Sundhedsregnskabet VIRKSOMHEDSSTATUS OG OPERATIONALISERING AF ØNSKET UDVIKLING. InterAction

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsregnskabet VIRKSOMHEDSSTATUS OG OPERATIONALISERING AF ØNSKET UDVIKLING. InterAction"

Transkript

1 VIRKSOMHEDSSTATUS OG OPERATIONALISERING AF ØNSKET UDVIKLING InterActin

2 Indhldsfrtegnelse. Indhldsfrtegnelse....2 Frrd....3 Frmål...4 Baggrund...5 Metde...6 Måling af sygefravær....7 Måling af psykscialt arbejdsmiljø...9 Måling af selvvurderet helbred...14 Organisatin g Prcedurer Arbejdsgange...18 Skærmbilleder (besvarelse ver intranettet) Gennemførelse af ændringstiltag...23 Fkus...23 Anledninger til ændringstiltag...23 Generelle trin i en afklaringsprces...24 Strategi fr peratinalisering af ændringer g udviklingstiltag...25 Litteraturversigt Bilag. Juridiske aspekter SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

3 Frrd. Både natinalt, på EU-plan g internatinalt viser undersøgelser at sygefravær g nedslidning resulterer i betydelige mkstninger fr virksmheder g samfund. I stigende grad bedømmer frbrugere g ptentielle medarbejdere virksmheder ud fra kriterier sm scial g etisk ansvarlighed. En naturlig del af at udvise g at kunne signalere en sådan ansvarlighed er en løbende vurdering af medarbejdernes helbred i videste frstand. Dette kan sammenhldes med lvkrav på mrådet g en frventelig yderligere fremtidig myndighedsregulering. Virksmhedens Sundhedsregnskab består af en kvantitativ pgørelse (status) af medarbejdernes helbredstilstand, der giver viden m bl.a. risiken fr sygdmsudvikling på længere sigt. Denne viden er udgangspunktet fr peratinalisering af en sundhedsmæssigt psitiv udvikling (løbende ændringer), en af de pgaver, sm virksmheder må frventes at blive stillet verfr i fremtiden. Dette kncept beskriver Knkrete metder til udarbejdelse af Sundhedsregnskabet. Hvilke vervejelser virksmheden bør gøre sig i frbindelse med udfærdigelsen, hvrledes dataindsamling g følsmme plysninger håndteres, samt hvrdan viden m sundhed kan indgå i en psitiv g trværdig prfil i frhld til mverdenen. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

4 Frmål. I naturlig frlængelse af virksmhedens øknmiske regnskab samt øvrige regnskaber 1 g ledelsesværktøjer er det frmålet med Sundhedsregnskabet at fremme en vidensbaseret, psitiv udvikling fr virksmhedens medarbejdere, ledere g øvrige interessenter. Mange virksmheder g rganisatiner har allerede infrmatiner m den sundhedsmæssige status (typisk sygefravær samt årsager til samme). Med udgangspunkt i lvregler g på lkalt initiativ gennemføres der tiltag fr at gribe ind ver fr uhensigtsmæssige belastninger samt fremme et gdt arbejdsmiljø. Med Sundhedsregnskabet integreres systematisk infrmatinsindsamling m den fysiske g psykiske sundhedstilstand infrmatinsanvendelse tilrettelæggelse af krrigerende franstaltninger samt gennemførelse af udviklingstiltag. Hermed får ledelsen et sammenhængende værktøj til at fremme generelle frbedringer samt frebygge uønskede resultater, f.eks. sygefravær. Gennem måling af de faktrer, der påvirker helbredet hs rganisatinens medlemmer synliggøres g kvantificeres de mkstninger 2 sm sygefravær g uhensigtsmæssige belastninger medfører, g det bliver det muligt at pstille kvantificerede mål 3 fr vitalitet, stressfaktrer g sygefravær. På vejen hen imd et bedre fysisk g psykisk arbejdsmiljø, pnår ledelsen i Sundhedsregnskabet et redskab til at afgøre, hvrdan mkstninger ved frebyggende, frbedrende g fasthldende franstaltninger, står mål med frventede frdele. Resultaterne kan man vælge at lade indgå i virksmhedens eksterne årsregnskab sm en del af et samlet etisk g scialt billede. 1 Etisk regnskab, Scialt regnskab, Grønt regnskab m.v. 2 Direkte prduktinstab, indirekte prduktinsmæssige knsekvenser.lign. 3 Både i frhld til egne frventninger g ved sammenligning med referencegrupper natinalt/ internatinalt. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

5 Baggrund. Fysisk helbredstilstand g psykscialt arbejdsmiljø har traditinelt været svære at kvantificere. Også målingen af sygefravær, g specielt det dermed frbundne prduktinstab, har vldt vanskeligheder. Sundhedsregnskabet har sm ledelsesværktøj rd i virksmhedernes interesse fr g vilje til at kmbinere resultatskabelse med ansvarlighed, såvel ud ver arbejdstiden sm i frhldet mellem her-g-nu belastninger g helbredsudviklingen på sigt. Arbejdet med de såkaldt bløde værdier indebærer et element af intuitive skøn, men kan ved implementering af Sundhedsregnskabet støttes af bjektive 4, kvantitative 5 målinger. I de fleste virksmheder pgøres g analyseres sygefraværet, men hidtil har kun få virksmheder indført en knstant, rutinemæssig mnitrering af indikatrer fr medarbejdernes sundhedstilstand g specielle prblemmråder. Sundhedsregnskabet anvender metder der allerede bruges i lægevidenskabelig frskning til at krtlægge virksmheden sundhedstilstand. Dette gælder både sygefravær, arbejdsrelateret stress g selvvurderet helbredstilstand hs medarbejderne. Et knkret resultat kan umiddelbart sammenlignes med nrmværdier 6, g dette betyder, at man med det samme kan pstille relevante målsætninger; enten i frm af fremtidige ændringer eller fasthldelse af en hensigtsmæssig helbredsstatus i medarbejderstaben. 4 Internatinalt standardiserede. 5 Kvantitative mål fr psykisk arbejdsmiljø er i lægevidenskabelige studier vist at være den stærkeste prædiktr fr hurtigheden, hvrmed persner vendte tilbage til arbejdet efter rygskader. 6 Virksmheden kan sammenligne sine tal med branche- g natinale nrmer. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

6 Metde. Dette afsnit beskriver de værktøjer g fremgangsmåder, der anvendes ved udarbejdelse af Sundhedsregnskabet, herunder deres videnskabelige grundlag. Sundhedsregnskabet kmbinerer bjektiv måling med valg g gennemførelse af relevante ændringstiltag: Figur 1. Fra Diagnse/Prgnse til Ændringstiltag. Diagnse (inkl. prgnse) Ændringsstiltag Identifikatin/krtlægning/måling af hvrdan sundhedstilstanden er (individ, gruppe, rganisatin, evt. samfund) inkl. sandsynlige sundhedsmæssige udviklingstendenser (effekter på krtere g længere sigt). Hensigtsmæssige strategier fr gennemførelse af nødvendige ændringer g peratinalisering af en ønsket udvikling. Måling på individ-niveau. Tiltag på individ- (ledelse/selvledelse), gruppe, afdelings- g virksmhedsniveau. Der anvendes beregningsmetder g mdeller sm er dkumenteret i videnskabelige undersøgelser. De grundlæggende elementer i analyserne anvendes i EU-regi til at beregne de øknmiske knsekvenser af sygefravær g stressfaktrer. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

7 Måling af sygefravær. Frmålet med denne metde er: 1. At sikre en valid dkumentatin fr sygefraværet i virksmheden, der eventuelt kan indgå sm en pst i virksmhedens årsregnskab. 2. Udregne prduktinstab sm følge af sygefravær. 3. At sikre en valid dkumentatin g frtløbende registrering af alle arbejdsskader/arbejdsrelaterede sygdmme. Ifølge Levi & Lunde-Jensen[PdmBL1] skal følgende elementer medtages ved en udregning af det samlede prduktinstab sm følge af sygefravær: 1. Arbejds- g kapitalprduktivitet. 2. Kvalitet af prduktin g service. 3. Persnalemsætning. 4. Frsikringsudgifter. 5. Administratinsmkstninger. 6. Ødelagte varer g maskinel/udstyr. Dette skal lægges til det sm kaldes marginal mkstningerne 7 fr en nrmal arbejdstime. I tillæg til den beregningsmetde, der allerede anvendes, kan man altså indregne de nævnte parametre. Brtset fra frsikringsudgifter er dette dg praktisk vanskeligt. Levi & Lunde-Jensen har således freslået en mere enkel 8 beregningsmetde fr det samlede prduktinstab[pdmbl2]. Resultatet af sygefraværsberegningen leder frem til en sammenligning af sygefraværet med det gennemsnitlige sygefravær 9 både natinalt g internatinalt (EU). F.eks. var sygefraværsraten i 1993 i Danmark 4,5% fr kvinder g 3,5% fr mænd. De tilsvarende tal fr Sverige var 9.5% g 6.8%. [PdmBL3]. 7 The marginal cst f a nrmal wrk hur is used as a prxy fr the adjustments that firms chse in respnse t sickness absence. 8 Denne metde er gså anvendt i en rapprt fra Nrdisk Ministerråd. 9 Det hører med til billedet, at ikke alt sygefravær knytter sig til egen, men f.eks. til børns sygdm. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

8 Sygefraværet kan gså sættes ind i et større perspektiv ved at vurdere prduktinstabet sm følge af sygefravær g pstille virksmhedens målsætning m reduktin. Et eksempel på en sådan målsætning kunne være, at en del af reduktinen i prduktinstab ville gå tilbage til medarbejderne (f.eks. i frm af klubber, mtin, fysiterapeut, uddannelse etc.). Mdargumentet til en sådan fremgangsmåde kunne være, at der er en tilskyndelse til at gå på arbejde selv ved reel sygdm. Et hvedargument imd denne metde til beregning af prduktinstab er at en medarbejders funktiner under sygdm/fravær fte helt eller delvist vil blive vertaget af en anden medarbejder. Til gengæld har man ved beregningen ikke medtaget tab i kvalitet af prduktin g service. Ud ver sygefravær kan en række andre variable vurderes. Det gælder persnalemsætning, der f.eks. kan bedømmes sm antallet af medarbejdere, der har været ansat i virksmheden i under 1 år. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

9 Måling af psykscialt arbejdsmiljø. Både natinale g internatinale studier har vist at stress g dårligt psykscialt arbejdsmiljø er skyld i p til 20% af det samlede sygefravær. En frbedring på disse mråder vil ikke alene være et psitivt signal fr virksmheden, men gså med str sandsynlighed betyde en reduktin i prduktinstabet. Trivsel g/eller stress pfattes traditinelt sm begreber der er vanskelige at kvantificere, g dermed gså vanskelige at mnitrere ver tid. Dette har medført, at prcesrienterede metder har været taget i anvendelse fr at beskrive medarbejdernes trivsel. Disse metder er fte teretiske, sjældent kblet sammen med egentlig helbredstilstand i medicinsk/lægelig frstand, g endnu sjældnere vurderet med kritiske naturvidenskabelige metder. Den såkaldte Jb strain mdel er en undtagelse herfra. Mdellen er udviklet af Rbert A. Karasek, prfessr ved Massachusetts Institute f Technlgy (MIT). Dr. Karasek er specialist i de psyksciale aspekter af arbejde g ændringer i arbejdsrutiner. Han har været gæsteprfessr i såvel Danmark sm Sverige, g han har udviklet det mest anvendte spørgeskema vedrørende psyksciale helbredsrisici, det såkaldte Jb Cntent Questinnaire (JCQ), et værktøj sm bruges i stress studier i såvel Eurpa, Japan sm USA. Hans videnskabelige arbejde har hvedsageligt drejet sig m arbejdsrganisatin, arbejdsrelateret stress, g risiken fr udvikling af hjerteg kredsløbssygdmme. Ifølge Karasek er psyklgisk belastning, g deraf følgende fysisk sygdm, ikke er et resultat af en simpel sum af stressfaktrer, men er et resultat af interaktinen mellem 2 typer af jb karakteristika, nemlig Demand (krav) g Cntrl (kntrl, indflydelse). Den samlede belastning (= Jb Strain) er et resultat af den samlede effekt af de krav der stilles til den enkelte i arbejdssituatinen, g graden af kntrl ver arbejdssituatinen. Arbejdskrav eller stressfaktrer bringer individet i en mtiveret tilstand af stress. Hvis der ikke kan reageres på denne stress, eller hvis andre af individets behv skal tilsidesættes på grund af lav bestemmelses frihed, kan den ikke-realiserede stress have uhensigtsmæssige psyklgiske g fysilgiske knsekvenser. Se mdellen nedenfr. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

10 Figur 2. Karasek Krav-kntrl mdellen. Kilde: Karasek, R. Jb Demands, jb decisin latitude and mental strain: Implicatins fr jb redesign. Administrative Science Quarterly 24, , Man kunne nu indvende, at denne mdel er præget af selvfølgeligheder. Imidlertid har mdellen i adskillige studier vist sig at have en sammenhæng med senere udvikling af hjerte-/karsygdmme frhøjet bldtryk psyklgisk stress målt med andre metder, g senest er det vist at høj jb-strain påvirker immunsystemet i negativ retning. Samtidig er mdellen karakteriseret ved at bruge en kvantitativ scre, der dels muliggør sammenligning med andre undersøgelser, dels muliggør at man kan følge ændringer i Jb-strain ver tid. Karaseks Krav-kntrl mdel anvendes i EU regi. I en undersøgelse af persner fra 12 lande blev det fundet at 12% af mænd g 9.2 % af kvinder havde high-strain jbs. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

11 Ved anvendelse af Karasek s Krav-kntrl mdel pfylder man en etisk/scial frpligtelse gennem en kvantitativ mnitrering af det psyksciale arbejdsmiljø, med en metde sm i adskillige videnskabelige undersøgelser har vist sig at hænge sammen med risiken fr senere at udvikle fysisk sygdm. Krav-kntrl mdellen kan udvides med en støtte-dimensin: Figur 3. Udvidet Krav-kntrl mdel. Stress studier peger generelt på følgende stressrer: Mængden (ikke sværhedsgraden) af pgaven. Ujævn tilgang af pgaver. Og i høj grad: Oplevelsen af manglende kntrl (indflydelse). Betydningen af støtte-dimensinen er, at disse især får effekt, når man plever: Ikke at have ngen at tale med (støtte sig til chefer, klleger). SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

12 Indre g ydre støtte i frbindelse med kmpetenceudvikling. Ifølge Bandura 10 er en resultat-frventning en følge af en persns indre vurdering af, hvrvidt en given adfærd vil føre til et bestemt resultat. En kmpetencefrventning er en pfattelse af, i hvilken grad en persn (sm den vedkmmende plever sig selv være) med held kan gennemføre den adfærd, der kræves fr at frembringe resultaterne (selvfrmåen). Disse frventninger er afgørende fr, hvr str en indsats et givet menneske vil investere g ikke mindst i hvr lang tid vedkmmende vil prethlde indsatsen, når situatinen er belastende. Persnen vil variere sin adfærd sm funktin af frventningen m, i hvilket mfang resultater afgøres af persnens egne handlinger eller af ydre frhld, der er uden fr persnens kntrl. Oplever persnen således, at egen indsats i stigende mfang krnes med den frventede succes, vil dette typisk fremme mtivatinen til at løse pståede pgaver (effektiv selvledelse). Oplever persnen derimd, at resultaterne ikke kmmer, helt eller delvis på grund af frhld uden fr persnens kntrl, vil dette have en tendens til at give sig til kende på frskellig måde, først sm irritatin, men i sidste instans sm mdløshed, udbrændthed g apati. Figur 4. Bandura-kurven Krav til resultater 10 Oplevelse af kmpetence I venstående figur er prblemet størst i slutningen af peride 4. Ikke frdi resultatkravet er under stigning, fr sm vi ser, stiger det j yderligere frem md peride 10. Men frdi persnen plever den maksimale afstand mellem resultatkravet g frventningerne til egen frmåen i denne peride. 10 Se gså: Bandura, A. (1977), Self-efficacy 10 : Tward a Unifying Thery f Behaviural Change. Psychlgical Review, 84, SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

13 Et menneske, der på frhånd er skeptisk ver fr sin evne til gennem egne handlinger at skabe en ønsket succes, kan kmme til at undergrave egen indsats, når der bliver stillet krav til vedkmmendes evner, g måske især i frbindelse med at disse krav øges. Når evnen til at klare sig er underudviklet g dårligt anvendt på grund af generel mistr til egen frmåen, kan der - på trds af eventuel træning g uddannelse - ptræde tilbagefald til tidligere adfærd (på trds af eventuelle erhvervede kmpetencer ). Resultatet kan blive det tilsyneladende paradksale, at krav m bedre resultater resulterer i dårligere resultater end ngensinde før. En del mennesker danner g bekræfter deres vurderinger af sig selv i frhld til g i samspil med andre. Det er en central ledelsespgave at fremme betingelserne fr at rganisatinens medlemmer selv skaber de mest hensigtsmæssige antagelser g frventninger. Når man plever at have succes med at nå ønskede mål gennem en udfrdrende arbejdsindsats, vil der typisk ske det, at eksisterende færdigheder yderligere bekræftes. Dette er frdi mennesker nrmalt ikke yder maksimalt, selv m de nødvendige færdigheder er til stede. Det er gennem tilskyndelser, der afprøver de øvre grænser af vres ydeevne, at vi pdager, hvad vi er i stand til at gøre. Selvm der altså ikke nødvendigvis erhverves nye færdigheder, kan incitamenter, der mbiliserer en str indsats, hjælpe med til at virkeliggøre eksisterende, men delvist skjulte færdigheder. Generelt frandrer mennesker adfærd gennem plevelser, hvr nye referencerammer, tankemåder g redskaber tilegnes. Men billedet kmpliceres af, at den samme adfærd ikke altid frembringer det samme resultat. Frventningen herm er frbundet med en eller grad af sandsynlighed. Den plevede sandsynlighed fr, at en bestemt adfærd inden fr et system medfører et ønsket resultat, afhænger bl.a. af: a. systemets mskiftelighed, b. den type selvledelse 11 man er i stand til at udføre g c. den støtte man får fra andre. 11 Inkl. persnlige prblemløsningsværktøjer. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

14 Måling af selvvurderet helbred. Fr at få et kvantitativt udtryk fr medarbejdernes selvrapprterede helbredstilstand anvendes spørgeskemaet SF-36 (Shrt Frm Health Questinnaire-36). SF-36 tager udgangspunkt i WHO s brede sundhedsbegreb fra Således belyses negative knsekvenser af sygdm/handicap samt fysisk kapacitet, alment helbred, energi/træthed g psykisk velbefindende. Frdelen ved SF-36, sammenlignet med andre lignende metder er, at skemaet er let at administrere g hurtigt at udfylde. Derudver har det vundet internatinal udbredelse med versættelse til 40 sprg, herunder dansk. Skemaet er anvendt i ver videnskabelige publikatiner i frbindelse med ver 100 frskellige diagnser. Herudver freligger der såvel danske sm udenlandske nrmdata på den almene beflkning. Dette betyder, at man får et umiddelbart referencepunkt, straks når undersøgelsen er gennemført. Knstruktinen af SF-36. SF-36 blev knstrueret fr at tilfredsstille et minimumsniveau af psykmetriske standarder, der er nødvendige fr sammenligning af grupper. De 8 helbredskncepter blev udvalgt fra ialt 40 kncepter der var inkluderet i the Medical Outcmes Study (MOS.) De, der blev udvalgt, repræsenterede de hyppigst målte begreber i meget brugte helbredsspørgeskemaer, g de der var mest påvirkelige fr sygdm g behandling. SF-36 items repræsenterede gså adskillige peratinelle indikatrer fr helbred, herunder adfærdsmæssige funktiner g dysfunktin, sygdmsfølelse g velbefindende, bjektive rapprter g subjektive vurderinger af generelt helbred. De fleste SF-36 items har deres rødder i instrumenter, der er blevet brugt i 1970 erne g 1980 erne, inklusive General Psychlgical Well-Being Inventry, g frskellige fysiske g rllefunktins målemetder, the Health perceptin Questinnaire, g andre metder der var velegnede i frbindelse med the Health Insurance Experiment (HIE). HIE blev gennemført fra 1974 til 1982 i seks amerikanske stater, sm et led i mlægningen af det amerikanske sygefrsikringssystem. Staterne repræsenterede 4 reginer g inkluderede såvel land- sm bymråder. Frmålet med undersøgelsen var at vurdere, hvrdan udgifterne til sygdm påvirkede persners brug af sundhedsydelser, deres tilfredshed med sundhedsydelser, kvaliteten af sundhedsydelserne de mdtg g deres helbredstilstand. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

15 Fr at studere effekten af sygefrsikring blev udviklet en metde til at måle helbred g mnitrere ændringer i helbred ver tid. Fysisk helbred blev vurderet ved at bestemme en antal fysiske lidelser hs vksne (14-61 år) g hs børn (0-13 år) der relativt let kunne følges ver tid g ville afspejle ændringer i niveau af kvaliteten af sundhedsydelserne. MOS frskerne (Medical Outcmes Study) udvalgte g tilpassede spørgeskema items fra HIE undersøgelsen g andre kilder g udviklede nye målinger fr et 149 items Functining and Well-Being Prfile (FWBP). FWBP var kilden til items i dette spørgeskema g instruktinerne blev gså tilpasset til brug i SF- 36. SF-36 blev først tilgængelig i en prttype i 1988 g sm standard i SF-36 er knstrueret til at repræsentere tte af de vigtigste helbredsbegreber, sm anvendes i de hyppigst anvendte helbredsspørgeskemaer. Ud fra de tte skalaer er det endvidere muligt at beregne t generelle helbredskmpnenter sm mål fr henhldsvis fysisk g psykisk helbred. I SF-36 måles på følgende variable: PF Fysisk funktinsniveau 10 spørgsmål RP Begrænsninger fysisk betinget 4 spørgsmål BP Fysisk smerte 2 spørgsmål GH Alment helbred 5 spørgsmål VT Energi g vitalitet 4 spørgsmål SF Scialt funktinsniveau 2 spørgsmål RE Begrænsninger psykisk betinget 3 spørgsmål MH Psykisk velbefindende 5 spørgsmål Fysisk kmpnent Psykisk kmpnent Derudver er der et spørgsmål m persnens ændring i helbred inden fr det sidste år. Resultatet af en undersøgelse fr en gruppe af medarbejdere vil typisk blive præsenteret i en grafisk frm (se næste side). Den vandrette srte streg markerer gennemsnitsscren i en alders- g kønsmatchet nrmal ppulatin. Sm det ses, er der herudver markeringer fr standard deviatiner 12 (SD), hvr en afvigelse på 2 SD eller mere i almindelighed anses fr statistisk signifikant. 12 Standardafvigelser. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

16 Figur 5. Nrmeret scre (8 kmpnenter). En anden hyppig anvendt præsentatinsfrm er at de 4 fysiske kmpnenter (PF, RP, BP g GH) samles i en Physical Cmpnent Summary (PCS), g de 4 mentale kmpnenter (VT, SF, RE g MH) samles i en MCS (Mental Cmpnent Summary): Figur 6. Nrmeret scre (2 kmpnenter). På samme måde sm tidligere er der markeringer fr såvel gennemsnitsscren i en nrmal ppulatin, samt afvigelser i standard deviatiner (SD). SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

17 Organisatin g Prcedurer. På de følgende sider gennemgås de primære prcedurer, sm tilvejebringer det ønskede infrmatinsgrundlag. En prces tager udgangspunkt i at ledelsen gør sig sit frmål g baggrundene fr at gennemføre et prjekt klart. Generelt er det vigtigt at inddrage berørte medarbejdere g disses repræsentanter på det tidligst mulige tidspunkt. Figur 7. Oversigt. Arbejdsgang Etablering af styregruppe Analyse af eksisterende data fr sygefravær Definitin af analysemråder Infrmatin af medarbejdere Indtast titel her Sygefravær Psykscialt arbejdsmiljø Selvrapprteret helbred Frslag til supplerende prblemstillinger evalueres Dataanalyse Afrapprtering herunder sammenligning med nrmdata Definitin af målsætninger SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

18 Arbejdsgange. Etablering af styregruppe. Styregruppen består af et direktinsmedlem (repræsentant fra virksmhedseller afdelingsledelsen), en medarbejderrepræsentant, en repræsentant fra virksmhedens HR-afdeling, samt en repræsentant fra Danish Medical Cnsulting g InterActin. Styregruppen tager udgangspunkt i det pstillede frmål g baggrundene fr prjektet. Styregruppen definerer hvilke prblemmråder der skal analyseres. Herunder tager styregruppen stilling til, m der skal fretages analyse af prblemstillinger der ikke umiddelbart dækkes af Sundhedsregnskabet (i den frm der er fremlagt her), eller m der skal inddrages øvrige plysninger. Det kunne dreje sig m: 1. Alder, køn. 2. Arbejdspgave (arbejdstype, afdeling etc). 3. Virksmhedsbetalt uddannelse inden fr de sidste 12 måneder. Mht. sygefravær skal det afklares, hvilke af følgende infrmatiner, der kan tilvejebringes: 1. Overrdnet tal fr sygefravær. 2. Deltaljerede sygefraværsparametre: a) Fraværsmønster (fredag-mandag.lign.). b) Sygefravær sm direkte følge af arbejdsulykke. c) Frdeling af sygeperider. 3. Antal arbejdsulykker. 4. Udgifter til sygedagpenge. 5. Udgifter til medarbejderfrsikringer. 6. Persnalemsætning. 7. Alderssammensætning. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

19 Infrmatin g invlvering af medarbejderne. Medarbejderrepræsentanter kan frmentlig bidrage med værdifulde råd m hvrdan medarbejderne kan invlveres i prcessen. Frud fr dataindsamlingen infrmeres de invlverede medarbejdere m frmål med g baggrund fr Sundhedsregnskabet. Specielt understreges vigtigheden af at udfylde skemaerne krrekt, d.v.s. svare på alle spørgsmål g kun angive ét 13 svar fr hvert spørgsmål. Dataindsamling. Virksmheden kan vælge at indsamle data i skemafrm eller via intranet. Dataindsamling på intranet er den mest effektive metde, idet det nødvendige sftware kan indstalleres på en central server. Skemaerne kan således besvares ved at sende en interne meddelelse til de invlverede medarbejdere. I frbindelse med denne prces sker der en annymisering af svarene. Se gså nedenfr eksempler på skærmbilleder, sm svarpersner vil kunne møde. Annymitet g registerlvgivning. Registertilsynet plyser, at man kun skal have tilladelse fra Registertilsynet, hvis det drejer sig m persnhenførbare plysninger. Det er klart at spørgeskemaer med persnnummer regnes sm persnhenførbare. Den grå zne begynder ved mere specifikke angivelser af arbejdspgaver g angivelse af f.eks. initialer (men ikke alder g køn). Beregning af sygefravær. Prduktins tab = Antal beskæftigede x arbejdstimer pr. år x deltidskvtient x timemkstninger x ttal fraværs% (= fraværskvtient). 13 Kan håndteres autmatisk ved svarafgivelse ver nettet. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

20 Eksempel: Hvis man regner med en fraværs % på 5 i en virksmhed med 100 fuldtidsansatte, arbejdstimer pr. år, en deltidskvtient på 1 g en timemkstning på 200 kr, vil det årlige prduktinstab andrage kr En reduktin i fraværet til 4,5% vil medføre et prduktinstab på kr , svarende til en reduktin i prduktinstabet på kr Det frudsættes, at de samlede timemkstninger fr en medarbejder svarer til den prduktinsværdi medarbejderen bidrager med. En anden metde er fraværs-raten: Det antal dage der ikke er arbejdet sm en prcent af det antal dage der skulle være arbejdet (på individniveu eller i grupper). Kan gså udregnes sm antallet af timer eller dage tabt fr virksmheden eller afdelingen. Beregning af Jb Strain Index. Se separat teknisk bilag. Beregning af SF-36 variable Se separat teknisk bilag. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

21 Skærmbilleder (besvarelse ver intranettet). Figur 8. Start. Figur 9. Indtastning i feltet Dept. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

22 Figur 10. Mere af skærmbilledet. Figur 11. Validering på alders-variablen. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

23 Gennemførelse af ændringstiltag. Fkus. Generelt kan ændringstiltag sætte fkus på at afhjælpe uhensigtsmæssige belastninger (krrigere/phøre med hidtidige arbejdsfrmer g løsninger) hhv. øge trivslen g plevelsen af vitalitet (skabe nye løsninger). Ofte vil knkrete tiltag bestå i en kmbinatin af elementer, der fjernes g nye elementer, der tilføjes/pbygges. Udfrdringen er at skabe en relevant prces, der frener resultatskabelse, frtsat kmpetenceudvikling g trivsel. Den vellykkede prces vil typisk ikke fremtvinge et valg mellem høj eller lav belastning, men snarere minimere risiken fr nedslidning g fremme en løbende kmpetenceudvikling gennem en kmbinatin af selvledelse g relevant støtte fra mgivelserne. Anledninger til ændringstiltag. På baggrund af de virksmheds- eller afdelingsmfattende statusmålinger, der er en integreret del af Sundhedsregnskabet, kan ændringstiltag ske inden fr rammerne af aktiviteter sm: Lederudvikling. Medarbejderudvikling. Frretningsudvikling. Udviklingssamtaler/kmpetenceudviklingsfrløb. Karriere wrk shps. Gå hjem møder (f.eks. fkus på Sundhed, vitalitet, trivsel, stress). SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

24 Generelle trin i en afklaringsprces. Afklaringsprcesser gennemføres så vidt muligt på individplan, med mulighed fr udfrskning af egne emner i t-/tre-persners grupper: 1. Identificer emne (debatemne, bekymring, krise). 2. Afklar først hvrdan det er (søgt) løst. 3. Afklar eventuelle eksempler på at klare sig (cping adfærd f.eks. at symptmer ignreres/nedtnes, lægges til side, der tages afstand til symptmer. lign; gså: aggressiv/ submissiv adfærd (defend/defeat). Generel strategi = emnet afløses. 4. Afklar udviklingsstrategi udvikling fra tidligere til nuværende livsfase/fra denne til næste livsfase = emnet pløses. SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

25 Strategi fr peratinalisering af ændringer g udviklingstiltag. A. Afklaring i g på tværs af livsmråder: Hvrdan kmmer emnet til udtryk: Figur 12. Livsmråder. Livsmråder Selv Familie Venner Jb Karriere Værdier (retning) Kmpetencer (vaner) Adfærd (udførelse) B. Balance mellem livsmråder (gså tendensen hvad ppririteres, hvad nedpririteres). Figur 13. Balancering ver tid. Udvikling gennem tid Frtid Nu Fremtid Livsmråde i Livsmråde ii Etc. C. Check af eventuelle huller (gab) hvad håndteres ikke (i frhld til indre g ydre nrmer). SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

26 Litteraturversigt. Wilhelmsen L, Svärdsrudd K, Welin L, Tibblin G. Fibringen: a risk factr fr strke and mycardial infarctin. N Engl J Med 1984;311: Ware JE, Jr., Sherburne CD. The MOS 36-item shrt-frm health survey (SF-36). I. Cnceptual framewrk and item selectin. Med-Care 1992;30: Snashall D. ABC f wrk related disrders. Lndn: BMJ Publishing Grup, 1997: Schnall PL, Pieper C, Schwartz JE, Karasek RA, Schlussel Y, Devereux RB, Ganau A, Alderman M, Warren K, Pickering TG. The relatinship between "Jb Strain" wrkplace diastlic bld pressure and left ventricular mass index. Results f a case-cntrl study. JAMA 1990;263: Schnall PL, Landsbergis PA, Baker D. Jb strain and cardivascular disease. Annu.Rev.Public Health 1994;15: : Reed DM, LaCrix AZ, Karasek RA, Miller D, MacLean CA. Occupatinal strain and the incidence f crnary heart disease. Am J Epidemil 1989;129: Natinal Institute f Occupatinal Safety and Health (NIOSH). Preventin f ccupatinal generated illness: A prpsed synptic natinal strategy t reduce neurtxic disrders in the U.S. wrkplace. NTIS 1988; Meade TW, Vickers MV, Thmpsn SG. The effect f physilgical levels n platelet aggregatin. Thrmb Res 1985;38: Markwe HLJ, Marmt MG, Shipley MJeal. Fibringen: a pssible link between scial class and crnary heart disease. BMJ 1985;291: Levi L, Lunde-Jensen P. A mdel fr assessing the csts f stressrs at natinal level. Sci- Ecnmic csts f wrk stress in tw EU member states. Luxemburg: Eurpean Fundatin fr the Imprvement f Living and Wrking Cnditins, 1996: Landsbergis PA, Schnall PL, Warren K, Pickering TG, Schwartz JE. Assciatin between ambulatry bld pressure and alternative frmulatins f jb strain. Scand J Wrk Envirn Health 1994;20: Karasek RA. Jb demands, jb decisin latitude, and mental strain: implicatins fr jb redesign. Admin Sci Qtrly 1979;24: Kannel WB, Wlf PA, Castelli WP, D'Agstin RB. Fibringen and risk f cardivascular disease. JAMA 1987;258: Jhnsn JV, Hall EM. Jb strain, wrk place scial supprt, and cardivascular disease: A crss-sectinal study f a randm sample f the Swedish wrking ppulatin. Am J Pub Health 1988;78: Henry J, Cassel J. Psychlgical factrs in essential hypertensin, recent epidemilgic and animal experimental evidence. Am J Epid 1969;90: Hansen SM. Arbejdsmilj g samfundsknmi - en metde til knsekvensberegning. Nrdisk Mininsterraad, 1993: SUNDHEDSREGNSKABET COPYRIGHT DAMECO OG INTERACTION 1998,

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Flere registreres i RKI

Flere registreres i RKI 20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen kncernen Der arbejdes aktivt fr at skabe et sikkert g sundt arbejdsmiljø fr medarbejderne i kncernen g samtidig er det hensigten at minimere belastningen af miljøet

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Fælles regional retningslinje for ledelse

Fælles regional retningslinje for ledelse Psykiatri g Scial Januar 2016 Fælles reginal retningslinje fr ledelse Resume ver arbejdsgange vedrørende ledelse Arbejdet med ledelse Generelt Indhldet i de lkale virksmhedsgrundlag Evaluering af resultater

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3 Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3

Læs mere

GODT FRA START. til dit næste job og karriereskridt. Kursus til akademikere med fokus på at få en god, sund og effektiv søgestrategi fra start.

GODT FRA START. til dit næste job og karriereskridt. Kursus til akademikere med fokus på at få en god, sund og effektiv søgestrategi fra start. GODT FRA START til dit næste jb g karriereskridt Kursus til akademikere med fkus på at få en gd, sund g effektiv søgestrategi fra start. Og hvr de fleste tidligere jbsøgende, siger: Hvis bare jeg havde

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne

Læs mere

CVD Orientering Januar 2019

CVD Orientering Januar 2019 Målgruppe fr Specialambulatrium MOPS/afd M. Specialambulatriet mdtager patienter med krnisk psyktisk lidelse eller tilbagevendende stfudløste psykser kmbineret med et kmpliceret misbrug. Patienter med

Læs mere

De Bornholmske forebyggelsestilbud

De Bornholmske forebyggelsestilbud j De Brnhlmske frebyggelsestilbud 0 Indhld De brnhlmske frebyggelsestilbud... 2 Frrd... 2 Indledning... 2 Baggrund... 2 De brnhlmske frebyggelsestilbud fr brgere med KOL g type 2 diabetes... 3 Sundhedspædaggik

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Offentlig høring om revisionen af den europæiske handicapstrategi

Offentlig høring om revisionen af den europæiske handicapstrategi Offentlig høring m revisinen af den eurpæiske handicapstrategi 2010-2020 I EU br der ca. 80 milliner brgere med et handicap, sm fte står ver fr hindringer, der frhindrer dem i at deltage fuldt ud i alle

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Stress hos ledere i Danmark

Stress hos ledere i Danmark Stress hs ledere i Danmark 16. ktber 2002 1 Indledning Lederjbbet er præget af høje krav g stre persnlige udfrdringer. Det er netp det, der gør lederjbbet til et jb, sm mange ledere er yderst tilfredse

Læs mere

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til frebyggelse af vld på btilbud INDLEDNING Partierne bag satspuljeaftalen er blevet enige m, at der er behv fr en målrettet indsats fr at frebygge vld g vergreb

Læs mere

Handleplan. Målstyringsaftale: Sygedagpenge og Jobafklaring. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering: Der er fokus på:

Handleplan. Målstyringsaftale: Sygedagpenge og Jobafklaring. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering: Der er fokus på: Handleplan Mål g resultatkrav Målstyringsaftale: Sygedagpenge g Jbafklaring Kernepgaverne Evaluering: Der er fkus på: Den gennemsnitlige varighed af hhv. sygedagpengeg jbafklaringsfrløb. Udviklingen i

Læs mere

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling Inspiratinsntat nr. 7b til arbejdet i MED-Hvedudvalg 2.11.2009 Vejledning m retningslinje fr persnaleplitiske vilkår ved mstilling Anbefalinger Kravet m en prcedureretningslinje fr mstilling, herunder

Læs mere

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet

Læs mere

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk og udenlandsk forskning

Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk og udenlandsk forskning Asylsøgende børn Hvad ved vi fra dansk g udenlandsk frskning Edith Mntgmery Knventinen m barnets rettighed Barnets bedste interesse Princip m ikke-diskriminatin Princip m deltagelse Artikel 22: Statens

Læs mere

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget

Læs mere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ 15.03.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Hfte g Knæ Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Hfte g Knæ Dat g versin D. 15. marts 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt af den natinale

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Kvalitetssystem på VGHF

Kvalitetssystem på VGHF Kvalitetssystem på VGHF Frmålet med dette dkument er at beskrive rammerne fr arbejdet med kvalitetsudvikling g resultatvurdering på Vibrg Gymnasium & HF. Rammer fr kvalitetssystemet Rammerne fr kvalitetssystemet

Læs mere

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune. Middelfart Musikskle En plitik m nærvær, langtidsfriskhed, interesse, msrg g fasthldelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kmmune. Indhldsfrtegnelse Baggrund/visin... 2 Generelt m plitikken... 3

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3 Vedtaget af det lkale samarbejdsudvalg på SKT Plitik fr intrduktin af nye medarbejdere på SKT OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2

Læs mere

Nedenstående regler gælder for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole medmindre andet er skriftligt aftalt.

Nedenstående regler gælder for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole medmindre andet er skriftligt aftalt. Generelle regler fr IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle. Nedenstående regler gælder fr IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle medmindre andet er skriftligt aftalt. IT-brugere ved Aalbrg Handelsskle mfatter Medarbejdere

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), dynamiske effekter og makroøkonomiske fremskrivninger

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), dynamiske effekter og makroøkonomiske fremskrivninger Den Scialøknmiske Investeringsmdel (SØM), dynamiske effekter g makrøknmiske fremskrivninger Det fremgår af satspuljeaftalen 2018-2021 vedrørende initiativet Videreudvikling af Den Scialøknmiske Investeringsmdel

Læs mere

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

Udkast til politiske mål inden for Udvalget for Voksne og Sundheds område

Udkast til politiske mål inden for Udvalget for Voksne og Sundheds område Direktinssekretariatet Ntat Til: Udvalget fr Vksne g Sundhed Sagsnr.: 2010/02794 Dat: 17-05-2010 Sag: Sagsbehandler: Udkast til plitiske mål inden fr Udvalget fr Vksne g Sundheds mråde Helle Hagemann Olsen

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi 21. februar 2017 DAKI PRO-SEKRETARIATET Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Appleksi Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Appleksi Dat g versin D. 14. februar 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat

Læs mere

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt-

Allan B. Grønkjær (sportschef) samt skytterepræsentanterne Jan Bang (compound), Nynne Holdt- DBSF Eliteudvalgsmøde 26. nvember 2012 Sted: Lavia Odense Til stede var: Klaus Lykkebæk, Jeanette Riis Nielsen, Dan Hansen (alle medlemmer af Eliteudvalg), Allan B. Grønkjær (sprtschef) samt skytterepræsentanterne

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Jeanett Bonnichsen Tlf: Lille Strandstræde København K Tlf: JEANETT BONNICHSEN

Jeanett Bonnichsen Tlf: Lille Strandstræde København K Tlf: JEANETT BONNICHSEN Jeanett Bnnichsen jeb@cfs.dk Tlf: 2622 0065 Lille Strandstræde 10 1254 København K Tlf: 2622 0065 Det vi skal se på er Psykisk arbejdsmiljø Stress Trivsel..g AMRs rlle g muligheder fr at styrke trivslen

Læs mere

Indstilling. Indstilling om organisationsændring af Borgmesterens Afdeling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om organisationsændring af Borgmesterens Afdeling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 31. juli 2007 Indstilling m rganisatinsændring af Brgmesterens Afdeling Århus Kmmune IT g Organisatinsafdelingen Brgmesterens Afdeling

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Effekt af Trafikstyrelsens tilsynsarbejde

Effekt af Trafikstyrelsens tilsynsarbejde Effekt af Trafikstyrelsens tilsynsarbejde Tilsyn: Hvad er et effektrienteret tilsyn? Cmpliance-based Perfrmance-based Reaktin på hændelser Analyse af risikbillede Randmiseret tjek alt er lige vigtigt One

Læs mere

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

BØRN OG FOREBYGGELSE. Notat. Praksisændring: Anbringelse af unge på eget værelse

BØRN OG FOREBYGGELSE. Notat. Praksisændring: Anbringelse af unge på eget værelse BØRN OG FOREBYGGELSE Ntat Praksisændring: Anbringelse af unge på eget værelse Resume Praksis ændres i retning af øget brug af anbringelse på eget værelse af unge 16-18 årige samt ved efterværn p til 23

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere