1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/artikel/335117:boeger--det-ordentlige-menneske"

Transkript

1

2 Mild og underholdende, artig og forekommende i alt, hvad der ikke medförer Udgivter. Tale om Alt undtagen Politik og Religion, nævne sit Land og sin Konge og sin Stand med Ærefrÿgt, ikke rose sit eget for meget og aldrig dadle de Fremmedes Sprog, Skikke og Klædedragt. Ikke tage Spög ilde op men holde sig til de bedste opdragne. Vogte sig for Fortrolighed af eventÿrlige Herrer og Damer og aldrig uden störste Forsigtighed fortsætte et Dilligence = Bekjendtskab. Sådan begynder balletmester August Bournonville sine anbefalinger til en ung mand, der skal ud på dannelsesrejse i Europa. Raad og Leveregler fra En ældre til en ÿngre Ven hed Bournonvilles korte og sammenfattende regler for god opførsel, skrevet i 1837, og først udgivet i bogform i I disse korte sætninger findes et indsigtsfuldt manual for, hvordan et dannet menneske forventedes at opføre sig i tallet. Man skal være venlig, høflig og imødekommende, men uden at give penge ud. Man skal aldrig tale om politik og religion. Ikke være selvrosende, men især ikke håne andres sprog og sædvaner. I sit netværk skal man holde sig til de bedste og undgå spøgefugle og distanceblændere. Og selv om vi ikke mere farer med diligence, kan vi nok forstå meningen med advarslen. Bournonvilles anbefalinger er et eksempel på etikette eller manerer, som man tidligere ikke var så bange for at indlære og normere. God opførsel kommer ikke af sig selv, men skal og kan ret nemt læres. Velfærdsdanskerne er uhøflige, skrev journalist Jesper Steinmetz i en kronik i Berlingske (8/1 2011). Efter at have været korrespondent i USA i et lille år kunne Steinmetz konstatere, at amerikanerne gennemgående er høflige og hjælpsomme og ofte siger sorry og excuse me, selvom de er uden skyld. Hjemme i Danmark oplever Jesper Steinmetz så den danske bøvede og knotne facon, hvor ingen undskylder noget eller viser hjælpsomhed i den offentlige sfære. Bilister, cyklister og ekspedienter tænker kun på sig selv og ikke på andre trafikanter eller kunder.

3 Også journalist Peter Olesen har kritiseret danskernes mangel på pli, omgangsformer og gode manerer. I bogen Høfligheden - hvad blev der af den? opremses masser af eksempler fra den danske hverdag på en rå, ubehagelig og sprogligt afstumpet omgangsform i dag. Manererne og den gode tone er i frit fald. Det kunne aldrig være sket i hans barndoms Holbæk i 1950erne, siger Olesen flere gange. Man sagde ikke fuck, man viste ikke langemanden frem, skreg ikke luk røven. Man tog hensyn og viste respekt, men uden at Olesen kan huske, hvordan han lærte det. Det lå bare i luften dengang. Sådan var det bare. Respekten var kommet ind som en naturlig del af opdragelsen den sociale modermælk. Det er den ikke mere i Danmark, og det er specielt dansk, ifølge Peter Olesen. For i Sverige og mange andre lande får man høflig og venlig betjening. Danmark er undtagelsen. Det er os, der er brovtende og dumme i vores omgang med hinanden. Også mange udlændinges chokerende møde med danskere i København omtaler Olesen i bogen. Også Henrik Jensens bog Det ordentlige menneske 1 er skrevet op mod tidernes dårlige omgangsformer og normerer selv et ideal om den ordentlige borger, der gør sin pligt og opfører sig, som man skal og bør. Henrik Jensen priser sin mormor, der i sit liv udlevede et ideal om god anstændig opførsel, og uden at idealet blev artikuleret. Det virkede gennem sin praksis. Dengang man kunne sige om det menneske, der ikke opførte sig ordentligt, at han eller hun havde en skidt karakter. Det er mormor-sprog. Siden 1968 tales der derimod mere om ofre, som Henrik Jensen udmærket har beskrevet. Det er som om, der i årtier er blevet drevet rovhugst på danskernes omgangsformer. Her gælder ingen andægtighed, ingen respekt, ingen veneration og aldrig få sekunders tålmodighed. Her er det lige på og hårdt og fuck mig her og der. Det er som om enhver formel barriere for straks at nå sit mål i forhold til sine medmennesker opfattes som en krænkelse af menneskerettigheder. At skulle gå omveje, afvente, tøve og betænke sig, opfattes som en hindring for den direkte og målrettede vej mod målet. Nutidens adfærd er indstillet på det hurtige og ligefremme og bliver derfor irritabel ved omveje og small-talkende langsommelighed. Omgangsformerne i det danske samfund er ikke præget af høflighed, og mange unge og yngre mennesker er manermæssige analfabeter. De ved ikke, hvordan man bør opføre sig og har aldrig lært det. Høflighed drejer sig i vid udstrækning om ikke at agere direkte, men at være opmærksom på omgivelserne. Man respekterer andre mennesker uden at kende dem og uden at vide, hvem de er, hvor de er på vej hen, 1

4 og hvorfor man tilfældigt konfronteres her. Høflighed er at tage hensyn. Man er ikke alene i verden, men der er andre til. Et af de tidligste eksempler på opskrifter for god opførsel for børn er humanisten Erasmus af Rotterdam, der i 1530 skrev en lille, meget praktisk håndbog om tiltaleform, bordskik og omgangsform, De civilitate morum puerilium libellus, på dansk Om unge menneskers etiske civilitet/høflighed Eller Om Høviskhed i Børnesæder, som en dansk oversættelse i 1600-tallet hed. Den betragtes som en af de første lærebøger i manerer, og Erasmus er meget konkret, f.eks. om hvordan man bruger et lommetørklæde. En dreng skal ikke grine for højrøstet og gestikulere for meget, ikke spytte uhæmmet, gå udenfor hvis der skal luftes en vind, ikke rense tænder med sin kniv. Der er masser af råd om, hvordan klædedragten bør være og hvordan man skal opføre sig til større selskaber. En dreng bør altid gå af vejen for en mand eller større dreng, også selvom man skal ud i mudderet. Erasmus har også et afsnit om spil, hvor han ser det som en del af dannelsen at kunne spille og både tabe og vinde. Det er mere nobelt at tabe med anstand end at juble over en sejr. Endelig skal drenge være diskrete med at blotte alle deres kropsdele og altid gå i seng med en bøn til Gud. Siden 1500-tallet kom der 128 udgaver af Erasmus værk, og det spillede en vigtig rolle som dannelsesmanual flere hundrede år frem. Siden Erasmus er et af de mere berømte værker friherre Adolph von Knigges Kunsten at omgås mennesker, som sidst er genoptrykt på dansk i Knigge skriver med en lethed og distance og har derfor haft en forbavsende levedygtighed op til i dag. Knigge formår at fange det evige i forholdet mellem mennesker og skildre det med de gran af ironi, der skal til for at kunne udholde at læse det. Det vigtigste er esprit de conduite, altså situationsforståelsen for det passende i den konkrete situation. Omgangsformer og manerer minder meget om sproglige regler, som vi godt kan overholde i praksis, men sjældent ser i artikuleret form. Læsningen ledsages derfor ofte med et nå, ja, det vidste jeg egentligt godt, men har ikke tænkt over det. Og så har omgangsformer som sproglige regler en vis tendens til selvopretholdelse. På livets markedsplads lærer man at te sig nogenlunde ordentligt, og ubehøvlet adfærd skal nok blive sanktioneret på forskellig vis. Den mest kendte og stadig meget læste etikettebog på dansk er Emma Gads Takt og Tone, der udkom i Stik imod Emma Gads egen forventning har den holdt sig gangbar til i dag. For omgangsformer er tidsbestemte og konjunkturfølsomme og set fra en anden tids perspektiv, kan nutidens normer tage sig naragtige og snurrige ud, skriver hun i forordet. Emma Gad bildte sig ikke noget ind. Undertitlen på bogen lyder Hvordan vi omgås, hvormed hun som sine forgængere har valgt at beskrive frem for at normere. Emma Gad

5 sigter kun til at kortlægge sociale spilleregler og klogskabsregler vise visdommen i de nedarvede konventioner. Her et par eksempler: Undgå så vidt muligt at låne penge til mennesker, skriver Emma Gad. Hvis man ikke påtaler det, får man aldrig sine penge igen, og siger man noget, får man skyld for nærighed. I hvert fald får man ingen tak. Se venlig ud, og lad de andre om udlægget. Det lyder umiddelbart som kynisme. Skal man ikke hjælpe og være god? Jo, siger Emma Gad, hun har et helt afsnit om godgørenhed. Men hun ønsker uden naivitet at beskrive de spilleregler, som fungerer i vores sociale liv, og som alle kender fra deres eget liv. Er menneskene onde? Det ville Emma Gad aldrig sige, for hun moraliserer ikke. Omgangsformer er egoistisk motiveret. Være ikke karrig med drikkepenge. Lidt flothed i den henseende er en behagelighed for dem selv. Det gavner børn at lære at have noget til overs for andre og gerne give bort. Hvis man vil være god, bør det ifølge Gad ske i direkte samkvem mellem den ydende og modtagende. - Søg at komme i et personligt forhold til de trængende, som De vil hjælpe. Giv dem ikke blot materielle gaver, men også deltagelse i livskampen igennem samtale og råd. Kun advarer Emma Gad mod at blive udnyttet af folk, der spekulerer i andres gode vilje: Men gør Dem hård overfor den professionelle plattenslager. Emma Gad afdækker de sociale spilleregler. Disse regler er ikke moralske i den forstand, at de er forbundet med skyld og samvittighed eller fremstår som et bud og en pligt. Manerer og omgangsformer er snarere sunde og fornuftige regler for at omgås hinanden. I gamle dage talte man om sædelighed, på tysk Sittlichkeit. Jeg vil egentlig hellere tale om sociale spilleregler, fordi de angiver regler for det sociale spil. Hvis du vil spille på den bane, og det må alle jo på den ene eller anden måde, så gælder det om respektere visse principper og konventioner. Men de sociale spilleregler er ikke moralske. Vi har ingen moralsk pligt til at være høflig, som vi har til at tale sandt og respektere andre som personer. Spillereglerne eller sædeligheden er ikke moral, hvis man med moral typisk forstår noget kategorisk, som angår godt og ondt. Sædeligheden er snarere det, man omkring reformationen begyndte at kalde adiafora, et amoralsk rum, hvor gerningerne ikke er afgørende for frelsen. Lige så vigtigt som at handle moralsk i moralske spørgsmål er det at have et rum for amoral. Markedet er et glimrende parallelt eksempel på sædelighed. Markedets principper er ikke gode i den moralske, humane forstand. Godgørenhed bestemmer ikke handlingerne på markedet, men menneskers hensyn til at få tilfredsstillet

6 elementære behov. Kun tiggeren baserer sit liv på andres godgørenhed. Markedet er ikke moralsk, ikke u- eller anti-moralsk, men amoralsk, altså moralsk indifferent. Selvfølgelig gælder moralske principper også på markedet som i alle andre livssfærer, såsom at tale sandt, ikke slå ihjel, overholde løfter osv. Men de gælder ikke mere dér end andre steder. Inden for det frirum, som afgrænses af de generelle påbud, er der stort rum for handlinger, som, hvad enten man gør det ene eller andet, ikke har nogen særlig moralsk betydning. Der findes ikke en etisk rentefod. Der findes ikke moralske og umoralske priser. Det er hverken moralsk godt eller skidt at tjene penge eller ikke tjene penge. Det er i adiaforaens gebet, hvor der ikke er noget moralsk retfærdigt eller uretfærdigt. I de sidste mange år er den amoralske sfære, markedets eller sædelighedens område, blevet invaderet af moralske hensyn. Politisk korrekthed, CSR, etisk regnskab, grønne værdier er eksempler på denne indtrængen. Når vi skal spore kilden til undermineringen af sædeligheden eller markedets og samfundets spilleregler, skal vi 200 år tilbage i tiden. I dag og i de sidste mange årtier har der været grint af ydre former som noget naragtigt og udvendigt. Da Poul Henningsen i sin Danmarksfilm fra 1935 i egen person karikerede en danseskole, hvor unge drenge og piger lærte at bukke og neje, blev den slags reverenser gjort grundigt til grin. Naturlighed var PH s religion og med tillid til, at mennesket spontant og ukunstlet kunne omgå hinanden. Man behøvede ikke former. De var tvungne og påduttede, som binder mennesker på mund og hånd. I dag er naturligheden blevet naturlig, men fremstår ikke så nem og ligetil, som PH s og Rousseaus disciple troede. For det var Jean- Jacques Rousseau, der mere end nogen anden trak tæppet væk under ordentligheden som norm. Rousseau troede på det naturlige menneske, og denne natur var så stærk og sund, at den kunne følges som ledetråd i opdragelsen og livet. Civilisation betød snærende bånd, kunstighed og vrang, men hvis mennesket blot kunne følge sin spontanitet, behøvede vi ikke de påduttende, ydre normer. Det er natur frem for kultur, følelse frem for pligt, og først og fremmest et slag mod alle ydre autoriteter. Alt, hvad jeg føler som godt, er godt. Og alt, hvad jeg føler som galt, er galt skulle Rousseaus valgsprog have været. Jeg et bygget op af følelser bliver enehersker. Rousseau, som ikke var nogen systematisk tænker, evnede at slå på stemninger, som var kongruente med en gryende tidsånd. Rousseauismen blev en bevægelse i Europa, som bjergtog sindene og ikke

7 mindst i bedre kredse. Den senere kong Frederik VI blev som ung prins opdraget efter rousseauske principper af kongehusets huslæge Struensee. I opdragelsesromanen Emile blev den frie opdragelse formuleret og virkede som et slag mod autoritet og sædvane. Og alle læsende kredse i Europa tog det til sig. I det østligste hjørne af Tyskland levede filosoffen Immanuel Kant, som blev voldsomt inspireret af Rousseau, så han afbrød sin daglige spadseretur for at læse Emile til ende. Men inspirationen er sværere at spore i Kant s liv og værker, der afspejler pligt, systematik og vilje til orden. I 1785 udgav Immanuel Kants det lille moralfilosofiske værk Grundlegung zur Metaphysik der Sitten. I værket foretager Kant et grundigt opgør med ydre former som kriterium på moral. Dyder og manerer og sædvaner, nytte og konsekvenser forviser Kant fra moralens sfære. De kan kun give legal og konform opførsel, men ikke være moralsk i den eksklusive forstand, som Kant definerer det moralske. Det moralske reserverer Kant til sindelaget eller den gode vilje og formulerer sig umisforståeligt eksplicit om, at virkningerne af den gode vilje aldrig kan influere på dens moralske værdi. Denne meget ekstreme prioritering af viljens moralske værdi er med til at underkende de middelbare, konventionelle normers værdi. Sæder (på tysk: Sitten) forvises således fra den moralske sfære, selvom Kant andetsteds lægger stor vægt på disse. Kant formulerer den moralske viljes autonomi. Den er sin egen lov, og den skal ledes af sin egen motivation. Kun når man handler autonomt, handles der moralsk eller frit, mens heteronome motiver som vane, opdragelse og nytte er ydre motiver, som krænker autonomien. Menneskets moralske autonomi, som for første gang formuleres eksplicit med Kant, er i første omgang en frigørelse fra moralens religiøse fundering, altså at begrunde moralen som Guds bud eller theonomisk. Men det bliver endnu mere en fremhævelse af det enkelte individ og dettes suveræne vilje som eneste bærer af moralsk værdi. Men også kombineret med mennesket som fornuftsvæsen, så mennesket qua sin fornuft kan indse, at den moralske handlen skal ske efter universaliserbare regler, altså at moral er en pligt, som alle kan og skal gøre. Og hvis vi handler moralsk, er vi med i et Formålenes Rige (Reich der Zwecke), hvor vi aldrig kan komme i konflikt qua moralske væsner, fordi vore handlinger vil være forenelige og universaliserbare. Kant begynder den udvikling, hvor moraliteten beror på det indre, intentionen, og får klar forrang for sædvanen, dyderne eller omgangsformen (legaliteten), der hermed forvises fra den praktiske filosofi. Kants filosofi inspirerede voldsomt i samtiden og prægede tidsånden i det, der kaldes den tyske idealisme. Denne idealisme stiller store krav til verden, fordi den begrunder den moralske værdi i noget andet end

8 den omskiftelige verden med sine tilfældigheder, følelser og fornemmelser. Kant selv var kompromisløs med at lade moralloven gælde uanset konsekvenserne. Den tyske digter Heinrich Heine så tydeligt den udvikling, som Kant satte i gang, og som for ham havde ødelæggende konsekvenser. Kant kaldte han for denne store ødelægger i tankens rige, som med hensyn til terrorisme langt overgår Maximilian Robespierre. Kant er en moralsk terrorist, en ødelægger og skarpretter i tankens rige, som i sin effekt langt overgår Robespierre. Kants fremhævelse af den gode vilje, mente Heine, blev dynamit for enhver fremtidig revolutionær bevægelse, og ansatsen føres videre af de næste tyske jakobinere, filosofferne Fichte og Schelling, der gennemfører revolutionen i tanken, før franskmændene bærer den ud i handling, ifølge Heine. Og profetien for fremtiden er dyster: der ville komme kantianere, som i fænomenernes verden ikke vil kende til nogen form for pietet, og som uden barmhjertighed med sværd og økse vil hærge vores europæiske liv, og som vil fjerne de sidste rødder til fortiden. Og efter Kant vil bevæbnede fichteanere træde ind på scenen, som i deres viljesfanatisme hverken kan bindes af frygt eller egennytte, da de lever i ånden. I øvrigt mente Heine, at den tyske revolutionære filosofi havde sine rødder i den tyske reformation, og trækker en linje fra Luther via Kant til den franske revolution. Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg, kalder Heine for Reformationens Marseillaise. Terror er med Kant gjort praktisk, sagde Hegel, der på mange måder er en diametral modsætning til Kant, selvom de begge normalt forstås som del af den tyske idealisme. For Hegel ser med mistro på Kants rigoristiske krav til moralen og er tilfreds med legale handlinger, altså at vi bare handler nogenlunde ordentligt uden at motivanalysere. For Hegel er Kants rene krav om sindelag alt for abstrakte, og sædelighed bliver for Hegel en forening af den subjektive gode vilje og den ydre, kulturelle eller objektive vilje. Fordringen om den rene moralitet står i modsætningen til dyden, siger Hegel klartskuende, der hermed sætter en modsætning op mellem den kantianske intention og det dyds- eller vanemæssige. Alene ødelægger den rene moralitet den etablerede socialitet. Hegel formår at forene kravet om sindelag med en hensyntagen til det kulturelt overleverede, det subjektive og objektive, og åndsbegrebet hos Hegel er den motor, der forener modsætninger og integrerer det personlige, ægteskabet og det samfundsmæssige. Det borgerlige samfund er for Hegel et samfund, hvor ånd og ethos forener menneskene og harmonerer forskellighederne. For forskelle er der. De er der hele tiden på markedspladsen, hvor sælger vil sælge dyrt og køber vil købe billigt. Og de er i politik, hvor kun en eller få kan få posterne, og kiv derfor hele tiden er tilstede.

9 Ånd (Geist) er et centralt begreb hos Hegel, som det er svært at forklare eller anskueliggøre. Ånden virker ved at integrere. Det tilsyneladende fremmede eller anderledes er altid kun et moment, som kan integreres. Modsætninger, som syner af meget i nuet, vil ånden eller kulturen forlige og forsone. I historiens forløb kan vi i hvert fald se, at hvad der for årtier eller hundrede år siden blev opfattet som store udfordringer eller umulige konflikter, kan eftertiden se tilbage på med langt større langmodighed. Så ånden forener modsætninger. Uden ånd var der ingen kultur og kulturen er langt stærkere, end vi ofte tror. Derfor er Hegel heller ikke individualist, fordi den enkelte er så præget af sin kultur og indgår fra sine første åndedrag og sine første ord i et intimt samspil med familien, kulturen og religionen. Hegel mener derfor heller ikke, at samfundet kan reduceres til formelle, indholdstomme regler eller rettigheder, der som et katalog ville kunne implementeres i ethvert samfund. Rettigheder og former er inkorporationer af specifik ånd og historie. Desværre viser Hegel sig at blive en parentes, for med Karl Marx og venstrehegelianerne op gennem 1800-tallet genoplives Kants sindelagsetik og transformeres til politiske former. Skellet mellem moralitet og legalitet, som står centralt hos Kant, bliver hos Marx og hans efterfølgere brugt som basis for kapitalismekritik. På markedet er motivet egennytte og profit. Profitmotivet kan aldrig være et moralsk motiv, selv om det er et rent og et af de eneste ikkebedrageriske motiver. Som allerede Adam Smith så præcist sagde, får vi kun vores mad ved at appellere til andres selviskhed, og kun tiggere vælger at lade sit liv bero på andres godgørenhed. Det er egennytten, der får samfundsmøllen til at dreje. Men inspireret af Kant opstår tanken med Marx og senere marxisme, at profitmotivet er et umoralsk og derfor forkert motiv. Mens det er moralsk godt at skænke eller forære hinanden gaver eller bytte i naturalier til gensidig tilfredsstillelse, bliver det at producere og handle for profittens og ikke behovets skyld et ondt princip. Det er ikke en korrekt tolkning af Kants moralfilosofi, men idehistorien er kendetegnet ved krogede virkningshistorier, hvor ansatser forstærkes eller fordrejes. I dette tilfælde findes kimen dog i Kants eget tankesystem. Så skellet mellem moralitet og legalitet omformes til skellet mellem brugsværdi og bytteværdi i marxismen. Det moralsk rigtige bliver at producere for behovene, altså direkte for at gøre godt for andre, mens det fordrejede og sekundære bliver at lade eksterne motiver som profit være bestemmende. Hermed gøres det samfund, som lader produktion og økonomi bestemme af behovene og ikke af profitten, til det moralske samfund. Og dette bliver udtryk for

10 Kants formålenes rige, hvor ingen er middel for andre, men alle mål i sig selv. Mens det profitstyrede samfund som det konforme, udvendige, der virker ved det utilsigtede og i hvert fald ikke kan besidde moralsk fortjeneste som et mål i sig selv. Der går groft sagt en linje fra Kants moralske ansatser i 1700-tallets slutning til planøkonomierne i det 20. århundrede, som var virkeliggørelsen af den samfundsvision, som ville frigøre mennesket og gøre det autonomt ved ikke at skulle trælle for profit og blive udbyttet af andre mennesker, men kunne deltage i formålenes rige, hvor alle arbejder universelt for det fælles bedste. For i Kants fornuftsmoral ligger også den opfattelse, at mennesker, der handler fornuftigt, aldrig vil kunne komme i konflikt med hinanden. For kriteriet på moral er universaliserbarhed og det moralske består i, populært sagt, at gøre det, som alle andre også ville, kunne og burde gøre. Skepsis over for det ideale er et godt, gammelt konservativt princip. For idealet eller det bedste bliver i praksis tit en fjende af det gode. Man vil for meget, og man vil det for kompromisløst. Igen består det gode i det rette mådehold. Et ordentligt, bestående samfund delegitimeres af utopiske forestillinger om et radikalt bedre samfund. Moraliseringen af en lang række samfundsforhold er i dag på dagsordenen. Markedet skal overreguleres af en række moralske fordringer, som det kommer frem i ønsket om CSR (Corporate Social Responsibility). Det anses ikke for tilstrækkeligt at holde sin kontrakt og svare enhver sit, men en lang række mere diffuse og sværere håndterlige værdier skal medinddrages. Med CSR findes der ikke noget moralsk frirum eller en værdimæssig indifferens, men værdier gennemsyrer helheden og skal som sådan stå til ansvar. Det samme med de sociale spilleregler, sædeligheden, som hvis de ses som moral, bliver udtryk for kynisme. Men de er ikke moral. Manerer og omgangsformer er regler på linje med sproglige regler, som det er værd at overholde og lægge vægt på, hvis man vil høre til i et fællesskab. Ingen er juridisk eller moralsk forpligtet på at tale og skrive korrekt dansk, men det er klogt at bestræbe sig på, hvis man vil gøre sig i et dansk fællesskab. Ingen er juridisk eller moralsk forpligtet på at hilse, vise hensyn og opføre sig høfligt, men det er klogt at gøre, hvis man vil deltage i samfundet. Hvad er klogt at gøre? Klogskab er oprindelig en klassisk dyd, phronesis kaldte Aristoteles den, som mere handler om, hvordan tingene virker i praksis, end hvad der i værdimæssig eller moralsk forstand er korrekt. Klogskabens forrang betyder, at den gode hensigt og gode mening ikke er tilstrækkelig, hedder det ifølge Thomas Aquinas.

11 Men den gode hensigt i form af godhed, en abstrakt menneskeret eller det humanitære har været med til at ryste tidligere klogskabsregler og i sin effekt underminere det borgerlige samfund. Den, der vil gøre samfundet til et paradis, gør det til et helvede. Hvor klogskabsregler regner med det onde, og regner med omgåelsen, udnyttelsen og free-ridet, er den dominerende tendens blandt lovgivere i nutidens politik et ønske om at være gode. Ifølge David Hume bør vi i politik altid betragte mennesket som en bedrager, ikke fordi mennesker er bedragere, men som en forholdsregel. Det gælder i vid udstrækning i dag om at demoralisere samfundet og lade det virke ved sine egne principper. Og så bestræbe sig på at handle moralsk i privatsfæren. Og igen for ikke at blive misforstået betyder det ikke, at man må handle umoralsk i borgerligheden og lyve og røve, minimaletikken gælder altid, men at yderligere moralske krav i form af værdier af generel art fungerer kontraproduktivt, hvis de blev fulgt. Frihed fungerer kun under former, ligesom forfatninger skrives og vedtages for at sikre frihedsrettigheder. En grundlov, der skal sikre borgernes frihed, gør det ved at binde politikerne. Franskmanden Alexis de Tocqueville har indsigtsfuldt beskrevet formernes nødvendighed i et frit samfund. Mennesker i demokratiske samfund forstår ikke nytten af former, skrev Tocqueville i 1830erne, de føler en instinktiv foragt for dem. Former møder de med fordømmelse og ofte også med had, da de almindeligvis ikke søger andet end den lette og hurtige tilfredsstillelse. Men ønsket om direkte at ville opnå det nyttige og gode, er farlig for friheden, mente Tocqueville: Den indvending, som demokratiske mennesker har overfor former er den samme, som gør former så nødvendige for frihed. For deres vigtigste fortjeneste er at skabe en barriere mellem den stærke og den svage, den regerende og folket, at tøjle den ene og give den anden mulighed for at orientere sig. Former bliver mere nødvendige i samme udstrækning, som regeringen bliver mere aktiv og magtfuld. Så former, både som rettigheder og omgangsformer, er faktisk meget nyttige. At behandle andre med respekt og som selvstændige ansvarlige individer er at gøre dem til frie og selvstændige individer. Jeg føler mig mere fri og respekteret ved at tituleres De end du. Ordentlig opførsel og forudsigelige former er betingelsen for et stærkt og selvforvaltende civilsamfund. Mens statens ekspansion, der tager ansvaret fra folk, tenderer mod infantilisering. Eller sagt lidt mere konservativ af Edmund Burke i 1791:

12 Mennesker er kvalificeret til civil frihed i samme omfang, som de er i stand til at lægge moralske bånd på deres begær og lyster, i samme omfang som deres kærlighed til retfærdighed står over deres grådighed, i samme omfang som deres soberhed og forståelse står over deres forfængelighed og stolthed, i samme omfang som de er i stand til at lytte til kloge og vise råd frem for til opblæsthed og overdrivere. Samfundet kan ikke opretholdes, uden at der regnes med en kontrollerende magt over viljen og begæret. Og jo mindre der er af det indefra, des mere må der være udefra. Det er givet med verdens indretning, at mennesker med et umådeholdent temperament ikke kan være frie. Moralske fordringer er ikke altid godt. Hvis moralen strækkes ud til områder, hvor den ikke hører hjemme, får det negative konsekvenser. Som det siges i udtrykket: vejen til helvede er brolagt med gode forsætter. Så moral er som så meget andet underlagt faldende grænsenytte: moralske fordringer kan ikke forceres og forøges og proportionalt forvente et bedre samfund. Moral er derfor også et spørgsmål om mådehold og situationsfornemmelse. Der findes amoralske områder, adiafora, hvor næstekærlighedens og barmhjertighedens moral får kontraproduktive tendenser, hvis de udstrækkes dertil. Til disse hører samfundets omgangsformer og manerer, det man i ældre tid kaldte sædelighed, og den økonomiske sfære, hvor vi lader egennytten være ledende. Det er derfor kritisabelt, når moralsk stillingtagen overtrumfer markedet og manererne.

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Fra ører til fødder. Ugens vers

Fra ører til fødder. Ugens vers 2 TIL SABBATTEN 10. JANUAR 2015 Fra ører til fødder Ugens vers Introduktion Giv agt på den vej, du går, du skal styre hele din færden; bøj ikke af til højre eller venstre, hold din fod fra det onde! (Ordsp

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere