:leve-bomiljø: På arbejde i de ældres hjem. Konference mandag d. 12. september 2005 kl fredericia messecenter. :opsamling:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ":leve-bomiljø: På arbejde i de ældres hjem. Konference mandag d. 12. september 2005 kl. 9-16 fredericia messecenter. :opsamling:"

Transkript

1 :leve-bomiljø: På arbejde i de ældres hjem Konference mandag d. 12. september 2005 kl fredericia messecenter :opsamling:

2 Fagligheden skal diskuteres og stimuleres Nye arbejdsformer udfordrer medarbejdernes faglighed på godt og ondt. Karen Stæhr, formand for Social- og sundhedssektoren i FOA, stiller skarpt på de udfordringer og dilemmaer, der følger med arbejdet i levebomiljøerne. Nye tider, nye udfordringer. Leve-bomiljøernes tanker om at skabe mindre miljøer og rammer, hvor de ældre vokser og trives i hverdagen i mødet med de professionelle er ikke nye. Men det er nyt at flytte fokus væk fra individuelle aftaler om pleje og praktisk hjælp til at lægge mere vægt på hverdagslivet og det sociale liv. - Det er godt, og for at det skal lykkes, er det nødvendig at se og handle på de faglige udfordringer og dilemmaer, som initieringen af bo- og levemiljøer medfører, siger Karen Stæhr og ridser dilemmaerne op: Balancen mellem omsorg og omsorgssvigt På den ene side skal medarbejderen støtte beboeren i at være så aktiv som muligt, på den anden side skal hun ikke stille krav, beboeren ikke kan leve op til. Balancen mellem standardiserede ydelser og individuelle ydelser Standardiserede, lovmæssige ydelser måles på, om de er leveret til tiden: Har beboeren fået bad, er toilettet gjort rent osv., men det er ikke sikkert det er det, beboeren lægger vægt på. Det er måske snarere hjælp til at holde kortene i et spil kasino med naboen, eller til at tråde stramajnålen. Balancen mellem fleksibilitet og faglige rammer og rutiner Fleksibilitet og frihed til at handle er en forudsætning for at få succes med et leve-bomiljø, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Men fleksibiliteten kan komme i konflikt med faglighedens rammer og rutiner: er det fx i orden at droppe tandbørstningen, er det o.k. at den hørehæmmede hører høj musik sent om aftenen eller? Leve-bomiljøer fra A til Z ATA-tid - ATA tiden (ansigt-tilansigt-tiden) øges. Personalet står oftere stille! Det er en fordel for brugeren. Knud Erik Jensen, konsulent Arbejdsglæde - Leve-bomiljøer giver personalet arbejdsglæde. Det har givet færre sygedage, større nærhed du ved, at det går ud over fru Nielsen, hvis du melder sig syg. Man får en meget større ansvarsfølelse. Mona Pedersen, tillidsrepræsentant, Sjørup Ældrecenter BMI (Body Mass Index) - De tynde gamle bor på plejehjem! Anne Marie Beck, seniorforsker, Danmarks Fødevareforskning - Fagligheden bliver udfordret og skal drøftes op mod borgeren eller borgerens oplevelse af trivsel. Og på den baggrund skal man vælge sine handlinger. Det siger sig selv, at handlingerne vil blive forskellige og forhåbentlig svare til de forskellige borgere, siger Karen Stæhr. Men for der er et men, siger hun også når man gør det, kan det faglige fundament, man vurderer ud fra, blive synligt på godt og ondt. Godt fordi flere faggrupper kommer ind over, ondt fordi det gør ondt at møde faglig kritik af sit arbejde. Plads til tvivl - At bygge på borgernes ressourcer kræver, at medarbejderne har et fagligt fundament for at reflektere, vurdere, bedømme og handle hensigtsmæssigt. Og det fundament må ikke stå alene, det skal være hægtet op på en fælles 1

3 standard i leve-bomiljøet, understreger Karen Stæhr. - Det kræver, at man taler om tingene. At arbejdspladsen har en kultur, hvor man sætter ord på sine overvejelser før og efter, man handler, og en kultur, hvor der også er plads til at være i tvivl og tage fejl, og at turde stille spørgsmålstegn ved succeshistorierne. Det rummer også mulighed for læring, siger hun. - Og her har både ledelsen og medarbejderne et stort ansvar. Men det er ikke nok at diskutere fagligheden, den skal også stimuleres løbende, for de ældre forandrer sig, og der kommer nye beboere. Stimulationen kan komme mange steder fra. - En måde at stimulere på er at hente inspiration fra andre leve-bomiljøer, både herhjemme og i udlandet: Hvad gør de, hvilke vanskeligheder har de, og hvordan har de overvundet dem? Det handler ikke om at måle sig med hinanden, for forskelle er vigtige for de individuelle hensyn, siger Karen Stæhr. Fra alderdomshjem til leve-bomiljø Leve-bomiljøer er ikke bare en trend i tiden, men en del af en samlet udvikling, vurderer konsulent Knud Erik Jensen. Udviklingen stiller øgede krav til medarbejdernes faglighed og tværfaglighed og til måden at organisere sig på. Benchmarking - Området lægger op til benchmarking. Jeg håber, at mange andre kan have glæde af vores erfaringer. Vi skal blive ved med at beskrive, hvad vi gør og eksportere erfaringer til andre områder. Knud Erik Jensen, konsulent Demokrati - De ældre skal have indflydelse. Levebomiljøer er organiseret på samme måde som boligforeninger med demokrati, men når det skal udmøntes er det ofte de pårørende, der må gøre det. Vi må tage over, hvis borgeren ikke kan. Niels Erik Eskildsen, sundhedsrådmand, Århus Kommune Først havde vi alderdomshjemmene. De havde husholdning og hverdagsmiljø, men ikke viden nok til at give kvalificeret pleje. Så kom plejehjemmene, hvor beboerne fik en bedre pleje, men som i højere grad var en arbejdsplads end et hjem. Det blev der delvis rådet bod på med ældreboligerne i 1980 erne, som normaliserede tilværelsen for de stærkeste af de svækkede ældre. I 1990 erne kom så plejeboligerne, som også gør det muligt at leve et normalt hverdagsliv for de svageste ældre. Leve-bomiljøerne er med andre ord en del af en samlet udvikling, og de er kommet for at blive, mener konsulent Knud Erik Jensen, der har fulgt ældreområdet i mange år. - Udviklingen er med til at vende op og ned på tankegangen og mulighederne for borgerne. Og det kræver nye kompetencer af medarbejderne, siger han. Hverdagslivet i fokus Det helt centrale i leve-bomiljøerne er, at hverdagslivet er i fokus. Man bor i private lejligheder og har naboer, som man kan vælge at omgås. Det aktive liv har fokus på hjemmets helt almindelige gøremål. Og for medarbejderne er det en udfordring at holde fokus på hverdagslivet, fordi det kræver, at de arbejder på tværs af traditionelle fagopdelinger. 2

4 Leve-bomiljøerne er en bevægelse mod mere hjem og mindre arbejdsplads. Det er ikke beboerne, der flytter ind på personalets arbejdsplads, men personalet, der arbejder i beboernes hjem. Principper og kompetencer Leve-bomiljøerne er ikke et koncept, understreger Knud Erik Jensen. - Vi vil godt i retning af mere hjem, men der er også kvaliteter ved institutionen, det handler om at finde ud af, hvor på den linje, man befinder sig og gerne vil være. Men når leve-bomiljøerne ikke er et koncept, hvad er det så? Det giver syv kommuner deres bud på i en bog om leve-bomiljøer. De opstiller disse punkter for principper og kompetencer i leve-bomiljøer: 1. Hverdagsliv med udgangspunkt i den tidligere tilværelse 2. Frihed til forskellighed i leve- og bomiljøerne 3. Reel selv- og medbestemmelse i det omfang, beboerne magter det 4. Tvangsfrit naboskab og individuelle hjem 5. Overskuelige enheder, hvor personalet arbejder på beboernes domæne 6. Maden er ikke det eneste saliggørende 7. Personaleressourcerne er fordelt nogenlunde ligeligt henover dagog aftentimerne 8. Opgavernes placering på dagen afspejler beboernes individuelle ønsker og hverdagsliv 9. Relevante socialfaglige og plejefaglige kompetencer. 10. Der arbejdes på tværs af faggrænser. Dokumentation - Selv dronningen talte om det i sin nytårstale: Det er efterhånden blevet sådan, at selv en tanke skal kunne måles og vejes... Jeg tror, vi skal finde tilbage til det solidariske system. Niels Erik Eskildsen, sundhedsrådmand, Århus Kommune - Dokumentation er et hestearbejde, men vi får aflivet nogle myter om, hvordan tingene skal gøres. Ghita Parry, formand, Kost & Ernæringsforbundet - Dokumentation er også af det gode, men det handler om at håndtere det i samspil med borgeren og ikke bruge det som Big Brother is watching you. Karen Stæhr, sektorformand, FOA Organisering og samspil - Skal de principper føres ud i livet, er der brug for ny organisering og nyt samspil. Medarbejderne må gøre op med funktionsopdelingen. Det tværfaglige samarbejde kommer i fokus, fordi borgerens hverdag skal organiseres i en sammenhængende indsats, siger Knud Erik Jensen. Derfor er det også nødvendigt med kompetenceudvikling på tværs af faggrupperne. Fx skal det faglige blik for køkken og rengøring udvides til at omfatte samspillet med borgeren. Socialfaglige og pædagogiske kompetencer bliver nye nødvendige kompetencer. - Diskussionen om, hvordan personalet skal organiseres, er en øm tå. Nogle steder støttes plejepersonalet af faglige konsulenter, andre steder arbejder man i tværfaglige team. Det er svært at sige, hvad der er bedst. Men det er vigtigt at holde fast i, at der skal være tid til at diskutere faggrupperne imellem og at diskutere kompetence, siger Knud Erik Jensen. Læs mere: K.E. Jensen: Leve- og bomiljøer. Metoder, principper og erfaringer fra hverdagen. Den socialfaglige indsats og naboskabspædagogik. Videnscenter på Ældreområdet,

5 Til debat: Dokumentation på godt og ondt - Vi oplever, at vi bliver målt og vejet og skal være effektive. Vi vil gerne sætte de runde værdier frem foran, men hvordan gør man det?, spørger Liselotte Bjerge, produktionsleder i produktionskøkkenet i Møldrup Kommune og giver dermed bolden op til debat om bløde værdier kontra dokumentation. Professor Ole Thyssen griber den: - Skal man tale om bløde værdier, er man nødt til at lave en minimal definition sammen med de gamle, med lederne og politikerne, hvad har de gamle krav på? Den forhandling foregår hele tiden, og det er vigtigt, at den gør det. Sektorformand Karen Stæhr fra FOA: - Dokumentation og kvalitetsstandarder er tidens trend. Ofte glemmer vi de bløde værdier, hvad vi er der for. Vi skal inddrage både medarbejderne og borgerne. Den faglige udfordring ligger i, at vi kan kombinere de hårde dokumentationsfacts og diskutere det bløde, og slippe os selv fri i forhold til det. Dokumentation er også af det gode, men det handler om at håndtere det i samspil med borgeren og ikke bruge det som Big Brother is watching you. Sagt om Effektivitet - Står medarbejdernes effektivitet i vejen for borgernes involvering i egen hverdag?: Hvis der ikke er nogen oppe, så skræller jeg lige kartoflerne Knud Erik Jensen, konsulent - Vi oplever, at vi bliver målt og vejet. Vi skal være effektive det er et dilemma, for vi vil gerne flytte de runde værdier frem. Liselotte Bjerge, produktionsleder i produktionskøkken Konsulent Knud Erik Jensen: - Jeg synes, der er sket en skævvridning i forhold til dokumentation. Embedslægerne har formået at sætte dagsordenen. Lad os få skruet lidt ned for det og lidt op for det, der har med hverdagslivet at gøre. Handleplaner kunne være en god måde at dokumentere på i forhold til den enkelte borger. Rådmand Niels Erik Eskildsen, Århus Kommune: - Ældresystemet er bygget op, så man skal kunne måle alting. De ældre efterlyser også tid, og det er et skisma. Jeg tror, man vil erkende, at det med at diskutere effektivitet har sine begrænsninger. Der er behov for at finde ud af, hvordan vi arbejder i forhold til bløde værdier. I Vejle Kommune har man gode erfaringer med fokusgruppeinterview, fortæller socialdirektør Kirsten Tønnesen: - Vi forsøgte med fokusgruppeinterview at gå dybere ind i det med de bløde værdier, hvad mener man fx med omsorg det er forskelligt. Bagefter havde vi en mulighed for at handle ud fra det. Ole Thyssen slår et slag for de etiske regnskaber: - Etisk regnskab er en måde at gøre det på. Vi skal definere de bløde værdier, og en måde at definere på er, hvad der er krav til en løsning. Og vi skal indgå i en stadig dialog med de berørte om, hvad det er for værdier, der står på spil. Der findes en teknik til at snakke med om de bløde værdier. Sygeplejerske Flemming Jermiin fra Rødovre er enig: - Jeg tror vi skal gøre op med dokumentationskravet og mere i retning af etisk regnskab. At vi skal tilbage til noget mere fundamentalt. Vi kunne sætte en imaginær indgangsport op for hjemmeplejen Her opfører vi os fornuftigt. Give slip og have mere tillid til, at medarbejderne opfører sig ordentligt, så får vi et kultur-paradigmeskift. 4

6 Leve-bomiljøer i Vejle: Én blandt flere muligheder Et leve-bomiljø er en måde at forny nedslidte plejemiljøer på. Men det er lige så dyrt at renovere som at bygge nyt. Socialdirektør Kirsten Tønnesen fortæller om erfaringerne fra Vejle Kommune. 444 nye eller ombyggede tidssvarende plejeboliger. Så mange vil der være, når Vejle Kommune i 2008 er færdig med at bygge om og bygge nyt. Kommunen har valgt at satse på leve-bomiljøer som ét blandt andre tilbud. - Sidst i 90 erne måtte vi erkende, at vores plejehjem ikke levede op til Arbejdsmiljølovens krav, især mht. badeværelser, så vi begyndte at bygge om. Både for at skabe bedre forhold for medarbejdere og beboere, siger socialdirektør Kirsten Tønnesen. Et af de problemer, man stødte på i ombygningen af de eksisterende bygninger, var kravet om, at de private og de offentlige områder skal være adskilte i leve-bomiljøer. Det vidste sig hurtigt, at det var lige så dyrt at bygge om som at bygge nyt, så derfor er en del af de kommende plejeboliger nybyggeri. De nye boliger bygges så fleksible, at de principielt kan benyttes af alle, de er ikke beregnet til en særlig gruppe borgere. - Vores udgangspunkt var de traditionelle plejehjem, hvor forestillinger er at beboerne skal plejes. De havde deres egne stuer, hvor de fik service afstemt efter personalets vagtplaner. Det er der vendt op og ned på i levebomiljøerne. Beboerne her er ofte over 85 år og tilfældigt sammensat, og det er en stor udfordring at skabe et rummeligt liv og en kvalificeret hverdag for beboeren og at tænke det ind i planerne. Husenes rytme skal udspringe af borgerens behov og ikke af personalets vagtplaner, siger Kirsten Tønnesen. Embedslæger - Både borgere og medarbejdere skal nu arbejde individuelt, med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, men inden for politisk gældende lovgivning. Det er et modsætningsforhold, der vil noget især når embedslægen kommer på tilsyn! Karen Stæhr, sektorformand, FOA - Embedslægen har formået at sætte dagsordenen. Lad os få skruet lidt ned for det og op for det, der har med hverdagslivet at gøre. Knud Erik Jensen, konsulent Etisk regnskab - Jeg tror vi skal gøre op med dokumentationskravet og mere i retning af etisk regnskab. Flemming Jermiin, sygeplejerske, Rødovre De fleste af kommunens ældreboliger er leve-bomiljøer, men ikke alle ældre ønsker at bo på den måde, og derfor har kommunen også andre botilbud til ældre, fx plejecentre hvor beboerne har hver deres lejlighed med forskellige aktivitetsnicher tilknyttet, og hvor der er personale i alle døgnets vågne timer. Leve-bomiljøerne er dyrere Leve-bomiljøerne i Vejle er mere ressourcekrævende end de almindelige plejeboliger. Økonomien i alle kommunens plejecentre tildeles ud fra visitation, jo lavere funktionsniveau, den ældre har, jo flere penge følger der med. I leve-bomiljøerne følger der herudover en fuldtidsstilling med for hver 10 boliger. Vejle Kommune har 3 decentrale udførerområder under Senior Service. Hvert område består af 3 plejecentre, et produktionskøkken, 4 (udekørende) distrikter, administration og udvikling samt en ledelse. Der er ansatte i hvert område. Og hvert område har et budget på ca. 100 mio. kr. 5

7 Leve-bo miljøer i Århus: Det sku vær så godt Intentionerne er gode nok, men i praksis fungerer det ikke altid helt efter planen, mener Niels Erik Eskildsen, sundhedsrådmand i Århus Kommune. Et problem er, at lovgivningen stadig ser leve-bomiljøerne som en arbejdsplads, og ikke som beboernes hjem. - Jeg er måske ikke helt så begejstret for leve-bomiljøer, som jeg fik at vide, jeg skulle være i starten! Niels Erik Eskildsen er rådmand (SF) på ældreområdet i Århus, og han bobler ikke over af begejstring for leve-bomiljøer. - Billedet er tillokkende, man bor og lever sammen, laver mad sammen osv. Men hvad nu, hvis der er 12 demente beboere, så hænger det ikke sammen! Og apropos madlavningen. Maden er vigtig, men - Lovgivningen er ikke skruet sammen, så det passer med, at det er borgerens hjem. Hvis beboerne fx deltager i madlavningen, så må køkkenpersonalet ikke få løn for det, fordi det så er en aktivitet. Andre regler er, at der skal være to håndvaske, og at madplads og spiseplads skal være adskilt. Fødevareloven betragter leve-bomiljøer som en arbejdsplads. (Fødevarestyrelsen kom i august med en ny vejledning om indretning af køkkener i leve-bomiljøer. Her er der lagt op til lidt lempeligere regler, red.). Også normeringen i leve-bomiljøerne er problematisk, mener Niels Erik Eskildsen. - Normeringen giver ikke meget plads til blød omsorg og samtale, fordi der er så mange praktiske opgaver. Bedst og billigst at gøre det selv I Århus er der tradition for, at kommunen selv ejer de fleste pleje- og ældreboliger, og det er en stor fordel både at eje boligerne og stå for driften, siger Niels Erik Eskildsen. For nylig besluttede kommunalbestyrelsen at lægge en del af opgaverne ud i licitation. Kommunens bygningsafdeling bød selv ind og vandt licitationen, men det kræver mange ressourcer at lave et sådant udbud. Faglighed - Fru Jensen kan selv vælge, om der skal vaskes gulv eller om det ville være dejligt med en tur i det gode vejr. Det kan være o.k. at undlade gulvvask én gang, men så skal der en god faglighed til for at kunne vurdere næste gang, man står i det dilemma. Gina Liisborg, sektornæstformand, FOA Fleksibilitet - For at personalet kan leve op til de gode hensigter i levebomiljøerne er det rigtig vigtigt at give råderum. Give lidt luft i den stramme tidsplan til omsorgen. Fleksibiliteten er jo netop en af forudsætningerne for at leve-bomiljøerne kan fungere efter hensigten. Gina Liisborg, sektornæstformand, FOA Forskellighed - Pas på den fare, der ligger i at alle må, kan eller skal det samme. Udnyt forskelligheden konstruktivt og sørg for opkvalificering, når det er nødvendigt. Karen Stæhr, sektorformand, FOA - Jeg mener, at vi kan gøre det bedst og billigst selv, men vi kan ikke gardere os imod, at nogle (private udbydere), vil forsøge at dumpe priserne. Jeg tror også det er vigtig at gøre sig klart, at hvis bygningsafdelingen først mister ekspertisen, så er det ikke noget, man lige får igen, hvis den private udbyder alligevel giver op, siger rådmanden. 6

8 Nærhedskriteriet, dvs. det, at borgeren kommer til at bo tæt på et sted, han eller hun har boet før, har hidtil talt højt, når der skulle findes pladser til de ældre. Det vil kommunen fremover arbejde med på en anden måde. - For måske er det noget andet, der betyder mere, når man skal hen og bo sammen med 12 andre. Derfor vil de lokale centre fremover få mere frihed til at indrette sig, som de ønsker, de kan fx være vælge at lægge vægt på højskoletanken eller på idræt eller på noget helt tredje, fortæller Niels Erik Eskildsen. Fællesskabet er berigende Filosof og professor Ole Thyssen fra Copenhagen Business School synes leve-bomiljøer er en god ide. Det er bedre at møde hinanden, hade hinanden og elske hinanden end at sidde i hver sig lejlighed med en væg ind til naboen, mener han. Ole Thyssens far var dement og boede alene i en lejlighed i et byggeri med mange små lejligheder side om side, uden mulighed for fællesskab. Hvordan kunne man have gjort livet bedre for ham?, spørger Ole Thyssen. Og svarer selv: Måske ville han have haft det bedre i et leve-bomiljø. I hvert fald er Ole Thyssen ikke i tvivl om, at leve-bomiljøer er en god ide og kan være en berigelse for mange. - Når vi vel at mærke har indrettet os, som vi har, og ikke selv vil tage os af vores gamle. Fødevareloven - Fødevareloven betragter leve-bomiljøerne som en arbejdsplads. Hjemme hos mig har vi kun en håndvask i køkkenet, men i leve-bomiljøer skal der være to, det siger reglerne. Det har gjort, at vi har tabt sigtet Niels Erik Eskildsen, sundhedsrådmand, Århus Kommune Gamle - Hvornår er man gammel? Det er man, når man er færdig med at arbejde. Så er man socialt set gammel, fordi man ikke mere har to steder : hjemme og arbejde. Ole Thyssen, professor, Copenhagen Business School - I den tredje verden undrer de sig over, hvordan vi har det med vores gamle. Vi sender dem væk, og det er en skandale. For der er familien en totalinstitution, hvor man fødes, lever og dør, siger Ole Thyssen. - Sådan er det ikke i den vestlige verden. Der er familien kun det ene ben i en trefod de andre to er arbejdet og det offentlige rum. Godt nok bor vi i familien, men vi lever der ikke. I hvert fald kun i små doser. Familien er et hudnært, staldvarmt sted, men det går ikke at være der hele dagen, det er ikke et sted, man bare kan være. - Yderligere er der en tendens i samfundet til, at vi skal være os selv, som individer. Vi skal helst afvige fra andre og skal i hvert fald være anderledes end vores forældre. Det betyder også, at man ikke skal bo hos sine forældre, og at forældrene når de bliver gamle, ikke skal bo hos børnene. Vi har ikke tid, vi har ikke plads, og vi har heller ikke lyst. Livsformerne er forskellige og ikke kompatible. Kravsinflation Hvornår er man overhovedet gammel? Det er man ifølge Ole Thyssen, når man holder op med at arbejde, og ikke længere har to steder, arbejdet og hjemmet. Og der er to slags gamle, siger han: 7

9 De stærke gamle, som holder op med at arbejde, og som bliver boende hjemme og ikke har problemer med at få dagen til at gå. De har måske en fed pension, som de bruger til at tage på herregårdsferie, spille golf osv. Den anden gruppe er de halvsvage gamle, som begynder at være i en situation, hvor de ikke længere kan leve hjemme. Og eftersom de ikke kan bo hos børnene, flytter de på institution. - Begge grupper af ældre er udsat for en kravsinflation, siger Ole Thyssen. Den første gruppe centrerer sig mod rigdom, den anden mod omsorg: Hvad kan man kræve af rengøring, mad, behandling og underholdning. Vi har en stadig forventning om at få flere ydelser fra det offentlige. - Og der er ingen grænser for krav, vi kan aldrig gøre det godt nok. Ældreområdet er endnu et område, hvor det handler om, hvad du kan få og vælge til. Det handler også om, hvordan man gerne vil bo. Og så er vi tilbage ved leve-bomiljøerne. - Jeg tror at leve-bomiljøerne er en fremragende ide, en berigelse. Hvis der bor flere sammen, så vil de også møde hinanden, hade hinanden og elske hinanden, og det er der mere perspektiv i end at sidde i hver sin lejlighed væg mod væg. Mad er også omsorg Mad giver nye kræfter og livslyst. Ernæringsassistenterne er uundværlige for at sikre, at de ældre i leve-bomiljøerne får den rigtige kost, men formanden for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry slår gerne køkkendøren op og inviterer andre faggrupper inden for i køkkenet. Hjem - Tidligere sagde vi længst muligt i eget hjem, Nu siger vi længst muligt i egnet hjem. Levebomiljøerne kunne godt være erstatningen. Karen Stæhr, sektorformand, FOA - I det professionelle hjem skal vi skabe et hjem, der er så tæt på et almindeligt hjem som muligt, hvor de ældre har mulighed for at styre deres eget liv Ghita Parry, formand, Kost & Ernæringsforbundet Hygiejne - Det bekymrer mig, at der ikke findes en instans, der holder øje med den hygiejniske standard på plejehjemmene. Og det bekymrer mig især, fordi det alt for ofte er på lige netop det område, der skæres ned, når der er besparelser i sigte. Gina Liisborg, sektornæstformand, FOA Hun siger det selv: Der er ikke meget hard core kost og ernæring, i det der kommer nu Først og fremmest er det omsorg, der ligger Ghita Parry på hjerte. - Jeg tror at omsorg er meget vigtigt i samværet med mennesker også de ældre. For mig er omsorg at tale med, omsorg er at hygge om og at hjælpe. Og omsorg er også mad! Mad er jo saliggørende. Mad i rette mængder, mad med det rette næringsindhold. Mad giver livslyst, siger Ghita Parry og fortsætter: - Vi ved, at ældre, der ikke får den ernæring, de har brug for, bliver svage og let kommer ind i en ond cirkel, hvor de bare bliver svagere og svagere og efterhånden mister evnen og kræfterne til at gøre ganske almindelige hverdagsting, som fx at rejse sig fra en stol. Maden og omsorgen vil hjælpe de svage op af stolen. - Måltidet er betydningsfuldt, også set ud fra en social sammenhæng. At være med til at tilberede måltidet eller en del af det, kan være med til at 8

10 bevare funktionsevnen til de daglige gøremål, siger Ghita Parry. Derfor er det også en vigtig opgave for medarbejderne i leve-bomiljøerne at sørge for, at de ældre får den rigtige mad, og her har ernæringsassistenter og køkkenassistenter deres spidskompetence. De er uddannet til at regne næringsindholdet i maden ud, de kan lave maden sammen med de ældre, de kan sikre at hygiejnen er i orden, og de kan tale med de ældre om maden, for de ved, hvad der er i den. Men fremover skal køkkenassistenterne mere end det, og arbejde mere på tværs. Ernæringsplejen hjælper fx bedst sammen med fysisk træning, og det kan en faggruppe ikke klare alene. Flere faggrupper om bordet - Vi har brug for hinandens fagligheder og særlige kompetencer. De kendte rutiner skal vendes på hovedet, og alle medarbejdere i et leve-bomiljø skal være indstillet på at løse mange opgaver på tværs af traditionelle fagprofiler, siger Ghita Parry. Og hun er ikke selv bange for at lade de forskellige faggrupper mødes om måltidet med beboerne, eller for at lukke andre ind i køkkenet. - Der skal findes tværfaglige løsninger, og i de tværfaglige løsninger, bliver hver faggruppes særlige kompetencer yderst væsentlige. Det hele skal hænge sammen med, hvad de ældre har lyst til og behov for. De ældre spiser for lidt og forkert Seniorforsker Anne Marie Beck fra Danmarks Fødevareforskning er bekymret. På mange plejecentre spiser beboerne ikke nok, og flere steder får de også den forkerte mad. De er simpelthen for tynde. Leve-bomiljøer i sig selv løser ikke det problem. Samfundet har også et ansvar. Ældre sulter på plejehjem. Fedmekampagne gør gamle underernærede. Sådan lyder et par overskrifter fra medierne. Og ifølge Anne Marie Beck fra Danmarks Fødevareforskning er der noget om snakken. Illusioner - Vi skaber en illusion om et rigtigt hjem, når vi indretter leve-bomiljøer. Det skal ligne et rigtigt hjem mest muligt. Men vi ved, at det er en illusion de ældre ved også, at det er en illusion. Ghita Parry, formand, Kost & Ernæringsforbundet Mad - Måltidet er jo ikke bare maden, men også rammerne omkring maden. Det lyder så banalt, men en dug på bordet, et tændt stearinlys, et veldækket bord har så stor betydning. Og fællesskabet ikke mindst. Ghita Parry, formand, Kost & Ernæringsforbundet - Det er et festmåltid, når man er flere, der er bare mere hyggeligt, og jeg tror, vi spiser lidt mere, det glider lettere ned. Ældre i undersøgelse om måltidets betydning - At lave mad på en institution handler om andet end at stå og røre rundt i en gryde Hanne Larsen, centerleder Og det er bekymrende, synes hun. Ligesom det er bekymrende, at subjektiviteten sniger sig ind, som fx i Fødevarestyrelsens nye (august 2005) vejledning om indretning af køkkener i leve-bomiljøer. Her står der: Nogle steder deltager beboeren i selve tilberedningen, andre steder er der blot et ønske om, at beboerne kan dufte maden, der bliver tilberedt Dette har ifølge danske undersøgelser en gavnlig effekt på appetitten, som kan være en vigtig faktor for især småtspisende ældre. Det er, hvad Anne Marie Beck kalder en subjektiv vurdering: 9

11 - Vi ved, at mange ældre er for tynde, og at det har konsekvenser. Så er det trist at se Fødevarestyrelsen tale om dufte, der virker ind på appetitten for det ved vi ikke noget om. Vi ved derimod at de ældre bliver dårlige til at dufte med alderen, og at synsindtrykket derfor er vigtigt. For mange er for týnde En undersøgelse om måltidsservice på plejecentre, som Anne Marie Beck var med til at lave i 2003 dokumenterer, at mange ældre er for tynde. Mellem 18 og 30 % af de ældre på de plejehjem og leve-bomiljøer, der deltog i undersøgelsen, havde en BMI (Body Mass Index) på under 18,5 %, som er grænsen for, hvornår man vejer for lidt. Og der var vel at mærke ikke forskel på stederne. Leve-bomiljøer i sig selv løser ikke problemerne med at mange gamle ikke spiser nok. For mange af det ældre får det konsekvenser for helbredet, de får fx lettere infektioner, falder og får brud eller de får. Det kan også gå ud over psyken. Nogle ældre får en depression, andre sover om dagen og bliver mindre socialt engageret. De fleste plejecentre gør en del ud af måltidet. Dækker fx pænt op med lys og blomster på bordet. Og det er vigtigt, men selve måltidet skal også være i orden, og det er det langtfra altid, siger Anne Marie Beck. - Kosten er ofte ikke den rigtige, og personalet er ikke opmærksomme nok på det. Der findes officielle anbefalinger for, hvad ældre bør have at spise: små, hyggelige, energitætte måltider, beregnet til småtspisende. Kost, der er nem at tygge og synke, dvs. småt, hyppigt, fedtrigt og blødt. Men når maden kommer på bordet, ser det anderledes ud, viser undersøgelser fra Danmarks Fødevareforskning: Knap halvdelen af de ældre får normal (mager kost). Under 10 % har behovet. Under 10 % får kost til småtspisende (energitæt mad). Omkring 60 % har behovet. Nullermænd - Nullermænd er ikke så farlige, som man tror hvis man lader være med at sparke til dem! Leif Percival Andersen, speciallæge i mikrobiologi Omsorg - Omsorg kan ikke defineres ud fra en handling. Omsorg er en kombination af gode rene forhold, mad, der dufter, en god og rolig stemning, plads til at lytte og meget meget mere. Gina Liisborg, sektornæstformand, FOA - For mig er omsorg at tale med, omsorg er at hygge om og at hjælpe. Og omsorg er også mad. Mad er jo saliggørende! Ghita Parry, formand, Kost & Ernæringsforbundet Mange steder skærmes de ældre, der spiser grimt, og spisestykker eller hagesmække er udbredt. - Hvorfor det?, spørger Anne Marie Beck. - Hvis plejepersonalet var bedre til at observere, ville det ikke ske. Der må jo være noget galt med maden, siden det hele havner i spisestykket! Plejepersonalet må være opmærksomme på det og melde tilbage til køkkenet, ellers bliver køkkenpersonalet jo ved med at lave den samme slags mad. Tværfagligheden er vigtig. Plejepersonalet har deres forcer, ligesom køkkenpersonalet har deres. En løbende dialog mellem plejepersonale, køkkenpersonale og selvfølgelig den ældre er af stor betydning. Læs mere: A.M. Beck og J. Kofod: Måltidsservice på plejecentre. Fødevaredirektoratet, A.M. Beck og J. Kofod: Fremtidens kost til ældre. Fødevaredirektoratet, Bedre mad til ældre. Fødevareministeriet og Socialministeriet, Vejledning om indretning m.v. af køkkener i leve- og bomiljøer. Fødevarestyrelsen, august

12 Til debat: Hos os tager beboerne altså på Ikke alle i salen kan nikke genkendende til seniorforsker Anne Marie Becks udsagn om, at mange ældre er for tynde. - Hvad med at komme en tur til Jylland, foreslår en. - Vi har 10 beboere hos os, og de har hver taget 2-4 kilo på i de år, vi har haft leve-bomiljø. Louise Friis Hansen fra Ringkøbing supplerer: - Jeg synes statistikken er misvisende. Hos os har 4 ud af 16 beboere en BMI under 18, dvs. at 25 % af dem ifølge statistikken er undervægtige. Det synes jeg er misvisende. De fire har altid været tynde, også før i tiden, og de har aldrig brudt sig om flødesovs og creme fraiche Men Anne Marie Beck står fast på, at der er et problem: - Vi laver p.t. en forløbsundersøgelse blandt ældre, og den viser, at efter tre måneder har de i gennemsnit taget 200 gram på, og efter et halvt år 600 gram. Men de fleste har det problem, at de taber vægt. Det skyldes ikke maden eller plejen, med at de er dårlige, og ikke kan tygge og synke. Det er et kompliceret problem. Men det handler ikke kun om, mad, siger områdeleder Anne Sørensen fra Vejle Kommune. Hun opfordrer til at tænke bredere og gør opmærksom på konceptet Eden Alternative (amerikansk koncept, der kort fortalt giver ældre mulighed for livslang udvikling og for at opleve ægte glæde, sammenhold og omsorg, red.). Paradigmeskift - Vi kunne sætte en imaginær indgangsport op for hjemmeplejer: Her opfører vi os fornuftigt. Give slip og have mere tillid til, at medarbejderne opfører sig ordentligt. Så får vi et kultur-paradigmeskift. Flemming Jermiin, sygeplejerske, Rødovre Rengøring - For mange er rengøring noget med at moppe hen over gulvet, og så lidt med en støvkost, og så er der pænt men rengøring er langt mere end det rengøring handler også om alt det vi ikke kan se. Gina Liisborg, sektornæstformand, FOA God hygiejne forebygger sygdomme men overdriv ikke rengøringen, lyder budskabet fra overlæge Leif Percival Andersen fra Rigshospitalet. De fleste bakterier er nemlig uskadelige, og mange af dem er endda med til at beskytte os mod andre bakterier, der gør os syge. For at slå det fast med det samme: Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdomme. Hygiejne er ikke pr. definition lig med renlighed og rengøring kun hvis det forebygger. Overalt på os selv og i vores omgivelser er der bakterier og andre mikroorganismer. De fleste af dem er helt uskadelige, nogle af dem er oven i købet gode for kroppen. Derfor gælder det heller ikke om at slippe af med mikroorganismerne, når man gør rent, men om at sørge for, at de mikroorganismer, der gør os syge, ikke spreder sig. - Vi kan ikke opnå et sterilt miljø, og det er heller ikke ønskeligt, for vi har brug for mikroorganismer, de beskytter hud og slimhinder og styrker immunforsvaret. Der findes masser af gode bakterier, siger Leif Percival Andersen fra Rigshospitalets infektionshygiejniske enhed. 11

13 En infektion opstår, når en mikroorganisme trænger ind i personen og giver symptomer eller sygdom. Smitten kan overføres på forskellige måder. Via luften, ved dråber, når man hoster, via støv, blod, insekter eller via maden, som vi kender det fra fx salmonella. Langt den hyppigste form for smitte er kontaktsmitte, dvs. at man bliver smittet direkte via berøring eller indirekte via genstande, instrumenter og inventar. Man kan godt have en mikroorganisme i sig uden at være syg, det gælder fx de multiresistente stafylokokker. Men går man rundt med sådan nogle i kroppen, er man smittebærer, og det kan være et problem, fordi man ikke kan se, at smittebæreren er syg. Hygiejniske forholdsregler Der er ikke sammenhæng mellem mængden af synligt snavs og smitte, men risikoen for, at der kan være sygdomsfremkaldende mikroorganismer er alligevel større, hvis der er synligt snavs fordi der så sandsynligvis også er flere bakterier. - Normalt er det nok at gøre rent med vand og sæbe, påpeger Leif Percival Andersen. - Men hvis der er sygdom og risiko for smitte, skal der skrappere midler til. Hospitalssprit virker på nogle, men ikke alle mikroorganismer, skal man virkelig i bund, er klorholdige desinfektionsmidler effektive over for alle bakterier. Men de er ikke til hverdagsbrug. For bakterierne kan blive resistente. De vigtigste hygiejniske forholdsregler i det daglige er en uniform, som dækker ens private tøj, så man ikke slæber mikroorganismer med hjem, og en god håndhygiejne. Det er kun nødvendigt at vaske hænder, hvis man er synligt beskidt, ellers er det mere effektivt at bruge et hånddesinfektionsmiddel. Det er også en god ide at undgå smykker, som mikroorganismerne kan gemme sige under. På hospitaler isolerer man en smittekilde, når man har identificeret den. Det kan man af gode grunde ikke i leve-bomiljøer. - Her kan vi ikke gå ind og isolere eller desinficere, fordi det er folks private hjem, men hvis de kommer på hospitalet, bliver de straks sat i isolation. Så spørgsmålet er, om man hellere skulle fjerne smittekilden først som sidst, siger Leif Percival Andersen. Respekt Vi skal passe på de ældre, skabe rammer for en alderdom, hvor de oplever respekt om egen person og egne ønsker. Karen Stæhr, sektorformand, FOA - Når jeg en dag bliver gammel og måske ikke kan klare mig selv, så håber jeg, at der står en flok dygtige plejere, servicemedarbejdere og ernæringsassistenter klar til at yde mig lige præcis den hjælp, jeg har brug for hverken mere eller mindre. Ghita Parry, formand, Kost & Ernæringsforbundet Ressourcer - Når man vil bygge på borgernes ressourcer, skal der også skabes mulighed for, at ressourcerne kommer til syne. Det kræver blandt andet, at medarbejderne tager en ny og uvant rolle på sig: De skal stikke hænderne i lommen og lade dem blive der lidt længere, end de først selv synes. Karen Stæhr, sektorformand, FOA Hygiejneorganisationer kun i amterne I amterne findes der hygiejneorganisationer, som overvåger hygiejnen på sygehusene, og som er rutinerede i at håndtere situationer med smitte. I leve-bomiljøerne står medarbejderne mere alene med det. - I primærsektoren er der ikke hygiejneorganisationer, men læger, tandlæger, embedslæger, plejecentre og andre steder er ikke gearet til at stå alene med det. Så behovet for en sådan instans er der, og efterhånden som mere og mere flyttes til primærsektoren, vil der blive et stigende behov. Det kunne være et område at tage op for de kommende regioner og storkommuner, siger Leif Percival Andersen. 12

14 Rengøring er vigtigt for trivslen Rengøring handler ikke kun om at fjerne nullermænd fra gulvet og støv fra hylderne. Det handler også om alt det vi ikke kan se, siger Gina Liisborg, næstformand for Køkken- og rengøringssektoren i FOA Vi kender det godt. Følelsen af velvære, når vi har været i gang med støvsugeren og gulvspanden. - Der er ikke noget, som når man lige har ryddet og gjort rent. Den følelse af trivsel og velvære er svær at beskrive, det føles bare rart, siger Gina Liisborg og så betyder det, at tingene holder længere, tilføjer hun. Trivsel og vedligehold er den ene side af det. Den anden side handler om det, vi ikke kan se, nemlig om at forebygge sygdomme og smittekilder. En god hygiejne er altid vigtig, men ekstra vigtig, hvor der er tale om mennesker, der af den ene eller anden grund har et svækket immunforsvar. Sygdomme, som andre kommer over i løbet af kort tid, fx en influenza, kan være en alvorlig sag for ældre mennesker. - Derfor bekymrer det mig også, at der ikke er en instans, der holder øje med den hygiejniske standard fx på plejehjemmene. Især fordi det alt for ofte er lige netop på det område, der skæres ned, når der er besparelser. Rengøringsbudgetterne i dag er så lave, at der er reel fare for hygiejnen, siger Gina Liisborg. Rengøring med psykologisk vinkel I leve-bomiljøer er rengøringen en del af det daglige liv og skal foregå i samarbejde med de ældre. Strukturreformen - En af de særlige udfordringer i forbindelse med strukturreformen er, at genoptræningen flyttes til kommunerne. Jeg håber det betyder, at der kommer mere samarbejde mellem sygehus- og socialsektoren. Niels Erik Eskildsen, sundhedsrådmand, Århus Kommune Sygefravær - Undersøgelser viser, at hvis man har indflydelse på det, man laver, så falder sygefraværet. Problematikken ligger i, at der er en meget høj ansvarsfølelse i levebomiljøerne. Men det er ikke o.k. at komme på arbejde, hvis man er syg. Vi skal passe på ikke at øge langtidssygefraværet. Karen Stæhr, sektorformand, FOA - Det er en af de store udfordringer for husassistenterne, at lægge arbejdet om, så der bliver plads til, at de ældre kan deltage i det omfang, de nu magter. Arbejdet i leve-bomiljøerne stiller store krav til personalet, det handler ikke kun om faglige kompetencer, men også om de kompetencer, der ikke er helt så nemme at definere, fx samarbejdsevne, fleksibilitet, at kunne tænke i helheder, pædagogisk og psykologisk indsigt. - Tit og ofte er husassistenten eller serviceassistenten den person, som de ældre har fortrolighed med og fortæller om livets glæder og sorger, mens der bliver gjort rent. Det er for mig at se en meget vigtig psykologisk vinkel i omsorgen og helheden i hverdagen, siger Gina Liisborg. Leve-bomiljøerne er små enheder, og det betyder, at der ikke er plads til bare at passe sine egne fagområder. Alle har et fælles ansvar for, at alle opgaver løses kompetent, menneskeligt og med omsorg. - På ethvert fagområde vil en stærk faglighed betyde, at man indarbejder rutiner. Når man gør rent, kan et fx handle om, at man tager bordet før gulvet osv., men i leve-bomiljøerne er udfordringen netop, at rutinerne er svære at fastholde. Fru Jensen kan selv vælge, om der skal vaskes gulv, 13

15 eller om det ville være dejligt med en tur i det gode vejr. Det kan være o.k. at springe en gulvvask over en enkelt gang, men så skal der også en god faglighed til, for at kunne vurdere næste gang, man står i det dilemma. Derfor skal personalet også i højere grad være gearet til løbende at drøfte rutinerne og dilemmaer med hinanden, siger Gina Liisborg. - Der er tale om en tværfaglig sparring. Alle har et hovedansvarsområde, hvor de har deres spidskompetencer, men i det daglige skal medarbejderne fungere som et team, der i fællesskab sikrer trygge og ordentlige forhold og stiller hjælp til rådighed for, at de ældre selv kan løse så mange opgaver som muligt Til debat: Er der brug for en fælles uddannelse? Den nødvendige tværfaglighed er et gennemgående tema på konferencen. Det rejser et spørgsmål, om der er brug for en ny fælles uddannelse for medarbejdere i leve-bomiljøer. Tid - Det tager ikke mere tid at se tingene i sammenhæng. Før brugte vi vej-tid, vi transporterede alting op og ned ad gangene. Der er kommet mindre vej-tid og mere ATA- (ansigt-tilansigt) tid. Kirsten Tønnesen, socialdirektør, Vejle Kommune - Når man bliver ældre, får man tid til at bruge det offentlige rum mere. Det kunne vi stimulere mere til. Jo mere, vi stimulerer, jo mere liv Ole Thyssen, professor, Copenhagen Business School - Skal vi have en ny enhedsuddannelse, spørger ældrerådsmedlem Sigfred Damgård fra København og refererer til, at man har gode erfaringer med enhedsfunktioner i fængselsvæsenet. Kan de erfaringer måske bruges i leve-bomiljøerne? Umiddelbart er der ikke den store opbakning til det det. Sektorformand Karen Stæhr fra FOA har svært ved at trække paralleller mellem fængselsverdenen og leve-bomiljøerne og er heller ikke tilhænger af en enhedsuddannelse. - Jeg tror at tværfagligheden er en kvalitet. Det er vigtigt at fortsætte med det tværfaglige arbejde, siger hun. Konsulent Knud Erik Jensen er enig: - Der er brug for forskellige ekspertiser. Enheden sker i efteruddannelsen. En stor del af den sker sammen på arbejdspladsen. Det er det, der skaber den enhed, der skal til. Det handler mere om, hvad vi er sammen om. 14

16 Kompetenceudvikling i leve-bomiljøer Et samarbejdsprojekt mellem Uddannelsescentret i Roskilde, SOSU-skolen i Greve og to leve-bomiljøer har sat fokus på kompetenceudvikling i levebomiljøer. Underviser Hanne Langager fra Uddannelsescentret i Roskilde ser det som et indspark til debatten om kompetenceudvikling. Hanne Langager er økonoma og underviser til daglig på Uddannelsescentret i Roskilde, hvor man uddanner ernæringsassistenter. Her oplever man også nye vinde - Vi ser jo, at fagene, pleje, mad og service, kommer til at gå mere og mere ind over hinanden. Derfor synes vi også at det var naturligt, at skolerne arbejder mere sammen, siger Hanne Langager. Og derfor tog hun initiativ til et projekt i samarbejde med SOSU-skolen i Greve. To plejecentre sagde ja til at være med som sparringspartnere. Overskriften for projektet lød: Hvad er det for kompetencer, medarbejdere i leve-bomiljøer skal besidde? Det gravede projektmedarbejderne dybere ned i. Fælles kompetencer og opkvalificering Projektgruppen definerede indledningsvis en række fælles nye kompetencer for medarbejderne og en række nye kompetencer, som hhv. social- og sundhedspersonale, køkkenpersonale og servicepersonale skal have for at arbejde i et leve-bomiljø. Sagt om Tryghed Beboerne får mere nærhed og tryghed. Liv til årene og ikke år til livet. Mona Pedersen, tillidsrepræsentant, Sjørup Tværfaglighed - Jeg har det fint med at give min viden videre jeg kan jo ikke være her 24 timer i døgnet, men jeg kan lære plejepersonalet at håndtere maden rigtigt. Ernæringsassistent i levebomiljø Åbningstid - Vi er nødt til at øge åbningstiden, sætte ind, så vi kan skabe aktiviteter også i weekenden. Niels Erik Eskildsen, rådmand, Århus Kommune Listen over fælles kompetencer, som er nye i forhold til at arbejdet i levebomiljø, ser således ud: Selvbestemmelsesretten forvaltet i et leve-bomiljø Netværksskabende aktiviteter i forhold til dagligdagens gøremål Fælles værdigrundlag Kommunikation og samarbejde i leve-bomiljøer Indkøb, budget og økonomi. På samme måde definerede projektgruppen nye kompetencer for hver af de eksisterende faggrupper. Og på den baggrund udarbejdede de forslag til nye jobprofiler og et bud på et tilhørende kompetenceudviklingsforløb (se næste side). Hanne Langager understreger, at der ikke er nogen rigtige måder at gøre det på, men at oplægget er projektgruppens indspark til debatten om kompetenceudvikling i leve-bomiljøerne. Og hun tror også på, at det er realistisk. - Det kunne være spændende hvis levnedsmiddelskolerne kunne have sosu-assistenter på kursus i mad og omvendt. Og der er ingen problemer i det i systemet. Jeg tror det handler om at få ideen, siger hun. 15

17 Fra køkkenassistent/ernæringsassistent/køkkenleder til mad- og omsorgsperson i levebomiljø Jobprofil for mad- og omsorgsmedarbejder: - Er en synlig, troværdig og kompetent person i alrummet. - Har ud over arbejdet med madlavning kontakt med borgerne på fællesarealet. - Står også for at aktivere og engagere den ældre i daglige gøremål. - Kan bistå ved personlig pleje og omsorg for den enkelte borger i samarbejde med det øvrige personale. Kompetenceudviklingsforløb: 5 dage Leve-bokursus (under udvikling) 5 dage Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 5 dage De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre 5 dage Forflytningsteknik og speciallejring 5 dage Omsorg for personer med demens 3 dage Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet 2 dage Hygiejniske principper ed personlig pleje 4 uger Praksisnær læring sidemandsoplæring på arbejdspladsen i personlig pleje og omsorgsopgaver Fra faglært serviceassistent til service- og omsorgsperson i leve-bomiljø Jobprofil for service- og omsorgsmedarbejder: - Sikrer en effektiv og høj standard inden for organisering af rengøring og tøjvask. - Kan bistå ved personlig pleje og omsorg for den enkelte borger i samarbejde med det øvrige personale. - Står også for at aktivere og engagere den ældre i daglige gøremål. - Kan evt. gå på tværs af 2 levebogrupper. Kompetenceudviklingsforløb: 5 dage Leve-bokursus (under udvikling) 5 dage Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 5 dage De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre 5 dage Omsorg for personer med demens 3 dage Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet 5 dage Kostlære 5 dage Diæt og allergikost 3 dage Økonomistyring i mindre køkkener 2 dage Hygiejniske principper ved personlig pleje 4 uger Praksisnær læring sidemandsoplæring på arbejdspladsen i personlig pleje og omsorgsopgaver Fra social- og sundhedshjælper/ assistent til social- og sundhedshjælper/ assistent med medansvar for rengøring og mad og måltider i leve-bomiljø Jobprofil for sosu-medarbejder: - Varetage pleje, omsorg og praktisk bistand til den enkelte borger i samarbejde med de øvrige medarbejdere i leve-bomiljøet. - Varetager evt. også arbejdet med madlavning og rengøring. Kompetenceudviklingsforløb: 3 dage Almen fødevarehygiejne certifikatkursus 5 dage Leve-bokursus (under udvikling) 5 dage Kostlære 10 dage Tilberedningsmetoder i institutionskøkkener 5 dage Diæt og allergikost 3 dage Økonomistyring i mindre køkkener 16

18 0 kost& ernærings forbundet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring

:leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring :leve-bomiljøer: En faglig og menneskelig udfordring Indhold: Forord: På arbejde i de ældres hjem....... side 3 Nye boligformer nye udfordringer........ side 5 På tværs af fagene................ side 8

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retsikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter,

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune. Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00

Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune. Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sandgårdsparken.

Læs mere

Leve- og bomiljø ved Krogstenshave

Leve- og bomiljø ved Krogstenshave ved Krogstenshave Leve- og bomiljø. Udgangspunktet for livet på Krogstenshave er, at beboerne skal kunne leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Beboerne har reel selv- og medbestemmelse og vi har respekt

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6

INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6 1 Indledning Tilynet er udført af : Inge Bukart Hansen, visitator Dorthe Milthers, områdeleder

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Referat Husmøde i enhed 1.1 Tirsdag den 8. oktober 2014 kl. 17.00-19.30

Referat Husmøde i enhed 1.1 Tirsdag den 8. oktober 2014 kl. 17.00-19.30 Referat Husmøde i enhed 1.1 Tirsdag den 8. oktober 2014 kl. 17.00-19.30 Deltagere Svend, bolig 7 Anker, bolig 11 Torben, bolig 4 Børge, bolig 1 Gerda, bolig 5 Arne, bolig 6 Erik, bolig 8 Ove, bolig 10

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

længst muligt i egen tilværelse eller.

længst muligt i egen tilværelse eller. Projekt længst muligt i egen tilværelse eller. Udvikle og afprøve en model der kan beskrive miljøet - livet og arbejdslivet - i plejeboliger Projektbeskrivelse Århus d. 23.6.2008 Udarbejdet af Konsulent-

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Centerleder Lis Kramer Pedersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Fårvang Ældrecenter, Silkeborg Kommune. Mandag den 12. september 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Fårvang Ældrecenter, Silkeborg Kommune. Mandag den 12. september 2011 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Fårvang Ældrecenter, Silkeborg Kommune Mandag den 12. september 2011 fra kl. 14.30 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Fårvang Ældrecenter.

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 5 personalerepræsentanter og de 3 gruppeledere, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde

Læs mere

Høringssvar vedr. NOTAT: Forslag til ekstraordinære tiltag som kan imødekomme udgiftspres for Social- og Sundhedsudvalgets område i 2015.

Høringssvar vedr. NOTAT: Forslag til ekstraordinære tiltag som kan imødekomme udgiftspres for Social- og Sundhedsudvalgets område i 2015. Høringssvar vedr. NOTAT: Forslag til ekstraordinære tiltag som kan imødekomme udgiftspres for Social- og Sundhedsudvalgets område i 2015. Side 3. Tiltag 3. Vedr. reducering af plejecentrenes basispakker:

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 3. november 2011 på Fyrglimt

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 3. november 2011 på Fyrglimt Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 3. november 20 på Fyrglimt I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af: Boligforhold De fysiske rammer for hverdagen Personlig hjælp og pleje samt genoptræning

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af en væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Formålet med

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Gambo.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Gambo. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Gambo. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 1 personalerepræsentant og 1 gruppeleder, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og bruger- og

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Søndag den 19. september 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Søndag den 19. september 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune Søndag den 19. september 2010 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ulleruphus. Generelt er

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Plejehjemmet Breelteparken. Uanmeldt tilsyn

Plejehjemmet Breelteparken. Uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Breelteparken Uanmeldt tilsyn 20-08-2013 1. Indledning....3 1.1 Læsevejledning...3 1.2 Gennemførsel af tilsynet...3 2. Konklusion af tilsynet....3 2.1 Lovmedholdelighed....3 2.2 Overordnet

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn. Plejecenter Solbjerghaven. Tilsynsbesøg den 17/ /

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn. Plejecenter Solbjerghaven. Tilsynsbesøg den 17/ / Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejecenter Solbjerghaven Tilsynsbesøg den 17/10 + 23/10 2012 Indholdsfortegnelse: Baggrund, mål og metode for at gennemføre det uanmeldte tilsyn. side 3 Status på

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave 1. Om boenheden Boenhed Plejecentret Krogstenshave Adresse Krogstens Allé 47 og 51, Karise Allé 29 og 31. Tilsynsdato 19. december 2013 Antal pladser

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn

Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn Plejehjemmet Nørrevang d. 14. oktober 2008 Den 8. december 2008 Plejehjemmet Nørrevang Uanmeldt kommunalt tilsyn d. 14. oktober

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter. Hedebo Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter. Hedebo Plejecenter Uanmeldt tilsyn Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn INDHOLDSFORTEGNELSE Gennemførelse af uanmeldte tilsyn på... 3 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Uanmeldt tilsyn d. 13. oktober 2010 på Sct. Mortensgård. I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af:

Uanmeldt tilsyn d. 13. oktober 2010 på Sct. Mortensgård. I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af: Uanmeldt tilsyn d. 13. oktober 2010 på Sct. Mortensgård I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af: Boligforhold Synspunkter fra deltagerne bemærkninger anbefalinger De fysiske rammer

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn Ældre og Handicap Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 62 30 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 28. april 2016 Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Lindelse plejehjem

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 Distrikt 4 består af tre store plejecentre i Skive by, i alt 115 plejeboliger. Møllestien ligger midt i byen med udsigt over ådalen, der er 29 almene boliger, 5 boliger til yngre

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2009.

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2009. Lovgrundlag Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2009. Lov om Social Service 151 foreskriver, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen:

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Odsherred Kommune Tilskud: kr. 8,292 mio. Link til værdighedspolitik: http://www.odsherred.dk/sites/default/files/odsherred_kommu

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

REDEGØRELSE OVER LOVPLIGTIGE TILSYN I 2007 PÅ PLEJECENTRE I NORDFYNS KOMMUNE.

REDEGØRELSE OVER LOVPLIGTIGE TILSYN I 2007 PÅ PLEJECENTRE I NORDFYNS KOMMUNE. REDEGØRELSE OVER LOVPLIGTIGE TILSYN I 2007 PÅ PLEJECENTRE I NORDFYNS KOMMUNE. Dato 15.01-2008 Denne årlige redegørelse er opbygget af sammenfatningerne fra de enkelte rapporter fra tilsynene. Redegørelsen

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere