Opfølgningen på temadagene foreligger nu i form af dette notat, der beskriver indhold og forventninger til en samlet dansk strategi for området.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opfølgningen på temadagene foreligger nu i form af dette notat, der beskriver indhold og forventninger til en samlet dansk strategi for området."

Transkript

1 Side 1 af 10 Strategi for Smukke Veje 1995 Dansk résumé: I 1994 indbød Vejdirektoratet en række arkitekter, landskabsartitekter, vejingeniører og forskere til et seminar, som kom til at danne udgangspunkt for Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje Strategien, som blev fremlagt i marts 1995, beskriver 10 kerneområder i bestræbelserne på at opnå et smukt dansk vejnet i harmoni med omgivelserne: Vejbestyrelsernes ansvar, faktorer som kan medvirke til igangsætning af nye initiativer, undervisningmateriale til folkeskolen, konkrete projekter, formidling om Smukke Veje, efteruddannelse af vejbyggere, ledelsens rolle, krav til kvalitet, udarbejdelse af værktøjer. Strategien afrundes med en handlingplan for perioden Smukke Veje - hvordan I november måned 1994 afholdt Vejdirektoratet to vellykkede temadage på herregården Hindsgavl. Formålet var at formulere en dansk strategi for "Smukke Veje". Deltagere var en bred kreds af personer, der ofte markerer sig i den offentlige debat om vejforhold, og som kunne bidrage konstruktivt til formuleringen af strategien. I alt deltog ca 55 personer fra diverse myndigheder, institutioner, rådgivere, interessegrupper mv. Temadagene gav et vigtigt bidrag til Vejdirektoratets arbejde med at formulere en samlet strategi for perioden 1995 til Der var lagt op til en debat om følgende, forberedte emner: 1. Kritisk gennemgang af nyere vejanlæg 2. Ombygning af aflastede veje 3. Uddannelse og forskning 4. Eksport af Smukke Veje. Opfølgningen på temadagene foreligger nu i form af dette notat, der beskriver indhold og forventninger til en samlet dansk strategi for området. Vejdirektoratets anbefalinger for det videre arbejde er blandt andet, at æstetiske og visuelle forhold indarbejdes på lige vilkår med øvrige som trafiksikkerhed, miljø osv. Notatet henvender sig naturligvis til deltagerne på temadagene, men derudover til alle, der arbejder med vejanlæg, såsom politiske beslutningstagere i stat, amter og kommuner, uddannelsesinstitutioner, rådgivende ingeniør-og arkitektfirmaer interessegrupper m.fl. Temadagene var tilrettelagt af en lille arbejdsgruppe, som fortsætter arbejdet og opfølgningen. Gruppen takker for de mange gode og konstruktive bidrag på temadagene, som har været en væsentlig inspirationskilde til dette notat. Vi modtager fortsat gerne indlæg, der kan styrke og videreføre det samarbejde, der blev etableret på Hindsgavl. Niels Christian Skov Nielsen Vejdirektoratet Ansvar Ikke siden det store kirkebyggeri fra 1100 til hvor kirker blev opført - har et samlet byggeri sat sig så varige spor i landskabet som motorvejene, der i mange år også vil præge omgivelserne. De fleste almindelige veje er ændrede gennem tiderne ved udvidelser og udretninger. Nye elementer er bestemt af forskellige myndigheder og "væsener" og kun sjældent koordinerede. Ofte er udstyret visuelt mere dominerende end vejen selv, med dens omgivende bygninger og bevoksninger. Det er sjældent, at nogen har - eller føler at have - et totalt ansvar for vejes samlede fremtræden og æstetiske helhed. Anderledes forholder det sig med motorvejene, som anlægges på få år og af een ansvarlig myndighed. Alle elementer som broer, sideanlæg, afmærkning og udstyr er normalt søgt indpasset i projektet fra begyndelsen med vægt på en æstetisk helhed.

2 Side 2 af 10 Vejes omgivelser er afgørende for den visuelle oplevelse. De mange hensyn, der er taget under projektering og planlægning for at skabe smukke veje, kan ødelægges, hvis der siden sker en forgrimmelse af omgivelserne som fx med den voksende urbanisering tæt på vejene. Det virker paradoksalt, at anlægsmyndigheden bestræber sig på at få en harmonisk tracering afvejbåndet, en landskabelig tilpasning vha terrænmodellering og omfattende beplantninger, et smukt udstyr osv, og at andre myndigheder siden tillader anmassende udstykning og bebyggelse med flag, skiltning, belysning, udstillinger og bygningsanlæg - samt højspændingsanlæg. Hertil kommer, at nogle kommuner ønsker at markere sig med markante, "kunstneriske" landmarks ved motorvejes tilkørsler. For brugere er det uden betydning, hvilke myndigheder, der har ansvaret, men det samlede resultat spiller en stadig større rolle i den offentlige bevidsthed. Hidtil har vejmyndighederne koncentreret sig mere om vejens tekniske tilstand end om den æstetiske. Et særligt problem udgør ældre og nedslidte veje, som aflastes af nye omfartseller motorveje. Disse ældre veje efterlades med deres brede og nedslidte profil samt overskudskapacitet, uden at nogen hidtil har følt sig forpligtet til at ændre dem og tilføre nye kvaliteter. Det er ønskeligt, at alle veje - ældre som nye - får en æstetisk tilfredsstillende udformning mht grundelementer og udstyr. Vejes omgivelser må ikke forringe de tilstræbte æstetiske kvaliteter, men bidrage til en yderligere forbedring. Eksisterende vejes design bør forbedres og arbejdet prioriteres, så de mest benyttede veje behandles først. Hvor veje aflastes for trafik, må ikke alene trafikafvikling og -sikkerhed men også disses æstetiske fremtræden forbedres. Lovgivningen må sikre, at vejes omgivelser ikke forringes med anmassende bebyggelser eller reklamer. Tidligere indeholdt natrurfredningsloven byggelinier langs større veje i det åbne land, og det krævede tilladelse for at udstykke eller bygge. Lignende bestemmelser burde genindføres, så vejmyndigheden igen får indflydelse på tilstødende arealers anvendelse. Vejbestyrelser bør få større råderet over vejes naboarealer for at sikre grønne bræmmer fx på tilsvarende måde som ved vandløbene. Arkitekter og landskabsarkitekter ansættes i betydelig omfang som medarbejdere i de nordiske landes vejadministrationer. Deres opgaver er ikke at designe veje men snarere at sikre, at æstetiske hensyn medtages ved planlægning, projektering og vedligeholdelse. En lignende ansættelsespolitik hos anlægsmyndighederne i Danmark kunne bidrage til en yderligere højnelse af de æstetiske kvaliteter. Designmanualer for møblering og udstyr i gader og veje er udarbejdet af flere kommuner for at reducere antallet af elementer og give de nødvendige fælles formsprog, materialer og farver. Stat, amter og kommuner opfordres til at udarbejde samlede designmanualer for gaders og vejes møblering og udstyr. Vejes klassificering bør udover tekniske forhold også omhandle æstiske med tilstrækkelig vægt. Omklassificeres veje, bør den nutidige og den fremtidige vejbestyrelse i fællesskab sørge for, at de eksisterende og de aflastede veje får en æstetisk tilfredsstillende standard. Ovennævnte vil bidrage til smukkere veje ved at: helhedssyn på vejområdet udbredes samarbejde på tværs af vejbestyrelsesforhold styrkes vejes udformning signalerer deres funktion gennem "planlægning ved design" fremfor "planlægning ved regulativer". Igangsætning Miljøbevidsthed i forbindelse med veje, herunder om æstetiske forhold, tillægges større vægt i dag. Stadig færre accepterer tidligere tiders brutale vejanlæg i smukke landskaber eller byer. Knapheden på arealer og ressourcer sammenholdt med den stadig øgede trafik nødvendiggør en økonomisering med landskabelige og bymæssige værdier. Hensynet til kommende generationer tilsiger en grundig overvejelse og debat om vejforhold. Regeringen har med Trafikministeriets "Trafikpolitiske redegørelse Trafik 2005" erklæret, "at trafikken i de danske byer skal gøres mindre miljøbelastende og utryg, end den er i dag", og at der ved planlægning og projektering af nye trafikanlæg skal tages vidtgående hensyn til omgivelserne, således at miljø- og naturbelastningen bliver mindst mulig." Interesse og forståelse for vejæstetik må vækkes hos presse, politikere og borgere. Det er ikke nok, at en lille gruppe engagerede fagfolk er enige om nødvendigheden af en ny holdning og nye foranstaltninger. Vigtigst er det i denne forbindelse at vække interessen hos ungdommen.

3 Side 3 af 10 Regeringen har besluttet, at i byer med over indbyggere "skal der udarbejdes og gennemføres konkrete handlingsplaner for trafik og miljø. For at forstærke indsatsen vil regeringen videreføre og udbygge den eksisterende pulje, der kan yde statslig medfinansiering af projekter, der er led i en handlingsplan for trafik og miljø." Handlingsplaner giver et overblik over byers trafiksystemer og grundlag for prioritering af løsninger. Vurderingsmetoder muliggør en individuel tilpasning til byernes behov. Vejdirektoratet har udgivet idékataloget "Bedre Trafikmiljø". Vejregler og vejledninger udarbejdes med det formål at give inspiration til forbedringer. Men intentionerne skal følges op. Æstetik og vejbyggeri skal på dagsordnen i den offentlige debat. Vejdirektoratet arbejder med udvalgte indsatsområder. I fremtiden vil æstetiske forhold blive integreret i samtlige strategiske tiltag. Vejdirektoratet vil internt i sin organisation styrke opmærksomheden herpå. Dette kan brede sig til andre vejbestyrelser. Temadagene på Hindsgavl skabte en platform for diskussion af vigtige emner på tværs af faggrænser. Debatten har allerede båret frugt i form af øget og positiv opmærksomhed. Sådanne seminarer er også vigtige i fremtiden. Miljøministeriet har sat fokus på trafik og miljø i forbindelse med den fysiske planlægning og har udarbejdet en række vejledninger. Den afledte effekt af disse projekter er, at "når gaden bliver smuk, så maler vi huset". TV er en magtfaktor. En række tv-udsendelser med præsentation af smukkere byer fra de senere års trafiksaneringsprojekter, har styrket opmærksomheden. En debat i tv dagblade, fagpresse og i interessekredse vil skabe grobund for en forståelse og engagement hos borgere og vejbestyrelser, og dermed skabe grundlag for yderligere tildeling af nødvendige ressourcer. Erfaringen viser, at medtages æstetiske hensyn fra begyndelsen i planlægningen og projekteringen, bliver det endelige resultat ikke nødvendigvis dyrere i anlæg og drift. Basis Nyanlæg og ombygning af gader og veje har stor interesse hos borgere og politikere. Ændringer afvejnettet er imidlertidig en kompliceret og langvarig proces, der involverer mange myndigheder, væsener og interesser. Der er endnu ikke skabt et fyldigt erfaringsgrundlag for, hvordan beboere bedst inddrages sammen med de miljømæssige og æstetiske hensyn. Det er væsentligt at sætte tidligt ind overfor elever i folkeskolen og gymnasiet, for at øge deres interesse og forståelse for veje og bymiljøers udformning. Hvad er smukt og hvad er grimt? Det skal man have blik eller sans for, og det kan læres allerede i skolen. Vejdirektoratet har erfaret, at en tidlig og grundig inddragelse af borgere og interessegrupper i planlægningen af gader og veje forøger arbejdet, men samtidig skaber større forståelse og accept - og et bedre resultat. I de senere år er igangsat en række beskæftigelsesfremmende projekter, herunder omfartsveje og miljøprioriterede gennemfarter. Styrken i disse projekter har bl.a. været, at borgere og interessegrupper involveres i planlægningsprocessen længe før projekternes endelige vedtagelse. En langsigtet strategi for øget opmærksomhed om æstetik tager sin begyndelse i skolen. Børn lærer i dag gennem faget "billedkunst" at opleve, analysere og tolke kunst i traditionel forstand. Men vej-og bymiljøer er også billeder, der kan opleves, analyseres og tolkes. Veje og byer er synlig kultur og fortjener stor opmærksomhed. Danske Arkitekters Landsforbund har i mange år forsynet folkeskolens elever med undervisningsmateriale om arkitektur. Et tilsvarende materiale bør udvikles for vejområdet. Vejdirektoratet bør udforme et undervisningsforløb til brug for elever i folkeskoler og gymnasier med tilhørende vejledninger for lærerne. Det kan indeholde en række mindre opgaver, der kan løses på forskellige niveauer af elever fra klasse til 3. gymnasieklasse. Opgaverne bør suppleres med relevante fotos og tegninger. En opgave kan bestå i at finde den vej, man bedst kan lide og forklare hvorfor. Eller finde den vej, man ikke bryder sig om - og forklare det. Hvor mange forskellige vejskilte står på en given strækning? Hvilke forskellige vejmaterialer anvendes fra en by til en anden? Hvad ser man, når man kører bil, cykler, går osv, og hvordan giver man udtryk herfor? Hvilke oplevelser har eleverne for vej til skole? Beskrivelsesfasen vil på en enkel måde øge elevernes interesse og forståelse for vejforhold. Konsekvens Jo før man rustes til som borger at kunne vurdere forslag, formulere krav og tage stilling til veje og vejæstetik, jo bedre dialog får vejbestyrelserne med offentligheden om udformningen af infrastrukturen.

4 Side 4 af 10 Uddannelse Mange danske arkitekter og landskabsarkitekter med erfaring i den sammensatte disciplin at tegne smukke veje er døde eller pensionerede indenfor de senere år. I dag er der blot et par tegnestuer tilbage, der har grundige erfaringer med vejarkitektur. Skal ekspertisen ikke gå tabt, er det nødvendigt, at kontinuiteten bevares - og videreudvikles. Der bør snarest uddannes nye, dygtige vejarkitekter. Et af målene er, at de grupper, som er involveret i vejplanlægning, lærer at forstå hinandens fagområder og at kommunikere bedre indbyrdes, samtidig med at der sker en kundskabsforøgelse inden for hver af disciplinerne. En inspirationskilde til en sådan tværfaglig uddannelse har været det såkaldte "Læreanstalternes fælles Byplankursus",som normalt afholdes i sommermånederne med deltagelse af geografi-, byplanarkitekt- og ingeniørstuderende. Også på Københavns Universitet har der været afholdt tværfaglige kurser med henblik på at planlægge infrastrukturen. Vejdirektoratet er ved at udarbejde et forslag til en samlet strategi for uddannelse af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter. Strategien er såvel lang- som kortsigtet: Grunduddannelse. Det langsigtede mål er en fælles nordisk uddannelse, hvor vejbygning - i en mere grundig form, end hvad der i dag tilbydes på nordiske læreanstalter og universiteter - indgår som sidste trin i normaluddannelsen for ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter. Denne uddannelse er under forberedelse med deltagelse fra den svenske Lantbrukshögskola Alnarp, Lunds Universitet, Landbohøjskolen og DTU. Flere nordiske læreanstalter - herunder arkitektskolerne - søges inddraget. Efteruddannelse. Det kortsigtede mål er en efteruddannelse i VEJ-EU-regi, hvor udvalgte medarbejdere fra fx Vejdirektoratet, ingeniør-, arkitekt- og landskabsarkitektfirmaer samt amters og kommuners vejplanlægning skoles i et intensivt kursus. Et sådant med foredrag, studierejse og øvelser er under forberedelse til afvikling i Dansk Byplanlaboratorium planlægger til efteråret 1995 et kursus om "Smukke Veje" som en fortsættelse af temadagene på Hindsgavl. Videreuddannelse. I Danmark findes ikke nogen målrettet videreuddannelse i vejæstetik. Sidste år etableredes "Tessin-skolen" i Stockholm med 21 studerende rekrutteret ligeligt mellem ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter samt kunstnere. Erfaringerne herfra bør nøje følges med henblik på et eventuelt nordisk samarbejde. Forskning. Der er stort set ikke udført forskning om fx motorveje i landskabet siden slutningen af tresserne, selvom man ikke har tilstrækkelig viden om trafikantadfærd, sikkerhed, tracering, landskabstilpasning mm. Det vil være ønskeligt at iværksætte sådan forskning under medvirken fra blandt andet Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, Vejdirektoratet, læreanstalterne og tilsvarende nordiske institutioner. Det er endnu ikke afklaret, hvor forskningen skal høre hjemme. WM-analyser. I de senere år er miljøvurderinger de såkaldte VVM-analyser - kommet markant ind i vejplanlægningen. Også her er der brug for metodeudvikling, især hvad angår trafikantoplevelsen. Temadage. Vejdirektoratet vil arbejde videre med afholdelse af temadage og møderækker om særlige emner som fx visuelle forbedringer af indfartsveje, nedklassificering af tiloversblevne veje efter parallelle nyanlæg, miljøvurderinger mv. Konference om Smukke Veje. Vejdirektoratet vil arrangere en nordisk konference om "Smukke Veje" i forbindelse med "Kulturby 96", som en opfølgning af temadagene på Hindsgavl. Følgerne af en målrettet - men mangesidet uddannelse efter ovennævnte principper - vil medføre smukkere veje, ved at vejbestyrelser og konsulenterne får dygtigere medarbejdere med større faglig indsigt og kendskab til andre faggruppers virkefelter. Ledelse er At anlægge nye veje og forbedre eksisterende medfører en række faser som overordnet og konkret planlægning, projektering, udførelse samt drift- og vedligeholdelse. Trafiksikkerhed og miljø er i dag delvist indarbejdet i faserne, hvorimod æstetik og visuelle forhold endnu mangler på en del områder. En del af ledelsesprocessen er bedre at kunne definere de samfundsmæssige behov og mål for fremkommelighed, trafiksikkerhed, miljø, æstetik og visuelle forhold. Afgørende er ledelsens og medarbejderes holdning til at medtage disse kvalitative, men vanskeligt kvantificerbare emner. Vejdirektoratet har i 1994 beskrevet udviklingsmuligheder inden for forskellige aktiviteter, bl.a. for området "anlæg". Dette omfatter alle typer af udbygning og forbedringer, idet Vejdirektoratet løbende vurderer vejenes rolle i den samlede

5 Side 5 af 10 transport, deres standard og sektorens udbygningsbehov. Vejenes standard er bestemt af de samfundsmæssige mål for fremkommelighed, sikkerhed, miljø, æstetik og visuelle forhold. Et "etisk regnskab" - der baserer sig på brugerbehov og forventninger - kan evt bruges som værktøj til beskrivelse af og opstilling af målsætninger. Der bør uddannes specielle "revisorer" til at revidere projekter i de enkelte faser i forhold til trafiksikkerhed, miljø og æstetik. Bygherren må sikre, at miljø og æstetik inddrages tidligst muligt i planlægningen og projekteringen. Han må arbejde med udbudsformer, så æstetik bliver en lige så værdig vurderingsparameter som økonomi og teknisk kvalitet. Der skal gennemføres en systematisk erfaringsudveksling på tværs af processens enkelte faser med henblik på at sikre helheder nu og i fremtiden. Dette kræver et aktivt og involveret lederskab, der kan virke som katalysatorer i processen, og som kan føre de forskellige faggrupper ind i et konstruktivt samspil. Ovennævnte midler sikrer en kontinuitet i beslutningsprocessen og helhedsbetragtninger, ved at enkelte faktorer ikke optimeres hver for sig på bekostning af helheden. Processens forskellige faser vil blive synliggjort for ledelse og ansatte i vejadministrationerne og for offentligheden. Bygherren skal i højere grad end i dag beskrive udførelsesprocessen, udarbejde brugsanvisninger og vedligeholdelsesmanualer. De udførende firmaer tvinges i højere grad til at tænke på alternative udførelsesmetoder og materialer med henblik på at sikre optimale, æstetiske værdier. Kvalitet er De senere år er der indført systemer for kvalitetssikring, som dokumenterer og optimerer processen i forhold til tid, økonomi og teknisk kvalitet. Sådanne systemer er hovedsagligt kun indarbejdet i den del af processen, der ligger efter vedtagelsen af projekterne igennem anlægslov eller anden politisk vedtagelse og frem til det udførte projekt. De "bløde faktorer" som æstetik og visuelle forhold er ikke i samme omfang som de tekniske og økonomiske indarbejdet som gennemgående og styrende i processen. Dokumenterede systemer for kvalitetssikring bør indarbejdes i alle faser af et projekt, helt fra behovsanalyser frem til det udførte projekt samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Kvalitetssikringssystemer skal omfatte alle faktorer, udover tid, økonomi og teknisk kvalitet også æstetisk og visuel kvalitet. De samfundsmæssige mål for faktorerne bør defineres og indgå som styrende i processen. Der bør i hele processen indgå en systematisk udveksling af erfaringer mellem de enkelte faser. Regelmæssige gennemgange af vejnettet bør gennemføres mindst hvert femte år for at vurdere, hvorvidt det fortsat lever op til de gældende, samfundsmæssige målsætninger. Gennemgangene varetages af de respektive vejbestyrelser bistået af uvildige eksperter indenfor de pågældende fagområder. Vejnettet vil til stadighed have en standard, så det af brugerne opfattes som en helhed. Vejnettet vil ikke "forslumme" som følge af en ukoordineret indsats med udskiftning af tilfældige enkeltdele under vedligeholdelsen. Oprydning Gennem de seneste år er vejmiljøet ændret ved en lang række tilpasninger. Hver handling har isoleret set været meningsfuld, men samlet er der kommet et forvirret og uskønt vejbillede ud af de mange enkelthandlinger. Vejdirektoratet vil tage initiativ til oprydning af de mest påtrængende vejstrækninger. I projektet "Veje til bedre byer", som forventes afrapporteret i 1995, forsøges indsatsen prioriteret: Hvilken by - eller hvilke byer - skal tages først? Søgelyset vil blive rettet mod strækninger med mange konflikter mellem trafikarterne og med åbenlyse muligheder for at forbedre miljøet - herunder det visuelle. Med udgangspunkt i Vejreglerne om "Byernes Trafikarealer" vil der blive søgt etableret et samarbejde med kommuner

6 Side 6 af 10 samt ejere af grunde og bygninger langs vejen med henblik på at rydde op i skiltningen, både den private og den offentlige. Beplantning, belysning, belægning mm langs vejen vil blive vurderet og om muligt forbedret. Hvor veje med store dæmninger eller afgravninger griber voldsomt ind i naturen, søges indgrebet mildnet ved at tilplante store sår i landskabet eller erstatte dele af dæmningerne med broer eller pæledæk. Veje, der har mistet deres trafikale betydning efter at andre, større veje er bygget i nærheden, bør søges reduceret i klasse og tværprofil eller delvis sløjfet. Veje danner vaner, så de er svære at nedlægge, men de kan afbrydes for gennemkørende biltrafik og bruges som lokalveje eller stier. Trafikministeren har ønsket at undersøge forhold omkring fauna- og menneskepassager, og et udvalg er nu nedsat under Vejregeludvalget. Fra statslig side lægges vægt på, at bevare større landskaber, der er uforstyrrede af støj blandt andet fra trafik. Der er blot de seneste år sket en væsentlig reduktion af større, sammenhængende og uforstyrrede landskaber over 100 ha, og de resterende bør ikke sønderdeles af nye trafikanlæg, men om muligt befries for unødig trafik. Der findes kun få undersøgelser om sammenhængen mellem visuelle forhold og sikkerhed. Der synes dog at være en sammenhæng mellem bilisters gode og karakterfulde oplevelser og deres opmærksomhed som trafikanter. Resultatet er færre ulykker og lavere hastigheder. Interviews bekræfter, at bilister bemærker de bestræbelser, der gøres for at skabe gode landskabsoplevelser. En oprydning vil bidrage til større orden og overskuelighed. Hertil kommer den signalværdi, som vejanlæggene vil udsende i forhold til deres klasse og brug. Endelig vil landskabernes regionale identitet styrkes. En systematisk gennemgang af "æstetisk sorte pletter" skønnes at have en positiv virkning også for trafikanters trivsel og sikkerhed. Projekter Ved anlæg afveje optimerer de enkelte vejbestyrelser og væsener normalt hver deres ansvarsområder uden altid at have sans for helheden. I udviklingslandene har æstetik og visuelle forhold i vejbyggeri en lav - ofte slet ingen - prioritet. et er at fremme den statslige trafikpolitik som formuleret i "Trafik 2005", hvor miljø, æstetik og visuelle forhold spiller en afgørende rolle. Der ønskes udført en række projekter, som kan binde vejen og dens elementer sammen til en helhed. Projekterne kan tilrettelægges på samme måde som for de "Miljøprioriterede hovedlandeveje gennem byer". Danmark bør bistå udviklingslande med at opbygge et smukt vejnet, der ikke behøver at blive dyrere end veje uden indbyggede, æstetiske hensyn. Accept. For at fremme smukke veje må projekterne fremlægges, forklares, forståes og accepteres af offentligheden. Finansiering. Staten har med betydelige midler fra de årlige finanslove ønsket at fokusere på forbedringer af forholdet mellem trafik og miljø. I er afsat midler i en særlig trafikpulje til at fremme indsatsen på de kommunale veje. Aktiviteterne er forudsat baseret på samfinansiering. Små, snarlige projekter. En række mindre projekter må snarest gennemføres, som kan fremme den statslige trafikpolitik og gøres til genstand for diskussion, kritik og forbedring. Det kan dreje sig om projekter, der for tiden er på tegnebordet, og som let kan ændres med større vægt på visuelle, miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhoid. Delemner kan være nye, mindre broer, vejes skiltning, belysning og møblering, nært forestående ombygning af ikke for lange vejstrækninger, kryds og lignende. Det grønne langs vejene. Vejdirektoratet vil yderligere intensivere beplantninger langs strækninger, som er kendte som bare og forblæste. Hleder, marsk og lignende, hvis særlige værdi netop ligger i den åbne karakter, undtages. Beplantningerne bør ske ud fra en afvejning af tekniske, sikkerhedsmæssige og visuelle hensyn. Man kan enkelte, kritiske steder søge at købe sig til indflydelse over det nærmeste landskab med henblik på at fremme grønne bræmmer langs vejene for at sløre grimme udsigter eller for at beskytte omgivelserne mod gener fra vejen. Vejæstetik som eksport. Vejdirektoratet har sammen med danske firmaer siden begyndelsen af 80'erne ydet teknisk rådgivning og bistand til en række lande især i Syd-østasien, Kina, Mellem- og Sydamerika samt i Østeuropa. Den tekniske rådgivning og bistand har primært været vedligeholdelsessystemer vedrørende veje og broer. Men de senere år er der blevet sat mere fokus på "Institutional development" dvs opbygning af vejadministrationer. I den forbindelse fokuseres der mest på den samlede proces vedrørende planlægning, gennemførelse og vedligeholdelse af veje. Ved at få disse faktorer integreret og "forretningsgjort", kan systemeksporten omfatte helhedsløsninger, og der kan gennemføres uddannelse og fremvises opnåede resultater i Danmark.

7 Side 7 af 10 Tendenser i transportpolitikken. Vejdirektoratet vil nedsætte et fremtidsudvalg, som kan følge med i dansk og udenlandsk forskning om tendenser i udviklingen for trafikmidler, grøn planlægning, landskabshensyn mm. Vejdirektoratet vil løbende diskutere og rapportere aktuelle resultater, evt til fremlæggelse på større møder blandt fagfolk fx hvert andet år eller efter behov. Udvalget kan sammensættes af Vejdirektoratets egne folk, udvalgte konsulenter, fremtidsforskere og lignende. Finansieringsmuligheder over finansloven skaber incitamenter til samarbejde mellem myndigheder om løsninger, hvor helhedsløsninger prioriteres højt. Bevidstheden om, at vejmyndigheder ønsker offentligheden inddraget i dialog om de mest hensigtsmæssige projekter, vil få en afsmittende positiv virkning med hensyn til medansvar for fællesarealer. Ved at indbygge æstetiske synspunkter fra begyndelsen i projekter og i systemeksport, vil Danmark kunne tilbyde Smukke Veje "oven i prisen" for rådgivningen med den store erfaring, vi har hermed igennem mange år. Formidling Hidtil har der været fokuseret på den enkelte sektors interesser fremfor på sammenhænge og helheder i den fysiske planlægning af infrastrukturen. Der bør stiles efter et større samarbejde mellem myndigheder med nedbrydning af fag- og kompetencegrænser og med bedre udnyttelse af den nye informationsteknologi overfor offentligheden. Det er magtpåliggende for successen af disse bestræbelser, at der formidles målrettet information til de berørte interessenter i vejsektoren og samfundet fx ved følgende: Designkonkurrencer om vejudstyr. Vejregelorganisationen bør udskrive en designkonkurrence om et bredt udbud af forslag til veldesignet vejudstyr, der harmonerer indbyrdes. Formålet bør være at vække industriens, rådgiveres og myndigheders interesse for produktudvikling af smukt vejudstyr og skabe efterspørgsel efter god design. Konkurrencen vil skabe opmærksomhed blandt presse, politikere og befolkning om vejudstyrets udseende og om den indsats, Vejdirektoratet gør for at forbedre det visuelle miljø. Grundlaget bør være de funktionskrav, som vejreglerne stiller, foruden at vejudstyret får en miljøvenlig livscyklus, så det i produktion, drift og genbrug er i bedst mulig balance med naturen. Konkurrencen vil kunne aflive myten om, at "smukt er dyrt". Prisbillighed og holdbarhed bør være væsentlige elementer i betingelserne. Vejledninger. Der bør udarbejdes et katalog om muligheder for at forbedre eksisterende standardudstyr samt en vejledning i at opstille æstetiske handlingsplaner for, hvordan vi snarest muligt får en højere visuel kvalitet i vejmiljøet. Der bør udarbejdes en eksempelsamling om statens, en kommunes og et amts bestræbelser på at rydde op i gade- og vejudstyr, som det allerede er tilfæklet i fx Herlev, Kolding, København og Odense kommuner og i Nordjyllands Amt. VVM-vurderinger. Som værktøj til sikring af kvaliteten er miljøkonsekvensvurderinger et middel til at fremme smukkere veje. Dette gælder mest gennem den ekstra omhu, man i følge loven er nødt til at tilføre projektet. Forskrifter for VVM-vurderinger kræver ikke, at der redegøres for trafikantoplevelsen af vejanlægget. I dag miljøvurderer Vejdirektoratet omhyggeligt, hvordan vejanlægget opleves udefra. Men indsatsen bør udvides til mere detaljerede visualiseringer af hvordan vejanlægget opleves under kørsel. Vejmyndighederne i Danmark bør VVM-vurdere flere anlægsprojekter end i dag. Også veje med blot biler/ådt bør vurderes. Især i det åbne land har disse veje betydelig virkning på miljøet. En TV-serie om smukke - og grimme veje. TV bør producere en udsendelsesrække om trafik og Smukke Veje. Hver udsendelse har et tema som fx den lille vej, den store vej, byvejen, bygaden, broen, genstande ved vejen, flora og fauna, "afvejning" osv. En detaljeret idé bør udarbejdes, og man bør sikre sig tilsagn om medvirken fra offentlige meningsdannere. Presse og vejpriser. Når fysiske resultater af igangsatte demonstrationsprojekter viser sig, bør Vejdirektoratet sikre sig en omhyggelig pressedækning i aviser og TV mm suppleret med festlige begivenheder, uden hvilke det erfaringsmæssigt er svært at få pressen til at interessere sig for en nyhed af denne art - uagtet kvaliteten. En årligt tilbagevendende begivenhed er den netop i 1994 indstiftede vejpris.

8 Side 8 af 10 Formidles budskabet på en objektiv og forståelig måde, vil presset yderligere øges for at opfylde Vejdirektoratets erklærede mål, at skabe SMUKKE VEJE. Værktøj Dansk vejudstyr er normalt formgivet ud fra tekniske og styrkemæssige hensyn. I vidt omfang anvendes standardprodukter fra byggeindustrien, hvis kataloger for vejudstyr er den mest benyttede inspirationskilde før indkøb. Der er sjældent noget designfællesskab mellem de forskellige elementer som fx belysningsmaster, armaturer, standere til vejtavler og -signaler, autoværn, læskure, steler og andre møbler. Det høje stade, som dansk design nyder internationalt, bør afspejle sig i gader og veje. Producenter, beslutningstagere og vejteknikere må betragte "design" som en integreret del af al inventar og indretning af offentlige gade- og vejarealer. "Værktøj" betegner de midler, som Vejdirektoratet kan anvende for at opnå det opstillede mål om flere smukke veje. I flere byer er der i de senere år udarbejdet vellykkede designmanualer for gadeudstyr. Det samme kan ikke siges om vejudstyr. Blandt andet i Vejreglernes hæfte 10 i serien om "Byernes Trafikarealer" og i idekataloget om "Bedre Vejmiljø" kan vejbestyrelserne hente megen inspiration til deres bestræbelser på at sikre smukkere og mere helhedspræget vejudstyr. Det kan de også i vejregler for udformning og indretning af veje og stier. Reglerne udarbejdes af en vejregelorganisation, med deltagelse af offentlige myndigheder, universiteter, erhvervs- og interesseorganisationer. Vejregler udføres af arbejdsgrupper med fagspecialister fra de pågældende områder samt æstetisk kvalificerede. I gruppernes kommissorier vil vejæstetik i fremtiden indgå på lige fod med trafiksikkerhed og miljø. Grupperne skal redegøre for konsekvenser af de foreslåede regler og her medtage æstetiske elementer. Eksempler, billeder og figurer skal være æstetisk behandlede, inden vejreglerne udsendes til høring. Udstyrselementer skal også beskrives ud fra en æstetisk synsvinkel. Der skal stilles krav såvel om en "æstetisk balance" - som om en "grøn balance" - ved produktion, anvendelse og skrotning af vejudstyr. Resultatet vil blive, at funktion og udseende af vejens forskellige bestanddele samordnes bedre end det er tilfældet i dag. Handlingsplan Vejdirektoratet har i mange år bl a ved anlæg af motorveje forsøgt at varetage landskabelige og æstetiske hensyn. Formålet med at udarbejde en "strategi for smukke veje" er at intensivere denne indsats, som det fremgår af det foregående. Gennemgående er, at æstetiske hensyn i fremtiden vil blive medtaget som en integreret del ved planlægning, projektering, anlæg og vedligeholdelse ved nyanlæg, ombygning eller administration af statens veje. Vejdirektoratet vil de næste år følge denne målsætning op og inspirere til en fortsat udvikling med nedenstående initiativer: Ansvar Vejdirektoratet vedkender sig sit ansvar også som inspirerende for æstetisk gunstig udvikling af det danske vejnet. Den nu foreliggende "Strategi for Smukke Veje" fremlægges hermed offentligt, idet Vejdirektoratet dels vil orientere en bred kreds af politikere, myndigheder, institutioner, interesse foreninger, borgere mm og dels vil markedsføre strategien internt blandt medarbejdere, rådgivere, konsulenter mm tilknyttede Vejdirektoratet. Igangsætning Regeringen har besluttet, at der skal gennemføres handlingsplaner for trafik og miljø i byer over indbyggere. Vejdirektoratet vil som led heri bl a arbejde for, at der etableres en pulje til at ombygge eksisterende veje, der allerede er aflastede af nye ved fremtidige projekter til nye veje medtage ombygning af de ældre veje, der aflastes. Basis Offentligheden er interesseret i vejforhold, men har ofte følt ikke at have indflydelse på nyanlæg, ændringer eller udformning afveje. Vejdirektoratet vil sætte ind heroverfor på følgende områder

9 Side 9 af 10 - inddrage borgerne aktivt i planlægningen af nyanlæg eller ændringer af vejnettet på tidligst muligt tidspunkt - udarbejde undervisningsmateriale til brug for elever med tilhørende vejledninger for lærere i Folkeskolens mindste klasser. Uddannelse De mange års erfaringer med at anlægge smukke veje og broer mm, som er oparbejdet i Danmark, må ikke gå tabt men skal videreudvikles. Vejdirektoratet vil derfor - alene eller sammen med institutioner, læreanstalter mm søge at etablere forskellige uddannelsestilbud indenfor grundog efteruddannelse. Dette vil bl a kunne ske gennem VEJ-EU og på nordisk plan - nøje følge erfaringer fra videreuddannelsen på "Tessinskolen" i Stockholm med henblik på et eventuelt nordisk samarbejde - undersøge mulighederne for at styrke forskningen indenfor emner med trafik og trafikantoplevelse - afholde en nordisk konference om smukke veje i forbindelse med "Kulturby 96" som en opfølgning af temadagene på Hindsgavl. Ledelse Vejdirektoratet er opmærksom på betydningen af ledelsens holdning til æstetiske forhold i forbindelse med veje og vil derfor bl.a. - arbejde videre med udbudsformer, hvor æstetik og visuelle forhold direkte indgår som parametre. Kvalitet Sikring af kvaliteten bør omfatte alle faser af et projekt. Kvalitetssikringen bør ikke kun omfatte faserne fra behovsanalyser til udført projekt men også den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Vejdirektoratet vil derfor - gennemføre en kvalitetssikring i alle faser af nyanlæg og heri indlægge periodevise revisioner af sikkerheds- og miljømæssige, samt æstetiske forhold. Oprydning Flere initiativer er allerede taget for at rydde op i vejbilledet. Der kan peges på projektet "Vej til bedre byer", der afrapporteres i år, på samarbejder med kommuner og ejere med udgangspunkt i "Byernes Trafikarealer", undersøgelse af fauna- og menneskepassager mm. Vejdirektoratet vil forstærke denne indsats ved at - gennemgå hovedlandevejsnettet for at udpege "æstetisk sorte pletter" samt fremkomme med forslag til afhjælpning - gennemføre en undersøgelse af sammenhængen mellem visuelle forhold og trafiksikkerheden. Projekter Den statslige trafikpolitik lægger vægt på miljø, æstetik og visuelle forhold. Vejdirektoratet vil fortsat arbejde på, at disse intentioner gennemføres bla ved at - der på finansloven søges afsat midler til trafikpuljen til gennemførelse af projekter på det kommunale vejnet i samarbejde med de pågældende kommuner - intensivere beplantninger langs vejene herunder undersøge mulighederne for at beplante midterrabatter - intensivere bestræbelserne for at markedsføre dansk know how om æstetik i udviklingslande - nedsætte et fremtidsudvalg, som skal følge med i forskning og tendenser mht grøn planlægning, landskabshensyn mm. Formidling Der skal fokuseres på sammenhænge og helheder i den fysiske planlægning af infrastrukturen gennem større samarbejde mellem involverede myndigheder samt bedre udnyttelse af informationsteknologien overfor offentligheden. Vejdirektoratet agter derfor at - skabe debat og forståelse for æstetiske og visuelle forhold - gennemføre en designkonkurrence om vejudstyr, hvori indgår krav til funktion æstetik og miljøvenlig livscyklus - udarbejde et katalog om muligheder for at forbedre og rydde op i eksisterende udstyr - udvide indsatsen for i forbindelse med VVM-vurderinger bedre at redegøre for trafikantoplevelser - inspirere til og medvirke ved en TV-serie om grimme og smukke veje - fortsætte uddeling af vejpris hvert år den 13. december. Temaet for 1995 er "Veje i åbent land". Opfølgning Vejdirektoratet vil løbende følge indsatsen på de ovennævnte områder bl a ved at - arbejdsgruppen bag udarbejdelsen af strategien fortsætter sit arbejde og årligt udarbejder en status samt forslag til opfølgninger til Vejdirektoratets ledelse. Kolofon Titel Strategi for Smukke Veje 1995

10 Side 10 af 10 Forfatter Fotos Udgiver Ansvarlig institution Copyright Emneord Resumé Sprog Vejdirektoratet Jan Kofod Winther 158 Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet, Vejæstetik, visuelt miljø, aflastede veje, design, vejbygningsuddannelse, vejanlæg, vejudstyr, støjskærme Dansk résumé: I 1994 indbød Vejdirektoratet en række arkitekter, landskabsartitekter, vejingeniører og forskere til et seminar, som kom til at danne udgangspunkt for Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje Stratigien, som blev fremlagt i marts 1995, beskriver 10 kerneområder i bestræbelserne på at opnå et smukt dansk vejnet i harmoni med omgivelserne: Vejbestyrelsernes ansvar, faktorer som kan medvirke til igangsætning af nye initiativer, undervisningmateriale til Folkeskolen om Smukke Veje, efteruddannelse af vejbyggere, ledelsens rolle, krav til kvalitet, oprydning bl.a. i æstetisk sorte pletter, konkrete projekter, formidling, udarbejdelsee af værktøjer. Stragien afrundes med en handlingplan for perioden dan ISBN ISBN ISSN Pris URL Gratis Version 1.0 Dato Formater Den trykte udgaves ISBN Den trykte udgaves ISSN Publiceringsstandard nr. html, gif, JPG, JPEG, GIF, css ISBN ISSN 1.0 Strategi for Smukke veje 1995 af Vejdirektoratet Publiceret, sidst opdateret Emneord: (Smukke veje - strategi) Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet. Udskrift fra 28. september 2012 Dokumentets URL:

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Hvorfor offentliggøre data?

Hvorfor offentliggøre data? Hvorfor offentliggøre data? Sikre overholdelse af bestemmelser Arbejde mod et samlet sted hvor alle begrænsninger kan findes Digitale data til rådighed for alle myndigheder for effektiv sagsbehandling

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE BILAG 1 RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE MAJ 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

13-05 - 2012. N.C.Mikkelsen konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. velkommen og konstaterede, at årsmødet var foreningens 12.

13-05 - 2012. N.C.Mikkelsen konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. velkommen og konstaterede, at årsmødet var foreningens 12. Referat af s generalforsamling den 10.maj 2012, kl. 11.00, på Horsens rådhus. 28 deltagere. 17 kommuner var repræsenteret. 13-05 - 2012 Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. ens beretning. Niels Chr. Mikkelsen,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 11-06-2015 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 9. Juni 2015 11-06-2015 Entreprenørudvalgsmøde 2 SIDEN SIDST - BESTYRELSEN Forsøg med mobilbetaling i bybusserne i Horsens Midttrafik påtager sig ansvar for erstatningskørsel

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Kursus 105 0021 Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger 15. september 2005. Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje

Kursus 105 0021 Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger 15. september 2005. Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje Kursus Bygning, produkt og proces Konstruktion og bygninger. september Bygningskonstruktion: Koncept, system og detalje Med udgangspunkt i et konkurrenceprojekt fra arkitektgruppen UID vedrørende planlægning

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer November 2014 side 1 Valgplakater på vejareal Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget en ændring af lov

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Center for flere ingeniører til trafik- og anlægssektoren

Center for flere ingeniører til trafik- og anlægssektoren Center for flere ingeniører til trafik- og anlægssektoren Jens E. Pedersen Sekretariatschef Viadania og VEJ-EU 1 09-11-2012 Etableret i 1980 af vejsektoren Bestyrelse fra sektoren Non-profit uddannelsesforening

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere