En fælles etik for livets befrielse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fælles etik for livets befrielse"

Transkript

1 Lissi Rasmussen En fælles etik for livets befrielse Den danske tegner, Storm P lavede engang en tegning af en lille nedtrykt mand, der sukkende siger: Alle tænker kun på sig selv. Det er kun mig, der tænker på mig. Den replik er kendetegnende for mennesker i Danmark i dag. Og det kunne tilføjes: "Etik noget, der foregår inden i mig selv. Jeg er uafhængig og vil klare mig selv." Derfor bliver mange mennesker depressive og angste. Man kan ikke være etisk alene. Etik må udfolde sig mellem mennesker og ikke inden i det enkelte menneske. Den er limen i et samfund, der får det hele til at hænge sammen. Hvis vi ikke har ansvar og etik, så falder det hele fra hinanden. Derfor er det vigtigt at stille spørgsmålet om en fælles etik i et på én gang individualiseret og pluralistisk samfund - en etik, der kan danne grundlag for fælles løsninger af de etiske spørgsmål og norm for en harmonisk sameksistens på trods af forskelle. Etik og moral Både det græske ord: ethos, og det latinske ord: mos, hvoraf henholdsvis etik og moral er afledt, betyder: skik og sædvane. Derfor kan det være vanskeligt helt klart og konsekvent at skelne mellem etik og moral. Men som regel bruges ordet etik i en mere omfattende betydning om et menneskes holdning til andre, mens man med ordet moral i første række sigter til bestemte forskrifter eller bud. Ethvert samfund har et sæt moralregler, hvormed samfundet værner sig selv og den enkelte mod overlast og opløsning. Nogle af reglerne er udmøntet i love, og den, der overtræder disse love, straffes. Det gælder f.eks., hvis man tager et andet menneskes liv eller forgriber sig på en andens ejendom. Andre moralregler er uskrevne, men hører med til det samfund, vi fødes ind i. Dem oplæres vi i fra barnsben, og efterhånden bliver de en del af os selv. Moralregler er således ikke medfødte, og de har heller ikke det samme indhold til alle tider og alle steder. For eksempel betyder de ti bud ikke det samme for kristne, som de gjorde for jøderne. Det grundlæggende i alle moralregler er dog en forståelse af, at vi ikke kan behandle andre mennesker, som det passer os, og herudfra må hver generation udforme sine moralnormer. Og gør det også! Vore etiske tanker og moralske regler har traditionelt bygget dels på erfaring - vores erfaring af verden, som den er præget af både strukturel og personlig ondskab og godhed - dels på religionens og samfundets fortællinger og traditioner. Efterhånden er den religiøse ramme for etikken blevet fjernet, og traditionelle værdier er i opløsning. Dermed er også etikkens og moralens indhold blevet ændret. Det er nu mennesket selv, der afgør, hvad der er etisk gyldigt.

2 Ingen udefra skal bestemme det. Ingen skal bestemme over mig undtagen mig!! Det medfører næsten automatisk, at man kommer til at tænke i rettigheder i stedet for i pligter. Pligtetikken forsvinder. I fokus sættes individets egeninteresse. Strengt taget besvares alle etiske spørgsmål ud fra følgende.: Hvad får jeg ud af det? Omsorgen for selvet går forud for omsorgen for medmennesket. Fornyet interesse i etik Der tales meget om etik i dag. Som avislæser støder øjnene gang på gang på overskrifter og artikler, der handler om etik. Vi skal sørge for, at pensionskasserne foretager etiske investeringer, og at firmaer og banker opstiller etiske regnskaber. Da Nyrup trådte til som statsminister i 1993, bebudede han kækt, at 90 erne ville blive etikkens årti, - også i politik. Den moralske habitus skulle strammes op, og vi skulle nu begynde på et anstændighedens årti. Sagde han - - og fik ret. I hvert fald taler vi utroligt meget om det, og nedsætter etiske råd på mange felter. For eksempel har Folketinget nedsat et Etisk Råd. Pressen har et råd til at vurdere presse-etik, og de læge-etiske komiteer skal rådgive læger og beslutningstagere om en påtænkt forskning nu også er etisk forsvarlig. Vi har løbende debat om gen-teknologi. Vi hører, at det ikke længere er etisk korrekt at være uøkologisk, og derfor forsøger mange handelskæder at godtgøre, at de virkelig tager hensyn til miljøet i deres valg af varer. Ofte fortæller tv-indslag og avisrapporter historier, der igen rejser etiske overvejelser og spørgsmål. De fleste etiske diskussioner, der har været på dagsordenen i de senere år, er opstået på baggrund af eksempler og enkelthistorier, der har været fremme i medierne. Også det enekelte menneske spørger efter etik - noget at orientere sig ud fra i en uoverskuelig verden. Hvorfor nu denne nye store interesse for etik? Det kræver nok flere svar. For det første er der opstået nye muligheder og problemer, som tidligere generationer ikke blev stillet ansigt til ansigt med. Videnskaben og teknikken har sat os i stand til at gøre meget mere end tidligere, som f.eks. udvikling af atomkraft, terapeutisk kloning, indgreb i menneskets arvemasse, ægscreening, organtransplantation osv osv. Alle disse nye muligheder foranlediger en række grundlæggende etiske spørgsmål om, hvad et menneske er. Hvor går grænsen for brugen af den teknologiske udvikling? Hvad kan der ske, når alle disse kræfter slippes løs? Har vi overblik over de mulige konsekvenser af menneskers indgreb i egen natur? Også spørgsmål om vores brug/misbrug af naturen er blevet mere akut. For det andet er der som ovenfor nævnt sket en verdsliggørelse og individualisering af etikken. Vi har lidt et føleligt traditions- og religionstab og er dermed ikke så godt rustet til at svare på etiske spørgsmål. Disse spørgsmål finder nemlig ikke længere noget sted, hvor de kan udtrykkes kollektivt, men henvises til privatlivets sfære og den enkeltes dømmekraft. De besvares ikke

3 længere af troen eller traditionen, men mennesker står alene med det at skulle vælge eller konstruere en etik. Globaliseringen og informationssamfundet har medført et funktionalistisk menneskesyn, hvor det gælder om bestandigt at opfylde sine egne behov. Ikke bare livet, men også etikken er blevet et individuelt projekt, som man selv konstruerer. Man ser ikke sig selv som en del af en helhed, der sætter mål og mening for tilværelsen og viser, hvilken etik, der bør være gældende. Etikken, værdierne vælges ud fra egne behov. Den er ikke sat af en autoritet. Man elsker ikke næsten, fordi det er en forpligtelse, der er nævnt i Bibelen eller Koranen, men fordi man selv har behov for det eller får en oplevelse ved det. Man føler sig ikke forpligtet på fællesskabet, fordi fællesskabet har brug for en, men fordi man selv har behov for det - for en tid i hvert fald. Også i politikken er det snarere magtbegær og egeninteresse, der styrer engagementet end det er ideologi eller etik. De hurtige samfundsændringer og "information-overload" kan gøre livet uoverskueligt og stresset. De har medført stor frihed og store muligheder for den enekelte, men også risiko for tab af mellemmenneskelig kontakt, med deraf følgende ensomhed, fremmedgørelse og identitetsproblemer. Præstationskravene på arbejdspladserne bliver større, hvilket fører til stress, bekymringer og udbrændthed. Man bliver derfor nødt til at standse op og gå i dybden med livet - og dermed også med etiske værdier. For det tredje er religion paradoksalt nok ved at dukke frem igen, samtidig med at der er en søgen efter fællesskab som alternativ til den rodløshed og ensomhed, mange oplever. Der lever nu også mennesker i Danmark med en anden religiøs og kulturel baggrund og ofte med en anden og mere kontant opfattelse af, hvad etik er. Den religiøse etik er for disse mennesker ofte identitetsdannende. Det betyder, at spørgsmålet om, hvilken etik der skal være gældende ikke længere er så enkelt at besvare, samtidig med at det i mødet med mennesker med en anden etnisk baggrund end ens egen bliver vigtigere at klargøre, hvilke værdier man selv har, hvilken etik man går ind for. Islam og kristendom - etiske religioner Både i Bibelen og i Koranen er Guds ord ikke blot en begrebsmæssig kommunikation, men en skabende begivenhed, der kræver lydig deltagelse. Fælles for kristne og muslimer er det derfor, at etikken er sat af en autoritet udenfor mennesket selv. Guds vilje og hensigt er i centrum, Både jødedom, kristendom og islam definerer det menneskelige-guddommelige forhold i etiske termer. Tro og handling hører sammen. Troen forpligter både i forhold til Gud og i forhold til andre mennesker. Da hele livet er skabt af og tilhører Gud, er der et fælles ansvar overfor Gud. Det er ikke lige meget, hvordan vi behandler andre mennesker, hvordan vi lever vort liv med

4 hinanden. I islam afspejler de fem søjler dette samspil mellem tro og etik. De underbygger individets ansvarsforståelse. I kristendommen er det næstekærlighedsbuddet, Jesu person og liv, der er den etiske rettesnor. Det er heller ikke lige meget, hvordan vi behandler resten af skabelsen, naturen, som vi kun har til låns, ligesom livet, ejendom, ja hele jorden (se forrige bidrag). Tilintetgøres naturen, tilintetgør vi os selv. Derfor må den omgås med varsomhed og omtanke. Naturen har etisk betydning i sig selv og eksisterer ikke kun for at tilfredsstille menneskets umættelige begær. Der er grænser for, hvor langt vi kan gå i vores teknologiske udvikling, i vores udnyttelse af naturen. Mennesket er ifølge kristendom og islam skabt af Gud med en etisk indsigt, dvs. evnen til at skelne mellem godt og ondt, mellem hvad Gud ønsker og ikke ønsker. Det er skabt til fællesskab med Gud. Derfor er der en fælles respekt for menneskelivet. Mennesket har således fået både muligheder og begrænsninger. Det har muligheder i kraft af, at det er skabt som Guds forvalter af jorden. Ifølge den gammeltestamentlige skabelsesberetning er mennesket skabt i Guds billede - en tanke, der ikke ligger så langt fra den koranske opfattelse, at mennesket ved skabelsen blev indåndet Guds ånd og derved fik visse egenskaber, der gør det til noget specielt, nemlig intelligens, fri vilje, talen - egenskaber, som kun Gud har i absolut forstand. Mennesket skal repræsentere sin skaber og afspejle hans kvaliteter. Det er det, der ligger i kalif-tanken (forvalterskab). Ifølge kristendommen er mennesket sat til at afspejle Guds kærlighed overfor andre mennesker. Det afgørende er dog her, at det ligger i skabelsesforståelsen og menneskesynet i begge religioner, at mennesket så at sige er "helligt materiale". Der kan ikke skaltes og valtes med menneskeliv. Samtidig har mennesket en klar forpligtelse overfor hele jordkloden og overfor andre mennesker. Jesus viser for kristne, og Koranen for muslimer, hvad der er menneskets bestemmelse og Guds krav til os - hvad det indebærer at være menneske i forhold til Gud og til medmennesket. Da mennesket er skabt af Gud, kan der ikke være tale om et tingsliggjort, mekanisk forhold, men om et etisk forpligtet forhold. Heraf følger, at alle mennesker er ligeværdige. Områder for en fælles etik På baggrund af ovenstående fremkommer fire hovedområder, hvor en fælles etisk holdning gør sig gældende for kristne og muslimer, om end den teologiske motivation undertiden er forskellig. Det er alle områder, der alle drejer sig om helt væsentlige og dramatiske udfordringer i vores verden. 1.Naturens, verdens, menneskehedens bevarelse. I begge religioner er der en begrundelse for kampen mod ødelæggelse af naturen - mod det utilitaristiske og materialistiske syn, der har

5 domineret den vestlige kultur og skabt økologisk krise. I begge religioner fordømmer Gud misbrug af skabelsen - et misbrug, der bygger på grådighed og ikke behov. Vi ser konsekvenserne af dette misbrug i form af klimaforandring, oversvømmelser, AIDS, Ebola, kræft, kogalskab etc. Naturen slår igen, når den presses (se også forrige bidrag). Begge religioner har et helhedssyn på det, Gud har skabt. Tawhid-begrebet (enhed) udtrykker klart denne sammenhæng og totalitet i universet og enheden mellem fortid, nutid og fremtid. Ødelægger vi naturen, bryder vi enheden og gør nutiden absolut uden hensyntagen til fremtiden. Skaberværket er givet som en tillid fra Gud og er derfor ikke noget individs, nogen gruppes eller generations ejendom. Vi er ansvarlige for brug eller misbrug af denne tillid. Bryder vi den, truer vi skaberværket i vort forsøg på at gøre os selv til gud uden respekt for de gudgivne grænser. 2. Bioetik. Der er ud fra det ovenfor beskrevne skabelsessyn enighed om, at videnskab og bioteknologisk udvikling må forholde sig til menneskets værdighed, livets ukrænkelighed og skabelsens integritet. Forandres grundlæggende livsprocesser som når man f.eks. gennem genteknologi vil forandre menneskers arveanlæg og gennem menneskekloning skabe kopier af mennesker, så griber man ind i den skabelsesproces, som er underlagt Guds vilje og skabelsesorden. Bindes det menneskelige livs opståen til en rent teknisk-medicinsk procedure, er der fare for at det menneskelige livs tilblivelse kommer i et spændingsforhold til dets grundlæggende gudgivne bestemmelse. 3.Ligeværdighed og fred mellem mennesker. Der er et fælles syn på menneskeligt liv som Guds gave. Derfor er alle mennesker ligeværdige - uanset religion, køn, race, sprog og social stilling. Store forskelle mellem menneskers levevilkår er for både kristne og muslimer uetisk. Diskrimination, racisme, ulige arbejdsforhold, undertrykkelse af mennesker kan ikke accepteres. Den voksende ubalance i magtforholdet i verden mellem nord og syd, det ensidigt strukturerede verdenssyn, hvor økonomisk magtfulde gruppper ikke er villige til at dele med dem, der er mindre magtfulde, er i modstrid med menneskers ligeværd som skabt af Gud. Hvor mennesker nægtes værdighed, er også resten af skabelsen nægtet værdighed. Respekten for skabelsens gave, snarere end økonomisk vækst og profit, må have en central plads i verdenspolitik og -økonomi. Der findes ingen lære om menneskerettigheder i Koranen eller i Bibelen. Der er i kristendommen en begrundelse i form af religionsfrihed og ligeværd. Som det fremgår ovenfor i bidrag 8, er der også i Koranen en række relevante principper og værdier, der er forenelige med FNs menneskerettighedskonventioner (f.eks.s.2,275; 10,99). For begge gælder det dog, at mennesker ikke kun har rettigheder, men også pligter,. Derfor er der en fælles kritik af, at menneskerettigheder i for høj grad tager udgangspunkt i individet og ikke i fællesskabet og i

6 Guds vilje. Frihed medfører ansvar for den enkelte og dermed også pligter i forhold til fællesskabet. I begge religioner gælder det endvidere, at Gud kræver retfærdighed og siger nej til undertrykkelse. Fred er et centralt begreb både i islam og kristendom. Dette videreføres nedenfor. 4. Omsorg for medmennesket. Enhver religion bærer i sig tanken om omsorg for medmennesket. I kristendommen står kravet om næstekærlighed helt centralt. I den største af Jesu taler, nemlig i bjergprædikenen (Mt.5-7) sammenfatter Jesus alle bud i dette ene: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, sjæl, styrke og sind, - og din næste som dig selv. Det betyder, at et menneske i hver enkelt situation ansvarligt må skønne, hvad kærligheden kræver og handle derefter. Buddet handler ikke bare om kærlighed til de nærmeste, familie og venner, trosfæller eller landsmænd, men også om kærlighed til fjenderne. Den kristne etik er samlet i dette bud, som Jesus levede efter i sit liv og stadfæstede i sin død. Derfor er det den kristnes opgave at være Kristi sande efterfølgere, dvs. tage korset op og følge Kristus - om det så betyder lidelse for andres skyld. For muslimer gælder det om at vie hele sit liv til at være Guds tjener (abd), dvs. leve for Gud og for andre mennesker. Her nævnes specielt de fattige, forældreløse og trængende. En fælles befrielsesetik Kristen befrielsesteologi opstod i 1960erne indenfor den katolske kirke i Latinamerika og har senere fået forskellige udformninger i opbruds- eller ombrudssituationer i Afrika og Asien, f.eks. sydafrikansk befrielsesteologi, palæstinensisk befrielsesteologi, amerikansk Black Theology, asiatisk vandbøffelteologi og koreansk Minjung teologi. 1 Fælles for befrielsesteologien er, at den tager udgangspunkt i den konkrete og dermed også politiske hverdag. Der er en opfattelse af, at det kristne frelsesbudskab ikke kun handler om befrielse fra abstrakt synd, men konkret fra fysisk lidelse, undertrykkende økonomiske og politiske strukturer og økologisk katastrofe. Det er et budskab om det frembrydende Gudsrige, som var det centrale i Jesu forkyndelse, til frihed for de små i samfundet, de marginaliserede, fattige og forsvarsløse. Det kristne budskab har således politiske konsekvenser. Det fører til ændring af den virkelighed, vi lever i. Korset har en kritisk funktion og udtrykker de magtesløses magt - et alternativ til de politiske magthaveres herredømme. Jesus tog parti for de undertrykte, fattige, nødlidende, for livet mod døden, imod de stærke og undertrykkernes magtmisbrug. 1 Se f.eks. George C.L. Cummings, A common journey. Black Theology (USA) and Latin American Liberation Theology. Maryknoll 1993; Walter Altmann, Luther and Liberation. A Latina American Perspective. Minneapolis

7 Den menneskelige erfaring og religiøse tradition må læses sammen dialektisk. Det betyder, at de bibelske skrifter må genlæses i lyset af erfaringen, den aktuelle situation. Der må finde en teologisk bearbejdelse sted af begivenhederne. Flere moderne muslimske intellektuelle har talt eller taler for en islamisk befrielsesteologi, som f.eks. Farid Esack (Sydafrika), Hassan Hanafi (Egypten), Abdul-Karim Soroush (Iran), Mehdi Bazargan (Iran), Isma'il Raji al Faruqi (Palæstina), Abdurrahman Wahid og Nurcholish Majid (Indonesien). 2 Også Ali Shari'ati (Iran) har hævdet, at der var brug for en islamisk befrielsesteologi. 3 Farid Esack er den, der mest systematisk har udfoldet en befrielsesteologi ud fra den sydafrikanske apartheid-situation. Esack henter inspiration fra Koranen og profeternes kampe for udfrielse fra en vanskelig situation. 4 Begreber som taqwa (fromhed, integritet, bevidsthed om Guds tilstedeværelse) og tawhid (Guds enhed), der udtrykker en udelt Gud for en udelt menneskehed, står centralt i Esacks befrielsesteologi. Forbindes disse to begreber, medfører de et uundvigeligt ansvar overfor Gud og menneskeheden, der har sociologiske implikationer. Også begreber som adl og qist (retfærdighed og balance) er centrale begreber. 5 Både for Esack og Hanafi er jihad det helt afgørende begreb til beskrivelse af en befrielsesetik. Jihad s vigtigste betydning er en "bestræbelse" på at transformere sig selv og samfundet, at anstrenge sig til det yderste for at overvinde egne svagheder og bekæmpe det, der er i modstrid med Guds åbenbarede vilje, dvs. uretfærdighed, undertrykkelse, tyranni, vold og magtudøvelse i guds navn. Jihad efterfølges oftest af udtrykket "på Guds vej" eller "for Guds sag". Det vil sige, at den må finde sted uden tanke for selvisk gevinst, for selvinteresser. Det er en kamp til andre menneskers fordel, en kærlighedsfyldt indlevelse i alt det skabte. 6 Ikke blot moderne muslimske "befrielsesteologer" tillægger jihad en central etisk betydning. Det gør også teologer som f.eks. Sayyid Abul Aala Maudoodi og Muhammed Tahir ul-qadri. Begge definerer jihad som kampen for at fremme det gode og destruere det onde, for skabelse af 1992; Stephen B.Bevans, Models of contextual Theology. Maryknoll 1992; James Cone, Black Theology and black Power. N.Y 1969; Enrique Dussel, Ethics and Community. Maryknoll Se f.eks. Charles Kurzman (ed.), Liberal Islam. A sourcebook. Oxford Un.Press Abdallah Saeed, Ijtihad and Innovation in Neo-Modernist Islamic Thought. Islam and Christian-Muslim Relations vol.8, nu.3, Oct Ali Shari'ati, Humanity and Islam, Liberal Islam (note 2) p ; On the Sociology of Islam. Berkeley Farid Esack, Qur'an, Liberation & Pluralism. An Islamic Perspective of Interreligious Solidarity against Oppression. Oxford 1997, p Esack op.cit. p Se endvidere Isma'il Raji al Faruqi, Tawhid: Its relevance for thought and life. International Islamic Federation of Student Organizations, Malaysia 1983.

8 harmoni og fred mellem mennesker, fjerne modsætninger mellem dem - i virkeligheden det modsatte af "hellig krig" (harb muqaddasa), som ofte misbruges til at legitimere krig. 7 Jihadbegrebets betydning og den kristne Gudsrigestanke ligger her tæt op ad hinanden. Gudsriget er der, hvor Guds vilje sker, og udgør en fornyelse af verden. Jihad finder sted, og Gudsriget er, hvor mennesker befris fra undertrykkelse og nedværdigelse, og det gode, harmonien og freden skabes. Befrielsesteologi og interreligiøs solidaritet Esack og Hanafi ser begge befrielsesteologien som en fælles grund for kristne og muslimer til befrielse af alle mennesker for at implementere Gudsriget, retfærdighed og menneskelig værdighed. 8 Det samme gør flere kristne befrielsesteologer som f.eks. Desmond Tutu, Naim Stifan Ateek. 9 Esacks erfaringer med samarbejde med kristne i den sydafrikanske frihedskamp har lært ham, at af den egentlige jihad, befrielseskampen opstår en pluralistiske teologi, en interreligiøs solidaritet for fred og retfærdighed for alle Guds folk. Jihad betyder nemlig også befrielse fra religiøs arrogance til indbyrdes forståelse og accept af anderledes troende, samtidig med en stærk erfaring af, hvad troens indhold virkelig er og betyder i ens liv. Med inspiration fra kristen og islamisk befrielsesteologi kan man således tale om en fælles befrielsesetik for kristne og muslimer og om dialogen som en fælles befrielseshandling - en diapraksis. 10 Foruden de fem nævnte overvejende globale områder kan en sådan fælles etik i dansk sammenhæng, i nærmiljøet motivere en fælles kamp for befrielse fra dyrkelse af individet, forbrugets og velværets imperium, diskrimination, fremmedhad, fordomme, globaliseringsangst, ensomhed, magtbegær etc. til bevarelse af fællesskaber og fornuftig sameksistens. Det er en fælles etik, der befrier os fra veje, der fører til gensidig mistro og konflikt til sammen at finde veje, der fører til liv, gensidig tillid og fællesskab. Den peger på, at jeg ikke blot skal tænke på mig selv, men at meningen med livet går gennem medmennesket og sammen med medmennesket. 6 Esack op.cit. p Hassan Hanafi, Theory and Practice of Liberation at the End of the XXth Century. Brussels Sayyid Abul Aada Mawdoodi, Jihad in Allahs Cause. The muslim World League journal vol.14, no.4, 1986 p.16). Muhammad Tahir ul-qadri, Quranic Concept of Human Guidence. Lahore. 8 Hassan Hanafi, Islam, Religious dialogue and Liberation Theology, CSIC Papers, Birmingham July 1997 og Esack op.cit. p.. Også for Al-Faruqi ligger indgangen til dialog i praksis, i etikken. Isma'il Raji al-faruqi, Trialogue of the Abrahamic Faiths. Brentwood Naim Stifan Ateek, Justice and Only Justice. A Palestinian Theology of Liberation. Maryknoll Naim S.Ateek/Marc H.Ellis/Rosemary Radford Ruether (red.), Faith and the Intifada. Pakistan Christian Society. 10 Om "diapraksis" se min disputats, Rasmussen 1997.

9 Det er vore erfaringer i Islamisk-Kristent Studiecenter, at en sådan fælles etik må erkendes, udvikles og testes gennem dialog. Det er i dialogen, etiske værdier flyttes fra det private, fra menneskets indre til det fælles rum, det mellemmenneskelige. Her synliggøres de værdier og den etik, der er fælles. Det tydeliggøres, at der er et fællesskab til gensidig inspiration og berigelse.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. Palmesøndag II 20. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 84 Gør døren høj 57 Herre, fordi du 151 Med sin alabasterkrukke 380 Op dog, Zion 217 Min Jesus lad 173 Ét vidste han Bøn: Vor Gud og far Giv os del i

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Religionskritik som dialog i praksis Kristendom og islam Lissi Rasmussen

Religionskritik som dialog i praksis Kristendom og islam Lissi Rasmussen Religionskritik som dialog i praksis Kristendom og islam Lissi Rasmussen Den videnskabelige religionskritik har overvejende været metodisk og principiel og har ikke altid haft blik for religion som en

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUDS HISTORIE Gud har skabt verden og har givet mennesket en helt særlig plads i skaberværket. Han elsker alle mennesker og vil os alt godt. Han

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl. 10.00. Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. I den uge,

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere