Sundhedsregnskabet VIRKSOMHEDSSTATUS OG OPERATIONALISERING AF ØNSKET UDVIKLING. InterAction

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsregnskabet VIRKSOMHEDSSTATUS OG OPERATIONALISERING AF ØNSKET UDVIKLING. InterAction"

Transkript

1 VIRKSOMHEDSSTATUS OG OPERATIONALISERING AF ØNSKET UDVIKLING InterActin

2 Indhldsfrtegnelse. Indhldsfrtegnelse....2 Frrd....3 Frmål...4 Baggrund...5 Metde...6 Måling af sygefravær....7 Måling af psykscialt arbejdsmiljø...9 Måling af selvvurderet helbred...14 Organisatin g Prcedurer Arbejdsgange...18 Skærmbilleder (besvarelse ver intranettet) Gennemførelse af ændringstiltag...23 Fkus...23 Anledninger til ændringstiltag...23 Generelle trin i en afklaringsprces...24 Strategi fr peratinalisering af ændringer g udviklingstiltag...25 Litteraturversigt Bilag. Juridiske aspekter SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

3 Frrd. Både natinalt, på EU-plan g internatinalt viser undersøgelser at sygefravær g nedslidning resulterer i betydelige mkstninger fr virksmheder g samfund. I stigende grad bedømmer frbrugere g ptentielle medarbejdere virksmheder ud fra kriterier sm scial g etisk ansvarlighed. En naturlig del af at udvise g at kunne signalere en sådan ansvarlighed er en løbende vurdering af medarbejdernes helbred i videste frstand. Dette kan sammenhldes med lvkrav på mrådet g en frventelig yderligere fremtidig myndighedsregulering. Virksmhedens Sundhedsregnskab består af en kvantitativ pgørelse (status) af medarbejdernes helbredstilstand, der giver viden m bl.a. risiken fr sygdmsudvikling på længere sigt. Denne viden er udgangspunktet fr peratinalisering af en sundhedsmæssigt psitiv udvikling (løbende ændringer), en af de pgaver, sm virksmheder må frventes at blive stillet verfr i fremtiden. Dette kncept beskriver Knkrete metder til udarbejdelse af Sundhedsregnskabet. Hvilke vervejelser virksmheden bør gøre sig i frbindelse med udfærdigelsen, hvrledes dataindsamling g følsmme plysninger håndteres, samt hvrdan viden m sundhed kan indgå i en psitiv g trværdig prfil i frhld til mverdenen. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

4 Frmål. I naturlig frlængelse af virksmhedens øknmiske regnskab samt øvrige regnskaber 1 g ledelsesværktøjer er det frmålet med Sundhedsregnskabet at fremme en vidensbaseret, psitiv udvikling fr virksmhedens medarbejdere, ledere g øvrige interessenter. Mange virksmheder g rganisatiner har allerede infrmatiner m den sundhedsmæssige status (typisk sygefravær samt årsager til samme). Med udgangspunkt i lvregler g på lkalt initiativ gennemføres der tiltag fr at gribe ind ver fr uhensigtsmæssige belastninger samt fremme et gdt arbejdsmiljø. Med Sundhedsregnskabet integreres systematisk infrmatinsindsamling m den fysiske g psykiske sundhedstilstand infrmatinsanvendelse tilrettelæggelse af krrigerende franstaltninger samt gennemførelse af udviklingstiltag. Hermed får ledelsen et sammenhængende værktøj til at fremme generelle frbedringer samt frebygge uønskede resultater, f.eks. sygefravær. Gennem måling af de faktrer, der påvirker helbredet hs rganisatinens medlemmer synliggøres g kvantificeres de mkstninger 2 sm sygefravær g uhensigtsmæssige belastninger medfører, g det bliver det muligt at pstille kvantificerede mål 3 fr vitalitet, stressfaktrer g sygefravær. På vejen hen imd et bedre fysisk g psykisk arbejdsmiljø, pnår ledelsen i Sundhedsregnskabet et redskab til at afgøre, hvrdan mkstninger ved frebyggende, frbedrende g fasthldende franstaltninger, står mål med frventede frdele. Resultaterne kan man vælge at lade indgå i virksmhedens eksterne årsregnskab sm en del af et samlet etisk g scialt billede. 1 Etisk regnskab, Scialt regnskab, Grønt regnskab m.v. 2 Direkte prduktinstab, indirekte prduktinsmæssige knsekvenser.lign. 3 Både i frhld til egne frventninger g ved sammenligning med referencegrupper natinalt/ internatinalt. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

5 Baggrund. Fysisk helbredstilstand g psykscialt arbejdsmiljø har traditinelt været svære at kvantificere. Også målingen af sygefravær, g specielt det dermed frbundne prduktinstab, har vldt vanskeligheder. Sundhedsregnskabet har sm ledelsesværktøj rd i virksmhedernes interesse fr g vilje til at kmbinere resultatskabelse med ansvarlighed, såvel ud ver arbejdstiden sm i frhldet mellem her-g-nu belastninger g helbredsudviklingen på sigt. Arbejdet med de såkaldt bløde værdier indebærer et element af intuitive skøn, men kan ved implementering af Sundhedsregnskabet støttes af bjektive 4, kvantitative 5 målinger. I de fleste virksmheder pgøres g analyseres sygefraværet, men hidtil har kun få virksmheder indført en knstant, rutinemæssig mnitrering af indikatrer fr medarbejdernes sundhedstilstand g specielle prblemmråder. Sundhedsregnskabet anvender metder der allerede bruges i lægevidenskabelig frskning til at krtlægge virksmheden sundhedstilstand. Dette gælder både sygefravær, arbejdsrelateret stress g selvvurderet helbredstilstand hs medarbejderne. Et knkret resultat kan umiddelbart sammenlignes med nrmværdier 6, g dette betyder, at man med det samme kan pstille relevante målsætninger; enten i frm af fremtidige ændringer eller fasthldelse af en hensigtsmæssig helbredsstatus i medarbejderstaben. 4 Internatinalt standardiserede. 5 Kvantitative mål fr psykisk arbejdsmiljø er i lægevidenskabelige studier vist at være den stærkeste prædiktr fr hurtigheden, hvrmed persner vendte tilbage til arbejdet efter rygskader. 6 Virksmheden kan sammenligne sine tal med branche- g natinale nrmer. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

6 Metde. Dette afsnit beskriver de værktøjer g fremgangsmåder, der anvendes ved udarbejdelse af Sundhedsregnskabet, herunder deres videnskabelige grundlag. Sundhedsregnskabet kmbinerer bjektiv måling med valg g gennemførelse af relevante ændringstiltag: Figur 1. Fra Diagnse/Prgnse til Ændringstiltag. Diagnse (inkl. prgnse) Ændringsstiltag Identifikatin/krtlægning/måling af hvrdan sundhedstilstanden er (individ, gruppe, rganisatin, evt. samfund) inkl. sandsynlige sundhedsmæssige udviklingstendenser (effekter på krtere g længere sigt). Hensigtsmæssige strategier fr gennemførelse af nødvendige ændringer g peratinalisering af en ønsket udvikling. Måling på individ-niveau. Tiltag på individ- (ledelse/selvledelse), gruppe, afdelings- g virksmhedsniveau. Der anvendes beregningsmetder g mdeller sm er dkumenteret i videnskabelige undersøgelser. De grundlæggende elementer i analyserne anvendes i EU-regi til at beregne de øknmiske knsekvenser af sygefravær g stressfaktrer. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

7 Måling af sygefravær. Frmålet med denne metde er: 1. At sikre en valid dkumentatin fr sygefraværet i virksmheden, der eventuelt kan indgå sm en pst i virksmhedens årsregnskab. 2. Udregne prduktinstab sm følge af sygefravær. 3. At sikre en valid dkumentatin g frtløbende registrering af alle arbejdsskader/arbejdsrelaterede sygdmme. Ifølge Levi & Lunde-Jensen[PdmBL1] skal følgende elementer medtages ved en udregning af det samlede prduktinstab sm følge af sygefravær: 1. Arbejds- g kapitalprduktivitet. 2. Kvalitet af prduktin g service. 3. Persnalemsætning. 4. Frsikringsudgifter. 5. Administratinsmkstninger. 6. Ødelagte varer g maskinel/udstyr. Dette skal lægges til det sm kaldes marginal mkstningerne 7 fr en nrmal arbejdstime. I tillæg til den beregningsmetde, der allerede anvendes, kan man altså indregne de nævnte parametre. Brtset fra frsikringsudgifter er dette dg praktisk vanskeligt. Levi & Lunde-Jensen har således freslået en mere enkel 8 beregningsmetde fr det samlede prduktinstab[pdmbl2]. Resultatet af sygefraværsberegningen leder frem til en sammenligning af sygefraværet med det gennemsnitlige sygefravær 9 både natinalt g internatinalt (EU). F.eks. var sygefraværsraten i 1993 i Danmark 4,5% fr kvinder g 3,5% fr mænd. De tilsvarende tal fr Sverige var 9.5% g 6.8%. [PdmBL3]. 7 The marginal cst f a nrmal wrk hur is used as a prxy fr the adjustments that firms chse in respnse t sickness absence. 8 Denne metde er gså anvendt i en rapprt fra Nrdisk Ministerråd. 9 Det hører med til billedet, at ikke alt sygefravær knytter sig til egen, men f.eks. til børns sygdm. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

8 Sygefraværet kan gså sættes ind i et større perspektiv ved at vurdere prduktinstabet sm følge af sygefravær g pstille virksmhedens målsætning m reduktin. Et eksempel på en sådan målsætning kunne være, at en del af reduktinen i prduktinstab ville gå tilbage til medarbejderne (f.eks. i frm af klubber, mtin, fysiterapeut, uddannelse etc.). Mdargumentet til en sådan fremgangsmåde kunne være, at der er en tilskyndelse til at gå på arbejde selv ved reel sygdm. Et hvedargument imd denne metde til beregning af prduktinstab er at en medarbejders funktiner under sygdm/fravær fte helt eller delvist vil blive vertaget af en anden medarbejder. Til gengæld har man ved beregningen ikke medtaget tab i kvalitet af prduktin g service. Ud ver sygefravær kan en række andre variable vurderes. Det gælder persnalemsætning, der f.eks. kan bedømmes sm antallet af medarbejdere, der har været ansat i virksmheden i under 1 år. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

9 Måling af psykscialt arbejdsmiljø. Både natinale g internatinale studier har vist at stress g dårligt psykscialt arbejdsmiljø er skyld i p til 20% af det samlede sygefravær. En frbedring på disse mråder vil ikke alene være et psitivt signal fr virksmheden, men gså med str sandsynlighed betyde en reduktin i prduktinstabet. Trivsel g/eller stress pfattes traditinelt sm begreber der er vanskelige at kvantificere, g dermed gså vanskelige at mnitrere ver tid. Dette har medført, at prcesrienterede metder har været taget i anvendelse fr at beskrive medarbejdernes trivsel. Disse metder er fte teretiske, sjældent kblet sammen med egentlig helbredstilstand i medicinsk/lægelig frstand, g endnu sjældnere vurderet med kritiske naturvidenskabelige metder. Den såkaldte Jb strain mdel er en undtagelse herfra. Mdellen er udviklet af Rbert A. Karasek, prfessr ved Massachusetts Institute f Technlgy (MIT). Dr. Karasek er specialist i de psyksciale aspekter af arbejde g ændringer i arbejdsrutiner. Han har været gæsteprfessr i såvel Danmark sm Sverige, g han har udviklet det mest anvendte spørgeskema vedrørende psyksciale helbredsrisici, det såkaldte Jb Cntent Questinnaire (JCQ), et værktøj sm bruges i stress studier i såvel Eurpa, Japan sm USA. Hans videnskabelige arbejde har hvedsageligt drejet sig m arbejdsrganisatin, arbejdsrelateret stress, g risiken fr udvikling af hjerteg kredsløbssygdmme. Ifølge Karasek er psyklgisk belastning, g deraf følgende fysisk sygdm, ikke er et resultat af en simpel sum af stressfaktrer, men er et resultat af interaktinen mellem 2 typer af jb karakteristika, nemlig Demand (krav) g Cntrl (kntrl, indflydelse). Den samlede belastning (= Jb Strain) er et resultat af den samlede effekt af de krav der stilles til den enkelte i arbejdssituatinen, g graden af kntrl ver arbejdssituatinen. Arbejdskrav eller stressfaktrer bringer individet i en mtiveret tilstand af stress. Hvis der ikke kan reageres på denne stress, eller hvis andre af individets behv skal tilsidesættes på grund af lav bestemmelses frihed, kan den ikke-realiserede stress have uhensigtsmæssige psyklgiske g fysilgiske knsekvenser. Se mdellen nedenfr. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

10 Figur 2. Karasek Krav-kntrl mdellen. Kilde: Karasek, R. Jb Demands, jb decisin latitude and mental strain: Implicatins fr jb redesign. Administrative Science Quarterly 24, , Man kunne nu indvende, at denne mdel er præget af selvfølgeligheder. Imidlertid har mdellen i adskillige studier vist sig at have en sammenhæng med senere udvikling af hjerte-/karsygdmme frhøjet bldtryk psyklgisk stress målt med andre metder, g senest er det vist at høj jb-strain påvirker immunsystemet i negativ retning. Samtidig er mdellen karakteriseret ved at bruge en kvantitativ scre, der dels muliggør sammenligning med andre undersøgelser, dels muliggør at man kan følge ændringer i Jb-strain ver tid. Karaseks Krav-kntrl mdel anvendes i EU regi. I en undersøgelse af persner fra 12 lande blev det fundet at 12% af mænd g 9.2 % af kvinder havde high-strain jbs. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

11 Ved anvendelse af Karasek s Krav-kntrl mdel pfylder man en etisk/scial frpligtelse gennem en kvantitativ mnitrering af det psyksciale arbejdsmiljø, med en metde sm i adskillige videnskabelige undersøgelser har vist sig at hænge sammen med risiken fr senere at udvikle fysisk sygdm. Krav-kntrl mdellen kan udvides med en støtte-dimensin: Figur 3. Udvidet Krav-kntrl mdel. Stress studier peger generelt på følgende stressrer: Mængden (ikke sværhedsgraden) af pgaven. Ujævn tilgang af pgaver. Og i høj grad: Oplevelsen af manglende kntrl (indflydelse). Betydningen af støtte-dimensinen er, at disse især får effekt, når man plever: Ikke at have ngen at tale med (støtte sig til chefer, klleger). SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

12 Indre g ydre støtte i frbindelse med kmpetenceudvikling. Ifølge Bandura 10 er en resultat-frventning en følge af en persns indre vurdering af, hvrvidt en given adfærd vil føre til et bestemt resultat. En kmpetencefrventning er en pfattelse af, i hvilken grad en persn (sm den vedkmmende plever sig selv være) med held kan gennemføre den adfærd, der kræves fr at frembringe resultaterne (selvfrmåen). Disse frventninger er afgørende fr, hvr str en indsats et givet menneske vil investere g ikke mindst i hvr lang tid vedkmmende vil prethlde indsatsen, når situatinen er belastende. Persnen vil variere sin adfærd sm funktin af frventningen m, i hvilket mfang resultater afgøres af persnens egne handlinger eller af ydre frhld, der er uden fr persnens kntrl. Oplever persnen således, at egen indsats i stigende mfang krnes med den frventede succes, vil dette typisk fremme mtivatinen til at løse pståede pgaver (effektiv selvledelse). Oplever persnen derimd, at resultaterne ikke kmmer, helt eller delvis på grund af frhld uden fr persnens kntrl, vil dette have en tendens til at give sig til kende på frskellig måde, først sm irritatin, men i sidste instans sm mdløshed, udbrændthed g apati. Figur 4. Bandura-kurven Krav til resultater 10 Oplevelse af kmpetence I venstående figur er prblemet størst i slutningen af peride 4. Ikke frdi resultatkravet er under stigning, fr sm vi ser, stiger det j yderligere frem md peride 10. Men frdi persnen plever den maksimale afstand mellem resultatkravet g frventningerne til egen frmåen i denne peride. 10 Se gså: Bandura, A. (1977), Self-efficacy 10 : Tward a Unifying Thery f Behaviural Change. Psychlgical Review, 84, SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

13 Et menneske, der på frhånd er skeptisk ver fr sin evne til gennem egne handlinger at skabe en ønsket succes, kan kmme til at undergrave egen indsats, når der bliver stillet krav til vedkmmendes evner, g måske især i frbindelse med at disse krav øges. Når evnen til at klare sig er underudviklet g dårligt anvendt på grund af generel mistr til egen frmåen, kan der - på trds af eventuel træning g uddannelse - ptræde tilbagefald til tidligere adfærd (på trds af eventuelle erhvervede kmpetencer ). Resultatet kan blive det tilsyneladende paradksale, at krav m bedre resultater resulterer i dårligere resultater end ngensinde før. En del mennesker danner g bekræfter deres vurderinger af sig selv i frhld til g i samspil med andre. Det er en central ledelsespgave at fremme betingelserne fr at rganisatinens medlemmer selv skaber de mest hensigtsmæssige antagelser g frventninger. Når man plever at have succes med at nå ønskede mål gennem en udfrdrende arbejdsindsats, vil der typisk ske det, at eksisterende færdigheder yderligere bekræftes. Dette er frdi mennesker nrmalt ikke yder maksimalt, selv m de nødvendige færdigheder er til stede. Det er gennem tilskyndelser, der afprøver de øvre grænser af vres ydeevne, at vi pdager, hvad vi er i stand til at gøre. Selvm der altså ikke nødvendigvis erhverves nye færdigheder, kan incitamenter, der mbiliserer en str indsats, hjælpe med til at virkeliggøre eksisterende, men delvist skjulte færdigheder. Generelt frandrer mennesker adfærd gennem plevelser, hvr nye referencerammer, tankemåder g redskaber tilegnes. Men billedet kmpliceres af, at den samme adfærd ikke altid frembringer det samme resultat. Frventningen herm er frbundet med en eller grad af sandsynlighed. Den plevede sandsynlighed fr, at en bestemt adfærd inden fr et system medfører et ønsket resultat, afhænger bl.a. af: a. systemets mskiftelighed, b. den type selvledelse 11 man er i stand til at udføre g c. den støtte man får fra andre. 11 Inkl. persnlige prblemløsningsværktøjer. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

14 Måling af selvvurderet helbred. Fr at få et kvantitativt udtryk fr medarbejdernes selvrapprterede helbredstilstand anvendes spørgeskemaet SF-36 (Shrt Frm Health Questinnaire-36). SF-36 tager udgangspunkt i WHO s brede sundhedsbegreb fra Således belyses negative knsekvenser af sygdm/handicap samt fysisk kapacitet, alment helbred, energi/træthed g psykisk velbefindende. Frdelen ved SF-36, sammenlignet med andre lignende metder er, at skemaet er let at administrere g hurtigt at udfylde. Derudver har det vundet internatinal udbredelse med versættelse til 40 sprg, herunder dansk. Skemaet er anvendt i ver videnskabelige publikatiner i frbindelse med ver 100 frskellige diagnser. Herudver freligger der såvel danske sm udenlandske nrmdata på den almene beflkning. Dette betyder, at man får et umiddelbart referencepunkt, straks når undersøgelsen er gennemført. Knstruktinen af SF-36. SF-36 blev knstrueret fr at tilfredsstille et minimumsniveau af psykmetriske standarder, der er nødvendige fr sammenligning af grupper. De 8 helbredskncepter blev udvalgt fra ialt 40 kncepter der var inkluderet i the Medical Outcmes Study (MOS.) De, der blev udvalgt, repræsenterede de hyppigst målte begreber i meget brugte helbredsspørgeskemaer, g de der var mest påvirkelige fr sygdm g behandling. SF-36 items repræsenterede gså adskillige peratinelle indikatrer fr helbred, herunder adfærdsmæssige funktiner g dysfunktin, sygdmsfølelse g velbefindende, bjektive rapprter g subjektive vurderinger af generelt helbred. De fleste SF-36 items har deres rødder i instrumenter, der er blevet brugt i 1970 erne g 1980 erne, inklusive General Psychlgical Well-Being Inventry, g frskellige fysiske g rllefunktins målemetder, the Health perceptin Questinnaire, g andre metder der var velegnede i frbindelse med the Health Insurance Experiment (HIE). HIE blev gennemført fra 1974 til 1982 i seks amerikanske stater, sm et led i mlægningen af det amerikanske sygefrsikringssystem. Staterne repræsenterede 4 reginer g inkluderede såvel land- sm bymråder. Frmålet med undersøgelsen var at vurdere, hvrdan udgifterne til sygdm påvirkede persners brug af sundhedsydelser, deres tilfredshed med sundhedsydelser, kvaliteten af sundhedsydelserne de mdtg g deres helbredstilstand. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

15 Fr at studere effekten af sygefrsikring blev udviklet en metde til at måle helbred g mnitrere ændringer i helbred ver tid. Fysisk helbred blev vurderet ved at bestemme en antal fysiske lidelser hs vksne (14-61 år) g hs børn (0-13 år) der relativt let kunne følges ver tid g ville afspejle ændringer i niveau af kvaliteten af sundhedsydelserne. MOS frskerne (Medical Outcmes Study) udvalgte g tilpassede spørgeskema items fra HIE undersøgelsen g andre kilder g udviklede nye målinger fr et 149 items Functining and Well-Being Prfile (FWBP). FWBP var kilden til items i dette spørgeskema g instruktinerne blev gså tilpasset til brug i SF- 36. SF-36 blev først tilgængelig i en prttype i 1988 g sm standard i SF-36 er knstrueret til at repræsentere tte af de vigtigste helbredsbegreber, sm anvendes i de hyppigst anvendte helbredsspørgeskemaer. Ud fra de tte skalaer er det endvidere muligt at beregne t generelle helbredskmpnenter sm mål fr henhldsvis fysisk g psykisk helbred. I SF-36 måles på følgende variable: PF Fysisk funktinsniveau 10 spørgsmål RP Begrænsninger fysisk betinget 4 spørgsmål BP Fysisk smerte 2 spørgsmål GH Alment helbred 5 spørgsmål VT Energi g vitalitet 4 spørgsmål SF Scialt funktinsniveau 2 spørgsmål RE Begrænsninger psykisk betinget 3 spørgsmål MH Psykisk velbefindende 5 spørgsmål Fysisk kmpnent Psykisk kmpnent Derudver er der et spørgsmål m persnens ændring i helbred inden fr det sidste år. Resultatet af en undersøgelse fr en gruppe af medarbejdere vil typisk blive præsenteret i en grafisk frm (se næste side). Den vandrette srte streg markerer gennemsnitsscren i en alders- g kønsmatchet nrmal ppulatin. Sm det ses, er der herudver markeringer fr standard deviatiner 12 (SD), hvr en afvigelse på 2 SD eller mere i almindelighed anses fr statistisk signifikant. 12 Standardafvigelser. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

16 Figur 5. Nrmeret scre (8 kmpnenter). En anden hyppig anvendt præsentatinsfrm er at de 4 fysiske kmpnenter (PF, RP, BP g GH) samles i en Physical Cmpnent Summary (PCS), g de 4 mentale kmpnenter (VT, SF, RE g MH) samles i en MCS (Mental Cmpnent Summary): Figur 6. Nrmeret scre (2 kmpnenter). På samme måde sm tidligere er der markeringer fr såvel gennemsnitsscren i en nrmal ppulatin, samt afvigelser i standard deviatiner (SD). SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

17 Organisatin g Prcedurer. På de følgende sider gennemgås de primære prcedurer, sm tilvejebringer det ønskede infrmatinsgrundlag. En prces tager udgangspunkt i at ledelsen gør sig sit frmål g baggrundene fr at gennemføre et prjekt klart. Generelt er det vigtigt at inddrage berørte medarbejdere g disses repræsentanter på det tidligst mulige tidspunkt. Figur 7. Oversigt. Arbejdsgang Etablering af styregruppe Analyse af eksisterende data fr sygefravær Definitin af analysemråder Infrmatin af medarbejdere Indtast titel her Sygefravær Psykscialt arbejdsmiljø Selvrapprteret helbred Frslag til supplerende prblemstillinger evalueres Dataanalyse Afrapprtering herunder sammenligning med nrmdata Definitin af målsætninger SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

18 Arbejdsgange. Etablering af styregruppe. Styregruppen består af et direktinsmedlem (repræsentant fra virksmhedseller afdelingsledelsen), en medarbejderrepræsentant, en repræsentant fra virksmhedens HR-afdeling, samt en repræsentant fra Danish Medical Cnsulting g InterActin. Styregruppen tager udgangspunkt i det pstillede frmål g baggrundene fr prjektet. Styregruppen definerer hvilke prblemmråder der skal analyseres. Herunder tager styregruppen stilling til, m der skal fretages analyse af prblemstillinger der ikke umiddelbart dækkes af Sundhedsregnskabet (i den frm der er fremlagt her), eller m der skal inddrages øvrige plysninger. Det kunne dreje sig m: 1. Alder, køn. 2. Arbejdspgave (arbejdstype, afdeling etc). 3. Virksmhedsbetalt uddannelse inden fr de sidste 12 måneder. Mht. sygefravær skal det afklares, hvilke af følgende infrmatiner, der kan tilvejebringes: 1. Overrdnet tal fr sygefravær. 2. Deltaljerede sygefraværsparametre: a) Fraværsmønster (fredag-mandag.lign.). b) Sygefravær sm direkte følge af arbejdsulykke. c) Frdeling af sygeperider. 3. Antal arbejdsulykker. 4. Udgifter til sygedagpenge. 5. Udgifter til medarbejderfrsikringer. 6. Persnalemsætning. 7. Alderssammensætning. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

19 Infrmatin g invlvering af medarbejderne. Medarbejderrepræsentanter kan frmentlig bidrage med værdifulde råd m hvrdan medarbejderne kan invlveres i prcessen. Frud fr dataindsamlingen infrmeres de invlverede medarbejdere m frmål med g baggrund fr Sundhedsregnskabet. Specielt understreges vigtigheden af at udfylde skemaerne krrekt, d.v.s. svare på alle spørgsmål g kun angive ét 13 svar fr hvert spørgsmål. Dataindsamling. Virksmheden kan vælge at indsamle data i skemafrm eller via intranet. Dataindsamling på intranet er den mest effektive metde, idet det nødvendige sftware kan indstalleres på en central server. Skemaerne kan således besvares ved at sende en interne meddelelse til de invlverede medarbejdere. I frbindelse med denne prces sker der en annymisering af svarene. Se gså nedenfr eksempler på skærmbilleder, sm svarpersner vil kunne møde. Annymitet g registerlvgivning. Registertilsynet plyser, at man kun skal have tilladelse fra Registertilsynet, hvis det drejer sig m persnhenførbare plysninger. Det er klart at spørgeskemaer med persnnummer regnes sm persnhenførbare. Den grå zne begynder ved mere specifikke angivelser af arbejdspgaver g angivelse af f.eks. initialer (men ikke alder g køn). Beregning af sygefravær. Prduktins tab = Antal beskæftigede x arbejdstimer pr. år x deltidskvtient x timemkstninger x ttal fraværs% (= fraværskvtient). 13 Kan håndteres autmatisk ved svarafgivelse ver nettet. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

20 Eksempel: Hvis man regner med en fraværs % på 5 i en virksmhed med 100 fuldtidsansatte, arbejdstimer pr. år, en deltidskvtient på 1 g en timemkstning på 200 kr, vil det årlige prduktinstab andrage kr En reduktin i fraværet til 4,5% vil medføre et prduktinstab på kr , svarende til en reduktin i prduktinstabet på kr Det frudsættes, at de samlede timemkstninger fr en medarbejder svarer til den prduktinsværdi medarbejderen bidrager med. En anden metde er fraværs-raten: Det antal dage der ikke er arbejdet sm en prcent af det antal dage der skulle være arbejdet (på individniveu eller i grupper). Kan gså udregnes sm antallet af timer eller dage tabt fr virksmheden eller afdelingen. Beregning af Jb Strain Index. Se separat teknisk bilag. Beregning af SF-36 variable Se separat teknisk bilag. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

21 Skærmbilleder (besvarelse ver intranettet). Figur 8. Start. Figur 9. Indtastning i feltet Dept. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

22 Figur 10. Mere af skærmbilledet. Figur 11. Validering på alders-variablen. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

23 Gennemførelse af ændringstiltag. Fkus. Generelt kan ændringstiltag sætte fkus på at afhjælpe uhensigtsmæssige belastninger (krrigere/phøre med hidtidige arbejdsfrmer g løsninger) hhv. øge trivslen g plevelsen af vitalitet (skabe nye løsninger). Ofte vil knkrete tiltag bestå i en kmbinatin af elementer, der fjernes g nye elementer, der tilføjes/pbygges. Udfrdringen er at skabe en relevant prces, der frener resultatskabelse, frtsat kmpetenceudvikling g trivsel. Den vellykkede prces vil typisk ikke fremtvinge et valg mellem høj eller lav belastning, men snarere minimere risiken fr nedslidning g fremme en løbende kmpetenceudvikling gennem en kmbinatin af selvledelse g relevant støtte fra mgivelserne. Anledninger til ændringstiltag. På baggrund af de virksmheds- eller afdelingsmfattende statusmålinger, der er en integreret del af Sundhedsregnskabet, kan ændringstiltag ske inden fr rammerne af aktiviteter sm: Lederudvikling. Medarbejderudvikling. Frretningsudvikling. Udviklingssamtaler/kmpetenceudviklingsfrløb. Karriere wrk shps. Gå hjem møder (f.eks. fkus på Sundhed, vitalitet, trivsel, stress). SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

24 Generelle trin i en afklaringsprces. Afklaringsprcesser gennemføres så vidt muligt på individplan, med mulighed fr udfrskning af egne emner i t-/tre-persners grupper: 1. Identificer emne (debatemne, bekymring, krise). 2. Afklar først hvrdan det er (søgt) løst. 3. Afklar eventuelle eksempler på at klare sig (cping adfærd f.eks. at symptmer ignreres/nedtnes, lægges til side, der tages afstand til symptmer. lign; gså: aggressiv/ submissiv adfærd (defend/defeat). Generel strategi = emnet afløses. 4. Afklar udviklingsstrategi udvikling fra tidligere til nuværende livsfase/fra denne til næste livsfase = emnet pløses. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

25 Strategi fr peratinalisering af ændringer g udviklingstiltag. A. Afklaring i g på tværs af livsmråder: Hvrdan kmmer emnet til udtryk: Figur 12. Livsmråder. Livsmråder Selv Familie Venner Jb Karriere Værdier (retning) Kmpetencer (vaner) Adfærd (udførelse) B. Balance mellem livsmråder (gså tendensen hvad ppririteres, hvad nedpririteres). Figur 13. Balancering ver tid. Udvikling gennem tid Frtid Nu Fremtid Livsmråde i Livsmråde ii Etc. C. Check af eventuelle huller (gab) hvad håndteres ikke (i frhld til indre g ydre nrmer). SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

26 Litteraturversigt. Wilhelmsen L, Svärdsrudd K, Welin L, Tibblin G. Fibringen: a risk factr fr strke and mycardial infarctin. N Engl J Med 1984;311: Ware JE, Jr., Sherburne CD. The MOS 36-item shrt-frm health survey (SF-36). I. Cnceptual framewrk and item selectin. Med-Care 1992;30: Snashall D. ABC f wrk related disrders. Lndn: BMJ Publishing Grup, 1997: Schnall PL, Pieper C, Schwartz JE, Karasek RA, Schlussel Y, Devereux RB, Ganau A, Alderman M, Warren K, Pickering TG. The relatinship between "Jb Strain" wrkplace diastlic bld pressure and left ventricular mass index. Results f a case-cntrl study. JAMA 1990;263: Schnall PL, Landsbergis PA, Baker D. Jb strain and cardivascular disease. Annu.Rev.Public Health 1994;15: : Reed DM, LaCrix AZ, Karasek RA, Miller D, MacLean CA. Occupatinal strain and the incidence f crnary heart disease. Am J Epidemil 1989;129: Natinal Institute f Occupatinal Safety and Health (NIOSH). Preventin f ccupatinal generated illness: A prpsed synptic natinal strategy t reduce neurtxic disrders in the U.S. wrkplace. NTIS 1988; Meade TW, Vickers MV, Thmpsn SG. The effect f physilgical levels n platelet aggregatin. Thrmb Res 1985;38: Markwe HLJ, Marmt MG, Shipley MJeal. Fibringen: a pssible link between scial class and crnary heart disease. BMJ 1985;291: Levi L, Lunde-Jensen P. A mdel fr assessing the csts f stressrs at natinal level. Sci- Ecnmic csts f wrk stress in tw EU member states. Luxemburg: Eurpean Fundatin fr the Imprvement f Living and Wrking Cnditins, 1996: Landsbergis PA, Schnall PL, Warren K, Pickering TG, Schwartz JE. Assciatin between ambulatry bld pressure and alternative frmulatins f jb strain. Scand J Wrk Envirn Health 1994;20: Karasek RA. Jb demands, jb decisin latitude, and mental strain: implicatins fr jb redesign. Admin Sci Qtrly 1979;24: Kannel WB, Wlf PA, Castelli WP, D'Agstin RB. Fibringen and risk f cardivascular disease. JAMA 1987;258: Jhnsn JV, Hall EM. Jb strain, wrk place scial supprt, and cardivascular disease: A crss-sectinal study f a randm sample f the Swedish wrking ppulatin. Am J Pub Health 1988;78: Henry J, Cassel J. Psychlgical factrs in essential hypertensin, recent epidemilgic and animal experimental evidence. Am J Epid 1969;90: Hansen SM. Arbejdsmilj g samfundsknmi - en metde til knsekvensberegning. Nrdisk Mininsterraad, 1993: SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Flere registreres i RKI

Flere registreres i RKI 20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.

Læs mere

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen kncernen Der arbejdes aktivt fr at skabe et sikkert g sundt arbejdsmiljø fr medarbejderne i kncernen g samtidig er det hensigten at minimere belastningen af miljøet

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Stress hos ledere i Danmark

Stress hos ledere i Danmark Stress hs ledere i Danmark 16. ktber 2002 1 Indledning Lederjbbet er præget af høje krav g stre persnlige udfrdringer. Det er netp det, der gør lederjbbet til et jb, sm mange ledere er yderst tilfredse

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet

Læs mere

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling Inspiratinsntat nr. 7b til arbejdet i MED-Hvedudvalg 2.11.2009 Vejledning m retningslinje fr persnaleplitiske vilkår ved mstilling Anbefalinger Kravet m en prcedureretningslinje fr mstilling, herunder

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget

Læs mere

IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET

IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET Dc.1598_01_EN IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET MINIMUMSKOMPETENCENIVEAU HOS PERSONER, DER UDFØRER PERIODISK INSPEKTION AF TÅRNKRANER OG MOBILKRANER OG INSPEKTION AF MONTERINGEN AF DISSE KRANER

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk og udenlandsk forskning

Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk og udenlandsk forskning Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk g udenlandsk frskning Edith Mntgmery Knventinen m barnets rettighed Barnets bedste interesse Princip m ikke-diskriminatin Princip m deltagelse Artikel 22: Statens

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune. Middelfart Musikskle En plitik m nærvær, langtidsfriskhed, interesse, msrg g fasthldelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kmmune. Indhldsfrtegnelse Baggrund/visin... 2 Generelt m plitikken... 3

Læs mere

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til frebyggelse af vld på btilbud INDLEDNING Partierne bag satspuljeaftalen er blevet enige m, at der er behv fr en målrettet indsats fr at frebygge vld g vergreb

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse ISSN 1901- Nr. 4 2009 Tema: Det mderne arbejdslivs dilemmaer Det mderne arbejdslivs dilemmaer Værdier, selvstændighed, kmpetenceudvikling, teamwrk, selvledelse

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt-

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt- DBSF Eliteudvalgsmøde 26. nvember 2012 Sted: Lavia Odense Til stede var: Klaus Lykkebæk, Jeanette Riis Nielsen, Dan Hansen (alle medlemmer af Eliteudvalg), Allan B. Grønkjær (sprtschef) samt skytterepræsentanterne

Læs mere

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin

Læs mere

Nedenstående regler gælder for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole medmindre andet er skriftligt aftalt.

Nedenstående regler gælder for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole medmindre andet er skriftligt aftalt. Generelle regler fr IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle. Nedenstående regler gælder fr IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle medmindre andet er skriftligt aftalt. IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle mfatter Medarbejdere

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted Kliniske studier Mdul 2 2. peride Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg g Medicinsk Område Grindsted 1 Indhld i klinisk undervisning/læringssituatiner: Læringsstiuatinerne skal ses sm inspiratin,

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for sygedagpenge med 30 pct.

Hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for sygedagpenge med 30 pct. Danskernes arbejdsmiljø Hårdt psykisk arbejdsmiljø øger risiken fr sygedagpenge med 3 pct. Risiken fr at kmme på sygedagpenge er 3 pct. større fr persner med et hårdt psykisk arbejdsmiljø sammenlignet

Læs mere

Bilag 5: Medicinsk behandlingsprogram for diskusprolaps, isolerede lændesmerter og spinalstenose.

Bilag 5: Medicinsk behandlingsprogram for diskusprolaps, isolerede lændesmerter og spinalstenose. Side 1 Bilag 5: Medicinsk behandlingsprgram fr diskusprlaps, islerede lændesmerter g spinalstense. 01.09.2013 Bilag til kntrakt mellem Danske Reginer g leverandører der udfører behandlinger under udvidet

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling Sagsnr. 16/02325 Senest pdateret den 8. april 2016 Spørgsmål/svar til udbud m Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Der er til dags dat mdtaget g besvaret

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse:

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse: Licensaftale Undertegnede kmmune tiltræder ICS licensaftalen Kmmunens navn g adresse Licensaftale Kntaktpersn CVR-nummer Telefnnummer Email-adresse Dat g underskrift Fr licensudbyder Licensudbyders navn:

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Udkast til politiske mål inden for Udvalget for Voksne og Sundheds område

Udkast til politiske mål inden for Udvalget for Voksne og Sundheds område Direktinssekretariatet Ntat Til: Udvalget fr Vksne g Sundhed Sagsnr.: 2010/02794 Dat: 17-05-2010 Sag: Sagsbehandler: Udkast til plitiske mål inden fr Udvalget fr Vksne g Sundheds mråde Helle Hagemann Olsen

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Business Aabenraa Nyt operatørhus for erhvervsfremme i Aabenraa Kommune

Business Aabenraa Nyt operatørhus for erhvervsfremme i Aabenraa Kommune Vækst & Erhverv Dat: 17.03.2015 Sagsbehandler: Jesper Kjærgaard Direkte tlf.: 7376 7071 E-mail: jkj@aabenraa.dk Business Aabenraa Nyt peratørhus fr erhvervsfremme i Aabenraa Kmmune.frdi vi vil have Sammenhæng

Læs mere

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere