1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/artikel/335117:boeger--det-ordentlige-menneske"

Transkript

1

2 Mild og underholdende, artig og forekommende i alt, hvad der ikke medförer Udgivter. Tale om Alt undtagen Politik og Religion, nævne sit Land og sin Konge og sin Stand med Ærefrÿgt, ikke rose sit eget for meget og aldrig dadle de Fremmedes Sprog, Skikke og Klædedragt. Ikke tage Spög ilde op men holde sig til de bedste opdragne. Vogte sig for Fortrolighed af eventÿrlige Herrer og Damer og aldrig uden störste Forsigtighed fortsætte et Dilligence = Bekjendtskab. Sådan begynder balletmester August Bournonville sine anbefalinger til en ung mand, der skal ud på dannelsesrejse i Europa. Raad og Leveregler fra En ældre til en ÿngre Ven hed Bournonvilles korte og sammenfattende regler for god opførsel, skrevet i 1837, og først udgivet i bogform i I disse korte sætninger findes et indsigtsfuldt manual for, hvordan et dannet menneske forventedes at opføre sig i tallet. Man skal være venlig, høflig og imødekommende, men uden at give penge ud. Man skal aldrig tale om politik og religion. Ikke være selvrosende, men især ikke håne andres sprog og sædvaner. I sit netværk skal man holde sig til de bedste og undgå spøgefugle og distanceblændere. Og selv om vi ikke mere farer med diligence, kan vi nok forstå meningen med advarslen. Bournonvilles anbefalinger er et eksempel på etikette eller manerer, som man tidligere ikke var så bange for at indlære og normere. God opførsel kommer ikke af sig selv, men skal og kan ret nemt læres. Velfærdsdanskerne er uhøflige, skrev journalist Jesper Steinmetz i en kronik i Berlingske (8/1 2011). Efter at have været korrespondent i USA i et lille år kunne Steinmetz konstatere, at amerikanerne gennemgående er høflige og hjælpsomme og ofte siger sorry og excuse me, selvom de er uden skyld. Hjemme i Danmark oplever Jesper Steinmetz så den danske bøvede og knotne facon, hvor ingen undskylder noget eller viser hjælpsomhed i den offentlige sfære. Bilister, cyklister og ekspedienter tænker kun på sig selv og ikke på andre trafikanter eller kunder.

3 Også journalist Peter Olesen har kritiseret danskernes mangel på pli, omgangsformer og gode manerer. I bogen Høfligheden - hvad blev der af den? opremses masser af eksempler fra den danske hverdag på en rå, ubehagelig og sprogligt afstumpet omgangsform i dag. Manererne og den gode tone er i frit fald. Det kunne aldrig være sket i hans barndoms Holbæk i 1950erne, siger Olesen flere gange. Man sagde ikke fuck, man viste ikke langemanden frem, skreg ikke luk røven. Man tog hensyn og viste respekt, men uden at Olesen kan huske, hvordan han lærte det. Det lå bare i luften dengang. Sådan var det bare. Respekten var kommet ind som en naturlig del af opdragelsen den sociale modermælk. Det er den ikke mere i Danmark, og det er specielt dansk, ifølge Peter Olesen. For i Sverige og mange andre lande får man høflig og venlig betjening. Danmark er undtagelsen. Det er os, der er brovtende og dumme i vores omgang med hinanden. Også mange udlændinges chokerende møde med danskere i København omtaler Olesen i bogen. Også Henrik Jensens bog Det ordentlige menneske 1 er skrevet op mod tidernes dårlige omgangsformer og normerer selv et ideal om den ordentlige borger, der gør sin pligt og opfører sig, som man skal og bør. Henrik Jensen priser sin mormor, der i sit liv udlevede et ideal om god anstændig opførsel, og uden at idealet blev artikuleret. Det virkede gennem sin praksis. Dengang man kunne sige om det menneske, der ikke opførte sig ordentligt, at han eller hun havde en skidt karakter. Det er mormor-sprog. Siden 1968 tales der derimod mere om ofre, som Henrik Jensen udmærket har beskrevet. Det er som om, der i årtier er blevet drevet rovhugst på danskernes omgangsformer. Her gælder ingen andægtighed, ingen respekt, ingen veneration og aldrig få sekunders tålmodighed. Her er det lige på og hårdt og fuck mig her og der. Det er som om enhver formel barriere for straks at nå sit mål i forhold til sine medmennesker opfattes som en krænkelse af menneskerettigheder. At skulle gå omveje, afvente, tøve og betænke sig, opfattes som en hindring for den direkte og målrettede vej mod målet. Nutidens adfærd er indstillet på det hurtige og ligefremme og bliver derfor irritabel ved omveje og small-talkende langsommelighed. Omgangsformerne i det danske samfund er ikke præget af høflighed, og mange unge og yngre mennesker er manermæssige analfabeter. De ved ikke, hvordan man bør opføre sig og har aldrig lært det. Høflighed drejer sig i vid udstrækning om ikke at agere direkte, men at være opmærksom på omgivelserne. Man respekterer andre mennesker uden at kende dem og uden at vide, hvem de er, hvor de er på vej hen, 1

4 og hvorfor man tilfældigt konfronteres her. Høflighed er at tage hensyn. Man er ikke alene i verden, men der er andre til. Et af de tidligste eksempler på opskrifter for god opførsel for børn er humanisten Erasmus af Rotterdam, der i 1530 skrev en lille, meget praktisk håndbog om tiltaleform, bordskik og omgangsform, De civilitate morum puerilium libellus, på dansk Om unge menneskers etiske civilitet/høflighed Eller Om Høviskhed i Børnesæder, som en dansk oversættelse i 1600-tallet hed. Den betragtes som en af de første lærebøger i manerer, og Erasmus er meget konkret, f.eks. om hvordan man bruger et lommetørklæde. En dreng skal ikke grine for højrøstet og gestikulere for meget, ikke spytte uhæmmet, gå udenfor hvis der skal luftes en vind, ikke rense tænder med sin kniv. Der er masser af råd om, hvordan klædedragten bør være og hvordan man skal opføre sig til større selskaber. En dreng bør altid gå af vejen for en mand eller større dreng, også selvom man skal ud i mudderet. Erasmus har også et afsnit om spil, hvor han ser det som en del af dannelsen at kunne spille og både tabe og vinde. Det er mere nobelt at tabe med anstand end at juble over en sejr. Endelig skal drenge være diskrete med at blotte alle deres kropsdele og altid gå i seng med en bøn til Gud. Siden 1500-tallet kom der 128 udgaver af Erasmus værk, og det spillede en vigtig rolle som dannelsesmanual flere hundrede år frem. Siden Erasmus er et af de mere berømte værker friherre Adolph von Knigges Kunsten at omgås mennesker, som sidst er genoptrykt på dansk i Knigge skriver med en lethed og distance og har derfor haft en forbavsende levedygtighed op til i dag. Knigge formår at fange det evige i forholdet mellem mennesker og skildre det med de gran af ironi, der skal til for at kunne udholde at læse det. Det vigtigste er esprit de conduite, altså situationsforståelsen for det passende i den konkrete situation. Omgangsformer og manerer minder meget om sproglige regler, som vi godt kan overholde i praksis, men sjældent ser i artikuleret form. Læsningen ledsages derfor ofte med et nå, ja, det vidste jeg egentligt godt, men har ikke tænkt over det. Og så har omgangsformer som sproglige regler en vis tendens til selvopretholdelse. På livets markedsplads lærer man at te sig nogenlunde ordentligt, og ubehøvlet adfærd skal nok blive sanktioneret på forskellig vis. Den mest kendte og stadig meget læste etikettebog på dansk er Emma Gads Takt og Tone, der udkom i Stik imod Emma Gads egen forventning har den holdt sig gangbar til i dag. For omgangsformer er tidsbestemte og konjunkturfølsomme og set fra en anden tids perspektiv, kan nutidens normer tage sig naragtige og snurrige ud, skriver hun i forordet. Emma Gad bildte sig ikke noget ind. Undertitlen på bogen lyder Hvordan vi omgås, hvormed hun som sine forgængere har valgt at beskrive frem for at normere. Emma Gad

5 sigter kun til at kortlægge sociale spilleregler og klogskabsregler vise visdommen i de nedarvede konventioner. Her et par eksempler: Undgå så vidt muligt at låne penge til mennesker, skriver Emma Gad. Hvis man ikke påtaler det, får man aldrig sine penge igen, og siger man noget, får man skyld for nærighed. I hvert fald får man ingen tak. Se venlig ud, og lad de andre om udlægget. Det lyder umiddelbart som kynisme. Skal man ikke hjælpe og være god? Jo, siger Emma Gad, hun har et helt afsnit om godgørenhed. Men hun ønsker uden naivitet at beskrive de spilleregler, som fungerer i vores sociale liv, og som alle kender fra deres eget liv. Er menneskene onde? Det ville Emma Gad aldrig sige, for hun moraliserer ikke. Omgangsformer er egoistisk motiveret. Være ikke karrig med drikkepenge. Lidt flothed i den henseende er en behagelighed for dem selv. Det gavner børn at lære at have noget til overs for andre og gerne give bort. Hvis man vil være god, bør det ifølge Gad ske i direkte samkvem mellem den ydende og modtagende. - Søg at komme i et personligt forhold til de trængende, som De vil hjælpe. Giv dem ikke blot materielle gaver, men også deltagelse i livskampen igennem samtale og råd. Kun advarer Emma Gad mod at blive udnyttet af folk, der spekulerer i andres gode vilje: Men gør Dem hård overfor den professionelle plattenslager. Emma Gad afdækker de sociale spilleregler. Disse regler er ikke moralske i den forstand, at de er forbundet med skyld og samvittighed eller fremstår som et bud og en pligt. Manerer og omgangsformer er snarere sunde og fornuftige regler for at omgås hinanden. I gamle dage talte man om sædelighed, på tysk Sittlichkeit. Jeg vil egentlig hellere tale om sociale spilleregler, fordi de angiver regler for det sociale spil. Hvis du vil spille på den bane, og det må alle jo på den ene eller anden måde, så gælder det om respektere visse principper og konventioner. Men de sociale spilleregler er ikke moralske. Vi har ingen moralsk pligt til at være høflig, som vi har til at tale sandt og respektere andre som personer. Spillereglerne eller sædeligheden er ikke moral, hvis man med moral typisk forstår noget kategorisk, som angår godt og ondt. Sædeligheden er snarere det, man omkring reformationen begyndte at kalde adiafora, et amoralsk rum, hvor gerningerne ikke er afgørende for frelsen. Lige så vigtigt som at handle moralsk i moralske spørgsmål er det at have et rum for amoral. Markedet er et glimrende parallelt eksempel på sædelighed. Markedets principper er ikke gode i den moralske, humane forstand. Godgørenhed bestemmer ikke handlingerne på markedet, men menneskers hensyn til at få tilfredsstillet

6 elementære behov. Kun tiggeren baserer sit liv på andres godgørenhed. Markedet er ikke moralsk, ikke u- eller anti-moralsk, men amoralsk, altså moralsk indifferent. Selvfølgelig gælder moralske principper også på markedet som i alle andre livssfærer, såsom at tale sandt, ikke slå ihjel, overholde løfter osv. Men de gælder ikke mere dér end andre steder. Inden for det frirum, som afgrænses af de generelle påbud, er der stort rum for handlinger, som, hvad enten man gør det ene eller andet, ikke har nogen særlig moralsk betydning. Der findes ikke en etisk rentefod. Der findes ikke moralske og umoralske priser. Det er hverken moralsk godt eller skidt at tjene penge eller ikke tjene penge. Det er i adiaforaens gebet, hvor der ikke er noget moralsk retfærdigt eller uretfærdigt. I de sidste mange år er den amoralske sfære, markedets eller sædelighedens område, blevet invaderet af moralske hensyn. Politisk korrekthed, CSR, etisk regnskab, grønne værdier er eksempler på denne indtrængen. Når vi skal spore kilden til undermineringen af sædeligheden eller markedets og samfundets spilleregler, skal vi 200 år tilbage i tiden. I dag og i de sidste mange årtier har der været grint af ydre former som noget naragtigt og udvendigt. Da Poul Henningsen i sin Danmarksfilm fra 1935 i egen person karikerede en danseskole, hvor unge drenge og piger lærte at bukke og neje, blev den slags reverenser gjort grundigt til grin. Naturlighed var PH s religion og med tillid til, at mennesket spontant og ukunstlet kunne omgå hinanden. Man behøvede ikke former. De var tvungne og påduttede, som binder mennesker på mund og hånd. I dag er naturligheden blevet naturlig, men fremstår ikke så nem og ligetil, som PH s og Rousseaus disciple troede. For det var Jean- Jacques Rousseau, der mere end nogen anden trak tæppet væk under ordentligheden som norm. Rousseau troede på det naturlige menneske, og denne natur var så stærk og sund, at den kunne følges som ledetråd i opdragelsen og livet. Civilisation betød snærende bånd, kunstighed og vrang, men hvis mennesket blot kunne følge sin spontanitet, behøvede vi ikke de påduttende, ydre normer. Det er natur frem for kultur, følelse frem for pligt, og først og fremmest et slag mod alle ydre autoriteter. Alt, hvad jeg føler som godt, er godt. Og alt, hvad jeg føler som galt, er galt skulle Rousseaus valgsprog have været. Jeg et bygget op af følelser bliver enehersker. Rousseau, som ikke var nogen systematisk tænker, evnede at slå på stemninger, som var kongruente med en gryende tidsånd. Rousseauismen blev en bevægelse i Europa, som bjergtog sindene og ikke

7 mindst i bedre kredse. Den senere kong Frederik VI blev som ung prins opdraget efter rousseauske principper af kongehusets huslæge Struensee. I opdragelsesromanen Emile blev den frie opdragelse formuleret og virkede som et slag mod autoritet og sædvane. Og alle læsende kredse i Europa tog det til sig. I det østligste hjørne af Tyskland levede filosoffen Immanuel Kant, som blev voldsomt inspireret af Rousseau, så han afbrød sin daglige spadseretur for at læse Emile til ende. Men inspirationen er sværere at spore i Kant s liv og værker, der afspejler pligt, systematik og vilje til orden. I 1785 udgav Immanuel Kants det lille moralfilosofiske værk Grundlegung zur Metaphysik der Sitten. I værket foretager Kant et grundigt opgør med ydre former som kriterium på moral. Dyder og manerer og sædvaner, nytte og konsekvenser forviser Kant fra moralens sfære. De kan kun give legal og konform opførsel, men ikke være moralsk i den eksklusive forstand, som Kant definerer det moralske. Det moralske reserverer Kant til sindelaget eller den gode vilje og formulerer sig umisforståeligt eksplicit om, at virkningerne af den gode vilje aldrig kan influere på dens moralske værdi. Denne meget ekstreme prioritering af viljens moralske værdi er med til at underkende de middelbare, konventionelle normers værdi. Sæder (på tysk: Sitten) forvises således fra den moralske sfære, selvom Kant andetsteds lægger stor vægt på disse. Kant formulerer den moralske viljes autonomi. Den er sin egen lov, og den skal ledes af sin egen motivation. Kun når man handler autonomt, handles der moralsk eller frit, mens heteronome motiver som vane, opdragelse og nytte er ydre motiver, som krænker autonomien. Menneskets moralske autonomi, som for første gang formuleres eksplicit med Kant, er i første omgang en frigørelse fra moralens religiøse fundering, altså at begrunde moralen som Guds bud eller theonomisk. Men det bliver endnu mere en fremhævelse af det enkelte individ og dettes suveræne vilje som eneste bærer af moralsk værdi. Men også kombineret med mennesket som fornuftsvæsen, så mennesket qua sin fornuft kan indse, at den moralske handlen skal ske efter universaliserbare regler, altså at moral er en pligt, som alle kan og skal gøre. Og hvis vi handler moralsk, er vi med i et Formålenes Rige (Reich der Zwecke), hvor vi aldrig kan komme i konflikt qua moralske væsner, fordi vore handlinger vil være forenelige og universaliserbare. Kant begynder den udvikling, hvor moraliteten beror på det indre, intentionen, og får klar forrang for sædvanen, dyderne eller omgangsformen (legaliteten), der hermed forvises fra den praktiske filosofi. Kants filosofi inspirerede voldsomt i samtiden og prægede tidsånden i det, der kaldes den tyske idealisme. Denne idealisme stiller store krav til verden, fordi den begrunder den moralske værdi i noget andet end

8 den omskiftelige verden med sine tilfældigheder, følelser og fornemmelser. Kant selv var kompromisløs med at lade moralloven gælde uanset konsekvenserne. Den tyske digter Heinrich Heine så tydeligt den udvikling, som Kant satte i gang, og som for ham havde ødelæggende konsekvenser. Kant kaldte han for denne store ødelægger i tankens rige, som med hensyn til terrorisme langt overgår Maximilian Robespierre. Kant er en moralsk terrorist, en ødelægger og skarpretter i tankens rige, som i sin effekt langt overgår Robespierre. Kants fremhævelse af den gode vilje, mente Heine, blev dynamit for enhver fremtidig revolutionær bevægelse, og ansatsen føres videre af de næste tyske jakobinere, filosofferne Fichte og Schelling, der gennemfører revolutionen i tanken, før franskmændene bærer den ud i handling, ifølge Heine. Og profetien for fremtiden er dyster: der ville komme kantianere, som i fænomenernes verden ikke vil kende til nogen form for pietet, og som uden barmhjertighed med sværd og økse vil hærge vores europæiske liv, og som vil fjerne de sidste rødder til fortiden. Og efter Kant vil bevæbnede fichteanere træde ind på scenen, som i deres viljesfanatisme hverken kan bindes af frygt eller egennytte, da de lever i ånden. I øvrigt mente Heine, at den tyske revolutionære filosofi havde sine rødder i den tyske reformation, og trækker en linje fra Luther via Kant til den franske revolution. Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg, kalder Heine for Reformationens Marseillaise. Terror er med Kant gjort praktisk, sagde Hegel, der på mange måder er en diametral modsætning til Kant, selvom de begge normalt forstås som del af den tyske idealisme. For Hegel ser med mistro på Kants rigoristiske krav til moralen og er tilfreds med legale handlinger, altså at vi bare handler nogenlunde ordentligt uden at motivanalysere. For Hegel er Kants rene krav om sindelag alt for abstrakte, og sædelighed bliver for Hegel en forening af den subjektive gode vilje og den ydre, kulturelle eller objektive vilje. Fordringen om den rene moralitet står i modsætningen til dyden, siger Hegel klartskuende, der hermed sætter en modsætning op mellem den kantianske intention og det dyds- eller vanemæssige. Alene ødelægger den rene moralitet den etablerede socialitet. Hegel formår at forene kravet om sindelag med en hensyntagen til det kulturelt overleverede, det subjektive og objektive, og åndsbegrebet hos Hegel er den motor, der forener modsætninger og integrerer det personlige, ægteskabet og det samfundsmæssige. Det borgerlige samfund er for Hegel et samfund, hvor ånd og ethos forener menneskene og harmonerer forskellighederne. For forskelle er der. De er der hele tiden på markedspladsen, hvor sælger vil sælge dyrt og køber vil købe billigt. Og de er i politik, hvor kun en eller få kan få posterne, og kiv derfor hele tiden er tilstede.

9 Ånd (Geist) er et centralt begreb hos Hegel, som det er svært at forklare eller anskueliggøre. Ånden virker ved at integrere. Det tilsyneladende fremmede eller anderledes er altid kun et moment, som kan integreres. Modsætninger, som syner af meget i nuet, vil ånden eller kulturen forlige og forsone. I historiens forløb kan vi i hvert fald se, at hvad der for årtier eller hundrede år siden blev opfattet som store udfordringer eller umulige konflikter, kan eftertiden se tilbage på med langt større langmodighed. Så ånden forener modsætninger. Uden ånd var der ingen kultur og kulturen er langt stærkere, end vi ofte tror. Derfor er Hegel heller ikke individualist, fordi den enkelte er så præget af sin kultur og indgår fra sine første åndedrag og sine første ord i et intimt samspil med familien, kulturen og religionen. Hegel mener derfor heller ikke, at samfundet kan reduceres til formelle, indholdstomme regler eller rettigheder, der som et katalog ville kunne implementeres i ethvert samfund. Rettigheder og former er inkorporationer af specifik ånd og historie. Desværre viser Hegel sig at blive en parentes, for med Karl Marx og venstrehegelianerne op gennem 1800-tallet genoplives Kants sindelagsetik og transformeres til politiske former. Skellet mellem moralitet og legalitet, som står centralt hos Kant, bliver hos Marx og hans efterfølgere brugt som basis for kapitalismekritik. På markedet er motivet egennytte og profit. Profitmotivet kan aldrig være et moralsk motiv, selv om det er et rent og et af de eneste ikkebedrageriske motiver. Som allerede Adam Smith så præcist sagde, får vi kun vores mad ved at appellere til andres selviskhed, og kun tiggere vælger at lade sit liv bero på andres godgørenhed. Det er egennytten, der får samfundsmøllen til at dreje. Men inspireret af Kant opstår tanken med Marx og senere marxisme, at profitmotivet er et umoralsk og derfor forkert motiv. Mens det er moralsk godt at skænke eller forære hinanden gaver eller bytte i naturalier til gensidig tilfredsstillelse, bliver det at producere og handle for profittens og ikke behovets skyld et ondt princip. Det er ikke en korrekt tolkning af Kants moralfilosofi, men idehistorien er kendetegnet ved krogede virkningshistorier, hvor ansatser forstærkes eller fordrejes. I dette tilfælde findes kimen dog i Kants eget tankesystem. Så skellet mellem moralitet og legalitet omformes til skellet mellem brugsværdi og bytteværdi i marxismen. Det moralsk rigtige bliver at producere for behovene, altså direkte for at gøre godt for andre, mens det fordrejede og sekundære bliver at lade eksterne motiver som profit være bestemmende. Hermed gøres det samfund, som lader produktion og økonomi bestemme af behovene og ikke af profitten, til det moralske samfund. Og dette bliver udtryk for

10 Kants formålenes rige, hvor ingen er middel for andre, men alle mål i sig selv. Mens det profitstyrede samfund som det konforme, udvendige, der virker ved det utilsigtede og i hvert fald ikke kan besidde moralsk fortjeneste som et mål i sig selv. Der går groft sagt en linje fra Kants moralske ansatser i 1700-tallets slutning til planøkonomierne i det 20. århundrede, som var virkeliggørelsen af den samfundsvision, som ville frigøre mennesket og gøre det autonomt ved ikke at skulle trælle for profit og blive udbyttet af andre mennesker, men kunne deltage i formålenes rige, hvor alle arbejder universelt for det fælles bedste. For i Kants fornuftsmoral ligger også den opfattelse, at mennesker, der handler fornuftigt, aldrig vil kunne komme i konflikt med hinanden. For kriteriet på moral er universaliserbarhed og det moralske består i, populært sagt, at gøre det, som alle andre også ville, kunne og burde gøre. Skepsis over for det ideale er et godt, gammelt konservativt princip. For idealet eller det bedste bliver i praksis tit en fjende af det gode. Man vil for meget, og man vil det for kompromisløst. Igen består det gode i det rette mådehold. Et ordentligt, bestående samfund delegitimeres af utopiske forestillinger om et radikalt bedre samfund. Moraliseringen af en lang række samfundsforhold er i dag på dagsordenen. Markedet skal overreguleres af en række moralske fordringer, som det kommer frem i ønsket om CSR (Corporate Social Responsibility). Det anses ikke for tilstrækkeligt at holde sin kontrakt og svare enhver sit, men en lang række mere diffuse og sværere håndterlige værdier skal medinddrages. Med CSR findes der ikke noget moralsk frirum eller en værdimæssig indifferens, men værdier gennemsyrer helheden og skal som sådan stå til ansvar. Det samme med de sociale spilleregler, sædeligheden, som hvis de ses som moral, bliver udtryk for kynisme. Men de er ikke moral. Manerer og omgangsformer er regler på linje med sproglige regler, som det er værd at overholde og lægge vægt på, hvis man vil høre til i et fællesskab. Ingen er juridisk eller moralsk forpligtet på at tale og skrive korrekt dansk, men det er klogt at bestræbe sig på, hvis man vil gøre sig i et dansk fællesskab. Ingen er juridisk eller moralsk forpligtet på at hilse, vise hensyn og opføre sig høfligt, men det er klogt at gøre, hvis man vil deltage i samfundet. Hvad er klogt at gøre? Klogskab er oprindelig en klassisk dyd, phronesis kaldte Aristoteles den, som mere handler om, hvordan tingene virker i praksis, end hvad der i værdimæssig eller moralsk forstand er korrekt. Klogskabens forrang betyder, at den gode hensigt og gode mening ikke er tilstrækkelig, hedder det ifølge Thomas Aquinas.

11 Men den gode hensigt i form af godhed, en abstrakt menneskeret eller det humanitære har været med til at ryste tidligere klogskabsregler og i sin effekt underminere det borgerlige samfund. Den, der vil gøre samfundet til et paradis, gør det til et helvede. Hvor klogskabsregler regner med det onde, og regner med omgåelsen, udnyttelsen og free-ridet, er den dominerende tendens blandt lovgivere i nutidens politik et ønske om at være gode. Ifølge David Hume bør vi i politik altid betragte mennesket som en bedrager, ikke fordi mennesker er bedragere, men som en forholdsregel. Det gælder i vid udstrækning i dag om at demoralisere samfundet og lade det virke ved sine egne principper. Og så bestræbe sig på at handle moralsk i privatsfæren. Og igen for ikke at blive misforstået betyder det ikke, at man må handle umoralsk i borgerligheden og lyve og røve, minimaletikken gælder altid, men at yderligere moralske krav i form af værdier af generel art fungerer kontraproduktivt, hvis de blev fulgt. Frihed fungerer kun under former, ligesom forfatninger skrives og vedtages for at sikre frihedsrettigheder. En grundlov, der skal sikre borgernes frihed, gør det ved at binde politikerne. Franskmanden Alexis de Tocqueville har indsigtsfuldt beskrevet formernes nødvendighed i et frit samfund. Mennesker i demokratiske samfund forstår ikke nytten af former, skrev Tocqueville i 1830erne, de føler en instinktiv foragt for dem. Former møder de med fordømmelse og ofte også med had, da de almindeligvis ikke søger andet end den lette og hurtige tilfredsstillelse. Men ønsket om direkte at ville opnå det nyttige og gode, er farlig for friheden, mente Tocqueville: Den indvending, som demokratiske mennesker har overfor former er den samme, som gør former så nødvendige for frihed. For deres vigtigste fortjeneste er at skabe en barriere mellem den stærke og den svage, den regerende og folket, at tøjle den ene og give den anden mulighed for at orientere sig. Former bliver mere nødvendige i samme udstrækning, som regeringen bliver mere aktiv og magtfuld. Så former, både som rettigheder og omgangsformer, er faktisk meget nyttige. At behandle andre med respekt og som selvstændige ansvarlige individer er at gøre dem til frie og selvstændige individer. Jeg føler mig mere fri og respekteret ved at tituleres De end du. Ordentlig opførsel og forudsigelige former er betingelsen for et stærkt og selvforvaltende civilsamfund. Mens statens ekspansion, der tager ansvaret fra folk, tenderer mod infantilisering. Eller sagt lidt mere konservativ af Edmund Burke i 1791:

12 Mennesker er kvalificeret til civil frihed i samme omfang, som de er i stand til at lægge moralske bånd på deres begær og lyster, i samme omfang som deres kærlighed til retfærdighed står over deres grådighed, i samme omfang som deres soberhed og forståelse står over deres forfængelighed og stolthed, i samme omfang som de er i stand til at lytte til kloge og vise råd frem for til opblæsthed og overdrivere. Samfundet kan ikke opretholdes, uden at der regnes med en kontrollerende magt over viljen og begæret. Og jo mindre der er af det indefra, des mere må der være udefra. Det er givet med verdens indretning, at mennesker med et umådeholdent temperament ikke kan være frie. Moralske fordringer er ikke altid godt. Hvis moralen strækkes ud til områder, hvor den ikke hører hjemme, får det negative konsekvenser. Som det siges i udtrykket: vejen til helvede er brolagt med gode forsætter. Så moral er som så meget andet underlagt faldende grænsenytte: moralske fordringer kan ikke forceres og forøges og proportionalt forvente et bedre samfund. Moral er derfor også et spørgsmål om mådehold og situationsfornemmelse. Der findes amoralske områder, adiafora, hvor næstekærlighedens og barmhjertighedens moral får kontraproduktive tendenser, hvis de udstrækkes dertil. Til disse hører samfundets omgangsformer og manerer, det man i ældre tid kaldte sædelighed, og den økonomiske sfære, hvor vi lader egennytten være ledende. Det er derfor kritisabelt, når moralsk stillingtagen overtrumfer markedet og manererne.

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26 1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. november 2015 Kirkedag: Sidste søndag i kirkeåret/a Tekst: Matt 25,31-46 Salmer: SK: 568 * 276 * 370 * 278 * 277,4 * 431 LL: 568 * 276 * 278 * 277,4

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl. 10.00. Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. I den uge,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tekster: 1 Mos 50,15-21, Fil 1,6-11, Matt 18,21-35

Tekster: 1 Mos 50,15-21, Fil 1,6-11, Matt 18,21-35 Tekster: 1 Mos 50,15-21, Fil 1,6-11, Matt 18,21-35 15 Op al den ting 300 Kom, sandheds Ånd! 696 Kærlighed er lysets kilde 695 Nåden hun er af kongeblod 438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn 375 Alt står

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

1. ebogsudgave 2016 Filversion 1.01 ISBN ISBN (trykt bog)

1. ebogsudgave 2016 Filversion 1.01 ISBN ISBN (trykt bog) Eiler Jensen: HVAD ER MENINGEN? Livsfilosofi og etik i udskolingen Haase Forlag A/S og Eiler Jensen 2015 Forlagsredaktion: Mette Viking Omslag og grafisk tilrettelægning: Kit Hansen, med forsidefigur nederst

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen 1 3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen Vi er dybt inde i fastetiden og nået frem til den

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192 Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvordan lærer man Gud at kende?

Hvordan lærer man Gud at kende? 1 Andagt 1-59 Hvad ved du om Gud? Gud har skabt verden, og han har skabt dig. Han kan alt og er helt perfekt. Han har altså ingen fejl. Gud interesserer sig for dig, fordi han elsker dig. Men der er et

Læs mere

Vi er alle med i de skyldiges fællesskab. Prædiken til den 23. juni 2013. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født

Vi er alle med i de skyldiges fællesskab. Prædiken til den 23. juni 2013. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født Vi er alle med i de skyldiges fællesskab Prædiken til den 23. juni 2013 Dagen der også hedder 4. søndag efter trinitatis. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født Teksten der prædikes over: Dette

Læs mere

Søndag seksagesima 2015 Hurup

Søndag seksagesima 2015 Hurup Søndag seksagesima 2015 Hurup Markus 4, 1-20 Herre, lær mig at lytte til det, du vil med mig, og gør mig fri af det, som binder mig til mit eget. AMEN Moar! kaldte den ene af drengene. Mor var ude i køkkenet.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere