Vision for kulturtorv på Bindslevs Plads
|
|
- David Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Idé- og programudvalget for Nyt Medborgerhus Arbejdsgruppen vedr. Bindslevs Plads Vision for kulturtorv på Bindslevs Plads Baggrund Ajourført Arbejdsgruppen tager først og fremmest sit udgangspunkt i direktionens notat af , men naturligvis også i de ideer og oplæg, der har været drøftet i de forskellige Kultur- og Fritidsudvalg siden december 2004 og i senere drøftelser mellem først Biblioteket og Den Kreative Skole, senest også med Medborgerhuset som deltager. Direktionen vurderer i sit notat om Bindslevs Plads at: Der kan efterfølgende opstå behov for bygningsmæssigt at sammenbinde de tre institutioner. På baggrund af et projekt for byggeriet skal der udarbejdes en ny lokalplan til erstatning af den foreliggende. Direktionen konstaterer, at ambitionsniveauet kan lægges på mange niveauer og opregner 4 niveauer. Arbejdsgruppen finder kun, at niveau 4 kan opfylde dens visioner og vil derfor gerne argumentere for dette niveau. Direktionen har defineret niveau 4 som: De tre institutioner sammenbygges med en ny egentlig bygning, der kan indeholde fælles publikumsorienterede funktioner. Sammenbygningen øger det samlede antal etagemeter og giver tilsvarende krav om yderligere p-pladser i området. Bygningen opføres hen over Strengen og udløser klart en ny lokalplanlægning for hele området, idet en ny bygning med denne placering kræver en gentænkning af hele områdets bygningsmæssige volumen. Ved valg af det 4. ambitionsniveau, skal særligt iagttages følgende spørgsmål: Hvilken størrelsesorden/bygningsskala taler vi om? Bemærk at Den Kreative Skole og Medborgerhuset er bygningsafsnit på hver 1800 m 2, og til Den Kreative Skole er allerede nu valgt en let bygning, så den på denne måde adskiller sig fra biblioteket. Taler vi om en ny sammenbygning af f.eks. samme størrelse og dermed en stor udvidelse af de oprindelige institutioner med mulighed for tilførelse af en række nye funktioner, de eksisterende institutioner ikke hidtil har skullet indeholde? Taler vi om mere og andet end publikumsorienterede funktioner i sammenbygningen?
2 2 Eller taler vi kun om en let sammenbygning i et enkelt plan? F.eks m 2? Der er tale om et projekt der stiller store krav til de arkitektoniske løsninger, hvorfor der bør gennemføres en arkitektkonkurrence for projektet, hvori også indgår en revision af rammerne for resten af indretningen af Bindslevs Plads, herunder torve, pladser, strengen, og byggefelter til private formål. Arbejdsgruppens indstilling De eksisterende funktioner Det er en grundlæggende opfattelse i arbejdsgruppen, at alle tre institutioners formål fremmes af det tættest mulige indbyrdes samarbejde, og at mulighederne for at etablere et sådant samarbejde stiger, når institutionerne direkte bygges sammen og i dagligdagen er fælles om en lang række aktiviteter. De tre institutioner ser derfor store muligheder i at blive kædet sammen med en fællesbygning. Ved etablering af fælles indgang, ekspedition, café m.m. vil publikum komme i direkte kontakt med alle tre institutioner, når de gør brug af den ene. Brugere De tre institutioner henvender sig til forskellige befolkningsgrupper. Silkeborg Bibliotek har et ønske om bedre repræsentation af børn/unge og ældre. Disse befolkningsgrupper er flittige brugere af henholdsvis Den Kreative Skole og Medborgerhuset. Både Medborgerhuset og Den Kreative Skole har på deres side et ønske om en kontaktflade, der både fagligt, aldersmæssigt og socialt er mere differentieret. Ved en tæt sammenknytning af de tre institutioner vil der opstå en kulturarena for brugerne, der giver helt nye muligheder for oplevelser og dannelse af grænseoverskridende netværk, der både vil fungere på institutionernes og brugernes egne præmisser. Kompetenceudvikling Den læring der følger med et tæt samarbejde vil være en fordel for de tre institutionernes udvikling. Det er en erfaring at læring, kreativitet og udvikling bedst trives i mødet mellem personale med forskellige opgaver og uddannelsesmæssig baggrund. Silkeborg Biblioteks spidskompetence er formidling af oplevelser og viden via bøger og andre materialer. De seneste år er kompetencen på informationsteknologiområdet udbygget voldsomt. Biblioteket er nødt til at undervise publikum i moderne informationsteknologi, hvis de skal være i stand til at benytte biblioteks tilbud. Bibliotek har derfor behov for Den Kreative Skoles pædagogiske viden. På Den Kreative Skole er spidskompetencen pædagogik og kunstnerisk kreativitet, men teknologi indgår mere og mere i undervisningen. Den Kreative Skole vil derfor kunne nyde godt af Silkeborg Biblioteks teknologiske kapacitet. Medborgerhuset har ønske om et mere varieret udbud af arrangementer og har stor viden om brugernes ønsker. Dette ønske kan imødekommes af Silkeborg Bibliotek og Den Kreative Skole, der har en stor arrangementsvirksomhed og behov for et differentieret udbud af lokaler, der strækker sig fra studieceller og individuelle øverum til større musik- og teaterfaciliteter, der kun lejlighedsvis vil blive brugt.
3 3 Når de tre institutioner bringes tæt sammen skabes der et unikt miljø for innovation og udvikling, som vil komme såvel borgerne som hele kulturområdet til gode. Ramme for den videre udbygning Arbejdsgruppen ser en udvidelse af biblioteket med 1500m 2 som ramme for arbejdet med Bindslevs Plads i fasen efter Medborgerhuset er bygget. Et udvidelsesprojekt for biblioteket har været forelagt Kultur- og fritidsudvalget og medtaget i budgetoverslagene fra 1998 til 2006 med betegnelsen 2. etape. Etapebetegnelsen refererer til at den sidste udvidelse af hovedbiblioteket i 1978 var 1.etape af en større udvidelse. Udvalget har dog ikke haft mulighed for at sætte årstal på projektet. Behovsanalysen for projektet er medtaget som Bilag 1. Arbejdsgruppen har revurderet biblioteksprojektet og vurderet, at Medborgerhusets flytning til Bindslevs Plads betyder at bibliotekets behov for en større sal kan tilgodeses i Medborgerhuset, hvis de to institutioner bygges sammen. En række lokaler kan ligeledes deles mellem de tre institutioner, når der sker en sammenbygning. Resultatet bliver, at bibliotekets pladsbehov kan tilgodeses, der kan ske mindre udvidelser af Den Kreative Skole og Medborgerhuset, der vil kunne etableres kontorfaciliteter for en række festivaler, og alle tre institutioner får mulighed for at give en bedre service inden for den oprindelige ramme på 1500 m 2. Arbejdsgruppen forestiller sig derfor, at det næste byggeri på Bindslevs Plads kommer til at rumme en fællesbygninge på 1000 m 2 og en biblioteksudvidelse på 500 m 2. Fællesbygningen kommer til at rumme publikumslokaler og administrative funktioner for de tre institutioner. Arealet skal deles på mindst 2 etager, hvor administrationen er på 1. sal og publikumsarealet fortrinsvis er i stueetagen. Det kan overvejes også at placere biblioteksudvidelsen på 500 m 2 i fællesbygningen. Arealfordeling i fællesbygningen Fællesbygningen vil indeholde fælles hovedindgang med reception. I receptionen foregår udlån af materialer fra biblioteket, afhentning af bestilte materialer, booking af lokaler i Medborgerhuset, indskrivning af elever til Den Kreative Skole, salg af billetter til kulturelle arrangementer i hele kommunen, m.v. I receptionen besvarer personalet spørgsmål og knytter kontakter, det kunne betegnes som en særlig kulturel service overfor borgerne. I bygningen findes lokaler til udstillinger og nye aktiviteter, et cafémiljø, fælles lokaler til it-undervisning, markedsplads med populære bøger, tidsskrifter og multimedier, og lokaler til forevisning af smalle film på dvd og aflytning af karensbelagt musik. Disse lokaler benyttes i fællesskab af de tre institutioner, men kan også stilles til rådighed for kulturelle foreninger. Bygningen indeholder desuden et lokale der kan bruges til henholdsvis børnearrangementer og musikarrangementer. Lokalet kan ved åbning af en væg ud mod torvet omdannes til scenerum. Bygningen rummer fælles administration for de tre institutioner. Arbejdsgruppen finder det af rationelle grunde og af hensyn til samarbejdet vigtigt, at de tre institutioners ledelser og administration integreres så meget som muligt. Ved flytning af bibliotekets administration til fællesbygningen frigives plads til en fælles afdeling for PR, grafik og udvikling i den gamle biblioteksbygning.
4 4 Nye funktioner Visionen for området rækker ud over de eksisterende funktioner. Men det giver sig mere udtryk i udformning af arkitekturen i pladsen og bygningen end i forøgelse af bygningerne. Fællesbygningen forestilles tegnet, så den kan åbnes ud mod pladsen og omdannes til scene. Pladsen opbygges som et stort udendørs amfiteater, der vender mod fællesbygningen og scenen. Pladsen indrettes med fast søjlekonstruktion, så den kan overdækkes ved regnvejr. Bygningens facade mod pladsen er udformet med et stort glasparti med en særlig coated overflade, så den kan bruges til bagprojektion. Projektionerne kan udnyttes til en vægavis med tovejskommunikation, udstillingsbilleder, film eller som kulisser til teaterforestillinger. De tre institutioners kulturelle aktiviteter vil naturligvis stige, når faciliteterne er til stede, men en bærende idé i er, at mange af aktiviteterne er båret af brugerne selv og deres forskellige foreninger. Institutionernes fælle rolle bliver at inspirere og hjælpe aktiviteter på vej. Det vil i den forbindelse være en gevinst for kulturlivet, hvis der blev placeret en konsulentfunktion for kulturområdet i fællesbygningen uden det i øvrigt vil øge arealet. Et booking- og eventkontor til brug for foreninger så som Riverboat, Stalden, Countryfestivalen, KK44 og Den Jyske Sinfonietta vil understøtte hele projektet, og der er indregnet areal til formålet. En lang række kulturelle foreninger kunne flyttes til Bindslevs Plads. Frivillighuset og Musikøvehuset Lydpotten har været nævnt. Det ville fremme hovedvisionen, men er ikke indregnet i projektet. Det ville også være ønskeligt om pladsen med tiden blev kantet af specialbutikker, markeder for kunsthåndværk og gallerier. Den gamle elværksbygning på Hostrupsgade er et stateligt bygningsværk med et væld af fremragende detaljer i vindueskonstruktion og murværksmønstre. Bygningen skulle danne ramme om datidens ypperste inden for teknisk udvikling. Elværksbygningen foreslås på længere sigt erhvervet, bevaret og gjort offentlig tilgængelig som regionalt spillested og en del af hele konceptet for Bindslevs Plads. Det kunne ske med basis i Kulturhuset Rampelys. Rampelys har utilstrækkelige forhold i deres nuværende lokaler, men disse lokaler kunne sagtens gå videre til andre kulturinstitutioner som man kunne ønske flyttet til Bindslevs Plads, for at understøtte hele kulturmiljøet. Skitse til kulturtorv Indgang
5 5 Indgang Bibliotek Kulturtorv Fællesbygning Indgang Kreativ Skole Medborgerhus Vision Arbejdsgruppens vision ligner meget direktionens. Bindslevs Plads er kulturtorv, der er centrum for det offentlige kulturtilbud og kulturliv i Silkeborg. Pladsen afslutter et system af gågader, der over Torvet forbinder pladsen med Papirfabrikken og havneområdet, og understøtter at byens centrum er en linie og ikke blot området ved Papirfabrikken og havnen. Den kommercielle kultur udspilles hovedsageligt ved åen, mens Bindslevs Plads fortrinsvis er for de offentlige kulturaktiviteter. Biblioteket, Den Kreative Skole og Medborgerhuset rummer hver især sine kernetilbud til borgerne. Det stærke samarbejde mellem de tre institutioner gør det muligt at have en række fælles driftsmæssige funktioner, ligesom administration og personalefunktioner er samlet under ét i fællesbygningen. Bindslevs plads er i sig selv en oplevelse. Når man kommer op på pladsen fra parkeringskælderen eller gående fra byens centrum befinder man sig på en arena, der skråner ned mod indgangsbygningen til kulturinstitutionerne. I randen af pladsen er en basargade med
6 6 kulturbutikker, hvor kunder fra et større opland kommer for at købe noder, musik, bøger, kunst, designervarer og kunsthåndværk. Der svæver en konstruktion over arenaen, som afslører at pladsen kan overdækkes ved store arrangementer i dårligt vejr. Bygningen er nærmes en kubus i glas og stål. Men det meste af facaden mod pladsen er dækket af kæmpestore felter med skiftende billeder. Det er Silkeborgs efterhånden berømte vægavis. Nogle af billederne udgør en kunstudstilling med lokale kunstnere. Andre felter er reklamer for kulturelle arrangementer. Billeder og temaer skifter ind imellem, så bygningen er aldrig den samme. I et felt kan man give sin mening til kende om Silkeborg Kommunes nye kulturhandlingsplan efterhånden som ideerne ruller hen over skærmen. Man skal blot sende en sms for at være med. I et andet felt kan man se en tavle over hvilke aktiviteter, der forgår i fællesbygningen og de tre institutioner. En del af glasvæggen kan skydes til side så det arrangementslokale, der er indenfor bliver til en scene vendt ud mod pladsen. Man kan naturligvis også via en underjordisk gang fra parkeringskælderen komme direkte op i fællesbygningen. Selve bygningen er et kulturelt servicecenter, et indendørs kulturtorv, hvor man kan orientere sig om de kulturelle aktiviteter i byen, bestille billetter til arrangementer over hele landet (Silkeborgbilletten, dk), booke et lokale i medborgerhuset eller melde sig til et kursus på Den Kreative Skole. Man kan også bare slappe af med en kop kaffe og et tidsskrift eller finde en bog at tage med hjem. Hvis man skal sende en mail eller søge en oplysning på nettet er der computere til rådighed, og der er altid nogen, der kan hjælpe én med vejledning, oplysning eller udfyldelse af en blanket. Centerets personale tager deres opgave som værter alvorligt, der er ingen skranker, men de er til stede i området, viser folk tilrette og svarer på spørgsmål om alt, der har med kultur at gøre. Centeret har åbent fra kl.8 om morgenen til 23 om aftenen, når det sidste arrangement i Medborgerhuset er gennemført. Før 10 og efter 19 er indgangen til biblioteket lukket, men man kan altid slippe af med en bog, der skal afleveres eller selv finde en ny på markedet. Serviceniveauet ændrer sig naturligvis som aftenen skrider frem og det faglige personale går hjem, men der kan altid tages imod besked. Centeret er et meget folkeligt sted, hvor alle borgere føler sig hjemme. Dels er Centeret den naturlige adgangsvej til de kulturelle institutioner omkring det, dels er der altid noget nyt at se på, og der foregår næsten altid et eller andet, man bliver grebet af, så man lige standser op og ser nærmere på et underholdende indslag eller selv får lyst til at deltage i en aktivitet. De tre institutioner arrangerer småkoncerter, introduktioner i den nyeste teknologi, aktuelle udstillinger, men meget sker også på brugernes egne præmisser. Ud over eleverne fra Den Kreative Skole er der ofte elever fra Performers House, eller orkestre fra Lydpotten der optræder på torvet. Alle der arbejder med opsætninger og fremvisninger af noget kulturelt er glade for at have disse rammer, hvor der er mulighed for at prøve kræfter af med lidt publikum. Der er ikke nogen skarp adskillelse mellem aktiviteterne i centeret og på torvet udenfor. Alt efter hvad der foregår på Kulturtorvet, er der trukket forskelligt inventar frem. Den lille scene
7 7 står næsten altid fremme, men den er mobil og kan skydes væk, når der er et større arrangement. Datavæggen på facaden kan uden videre omdannes til et levende bagtæppe for eksperimenterende teaterforestillinger. Caféen kan hurtigt stille borde ud, så man kan sidde og nyde en kop kaffe til lidt gratis underholdning. Også den lille plads mellem Den Kreative Skole, Biblioteket og Elværket inddrages til publikum. Det er et mere stille parkområde, hvor man kan finde fred og ro. Måske finder nogen på at sidde og læse her med en kop kaffe i godt vejr. Centerets trådløse netværk rækker herud, så man kan komme på alle de databaser biblioteket stiller til rådighed med sin bærbare pc. Centerets bygningsmæssige rammer er meget transparente. Så bortset fra den konstante temperatur opleves det, som om man er i et åbent byrum mellem de kulturelle institutioner. Bygningen og torvet har modtaget flere danske og udenlandske arkitekturpriser, ligesom Silkeborg Kommune har fået megen hædrende omtale for at skabe dette unikke overdækkede byrum. Ministeren sagde ved sin åbningstale, at centeret og torvet både var en arkitektonisk og kulturpolitisk bedrift, der viste vejen frem: Den danske planlægning har gjort mere eller mindre heldige forsøg på at eliminere vejrets betydning for vores brug af byrum. Der er overdækkede gågader, hvor det især er den kommercielle del af bylivet, der skabes vilkår for. Og der er de mange indkøbscentres golde indendørs torvedannelser, der oplevelsesmæssigt typisk lider under, at dagslyset fuldstændigt mangler. Kulturtorvet i Silkeborg er et eksempel på, at et traditionelt bytorvs kulturelle aktiviteter sikres mod vejrliget, men det er også et svar på et spørgsmål om hvordan det 21. århundredes kulturinstitution ser ud. Der 21. århundredes kulturinstitutioner er ikke institutioner, der lukker sig om deres specifikke opgave. De er tæt på deres brugere og er rammer om lokale og nationale netværk. De udfylder deres plads i samfundet som det åbne sted, hvor kreativitet og innovation gives optimale betingelser. Skellene mellem de forskellige kulturinstitutioner, mellem græsrødder, frivillige og professionelle er ophævet. Det vi ser her er udfoldelse af det tredje sted, som hverken er arbejde eller hjem, men et sted hvor samfundet giver sine borgere mulighed for at udvikle sig frit og omsætte oplevelser og informationer til brugbar viden og innovation. Handlingsplan I projektet der ligger til grund for lokalplanen for området synes det magtpåliggende at bevare en sigtelinie/gangforbindelse, der følger den gamle brandvej, kaldet strengen. Strengens værdi forudsætter, at brugerne kommer ind i området fra både Hostrupsgade og Bindslevs Plads og derefter fordeler sig til institutionerne og pladsen. Men når P-kælderen er bygget vil hele trafikmønsteret ændres, så brugerne parkerer i p-kælderen og går ind fra Bindslevs Plads. Det vil derfor være naturligt at flytte Bibliotekets indgang væk fra brandvejen og til Bindslevs Plads, og herefter vil der ikke være nogen særlig trafik på brandvejen/strengen mellem institutionerne og Hostrupsgade. Ideen med en streng som nyt arkitektonisk princip for området er dermed forsvundet, og er derfor ikke længere en hindring for placering af en fælles bygning på Brandvejen, som kæder de tre institutioner sammen.
8 8 Det bliver en meget krævende arkitektopgave at tegne en bygning, der forener eller måske danner kontrast til de tre institutioner. Derfor bør der gennemføres en arkitektkonkurrence for projektet, hvori også indgår en revision af rammerne for resten af indretningen af Bindslevs Plads, herunder torve, pladser, og byggefelter til private formål. Om muligt bør arkitektkonkurrencen være international. Bygningen skal på én gang være transparent og markant. Der skal være en nøje arkitektonisk og funktionel sammenhæng mellem det overdækbare torv og fællesbygningen. Der skal være mulighed for at åbne vægge ud til torvet. Væggene skal for en stor del bestå af glas med en overflade, der kan bruges til bagprojektion. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen har haft samme sammensætning som Idé- og programudvalget for Den Kreative Skole og allerede her taget hensyn til mulighederne for en fremtidig sammenbygning. Også ved bygning af Medborgerhuset vil arbejdsgruppen forsøge at sikre at funktioner, der tænkes flyttet til fællesbygningen efterlader lokaler, der uden videre kan indgå i medborgerhusets udbud af mødelokaler. Køkkenet til Medborgerhusets café forestiller gruppen sig bliver placeret ved ydervægge mod fællesbygningen, så den senere kan betjene en fælles café i fællesbygningen. P-forhold Der bør tage stilling til at der dagligt er to store bogbusser, der skal køre i området og holde parkeret i flere timer ved en læsserampe. Hvis det er muligt at skaffe garageanlæg til bogbusserne i området vil et stort tidsspild med transport til og fra Beredskabsstationen kunne undgås. Sammenhæng med overordnet planlægning Arbejdsgruppens forslag er i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes Strategi og Silkeborg Kommunes Kulturpolitik. Det følger nøje hensigterne i Silkeborg Kommunes netop vedtagne Bibliotekspolitik. Peter Birk Ulla Voss Gjesing Jens Skouboe Silkeborg Bibliotek Den Kreative Skole Medborgerhuset Freddie Davidsen Kultur- og fritidschef
9 9 Bilag 1 Behovsanalyse Hovedbiblioteket har i mange år haft et udækket pladsbehov. Udbygningen i 1978 var således planlagt som første etape af en større udvidelse, og siden har der figureret en udvidelse i anlægsoversigten. Dog uden angivelse af konkret årstal. Sammenlignet med de større byer i området tegner der sig et klart billede af pladsmanglen i Silkeborg. m 2 på Hovedbiblioteket m 2 pr. 100 indb. Herning ,18 Holstebro ,68 Randers ,94 Horsens ,68 Viborg ,44 Silkeborg ,85 Kommunalreformen har forøget bibliotekets betjeningsområde med 60%. Især drift og vedligeholdelse af edb-systemer, teknisk arbejde i forbindelse med materialeindkøb og registrering af materialer er opgaver, der er blevet centraliseret til hovedbiblioteket og direkte øger pladsbehovet. Silkeborg Bibliotek har overtaget Århus Kommunebiblioteks rolle som overbygning for Them, Gjern og Kjellerup, og alt bogbusdrift udgår nu fra Silkeborg. Hovedbiblioteket rummer i sig selv en række uløste lokaleproblemer. Salen er for lille til børneteater med kulisser og arrangementer, der tiltrækker et større publikum. Den er blevet flyttet flere gange, men i og med den ligger inden for bibliotekets ydermure har det ikke været muligt at lydisolere den så støjgener for bibliotekets andre brugere kan undgås. Der mangler sekundære rum til stole, materiale og optrædende. Adgangsforholdene er besværlige. Køer af børn, der skal i teateret må opholde sig midt i publikumslokalerne, hvor andre besøgende arbejder ved computere. På grund af adgangsforholdene har biblioteket opgivet at stille lokalet til rådighed for andre arrangementer end bibliotekets egne. Bibliotekets brugere har i flere år efterlyst rolige omgivelser til uddannelse, studier, fordybelse og livslang læring. Det er kommet til udtryk i brugerundersøgelser hver gang biblioteket har udarbejdet et Etisk Regnskab. Det har kun i meget beskeden grad været muligt at efterkomme ønsket. Børnebiblioteket får stadig vanskeligere ved at tiltrække børn udelukkende ved at formidle børnelitteratur på traditionel vis, og i traditionelle rammer. Der skal nye og anderledes rammer - og meget ny teknologi til hvis biblioteket skal vække børns læseglæde og understøtte deres læsefærdighed.
10 10 En større udvidelse af hovedbiblioteket må nødvendigvis også tage sigte på fremtiden. Et udviklingsscenarie er biblioteket som center for indsigt, viden, dannelse, refleksion og læring. Fremtidens læring vil i stadig højere grad være individualiseret og frigjort fra de traditionelle institutioner. En del af denne læring vil foregå på biblioteket fordi biblioteket har frikøbt programmer og baser, som det stiller til rådighed på stedet. Det vil stille nye krav til både personalet, apparaturet og de rum det befinder sig i. Et andet scenarie er opfyldelse af værdier som identitet og fællesskab. Denne opgave kan kun tilgodeses i et omfattende samarbejde mellem forskellige institutioner, som der er lagt op til i det samlede Bindslevsplads-projekt. Hvis byens image som kulturby og økonomisk vækst der skal prioriteres, kan et projekt af denne kaliber yde et væsentligt bidrag til byens markedsføring. Omsat til m2 Udvidelse af reception 50 m 2 Udvidelse af Administration 50 m 2 Arrangementssal 300 m 2 Garderobe 20 m 2 Magasin til stole og borde 30 m 2 Uddannelsesbibliotek 200 m 2 Studie pladser i afdelingerne 100 m 2 It-undervisning (2 lokaler) 85 m Studieceller 50 m 2 Udvidelse af børnebiblioteket 100 m 2 Udstillinger og nye aktiviteter 100 m 2 Udvidelse af læsesal 25 m 2 Udvidelse af kontor til lokalhistorisk arkiv 25 m 2 Markedspladsbibliotek 100 m 2 Café 100 m 2 Lokaler til fremvisning af film 50 m 2 Lokaler til aflytning af karensbelagt musik 25 m 2 Speciallokale til børneteater 200 m 2 I alt 1610 m 2 Ved sammenbygning med Kreativ Skole og Medborgerhuset vil arealet kunne reduceres med 350 m 2 til en arrangementssal med garderobe og magasin. En række lokaler vil får en bedre fælles udnyttelse. Det gælder café, speciallokale til børneteater, reseption, administration, PR og udvikling.
11 11
12 12 Bilag 2 Biblioteksudvidelse og fællesbygning m 2 Behov Fælles Medborger- Kreativ Bibliotekslokaler huset skole udvidelse Biblioteket Reception Administration Sal m. garderobe og magasin 350 x Studiepladser i afdelingerne It-undervisning (2 lokaler) Studieceller Udvidelse af børnebiblioteket Udstillinger og nye aktiviteter Udvidelse af læsesal Kontor til lokalhistorisk arkiv Markedspladsbibliotek Cafémiljø Scene til børneteater/musik arr Lokaler til filmforevisninger Lokaler til aflytning af karensmusik Lager til afløsning for bogbusgaragen Biblioteket ved selvstændig bygning 1625 Bibliotek i et fællesprojekt Medborgerhuset Reception Sal m. garderobe og magasin Cafémiljø Administration PR, grafik, udvikling 10 1) It-undervisning x Udstillinger og nye aktiviteter x Kreativ Skole Reception Sal m. garderobe og magasin 350 x Cafémiljø Administration Scene til børneteater/musik arr. x PR, grafik, udvikling 10 1) It-undervisning x Studieceller x Udstillinger og nye aktiviteter x Booking og eventskontor for kulturelle foreninger 50 Tilbygning i alt ) Eksisterende lokaler på biblioteket, der frigives ved fytning af administrationen
13 13 Bemærkninger til skemaet: Biblioteket I første kolonne er bibliotekets behov for arealforøgelse opgjort til 1625m 2. Det kan fordeles med 775m 2 i fællesbygningen, 350m 2 i Medborgerhuset og 500m 2 i en udvidelse af biblioteket. (kolonne 2, 3 og 5) Bibliotekets samlede arealforøgelse bliver derved reduceret til 1275m 2 plus brugsret til en sal på 350m 2 i Medborgerhuset Medborgerhuset Medborgerhuset får forøget sit areal med 80 m 2 i fællesbygningen til reception, Cafémiljø og administration. Medborgerhuset får adgang til it-undervisningslokaler, lokaler til PR, grafik, udvikling, udstillinger og nye aktiviteter. Medborgerhuset stiller til gengæld en sal på 350 m 2 til rådighed for Biblioteket og Den Kreative Skole. Den Kreative Skole Den Kreative Skole får forøget sit areal med 90 m 2 i fællesbygningen til reception, Cafémiljø og administration. Den Kreative Skole får adgang til it-undervisningslokaler, studieceller, lokaler til PR, grafik, udvikling, udstillinger og nye aktiviteter. Den kreative skole stiller specielle faglokaler til rådighed for arrangementer i medborgerhuset og på biblioteket. Booking og eventkontor for kulturelle foreninger En ny aktivitet som er tillagt projektet. Fællesbygningen og bibliotek i alt Fællesbygning og biblioteket holder sig sammenlagt inden for de 1500 m 2 som var den oprindelige ramme.
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereKonkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde
Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereVelkommen til Borgernes Hus
Velkommen til Borgernes Hus VELKOMMEN TIL BORGERNES HUS Hvad kan vi? Borgernes Hus er din indgang til bibliotek, musik, borgerservice, frivillighed og foreningsliv i Odense. Her kan du mødes med andre
Læs mereDansk Talentakademi: Vision for Campus
Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereVedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013
Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns
Læs mereNORDSKOVSKOLEN SLAGELSE CENTER. ii1l1 IEEEI I II-IF. L_J1r1iI ILL I I I. Jj_J
NORDSKOVSKOLEN SLAGELSE CENTER Jj_J i1l1 -F L_J1r1i LL EEE - ----- - i -- - ----- PUNKTHLJSE VED SLAGELSE STATON Sagsnr. 02174 D. 01.12.03 i EJ -- ------- --.- _ t- ------ -- Jyllandsgade 10 4100 Ringsted
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles
Læs mereTil KFU. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Service og Forandring BILAG Til KFU Bilag 1. Inspirationsoplæg i arbejdet med visionen for sammenlægningen af Museer, Arkiv og Kunst Baggrund Arbejdet
Læs mereSTØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS
TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK
Læs mereUdvalgsplan Kulturudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereKulturtovet idéoplæg
Kulturtovet idéoplæg 21.10.2018 Indhold Kulturaksen - - en del af Kulturaksen - Ideen om Kulturaksen - som hængsel - Forskellige rumlige oplevelser - Sammenhæng i Kulturaksen - Forudsætninger - Udfordringer
Læs mereNyt kulturhus i Tingbjerg
Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereVil du være en del af international ArtWeek?
Vil du være en del af international ArtWeek? Picture this Det er sommer lune vinde lokker folket frem turisterne har indtaget byen og havnen er fuld af liv. Mennesker mødes omkring kulinariske oplevelser,
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereSamarbejdsaftale. for perioden 2015-2017 mellem Svendborg Kommune og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg
Samarbejdsaftale for perioden 2015-2017 mellem Svendborg Kommune og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation
Læs mereFremtidig planlægning
Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt
Læs mereKultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær
Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af
Læs mereByrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus
Borgernes hus Byrådet har som en del af budgetaftalen for 2013-2016 besluttet, at der skal udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende etablering af et hus med hovedbibliotek, musikskole, mødelokaler mv.
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs mereKULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014
KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 PROGRAM 1. Overordnede målsætninger med KulturRummet 2. Præsentation af KPF/Rødbro
Læs mereNy politik for perioden
Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereKultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune
Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser
Læs mereHvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?
Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde
Læs mereIdékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16
Kultur- og Fritidsafdelingen 28. september 2012, 19. oktober 2012 Forslag Idékatalog til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16 Kataloget har baggrund i: Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi
Læs mereSilkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-2016. Kultur- og Fritidsafdelingen, Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-2016 2016 Kultur- og Fritidsafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Indhold Forord..........................4 Målsætninger for Handleplan 2016.........6 Kulturlivets aktører..................
Læs mere27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK
27. - 29. MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK. PA ODENSE HAVN SEKRETARIAT FOR ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL Ungdomshuset Nørregade 60 5000 Odense C Tlf.: 63756820 Projektkoordinator Maria Friis telefon: 26127832
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereDen levende kulturby. Kulturaftale mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd. Hør Lyset, Randers. Foto: Adam Mørk.
Den levende kulturby Kulturaftale 2012-2015 mellem Kulturministeriet og Kulturregion Østjysk Vækstbånd Hør Lyset, Randers. Foto: Adam Mørk. Den levende kulturby Kulturaftale 2012-2015 Du står nu med en
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereUDVIKLING AF SERVICEKONCEPT
UDVIKLING AF SERVICEKONCEPT Kan man det? Udvikle et servicekoncept, der gælder for alle? For hvad er service egentlig for en størrelse og hvordan vil vi gerne tilbyde den her hos os? I netværket for Den
Læs mereKulturstrategi for Odense / Visioner
Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Kulturpolitik
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Kulturpolitik Mødetidspunkt 16-05-2018 17:00 Mødeafholdelse Øregaard Museum - Ørehøj allé 2, 2900 Hellerup Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Kulturpolitik
Læs mereRE-PUBLISHED 2018-strategi
E-PUBLISHED RE- RE-PUBLIS RE-P Silkeborg Bibliotekerne Strategi 2018 Silkeborg Bibliotekernes 2018-strategi handler om, det vi VIL som lokalt folkebibliotek. De handlingsplaner, vi sammen skaber og udvikler
Læs mereSAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune
SAMMEN OM KULTUREN Kulturpolitik for Gentofte Kommune Indledning Gentoftes kulturpolitik er udarbejdet af et opgaveudvalg. Ti borgere og fem politikere alle med stærke holdninger og erfaringer fra kulturlivet.
Læs mereCANVAS- model. Kunderelationer
Forretningsmodel Vi har som udgangspunkt modtaget en opgave fra Silkeborg kommune som lyder på at udnytte pladsen på Bindslevs Plads optimalt. Dertil har vi fra de omkringliggende institutioner modtaget
Læs mereHvidovre Bymidte. Risbjerggaardgrunden. Oplæg til byggeprogram. Bymidteudvalgsmøde d. 10. maj 2017
Risbjerggaardgrunden Oplæg til byggeprogram 1 AFSÆT Helhedsplanen for samt høringssvar fra høringsproces i december 2016 Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. juni 2015: At der arbejdes videre med et
Læs mereByens Hus det kreative samlingssted
Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereDet Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN
1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereBibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn
Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne Ni udsagn Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Vejle Bibliotekerne er lokale kulturcentre s. 5 2. Vejle Bibliotekerne støtter kulturel mangfoldighed gennem vores
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017
Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse
Læs mereSTRATEGIEN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE 2022
STRATEGIEN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE 2022 STRATEGIEN 2022 Silkeborg Bibliotekerne består af hovedbiblioteket i Silkeborg og lokalbibliotekerne i Kjellerup, Gjern og Them, samt Silkeborg Arkiv. Silkeborg
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereAulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1
Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereKulturhus Trommen. En præsentation af Hørsholm Kommunes nye kulturhus
Kulturhus Trommen En præsentation af Hørsholm Kommunes nye kulturhus Kulturhus Trommens ombygning Trommen og biblioteket er tegnet af arkitekt Knud Munk og stod færdigt i 1987. I Trommens arkitektur, er
Læs mereUdvalgspolitik Kulturudvalget
Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet
Læs merePÅ VEJ MOD NY SKOLE. Januar Nyhedsbrev nr. 1. Indholdsfortegnelse
Januar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 1 Indholdsfortegnelse Første nyhedsbrev...2 Styregruppe for den ny skole...2 Den nye skole spørgsmål og svar...3 Proces og tidsplan...4 Aktuelt lige nu...5
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereHandlinger formuleret på seks workshops
Handlinger formuleret på seks workshops Forklarende tekst: I venstre kolonne ses det nummer som refererer til hver indsats(se link på siden Politikkens indhold for info om indsatserne). I højre kolonne
Læs mereService og standarder. Kulturcenter Mariehøj
Service og standarder Kulturcenter Mariehøj SERVICE OG STANDARDER FOR FACILITETERNE PÅ KULTURCENTER MARIEHØJ Olie på lærred, uld på silke, Beethoven på tværfløjte, Sheakespeare på dansk, mudder på skoene
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereWorkshop om Korsør Kulturhus. Opsamling på Workshop den 11.12. 2013
Workshop om Korsør Kulturhus Opsamling på Workshop den 11.12. 2013 Forventninger til aftenen 1) struktur på huset og organisering 2) Hvad tager vi med os herfra - helt konkret?! 3) Tilbage til rødderne
Læs mereSTRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <
STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i
Læs mereNetværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk
Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på
Læs mereBegivenhedsstrategier
Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereNORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR
MODEL 2D - MODEL 2D - DRAGØR SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR Skolesammenlægning i Dragør Kommune / 07.02.2012 2D - FREMTIDIGE FORHOLD - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse
Læs mereR E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING
R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie
Læs mereGenerel mening om projektet - God ide?
Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere
Læs mereOPDAG. bibliotekerne i Odense
OPDAG bibliotekerne i Odense www.odensebib.dk OPDAG biblioteket Kære lærer Vi vil gerne invitere dig og dine elever indenfor på bibliotekerne i Odense. Hvert år har vi besøg af rigtig mange skoleklasser,
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereVELKOMMEN I DR KONCERTHUSET
VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET DR Koncerthuset i DR Byen har vundet stor international anerkendelse og mange priser for både arkitektur og akustik. Koncerthuset afvikler årligt flere end 250 koncert- og tv-produktioner
Læs mereOplæg til placering af byggeri
Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereFaciliteter på Kulturcenter Mariehøj Service og standarder
Faciliteter på Kulturcenter Mariehøj Service og standarder Overordnet set gælder folkeoplysningslovens regler om lokaleanvisning i forhold til foreninger m.fl., der ønsker at benytte Kulturcenter Mariehøjs
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs mere100-salen. - Kulturstationen og Kinorevuen
100-salen - Kulturstationen og Kinorevuen 12.07.2017 // 1726 INDHOLD For tegninger i rigtigt målforhold print i A4 BAGGRUND/HISTORIE VISION KONTEKST LUFTFOTO SKØRPING LUFTFOTO KULTURSTATIONEN KONCEPT SITUATIONSPLAN
Læs mereAnsøgningsskema Mærk Næstved
Ansøgningsskema Mærk Næstved Ansøgningsskemaet udfyldes og indsendes som e-mail til: Mærk Næstved, Center for Strategi og Innovation Mrk: Ansøgning Mærk Næstved Mail: maerk@naestved.dk Har du spørgsmål
Læs mereNy skurby - Sammenstilling af indkomne ansøgninger i forhold til kriterier stillet af Dragør Kommune
Ny skurby - Sammenstilling af indkomne ansøgninger i forhold til kriterier stillet af Dragør Kommune Baggrund: Dragør Kommune har afsøgt, om der findes en privat projektejer/virksomhed, som kan udvikle
Læs mereResponses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses
00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereKultur. Politik for Herning Kommune
Kultur Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Kulturpolitik - vision 7 1 - Børne- og ungekultur 9 2 - Kulturelle fyrtårne 11 3 - Kultur nedefra
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereKvalitet i m2 kort fortalt
KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6
SILKEBORG KOMMUNE KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 Indhold Hvorfor en kulturpolitik?...05 En attraktiv kommune...06 Udviklingsstrategi 2024 særligt fokus på det vi lever for...10 Kulturpolitisk vision for
Læs mereBibliotekernes krise. Ole Münster
Bibliotekernes krise Ole Münster Udlån CD er 2009-2015 Udlån DVD er 2009-2015 Udlån fysiske lydbøger 2009-2015 Udlån multimediematerialer 2009-2015 Bibliotekernes materiale krise Der i dag ikke grundlag
Læs mereSTM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR
MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse
Læs mereSKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN
SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et
Læs mere