt, at alle veje - ældre som nye - får en æstetisk tilfredsstillende udformning mht grundelementer og udstyr. Vejes omgivelser må ikke forringe de tilstræbte æstetiske kvaliteter, men bidrage til en yderligere forbedring. Eksisterende vejes design bør forbedres og arbejdet prioriteres, så de mest benyttede veje behandles først. Hvor veje aflastes for trafik, må ikke alene trafikafvikling og -sikkerhed men også disses æstetiske fremtræden forbedres. Lovgivningen må sikre, at vejes omgivelser ikke forringes med anmassende bebyggelser eller reklamer. Tidligere indeholdt natrurfredningsloven byggelinier langs større veje i det åbne land, og det krævede tilladelse for at udstykke eller bygge. Lignende bestemmelser burde genindføres, så vejmyndigheden igen får indflydelse på tilstødende arealers anvendelse. Vejbestyrelser bør få større råderet over vejes naboarealer for at sikre grønne bræmmer fx på tilsvarende måde som ved vandløbene. Arkitekter og landskabsarkitekter ansættes i betydelig omfang som medarbejdere i de nordiske landes vejadministrationer. Deres opgaver er ikke at designe veje men snarere at sikre, at æstetiske hensyn medtages ved planlægning, projektering og vedligeholdelse. En lignende ansættelsespolitik hos anlægsmyndighederne i Danmark kunne bidrage til en yderligere højnelse af de æstetiske kvaliteter. Designmanualer for møblering og udstyr i gader og veje er udarbejdet af flere kommuner for at reducere antallet af elementer og give de nødvendige fælles formsprog, materialer og farver. Stat, amter og kommuner opfordres til at udarbejde samlede designmanualer for gaders og vejes møblering og udstyr. Vejes klassificering bør udover tekniske forhold også omhandle æstiske med tilstrækkelig vægt. Omklassificeres veje, bør den nutidige og den fremtidige vejbestyrelse i fællesskab sørge for, at de eksisterende og de aflastede veje får en æstetisk tilfredsstillende standard. Ovennævnte vil bidrage til smukkere veje ved at: helhedssyn på vejområdet udbredes samarbejde på tværs af vejbestyrelsesforhold styrkes vejes udformning signalerer deres funktion gennem "planlægning ved design" fremfor "planlægning ved regulativer". Igangsætning Miljøbevidsthed i forbindelse med veje, herunder om æstetiske forhold, tillægges større vægt i dag. Stadig færre accepterer tidligere tiders brutale vejanlæg i smukke landskaber eller byer. Knapheden på arealer og ressourcer sammenholdt med den stadig øgede trafik nødvendiggør en økonomisering med landskabelige og bymæssige værdier. Hensynet til kommende generationer tilsiger en grundig overvejelse og debat om vejforhold. Regeringen har med Trafikministeriets "Trafikpolitiske redegørelse Trafik 2005" erklæret, "at trafikken i de danske byer skal gøres mindre miljøbelastende og utryg, end den er i dag", og at der ved planlægning og projektering af nye trafikanlæg skal tages vidtgående hensyn til omgivelserne, således at miljø- og naturbelastningen bliver mindst mulig." Interesse og forståelse for vejæstetik må vækkes hos presse, politikere og borgere. Det er ikke nok, at en lille gruppe engagerede fagfolk er enige om nødvendigheden af en ny holdning og nye foranstaltninger. Vigtigst er det i denne forbindelse at vække interessen hos ungdommen.

3 Side 3 af 10 Regeringen har besluttet, at i byer med over indbyggere "skal der udarbejdes og gennemføres konkrete handlingsplaner for trafik og miljø. For at forstærke indsatsen vil regeringen videreføre og udbygge den eksisterende pulje, der kan yde statslig medfinansiering af projekter, der er led i en handlingsplan for trafik og miljø." Handlingsplaner giver et overblik over byers trafiksystemer og grundlag for prioritering af løsninger. Vurderingsmetoder muliggør en individuel tilpasning til byernes behov. Vejdirektoratet har udgivet idékataloget "Bedre Trafikmiljø". Vejregler og vejledninger udarbejdes med det formål at give inspiration til forbedringer. Men intentionerne skal følges op. Æstetik og vejbyggeri skal på dagsordnen i den offentlige debat. Vejdirektoratet arbejder med udvalgte indsatsområder. I fremtiden vil æstetiske forhold blive integreret i samtlige strategiske tiltag. Vejdirektoratet vil internt i sin organisation styrke opmærksomheden herpå. Dette kan brede sig til andre vejbestyrelser. Temadagene på Hindsgavl skabte en platform for diskussion af vigtige emner på tværs af faggrænser. Debatten har allerede båret frugt i form af øget og positiv opmærksomhed. Sådanne seminarer er også vigtige i fremtiden. Miljøministeriet har sat fokus på trafik og miljø i forbindelse med den fysiske planlægning og har udarbejdet en række vejledninger. Den afledte effekt af disse projekter er, at "når gaden bliver smuk, så maler vi huset". TV er en magtfaktor. En række tv-udsendelser med præsentation af smukkere byer fra de senere års trafiksaneringsprojekter, har styrket opmærksomheden. En debat i tv dagblade, fagpresse og i interessekredse vil skabe grobund for en forståelse og engagement hos borgere og vejbestyrelser, og dermed skabe grundlag for yderligere tildeling af nødvendige ressourcer. Erfaringen viser, at medtages æstetiske hensyn fra begyndelsen i planlægningen og projekteringen, bliver det endelige resultat ikke nødvendigvis dyrere i anlæg og drift. Basis Nyanlæg og ombygning af gader og veje har stor interesse hos borgere og politikere. Ændringer afvejnettet er imidlertidig en kompliceret og langvarig proces, der involverer mange myndigheder, væsener og interesser. Der er endnu ikke skabt et fyldigt erfaringsgrundlag for, hvordan beboere bedst inddrages sammen med de miljømæssige og æstetiske hensyn. Det er væsentligt at sætte tidligt ind overfor elever i folkeskolen og gymnasiet, for at øge deres interesse og forståelse for veje og bymiljøers udformning. Hvad er smukt og hvad er grimt? Det skal man have blik eller sans for, og det kan læres allerede i skolen. Vejdirektoratet har erfaret, at en tidlig og grundig inddragelse af borgere og interessegrupper i planlægningen af gader og veje forøger arbejdet, men samtidig skaber større forståelse og accept - og et bedre resultat. I de senere år er igangsat en række beskæftigelsesfremmende projekter, herunder omfartsveje og miljøprioriterede gennemfarter. Styrken i disse projekter har bl.a. været, at borgere og interessegrupper involveres i planlægningsprocessen længe før projekternes endelige vedtagelse. En langsigtet strategi for øget opmærksomhed om æstetik tager sin begyndelse i skolen. Børn lærer i dag gennem faget "billedkunst" at opleve, analysere og tolke kunst i traditionel forstand. Men vej-og bymiljøer er også billeder, der kan opleves, analyseres og tolkes. Veje og byer er synlig kultur og fortjener stor opmærksomhed. Danske Arkitekters Landsforbund har i mange år forsynet folkeskolens elever med undervisningsmateriale om arkitektur. Et tilsvarende materiale bør udvikles for vejområdet. Vejdirektoratet bør udforme et undervisningsforløb til brug for elever i folkeskoler og gymnasier med tilhørende vejledninger for lærerne. Det kan indeholde en række mindre opgaver, der kan løses på forskellige niveauer af elever fra klasse til 3. gymnasieklasse. Opgaverne bør suppleres med relevante fotos og tegninger. En opgave kan bestå i at finde den vej, man bedst kan lide og forklare hvorfor. Eller finde den vej, man ikke bryder sig om - og forklare det. Hvor mange forskellige vejskilte står på en given strækning? Hvilke forskellige vejmaterialer anvendes fra en by til en anden? Hvad ser man, når man kører bil, cykler, går osv, og hvordan giver man udtryk herfor? Hvilke oplevelser har eleverne for vej til skole? Beskrivelsesfasen vil på en enkel måde øge elevernes interesse og forståelse for vejforhold. Konsekvens Jo før man rustes til som borger at kunne vurdere forslag, formulere krav og tage stilling til veje og vejæstetik, jo bedre dialog får vejbestyrelserne med offentligheden om udformningen af infrastrukturen.

4 Side 4 af 10 Uddannelse Mange danske arkitekter og landskabsarkitekter med erfaring i den sammensatte disciplin at tegne smukke veje er døde eller pensionerede indenfor de senere år. I dag er der blot et par tegnestuer tilbage, der har grundige erfaringer med vejarkitektur. Skal ekspertisen ikke gå tabt, er det nødvendigt, at kontinuiteten bevares - og videreudvikles. Der bør snarest uddannes nye, dygtige vejarkitekter. Et af målene er, at de grupper, som er involveret i vejplanlægning, lærer at forstå hinandens fagområder og at kommunikere bedre indbyrdes, samtidig med at der sker en kundskabsforøgelse inden for hver af disciplinerne. En inspirationskilde til en sådan tværfaglig uddannelse har været det såkaldte "Læreanstalternes fælles Byplankursus",som normalt afholdes i sommermånederne med deltagelse af geografi-, byplanarkitekt- og ingeniørstuderende. Også på Københavns Universitet har der været afholdt tværfaglige kurser med henblik på at planlægge infrastrukturen. Vejdirektoratet er ved at udarbejde et forslag til en samlet strategi for uddannelse af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter. Strategien er såvel lang- som kortsigtet: Grunduddannelse. Det langsigtede mål er en fælles nordisk uddannelse, hvor vejbygning - i en mere grundig form, end hvad der i dag tilbydes på nordiske læreanstalter og universiteter - indgår som sidste trin i normaluddannelsen for ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter. Denne uddannelse er under forberedelse med deltagelse fra den svenske Lantbrukshögskola Alnarp, Lunds Universitet, Landbohøjskolen og DTU. Flere nordiske læreanstalter - herunder arkitektskolerne - søges inddraget. Efteruddannelse. Det kortsigtede mål er en efteruddannelse i VEJ-EU-regi, hvor udvalgte medarbejdere fra fx Vejdirektoratet, ingeniør-, arkitekt- og landskabsarkitektfirmaer samt amters og kommuners vejplanlægning skoles i et intensivt kursus. Et sådant med foredrag, studierejse og øvelser er under forberedelse til afvikling i Dansk Byplanlaboratorium planlægger til efteråret 1995 et kursus om "Smukke Veje" som en fortsættelse af temadagene på Hindsgavl. Videreuddannelse. I Danmark findes ikke nogen målrettet videreuddannelse i vejæstetik. Sidste år etableredes "Tessin-skolen" i Stockholm med 21 studerende rekrutteret ligeligt mellem ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter samt kunstnere. Erfaringerne herfra bør nøje følges med henblik på et eventuelt nordisk samarbejde. Forskning. Der er stort set ikke udført forskning om fx motorveje i landskabet siden slutningen af tresserne, selvom man ikke har tilstrækkelig viden om trafikantadfærd, sikkerhed, tracering, landskabstilpasning mm. Det vil være ønskeligt at iværksætte sådan forskning under medvirken fra blandt andet Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Vejdirektoratet, læreanstalterne og tilsvarende nordiske institutioner. Det er endnu ikke afklaret, hvor forskningen skal høre hjemme. WM-analyser. I de senere år er miljøvurderinger de såkaldte VVM-analyser - kommet markant ind i vejplanlægningen. Også her er der brug for metodeudvikling, især hvad angår trafikantoplevelsen. Temadage. Vejdirektoratet vil arbejde videre med afholdelse af temadage og møderækker om særlige emner som fx visuelle forbedringer af indfartsveje, nedklassificering af tiloversblevne veje efter parallelle nyanlæg, miljøvurderinger mv. Konference om Smukke Veje. Vejdirektoratet vil arrangere en nordisk konference om "Smukke Veje" i forbindelse med "Kulturby 96", som en opfølgning af temadagene på Hindsgavl. Følgerne af en målrettet - men mangesidet uddannelse efter ovennævnte principper - vil medføre smukkere veje, ved at vejbestyrelser og konsulenterne får dygtigere medarbejdere med større faglig indsigt og kendskab til andre faggruppers virkefelter. Ledelse er At anlægge nye veje og forbedre eksisterende medfører en række faser som overordnet og konkret planlægning, projektering, udførelse samt drift- og vedligeholdelse. Trafiksikkerhed og miljø er i dag delvist indarbejdet i faserne, hvorimod æstetik og visuelle forhold endnu mangler på en del områder. En del af ledelsesprocessen er bedre at kunne definere de samfundsmæssige behov og mål for fremkommelighed, trafiksikkerhed, miljø, æstetik og visuelle forhold. Afgørende er ledelsens og medarbejderes holdning til at medtage disse kvalitative, men vanskeligt kvantificerbare emner. Vejdirektoratet har i 1994 beskrevet udviklingsmuligheder inden for forskellige aktiviteter, bl.a. for området "anlæg". Dette omfatter alle typer af udbygning og forbedringer, idet Vejdirektoratet løbende vurderer vejenes rolle i den samlede

5 Side 5 af 10 transport, deres standard og sektorens udbygningsbehov. Vejenes standard er bestemt af de samfundsmæssige mål for fremkommelighed, sikkerhed, miljø, æstetik og visuelle forhold. Et "etisk regnskab" - der baserer sig på brugerbehov og forventninger - kan evt bruges som værktøj til beskrivelse af og opstilling af målsætninger. Der bør uddannes specielle "revisorer" til at revidere projekter i de enkelte faser i forhold til trafiksikkerhed, miljø og æstetik. Bygherren må sikre, at miljø og æstetik inddrages tidligst muligt i planlægningen og projekteringen. Han må arbejde med udbudsformer, så æstetik bliver en lige så værdig vurderingsparameter som økonomi og teknisk kvalitet. Der skal gennemføres en systematisk erfaringsudveksling på tværs af processens enkelte faser med henblik på at sikre helheder nu og i fremtiden. Dette kræver et aktivt og involveret lederskab, der kan virke som katalysatorer i processen, og som kan føre de forskellige faggrupper ind i et konstruktivt samspil. Ovennævnte midler sikrer en kontinuitet i beslutningsprocessen og helhedsbetragtninger, ved at enkelte faktorer ikke optimeres hver for sig på bekostning af helheden. Processens forskellige faser vil blive synliggjort for ledelse og ansatte i vejadministrationerne og for offentligheden. Bygherren skal i højere grad end i dag beskrive udførelsesprocessen, udarbejde brugsanvisninger og vedligeholdelsesmanualer. De udførende firmaer tvinges i højere grad til at tænke på alternative udførelsesmetoder og materialer med henblik på at sikre optimale, æstetiske værdier. Kvalitet er De senere år er der indført systemer for kvalitetssikring, som dokumenterer og optimerer processen i forhold til tid, økonomi og teknisk kvalitet. Sådanne systemer er hovedsagligt kun indarbejdet i den del af processen, der ligger efter vedtagelsen af projekterne igennem anlægslov eller anden politisk vedtagelse og frem til det udførte projekt. De "bløde faktorer" som æstetik og visuelle forhold er ikke i samme omfang som de tekniske og økonomiske indarbejdet som gennemgående og styrende i processen. Dokumenterede systemer for kvalitetssikring bør indarbejdes i alle faser af et projekt, helt fra behovsanalyser frem til det udførte projekt samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Kvalitetssikringssystemer skal omfatte alle faktorer, udover tid, økonomi og teknisk kvalitet også æstetisk og visuel kvalitet. De samfundsmæssige mål for faktorerne bør defineres og indgå som styrende i processen. Der bør i hele processen indgå en systematisk udveksling af erfaringer mellem de enkelte faser. Regelmæssige gennemgange af vejnettet bør gennemføres mindst hvert femte år for at vurdere, hvorvidt det fortsat lever op til de gældende, samfundsmæssige målsætninger. Gennemgangene varetages af de respektive vejbestyrelser bistået af uvildige eksperter indenfor de pågældende fagområder. Vejnettet vil til stadighed have en standard, så det af brugerne opfattes som en helhed. Vejnettet vil ikke "forslumme" som følge af en ukoordineret indsats med udskiftning af tilfældige enkeltdele under vedligeholdelsen. Oprydning Gennem de seneste år er vejmiljøet ændret ved en lang række tilpasninger. Hver handling har isoleret set været meningsfuld, men samlet er der kommet et forvirret og uskønt vejbillede ud af de mange enkelthandlinger. Vejdirektoratet vil tage initiativ til oprydning af de mest påtrængende vejstrækninger. I projektet "Veje til bedre byer", som forventes afrapporteret i 1995, forsøges indsatsen prioriteret: Hvilken by - eller hvilke byer - skal tages først? Søgelyset vil blive rettet mod strækninger med mange konflikter mellem trafikarterne og med åbenlyse muligheder for at forbedre miljøet - herunder det visuelle. Med udgangspunkt i Vejreglerne om "Byernes Trafikarealer" vil der blive søgt etableret et samarbejde med kommuner

6 Side 6 af 10 samt ejere af grunde og bygninger langs vejen med henblik på at rydde op i skiltningen, både den private og den offentlige. Beplantning, belysning, belægning mm langs vejen vil blive vurderet og om muligt forbedret. Hvor veje med store dæmninger eller afgravninger griber voldsomt ind i naturen, søges indgrebet mildnet ved at tilplante store sår i landskabet eller erstatte dele af dæmningerne med broer eller pæledæk. Veje, der har mistet deres trafikale betydning efter at andre, større veje er bygget i nærheden, bør søges reduceret i klasse og tværprofil eller delvis sløjfet. Veje danner vaner, så de er svære at nedlægge, men de kan afbrydes for gennemkørende biltrafik og bruges som lokalveje eller stier. Trafikministeren har ønsket at undersøge forhold omkring fauna- og menneskepassager, og et udvalg er nu nedsat under Vejregeludvalget. Fra statslig side lægges vægt på, at bevare større landskaber, der er uforstyrrede af støj blandt andet fra trafik. Der er blot de seneste år sket en væsentlig reduktion af større, sammenhængende og uforstyrrede landskaber over 100 ha, og de resterende bør ikke sønderdeles af nye trafikanlæg, men om muligt befries for unødig trafik. Der findes kun få undersøgelser om sammenhængen mellem visuelle forhold og sikkerhed. Der synes dog at være en sammenhæng mellem bilisters gode og karakterfulde oplevelser og deres opmærksomhed som trafikanter. Resultatet er færre ulykker og lavere hastigheder. Interviews bekræfter, at bilister bemærker de bestræbelser, der gøres for at skabe gode landskabsoplevelser. En oprydning vil bidrage til større orden og overskuelighed. Hertil kommer den signalværdi, som vejanlæggene vil udsende i forhold til deres klasse og brug. Endelig vil landskabernes regionale identitet styrkes. En systematisk gennemgang af "æstetisk sorte pletter" skønnes at have en positiv virkning også for trafikanters trivsel og sikkerhed. Projekter Ved anlæg afveje optimerer de enkelte vejbestyrelser og væsener normalt hver deres ansvarsområder uden altid at have sans for helheden. I udviklingslandene har æstetik og visuelle forhold i vejbyggeri en lav - ofte slet ingen - prioritet. et er at fremme den statslige trafikpolitik som formuleret i "Trafik 2005", hvor miljø, æstetik og visuelle forhold spiller en afgørende rolle. Der ønskes udført en række projekter, som kan binde vejen og dens elementer sammen til en helhed. Projekterne kan tilrettelægges på samme måde som for de "Miljøprioriterede hovedlandeveje gennem byer". Danmark bør bistå udviklingslande med at opbygge et smukt vejnet, der ikke behøver at blive dyrere end veje uden indbyggede, æstetiske hensyn. Accept. For at fremme smukke veje må projekterne fremlægges, forklares, forståes og accepteres af offentligheden. Finansiering. Staten har med betydelige midler fra de årlige finanslove ønsket at fokusere på forbedringer af forholdet mellem trafik og miljø. I er afsat midler i en særlig trafikpulje til at fremme indsatsen på de kommunale veje. Aktiviteterne er forudsat baseret på samfinansiering. Små, snarlige projekter. En række mindre projekter må snarest gennemføres, som kan fremme den statslige trafikpolitik og gøres til genstand for diskussion, kritik og forbedring. Det kan dreje sig om projekter, der for tiden er på tegnebordet, og som let kan ændres med større vægt på visuelle, miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhoid. Delemner kan være nye, mindre broer, vejes skiltning, belysning og møblering, nært forestående ombygning af ikke for lange vejstrækninger, kryds og lignende. Det grønne langs vejene. Vejdirektoratet vil yderligere intensivere beplantninger langs strækninger, som er kendte som bare og forblæste. Hleder, marsk og lignende, hvis særlige værdi netop ligger i den åbne karakter, undtages. Beplantningerne bør ske ud fra en afvejning af tekniske, sikkerhedsmæssige og visuelle hensyn. Man kan enkelte, kritiske steder søge at købe sig til indflydelse over det nærmeste landskab med henblik på at fremme grønne bræmmer langs vejene for at sløre grimme udsigter eller for at beskytte omgivelserne mod gener fra vejen. Vejæstetik som eksport. Vejdirektoratet har sammen med danske firmaer siden begyndelsen af 80'erne ydet teknisk rådgivning og bistand til en række lande især i Syd-østasien, Kina, Mellem- og Sydamerika samt i Østeuropa. Den tekniske rådgivning og bistand har primært været vedligeholdelsessystemer vedrørende veje og broer. Men de senere år er der blevet sat mere fokus på "Institutional development" dvs opbygning af vejadministrationer. I den forbindelse fokuseres der mest på den samlede proces vedrørende planlægning, gennemførelse og vedligeholdelse af veje. Ved at få disse faktorer integreret og "forretningsgjort", kan systemeksporten omfatte helhedsløsninger, og der kan gennemføres uddannelse og fremvises opnåede resultater i Danmark.

7 Side 7 af 10 Tendenser i transportpolitikken. Vejdirektoratet vil nedsætte et fremtidsudvalg, som kan følge med i dansk og udenlandsk forskning om tendenser i udviklingen for trafikmidler, grøn planlægning, landskabshensyn mm. Vejdirektoratet vil løbende diskutere og rapportere aktuelle resultater, evt til fremlæggelse på større møder blandt fagfolk fx hvert andet år eller efter behov. Udvalget kan sammensættes af Vejdirektoratets egne folk, udvalgte konsulenter, fremtidsforskere og lignende. Finansieringsmuligheder over finansloven skaber incitamenter til samarbejde mellem myndigheder om løsninger, hvor helhedsløsninger prioriteres højt. Bevidstheden om, at vejmyndigheder ønsker offentligheden inddraget i dialog om de mest hensigtsmæssige projekter, vil få en afsmittende positiv virkning med hensyn til medansvar for fællesarealer. Ved at indbygge æstetiske synspunkter fra begyndelsen i projekter og i systemeksport, vil Danmark kunne tilbyde Smukke Veje "oven i prisen" for rådgivningen med den store erfaring, vi har hermed igennem mange år. Formidling Hidtil har der været fokuseret på den enkelte sektors interesser fremfor på sammenhænge og helheder i den fysiske planlægning af infrastrukturen. Der bør stiles efter et større samarbejde mellem myndigheder med nedbrydning af fag- og kompetencegrænser og med bedre udnyttelse af den nye informationsteknologi overfor offentligheden. Det er magtpåliggende for successen af disse bestræbelser, at der formidles målrettet information til de berørte interessenter i vejsektoren og samfundet fx ved følgende: Designkonkurrencer om vejudstyr. Vejregelorganisationen bør udskrive en designkonkurrence om et bredt udbud af forslag til veldesignet vejudstyr, der harmonerer indbyrdes. Formålet bør være at vække industriens, rådgiveres og myndigheders interesse for produktudvikling af smukt vejudstyr og skabe efterspørgsel efter god design. Konkurrencen vil skabe opmærksomhed blandt presse, politikere og befolkning om vejudstyrets udseende og om den indsats, Vejdirektoratet gør for at forbedre det visuelle miljø. Grundlaget bør være de funktionskrav, som vejreglerne stiller, foruden at vejudstyret får en miljøvenlig livscyklus, så det i produktion, drift og genbrug er i bedst mulig balance med naturen. Konkurrencen vil kunne aflive myten om, at "smukt er dyrt". Prisbillighed og holdbarhed bør være væsentlige elementer i betingelserne. Vejledninger. Der bør udarbejdes et katalog om muligheder for at forbedre eksisterende standardudstyr samt en vejledning i at opstille æstetiske handlingsplaner for, hvordan vi snarest muligt får en højere visuel kvalitet i vejmiljøet. Der bør udarbejdes en eksempelsamling om statens, en kommunes og et amts bestræbelser på at rydde op i gade- og vejudstyr, som det allerede er tilfæklet i fx Herlev, Kolding, København og Odense kommuner og i Nordjyllands Amt. VVM-vurderinger. Som værktøj til sikring af kvaliteten er miljøkonsekvensvurderinger et middel til at fremme smukkere veje. Dette gælder mest gennem den ekstra omhu, man i følge loven er nødt til at tilføre projektet. Forskrifter for VVM-vurderinger kræver ikke, at der redegøres for trafikantoplevelsen af vejanlægget. I dag miljøvurderer Vejdirektoratet omhyggeligt, hvordan vejanlægget opleves udefra. Men indsatsen bør udvides til mere detaljerede visualiseringer af hvordan vejanlægget opleves under kørsel. Vejmyndighederne i Danmark bør VVM-vurdere flere anlægsprojekter end i dag. Også veje med blot biler/ådt bør vurderes. Især i det åbne land har disse veje betydelig virkning på miljøet. En TV-serie om smukke - og grimme veje. TV bør producere en udsendelsesrække om trafik og Smukke Veje. Hver udsendelse har et tema som fx den lille vej, den store vej, byvejen, bygaden, broen, genstande ved vejen, flora og fauna, "afvejning" osv. En detaljeret idé bør udarbejdes, og man bør sikre sig tilsagn om medvirken fra offentlige meningsdannere. Presse og vejpriser. Når fysiske resultater af igangsatte demonstrationsprojekter viser sig, bør Vejdirektoratet sikre sig en omhyggelig pressedækning i aviser og TV mm suppleret med festlige begivenheder, uden hvilke det erfaringsmæssigt er svært at få pressen til at interessere sig for en nyhed af denne art - uagtet kvaliteten. En årligt tilbagevendende begivenhed er den netop i 1994 indstiftede vejpris.

8 Side 8 af 10 Formidles budskabet på en objektiv og forståelig måde, vil presset yderligere øges for at opfylde Vejdirektoratets erklærede mål, at skabe SMUKKE VEJE. Værktøj Dansk vejudstyr er normalt formgivet ud fra tekniske og styrkemæssige hensyn. I vidt omfang anvendes standardprodukter fra byggeindustrien, hvis kataloger for vejudstyr er den mest benyttede inspirationskilde før indkøb. Der er sjældent noget designfællesskab mellem de forskellige elementer som fx belysningsmaster, armaturer, standere til vejtavler og -signaler, autoværn, læskure, steler og andre møbler. Det høje stade, som dansk design nyder internationalt, bør afspejle sig i gader og veje. Producenter, beslutningstagere og vejteknikere må betragte "design" som en integreret del af al inventar og indretning af offentlige gade- og vejarealer. "Værktøj" betegner de midler, som Vejdirektoratet kan anvende for at opnå det opstillede mål om flere smukke veje. I flere byer er der i de senere år udarbejdet vellykkede designmanualer for gadeudstyr. Det samme kan ikke siges om vejudstyr. Blandt andet i Vejreglernes hæfte 10 i serien om "Byernes Trafikarealer" og i idekataloget om "Bedre Vejmiljø" kan vejbestyrelserne hente megen inspiration til deres bestræbelser på at sikre smukkere og mere helhedspræget vejudstyr. Det kan de også i vejregler for udformning og indretning af veje og stier. Reglerne udarbejdes af en vejregelorganisation, med deltagelse af offentlige myndigheder, universiteter, erhvervs- og interesseorganisationer. Vejregler udføres af arbejdsgrupper med fagspecialister fra de pågældende områder samt æstetisk kvalificerede. I gruppernes kommissorier vil vejæstetik i fremtiden indgå på lige fod med trafiksikkerhed og miljø. Grupperne skal redegøre for konsekvenser af de foreslåede regler og her medtage æstetiske elementer. Eksempler, billeder og figurer skal være æstetisk behandlede, inden vejreglerne udsendes til høring. Udstyrselementer skal også beskrives ud fra en æstetisk synsvinkel. Der skal stilles krav såvel om en "æstetisk balance" - som om en "grøn balance" - ved produktion, anvendelse og skrotning af vejudstyr. Resultatet vil blive, at funktion og udseende af vejens forskellige bestanddele samordnes bedre end det er tilfældet i dag. Handlingsplan Vejdirektoratet har i mange år bl a ved anlæg af motorveje forsøgt at varetage landskabelige og æstetiske hensyn. Formålet med at udarbejde en "strategi for smukke veje" er at intensivere denne indsats, som det fremgår af det foregående. Gennemgående er, at æstetiske hensyn i fremtiden vil blive medtaget som en integreret del ved planlægning, projektering, anlæg og vedligeholdelse ved nyanlæg, ombygning eller administration af statens veje. Vejdirektoratet vil de næste år følge denne målsætning op og inspirere til en fortsat udvikling med nedenstående initiativer: Ansvar Vejdirektoratet vedkender sig sit ansvar også som inspirerende for æstetisk gunstig udvikling af det danske vejnet. Den nu foreliggende "Strategi for Smukke Veje" fremlægges hermed offentligt, idet Vejdirektoratet dels vil orientere en bred kreds af politikere, myndigheder, institutioner, interesse foreninger, borgere mm og dels vil markedsføre strategien internt blandt medarbejdere, rådgivere, konsulenter mm tilknyttede Vejdirektoratet. Igangsætning Regeringen har besluttet, at der skal gennemføres handlingsplaner for trafik og miljø i byer over indbyggere. Vejdirektoratet vil som led heri bl a arbejde for, at der etableres en pulje til at ombygge eksisterende veje, der allerede er aflastede af nye ved fremtidige projekter til nye veje medtage ombygning af de ældre veje, der aflastes. Basis Offentligheden er interesseret i vejforhold, men har ofte følt ikke at have indflydelse på nyanlæg, ændringer eller udformning afveje. Vejdirektoratet vil sætte ind heroverfor på følgende områder

9 Side 9 af 10 - inddrage borgerne aktivt i planlægningen af nyanlæg eller ændringer af vejnettet på tidligst muligt tidspunkt - udarbejde undervisningsmateriale til brug for elever med tilhørende vejledninger for lærere i Folkeskolens mindste klasser. Uddannelse De mange års erfaringer med at anlægge smukke veje og broer mm, som er oparbejdet i Danmark, må ikke gå tabt men skal videreudvikles. Vejdirektoratet vil derfor - alene eller sammen med institutioner, læreanstalter mm søge at etablere forskellige uddannelsestilbud indenfor grundog efteruddannelse. Dette vil bl a kunne ske gennem VEJ-EU og på nordisk plan - nøje følge erfaringer fra videreuddannelsen på "Tessinskolen" i Stockholm med henblik på et eventuelt nordisk samarbejde - undersøge mulighederne for at styrke forskningen indenfor emner med trafik og trafikantoplevelse - afholde en nordisk konference om smukke veje i forbindelse med "Kulturby 96" som en opfølgning af temadagene på Hindsgavl. Ledelse Vejdirektoratet er opmærksom på betydningen af ledelsens holdning til æstetiske forhold i forbindelse med veje og vil derfor bl.a. - arbejde videre med udbudsformer, hvor æstetik og visuelle forhold direkte indgår som parametre. Kvalitet Sikring af kvaliteten bør omfatte alle faser af et projekt. Kvalitetssikringen bør ikke kun omfatte faserne fra behovsanalyser til udført projekt men også den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Vejdirektoratet vil derfor - gennemføre en kvalitetssikring i alle faser af nyanlæg og heri indlægge periodevise revisioner af sikkerheds- og miljømæssige, samt æstetiske forhold. Oprydning Flere initiativer er allerede taget for at rydde op i vejbilledet. Der kan peges på projektet "Vej til bedre byer", der afrapporteres i år, på samarbejder med kommuner og ejere med udgangspunkt i "Byernes Trafikarealer", undersøgelse af fauna- og menneskepassager mm. Vejdirektoratet vil forstærke denne indsats ved at - gennemgå hovedlandevejsnettet for at udpege "æstetisk sorte pletter" samt fremkomme med forslag til afhjælpning - gennemføre en undersøgelse af sammenhængen mellem visuelle forhold og trafiksikkerheden. Projekter Den statslige trafikpolitik lægger vægt på miljø, æstetik og visuelle forhold. Vejdirektoratet vil fortsat arbejde på, at disse intentioner gennemføres bla ved at - der på finansloven søges afsat midler til trafikpuljen til gennemførelse af projekter på det kommunale vejnet i samarbejde med de pågældende kommuner - intensivere beplantninger langs vejene herunder undersøge mulighederne for at beplante midterrabatter - intensivere bestræbelserne for at markedsføre dansk know how om æstetik i udviklingslande - nedsætte et fremtidsudvalg, som skal følge med i forskning og tendenser mht grøn planlægning, landskabshensyn mm. Formidling Der skal fokuseres på sammenhænge og helheder i den fysiske planlægning af infrastrukturen gennem større samarbejde mellem involverede myndigheder samt bedre udnyttelse af informationsteknologien overfor offentligheden. Vejdirektoratet agter derfor at - skabe debat og forståelse for æstetiske og visuelle forhold - gennemføre en designkonkurrence om vejudstyr, hvori indgår krav til funktion æstetik og miljøvenlig livscyklus - udarbejde et katalog om muligheder for at forbedre og rydde op i eksisterende udstyr - udvide indsatsen for i forbindelse med VVM-vurderinger bedre at redegøre for trafikantoplevelser - inspirere til og medvirke ved en TV-serie om grimme og smukke veje - fortsætte uddeling af vejpris hvert år den 13. december. Temaet for 1995 er "Veje i åbent land". Opfølgning Vejdirektoratet vil løbende følge indsatsen på de ovennævnte områder bl a ved at - arbejdsgruppen bag udarbejdelsen af strategien fortsætter sit arbejde og årligt udarbejder en status samt forslag til opfølgninger til Vejdirektoratets ledelse. Kolofon Titel Strategi for Smukke Veje 1995

10 Side 10 af 10 Forfatter Fotos Udgiver Ansvarlig institution Copyright Emneord Resumé Sprog Vejdirektoratet Jan Kofod Winther 158 Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet, Vejæstetik, visuelt miljø, aflastede veje, design, vejbygningsuddannelse, vejanlæg, vejudstyr, støjskærme Dansk résumé: I 1994 indbød Vejdirektoratet en række arkitekter, landskabsartitekter, vejingeniører og forskere til et seminar, som kom til at danne udgangspunkt for Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje Stratigien, som blev fremlagt i marts 1995, beskriver 10 kerneområder i bestræbelserne på at opnå et smukt dansk vejnet i harmoni med omgivelserne: Vejbestyrelsernes ansvar, faktorer som kan medvirke til igangsætning af nye initiativer, undervisningmateriale til Folkeskolen om Smukke Veje, efteruddannelse af vejbyggere, ledelsens rolle, krav til kvalitet, oprydning bl.a. i æstetisk sorte pletter, konkrete projekter, formidling, udarbejdelsee af værktøjer. Stragien afrundes med en handlingplan for perioden dan ISBN ISBN ISSN Pris URL Gratis Version 1.0 Dato Formater Den trykte udgaves ISBN Den trykte udgaves ISSN Publiceringsstandard nr. html, gif, JPG, JPEG, GIF, css ISBN ISSN 1.0 Strategi for Smukke veje 1995 af Vejdirektoratet Publiceret, sidst opdateret Emneord: (Smukke veje - strategi) Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet. Udskrift fra september 2012 Dokumentets URL:

Vejdirektoratets strategi for smukke veje

Vejdirektoratets strategi for smukke veje Vejdirektoratets strategi for smukke veje Ib Møller, Møller & Grønborg AS Forord Vejdirektoratet vedtog i begyndelsen af 1995 en samlet 'Strategi for smukke Veje'. Forud var i efteråret 1994 afholdt temadage

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land En ny håndbog for tværprofiler i åbent land er under udarbejdelse, og den forventes endeligt godkendt i foråret 2013. Håndbogen er baseret på en mere fleksibel

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen

Læs mere

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Fagområde: Ansvarlig for sideanlæg langs statsvejnettet. Formand for vejregelarbejdsgruppe 10. Medlem af NVF-udvalg temagruppe B

Fagområde: Ansvarlig for sideanlæg langs statsvejnettet. Formand for vejregelarbejdsgruppe 10. Medlem af NVF-udvalg temagruppe B Jens Pedersen, Vejdirektoratet Fagområde: Ansvarlig for sideanlæg langs statsvejnettet Formand for vejregelarbejdsgruppe 10 Medlem af NVF-udvalg temagruppe B 1 Dansk handicappolitik Den overordnede målsætning:

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN

BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik UDKAST Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Åben Land Konference 9. 10. juni 2011 Vicedirektør Carl-Christian Munk-Nielsen, Kystdirektoratet Fremtidens jernkyst? Hele kysten Nutidens

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev Dato 13. marts 2017 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon 7244 3606 Dokument 17/00417-1 Side 1/5 Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev I

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og

Læs mere

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

HVORDAN KAN KTC BRUGE/FORMIDLE PROJEKTETS RESULTATER? v/ Allan Bach Laursen KTC faggruppe Veje, Trafik- og Trafiksikkerhed Odense Kommune

HVORDAN KAN KTC BRUGE/FORMIDLE PROJEKTETS RESULTATER? v/ Allan Bach Laursen KTC faggruppe Veje, Trafik- og Trafiksikkerhed Odense Kommune HVORDAN KAN KTC BRUGE/FORMIDLE PROJEKTETS RESULTATER? v/ Allan Bach Laursen KTC faggruppe Veje, Trafik- og Trafiksikkerhed Odense Kommune DISPOSITION FOR OPLÆGGET Præsentation af KTC Hvorfor engagerer

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040

Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040 Punkt 2. Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040 2018-098739 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller at Sundheds- og Kulturudvalget godkender udkast til høringssvar til By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling Af Henrik Valeur og Jan Bille, Byg- og Planchef, Roskilde Kommune I dagene 11-15. november 2002 var 80 mennesker samlet til workshop for at udforme

Læs mere

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Natur & miljø 2017, Kolding. Martin Holm Jensen Miljøstyrelsen En kort introduktion til nyt lovgrundlag Ny lov om miljøvurdering af planer

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Oktober 2011 11/16307 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE OKTOBER 2011 Niels

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark

Læs mere