Samvittighed på dagsordenen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samvittighed på dagsordenen"

Transkript

1 Samvittighed på dagsordenen

2

3 Hans Lassen SAMVITTIGHED PÅ DAGSORDENEN Tanker og tal ved starten på det 21. århundrede Et dokumentarisk essay Aschehoug

4 Samvittighed på dagsordenen 2000 Hans Lassen & Aschehoug Grafisk tilrettelægning og sats: Steen Frimodt Trykt hos Nørhaven A/S Bogbinder: J.P. Damm & Søn Omslag: Kjeld Brandt ISBN

5 »Den barmhjertige vi kalder ham, du ved fra Samaria hvad er barmhjertighed? At hjælpe fjerne og nære og slet ikke kunne la være. Og slet ikke kunne la være.«fra Johannes Møllehaves sangtekst til Den barmhjertige samaritaner fra cd-udgivelsen Dejlig er Haven, 1996.»Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.«artikel 1 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, vedtaget af de Forenede Nationers generalforsamling den 10. december 1948.»Består perspektivet for en bedre fremtid for denne verden ikke i et internationalt fællesskab af rystede, som uden at skele til staters, politiske systemers og magtblokkes grænser, uden for den traditionelle politiks store spil, og uden at aspirere til poster og sekretariater forsøger at gøre en reel politisk kraft ud af et fænomen, som i dag latterliggøres af magtens teknologer: den menneskelige samvittighed?«fra den tjekkiske præsident Václav Havels essay, Politik og samvittighed, skrevet i anledning af hans udnævnelse i 1984 til æresdoktor ved universitetet i Toulouse. 5

6 »Årtusindeskiftet er et væsentligt øjeblik i tiden. Vi må gribe øjeblikket ernes borgere rammes indimellem af politisk utilfredshed og afmagt, men de er ikke samvittighedsløse.«fra musikeren Bonos kommentar, World Debt Angers Me, The Guardian, den 16. februar 1999, i anledning af kampagnen Jubilee 2000, der arbejder for en éngangs-eftergivelse af de fattigste landes gæld til de rige lande.»vi er ikke forpligtet af andet end vores samvittighed. Hvad vi derudover foretager os i kådhed det må vi godt. Det er en del af den nye verdensorden, tror jeg, at man gerne må gøre noget i glæde, eller hvad det måtte være, uden at skamme sig over det.«steffen Brandt, musiker, i Berlingske Tidende, den 10. maj 1999.»Hvis jeg synes, jeg har gjort, hvad jeg ville gøre, og jeg har fået det frem, som jeg forestillede mig, så findes der en instans, som anerkender det, og det er samvittigheden. Det gamle, umoderne ord, samvittigheden. Så forfærdelig firkantet er det. Man står til ansvar for sig selv.«p.o. Enquist, forfatter, i Weekendavisen, den 31. marts 6. april 2000.

7 FREDSAFTALEN I MELLEMØSTEN Hvori der som kickstarter fortælles en historie om nogle mennesker, der brugte deres kompetencer samvittighedsfuldt. Den 13. september Vi er på plænen foran Det Hvide Hus i Washington D.C. Noget fantastisk sker. Yitzhak Rabin (Israels daværende premierminister og veteran fra alle Israels krige) og Yassir Arafat (formand for PLO og ligeledes en mangeårig veteran i palæstinensernes kamp for selvbestemmelse) giver hinanden det historiske håndtryk som symbolet på fredsaftalen i Mellemøsten. Denne aftale var grundlæggende udtryk for, at både Israel og PLO efterhånden havde set i øjnene, at der måtte sættes en stopper for den destruktion og vold, der havde hærget Mellemøsten. Men det var også udtryk for noget andet. På plænen foran Det Hvide Hus den 13. september 1993 var der en lille gruppe nordmænd, palæstinensere og israelere, som ikke blev nævnt i de officielle taler, men som havde spillet en afgørende rolle i fredsaftalens tilblivelse. Denne lille gruppe havde gennem 14 hemmelige forhandlingsmøder i Norge gjort det afgørende forarbejde for fredsaftalen. Alle møderne blev holdt på godser, afsidesliggende bondegårde, en skihytte ved Holmenkollen og på forskellige landsteder. Forhandlingerne var intense og varede flere gange to døgn. Et meget vigtigt brændstof ved forhandlingerne var humor. Og god mad, vin og whisky. I det hele taget spillede det en stor rolle, at forhandlerne boede sammen. Slappede af og spiste sammen. Derved fik de nogle stærke personlige relationer til hinanden. 7

8 Denne diskrete måde at gribe forhandlingerne an på viste sig at bære frugt og dannede grundlaget for fredsaftalen om palæstinensisk selvstyre i Gazastriben og oasebyen Jeriko på Vestbredden. At disse forhandlinger i Norge kom op at stå, og at det lykkedes at få dem til at ende med et resultat, var udtryk for, at såvel Israel som PLO havde både økonomiske og politiske interesser heri. Men det var samtidig udtryk for, at en lille gruppe nordmænd, palæstinensere og israelere før, under og efter de hemmelige møder i Norge anstrengte sig til det yderste og gjorde alt, hvad de kunne. Også når det hele var på vej til at bryde sammen. Disse mennesker tog et personligt ansvar for konflikten i Mellemøsten og gjorde deres indflydelse gældende. De gjorde det med udgangspunkt i de mennesker, de var. Dét, de kunne. Dét, de var gode til. Og de kontakter, de havde. Kort sagt: De brugte deres kompetencer samvittighedsfuldt.

9 INDHOLD FORORD I hvilket jeg ser mig selv som samvittighedens advokat, som gerne vil fortælle historien om den samvittighedsbølge, der her ved starten på det 21. århundrede er én af de afgørende tendenser i erhvervs- og samfundsudviklingen. 12 INDLEDNING I hvilken bogens opbygning og de enkelte kapitlers indhold bliver gennemgået i hovedtræk. 15 KAPITEL I SAMVITTIGHEDSBEGREBET I hvilket samvittigheden indtager sin kongestol som bogens centrale begreb på bekostning af etik og moral. Herefter vil samvittighedens princip blive foldet ud, for på den måde at gøre klar til finalen: fremlæggelse af ti påstande om, hvad samvittighed er, blandt andet at samvittighedsbegrebet er meget vedkommende for det moderne menneske. 17 Hvorfor samvittighed? Samvittighedens princip Ti påstande om samvittigheden 1 Det gode på dagsordenen 2 Et medfødt instinkt 9

10 3 Større end det enkelte menneske 4 En løbende samtale med sig selv 5 Det hudløse 6 En ubønhørlig følgesvend 7 Tvivlen som livsvilkår 8 De tre tilstande 9 Gentagne tilbagefald 10 En bro mellem det individuelle og det fælles KAPITEL II SAMVITTIGHEDSBØLGEN I hvilket den samvittighedsbaserede markedsvirkelighed beskrives. Centrale data og tegn, der belyser denne nye markedsvirkelighed primært i Danmark, men også ude i den store verden, vil blive samlet op, vurderet og lagt frem. 29 De nye ordsammensætninger Det handler om samvittighed Det økologiske marked Den politiske forbruger Den etiske investor Samvittigheden som konkurrenceparameter KAPITEL III HAR SAMVITTIGHEDSBØLGEN EN NØDVENDIGHED? 149 I hvilket de store spørgsmål stilles: Har samvittighedsbølgen en nødvendighed? Hvad er den egentlige drivkraft i samvittighedsbølgen? Har samvittighedsbølgen en fremtid? Hvordan skriver samvittighedsbølgen sig ind i forhold til det 20. århundredes historie? Og sidst men ikke mindst: Hvad er samvittighedsbaseret management? Fugleperspektivet Virksomhedsperspektivet Den egentlige drivkraft Samvittighedsbølgens fremtid»det gør de kun for at tjene penge«exit abstraktionernes vold Samvittighedsbaseret management 10

11 APPENDIKS 1 10 GODE RÅD OM SAMVITTIGHEDEN I hvilket jeg med ti gode råd videregiver mine egne erfaringer med at udholde samvittighedens til tider ulidelige dilemmaer. 173 APPENDIKS 2 KRITIK AF HANS MAGNUS ENZENSBERGER:»MED UDSIGT TIL BORGERKRIGEN«I hvilket ét af de mest indflydelsesrige essay fra 1990 erne bliver kritiseret for at reducere den menneskelige samvittighedsfølelse til kun at skulle næres af og tage sig af de lokale relationer. Endvidere gåes der bag om to af tidens hovedtendenser, den globale forstoppelse og informationsbulimien, der som alt andet menneskeskabt står til at fjerne. VÆRKTØJSKASSE I hvilket forskelligt værktøj lægges frem til dem, der ønsker at arbejde videre med bogens emne og problemstillinger. Noter Skemaer Tabeller Figurer Bokse Litteraturliste ET PERSONLIGT EFTERORD I hvilket jeg udtrykker min taknemmelighed over for dem, der gjorde denne bog mulig. 200

12 FORORD I hvilket jeg ser mig selv som samvittighedens advokat, som gerne vil fortælle historien om den samvittighedsbølge, der her ved starten på det 21. århundrede er én af de afgørende tendenser i erhvervs- og samfundsudviklingen.»med en rystende klode som underlag For et snavset stykke avispapir Skriver jeg tværs over telegrammer Fra Lucifers faste borg og tværs over sorte portrætter Af alle hans stolte drabanter Disse glemte ord: jeg tror.«fra Erik Knudsens digt Credo i samlingen Blomsten og Sværdet, Med denne bog vil jeg fortælle historien om den samvittighedsbølge, som her ved århundredeskiftet udgør en af de væsentligste udviklingstendenser i erhvervs- og samfundslivet. Og som viser sig ved, at en samvittighedsbaseret markedsvirkelighed allerede er en realitet, hvorfor det i stigende grad vil kunne betale sig for virksomhederne at gøre noget godt. Bogen henvender sig til erhvervsfolk, politikere, embedsmænd, journalister, forfattere, undervisere m.v., der på én eller anden måde kan have en profes- 12 FORORD

13 sionel interesse i bogens emne. Men samtidig har det været afgørende for mig at skrive en bog, som alle, der er interesseret i emnet, skal kunne læse. Genremæssigt er bogen en hybrid. Den er et essay, fordi jeg har erfaret, at mit stærke personlige engagement i stoffet trives godt i den frie ramme, som et essay er. Men samtidig er bogen præget af en meget stærk dokumentarisk hensigt, fordi jeg gerne har villet samle og formidle væsentlige dele af den viden, der findes om den samvittighedsbaserede markedsvirkelighed. Bogen kan også sine steder læses som en krønike over væsentlige træk i erhvervs- og samfundsudviklingen. Det dokumentariske hovedkapitel bygger på en tidsakse, der starter med gennembruddet for det økologiske marked først i halvfemserne. Herefter tages der fat i den politiske forbruger, der dukkede op et par år efter. I slutningen af halfemserne kom diskussionen om den etiske investor. Og på tærsklen til det nye århundrede blev der sat øget fokus på begrebet bæredygtige virksomheder som et samlet syn på virksomhedernes præstationer indenfor ikke bare det økonomiske, men også det miljømæssige, sociale og etiske område. Samvittighedsbølgen er både en kendsgerning i Danmark og i hele den vestlige verden. I denne bog har jeg imidlertid af pladsmæssige årsager valgt at afgrænse den fremlagte dokumentation til danske forhold, dog krydret med internationale henvisninger undervejs. Endelig kan bogen læses som en debatbog. Der er i særlig grad to påstande, som kan gøre mig stiktosset i den aktuelle kulturelle og politiske debat, og som jeg gerne vil udfordre. Den første påstand er, at der i dag ikke er noget at tro på. Det er et synspunkt, som kulturpersonligheder, forskere, politikere, marketingsfolk m.v. står i kø for at dyrke og fremføre med medierne som ivrige og bevidstløse højtalere. Et eksempel: teaterchef Ole Bornedal fik i januar 1999 spørgsmålet 1 :»Hvad er der at tro på i dag?«. Han svarede uden omsvøb, kort og præcist:»der er ikke noget«. Jeg er helt uenig med dette i virkeligheden dybt kyniske standpunkt. Der er i allerhøjeste grad noget at tro på. Jeg er ikke troende i traditionel religiøs forstand. Men jeg tror på, at mennesket er og bliver et socialt væsen, som er født med stærke samvittighedsmæssige instinkter. Og denne bog bygger på denne tro. Den anden påstand er, at egoismen har taget det hele. Denne påstand fremføres lige så ofte som den første påstand. F.eks. var den det bærende synspunkt i bogen»det ny århundrede«2. Bogens forfattere, en lang række fremtrædende danske samfundsdebattører, f.eks. forfatteren Ebbe Kløvedal Reich, chefredaktøren på Aktuelt, Kresten Schultz Jørgensen, forfatteren Asger Baunsbak-Jensen og journalisten Georg Metz, beskriver vor tid som»fællesskabet, der forsvandt«og begrunder det bl.a. på følgende måde: FORORD 13

14 »Det er således blevet politisk korrekt at tænke egoistisk, at være sig selv nok (.) den personlige selvrealisering og økonomiske tænkning sættes i centrum. Det betyder, at samfundet mere og mere præges af manglende etisk orientering. Individualismen kender ikke til fællesskabet og kan derfor ikke begrænse sig af hensyn til fællesskabet. Den er i stedet blevet frihed til kynisme og grådighed. Det er blevet moralsk acceptabelt at spørge: Kan det betale sig for mig? ( ) Livet har virkeliggørelsen af mig et som sit højeste mål. Ansvarlighed og fællesskab er blevet reduceret til et latterligt bagstræb, der i hvert fald ikke kan betale sig.«3 Jeg deler slet ikke den forfaldshistorie, som disse samfundsdebattører her tilbyder deres læsere. Det er hævet over enhver tvivl, at tiden rummer stærke egoistiske kræfter. Men det er i virkeligheden kun den halve sandhed. Og så længe, samfundet baserer sig på den kapitalistiske markedsøkonomi, kan eksistensen af egoismen dårligt nok betegnes som en nyhed. Dertil kommer, at en lang række samvittighedstendenser over en bred front for alvor er begyndt at udfordre og bryde med den egoistiske tankegang. Denne bog vil dokumentere disse tendenser. Men først som sidst: Jeg vil noget med denne bog. Jeg er besat af visionen om at gøre samvittigheden til en ledestjerne for det 21. århundrede. Det er derfor, jeg har skrevet bogen. Det er magtpåliggende for mig at stå ved dette subjektive udgangspunkt for bogen. Og når jeg bruger en del plads på at fremlægge og beskrive data, så er formålet alene at pege på de mange tendenser i erhvervs- og samfundsudviklingen, i hvilket jeg finder en bekræftelse på min vision. Visionen står og falder således ikke med omfanget af den datamængde, som det er muligt at fremlægge, og i hvor stor udstrækning, der kan rettes eller ikke rettes indvendinger imod disse data. Omvendt skal jeg da ikke skjule min begejstring over, at der i tiden findes så mange data, som bekræfter min vision, og at det langt fra er alle data, der bliver fremlagt i denne bog. Jeg har mange flere endnu! Så, kære læser: du holder nu et partsindlæg i hånden. Jeg er advokaten, og den sag, jeg ønsker at fremme, er samvittigheden.

15 INDLEDNING I hvilken bogens opbygning og de enkelte kapitlers indhold bliver gennemgået i hovedtræk. Bogen består af tre hovedkapitler og to appendikser. Det første kapitel handler om samvittighedsbegrebet. Det er det kapitel, hvori jeg behandler samvittigheden inden for en almenmenneskelig ramme. Jeg forklarer, hvorfor jeg har valgt at bruge samvittighedsbegrebet som det centrale begreb i bogen i stedet for etik og moral. Der bliver fokuseret på ét af bogens nøglebegreber: samvittighedens princip, og jeg fremlægger ti påstande om, hvad samvittighed er. Blandt andet at samvittigheden bygger en bro mellem det individuelle og det fælles og på den måde bliver et meget vedkommende begreb, da vor tid skriger på, at sådanne broer designes og bygges. Det andet kapitel, bogens hovedafsnit, beskriver samvittighedsbølgen. Samvittighedsbølgen er betegnelsen for den nutidige tendens, hvor samvittigheden spiller en stadig stærkere rolle i økonomiens verden og på afgørende vis griber ind i pengeindtjeningens vilkår. Denne tendens er så stærk, at den er ét af de væsentligste udviklingstræk i erhvervs- og samfundsudviklingen her ved indgangen til et nyt århundrede. Centrale dele af de data og tegn, som samvittighedsbølgen allerede har efterladt sig primært i INDLEDNING 15

16 Danmark, men også internationalt vil blive samlet ind, vurderet og lagt frem. På den måde præsenteres en ny samvittighedsbaseret markedsvirkelighed. I dette hovedafsnit er der brudstykker, som i form af en lang række bokse ved siden af den fortløbende tekst indeholder uddybende dokumentation og kommentarer. Det tredje kapitel rejser nogle store spørgsmål. Har samvittighedsbølgen en nødvendighed? Hvori består den i givet fald? Er den kommet for at blive, eller er den et forbigående modelune, der forsvinder på samme måde, som når vinden har lagt sig? Har samvittighedsbølgen en fremtid i det 21. århundrede? Og hvordan skriver den sig ind i det 20. århundredes historie? Disse store spørgsmål vil jeg besvare både ud fra et fugleperspektiv, der fokuserer på almene udviklingstendenser i samfundet, og ud fra et virksomhedsnært perspektiv, der stiller skarpt på driftsøkonomiske problemstillinger. Bogen afsluttes med to appendikser. I det første appendiks beskriver jeg de erfaringer, jeg på det personlige plan har gjort med hensyn til at udholde samvittighedens dilemmaer. Det sker i form af 10 gode råd, som jeg gerne vil give videre. Det andet appendiks er en kritik af Hans Magnus Enzensbergers essay»med udsigt til borgerkrigen«fra 1994, ét af halvfemsernes mest indflydelsesrige essay. Jeg læser det som en nedgøring af den samvittighedsfølelse, som langt de fleste mennesker kender til. Selvom denne samvittighedsfølelse kan give anledning til en masse frustrationer for hvad kan og skal man i grunden stille op med sin medfølelse for folk, der lider nød på den anden side af jordkloden? så er det afgørende, at vi holder den ved lige. Det er en følelse, der skal trænes og indgå i fremtidens økonomi og ikke latterliggøres, sådan som Enzensberger gør det. Til sidst i bogen er der en værktøjskasse. Værktøjskassen indeholder forskellige ting, der er gode at have ved hånden, hvis man skal arbejde videre med bogens emne og problemstillinger: noter, oversigter over skemaer, tabeller, figurer og bokse, et navne- og emneregister samt en litteraturliste. Til allersidst kommer der et personligt efterord. Her vil jeg gerne sige tak til dem, der gjorde denne bog mulig.

17 KAPITEL I Samvittighedsbegrebet I hvilket samvittigheden indtager sin kongestol som bogens centrale begreb på bekostning af etik og moral. Herefter vil samvittighedens princip blive foldet ud for på den måde at gøre klar til finalen: fremlæggelse af ti påstande om, hvad samvittighed er, blandt andet at samvittighedsbegrebet er meget vedkommende for det moderne menneske.

18 HVORFOR SAMVITTIGHED? Samvittighed er noget, den brede befolkning»ejer«, i modsætning til både etik og moral. Jeg har valgt begrebet samvittighed som denne bogs centrale begreb i stedet for etik og moral. Det er der såvel en positiv som negativ grund til. Den positive grund eller tilvalget hænger sammen med, at begrebet samvittighed er forankret i den brede befolkning. Stort set alle mennesker kender til, hvor nedslidende det er at have en dårlig samvittighed, og hvor dejligt det omvendt er at være i besiddelse af en god samvittighed, samt hvor forkert det kan føles at være samvittighedsløs. Dette kan også formuleres på en anden måde: den brede befolkning»ejer«samvittigheden og føler, at den er»deres«. Eller i hvert fald noget, der altid vil være i én. Dertil kommer, at samvittighedsbegrebet skærper den etiske diskussion. Samvittigheden sætter både fokus på problematiske handlinger, vi foretager os, og på handlinger, som vi ikke foretager os, men som vi burde. Dermed gøres den etiske diskussion forpligtende. Det bliver ikke længere muligt kun at forholde sig til denne diskussion som ren imagepleje i forhold til et marked, en forvaltning eller en offentlighed. Diskussionen må nødvendigvis bringes videre med det mål at forankre den i en konsekvensrettet praksis. Eller i hvert fald bliver en stillingtagen til en sådan praksis uundgåelig. Den negative grund eller fravalget hænger sammen med, at såvel etik som moral er belastede begreber i kraft af deres historiske anvendelse. Den måde, hvorpå etikbegrebet er blevet anvendt inden for de sidste 10 til 15 år, har i flere henseender været direkte problematisk. Der er gået inflation i begrebet etik. Det er kommet til at omfatte en næsten hvilken som helst værdi og holdning, der udtrykkes. Derved er det blevet upræcist. Derfor kan det være på sin plads at fremhæve, at etikkens kerne handler om det, der sker mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Og det er konsekvenserne af vores handlinger eller ikke-handlinger i forhold til andre mennesker og naturgrundlaget, der er og bliver etikkens hovedspørgsmål: er dét, vi gør eller ikke gør, vurderet med den målestok gode handlinger eller dårlige handlinger? Samvittighedsbegrebet stiller med det samme lynskarpt på dette spørgsmål. Dernæst har det været således, at etikbegrebet er blevet introduceret som et upersonligt fra-oven-og-nedefter fænomen i det politiske liv, erhvervslivet og medieverdenen. Hvorfor det mange gange bliver opfattet 18 KAPITEL 1

19 som en blot ny og mere raffineret måde at sikre forskellige særinteresser, hvad enten det drejer sig om imagepleje, pengeindtjening eller magtfastholdelse. Alt dette har naturligt nok givet anledning til en del skepsis hos dem (vælgere, forbrugere, medarbejdere m.v.), der bliver udsat for den etiske diskussion. Kombinationen af ovennævnte to forhold har medført, at etikbegrebet her ved århundredeskiftet til tider kan fremstå som et begreb, der lider af metaltræthed. Og måske var dét den egentlige grund til, at Spar Nord, tidligere Sparekassen Nordjylland, i 1996 besluttede sig for fremover at give deres etiske regnskab et nyt navn, nemlig kvalitetsregnskabet? Den historiske belastning af moralbegrebet går længere tid tilbage og har flere århundreder på bagen. For mange mennesker ligger der en dårlig klang i det at moralisere. Det står for en blanding af noget stærkt belærende og fundamentalistisk. Noget, som på én gang kan være strengt, tilknappet og uretfærdigt, og hvor ondskaben for alvor får mulighed for at sætte sig igennem for fuld udblæsning med magtudøverne som de villige håndlangere. For mange er moral det samme som biskoppen i Uppsala, Fanny og Alexanders tyranniske stedfar i Ingmar Bergmans film af samme navn fra Det forekommer mig, at biskop Jan Lindhardt ser bort fra denne moralbegrebets historiske belastning. Han vil nemlig gerne moralisere:»moralisering må igen på dagsordenen. Moralen kan ikke klare sig uden religion. Men kristendommen kan heller ikke forkyndes uden moral, og stadig må vi huske, at vi står over for et ægte dilemma: vi vil både have forpligtende fællesskab med gyldige normer og vi vil samtidig have demokrati og selvbestemmelse, og dermed også frihed i forhold til en bindende fælles etik. Vi kan ikke få begge, men vor tid er kendetegnet ved, at vi er dømt til at ville have begge. Er det en frikendelse med efterfølgende løsladelse eller er det en livstidsdom. Gud og sandhed er hvis de skal have nogen troværdighed ikke noget, der står til diskussion. Det er heller ikke noget, jeg kan vælge for mig selv«. 4 Jeg accepterer ikke denne modsætning mellem det individuelle og det fælles, som i øvrigt svækker meget af debatten her ved århundredeskiftet. Moderne mennesker har spist af æblet i paradisets have. Derfor accepterer de ikke, at»gud og sandhed«ikke står til diskussion. Dertil ved de for meget og har tænkt for meget over tingene, også med hensyn til at gå bag om religionen. Absolutte og én gang for alle formulerede sandheder og objektive doktriner, der lægger det hele fast til evig tid, hører det 20. og ikke det 21. århundrede til. Man kommer ikke uden om, at det»hele«foregår i det enkelte menneske. Det gælder også de religiøse længsler og forestillinger. Derfor må HVORFOR SAMVITTIGHED? 19

20 man leve med den kendsgerning, at det enkelte menneske af og til står af i forhold til fællesskabet. Ingen kan dybest set forhindre dette, men én ting kan man samtidig være lige så sikker på som amen i kirken: vedkommende kommer tilbage igen! Først som sidst: Dét, der foregår i det enkelte menneske, er dybt flettet ind i et samvær eller fravær af samvær med andre mennesker. Mennesket er ikke nogen øde ø, heller ikke når det er alene. Vi mennesker er forbundne kar. Gode handlinger kan tilskynde til flere gode handlinger. Det samme gælder dårlige handlinger, og som tidligere nævnt, så tror jeg på, at mennesket er født med samvittighedsmæssige instinkter. Og de kan styrkes eller svækkes i kraft af opvæksten og påvirkning fra samfundet. Jan Lindhardts moralske projekt er en del af den abstraktionernes vold, som har præget det 20. århundrede, og som jeg skal vende tilbage til ved afslutningen på denne bog. Et projekt, der derimod peger ind i det 21. århundrede, skal omvendt være i stand til at sammentænke og rumme følgende paradokser. PARADOKSER DER KENDETEGNER DET MODERNE MENNESKE Det enkelte menneske skal på én og samme tid have lov til at være sig selv uden at være sig selv nok. Det enkelte menneske er på én og samme tid både forpligtet på sig selv og noget, der er større end sig selv. Alt sammen tilsyneladende temmelig modsætningsfyldt. Men min påstand er, at disse paradokser eksisterer i bedste velgående i mange menneskers liv, og at det vil de blive ved med i det 21. århundrede. Samlet kan man sige, at samvittigheden er noget, vi selv har. Etik og moral opfattes derimod af mange mennesker som noget, nogle andre kommer med. Mange gange anmassende, og som noget, der påduttes og presses ned over hovedet på én. 20 KAPITEL 1

21 SAMVITTIGHEDENS PRINCIP Samvittighedens princip er en af tilværelsens store principielle udfordringer med global rækkevidde. Samvittigheden knytter sig til de situationer, hvor vores handlinger eller ikke-handlinger griber ind i og har indflydelse på andre mennesker og naturen. Og disse situationer er der jo hver dag hele tiden en masse af, ikke mindst når vi tager beslutninger og handler i økonomiens verden. Samvittighedens princip knytter sig til dette grundvilkår for menneskers liv og indeholder et utvetydigt krav til den enkelte, når denne skal håndtere dette grundvilkår. SAMVITTIGHEDENS PRINCIP Som menneske står man ikke kun til ansvar over for sig selv og sine nærmeste, men man står også til ansvar over for naturen og andre mennesker, hvad enten de er tæt på, længere væk eller meget langt væk. Som mennesker er vi til enhver tid udstyret med magt. Det vil sige nogle ressourcer og handlemuligheder, der har eller kan få en betydning for andre mennesker og naturen. Denne magt varierer over tid, og den er samtidig ulige fordelt fra menneske til menneske som følge af såvel forskelle i personlige ressourcer som forskelle betinget af de eksisterende økonomiske, politiske og juridiske strukturer i samfundet. Men samvittighedens princip gælder såvel i forhold til dét menneske, der har lidt magt, som dét, der har meget magt. Ligegyldigt hvordan og på hvilken måde magten er fordelt, så gælder samvittighedens princip for os alle. Samvittighedens princip er så at sige hinsides magtens fordeling. Det er imidlertid ikke det samme som, at samvittigheden ikke interesserer sig for uligheder i magtens fordeling, hvad enten de er personligt eller samfundsmæssigt betinget. Tværtimod kan samvittigheden virke meget inspirerende på forestillinger og politiske forslag, hvis formål det er at skabe en mere ligelig fordeling af magt og ressourcer i samfundet. Samvittighedens princip ophører dér, hvor vores magt som mennesker ophører. Det vil sige dér, hvor vi ikke længere har nogen indflydelses- eller SAMVITTIGHEDENS PRINCIP 21

22 påvirkningsmuligheder, hvad enten det drejer sig om forholdet til ens nærmeste og de sociale grupper, vi er med i: familie, venner, virksomheder m.v. Eller det omhandler samfundet som helhed og forskellige svage grupper i samfundet. Eller det omfatter naturen og fremtidige generationers livsvilkår. Det kan være uhyre svært at finde det punkt, eller de punkter, hvor samvittighedens princip ophører i forhold til disse tre meget forskellige niveauer, hvilket yderligere bliver besværliggjort af, at der i virkeligheden er tale om punkter, der hele tiden er i bevægelse. Samtidig er det afgørende at understrege, at samvittighedens princip ikke opererer med opdelinger i noget lokalt, der tilsyneladende er inden for menneskers rækkevidde, og noget større og globalt, der ikke kan nåes. Samvittighedens princip er derimod hele tiden optaget af et meget enkelt spørgsmål, der aldrig kan besvares endeligt: hvor stopper mine indflydelsesmuligheder som menneske? Men én ting ved vi: I vor globale tidsalder stopper de ikke, hverken ved kommuneporten, landegrænsen eller det europæiske fastland! 22 KAPITEL 1

23 TI PÅSTANDE OM SAMVITTIGHEDEN Samvittigheden har ikke bare mange år på bagen, men har også et særligt budskab til det moderne menneske. 1. DET GODE PÅ DAGSORDENEN Samvittigheden er på evig jagt efter det gode: Hvad er det gode, og hvad vil det sige at gøre noget godt? Og i det lys er samvittigheden en livslang debat om, hvordan vi som mennesker forvalter vores indflydelsesmuligheder i forhold til andre mennesker og naturen. Det er en del af samvittighedens væsen, at den ikke kan lade være med uafbrudt at stille følgende spørgsmål: Har andre mennesker det godt eller skidt? Hvordan skal de stærke forvalte deres magt? Hvordan opnår flest mulige mennesker et værdigt liv? Hvornår og hvordan sker retfærdigheden fyldest? 2. ET MEDFØDT INSTINKT Samvittigheden er et medfødt instinkt og dermed en universel livserfaring, som vi kan finde sporene af i mange forskellige kulturer gennem historien, f.eks. helt tilbage til den klassiske græske kultur år før Kristus. Samvittigheden er en impuls, der handler om medfølelse og er afgørende karakteriseret ved en svaghed for de svage eller det svage. Samvittigheden er ikke noget, vi kan se. Det er heller ikke noget, der kan indlæres. Men det er noget, vi kan mærke i større eller mindre grad. Derfor er samvittigheden dybest set heller ikke noget, der kan reguleres, hverken i form af skrevne eller uskrevne regler, hvad enten vi snakker om love, vedtaget af folketinget, eller regler, der indgår i styringen af virksomheder og institutioner. Derimod ligger det inden for vores handlemuligheder at kunne komme i større eller mindre kontakt med vores samvittighed. Og det kan vi træne alene og/eller sammen med andre i familier, arbejdsfællesskaber og politiske forsamlinger. Men samvittigheden er også noget, der kan undertrykkes og fortrænges, og indimellem og nogle gange endda i lang tid kan man slet ikke få øje på den, og så tror man ikke, at den findes. Men det gør den. Samvittigheden dukker altid op. Igen og igen. Ligesom ukrudtet, der før eller siden bryder igennem brosten og asfalt. TI PÅSTANDE OM SAMVITTIGHEDEN 23

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Dagens sang Du kom med alt det der var dig Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det!

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler:

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler: Forbundethed Forbundethed er mere end nærvær. Det er en social handling, hvor vi går over broen til det andet menneske og er der med magt og kærlighed. Her skabes det sociale bånd. Louise er kommet hjem

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere