Fire diskurser i samtalen om inklusion Sorø, den 28. oktober Bo Clausen, cand.pæd. Inkluderet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fire diskurser i samtalen om inklusion Sorø, den 28. oktober 2013. Bo Clausen, cand.pæd. Inkluderet.dk"

Transkript

1 Fire diskurser i samtalen om inklusion Sorø, den 28. oktober Bo Clausen, cand.pæd. Inkluderet.dk Abstrakt Denne artikel tilbyder en model diskurskrydset til at ordne begrundelserne for inklusion og til at fokusere drøftelserne om de udfordringer arbejdet med inklusion giver 1. Diskurskrydset bygger på de fire begrundelser for inklusion (Dyson 1999), som ligger i Salamanca erklæringen fra 1994 den etiske, politiske, pædagogiske og økonomiske og sætter dem ind i dels en videnskabsteoretisk ramme, dels i den praktisk, daglige samtale om inklusion. Figur 1: Diskurskrydsets ordning af den praktiske samtale om inklusion Den etiske og pragmatiske diskurs tager afsæt i individets ret til henholdsvis deltagelse og læring. Den politiske og den økonomiske diskurs tager afsæt i samfundets behov for at hænge sammen og undgå subkulturers trussel mod almenvellet og for at fremme effektiv udnyttelse af ressourcerne. Den politiske og den etiske diskurs har det til fælles, at inklusion er et formål, et ideal, som kan redde henholdsvis individ og samfund. Den pragmatiske og den økonomiske diskurs er optaget af at finde effektive midler og metoder i form af mest læring og mest kvalitet for pengene. 1 Diskurskrydset blev efter aftale med denne artikels forfatter offentliggjort første gang af Susan Tetler i hendes bidrag til Rasmus Alenkærs antologi om den inkluderende skole (Tetler 2008) og senere anvendt i bøgerne Inklusion når det lykkes (Clausen og Sørensen 2012) og Inklusion så det batter (Clausen og Sørensen 2013). Desuden indgik diskurskrydset i Ringsted Kommunes rapport Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur. (Clausen et allii, 2009) 1

2 Inklusionens samtaler og begrundelser Selv om inklusion efterhånden er blevet en del af lovgivningen, de kommunale politikker og institutioner og skolers værdigrundlag, og således tydelig sat på dagsordenen inden for børne- og ungeområdet, så bliver begrundelserne for inklusion stadig problematiseret (fx Det er blot for at spare ) og ofte drejer samtalen om at finde grænser for inklusion mere end om, hvordan inklusion bliver en virkelighed i dagtilbud og skoler. (Fx Dagbladet Politiken den 7/9-13 og 16/9-13, samt Fagbladet Folkeskolen den 24/10-13) Det er min erfaring, at den overordnede og generelle samtale om inklusion ofte bliver meget følelsesladet, mange føler sig angrebet på sin faglighed, personlige integritet og andre alvorlige sider af arbejdspersonligheden. Ofte ses pædagoger, lærere, ledere og også forældre blive vrede og skælde hinanden ud over tilsyneladende store uenigheder, når inklusion skal drøftes. Fx hørte jeg fornylig en samtale som nok nærmere var et skænderi mellem en daginstitutionsleder og en af institutionens dygtige pædagoger. Pædagogerne havde givet op over for en gruppe af drenge, som efterhånden gjorde mere indtryk på pædagogerne end pædagogerne gjorde på drengene. Nu var de nået til det punkt, hvor de mente, at et par af drengene måtte flyttes fra gruppen og få et særligt tilbud et andet sted. Den pressede pædagog bebrejdede hele tiden lederen og tillagde hende slette motiver. Du vil bare have inklusion for at spare penge og gøre politikkerne glade, Du er udelukkende ude på at få os til at løbe stærkere og Er du i virkeligheden klar over, hvor få vi er på arbejde og det er altså ikke rimeligt, at vi skal blive syge bare fordi politikkerne skal spare på daginstitutionsudgifterne. Der er altså grænser for inklusion ikke alle børn kan inkluderes! Lederen blev stødt og følte sig urimelig angrebet og provokeret: Du ofrer børnene i en faglig kamp for bedre arbejdsforhold!. Du skulle tage at overveje for hvis skyld du går på arbejde. Og Du kan ikke tillade dig at udelukke børn og stemple dem som anderledes! Og så videre. Ovenstående lille eksempel fra den virkelige verden viser en pædagog, som i samtalen tænker ind i den politiske diskurs, medens lederen bliver stødt og voldsomt provokeret over at pædagogen vil ofre børnene af hensyn til snakken om ressourcer, fordi lederen taler ud fra et etisk perspektiv, hvor inklusion skal ses som et forsøg på at gøre det gode, fordi alle børn bør være i et fællesskab af andre børn. Uenighederne og lidenskaben i diskussionen om inklusion skyldes ikke nødvendigvis grundlæggende forskelle i opfattelse, men nok mere en forskel i hvilket perspektiv man ser på tingene. Derfor har jeg erfaret, at en lille opstregning af, hvilken bane vi taler sammen på kan være nyttig og befordrende. Diskurskrydset er en sådan opstregning af banerne vi spiller på, en lille model for de forskellige perspektiver i samtalen og ikke skænderiet om inklusion. Modellen bygger på de grundlæggende antagelser bag inklusionsbegrebet, som kommer til udtryk i UNESCOs Salamanca erklæring. (Undervisningsministeriet 1997) og som senere er analyseret af den britiske uddannelsesforsker Alan Dyson. (Dyson 1999). 2

3 Hvorfor er inklusion en god ide Inklusion handler om etik og samfundets overlevelse som et fællesskab, alle borgere er med i. Inklusion bygger på et ideal om menneskerettigheder og social retfærdighed. Inklusion vil sige, at alle børn uanset forudsætninger og baggrund har oplevelsen af at være en del af det fællesskab, som de er sat i. (Clausen og Sørensen 2013) Det inkluderede barn oplever at have glæde af og at kunne bidrage til fællesskabets aktiviteter og relationer. Inklusion lykkes, når børnene oplever at have et fagligt og socialt udbytte af at være, der hvor de er sat. Inklusion handler om at fællesskabet giver fællesskabets individer en oplevelse af at høre til. Set i en pædagogisk sammenhæng bliver inklusion en overskrift for en grundlæggende forståelse af dagtilbuddets og skolens opgave. Netop disse to samfundsinstitutioner medvirker til at give det enkelte menneske en plads i et fællesskab og til at styrke den grundlæggende solidaritet mellem de mennesker, som samfundet befolkes af. (Nielsen 2013) Begrebet optræder første gang i UNESCO s Salamanca erklæring fra 1994 en erklæring, Danmark har tilsluttet sig Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. Vedtaget ved akklamation i byen Salamanca, Spanien, den 10. juni Salamanca erklæringen bruger ordene skole og uddannelse. Erklæringen tager udgangspunkt i sydeuropæiske organiseringsformer, hvor man ikke skelner mellem daginstitution og skole, sådan som vi organiserer os i Danmark. Den citerede tekst er erklæringens anden artikel. (Undervisningsministeriet 1997) 3

4 De fire diskurser Inklusionsbegrebet og inklusion i praksis kan altså anskues og drøftes fra fire forskellige perspektiver. Samtalen kan foregå inden for fire forskellige diskurser. En etisk, en økonomisk, en pædagogisk, pragmatisk og en politisk diskurs (Dyson 1999) (Holmgaard 2004). Samtalerne diskursen i de fire perspektiver har sit eget sprog, grundlag og værdier. Alle diskurserne er vigtige, berettigede og nødvendige i samtalen om inklusion og en daginstitution eller skole for alle, men blander man de fire diskurser sammen opstår der babelske tilstande og man kommer ingen vegne. Samtalen om inklusion bliver en Goddag mand økseskaft samtale, som ingen kan blive klogere af, men der er store chancer for at man bliver rygende uenige, fordi man ikke anerkender samtalepartnerens anderledes perspektiv. Erfaringen fra talrige pædagogiske dage og oplæg er, at ved at få inklusionens begrundelser og samtale delt op i de fire diskurser bliver den fælles anstrengelse mere konstruktiv og meningsfuld. Diskursmodellen som af flere er blevet døbt diskurskrydset er udviklet for at få samtalen om inklusion ind på det konstruktive spor, hvor alles intentioner om at gøre det bedste for børnene hjælpes på vej i en frugtbar og meningsfuld dialog frem for at drukne i tilsyneladende store uenigheder. Det er vores oplevelse, at man i den pædagogiske debat med fordel kan have diskurskrydset liggende mellem sig og så aftale fra hvilket perspektiv man nu drøfter tingene. Snakker vi nu i et økonomisk perspektiv, et etisk, et politisk eller et pædagogisk - pragmatisk? Hver diskurs har sin argumentationsform og hver sin måde at få afgjort, hvad der er sandt eller falsk. Det er befordrende at holde sig dette for øje i refleksionen over, hvad der skal til for at inklusion lykkes. Diskurskrydset spænder over to grundlæggende modsætninger hentet fra henholdsvis filosofiens og sociologiens verden. Ideal og virkelighed I den klassiske filosofi er der en afgørende modsætning mellem idealet om den perfekte verden og så den verden vi mennesker får indrettet os - virkeligheden om man vil. Det ligger i traditionen, at idealverdenen er den absolutte ønskværdige tilstand mennesker kan være i. Her er fred, harmoni, lykke og alt er godt her er kosmos. I den virkelige verden derimod hersker ofte kaos, frustrationer og daglige bekymringer og dilemmaer. Filosofien i hvert fald den klassiske græske anerkender den virkelige verden, men angiver samtidig at mennesket burde indrette sig som i idealverdenen for at være lykkelige. Selv om vi i dagligdagen hele tiden arbejder på at indrette os tilpas og godt, så vil virkeligheden kun være en svag afglans af lyset i den ideelle verden. (Christiansen, 2003) 4

5 I idealverdenen hersker kosmos, i den virkelige verden hersker kaos og kun gennem oplysning og etiske forskrifter kan der bringes lidt fornuft i kaos. Idealverdenen - kosmos Virkelige verden - kaos Figur 2: Filosofiens klassiske modsætning mellem ideal og virkelighed Individ og samfund Sociologien anskuer mennesker som individer, der samler sig i grupper, i samfund (systemer). Det er en grundlæggende distinktion mellem mennesket som et hundrede procent unikt individ, hvor der kun findes dette ene eksemplar blandt milliarder andre eksemplarer og så mennesket som en del af menneskeheden, et artsdyr, hvis fornemste opgave er at føre arten videre, at sikre at samfundet af mennesker overlever uden at skele til enkeltindividet (Giddens 2011). Det kollektive perspektiv i sociologien beskæftiger sig med samfundets reproduktion, sammenhængskraften, den store helhed og de langsigtede perspektiver. Det individuelle perspektiv i sociologien beskriver menneskets livsvilkår, muligheder for at danne sig en tilværelse og individernes eksistensgrundlag. Individ det enkelte menneske Samfund kollektivet af mennesker Figur 3: Sociologiens klassiske modsætning mellem individ og samfund Ved at bruge pædagogikkens videnskabsteoretiske fædre (filosofien og sociologien) i ordningen af samtalen om og begrundelserne for inklusion får vi en kategorisering af de fire diskurser med hver sin logik, sprogbrug og sandhedsværdi. 5

6 Idealverden Etisk diskurs Politisk diskurs Individ Samfund Pædagogisk / pragmatisk diskurs Økonomisk diskurs Virkelige verden Figur 4: Fire diskurser i samtalen om inklusion Den etiske diskurs Afgørende i det etiske rum er forskellen mellem godt og ondt, forskellen mellem det man bør eller burde gøre og så det man ikke bør. I det etiske rum sondrer man mellem gode og dårlige handlinger og vurderingen af god og dårlig er hele tiden i relation til, hvad der befordrer, at vi mennesker kan leve lykkeligt med hinanden og os selv. (Sløk 1999) Sandheden Den etiske diskurs befinder sig inden for det normative domæne. Afgørelser bunder i en forestilling om, hvordan verden ideelt set burde se ud og være indrettet for at der hersker fred og fordragelighed kosmos, som grækerne i antikken kaldte det. Sandheden kommer til udtryk i en række normsættende udsagn. Juridisk set viser det normative sig fx i erklæringer, som er regler formuleret i formelle samlinger på internationalt niveau og derved får karakter af eviggyldige sandheder om hvad der er godt for mennesket. Eksempler er menneskerettighedserklæringerne og også Salamanca erklæringen. Sandheden i den etiske diskurs kan i det hele taget være svær at problematisere, da det normatives absolutte karakter ofte knytter sig tæt til religiøse forestillinger. For eksempel bunder mange argumenter for inklusion i, at vi mennesker bør være solidariske, vise hensyn til hinanden og inklusion er den bedste måde at opnå fred i verden. Normative udsagn, hvor der ikke skal mange mellemregninger til før de forbinder sig med fx Kristendommens krav om næstekærlighed. 6

7 (Sandheden i den etiske diskurs forveksles af og til med moralske udsagn om, hvad der er tilladt og ikke er. Moralske udsagn er dog ikke andet end snusfornuft og udsagn konstrueret til lejligheden så at sige. Argumenternes holdbarhed er til at overse. Som regel er moralske argumenter politiske afgørelser om, hvem der skal have lov til at bestemme). (Sløk 1999) Pædagogikken henter megen legitimitet i det etiske domæne, men ligesom i de øvrige dele af samfundslivet, så er der grund til at være opmærksom på, at de teologiske og absolutte normer godt kan drøftes og sættes på formel i etikkens domæne. Hvor rigtige de end lyder, så er det menneskevedtagelser i en bestemt tid og kultur. I det hele taget er det forbundet med en hvis vanskelighed at agere inden for den etiske diskurs. Ofte ender afgørelser om det gode eller onde i mere følsomme argumenter og følgeslutninger end rationelle og logiske. Det er alment accepteret inden for etikken som videnskab, at der ikke er en lige vej fra bør og burde til helt bestemte handlinger og etikken er meget på vagt over for, at slutningerne ikke kommer til at ske omvendt. Denne artikel handler ikke om sandhed og konsekvens og logiske følgeslutninger, så ikke mere om dette dilemma. Der skal blot advares om, at det er let at blive hellig i pædagogikken og mange forsøger at trække argumenter fra især magtens og økonomiens domæne ind under det etiske domænes dække. Det er noget rod og (magt)misbrug af etikken. Det kan det normative domæne ikke holde til. Talekoderne Hvert domæne og hver diskurs har en række ord og vendinger, som fortæller hvilken bane vi befinder os på. Disse talekoder er gode at være opmærksom på, når man forsøger at skille diskurserne lidt ad. (Andersen 2003) Hvis man lytter til samtalerne på personalets weekend-internat, hvor værdierne, holdningerne og børnesynet er på dagsordenen får man et godt indtryk af de særlige ord og vendinger, som hører hjemme i det normative domæne. Pædagoger og lærere høres ofte sige, at de går på arbejde for at gøre en forskel for andre mennesker. Det højeste formål med den pædagogiske praksis er at medvirke til at børnene bliver selvhjulpne, så de kan håndtere et liv sammen med andre, når de bliver voksne. Denne artikel er også skrevet med det ærinde, at alle børn får et godt liv i dagtilbuddet og skolen, og at vi ikke har andre muligheder for at skabe en bedre verden end seriøst at arbejde med inklusion. Essensen i de etiske begrundelser for inklusion er: Alle har ret til deltagelse i almene fællesskaber Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancerne Typiske etiske vendinger og argumentation I den etiske diskurs høres ofte ord og vendinger som: Vi burde altså gøre. Man kan ikke tillade sig, at. De glemmer helt at tænke i børnesynet Børnene har også et liv, som skal respekteres 7

8 Det er altså ikke i orden, at. Det er ikke godt for børnene eller: det er godt for børnene, at I den etiske diskurs taler man ofte ud fra dilemmaer, hvor to eller flere menneskelige hensyn skal afvejes i forhold til hinanden. Et klassisk eksempel, hentet fra filosofiens grundbog er dilemmaet, hvor valget tilsyneladende står mellem om hensynet til fem mennesker tæller højere end hensynet til ét menneske. På samme måde kan man også i inklusionssamtalens etiske diskurs tale i dilemmaer. Hvad vejer tungest: hensynet til at gruppen af børn får en sproglig udvikling eller hensynet til at pædagogen bruger energien på det barn, som er i store sproglige vanskeligheder? Etikdiskursen i Salamanca erklæringen Den etiske begrundelse for inklusion i Salamanca erklæringen kan aflæses i disse sætninger: Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau. Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov. Den politiske diskurs Det afgørende i det politiske rum er kampen om det værdifulde, kampen om at sætte dagsordenen og få indflydelse på, hvilken retning det store og det lille samfund skal bevæge sig i. I det politiske perspektiv er pædagogikken til for at samfundet kan overleve og for at få børnene opdraget til at blive gode samfundsborgere inden for de normer og rammer, som magthaverne beslutter. (Oettingen 2010) I det politiske rum handler samtalen både om at tilkæmpe sig definitionsmagten og retten til at afgøre, hvilken indretning samfundet skal have og hvem, der skal have adgang til retten til at få del i værdierne. Den politiske diskurs handler også om, hvad der skal til for at samfundet kan overleve, reproducere sig selv og blive ved med at bestå. Den politiske diskurs er altså ikke kun et spørgsmål om, at individer eller grupper af individer har magten. Det er også samtalen om, hvordan vores indretning med hinanden sikrer klanens overlevelse. Sandheden Den politiske diskurs befinder sig inden for magtens domæne. (Villadsen 2010) I vores del af verden afgøres sandheden inden for dette domæne ved at flertallet får ret. Det gælder både på det formelle politiske plan og når den politiske diskurs udspiller sig rundt omkring bordet i personalerummet. Den politiske diskurs er ikke nødvendigvis bundet til politiske partier, tværtimod. Størstedelen af de politiske samtaler foregår i virkeligheden ganske uorganiseret og på mange niveauer. Når sandheden inden for magtens domæne findes ved at flertallet får ret og afgør, hvad der er værdifuldt og hvad der ikke er uden at der er en højere 8

9 instans til at afgøre diskussion bliver samtalen mere præget af holdninger, følelser og formodninger, end fornuft og logiske sammenhænge. Som det ses i diskurskrydset, så er den politiske diskurs også rettet mod den ideelle verden. En stor del af diskursen handler i virkeligheden da også om, hvordan kollektivet af individer bør indrette sig med hinanden for at skabe en god ramme for individernes udfoldelse og overlevelse. Når inklusion også er på den politiske dagsorden (og i dette afsnit er det ikke den økonomiske, der tales om) kan det ses som samfundets kamp for at overleve, for at hænge sammen. Sandheden bliver derfor flertallets afgørelse af, hvad der mest sandsynligt redder menneskeheden. I disse afgørelser ligger der selvfølgelig en lang række magtkampe og interesser gemt, men det overordnede sigte er at sikre samfundets overlevelse. Det gælder både, når Salamanca erklæringen skal vedtages på globalt niveau og når børne- og ungepolitikken skal vedtages på kommunalt niveau eller for den sags skyld når skolens eller dagtilbuddets værdier og formål skal vedtages i forældrebestyrelsen. I den politiske diskurs gælder alle kneb så at sige, tonen kan ofte være rå og uforsonlig meget står på spil og mange fagfolk bliver rystede, når den politiske diskurs intervenerer fx den pædagogiske diskurs. Mange har oplevelsen af, at bestemte aktiviteter, som gav god mening inden for den pragmatiske diskurs pludselig får sit eget liv og sin egen sandhed, når den politiske diskurs tager over. Talekoderne Hvis man lytter til og læser debatter om samfundsmæssige emner giver det et godt indtryk af sproget i den politiske diskurs. Samtalen i magtens domæne er kendetegnet af postulater og domme (er man uenig vil man mene fordomme), som tilsyneladende er uigendrivelige eller som kun lader sig gendrive med et nyt postulat. Mange udsagn gives en tilsyneladende saglig karakter ved at et kendt navn sættes i forbindelse med udsagnet, men det kan ikke umiddelbart checkes om det er rigtig eller forkert. Er modparten ukendt med navnet gælder det om ikke at afsløre det, så er debatten tabt. Ofte er er postulaternes indbyrdes værdi eller niveau uden betydning. Fx kan et udsagn om, at det er godt for børn at være en del af fællesskabet gendrives med et udsagn om, at Peter bliver aldrig vasket, så det er grimt for de andre at have ham med. Det er mange grader til forskel på de to udsagns rækkevidde og konsekvens, men i debatten kommer de til at stå over for hinanden, som uimodståelige kendsgerninger, hvor det ene udsagn neutraliserer det andet. I samtalen om inklusion høres den politiske diskurs talekoder ofte i postulater, der fremsættes og modsige med en vis ihærdighed og som kommer til at stå frit i luften. Afgørende er ikke om debattørerne bliver klogere, men om de får ret. Ofte høres også udsagn, som ikke har nogen forbindelse med hinanden faglig, logisk set men hvor de udelukkende har tjent til at den ene part får ret over for den anden og dermed retten til at bestemme, hvad der gælder. Derfor kan den politiske diskurs ikke blot høres, men også ses. I magtens domæne er fremtoning, tonefald, og måden man gestikulerer på også med til at afgøre, hvad der er sandt eller gældende. 9

10 Essensen i den politiske begrundelse for inklusion er: Eksklusion truer samfundets sammenhængskraft, skaber ghettoer og subkulturer Inklusion modvirker, at der opstår parallelsamfund i uddannelserne og på arbejdsmarkedet At leve sammen i samfund er at gå i børnehave og skole sammen Når det i dette rum handler om at få ret og have magten til at afgøre, hvad som gælder og hvad som ikke gør, så kendetegnes sproget af ord og vendinger som: Jeg føler, at det rigtige at gøre er Hvordan kan du tillade dig at mene sådan, når du nok kan se at Det er ikke i orden, at umulige unger skal ødelægge det for flertallet! Det er nødvendigt for sammenhængskraften, at alle børn får en ordentlig socialisering i børnehaven derfor skal alle gå i børnehave. Vi kan som samfund ikke holde til at grupper af børn og unge marginaliseres. Det er rigtigt, når jeg siger at Det er værdifuldt for børnehaven, at alle føler sig velkommen til forældremøderne. Politikdiskursen i Salamanca erklæringen UNESCO er en del af den globale, folkeretslige institution FN. FN erklæringer er afvejede og forhandlede politiske dokumenter. På den måde er Salamanca erklæringen udtryk for et resultat af den politiske samtale. Set i sammenhæng med begrundelserne for inklusion i et samfundsmæssigt perspektiv drejer begrundelserne i den politiske diskurs sig derfor om, hvad der er opnået enighed om har betydning for samfundets overlevelse og social retfærdighed (fordeling af værdier). Disse politiske begrundelser for inklusion i Salamanca erklæringen kan aflæses i sætningerne: Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse Den økonomiske diskurs Afgørende i den økonomiske diskurs er, om det kan betale sig. (Pedersen 2011) I dette rum drejer samtalen sig om det på den korte eller lange bane er økonomisk fordelagtigt at gøre tingene på den ene eller anden måde. Om det kan betale sig at investere her og nu for at høste gevinsten på længere sigt. Diskursen kan have et nationalt og globalt sigte, den kan udspille sig på kommuneniveau eller helt ud i daginstitutionen og skolen. Sandheden I den økonomiske diskurs taler man inden for det økonomiske domæne. Umiddelbart virker det enkelt at finde sandheden og træffe afgørelsen i den økonomiske diskurs. Det rigtige er det synspunkt, som udtrykker det økonomisk mest fordelagtige. At det ikke er helt så enkelt alligevel viser debat- 10

11 ten om fx rigets økonomiske tilstand og hvad der skal til af økonomiske reformer. Økonomi som videnskab er også en disciplin med forskellige retninger og grundlæggende antagelser. Dette viser sig også i arbejdet med den inkluderende daginstitution eller skole. Fx er der delte opfattelser af om det økonomisk mest fordelagtigt at beholde en gruppe hjemme i institutionen eller om der skal oprettes et centralt tilbud til dem. Det økonomiske domæne er nabo til magtens domæne og den politiske diskurs og på samme måde, som magtens domæne intervenerer i det normative domæne, så intervenerer det også i det økonomiske. Det er ganske naturligt, men uhensigtsmæssigt, når der skal træffes afgørelser om hvad der tjener sagen bedst rent økonomisk. Når samtalen holdes inden for det økonomiske domæne forsøger man at fastholde afgrænsningen og træffe beslutningen på et fuldt belyst økonomisk grundlag. I dagligdagen i institutionen kolliderer den økonomiske diskurs ofte med den pædagogisk, pragmatiske. Den økonomiske diskurs mistænkeliggøres ofte af den pædagogiske verden og det er en grundlæggende antagelse at økonomiske afgørelser ikke tjener sagen og af princip er imod, hvad der er godt for børnene. De pædagogiske ønsker står ikke mål med de økonomiske muligheder. Det er et stigende problem i og med, at kommunerne er mere og mere økonomisk pressede; men reelt er problemet ikke adresseret det økonomiske domæne men den politiske (og også personalepolitiske) diskurs og prioriteringerne der. Isoleret betragtet afgør man i det økonomiske domæne kun, hvorvidt den ene eller den anden aktivitet er mest rentabel set i forhold til opgaven med at skulle inkludere børnene. På nationalt niveau kan der også anlægges en ren økonomisk synsvinkel på inklusion. Fx så kan det sættes en ligning op der viser, at vi som samfund ikke har råd til at unge ikke får en uddannelse og et arbejde. Talekoderne Samtalen inden for det økonomiske domæne er selvfølgelig mestendels kendetegnet ved, at samtalen handler om penge. Økonomi er dog mere end budgetter og regnskab. Det er også investeringer og afkast, lønsomhed og rationelle måder at gøre tingene på. Når inklusion begrundes med, at de særlige foranstaltninger er alt for dyre i forhold til almenområdet, er begrundelsen økonomisk. Afgørende i de økonomiske begrundelser er, om det kan betale sig. Økonomiske begrundelser for inklusion kan samles i forestillingen om, at: Inklusion skubber pengene tilbage fra specialområdet til det almene tilbud. Inklusion giver mulighed for at handle foregribende før en eksklusion bliver nødvendig I den økonomiske diskurs høres ord og vendinger som Det kan ikke betale sig på kort sigt, men på langt sigt kan det Hvis vi køber en trækvogn sparer vi at køre oppakningen med bil Hvis du tager hele børnegruppen en time får vi råd til at lave et lille hold til sprogtræning 11

12 Samlet set går det lige op Det er for dyrt det er billigt Hvordan får vi råd til det? Skal vi lægge lidt penge til side? Hvis vi splejser til indkøbet får alle institutioner mere end den enkelte selv ville kunne betale Ved at lægge ressourcen ud til lederne skaber vi et incitament til at finde løsninger hjemme i institutionen Det er penge ud af vinduet Det er penge lige ned i foret Økonomidiskursen i Salamanca erklæringen Salamanca erklæringen begrunder også inklusion i et økonomisk perspektiv. Erklæringen sætter som en grundlæggende antagelse, at den inkluderende institution og skole er den mest effektive måde at udnytte ressourcerne på inden for børne- og ungeområdet. Underforstået at segregerende tilbud er forholdsvis omkostningstunge indsatser set i forhold til den ønskede effekt. Det formuleres således i erklæringen: Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. Den pædagogiske - pragmatiske diskurs Afgørende i den pragmatiske diskurs er selve den anvendte pædagogik (og psykologi), som den udspiller sig i daginstitutionen og skolen. Det er inden for rammerne af den pragmatiske diskurs at medarbejderne bevidst eller ubevidst afgør, hvilke aktiviteter der skal sættes i gang med børnene og hvilke aktiviteter, der er at foretrække frem for andre. Man kan også sige, at den pædagogisk - pragmatiske diskurs er den anvendte pædagogiks og psykologis område par excellence. Sandheden Den pædagogisk - pragmatiske diskurs befinder sig inden for læringens domæne. Afgørende i dette rum er, om børnene udvikler sig, om de bliver klogere på sig selv og verden. Argumenterne centrerer sig meget omkring begreber som tryghed, udfordringer, klog, naturlige udvikling, stimuleres, dannelse og uddannelse. Alle sammen begreber, som enten er faglige forudsætninger for eller målene med den socialisering og læring som er på dagsordenen i samtalen. I denne diskurs afgøres tingene ud fra, om der er evidens eller forskningsmæssig belæg for at gøre det ene eller andet. Diskursens uenigheder drejer sig om dels, hvilke overordnede begrundelser der er til at foretrække den ene aktivitet frem for den anden (her nærmer diskursen sig ofte den etiske diskurs), dels hvilke aktiviteter og interventionsformer, der har den bedste indflydelse er mest effektive i børns udvikling og trivsel i denne sammenhæng inklusion. Afgørelsen hentes som nævnt fra den pædagogiske og psykologiske videnskab. Det vil sige, at den pragmatiske diskurs er faglig argumentation, hvor 12

13 argumenterne bunder i en forskningsmæssig / videnskabelig tradition. Ud fra denne tradition skal synspunkter sandsynliggøres med henvisning til forskning, systematiske erfaringer eller afprøvede pædagogiske udviklingsarbejder. I den pragmatiske diskurs handler det om at forstå og forklare med henblik på at kunne ændre sin pædagogiske praksis til en mere passende i forhold til det som skal opnås med hensyn til børnenes læring og trivsel. Talekoderne Den rene pædagogiske samtale er kendetegnet ved ord og vendinger fra dels psykologien, dels pædagogikken. I den pædagogiske samtale bærer ordene frem mod at skabe mening og på hvad videnskab og praktisk (pædagogisk) erfaring fortæller er passende aktiviteter til at understøtte børnenes udvikling. Sproget har også et tydeligt børnefokus. Kompetencen til samtale i den pædagogisk pragmatiske diskurs er afgørende vigtig. Det gælder både den enkelte deltagers viden om og overblik over den pædagogiske og psykologiske forskning, og deltagerne evne til at reflektere og argumentere faglig sammen i større eller mindre grupper. Det er min erfaring, at jo mere disse kompetencer er til stede, jo mindre støjer den politiske diskurs i samtalen. Lidt spidsformuleret kan man helt udokumenteret fristes til at sige, at pædagogisk psykologisk inkompetence erstattes af magtens arrogance. Især i den pædagogisk pragmatiske samtale om inklusion kan det erfares at ny forskning om børns udvikling og trivsel kun i ringe grad får betydning. Pædagogiske begrundelser kan høres som: Vejen tilbage til almene institutioner fra specialforanstaltninger er en lang proces Inklusion modvirker stigmatiserede effekter og minimerer barriererne for deltagelse og læring i fællesskabet Inklusion fordrer, at pædagogikken bygger på barnets perspektiv og forudsætninger for at lære og udvikle sig, ikke de organisatoriske vaner og rammer Mangfoldighed i læringsmiljøerne har større betydning end homogene grupper af børn, når læringen skal være effektiv for alle børn Typiske udsagn i den pædagogisk pragmatiske samtale er: Det giver god mening, at Hvis børnene skal have noget ud af det her så Set i forhold til børnenes udviklingstrin så kunne vi gøre sådan og sådan Er det ikke sådan, at børn i den alder behøver tydelige rammer for at trives Alle børn er jo indstillet på at samarbejde med de voksne, hvilke rammer skal vi sætte op, så reglerne er nemme at forstå? Barnet skaber sin identitet til forskel fra alle de andre børn, derfor skal vi sammensætte grupper af meget forskellige børn. Et barn på fem år kan ikke sidde stille ret længe ad gangen, derfor må vores samling være meget kort og enkelt bygget op 13

14 Pædagogikdiskursen i Salamanca erklæringen Salamanca erklæringen indleder med at konstatere, at alle børn og unge er meget forskellige og derfor må deres udvikling, trivsel og læring også understøttes på en differentieret måde. Argumentet er, at en inkluderende pædagogik vil være presset til at tage udgangspunkt i mangfoldigheden af børn og dette er den pædagogisk mest effektive måde at tilgodese alle børnene. Argumentet ses i disse sætninger: Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov. De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Afsluttende om diskurserne Samler vi op på afsnittet om diskurserne, får vi dette kort at orientere os efter: Etisk diskurs Det normative domæne. Argumentationen bunder i menneskerettigheder og forestillinger om det gode liv. Godt <-> Ondt Den afvejende samtale Politisk diskurs Magtens domæne. Argumentationen bunder i at få ret og vinde indflydelse. Eje <-> Ikke eje Den postulerende og dømmende samtale Pragmatisk diskurs Det lærende domæne. Faglig og videnskabelig argumentation baseret på psykologi og pædagogik. Forstå <-> Ikke forstå Den undersøgende samtale Økonomisk diskurs Det økonomiske domæne. Argumentationen bunder i rentabilitet og effektivitet. Gevinst <-> Tab Den kalkulerende samtale Figur 5: Diskurserne kendetegn Som nævnt i indledningen, så er alle fire diskurser legitime i samtalen om inklusion. Den etiske, politiske, økonomiske og pragmatiske diskurs er alle betydningsfulde perspektiver. Sondringen er taget for at hjælpe samtalen om inklusion på vej og for at klargøre begrundelserne for inklusion. 14

15 Selv om alle har de bedste intentioner mislykkes samtalen ofte, fordi deltagerne i samtalen er i hver sit domæne eller måske er alle domænerne i spil samtidig hos alle deltagerne. Det er anstrengende og ender i endeløse debatter, hvor deltagerne bagefter er i tvivl om, hvad der kom ud af det. Kan samtalen holdes inden for diskursen er det lettere at opnå enighed eller tydeliggøre uenigheden når afgørelser om inkluderende aktiviteter skal træffes. Diskurskrydset og den aktuelle samtale om inklusion Udviklingskonsulent Carsten Pedersen har på baggrund af den første udgave af diskurskrydset analyseret og systematiseret den aktuelle samtale om inklusion og bringer en række eksempler fra de fire domæner. (Pedersen 2013). Efter aftale med Carsten Pedersen citeres her et lille udpluk til illustration af, hvordan diskurskrydset kan bruges i at få ordnet samtalen om inklusion. Der henvises til websiden: for at læse den fulde artikel. Økonomisk diskurs I en nylig offentliggjort rapport Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2013 fra SFI og AAU kan man se, at der trækkes på denne diskurs: Det er ( ) lykkedes at vende den tendens til stigende eksklusion, der har været til stede fra midt i 1990 erne, og som for alvor tog fart fra 00 erne med en yderligere stærk vækst efter strukturreformen i 2007 ( ) Den gennemsnitlige inklusionsprocent i de 12 kommuner var i 2009/10 på 93,1 pct. og er i 2013 steget til 94,9 pct., og fem af kommunerne ligger allerede nu over aftalens gennemsnit på 96 pct. for ( ) i den økonomiske diskurs spiller henvisninger til kvantitative tal naturligvis en meget vigtig rolle. Det er også denne diskurs, der viser sig, når inklusion omvendt kritiseres for at være en spareøvelse. For eksempel kan man læse følgende i artiklen Inklusion er blevet en spareøvelse (juni 2013) på folkeskolen.dk: Udgifterne til specialundervisning er på landsplan faldet med 4,7 procent fra 2011 til Det er ikke overraskende, da de fleste kommuner er i fuld gang med at gennemføre regeringens plan om at inkludere langt flere elever i normalskolen. Men på trods af, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini igen og igen har understreget, at inklusionen ikke skal være en spareøvelse, så er pengene ikke fulgt med eleverne. Udgifterne til normalundervisningen er nemlig ikke steget, men derimod faldet med 1,1 procent i samme periode. Pragmatisk pædagogisk diskurs Lars Qvortrup trækker i artiklen Skolen skal udvikles via viden og kompetencer (2013) overvejende på den pragmatiske diskurs, når han skriver: Gode læringsresultater forudsætter lærere, der har tydelige og høje forventninger til eleverne, som skaber klare rammer for 15

16 læringen ved hjælp af klasseledelse og reduktion af læringshæmmende adfærd, som bruger løbende tests som feedback til undervisningen og som skaber et godt socialt og læringsorienteret miljø i klassen. Men lærernes indsats skal understøttes af god skoleledelse. Ledere med lederuddannelse skaber bedre læringsresultater end ledere uden lederuddannelse. Det samme gør skoler, hvor ledelsen skaber en stærk faglig dvs. pædagogisk, almendidaktisk og fagdidaktisk kultur, hvor lærerne diskuterer pædagogiske metoder med hinanden, og hvor teamorganisering og teammøder understøtter et sådant samarbejde. Herudover peger SFI s rapport om skoleledelse på, at skoler, hvor man rekrutterer lærere efter deres faglige resultater på læreruddannelsen, og hvor man undlader at bruge økonomiske incitamenter som motivation, fremmer elevernes læring. Etisk diskurs Den etiske diskurs kan eksempelvis spores i følgende formulering fra EVA, der er hentet fra rapporten Indsatser for inklusion i folkeskolen (2011, s. 7): Det mest udbredte syn på inklusion i den danske folkeskole i øjeblikket er at en elev med særlige behov er inkluderet når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse. Samtidig mener de fleste at et læringsfællesskab er inkluderende når alle elever bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter. Det ser altså ud til at inklusionstanken er slået igennem i praksis, forstået på den måde at disse to definitioner kan siges at være dem som medfører de mest omfattende og ambitiøse mål for hvornår man lykkes med alle de indsatser som sættes i værk i folkeskolen. Om inklusionstanken faktisk er slået igennem på organiserings- og handlingsniveau dokumenterer rapporten dog ikke. Men den dokumenterer, at denne definition på inklusion repræsenterer den almindelige opfattelse blandet lærerne og lederne i folkeskolen. Politisk diskurs Den politiske diskurs kommer til dels til udtryk i de følgende to citater fra interviews med henholdsvis Bent Madsen og Ida Kornerup, der er begge tidligere har arbejdet i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). Bent Madsen siger i et interview i UCC Magasin (april 2011, s. 7): Selvom vi som samfund underskriver FN-erklæringer om at arbejde for tolerance og mangfoldighed, så er der en stigende tendens til nultolerance over for anderledeshed. Vi har statistikker fra kommuner på, at hver fjerde elev på et eller andet tidspunkt i deres skoletid bliver oprettet som en sag i PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning, red.). Når hvert fjerde 16

17 barn stemples som nogen, der mangler et eller andet, er der altså noget riv-rav-ruskende galt med skolernes normalitetsbegreb. Det er meget snævert og koblet op på faglige kompetencer frem for sociale kompetencer, selvom vi ved, at det at være læringsparat handler om sociale kompetencer. I stedet for at tale om, at børnene skal være skoleparate, så er det skolen, der skal være børneparat. Inklusion handler om, at skolen skal være skole for de børn, der rent faktisk er. Jeg mener, at den vækst, vi ser i diagnoser som ADHD og Asperger, siger meget lidt om de børn, der får diagnoserne og rigtig meget om de krav, vi stiller til børnene og den måde vi har tilrettelagt dagtilbuddene og skolerne på. Ida Kornerup tilføjer måske i en lidt mere praksisnær tone i et interview til UCC Magasin (juni 2012, s. 7): Jeg kan godt blive bekymret for, om det går for hurtigt enkelte steder. Inklusion er forbundet med store udfordringer, og vi kan se, at flere af de strategier, der bliver udviklet i kommunerne, kræver kritisk stillingtagen. Inklusion er ikke bare bedre management, hvor man skal blive dygtigere til at gøre det samme. Der skal også flere hænder til, og man skal arbejde med de fysiske rammer ( ) der vil til hver en tid være børn, der har brug for et særligt tilbud. Derfor er det vigtigt at sikre, at specialtilbuddene fortsat kan bevare høj specialfaglig viden til gavn for de børn, som enten i en kortere eller længere periode kan profitere af et specialtilbud. Men grundlæggende skal vi tage udgangspunkt i inklusion og minimere eksklusionen, så alle bliver inkluderet så meget, de kan. Afsluttende kommentar Carsten Pedersen peger i sin artikel på (Pedersen 2013), at: Det bliver hermed tydeligt, at vi i de ophedede diskussioner om inklusion, der udfolder sig i det offentlige rum aktuelt, oplever en del konflikter, der må kunne henføres til, at udsagn, der overvejende trækker på en kombination af den etiske og politiske diskurs, støder sammen med udsagn, der overvejende trækker på en kombination af den pragmatiske og økonomiske diskurs. Idealisterne og realisterne bekriger så at sige hinanden. Denne artikels forfatter kan supplere med at konstatere, at erfaringen fra pædagogisk udviklingsarbejde i dagtilbud og skoler er, at det pædagogiske personale især er kompetent til at snakke om inklusion inden for den pragmatiske diskurs, hvor feltet er spændt ud mellem hverdagens virkelighed og så det at få tingene til at fungere for gruppen af individer. I dette felt taler man om, hvilke praktiske, pædagogiske initiativer man kan tage. Her arbejder man med organiseringen af aktiviteterne og her arbejder man med det didaktiske i forbindelse med at aftale hvilke kriterier, der skal gælde for de 17

18 daglige valg af pædagogiske aktiviteter. Det er inden for den pragmatiske diskurs at anvendt psykologi og pædagogik har sin styrke og berettigelse. Referencer Andersen, Niels kerstrøm (2003): Dis ursive Analyti al Strategies : Understanding Foucault, Koselleck, Laclau, Luhman. The olicy ress. Christiansen, Lars (2003): Metafysikkens historie. Museum Tusculanum Clausen, Bo et allii (2009): Forudsætninger for en inkluderende skolekultur. Rapport. Ringsted Kommune Clausen, Bo & Sørensen, Karen (2012): Inklusion når det lykkes. Fortællinger fra vuggestue, dagpleje og børnehave om det gode børneliv for alle. Dafolo Clausen, Bo & Sørensen, Karen (red.) (2013): Inklusion så det batter. Fællesskaber i vuggestue, børnehave og SFO. Dafolo Dyson, A. (1999): Inclusion and inclusions: theories and discourses in inclusive education. IN: Daniels, H. og Garner, P. (ed.): Inclusive Education. Kogan Page. Giddens, Anthony (2011): Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under sen-moderniteten. Hans Reitzels Forlag. Holmgaard, Aase (2004): Hvordan blev inklusion til rummelighed? en analyse af rummelighedsbegrebets oprindelse. IN: Tidsskriftet»Psykologisk Pædagogisk Rådgivning Nielsen, Jørn (2013): Barnets perspektiv de afgørende invitationer. IN: Clausen, Bo og Sørensen, Karen (red.): Inklusion så det batter. Dafolo Pedersen, Carsten (2013): Fem tilgange til inklusion. Link: Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag Sløk, Johannes (1999): Kristen moral før og nu. Hans Reitzels Forlag Tetler, Susan (2008): Historien bag begrebet Den inkluderende skole IN: Alenkær, Rasmus (Red.): Den inkluderende skole en grundbog. Forlaget Frydenlund Undervisningsministeriet (1997): Salamanca erklæringen. Link: Villadsen, Kasper (2010): Civilsamfundet i det foucaultske blik magtens relæ eller magtkritikkens base? IN: Dansk Sociologi nr. 2 / 21. årgang Oettingen, Alexander (2010): Almen pædagogik - pædagogikkens grundlæggende spørgsmål. Gyldendal Artikler: Børnehaver: Vi får for få penge til specialbørn. Dagbladet olitiken 7/9-13 Flere specialbørn bliver nu i folkeskolen. Dagbladet olitiken 16/9-13 Inklusionen presses yderligere ved budget 2014 Fagbladet Folkeskolen 24/

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Den fælles forståelse af begrebet inklusion

Den fælles forståelse af begrebet inklusion Inklusion Alle børn og unge skal mærke at være del af et fællesskab. Ingen børn eller unge med behov for støtte må blive overset, glemt eller opgivet. Sagsgange og faggrænser skal være tilpasset barnet

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Børne- og Ungekonferencen 2016 Lørdag den 12. november 2016 Bo Clausen, leder af Pædagogisk Udvikling & Inklusion Disponering af den næste time Begreberne

Læs mere

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab Inspirationspapir fra arbejdsmøde om inklusion den 7. december 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Indledning Hvad mener vi med inklusion

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børns perspektiv på inklusion

Børns perspektiv på inklusion Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning

Læs mere