En fælles etik for livets befrielse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fælles etik for livets befrielse"

Transkript

1 Lissi Rasmussen En fælles etik for livets befrielse Den danske tegner, Storm P lavede engang en tegning af en lille nedtrykt mand, der sukkende siger: Alle tænker kun på sig selv. Det er kun mig, der tænker på mig. Den replik er kendetegnende for mennesker i Danmark i dag. Og det kunne tilføjes: "Etik noget, der foregår inden i mig selv. Jeg er uafhængig og vil klare mig selv." Derfor bliver mange mennesker depressive og angste. Man kan ikke være etisk alene. Etik må udfolde sig mellem mennesker og ikke inden i det enkelte menneske. Den er limen i et samfund, der får det hele til at hænge sammen. Hvis vi ikke har ansvar og etik, så falder det hele fra hinanden. Derfor er det vigtigt at stille spørgsmålet om en fælles etik i et på én gang individualiseret og pluralistisk samfund - en etik, der kan danne grundlag for fælles løsninger af de etiske spørgsmål og norm for en harmonisk sameksistens på trods af forskelle. Etik og moral Både det græske ord: ethos, og det latinske ord: mos, hvoraf henholdsvis etik og moral er afledt, betyder: skik og sædvane. Derfor kan det være vanskeligt helt klart og konsekvent at skelne mellem etik og moral. Men som regel bruges ordet etik i en mere omfattende betydning om et menneskes holdning til andre, mens man med ordet moral i første række sigter til bestemte forskrifter eller bud. Ethvert samfund har et sæt moralregler, hvormed samfundet værner sig selv og den enkelte mod overlast og opløsning. Nogle af reglerne er udmøntet i love, og den, der overtræder disse love, straffes. Det gælder f.eks., hvis man tager et andet menneskes liv eller forgriber sig på en andens ejendom. Andre moralregler er uskrevne, men hører med til det samfund, vi fødes ind i. Dem oplæres vi i fra barnsben, og efterhånden bliver de en del af os selv. Moralregler er således ikke medfødte, og de har heller ikke det samme indhold til alle tider og alle steder. For eksempel betyder de ti bud ikke det samme for kristne, som de gjorde for jøderne. Det grundlæggende i alle moralregler er dog en forståelse af, at vi ikke kan behandle andre mennesker, som det passer os, og herudfra må hver generation udforme sine moralnormer. Og gør det også! Vore etiske tanker og moralske regler har traditionelt bygget dels på erfaring - vores erfaring af verden, som den er præget af både strukturel og personlig ondskab og godhed - dels på religionens og samfundets fortællinger og traditioner. Efterhånden er den religiøse ramme for etikken blevet fjernet, og traditionelle værdier er i opløsning. Dermed er også etikkens og moralens indhold blevet ændret. Det er nu mennesket selv, der afgør, hvad der er etisk gyldigt.

2 Ingen udefra skal bestemme det. Ingen skal bestemme over mig undtagen mig!! Det medfører næsten automatisk, at man kommer til at tænke i rettigheder i stedet for i pligter. Pligtetikken forsvinder. I fokus sættes individets egeninteresse. Strengt taget besvares alle etiske spørgsmål ud fra følgende.: Hvad får jeg ud af det? Omsorgen for selvet går forud for omsorgen for medmennesket. Fornyet interesse i etik Der tales meget om etik i dag. Som avislæser støder øjnene gang på gang på overskrifter og artikler, der handler om etik. Vi skal sørge for, at pensionskasserne foretager etiske investeringer, og at firmaer og banker opstiller etiske regnskaber. Da Nyrup trådte til som statsminister i 1993, bebudede han kækt, at 90 erne ville blive etikkens årti, - også i politik. Den moralske habitus skulle strammes op, og vi skulle nu begynde på et anstændighedens årti. Sagde han - - og fik ret. I hvert fald taler vi utroligt meget om det, og nedsætter etiske råd på mange felter. For eksempel har Folketinget nedsat et Etisk Råd. Pressen har et råd til at vurdere presse-etik, og de læge-etiske komiteer skal rådgive læger og beslutningstagere om en påtænkt forskning nu også er etisk forsvarlig. Vi har løbende debat om gen-teknologi. Vi hører, at det ikke længere er etisk korrekt at være uøkologisk, og derfor forsøger mange handelskæder at godtgøre, at de virkelig tager hensyn til miljøet i deres valg af varer. Ofte fortæller tv-indslag og avisrapporter historier, der igen rejser etiske overvejelser og spørgsmål. De fleste etiske diskussioner, der har været på dagsordenen i de senere år, er opstået på baggrund af eksempler og enkelthistorier, der har været fremme i medierne. Også det enekelte menneske spørger efter etik - noget at orientere sig ud fra i en uoverskuelig verden. Hvorfor nu denne nye store interesse for etik? Det kræver nok flere svar. For det første er der opstået nye muligheder og problemer, som tidligere generationer ikke blev stillet ansigt til ansigt med. Videnskaben og teknikken har sat os i stand til at gøre meget mere end tidligere, som f.eks. udvikling af atomkraft, terapeutisk kloning, indgreb i menneskets arvemasse, ægscreening, organtransplantation osv osv. Alle disse nye muligheder foranlediger en række grundlæggende etiske spørgsmål om, hvad et menneske er. Hvor går grænsen for brugen af den teknologiske udvikling? Hvad kan der ske, når alle disse kræfter slippes løs? Har vi overblik over de mulige konsekvenser af menneskers indgreb i egen natur? Også spørgsmål om vores brug/misbrug af naturen er blevet mere akut. For det andet er der som ovenfor nævnt sket en verdsliggørelse og individualisering af etikken. Vi har lidt et føleligt traditions- og religionstab og er dermed ikke så godt rustet til at svare på etiske spørgsmål. Disse spørgsmål finder nemlig ikke længere noget sted, hvor de kan udtrykkes kollektivt, men henvises til privatlivets sfære og den enkeltes dømmekraft. De besvares ikke

3 længere af troen eller traditionen, men mennesker står alene med det at skulle vælge eller konstruere en etik. Globaliseringen og informationssamfundet har medført et funktionalistisk menneskesyn, hvor det gælder om bestandigt at opfylde sine egne behov. Ikke bare livet, men også etikken er blevet et individuelt projekt, som man selv konstruerer. Man ser ikke sig selv som en del af en helhed, der sætter mål og mening for tilværelsen og viser, hvilken etik, der bør være gældende. Etikken, værdierne vælges ud fra egne behov. Den er ikke sat af en autoritet. Man elsker ikke næsten, fordi det er en forpligtelse, der er nævnt i Bibelen eller Koranen, men fordi man selv har behov for det eller får en oplevelse ved det. Man føler sig ikke forpligtet på fællesskabet, fordi fællesskabet har brug for en, men fordi man selv har behov for det - for en tid i hvert fald. Også i politikken er det snarere magtbegær og egeninteresse, der styrer engagementet end det er ideologi eller etik. De hurtige samfundsændringer og "information-overload" kan gøre livet uoverskueligt og stresset. De har medført stor frihed og store muligheder for den enekelte, men også risiko for tab af mellemmenneskelig kontakt, med deraf følgende ensomhed, fremmedgørelse og identitetsproblemer. Præstationskravene på arbejdspladserne bliver større, hvilket fører til stress, bekymringer og udbrændthed. Man bliver derfor nødt til at standse op og gå i dybden med livet - og dermed også med etiske værdier. For det tredje er religion paradoksalt nok ved at dukke frem igen, samtidig med at der er en søgen efter fællesskab som alternativ til den rodløshed og ensomhed, mange oplever. Der lever nu også mennesker i Danmark med en anden religiøs og kulturel baggrund og ofte med en anden og mere kontant opfattelse af, hvad etik er. Den religiøse etik er for disse mennesker ofte identitetsdannende. Det betyder, at spørgsmålet om, hvilken etik der skal være gældende ikke længere er så enkelt at besvare, samtidig med at det i mødet med mennesker med en anden etnisk baggrund end ens egen bliver vigtigere at klargøre, hvilke værdier man selv har, hvilken etik man går ind for. Islam og kristendom - etiske religioner Både i Bibelen og i Koranen er Guds ord ikke blot en begrebsmæssig kommunikation, men en skabende begivenhed, der kræver lydig deltagelse. Fælles for kristne og muslimer er det derfor, at etikken er sat af en autoritet udenfor mennesket selv. Guds vilje og hensigt er i centrum, Både jødedom, kristendom og islam definerer det menneskelige-guddommelige forhold i etiske termer. Tro og handling hører sammen. Troen forpligter både i forhold til Gud og i forhold til andre mennesker. Da hele livet er skabt af og tilhører Gud, er der et fælles ansvar overfor Gud. Det er ikke lige meget, hvordan vi behandler andre mennesker, hvordan vi lever vort liv med

4 hinanden. I islam afspejler de fem søjler dette samspil mellem tro og etik. De underbygger individets ansvarsforståelse. I kristendommen er det næstekærlighedsbuddet, Jesu person og liv, der er den etiske rettesnor. Det er heller ikke lige meget, hvordan vi behandler resten af skabelsen, naturen, som vi kun har til låns, ligesom livet, ejendom, ja hele jorden (se forrige bidrag). Tilintetgøres naturen, tilintetgør vi os selv. Derfor må den omgås med varsomhed og omtanke. Naturen har etisk betydning i sig selv og eksisterer ikke kun for at tilfredsstille menneskets umættelige begær. Der er grænser for, hvor langt vi kan gå i vores teknologiske udvikling, i vores udnyttelse af naturen. Mennesket er ifølge kristendom og islam skabt af Gud med en etisk indsigt, dvs. evnen til at skelne mellem godt og ondt, mellem hvad Gud ønsker og ikke ønsker. Det er skabt til fællesskab med Gud. Derfor er der en fælles respekt for menneskelivet. Mennesket har således fået både muligheder og begrænsninger. Det har muligheder i kraft af, at det er skabt som Guds forvalter af jorden. Ifølge den gammeltestamentlige skabelsesberetning er mennesket skabt i Guds billede - en tanke, der ikke ligger så langt fra den koranske opfattelse, at mennesket ved skabelsen blev indåndet Guds ånd og derved fik visse egenskaber, der gør det til noget specielt, nemlig intelligens, fri vilje, talen - egenskaber, som kun Gud har i absolut forstand. Mennesket skal repræsentere sin skaber og afspejle hans kvaliteter. Det er det, der ligger i kalif-tanken (forvalterskab). Ifølge kristendommen er mennesket sat til at afspejle Guds kærlighed overfor andre mennesker. Det afgørende er dog her, at det ligger i skabelsesforståelsen og menneskesynet i begge religioner, at mennesket så at sige er "helligt materiale". Der kan ikke skaltes og valtes med menneskeliv. Samtidig har mennesket en klar forpligtelse overfor hele jordkloden og overfor andre mennesker. Jesus viser for kristne, og Koranen for muslimer, hvad der er menneskets bestemmelse og Guds krav til os - hvad det indebærer at være menneske i forhold til Gud og til medmennesket. Da mennesket er skabt af Gud, kan der ikke være tale om et tingsliggjort, mekanisk forhold, men om et etisk forpligtet forhold. Heraf følger, at alle mennesker er ligeværdige. Områder for en fælles etik På baggrund af ovenstående fremkommer fire hovedområder, hvor en fælles etisk holdning gør sig gældende for kristne og muslimer, om end den teologiske motivation undertiden er forskellig. Det er alle områder, der alle drejer sig om helt væsentlige og dramatiske udfordringer i vores verden. 1.Naturens, verdens, menneskehedens bevarelse. I begge religioner er der en begrundelse for kampen mod ødelæggelse af naturen - mod det utilitaristiske og materialistiske syn, der har

5 domineret den vestlige kultur og skabt økologisk krise. I begge religioner fordømmer Gud misbrug af skabelsen - et misbrug, der bygger på grådighed og ikke behov. Vi ser konsekvenserne af dette misbrug i form af klimaforandring, oversvømmelser, AIDS, Ebola, kræft, kogalskab etc. Naturen slår igen, når den presses (se også forrige bidrag). Begge religioner har et helhedssyn på det, Gud har skabt. Tawhid-begrebet (enhed) udtrykker klart denne sammenhæng og totalitet i universet og enheden mellem fortid, nutid og fremtid. Ødelægger vi naturen, bryder vi enheden og gør nutiden absolut uden hensyntagen til fremtiden. Skaberværket er givet som en tillid fra Gud og er derfor ikke noget individs, nogen gruppes eller generations ejendom. Vi er ansvarlige for brug eller misbrug af denne tillid. Bryder vi den, truer vi skaberværket i vort forsøg på at gøre os selv til gud uden respekt for de gudgivne grænser. 2. Bioetik. Der er ud fra det ovenfor beskrevne skabelsessyn enighed om, at videnskab og bioteknologisk udvikling må forholde sig til menneskets værdighed, livets ukrænkelighed og skabelsens integritet. Forandres grundlæggende livsprocesser som når man f.eks. gennem genteknologi vil forandre menneskers arveanlæg og gennem menneskekloning skabe kopier af mennesker, så griber man ind i den skabelsesproces, som er underlagt Guds vilje og skabelsesorden. Bindes det menneskelige livs opståen til en rent teknisk-medicinsk procedure, er der fare for at det menneskelige livs tilblivelse kommer i et spændingsforhold til dets grundlæggende gudgivne bestemmelse. 3.Ligeværdighed og fred mellem mennesker. Der er et fælles syn på menneskeligt liv som Guds gave. Derfor er alle mennesker ligeværdige - uanset religion, køn, race, sprog og social stilling. Store forskelle mellem menneskers levevilkår er for både kristne og muslimer uetisk. Diskrimination, racisme, ulige arbejdsforhold, undertrykkelse af mennesker kan ikke accepteres. Den voksende ubalance i magtforholdet i verden mellem nord og syd, det ensidigt strukturerede verdenssyn, hvor økonomisk magtfulde gruppper ikke er villige til at dele med dem, der er mindre magtfulde, er i modstrid med menneskers ligeværd som skabt af Gud. Hvor mennesker nægtes værdighed, er også resten af skabelsen nægtet værdighed. Respekten for skabelsens gave, snarere end økonomisk vækst og profit, må have en central plads i verdenspolitik og -økonomi. Der findes ingen lære om menneskerettigheder i Koranen eller i Bibelen. Der er i kristendommen en begrundelse i form af religionsfrihed og ligeværd. Som det fremgår ovenfor i bidrag 8, er der også i Koranen en række relevante principper og værdier, der er forenelige med FNs menneskerettighedskonventioner (f.eks.s.2,275; 10,99). For begge gælder det dog, at mennesker ikke kun har rettigheder, men også pligter,. Derfor er der en fælles kritik af, at menneskerettigheder i for høj grad tager udgangspunkt i individet og ikke i fællesskabet og i

6 Guds vilje. Frihed medfører ansvar for den enkelte og dermed også pligter i forhold til fællesskabet. I begge religioner gælder det endvidere, at Gud kræver retfærdighed og siger nej til undertrykkelse. Fred er et centralt begreb både i islam og kristendom. Dette videreføres nedenfor. 4. Omsorg for medmennesket. Enhver religion bærer i sig tanken om omsorg for medmennesket. I kristendommen står kravet om næstekærlighed helt centralt. I den største af Jesu taler, nemlig i bjergprædikenen (Mt.5-7) sammenfatter Jesus alle bud i dette ene: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, sjæl, styrke og sind, - og din næste som dig selv. Det betyder, at et menneske i hver enkelt situation ansvarligt må skønne, hvad kærligheden kræver og handle derefter. Buddet handler ikke bare om kærlighed til de nærmeste, familie og venner, trosfæller eller landsmænd, men også om kærlighed til fjenderne. Den kristne etik er samlet i dette bud, som Jesus levede efter i sit liv og stadfæstede i sin død. Derfor er det den kristnes opgave at være Kristi sande efterfølgere, dvs. tage korset op og følge Kristus - om det så betyder lidelse for andres skyld. For muslimer gælder det om at vie hele sit liv til at være Guds tjener (abd), dvs. leve for Gud og for andre mennesker. Her nævnes specielt de fattige, forældreløse og trængende. En fælles befrielsesetik Kristen befrielsesteologi opstod i 1960erne indenfor den katolske kirke i Latinamerika og har senere fået forskellige udformninger i opbruds- eller ombrudssituationer i Afrika og Asien, f.eks. sydafrikansk befrielsesteologi, palæstinensisk befrielsesteologi, amerikansk Black Theology, asiatisk vandbøffelteologi og koreansk Minjung teologi. 1 Fælles for befrielsesteologien er, at den tager udgangspunkt i den konkrete og dermed også politiske hverdag. Der er en opfattelse af, at det kristne frelsesbudskab ikke kun handler om befrielse fra abstrakt synd, men konkret fra fysisk lidelse, undertrykkende økonomiske og politiske strukturer og økologisk katastrofe. Det er et budskab om det frembrydende Gudsrige, som var det centrale i Jesu forkyndelse, til frihed for de små i samfundet, de marginaliserede, fattige og forsvarsløse. Det kristne budskab har således politiske konsekvenser. Det fører til ændring af den virkelighed, vi lever i. Korset har en kritisk funktion og udtrykker de magtesløses magt - et alternativ til de politiske magthaveres herredømme. Jesus tog parti for de undertrykte, fattige, nødlidende, for livet mod døden, imod de stærke og undertrykkernes magtmisbrug. 1 Se f.eks. George C.L. Cummings, A common journey. Black Theology (USA) and Latin American Liberation Theology. Maryknoll 1993; Walter Altmann, Luther and Liberation. A Latina American Perspective. Minneapolis

7 Den menneskelige erfaring og religiøse tradition må læses sammen dialektisk. Det betyder, at de bibelske skrifter må genlæses i lyset af erfaringen, den aktuelle situation. Der må finde en teologisk bearbejdelse sted af begivenhederne. Flere moderne muslimske intellektuelle har talt eller taler for en islamisk befrielsesteologi, som f.eks. Farid Esack (Sydafrika), Hassan Hanafi (Egypten), Abdul-Karim Soroush (Iran), Mehdi Bazargan (Iran), Isma'il Raji al Faruqi (Palæstina), Abdurrahman Wahid og Nurcholish Majid (Indonesien). 2 Også Ali Shari'ati (Iran) har hævdet, at der var brug for en islamisk befrielsesteologi. 3 Farid Esack er den, der mest systematisk har udfoldet en befrielsesteologi ud fra den sydafrikanske apartheid-situation. Esack henter inspiration fra Koranen og profeternes kampe for udfrielse fra en vanskelig situation. 4 Begreber som taqwa (fromhed, integritet, bevidsthed om Guds tilstedeværelse) og tawhid (Guds enhed), der udtrykker en udelt Gud for en udelt menneskehed, står centralt i Esacks befrielsesteologi. Forbindes disse to begreber, medfører de et uundvigeligt ansvar overfor Gud og menneskeheden, der har sociologiske implikationer. Også begreber som adl og qist (retfærdighed og balance) er centrale begreber. 5 Både for Esack og Hanafi er jihad det helt afgørende begreb til beskrivelse af en befrielsesetik. Jihad s vigtigste betydning er en "bestræbelse" på at transformere sig selv og samfundet, at anstrenge sig til det yderste for at overvinde egne svagheder og bekæmpe det, der er i modstrid med Guds åbenbarede vilje, dvs. uretfærdighed, undertrykkelse, tyranni, vold og magtudøvelse i guds navn. Jihad efterfølges oftest af udtrykket "på Guds vej" eller "for Guds sag". Det vil sige, at den må finde sted uden tanke for selvisk gevinst, for selvinteresser. Det er en kamp til andre menneskers fordel, en kærlighedsfyldt indlevelse i alt det skabte. 6 Ikke blot moderne muslimske "befrielsesteologer" tillægger jihad en central etisk betydning. Det gør også teologer som f.eks. Sayyid Abul Aala Maudoodi og Muhammed Tahir ul-qadri. Begge definerer jihad som kampen for at fremme det gode og destruere det onde, for skabelse af 1992; Stephen B.Bevans, Models of contextual Theology. Maryknoll 1992; James Cone, Black Theology and black Power. N.Y 1969; Enrique Dussel, Ethics and Community. Maryknoll Se f.eks. Charles Kurzman (ed.), Liberal Islam. A sourcebook. Oxford Un.Press Abdallah Saeed, Ijtihad and Innovation in Neo-Modernist Islamic Thought. Islam and Christian-Muslim Relations vol.8, nu.3, Oct Ali Shari'ati, Humanity and Islam, Liberal Islam (note 2) p ; On the Sociology of Islam. Berkeley Farid Esack, Qur'an, Liberation & Pluralism. An Islamic Perspective of Interreligious Solidarity against Oppression. Oxford 1997, p Esack op.cit. p Se endvidere Isma'il Raji al Faruqi, Tawhid: Its relevance for thought and life. International Islamic Federation of Student Organizations, Malaysia 1983.

8 harmoni og fred mellem mennesker, fjerne modsætninger mellem dem - i virkeligheden det modsatte af "hellig krig" (harb muqaddasa), som ofte misbruges til at legitimere krig. 7 Jihadbegrebets betydning og den kristne Gudsrigestanke ligger her tæt op ad hinanden. Gudsriget er der, hvor Guds vilje sker, og udgør en fornyelse af verden. Jihad finder sted, og Gudsriget er, hvor mennesker befris fra undertrykkelse og nedværdigelse, og det gode, harmonien og freden skabes. Befrielsesteologi og interreligiøs solidaritet Esack og Hanafi ser begge befrielsesteologien som en fælles grund for kristne og muslimer til befrielse af alle mennesker for at implementere Gudsriget, retfærdighed og menneskelig værdighed. 8 Det samme gør flere kristne befrielsesteologer som f.eks. Desmond Tutu, Naim Stifan Ateek. 9 Esacks erfaringer med samarbejde med kristne i den sydafrikanske frihedskamp har lært ham, at af den egentlige jihad, befrielseskampen opstår en pluralistiske teologi, en interreligiøs solidaritet for fred og retfærdighed for alle Guds folk. Jihad betyder nemlig også befrielse fra religiøs arrogance til indbyrdes forståelse og accept af anderledes troende, samtidig med en stærk erfaring af, hvad troens indhold virkelig er og betyder i ens liv. Med inspiration fra kristen og islamisk befrielsesteologi kan man således tale om en fælles befrielsesetik for kristne og muslimer og om dialogen som en fælles befrielseshandling - en diapraksis. 10 Foruden de fem nævnte overvejende globale områder kan en sådan fælles etik i dansk sammenhæng, i nærmiljøet motivere en fælles kamp for befrielse fra dyrkelse af individet, forbrugets og velværets imperium, diskrimination, fremmedhad, fordomme, globaliseringsangst, ensomhed, magtbegær etc. til bevarelse af fællesskaber og fornuftig sameksistens. Det er en fælles etik, der befrier os fra veje, der fører til gensidig mistro og konflikt til sammen at finde veje, der fører til liv, gensidig tillid og fællesskab. Den peger på, at jeg ikke blot skal tænke på mig selv, men at meningen med livet går gennem medmennesket og sammen med medmennesket. 6 Esack op.cit. p Hassan Hanafi, Theory and Practice of Liberation at the End of the XXth Century. Brussels Sayyid Abul Aada Mawdoodi, Jihad in Allahs Cause. The muslim World League journal vol.14, no.4, 1986 p.16). Muhammad Tahir ul-qadri, Quranic Concept of Human Guidence. Lahore. 8 Hassan Hanafi, Islam, Religious dialogue and Liberation Theology, CSIC Papers, Birmingham July 1997 og Esack op.cit. p.. Også for Al-Faruqi ligger indgangen til dialog i praksis, i etikken. Isma'il Raji al-faruqi, Trialogue of the Abrahamic Faiths. Brentwood Naim Stifan Ateek, Justice and Only Justice. A Palestinian Theology of Liberation. Maryknoll Naim S.Ateek/Marc H.Ellis/Rosemary Radford Ruether (red.), Faith and the Intifada. Pakistan Christian Society. 10 Om "diapraksis" se min disputats, Rasmussen 1997.

9 Det er vore erfaringer i Islamisk-Kristent Studiecenter, at en sådan fælles etik må erkendes, udvikles og testes gennem dialog. Det er i dialogen, etiske værdier flyttes fra det private, fra menneskets indre til det fælles rum, det mellemmenneskelige. Her synliggøres de værdier og den etik, der er fælles. Det tydeliggøres, at der er et fællesskab til gensidig inspiration og berigelse.

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning

Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning Af Lissi Rasmussen, dr. theol. Flere og flere muslimer mener, at det er muligt både at betragte Koranen som et uforander ligt og evigt fundament

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

3 Islamisk etik. Gud skabte mennesket med ét eneste formål: at tjene Gud. Det arabiske ord abd betyder

3 Islamisk etik. Gud skabte mennesket med ét eneste formål: at tjene Gud. Det arabiske ord abd betyder 3 Islamisk etik Koranens menneskesyn Koranen beretter om, hvorledes Adam og hans hustru - de to første mennesker, Gud skabte - gjorde oprør imod Guds lov og lod sig friste af den onde, Iblis, til at spise

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Kvinders forhold indenfor islam

Kvinders forhold indenfor islam Af Elín Lóa Krístiansdóttir 15. marts 2009 Forord Min opgave handler om kvinders forhold som køn indenfor islam som religion. Jeg ser på islam som religion, der er grundlagt på patriarkalske ideer og det

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Egon Clausen ILDSJÆLE. Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden. Gyldendal

Egon Clausen ILDSJÆLE. Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden. Gyldendal Egon Clausen ILDSJÆLE Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden Gyldendal INDHOLD 1. DE FRIVILLIGE Man siger, at velfærdsstaten gør folk passive og at solidariteten

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. Marts - April - Maj Nr.2 Prædiken til 3. søn i fasten 2015 Vi hører om djævelen, den onde, - i dag. I teksterne der læses, og i salmerne der synges. Der tales

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Projekt næstekærligheden

Projekt næstekærligheden Projekt næstekærligheden Undervisningsmaterialet Beskrivelse: Projekt næstekærligheden er et anderledes tværfagligt projekt, hvor fagene Håndværk/design, Dansk, kristendomskundskab, samfundsfag, og billedkunst

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere