Samvittighed på dagsordenen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samvittighed på dagsordenen"

Transkript

1 Samvittighed på dagsordenen

2

3 Hans Lassen SAMVITTIGHED PÅ DAGSORDENEN Tanker og tal ved starten på det 21. århundrede Et dokumentarisk essay Aschehoug

4 Samvittighed på dagsordenen 2000 Hans Lassen & Aschehoug Grafisk tilrettelægning og sats: Steen Frimodt Trykt hos Nørhaven A/S Bogbinder: J.P. Damm & Søn Omslag: Kjeld Brandt ISBN

5 »Den barmhjertige vi kalder ham, du ved fra Samaria hvad er barmhjertighed? At hjælpe fjerne og nære og slet ikke kunne la være. Og slet ikke kunne la være.«fra Johannes Møllehaves sangtekst til Den barmhjertige samaritaner fra cd-udgivelsen Dejlig er Haven, 1996.»Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.«artikel 1 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, vedtaget af de Forenede Nationers generalforsamling den 10. december 1948.»Består perspektivet for en bedre fremtid for denne verden ikke i et internationalt fællesskab af rystede, som uden at skele til staters, politiske systemers og magtblokkes grænser, uden for den traditionelle politiks store spil, og uden at aspirere til poster og sekretariater forsøger at gøre en reel politisk kraft ud af et fænomen, som i dag latterliggøres af magtens teknologer: den menneskelige samvittighed?«fra den tjekkiske præsident Václav Havels essay, Politik og samvittighed, skrevet i anledning af hans udnævnelse i 1984 til æresdoktor ved universitetet i Toulouse. 5

6 »Årtusindeskiftet er et væsentligt øjeblik i tiden. Vi må gribe øjeblikket ernes borgere rammes indimellem af politisk utilfredshed og afmagt, men de er ikke samvittighedsløse.«fra musikeren Bonos kommentar, World Debt Angers Me, The Guardian, den 16. februar 1999, i anledning af kampagnen Jubilee 2000, der arbejder for en éngangs-eftergivelse af de fattigste landes gæld til de rige lande.»vi er ikke forpligtet af andet end vores samvittighed. Hvad vi derudover foretager os i kådhed det må vi godt. Det er en del af den nye verdensorden, tror jeg, at man gerne må gøre noget i glæde, eller hvad det måtte være, uden at skamme sig over det.«steffen Brandt, musiker, i Berlingske Tidende, den 10. maj 1999.»Hvis jeg synes, jeg har gjort, hvad jeg ville gøre, og jeg har fået det frem, som jeg forestillede mig, så findes der en instans, som anerkender det, og det er samvittigheden. Det gamle, umoderne ord, samvittigheden. Så forfærdelig firkantet er det. Man står til ansvar for sig selv.«p.o. Enquist, forfatter, i Weekendavisen, den 31. marts 6. april 2000.

7 FREDSAFTALEN I MELLEMØSTEN Hvori der som kickstarter fortælles en historie om nogle mennesker, der brugte deres kompetencer samvittighedsfuldt. Den 13. september Vi er på plænen foran Det Hvide Hus i Washington D.C. Noget fantastisk sker. Yitzhak Rabin (Israels daværende premierminister og veteran fra alle Israels krige) og Yassir Arafat (formand for PLO og ligeledes en mangeårig veteran i palæstinensernes kamp for selvbestemmelse) giver hinanden det historiske håndtryk som symbolet på fredsaftalen i Mellemøsten. Denne aftale var grundlæggende udtryk for, at både Israel og PLO efterhånden havde set i øjnene, at der måtte sættes en stopper for den destruktion og vold, der havde hærget Mellemøsten. Men det var også udtryk for noget andet. På plænen foran Det Hvide Hus den 13. september 1993 var der en lille gruppe nordmænd, palæstinensere og israelere, som ikke blev nævnt i de officielle taler, men som havde spillet en afgørende rolle i fredsaftalens tilblivelse. Denne lille gruppe havde gennem 14 hemmelige forhandlingsmøder i Norge gjort det afgørende forarbejde for fredsaftalen. Alle møderne blev holdt på godser, afsidesliggende bondegårde, en skihytte ved Holmenkollen og på forskellige landsteder. Forhandlingerne var intense og varede flere gange to døgn. Et meget vigtigt brændstof ved forhandlingerne var humor. Og god mad, vin og whisky. I det hele taget spillede det en stor rolle, at forhandlerne boede sammen. Slappede af og spiste sammen. Derved fik de nogle stærke personlige relationer til hinanden. 7

8 Denne diskrete måde at gribe forhandlingerne an på viste sig at bære frugt og dannede grundlaget for fredsaftalen om palæstinensisk selvstyre i Gazastriben og oasebyen Jeriko på Vestbredden. At disse forhandlinger i Norge kom op at stå, og at det lykkedes at få dem til at ende med et resultat, var udtryk for, at såvel Israel som PLO havde både økonomiske og politiske interesser heri. Men det var samtidig udtryk for, at en lille gruppe nordmænd, palæstinensere og israelere før, under og efter de hemmelige møder i Norge anstrengte sig til det yderste og gjorde alt, hvad de kunne. Også når det hele var på vej til at bryde sammen. Disse mennesker tog et personligt ansvar for konflikten i Mellemøsten og gjorde deres indflydelse gældende. De gjorde det med udgangspunkt i de mennesker, de var. Dét, de kunne. Dét, de var gode til. Og de kontakter, de havde. Kort sagt: De brugte deres kompetencer samvittighedsfuldt.

9 INDHOLD FORORD I hvilket jeg ser mig selv som samvittighedens advokat, som gerne vil fortælle historien om den samvittighedsbølge, der her ved starten på det 21. århundrede er én af de afgørende tendenser i erhvervs- og samfundsudviklingen. 12 INDLEDNING I hvilken bogens opbygning og de enkelte kapitlers indhold bliver gennemgået i hovedtræk. 15 KAPITEL I SAMVITTIGHEDSBEGREBET I hvilket samvittigheden indtager sin kongestol som bogens centrale begreb på bekostning af etik og moral. Herefter vil samvittighedens princip blive foldet ud, for på den måde at gøre klar til finalen: fremlæggelse af ti påstande om, hvad samvittighed er, blandt andet at samvittighedsbegrebet er meget vedkommende for det moderne menneske. 17 Hvorfor samvittighed? Samvittighedens princip Ti påstande om samvittigheden 1 Det gode på dagsordenen 2 Et medfødt instinkt 9

10 3 Større end det enkelte menneske 4 En løbende samtale med sig selv 5 Det hudløse 6 En ubønhørlig følgesvend 7 Tvivlen som livsvilkår 8 De tre tilstande 9 Gentagne tilbagefald 10 En bro mellem det individuelle og det fælles KAPITEL II SAMVITTIGHEDSBØLGEN I hvilket den samvittighedsbaserede markedsvirkelighed beskrives. Centrale data og tegn, der belyser denne nye markedsvirkelighed primært i Danmark, men også ude i den store verden, vil blive samlet op, vurderet og lagt frem. 29 De nye ordsammensætninger Det handler om samvittighed Det økologiske marked Den politiske forbruger Den etiske investor Samvittigheden som konkurrenceparameter KAPITEL III HAR SAMVITTIGHEDSBØLGEN EN NØDVENDIGHED? 149 I hvilket de store spørgsmål stilles: Har samvittighedsbølgen en nødvendighed? Hvad er den egentlige drivkraft i samvittighedsbølgen? Har samvittighedsbølgen en fremtid? Hvordan skriver samvittighedsbølgen sig ind i forhold til det 20. århundredes historie? Og sidst men ikke mindst: Hvad er samvittighedsbaseret management? Fugleperspektivet Virksomhedsperspektivet Den egentlige drivkraft Samvittighedsbølgens fremtid»det gør de kun for at tjene penge«exit abstraktionernes vold Samvittighedsbaseret management 10

11 APPENDIKS 1 10 GODE RÅD OM SAMVITTIGHEDEN I hvilket jeg med ti gode råd videregiver mine egne erfaringer med at udholde samvittighedens til tider ulidelige dilemmaer. 173 APPENDIKS 2 KRITIK AF HANS MAGNUS ENZENSBERGER:»MED UDSIGT TIL BORGERKRIGEN«I hvilket ét af de mest indflydelsesrige essay fra 1990 erne bliver kritiseret for at reducere den menneskelige samvittighedsfølelse til kun at skulle næres af og tage sig af de lokale relationer. Endvidere gåes der bag om to af tidens hovedtendenser, den globale forstoppelse og informationsbulimien, der som alt andet menneskeskabt står til at fjerne. VÆRKTØJSKASSE I hvilket forskelligt værktøj lægges frem til dem, der ønsker at arbejde videre med bogens emne og problemstillinger. Noter Skemaer Tabeller Figurer Bokse Litteraturliste ET PERSONLIGT EFTERORD I hvilket jeg udtrykker min taknemmelighed over for dem, der gjorde denne bog mulig. 200

12 FORORD I hvilket jeg ser mig selv som samvittighedens advokat, som gerne vil fortælle historien om den samvittighedsbølge, der her ved starten på det 21. århundrede er én af de afgørende tendenser i erhvervs- og samfundsudviklingen.»med en rystende klode som underlag For et snavset stykke avispapir Skriver jeg tværs over telegrammer Fra Lucifers faste borg og tværs over sorte portrætter Af alle hans stolte drabanter Disse glemte ord: jeg tror.«fra Erik Knudsens digt Credo i samlingen Blomsten og Sværdet, Med denne bog vil jeg fortælle historien om den samvittighedsbølge, som her ved århundredeskiftet udgør en af de væsentligste udviklingstendenser i erhvervs- og samfundslivet. Og som viser sig ved, at en samvittighedsbaseret markedsvirkelighed allerede er en realitet, hvorfor det i stigende grad vil kunne betale sig for virksomhederne at gøre noget godt. Bogen henvender sig til erhvervsfolk, politikere, embedsmænd, journalister, forfattere, undervisere m.v., der på én eller anden måde kan have en profes- 12 FORORD

13 sionel interesse i bogens emne. Men samtidig har det været afgørende for mig at skrive en bog, som alle, der er interesseret i emnet, skal kunne læse. Genremæssigt er bogen en hybrid. Den er et essay, fordi jeg har erfaret, at mit stærke personlige engagement i stoffet trives godt i den frie ramme, som et essay er. Men samtidig er bogen præget af en meget stærk dokumentarisk hensigt, fordi jeg gerne har villet samle og formidle væsentlige dele af den viden, der findes om den samvittighedsbaserede markedsvirkelighed. Bogen kan også sine steder læses som en krønike over væsentlige træk i erhvervs- og samfundsudviklingen. Det dokumentariske hovedkapitel bygger på en tidsakse, der starter med gennembruddet for det økologiske marked først i halvfemserne. Herefter tages der fat i den politiske forbruger, der dukkede op et par år efter. I slutningen af halfemserne kom diskussionen om den etiske investor. Og på tærsklen til det nye århundrede blev der sat øget fokus på begrebet bæredygtige virksomheder som et samlet syn på virksomhedernes præstationer indenfor ikke bare det økonomiske, men også det miljømæssige, sociale og etiske område. Samvittighedsbølgen er både en kendsgerning i Danmark og i hele den vestlige verden. I denne bog har jeg imidlertid af pladsmæssige årsager valgt at afgrænse den fremlagte dokumentation til danske forhold, dog krydret med internationale henvisninger undervejs. Endelig kan bogen læses som en debatbog. Der er i særlig grad to påstande, som kan gøre mig stiktosset i den aktuelle kulturelle og politiske debat, og som jeg gerne vil udfordre. Den første påstand er, at der i dag ikke er noget at tro på. Det er et synspunkt, som kulturpersonligheder, forskere, politikere, marketingsfolk m.v. står i kø for at dyrke og fremføre med medierne som ivrige og bevidstløse højtalere. Et eksempel: teaterchef Ole Bornedal fik i januar 1999 spørgsmålet 1 :»Hvad er der at tro på i dag?«. Han svarede uden omsvøb, kort og præcist:»der er ikke noget«. Jeg er helt uenig med dette i virkeligheden dybt kyniske standpunkt. Der er i allerhøjeste grad noget at tro på. Jeg er ikke troende i traditionel religiøs forstand. Men jeg tror på, at mennesket er og bliver et socialt væsen, som er født med stærke samvittighedsmæssige instinkter. Og denne bog bygger på denne tro. Den anden påstand er, at egoismen har taget det hele. Denne påstand fremføres lige så ofte som den første påstand. F.eks. var den det bærende synspunkt i bogen»det ny århundrede«2. Bogens forfattere, en lang række fremtrædende danske samfundsdebattører, f.eks. forfatteren Ebbe Kløvedal Reich, chefredaktøren på Aktuelt, Kresten Schultz Jørgensen, forfatteren Asger Baunsbak-Jensen og journalisten Georg Metz, beskriver vor tid som»fællesskabet, der forsvandt«og begrunder det bl.a. på følgende måde: FORORD 13

14 »Det er således blevet politisk korrekt at tænke egoistisk, at være sig selv nok (.) den personlige selvrealisering og økonomiske tænkning sættes i centrum. Det betyder, at samfundet mere og mere præges af manglende etisk orientering. Individualismen kender ikke til fællesskabet og kan derfor ikke begrænse sig af hensyn til fællesskabet. Den er i stedet blevet frihed til kynisme og grådighed. Det er blevet moralsk acceptabelt at spørge: Kan det betale sig for mig? ( ) Livet har virkeliggørelsen af mig et som sit højeste mål. Ansvarlighed og fællesskab er blevet reduceret til et latterligt bagstræb, der i hvert fald ikke kan betale sig.«3 Jeg deler slet ikke den forfaldshistorie, som disse samfundsdebattører her tilbyder deres læsere. Det er hævet over enhver tvivl, at tiden rummer stærke egoistiske kræfter. Men det er i virkeligheden kun den halve sandhed. Og så længe, samfundet baserer sig på den kapitalistiske markedsøkonomi, kan eksistensen af egoismen dårligt nok betegnes som en nyhed. Dertil kommer, at en lang række samvittighedstendenser over en bred front for alvor er begyndt at udfordre og bryde med den egoistiske tankegang. Denne bog vil dokumentere disse tendenser. Men først som sidst: Jeg vil noget med denne bog. Jeg er besat af visionen om at gøre samvittigheden til en ledestjerne for det 21. århundrede. Det er derfor, jeg har skrevet bogen. Det er magtpåliggende for mig at stå ved dette subjektive udgangspunkt for bogen. Og når jeg bruger en del plads på at fremlægge og beskrive data, så er formålet alene at pege på de mange tendenser i erhvervs- og samfundsudviklingen, i hvilket jeg finder en bekræftelse på min vision. Visionen står og falder således ikke med omfanget af den datamængde, som det er muligt at fremlægge, og i hvor stor udstrækning, der kan rettes eller ikke rettes indvendinger imod disse data. Omvendt skal jeg da ikke skjule min begejstring over, at der i tiden findes så mange data, som bekræfter min vision, og at det langt fra er alle data, der bliver fremlagt i denne bog. Jeg har mange flere endnu! Så, kære læser: du holder nu et partsindlæg i hånden. Jeg er advokaten, og den sag, jeg ønsker at fremme, er samvittigheden.

15 INDLEDNING I hvilken bogens opbygning og de enkelte kapitlers indhold bliver gennemgået i hovedtræk. Bogen består af tre hovedkapitler og to appendikser. Det første kapitel handler om samvittighedsbegrebet. Det er det kapitel, hvori jeg behandler samvittigheden inden for en almenmenneskelig ramme. Jeg forklarer, hvorfor jeg har valgt at bruge samvittighedsbegrebet som det centrale begreb i bogen i stedet for etik og moral. Der bliver fokuseret på ét af bogens nøglebegreber: samvittighedens princip, og jeg fremlægger ti påstande om, hvad samvittighed er. Blandt andet at samvittigheden bygger en bro mellem det individuelle og det fælles og på den måde bliver et meget vedkommende begreb, da vor tid skriger på, at sådanne broer designes og bygges. Det andet kapitel, bogens hovedafsnit, beskriver samvittighedsbølgen. Samvittighedsbølgen er betegnelsen for den nutidige tendens, hvor samvittigheden spiller en stadig stærkere rolle i økonomiens verden og på afgørende vis griber ind i pengeindtjeningens vilkår. Denne tendens er så stærk, at den er ét af de væsentligste udviklingstræk i erhvervs- og samfundsudviklingen her ved indgangen til et nyt århundrede. Centrale dele af de data og tegn, som samvittighedsbølgen allerede har efterladt sig primært i INDLEDNING 15

16 Danmark, men også internationalt vil blive samlet ind, vurderet og lagt frem. På den måde præsenteres en ny samvittighedsbaseret markedsvirkelighed. I dette hovedafsnit er der brudstykker, som i form af en lang række bokse ved siden af den fortløbende tekst indeholder uddybende dokumentation og kommentarer. Det tredje kapitel rejser nogle store spørgsmål. Har samvittighedsbølgen en nødvendighed? Hvori består den i givet fald? Er den kommet for at blive, eller er den et forbigående modelune, der forsvinder på samme måde, som når vinden har lagt sig? Har samvittighedsbølgen en fremtid i det 21. århundrede? Og hvordan skriver den sig ind i det 20. århundredes historie? Disse store spørgsmål vil jeg besvare både ud fra et fugleperspektiv, der fokuserer på almene udviklingstendenser i samfundet, og ud fra et virksomhedsnært perspektiv, der stiller skarpt på driftsøkonomiske problemstillinger. Bogen afsluttes med to appendikser. I det første appendiks beskriver jeg de erfaringer, jeg på det personlige plan har gjort med hensyn til at udholde samvittighedens dilemmaer. Det sker i form af 10 gode råd, som jeg gerne vil give videre. Det andet appendiks er en kritik af Hans Magnus Enzensbergers essay»med udsigt til borgerkrigen«fra 1994, ét af halvfemsernes mest indflydelsesrige essay. Jeg læser det som en nedgøring af den samvittighedsfølelse, som langt de fleste mennesker kender til. Selvom denne samvittighedsfølelse kan give anledning til en masse frustrationer for hvad kan og skal man i grunden stille op med sin medfølelse for folk, der lider nød på den anden side af jordkloden? så er det afgørende, at vi holder den ved lige. Det er en følelse, der skal trænes og indgå i fremtidens økonomi og ikke latterliggøres, sådan som Enzensberger gør det. Til sidst i bogen er der en værktøjskasse. Værktøjskassen indeholder forskellige ting, der er gode at have ved hånden, hvis man skal arbejde videre med bogens emne og problemstillinger: noter, oversigter over skemaer, tabeller, figurer og bokse, et navne- og emneregister samt en litteraturliste. Til allersidst kommer der et personligt efterord. Her vil jeg gerne sige tak til dem, der gjorde denne bog mulig.

17 KAPITEL I Samvittighedsbegrebet I hvilket samvittigheden indtager sin kongestol som bogens centrale begreb på bekostning af etik og moral. Herefter vil samvittighedens princip blive foldet ud for på den måde at gøre klar til finalen: fremlæggelse af ti påstande om, hvad samvittighed er, blandt andet at samvittighedsbegrebet er meget vedkommende for det moderne menneske.

18 HVORFOR SAMVITTIGHED? Samvittighed er noget, den brede befolkning»ejer«, i modsætning til både etik og moral. Jeg har valgt begrebet samvittighed som denne bogs centrale begreb i stedet for etik og moral. Det er der såvel en positiv som negativ grund til. Den positive grund eller tilvalget hænger sammen med, at begrebet samvittighed er forankret i den brede befolkning. Stort set alle mennesker kender til, hvor nedslidende det er at have en dårlig samvittighed, og hvor dejligt det omvendt er at være i besiddelse af en god samvittighed, samt hvor forkert det kan føles at være samvittighedsløs. Dette kan også formuleres på en anden måde: den brede befolkning»ejer«samvittigheden og føler, at den er»deres«. Eller i hvert fald noget, der altid vil være i én. Dertil kommer, at samvittighedsbegrebet skærper den etiske diskussion. Samvittigheden sætter både fokus på problematiske handlinger, vi foretager os, og på handlinger, som vi ikke foretager os, men som vi burde. Dermed gøres den etiske diskussion forpligtende. Det bliver ikke længere muligt kun at forholde sig til denne diskussion som ren imagepleje i forhold til et marked, en forvaltning eller en offentlighed. Diskussionen må nødvendigvis bringes videre med det mål at forankre den i en konsekvensrettet praksis. Eller i hvert fald bliver en stillingtagen til en sådan praksis uundgåelig. Den negative grund eller fravalget hænger sammen med, at såvel etik som moral er belastede begreber i kraft af deres historiske anvendelse. Den måde, hvorpå etikbegrebet er blevet anvendt inden for de sidste 10 til 15 år, har i flere henseender været direkte problematisk. Der er gået inflation i begrebet etik. Det er kommet til at omfatte en næsten hvilken som helst værdi og holdning, der udtrykkes. Derved er det blevet upræcist. Derfor kan det være på sin plads at fremhæve, at etikkens kerne handler om det, der sker mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Og det er konsekvenserne af vores handlinger eller ikke-handlinger i forhold til andre mennesker og naturgrundlaget, der er og bliver etikkens hovedspørgsmål: er dét, vi gør eller ikke gør, vurderet med den målestok gode handlinger eller dårlige handlinger? Samvittighedsbegrebet stiller med det samme lynskarpt på dette spørgsmål. Dernæst har det været således, at etikbegrebet er blevet introduceret som et upersonligt fra-oven-og-nedefter fænomen i det politiske liv, erhvervslivet og medieverdenen. Hvorfor det mange gange bliver opfattet 18 KAPITEL 1

19 som en blot ny og mere raffineret måde at sikre forskellige særinteresser, hvad enten det drejer sig om imagepleje, pengeindtjening eller magtfastholdelse. Alt dette har naturligt nok givet anledning til en del skepsis hos dem (vælgere, forbrugere, medarbejdere m.v.), der bliver udsat for den etiske diskussion. Kombinationen af ovennævnte to forhold har medført, at etikbegrebet her ved århundredeskiftet til tider kan fremstå som et begreb, der lider af metaltræthed. Og måske var dét den egentlige grund til, at Spar Nord, tidligere Sparekassen Nordjylland, i 1996 besluttede sig for fremover at give deres etiske regnskab et nyt navn, nemlig kvalitetsregnskabet? Den historiske belastning af moralbegrebet går længere tid tilbage og har flere århundreder på bagen. For mange mennesker ligger der en dårlig klang i det at moralisere. Det står for en blanding af noget stærkt belærende og fundamentalistisk. Noget, som på én gang kan være strengt, tilknappet og uretfærdigt, og hvor ondskaben for alvor får mulighed for at sætte sig igennem for fuld udblæsning med magtudøverne som de villige håndlangere. For mange er moral det samme som biskoppen i Uppsala, Fanny og Alexanders tyranniske stedfar i Ingmar Bergmans film af samme navn fra Det forekommer mig, at biskop Jan Lindhardt ser bort fra denne moralbegrebets historiske belastning. Han vil nemlig gerne moralisere:»moralisering må igen på dagsordenen. Moralen kan ikke klare sig uden religion. Men kristendommen kan heller ikke forkyndes uden moral, og stadig må vi huske, at vi står over for et ægte dilemma: vi vil både have forpligtende fællesskab med gyldige normer og vi vil samtidig have demokrati og selvbestemmelse, og dermed også frihed i forhold til en bindende fælles etik. Vi kan ikke få begge, men vor tid er kendetegnet ved, at vi er dømt til at ville have begge. Er det en frikendelse med efterfølgende løsladelse eller er det en livstidsdom. Gud og sandhed er hvis de skal have nogen troværdighed ikke noget, der står til diskussion. Det er heller ikke noget, jeg kan vælge for mig selv«. 4 Jeg accepterer ikke denne modsætning mellem det individuelle og det fælles, som i øvrigt svækker meget af debatten her ved århundredeskiftet. Moderne mennesker har spist af æblet i paradisets have. Derfor accepterer de ikke, at»gud og sandhed«ikke står til diskussion. Dertil ved de for meget og har tænkt for meget over tingene, også med hensyn til at gå bag om religionen. Absolutte og én gang for alle formulerede sandheder og objektive doktriner, der lægger det hele fast til evig tid, hører det 20. og ikke det 21. århundrede til. Man kommer ikke uden om, at det»hele«foregår i det enkelte menneske. Det gælder også de religiøse længsler og forestillinger. Derfor må HVORFOR SAMVITTIGHED? 19

20 man leve med den kendsgerning, at det enkelte menneske af og til står af i forhold til fællesskabet. Ingen kan dybest set forhindre dette, men én ting kan man samtidig være lige så sikker på som amen i kirken: vedkommende kommer tilbage igen! Først som sidst: Dét, der foregår i det enkelte menneske, er dybt flettet ind i et samvær eller fravær af samvær med andre mennesker. Mennesket er ikke nogen øde ø, heller ikke når det er alene. Vi mennesker er forbundne kar. Gode handlinger kan tilskynde til flere gode handlinger. Det samme gælder dårlige handlinger, og som tidligere nævnt, så tror jeg på, at mennesket er født med samvittighedsmæssige instinkter. Og de kan styrkes eller svækkes i kraft af opvæksten og påvirkning fra samfundet. Jan Lindhardts moralske projekt er en del af den abstraktionernes vold, som har præget det 20. århundrede, og som jeg skal vende tilbage til ved afslutningen på denne bog. Et projekt, der derimod peger ind i det 21. århundrede, skal omvendt være i stand til at sammentænke og rumme følgende paradokser. PARADOKSER DER KENDETEGNER DET MODERNE MENNESKE Det enkelte menneske skal på én og samme tid have lov til at være sig selv uden at være sig selv nok. Det enkelte menneske er på én og samme tid både forpligtet på sig selv og noget, der er større end sig selv. Alt sammen tilsyneladende temmelig modsætningsfyldt. Men min påstand er, at disse paradokser eksisterer i bedste velgående i mange menneskers liv, og at det vil de blive ved med i det 21. århundrede. Samlet kan man sige, at samvittigheden er noget, vi selv har. Etik og moral opfattes derimod af mange mennesker som noget, nogle andre kommer med. Mange gange anmassende, og som noget, der påduttes og presses ned over hovedet på én. 20 KAPITEL 1

21 SAMVITTIGHEDENS PRINCIP Samvittighedens princip er en af tilværelsens store principielle udfordringer med global rækkevidde. Samvittigheden knytter sig til de situationer, hvor vores handlinger eller ikke-handlinger griber ind i og har indflydelse på andre mennesker og naturen. Og disse situationer er der jo hver dag hele tiden en masse af, ikke mindst når vi tager beslutninger og handler i økonomiens verden. Samvittighedens princip knytter sig til dette grundvilkår for menneskers liv og indeholder et utvetydigt krav til den enkelte, når denne skal håndtere dette grundvilkår. SAMVITTIGHEDENS PRINCIP Som menneske står man ikke kun til ansvar over for sig selv og sine nærmeste, men man står også til ansvar over for naturen og andre mennesker, hvad enten de er tæt på, længere væk eller meget langt væk. Som mennesker er vi til enhver tid udstyret med magt. Det vil sige nogle ressourcer og handlemuligheder, der har eller kan få en betydning for andre mennesker og naturen. Denne magt varierer over tid, og den er samtidig ulige fordelt fra menneske til menneske som følge af såvel forskelle i personlige ressourcer som forskelle betinget af de eksisterende økonomiske, politiske og juridiske strukturer i samfundet. Men samvittighedens princip gælder såvel i forhold til dét menneske, der har lidt magt, som dét, der har meget magt. Ligegyldigt hvordan og på hvilken måde magten er fordelt, så gælder samvittighedens princip for os alle. Samvittighedens princip er så at sige hinsides magtens fordeling. Det er imidlertid ikke det samme som, at samvittigheden ikke interesserer sig for uligheder i magtens fordeling, hvad enten de er personligt eller samfundsmæssigt betinget. Tværtimod kan samvittigheden virke meget inspirerende på forestillinger og politiske forslag, hvis formål det er at skabe en mere ligelig fordeling af magt og ressourcer i samfundet. Samvittighedens princip ophører dér, hvor vores magt som mennesker ophører. Det vil sige dér, hvor vi ikke længere har nogen indflydelses- eller SAMVITTIGHEDENS PRINCIP 21

22 påvirkningsmuligheder, hvad enten det drejer sig om forholdet til ens nærmeste og de sociale grupper, vi er med i: familie, venner, virksomheder m.v. Eller det omhandler samfundet som helhed og forskellige svage grupper i samfundet. Eller det omfatter naturen og fremtidige generationers livsvilkår. Det kan være uhyre svært at finde det punkt, eller de punkter, hvor samvittighedens princip ophører i forhold til disse tre meget forskellige niveauer, hvilket yderligere bliver besværliggjort af, at der i virkeligheden er tale om punkter, der hele tiden er i bevægelse. Samtidig er det afgørende at understrege, at samvittighedens princip ikke opererer med opdelinger i noget lokalt, der tilsyneladende er inden for menneskers rækkevidde, og noget større og globalt, der ikke kan nåes. Samvittighedens princip er derimod hele tiden optaget af et meget enkelt spørgsmål, der aldrig kan besvares endeligt: hvor stopper mine indflydelsesmuligheder som menneske? Men én ting ved vi: I vor globale tidsalder stopper de ikke, hverken ved kommuneporten, landegrænsen eller det europæiske fastland! 22 KAPITEL 1

23 TI PÅSTANDE OM SAMVITTIGHEDEN Samvittigheden har ikke bare mange år på bagen, men har også et særligt budskab til det moderne menneske. 1. DET GODE PÅ DAGSORDENEN Samvittigheden er på evig jagt efter det gode: Hvad er det gode, og hvad vil det sige at gøre noget godt? Og i det lys er samvittigheden en livslang debat om, hvordan vi som mennesker forvalter vores indflydelsesmuligheder i forhold til andre mennesker og naturen. Det er en del af samvittighedens væsen, at den ikke kan lade være med uafbrudt at stille følgende spørgsmål: Har andre mennesker det godt eller skidt? Hvordan skal de stærke forvalte deres magt? Hvordan opnår flest mulige mennesker et værdigt liv? Hvornår og hvordan sker retfærdigheden fyldest? 2. ET MEDFØDT INSTINKT Samvittigheden er et medfødt instinkt og dermed en universel livserfaring, som vi kan finde sporene af i mange forskellige kulturer gennem historien, f.eks. helt tilbage til den klassiske græske kultur år før Kristus. Samvittigheden er en impuls, der handler om medfølelse og er afgørende karakteriseret ved en svaghed for de svage eller det svage. Samvittigheden er ikke noget, vi kan se. Det er heller ikke noget, der kan indlæres. Men det er noget, vi kan mærke i større eller mindre grad. Derfor er samvittigheden dybest set heller ikke noget, der kan reguleres, hverken i form af skrevne eller uskrevne regler, hvad enten vi snakker om love, vedtaget af folketinget, eller regler, der indgår i styringen af virksomheder og institutioner. Derimod ligger det inden for vores handlemuligheder at kunne komme i større eller mindre kontakt med vores samvittighed. Og det kan vi træne alene og/eller sammen med andre i familier, arbejdsfællesskaber og politiske forsamlinger. Men samvittigheden er også noget, der kan undertrykkes og fortrænges, og indimellem og nogle gange endda i lang tid kan man slet ikke få øje på den, og så tror man ikke, at den findes. Men det gør den. Samvittigheden dukker altid op. Igen og igen. Ligesom ukrudtet, der før eller siden bryder igennem brosten og asfalt. TI PÅSTANDE OM SAMVITTIGHEDEN 23

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere