kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - Januar 2007

Transkript

1 kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - Januar 2007

2 Af Tage Borregaard Pedersen Statsaut. revisor. Adm. direktør I denne udgave Tom Who? side 3 For eller imod det slanke regnskab side 6 Nye regler for ægtefællers deling af pension side 8 Velkommen til et nyt år med spændende udfordringer Lær af de største side 10 Først og fremmest vil jeg på vegne af Mortensen & Beierholm takke alle klien ter og samarbejdspartnere for et godt og positivt samarbejde i og ønske alle et godt og lykkebringende bl.a. for en mere enkel årsrapport og for en ny regnskabsmæssig behandling af igangværende arbejder og leasingforpligtelser. Læs artiklen og tag bagefter en snak med din faste revisor hos Mortensen & Beierholm. Nye skatteregler baner vejen for bedre vilkår side 12 Revisionspåtegning med langt tilløb side 14 Det afsluttede år har været godt og fremgangsrigt for de fleste af vores klienter. Der er gang i økonomien, og alt tyder på, at den positive udvikling vil fortsætte i Det kan vi bl.a. mærke på efterspørgslen efter gode råd om forretningsudvikling, generationsskifte og inden for de områder, hvor ny lovgivning har gjort det lettere at overdrage eller opsplitte virksomheder. Det er baggrunden for, at vi i denne udgave af Kontakt sætter fokus på nogle af disse områder, hvor der enten allerede er kommet eller vil komme ny lovgivning, som reelt indeholder en række lempelser på skatteområdet, som kan være til fordel for mange af vores klienter. Fra starten af 2007 er der vedtaget ny lovgivning om deling af pensioner i forbindelse med separation og skilsmisse. De nye regler ændrer grundlæggende ved de hidtidige regler, hvor private rate- og kapitalpensioner i tilfælde af skilsmisse skulle deles ligeligt mellem ægtefællerne. Læs artiklen om de nye regler. I forbindelse med ny lovgivning om revision og årsrapporter i små virksomheder er der kommet mange nye regler. Der er også nye muligheder, Der er også kommet nye regler for revisionspåtegninger. Vores leder af afdelingen for faglig udvikling giver en hurtig indføring i de nye krav og regler om ansvar og information. I 2007 forventer vi en række markante ændringer inden for selskabsskatteområdet - herunder også en række lempelser, som vil gøre det lettere at gennemføre større ændringer i mange virksomheder. De nye regler er både interessante for de mindre og de helt store selskaber. Vores skattechef giver sit bud på nogle af de nye regler - og konsekvenserne heraf. Endelig præsenterer vi også i denne udgave af Kontakt en af Mortensen & Beierholms klienter - denne gang i en utraditionel branche - nemlig showbiz. Vi præsenterer multitalentet og tusindkunstneren Thomas Eje, som er i fuld gang med at afprøve grænser og opbygge sin forretning i Las Vegas, USA. Læs om manden, som har mod og mandshjerte til at udleve sine drømme og ambitioner om at opnå gennembrud og succes i mulighedernes land. Rigtig god læselyst. Generationsskifte bliver lettere side 15 Udgiver Mortensen & Beierholm Voergaardvej Aalborg Ansvarshavende Statsaut. revisor. Adm. direktør Tage Borregaard Pedersen tbp@hlb.dk Redaktion Marketingchef Karsten Engedal ken@hlb.dk OutCom A/S Fotos Hans Nielsen, Nils Krogh, Copycat ApS, m.fl. Grafisk tilrettelæggelse Dafolo Marketing A/S Indholdet i artiklerne er udarbejdet som generel orientering og information - og er ikke bindende over for individuelle personer eller virksomheder. 2

3 Tom Who? I Danmark kender stort set alle multitalentet og tusindkunstneren Thomas Eje. Kendt fra mere end 25 år med Linie 3, en stribe vellykkede one-man shows, fra TV-shows, DVD er, diverse quiz-programmer etc. I USA - med 300 millioner indbyggere - er Thomas Eje et nyt og ubeskrevet blad. Endnu. Her følger den korte historie om manden, som har modet og mandshjertet til at udleve sine drømme og ambitioner om at opnå gennembrud og succes i mulighedernes land - og om, hvordan det er at opbygge en helt ny virksomhed i udlandet. Blandt de mange støtter og rådgivere i Projekt Tom Dane er også hans mangeårige revisor, Kurt Astrup, fra Mortensen & Beierholm. Han er en ener i dansk showbiz. I USA er han blot ét talent - og et endnu næsten ubeskrevet blad blandt flere tusind konkurrenter inden for international showbiz. I de sidste par år har Thomas Eje - eller Tom Dane, som er hans kunstnernavn i USA - været i fuld gang med at afprøve grænser for sin videre karriere ved at opbygge sin forretning med base i Las Vegas. Målet er faste engagementer på The Strip - hovedstrøget i Las Vegas, hvor de kæmpestore hoteller og de verdensberømte kasinoer og forlystelsesetablissementer ligger side om side. De kæmper alle om at lokke alverdens forlystelsessyge velhavere og spillefugle til byen, som overgår alt og alle, når det gælder underholdning og showbiz med verdensnavne på scenen hver eneste aften. Selv bor Thomas Eje i et hus 10 minutter uden for den larmende og hektiske bymidte i Las Vegas - hovedstaden i ørkenstaten Nevada. Hverdagen er - som alt i USA - hektisk. Og selv om der endnu er lange udsigter til, at Tom Dane kan se frem til faste engagementer i det store land mod vest, er han fuld af optimisme og forventninger om, at det helt sikkert vil lykkes. Og hvorfor ikke? The American Dream Da jeg startede min professionelle karriere i Danmark for over 25 år siden, var jeg ung, uerfaren - og ukendt. Da jeg har tårnhøje ambitioner og krav til mig selv, har det været et regulært knoklearbejde at nå til det punkt, hvor jeg står i dag. Og jeg ved godt - i al beskedenhed - at jeg er ganske populær og har et stort publikum i Danmark. Det elsker jeg, og det vil jeg aldrig svigte. Men jeg må også erkende, at jeg vil have svært ved at nå endnu længere i Danmark, hvor jeg nok har nået toppen. Og det hænger sammen med Danmarks og det potentielle publikums størrelse, siger Thomas Eje. Når jeg har ambitionen om at sikre min fortsatte udvikling, skal det altså foregå i udlandet. Og for mig var valget af USA derfor oplagt. For her er pladsen og mulighederne helt uden grænser. Men med de frie muligheder følger naturligvis også en risiko for, at min American Dream brister. Og den risiko er jeg helt parat til at løbe, for en ny karriere i USA er min vildeste drøm. Og lige nu kæmper jeg dag og nat for, at min drøm går i opfyldelse. Og hvorfor skulle den ikke det? Jeg ved, hvad jeg kan. Og det skal jeg nu overbevise det forvænte og kritiske publikum i USA om. Derfor er det i disse måneder mit arbejde at holde møder med indkøberne af shows i min genre - samtidig med at jeg arbejder intensivt på at amerikanisere mit show, mit sprog, mit musikvalg, 3

4 for rammerne af hans selskab, Copycat ApS. vittighederne og improvisationerne til det amerikanske publikum. Over here bliver der jo af gode grunde ikke grinet så meget af selv den bedste vits om eller parodi på Mogens Glistrup eller Johnny Reimer. Copycat ApS Alt, hvad Thomas Eje beskæftiger sig med, skal være professionelt. Også hans virksomhed. Derfor har Thomas Eje hyret en mindre hær af amerikanske specialister og rådgivere, som skal hjælpe ham på vej mod målet. Den faste stab af medarbejdere på lønningslisten er på omkring 10 personer. De dækker spektret fra en verdensberømt instruktør og koreograf, som hjælper med at sætte tempoet, rytmen og hele afviklingen af Tom Dane Showet. En af USA s bedste PR-konsulenter inden for showbiz skal åbne dørene for de mange indkøbere af shows i den størrelse og af den kvalitet, som Thomas Eje står for - og ikke mindst til medierne, som også i USA har stor betydning for at slå igennem. Amerikanske tekstforfattere er med til at finpudse og oversætte Tom Danes tekster og vitser til det amerikanske publikum. Og en personlig assistent er med til at holde styr på Thomas Eje og alle hans aktiviteter, som fungerer inden Énmands bigband Thomas Eje - eller Tom Dane - adskiller sig fra de fleste kunstnere og konkurrenter i både dansk og international showbiz ved at være et multitalent, som reelt behersker en bred vifte af kunstarter. Han har i tidens løb udfyldt et væld af roller inden for mange genrer - bl.a. som skuespiller på teater og film, som sanger, komiker, entertainer, imitator - og ikke mindst som musiker. Spektret er enormt, og det kræver sin mand at beherske disse kunstarter til perfektion, som altid er kravet, når Thomas Eje er med. Hele denne vifte af talent indgår i Thomas Ejes nye show i USA. Og det kræver intensiv vedligeholdelse og timelange prøver hver eneste dag året rundt. F.eks. spiller Thomas Eje i dag 12 instrumenter. Det betyder ikke, at han blot kan trutte i et horn, få lidt lyd ud af en fagot - eller finde en C-dur på et klaver. Nej! Han mestrer de 12 instrumenter professionelt - og kan her måle sig med de bedste solister, som i sagens natur kun mestrer ét enkelt instrument. Og der er hele tiden et nyt instrument på vej ind i hans énmands bigband. Indtil videre bruger Thomas Eje følgende instrumenter i sit stort anlagte sceneshow: Fagot, Trompet, Saxofon, Trombone, Mundharmonika, Violin, Elek trisk og Akustisk Guitar, Vibrafon, Trommer og Klaver - foruden det nyeste hit til det amerikanske publikum: Bluegrass Banjo. Det danske fundament Når man som jeg er i gang med at bygge en helt ny forretning op - oven i købet i et land, som på alle måder adskiller sig fra Danmark og de danske normer - har jeg brug for sparring med professionelle rådgivere, som ved noget om at drive virksomhed, og som kan hjælpe mig med at holde 4

5 styr på økonomien i en tid, hvor de grønne dollar-sedler fosser ud af kassen, uden at jeg på samme tid har indtægter. Her har jeg en fantastisk støtte i Kurt Astrup fra Mortensen & Beierholms kontor i København. Efter mange års samarbejde kender vi hinanden så godt, at jeg vil tillade mig at betragte vores relation som både forretningsmæssig og privat. For det forretningsmæssige samarbejde har udviklet sig til et godt venskab - selvom Kurt naturligvis har pligt til at bevare den professionelle distance og uafhængighed i forhold til mig som klient, siger Thomas Eje. 2006, hvor han for første gang præsenterede sit Tom Dane Show to dage i træk for et indbudt publikum på et stort hotel i Las Vegas lige uden for The Strip. De mange hundrede gæster til de to første prøveshows var et stort antal professionelle indkøbere af shows og underholdning til de store hoteller, koncertsale, krydstogtskinormalt er kendte for at være meget professionelle, måtte flere af dem erkende, at de ikke kunne klare mosten. Derfor måtte Thomas Eje i løbet af de afsatte 13 prøvedage med orkestret i flere omgange udskifte flere af musikerne. Og det skete helt frem til det første show. Så nerverne var sat på en alvorlig prøve. Men i hverdagen er det helt afgørende for mig at have en rådgiver som Kurt Astrup til at holde styr på min økonomi, som sandt at sige ikke er min stærke side. Og efter de mange års samarbejde kender han i dag vilkårene i showbiz til bunds. Og det gør ham i stand til at rådgive og guide mig uden om de værste faldgruber. Jeg føler virkelig, at Kurt passer godt på mig - og det er jeg taknemmelig for. Samarbejdet har varet i mere end 10 år - og er under stadig udvikling. Det gælder også på privatfronten, og Kurt Astrup har besøgt Thomas Eje i USA, hvor de bl.a. kan dele deres fælles interesse for kunst, musik og kultur. Og når Thomas Eje ind imellem er på besøg i Danmark, inkluderer det altid et besøg hos Kurt Astrup - enten i et forretningsmæssigt ærinde eller privat. I hverdagen holder de kontakten ved lige via telefon - men på grund af tidsforskellen på 9 timer til Las Vegas - oftere pr. . De første shows Efter to intensive års forberedelser med et væld af forhindringer undervejs nåede Thomas Eje den første vigtige milepæl midt i november be, konferencearrangører etc., som er på konstant jagt efter nyheder og talenter - og naturligvis en masse journalister, som dækker showbiz. Også mange venner og fans fra Danmark havde taget turen over Atlanten for at deltage i Tom Danes amerikanske debut, og ca. halvdelen af billetterne var på forhånd solgt til det amerikanske publikum. Og heldigvis gik alt stort set efter planen - og de amerikanske anmeldelser i medierne var helt i top. Men helt frem til starten på det første show var der stor usikkerhed, om showet reelt kunne gennemføres. Ikke på grund af Thomas Ejes betænkeligheder - tværtimod. Med sin vanlige sans for perfektion havde han store problemer med at få de amerikanske musikere, som indgår i showet, til at leve op til hans krav om kvalitet og timing. Disse musikere indgår ikke i Thomas Ejes faste stab af medarbejdere, men de bliver engageret til de enkelte forestillinger. Selvom amerikanske musikere Statsaut. revisor Kurt Astrup Men det lykkedes at få samlet et fremragende orkester. Det var med til at give Thomas Eje den professionelle opbakning, som var med til at binde hele showet sammen til en succes, der nu skal vise sin bæredygtighed i den kommende tid. Ambitionerne og optimismen fejler ikke noget. Og efter de flotte anmeldelser og de første sonderinger fra indkøberne af shows i Tom Dane Klassen ser det ud til, at Thomas Eje kan se frem til at få opfyldt sin American Dream. Du kan få en forsmag på The Fabulous Tom Dane Show på 5

6 For eller imod det slanke regnskab Af statsaut. revisor Peter Thor Kellmer Folketinget vedtog i april 2006 en række forenklinger og valgmuligheder ved udarbejdelse af årsrapporter i mindre selskaber. Reglerne er særligt rettet mod selskaber i regnskabsklasse B, som omfatter virksomheder med en omsætning under 58 mio. kr., en balancesum under 29 mio. kr. og med færre end 50 medarbejdere. Efter de nye regler kan selskabet enten vælge at fastholde en årsrapport med en detaljeret og dækkende beskrivelse i en høj kvalitet efter de gamle regler. Alternativt kan selskabet ifølge de nye regler vælge en slankere og mere enkel årsrapport. I den forbindelse er det vigtigt, at selskabets ledelse tager stilling til og beslutter, hvordan den officielle årsrapport skal udformes i fremtiden. Normal eller light I givet fald vil valget af årsrapporten i light-versionen kunne give en række lempelser - bl.a. til udformningen af ledelsesberetningen og til årsrapportens noter. Desuden omfatter de nye regler også en række muligheder, når det gælder den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder og leasingforpligtelser. Vurdering af igangværende arbejder for fremmed regning Tidligere var det et krav, at selskabet indregnede og målte igangværende arbejder for fremmed regning efter produktionsmetoden. Denne praksis indebærer, at virksomheden løbende indregner periodens aktivitet og en forholdsmæssig andel af den forventede avance i årsrapporten. Det forudsætter imidlertid, at virksomheden løbende skal registrere tids- og materialeforbrug, og at selskabet opgør færdiggørelsesgraden af de igangværende arbejder ved regnskabsafslutningen. Produktionsmetoden er den mest retvisende og anerkendte metode ved regnskabsaflæggelsen, og er på linie med metoden i de større selskaber, hvor disse regler er et lovkrav. Faktureringsmetoden et alternatitv De nye regler indebærer, at selskabet fremover kan vælge den alternative Ændringer i regnskabstallene faktureringsmetode, hvor entrepriserne først indregnes, når de er endeligt færdiggjorte. Enterpriserne skal løbende værdiansættes til kostpris beregnet efter medgået tid og omkostninger til materialer. Aktiviteten vises først i årsrapporten på det tidspunkt, hvor der sker aflevering af entreprisen, hvilket også gælder for avancen på entreprisen. Ved denne metode kommer der store udsving i aktivitet og resultat i årsrapporterne over årene. Det er således vores opfattelse, at produktionsmetoden giver det mest retvisende billede af årsrapporten, og vi anbefaler derfor, at selskaberne fastholder det nuværende princip. Klasse B C C Indregning og måling Mellem Stor Produktionsmetoden (igangværende arbejde for fremmed regning til salgsværdi) Ophævet Ja Ja Finansiel leasing, aktiver i balancen Ophævet Ja Ja Reduktion af noter m.v. Klasse B C C Krav til præsentation Mellem Stor Ledelsesberetning Fritagelse Ja Ja Egenkapitalopgørelse Summarisk Ja Ja Anlægsnote for materielle og immaterielle anlægsaktiver Ophævet Ja Ja Eventualaktiver Ophævet Ophævet Ja Oplysning om nærtstående parter Ophævet Ja Ja 6

7 Nye regler for behandling af leasing Tidligere var det et krav, at leasing blev indregnet og målt som finansiel leasing, som i praksis sidestilles og behandles som et køb. Det drejer sig typisk om biler, edb-udstyr og lignende, som bliver anskaffet med efterfølgende afskrivning. Efter dette princip indregnes den samlede leasingforpligtelse i årsrapporten, og de løbende ydelser fragår som afdrag med en mindre del som rente. Finansiel leasing viser det reelle forhold af leasingkontrakten frem for det mere formelle, nemlig at leasingselskabet er ejer af aktivet. Finansiel leasing er den mest retvisende og anerkendte metode ved regnskabsaflæggelse, og er samtidig den obligatoriske metode i større virksomheder. Operationel leasing et alternativ Fremover er der mulighed for at vælge den alternative operationelle leasing, hvor leasingudgifterne løbende udgiftsføres som en leje. Dette er en mere simpel metode, hvor selskabets registreringer ikke skal styre afskrivninger på aktivet og fordeling af leasingydelserne på renter og afdrag. Endvidere bliver balancen slankere, hvilket forbedrer soliditetsgraden i årsrapporten. Finansiel leasing er imidlertid efter vores vurdering fortsat den mest korrekte regnskabspraksis, og vi anbefaler derfor generelt, at selskaberne fastholder deres nuværende praksis. Selskabet bør dog overveje operationel leasing, hvor kontrakterne er uvæsentlige for regnskabet som helhed. Årsrapport med eller uden ledelsesberetning I regnskabsklasse B kan selskaberne udelade en ledelsesberetning, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold. Beretningen er tænkt som et supplement til de finansielle oplysninger, hvor ledelsen har mulighed for at forklare væsentlige sammenhænge mellem resultat, balance, egenkapital og pengestrømme. Også på dette punkt anbefaler vi, at selskaberne fastholder en ledelsesberetning i årsrapporten - og dermed udnytter muligheden for at give en dækkende beskrivelse af virksomhedens aktiviteter og situation. Væsentlig reduktion af noter Årsrapporten skal have en række obligatoriske noter, der uddyber tallene i resultatopgørelsen og balancen. Fremover kan selskabet dog vælge at udelade noter til anlægsaktiver, eventualaktiver og nærtstående parter af årsrapporten. Og egenkapitalopgørelsen kan fremover vises summarisk, hvor kun primo, til- og afgang samt ultimo vises i årsrapporten som få beløb. Udeladelse af disse noter forringer imidlertid efter vores vurdering informationsværdien af årsrapporten. Og set i lyset af at f.eks. banker, investorer og andre kreditgivere ofte har behov for den uddybende information om regnskabet, som netop er hensigten med noterne, bør selskaberne nøje vurdere konsekvenserne af at udelade noterne i den officielle årsrapport. Den gode årsrapport giver et retvisende billede De gennemførte lempelser af reglerne for årsrapporten i virksomheder i regnskabsklasse B er således ikke udtryk for en bevægelse i regnskabsprincipperne for de mindre virksomheder. De udtrykker snarere et politisk ønske om at skabe lempelser og valgmuligheder for de mindre virksomheder i den internationale konkurrence - og samlet set at opnå størst mulig økonomisk besparelse for alle de omfattede virksomheder. Lempelserne - med mulighed for fravalg af værdiansættelser, ledelsesberetning og noter - tager således ikke stilling til eller højde for, om resultatet af de nye regler sikrer den gode årsrapport eller giver et retvisende billede af virksomheden. Snarere tværtimod. For eller imod det slanke regnskab Selskabet kan fremover vælge et slankt regnskab med beskeden informationsværdi og fortsat få regnskabet godkendt af revisor og af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Men vi anbefaler som sagt, at selskaberne forinden meget nøje vurderer de langsigtede konsekvenser ved et skifte i regnskabsprincipper og oplysningsniveau. Det gælder f.eks. virksomheder, som løbende er i dialog med deres bank om finansiering og kreditgivning, for virksomheder, som overvejer at sælge sig selv, eller hvis en aktionæroverenskomst stiller særlige krav til regnskabsprincipperne. Vi anbefaler derfor, at du tager kontakt til din revisor for at få afklaret fordele, ulemper og konsekvenser ved enten at fastholde den nuværende praksis eller at ændre regnskabsprincipperne i din virksomheds årsrapport for de kommende år. 7

8 Nye regler for ægtefællers deling af pension Af advokat (L) Susan Sørensen, Partner, Advokatfirmaet Dahl. Justitsministeriet nedsatte i 1997 et udvalg, der skulle udarbejde nye regler for deling af pensionsordninger ved separation og skilsmisse. Nu er de nye regler på plads, og det indebærer markante ændringer, som vi anbefaler alle ægtepar at tage stilling til - i tide. Den 1. januar 2007 trådte den nye lov for deling af pensioner i forbindelse med separation og skilsmisse i kraft. Det betyder, at forskellige typer pensionsordninger nu bliver ligestillet, og at de som udgangspunkt holdes uden for delingen af fællesboet. Loven gælder for ægtefæller, som bliver separeret eller skilt efter den 1. januar De gamle regler gav ulige retsstilling Før den nye lov trådte i kraft var ægtefæller med formuefællesskab stillet forskelligt ved behandlingen af deres pensionsrettigheder - afhængig af, hvilke pensionsordninger de hver især havde. Ved deling af fællesboet, skulle rate- og kapitalpensioner eksempelvis indgå i bodelingen på lige fod med fællesboets øvrige aktiver, mens blandt andet livrenter og kollektive arbejdsmarkedspensioner kunne holdes uden for delingen. De gamle regler for deling af pensioner har gennem årene givet anledning til en del kritik, fordi de har medført nogle urimelige forskelle i ægtefællernes retsstilling. For eksempel at den ene ægtefælle har måttet aflevere halvdelen af sin rate- eller kapitalpension, mens den anden ægtefælle som offentlig ansat med en kollektiv pensionsordning har kunnet tage hele sin pension med sig ved en separation eller skilsmisse. Denne skævhed i retsstillingen har de berørte hidtil kunnet afbøde ved, at den ægtefælle, der skulle dele sin rate- eller kapitalpension, har haft mulighed for at gøre pensionerne til særeje i en ægtepagt. Det er dog ikke alle, der har været opmærksom på, at denne mulighed har eksisteret. Derfor har vi set flere separations- og skilsmissesager, hvor der er sket en ulige deling af ægtefællernes pensionsordninger. Den nye lov ligestiller ægtefællerne Den nye lov om deling af pensioner ved separation og skilsmisse, som indgår i Retsvirkningslovens 16a f, medfører store ændringer i forhold til den hidtidige retsstilling. Som hovedregel skal alle rimelige pensionsrettigheder fremover holdes uden for delingen af fællesboet ved separation og skilsmisse. Det gælder, uanset om der er tale om privattegnede rate- og kapitalpensioner eller kollektive arbejdsmarkedspensioner. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at begrebet rimelig betyder, at de implicerede parter i de konkrete tilfælde skal forholde sig til, hvad der er en rimelig pensionsordning i forhold til ægtefællernes respektive uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige situation. Det er således konsekvensen af den nye lov, at ægtefællerne fremover skal overveje og beslutte, hvordan de vil spare op til pension, hvis de i en eventuel skilsmissesituation skal være økonomisk ligestillede pensionsmæssigt. Det er fordi, at ægtefællernes pensionsordninger begge kan være rimelige i den nye lovs forstand - altså også selvom de størrelsesmæssigt er meget forskellige. Hvis pensionerne er uens og ikke rimelige i forhold til ægtefællernes respektive uddannelsesmæssige eller arbejdsmæssige situation, skal den del af pensionen, som overstiger det rimelige, indgå i bodelingen ved separation og skilsmisse. Mulighed for kompensation I forhold til de nye regler er der dog visse muligheder for at opnå kompensation i forhold til den overordnede hovedregel. De to vigtigste kan 8

9 betegnes som en rimelighedskompensation og en fællesskabskompensation. Rimelighedskompensationen skal sikre, at den ene ægtefælle ikke stilles urimeligt ringe pensionsmæssigt, hvis den anden ægtefælle har betragtelige pensionsopsparinger ud over almindelige arbejdsrelaterede pensionsordninger. I det tilfælde er det dog en forudsætning, at ægteskabet har været af længere varighed, og at der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder. I praksis betyder det, at ægteskabet har varet i mere end 15 år, og at den årlige forskel på de løbende udbetalinger fra ægtefællernes respektive Ny retsstilling for ægtefællerne Der er ingen tvivl om, at de nye regler vil betyde en markant ændring af ægtefællernes retsstilling ved separation og skilsmisse - både i forhold til delingen af pensioner og til selve delingen af fællesboet. Det er f.eks. i dag meget forskelligt, hvordan ægtefæller vælger at investere deres midler med henblik på senere pension. Mange har naturligvis lavet pensionsopsparinger, men en del har også investeret i fast ejendom - for eksempel i et sommerhus. Hvis man udelukkende har investeret i pensionsordninger, og hvis de er rimelige i forhold til ens uddannelse regler, at der flyttes mange pensionspenge fra kvinderne til mændene i en eventuel skilsmissesituation. Derfor bør ægtefællerne forholde sig til deres respektive pensioner og evt. aftale de nødvendige tilpasninger, da den nye lov også omfatter ægteskaber, som er indgået før den nye lov trådte i kraft. Hvis ægtefællerne f.eks. ønsker deling af deres pensionsordninger efter de gamle regler, skal de indgå en såkaldt ægtepagt, som beskriver, hvordan pensionsmidlerne skal deles mellem partnerne i forbindelse med separation og skilsmisse. I ægtepagten kan parterne nemlig ifølge den nye lov bestemme, at pensionerne skal indgå i formuefællesskabet på lige fod med boets øvrige aktiver. Det pensionsordninger er på mere end kr. Fællesskabskompensation er tiltænkt den situation, hvor den ene ægtefælle har været helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet af hensyn til familien eller den anden ægtefælle og derfor har en pensionsordning, der er mindre end rimelig. Eksempelvis kan vedkommende have haft orlov eller arbejdet på nedsat tid, og har derfor ikke haft mulighed for at spare så meget op på en pensionsordning. og arbejdsmæssige situa tion, kan de som udgangspunkt holdes uden for en deling. Har man derimod investeret i fast ejendom, vil det betyde, at ejendommens friværdi skal indgå i bodelingen og dermed deles mellem ægtefællerne. Tag pensionerne op til revision Da mænd typisk sparer mere op til pension end kvinder, betyder de nye vil i givet fald sikre, at pensionerne bliver delt lige - eller efter en særlig aftale - mellem ægtefællerne. Det vil under alle omstændigheder være en god idé at tage en snak med jeres revisor og jeres advokat for at sikre helt klare linjer og spilleregler for begge parter - og altså længe inden, at disse spørgsmål måtte bliver relevante. 9

10 Lær af de største Af statsaut. revisor Jan C. Nielsen - jcn@hlb.dk efter forlæg fra Mark Muller, HLB International Små og mellemstore virksomheder har oplagt ikke tilnærmelsesvis de samme ressourcer til rådighed, som de største virksomheder besidder, hverken finansielt eller medarbejdermæssigt. Alligevel er det muligt for den mindre virksomhed at lære fra de største, hvordan vækst og fremgang for virksomheden styrkes. Evnen til at aflæse og lære af andre succesfulde virksomheder, og adoptere deres metoder i egen virksomhed, er en evne, som rigtig mange virksomhedsejere og ledere har tilegnet sig. De teknikker, metoder og holdninger, som de store virksomheder bygger på, kan, anvendt rigtigt i den lille virksomhed, ikke blot skabe en konkurrencemæssig fordel for den lille virksomhed, men også understøtte kunder og samarbejdspartneres opfattelse af virksomheden som veldrevet, professionel og attraktiv at gøre forretninger med. De kan også udgøre vigtige elementer i et succesrigt forløb for den virksomhed, der har ambitioner om at tiltrække de bedste medarbejdere, optage nye medejere, sælge til andre ejere eller realisere en børsnotering. 1 Her er 10 tips om metoder og teknikker, der med fordel kan kopieres fra de største: Læg en plan Udvikling af en forretningsplan, der understøtter visionen om, i hvilken retning virksomheden skal bevæge sig, og hvordan målet nås, er et yderst vigtigt værktøj. Med en gennemarbejdet forretningsplan kan alle beslutninger træffes med afsæt i planen, og derved sikre, at ressourcer, såvel ledelsesmæssige som økonomiske, ikke bliver spildt på områder, som ikke positivt medvirker til at bringe virksomheden i den retning, som er visionen. Husk også at forretningsplaner aldrig er statiske. Planen må kontinuerligt revurderes og revideres i lyset af ny viden og ændrede vilkår. Sørg for at forretningsplanen altid holdes up to date og følg den. 2 Tag hånd om virksomhedens samfundsmæssige pligter Når en virksomhed vokser, øges også de krav og pligter, som virksomheden skal efterleve. Store virksomheder er bevidste om de ændrede og forøgede krav, virksomheden mødes med og tager højde for disse i deres planer. Eksempler på øgede krav er forkortede afregningsterminer for moms og kildeskat, pligt til revision, yderligere oplysninger i selvangivelsen, forøgede krav til årsrapportens indhold og bortfald af mulighederne for at anvende undtagelsesbestemmelser i regnskabslovgivning, formaliserede krav til arbejdsmiljø, arbejdsplads vurderinger og sikkerhedsorganisation. 3 Planlæg vækst Når en virksomhed planlægger vækst, må der også tages højde for de ekstra ressourcer, en sådan vækst forudsætter. Ekstra ressourcer er ikke blot flere sælgere i marken eller medarbejdere i ordremodtagelsen. Ekstra ressourcer er også og blandt andet adgang til den nødvendige ekstra arbejdskapital for finansiering af væksten, nødvendig udvidelse af lokaler og materiel, tilstrækkelig ledelsestid og fokus, samt tilstrækkelig kapacitet i administrative systemer og funktioner. 4 Tag hånd om medarbejderne Dygtige og engagerede medarbejdere er et væsentligt aktiv for alle virksomheder med ansatte. Store virksomheder er bevidste herom og om betydningen af at pleje, lede og udvikle medarbejderne. Mindre virksomheder har sjældent mulighed for at tilknytte en fuldtids HR-medarbejder til virksomheden, og endnu mindre have en egentlig HR-afdeling til deres rådighed. Alligevel kan det med en begrænset indsats også for en mindre virksomhed lade sig gøre at fastlægge og indarbejde gode personalepolitikker og rutiner, inklusive blandt andet uddannelses- og udviklingsprogrammer for virksomhedens medarbejdere, som understøtter forretningsplanens mål. Ansvaret for ef - ter levelse og fortsat udvikling af virksomhedens personalepolitik og rutiner kan i den mindre virksomhed med fordel placeres enten hos en ekstern konsulent eller en ledende medarbejder med indsigt heri. 5 Overvej virksomhedens finansieringsmuligheder Markedet tilbyder mange forskellige muligheder for finansiering. Store virksomheder udnytter disse muligheder og vælger den eller de muligheder, der i den konkrete situation passer bedst. Store virksomheder gennemgår og analyserer også regelmæssigt deres eksisterende finansiering, for at sikre at nuværende finansieringskilder fortsat er konkurrencedygtige sammenlignet med andre muligheder på markedet. Små og mellemstore virksomheder kan gøre præcis det samme. Den mindre virksomhed er ikke nødvendigvis længere begrænset til finansiering i form af en kassekredit med personlig kaution fra virksomhedens ejer eller hovedaktionær. En finansieringsform som ikke er specielt anbefalelsesværdig. 10

11 Andre finansieringsmuligheder kan for eksempel omfatte leasing, realkredit belåning af virksomhedens faste ejendom, factoring og udvidede leverandørkreditter. 6 Udarbejd perioderegnskaber og budgetter Regelmæssig rapportering af økonomiske resultater er en grundpille i enhver stor virksomhed. Rettidig viden om virksomhedens performance gør det muligt at træffe beslutninger på et informeret grundlag. Månedsvis sammenligning af faktisk resultat mod budgetteret resultat og/eller resultatet i tilsvarende periode foregående år sikrer, at problemer hurtigt kan identificeres. Desværre forholder det sig i mindre virksomheder ofte sådan, at regnskabsføringen ikke løbende holdes ajour, og at beslutninger derfor må træffes på grundlag af fornemmelser og instinkt i stedet for præcis information. De fremragende ledelsesinformations- og rapporteringsværktøjer, som administrative systemer for mindre virksomheder i dag indeholder, betyder, at der ikke er nogen reel undskyldning for, at ledelsen i disse skal savne information om virksomhedens resultater og økonomiske udvikling. Det kræver blot vilje til regelmæssig ajourføring af bogholderi og andre regnskabsdata. 7 Ikke-kerneopgaver kan med fordel outsources Store virksomheder erkender, at de ikke altid selv råder over den nødvendige ekspertise og kompetence, samt at det ikke altid giver økonomisk fornuft at etablere denne i eget regi. I stedet opbygger de et netværk af rådgivere i form af for eksempel advokater, revisorer, ingeniører, miljøteknikere og andre konsulenter, som de kan trække på for assistance og rådgivning inden for forskellige områder og emner, når behov opstår. og samlet set fører til langt dyrere løsninger for virksomheden. Rådgivning udnyttes langt bedre og med positive resultater, hvis denne indhentes fra start, hvor det er muligt at reagere på og ud fra denne, end når rådgivningen først sker i bakspejlets klare lys, hvor denne typisk blot kan forklare, hvad der skete. På tilsvarende vis kan funktioner som personaleuddannelse og træning, bogholderi og regnskabsudarbejdelse, indrapportering og afregning til diverse myndigheder m.fl., udfærdigelse af markedsføringsmateriale og kampagner, udarbejdelse af salgsbetingelser og standardkontrakter, håndtering af hjemmeside og mange andre ikkekerneopgaver ofte med fordel for den lille virksomhed outsources. 8 Skab incitamentsmuligheder Aflønning af medarbejdere bør knyttes til virksomhedens resultater. Store virksomheder gør dette i form af resultatbaserede aktieoptions- og bonusprogrammer. Disse programmer er ofte baseret på en flerhed af virksomhedsområder eller elementer, der tilskynder medarbejderne til at fokusere på virksomhedens resultater som helhed og ikke blot på medarbejderens eget arbejdsfelt. Uanset det måske ikke for den mindre virksomhed er muligt at tilbyde sine medarbejdere aktietildelingsprogrammer eller optionsordninger, kan den mindre virksomhed alligevel generelt etablere de samme incitamenter med bonusordninger. 9 Arbejd med den interne kommunikation Intern kommunikation er et relevant emne for virksomheder af alle størrelser. En del af de allermest succesfulde store virksomheder kommunikerer meget effektivt internt i organisationen, og alle medarbejdere kender virksomhedens mål, strategiske retning, politikker, etiske holdninger, nye forretningsinitiativer, succeser og så videre. 10 Vær bevidst om virksomhedens renomme Succesrige store virksomheder er meget bevidste om, at det image virksomheden har i det omkringliggende samfund kan være af kritisk betydning for virksomhedens fortsatte succes. Dette samfund inkluderer mange interessegrupper indbefattet aktionærer, naboer, leverandører, nuværende og potentielle medarbejdere, myndigheder, branche- og interesseorganisationer samt aktuelle såvel som mulige nye kunder. Mange mindre virksomheder svigter, når det drejer sig om at kommunikere effektivt med omverdenen, og er derfor sårbare og udsatte, når tiderne eller konjunkturerne er vanskelige. Den virksomhed, der hos interessenter og samfundet opbygger det renomme, at dette er en god virksomhed at indgå forretninger med, er mange skridt foran konkurrenterne, særligt når det presser på. For at spare omkostninger begår den mindre virksomhed meget ofte den fejl alt for sent eller slet ikke at tilkalde eksterne rådgivere. Resultatet bliver beslutninger, der på den lange bane 11

12 Nye skatteregler baner vejen for bedre vilkår - for erhvervslivet i 2007 Regeringen vil gennemføre en række lovændringer på sel skabsskatteområdet i Her giver vi et overblik over nogle af de forventede tiltag. Helt overordnet forventer vi, at regeringen og Folketinget allerede fra starten af 2007 bliver enige om en række tiltag på skatteområdet, som vil gøre det lettere - og billigere - at gennemføre store strategiske tiltag i mange selskaber, som står over for store forandringer. Det får bl.a. betydning for selskaber, som f.eks. skal gennemføre omstruktureringer i form af aktieombytning, såkaldt spaltning eller tilførsel af aktiver. Vi forventer med den nye lovgivning, at sådanne transaktioner ikke længere behøver forhåndsgodkendelse af Skat for at sikre, at virksomhederne kan gennemføre transaktionerne uden at betale skat - altså de samme regler og principper, som hidtil har været gældende i forbindelse med fusion af to eller flere selskaber. De nye regler skal i givet fald have virkning for omstruktureringer med formel virkning fra den 1. januar 2007 og herefter. Når det foreliggende lovforslag er gennemført, vil der være mulighed for at vælge mellem følgende fremgangsmåder: 1. Skattefri omstrukturering uden tilladelse (begrænset anvendelsesområde) 2. Skattefri omstrukturering efter tilladelse 3. Skattepligtig omstrukturering. For at imødegå misbrug af de kommende regler vil der blive fastsat værnsregler, som skal sikre, at det bliver objektive regler, som bliver lagt til grund for vurderingen af de enkelte tilladelser til at opnå skattefrihed ved de forretningsmæssige transaktioner. For at kunne gennemføre en omstrukturering uden tilladelse forventer vi, at selskabet skal opfylde følgende forudsætninger: Anskaffelsessum for de modtagne aktier i selskabet skal være identisk med anskaffelsessummen for de eksisterende aktier, der ombyttes (hvor de nugældende regler tager udgangspunkt i værdien på ombytningstidspunktet). Anskaffelsestidspunkt er ombytningsdag. Med denne regel er det ønsket at tilskynde selskaberne til at bevare ejerskabet i 3 år eller længere, som vil give skattefrihed for den fulde avance ved et salg. Selskabet må ikke årligt udlodde udbytte (inkl. tilskud) ud over de realiserede regnskabsmæssige over skud i omstruktureringsåret og i de to efterfølgende regnskabsår. Værdien af de modtagne aktier (bytteforholdet) skal opgøres på grundlag af handelsværdierne. Vi forventer, at de nye regler vil være interessante at anvende i mange virksomheder, hvor der er planlagt mindre ændringer i selskabsstrukturen - eksempelvis i forbindelse med etablering af et holdingselskab, ved forberedelse af et generationsskifte, ved aktieombytning og ved spaltning. Lad mig lige illustrere nogle af begreberne og definitionerne i de følgende eksempler, som forhåbentlig vil skabe lidt bedre forståelse for disse ofte komplicerede forhold: Aktieombytning: FØR Driftselskab A/S Spaltning: Peter FØR Holdingselskab A/S Driftselskab A/S Holdingselskab A/S Driftselskab A/S 50% 50% 100% EFTER Erik 12

13 Af statsaut. revisor Asger Høj, leder af HLB Skat Nye regler for sambeskatning og skat ved omstrukturering I samme lovpakke forventer vi også, at der bliver vedtaget mere smidige regler vedrørende sambeskatning - bl.a. en forenkling af reglerne for koncerninterne omstruktureringer (skattepligtige og skattefrie) med deltagelse af nystiftede selskaber. Koncernforbindelse vil blive anset for at være etableret ved indkomstårets start. Herved undgår selskaberne nemlig de unødvendige periodeopgørelser af sambeskatningsindkomsten, som de nuværende regler har givet anledning til. Forslaget tager på den måde hensyn til de væsentligste uhensigtsmæssigheder i de nuværende sambeskatningsregler. Har din virksomhed aktuelle planer om omstruktureringer, aktieombytning, spalt ning eller fusion, bør du kontakte din faste revisor hos Mortensen & Beierholm, så du kan få rådgivning og bistand til at tage højde for de nyeste tiltag på skatteområdet. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte vores eksperter i skatteafdelingen på tlf (vest) eller (øst). Det er vores opfattelse, at det er et godt initiativ at indføre en mere enkel procedure for at gennemføre en omstrukturering. I praksis vil det betyde, at selskabet kan gå i gang med at etablere det nye selskab, så snart parterne er blevet enige om at gennemføre en omstrukturering i en eller anden form. Vi anbefaler dog helt generelt, at du skal bede din faste revisor om en uddybning af de nye regler for at vurdere, om det er mere hensigtsmæssigt at indsende en ansøgning om tilladelse til at foretage ændringen eller at afvente de kommende mere enkle regler. EFTER Ændringen kan få virkning for indkomståret Det vil således få betydning for allerede foretagne omstruktureringer m.v. i indeværende regnskabsperiode. Delvis bortfald af tilskudsbeskatning De seneste mange års kritik af skattemyndighedernes tilskudsbeskatning har endelig ført til, at Skatteministeren fremsætter forslag om, at tilskudsbeskatningen som udgangspunkt skal bortfalde. Koncerner kan i givet fald uden skattemæssige konsekvenser flytte kapital rundt inden for koncernen. Lempelsen vil finde anvendelse på tilskud mellem sambeskattede selskaber og på tilskud til/fra udenlandske selskaber, der ville kunne indgå i en international sambeskatning. Ændringen vil få virkning fra og med 1. januar Eksempel: Der ydes et decideret tilskud fra Ejendom A/S til Drift A/S. Der foretages ingen korrektioner, idet tilskuddet ikke beskattes hos Drift A/S, mens Ejendom A/S ikke har fradrag. Seneste Nyt Elevatorstop! Højesteret har den 7. december 2006 afsagt en dom, hvorved den tidligere elevatormodel godkendes skattemæssigt. Modellen er ofte anvendt ved et selskabs salg af datterselskabsaktier ejet under tre år, og hvor ejerandelen har opfyldt vilkår for at kunne modtage skattefrit udbytte: Det sælgende selskab aftaler med det købende selskab, at det købende selskab gennemfører en kapitalforhøjelse i datterselskabet samtidig med at der gennemføres en kapitalnedsættelse med samme beløb. Herved kan det sælgende selskab modtage salgsprovenuet som skattefrit udbytte - alternativet er en selskabsskat på 28%. 100% 100% Peters Holding A/S Eriks Holding A/S 50% 50% Driftselskab A/S Efter vores opfattelse er det meget velset, at risikoen for tilskudsbeskatning reduceres i koncernforhold. Det har generelt været en årsag til øget skattemæssig risiko ved omstruktureringer, aktivitetsoverdragelser m.v. og dermed et unødvendigt irrita tionsmoment i skatteplanlægningen. På kan du altid holde dig orienteret om de nyeste tiltag på skatteområdet. Regeringen har allerede den 13. december 2006 fremsat et lovforslag, hvorefter en overdragelse som beskrevet vil blive sidestillet med et aktiesalg. Herved kan selskaber ikke spekulere i elevatormodellen længere. Ændringen forventes at komme til at gælde alle situationer, hvor det sælgende selskab efter nuværende lovgivning kan modtage skattefrit udbytte. Ikrafttræden er den 13. december

14 Revisionspåtegning med langt tilløb Af statsaut. revisor Anders Bisgaard, leder af afdelingen for Faglig Udvikling hos Mortensen & Beierholm MB-Klient ApS Til anpartshaverne i MB-Klient ApS Den uafhængige revisors påtegning Vi har revideret årsrapporten for MB-Klient ApS for regnskabsåret xx xx, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede ioverensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering ogopretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport,dergiveretretvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlingerfor at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. Devalgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset omfejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse afenårsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikkemeddetformålatudtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsenanvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssigeskøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, atdetopnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er voropfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr xx samt afresultatetaf selskabets aktiviteter for regnskabsåret xx xx i overensstemmelse med årsregnskabsloven. MB-By, den 1. januar 2007 Mortensen & Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab NN Statsaut. revisor Internationalt er der et ønske om at tydeliggøre ledelsens og revisors ansvar i den revisionspåtegning, som skal indgå i virksomhedernes årsrapport. I Danmark følger vi de internationale standarder for revision og rapportering. Den ændrede formulering af revisionspåtegningen skal anvendes fra og med Formålet med de nye regler for revisionspåtegninger har været at sikre og synliggøre en mere klar og præcis beskrivelse af henholdsvis virksomhedsledelsens ansvar og virksomhedens revisors ansvar. Så langt, så godt. Men desværre er den nye revisionspåtegning meget lang og kompliceret. Og jeg frygter derfor, at mange vil afholde sig fra at læse den nye Anders Bisgaard er medlem af FSR s revisionstekniske udvalg, der udsender revisionsstandarderne i Danmark. revi sionspåtegning, som skal anvendes fra nytår. For det kræver noget af et tilløb at komme igennem den. Også selv for de meget regnskabskyndige. I det følgende vil jeg kort gennemgå nogle af de mest markante ændringer. Uafhængighed i første linje Det skal allerede i revisionspåtegningens overskrift fremgå, at erklæringen er afgivet af en revisor, der er uafhængig af klienten. I revisorloven og i de etiske regler vedtaget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er vi nemlig bundet af et krav om, at vi som revisorer er uafhængige. Reglerne skal sikre, at klienterne - og brugerne af virksomhedernes årsrapporter - kan stole på, at det alene er revisors faglige vurderinger, der ligger til grund for påtegningen af en årsrapport. Præcisering af ledelsens og revisors ansvar Efter de nye regler skal det klart fremgå i påtegningen, hvilke afsnit og elementer der indgår i årsrapporten - og samtidig en klar identifikation af, hvilke dele revisor har revideret. Denne præcisering har betydning for de dele af årsrapporten - f.eks. en mere generel præsentation af virksomheden - som ikke er omfattet af revisionen. Desuden skal påtegningen også indeholde en klar tilkendegivelse af, at 14

15 det er ledelsen, som har ansvaret for at aflægge årsrapporten - også når det gælder bogholderi, valg af regnskabspraksis og andet, der ligger til grund for udarbejdelsen af en årsrapport. Revisors ansvar og det udførte arbejde Revisor har udelukkende ansvaret for at afgive en revisionspåtegning med en vurdering af, om årsrapporten lever op til de relevante krav - og har altså ikke ansvaret for selve aflæggelsen af årsrapporten. Generationsskifte bliver lettere De forventede nye regler vil i givet fald gøre det lettere for familieejede selskaber at overdrage aktier skatte frit til familiemedlemmer eller medarbejdere. Kravene til revisors arbejder er fastsat i revisionsstandarder, som både indeholder generelle krav til kvalitetsstyring og specifikke krav til, hvordan revisionen skal udføres i den konkrete situation. Med revisionspåtegningen bekræfter revisor således, at de gældende standarder er overholdt. Revisionen skal koncentrere sig om de områder, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko for, at virksomheden kan komme til at begå fejl, og hvor fejl kan have væsentlig indflydelse på årsrapporten. Revisor skal også vurdere virksomhedens risiko for at blive udsat for besvigelser i sin planlægning og udførelse af revision - herunder risikoen for, at en ledelse f.eks. bevidst vælger at aflægge en forkert årsrapport for at vildlede eller bevidst misinformere brugerne/læserne af årsrapporten, således at de måske kommer til at træffe forkerte beslutninger. Revisionspåtegningens konklusion Konklusionen i revisionspåtegningen er den eneste del, som ikke er ændret i forhold til den eksisterende formulering. I henhold til revisorloven og de nye revisionsstandarder skal revisor tage forbehold ved fejl og mangler ved årsrapporten, ligesom revisor skal påpege særligt vigtige forhold i form af såkaldte supplerende oplysninger. Disse regler fortsætter uændret, men også i denne del af revisionspåtegningen er der nye standarder på vej med ændringer, som vi forventer bliver gældende i løbet af de næste par år. Hos Mortensen & Beierholm forventer vi, at regeringen i 2007 vil lempe reglerne for generationsskifte med aktier. Formålet med ændringen bliver i givet fald at gøre det lettere for mange virksomheder at kunne overdrage aktier uden beskatning - såkaldt succession. Forudsætningen for at kunne gennemføre en overdragelse af aktier uden skattebetaling er, at selskabet ikke anses for overvejende at have finansiel aktivitet. Det er således den såkaldte Pengetank-regel, der bliver ændret. Fra 50% til 75% Finansiel aktivitet er defineret ved, at mere end 50% af selskabets indtægter kommer fra finansiel virksomhed, og at mere end 50% af selskabets aktiver er investeret i finansielle aktiver. Nu forventes det, at skatteministeren foreslår reglerne ændret således, at op til 75% af indtægterne må komme fra finansiel virksomhed. Finansielle aktiver omfatter udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer m.v. Der skal ske konsolidering, når selskabet ejer mere end 25% af aktierne m.v. i et andet selskab, og det er på dette konsoliderede grundlag, at vurderingen foretages. Opgørelsen er objektiv, og beregningen bliver foretaget som et gennemsnit af de tre seneste indkomstår og af aktiverne pr. overdragelsesdagen. Den nuværende grænse på 50% blev fastsat i Skatteministeren har fundet, at denne grænse fortsat er for høj, idet en række velkonsoliderede virksomheder ikke får adgang til at benytte reglerne om skattefri overdragelse af aktier (succession), selvom de har reelle erhvervsaktiviteter. Årsagen til den høje konsolidering og dermed finansielle basis kan f.eks. være opsparing til nye investeringer i produktionsapparat, opkøb af konkurrenter m.v. Vi forventer, at reglerne får virkning for overdragelser, der finder sted fra den 1. januar Det er vores vurdering, at ændringen vil bane vejen for, at langt flere familieejede virksomheder, som er organiseret i selskabsform, fremover vil blive overdraget med skattemæssig succession til familiemedlemmer eller nære medarbejdere. Af skatterådgiver Mikael Risager, mri@hlb.dk 15

16 Barsels udligningsfond Med virkning pr. 1. oktober 2006 er der etableret en barselsudligningsfond for private arbejdsgivere. Herefter skal alle arbejdsgivere, der ikke allerede bidrager til en godkendt barselsfond, betale 900 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder til fonden. Til gengæld vil de arbejdsgivere, der udbetaler løn under barsel, få et supplement til dagpengerefusionen, så den samlede refusion kommer op på 142 kr./time (inkl. dagpengesatsen, som i dag er 90,05 kr./time). Du kan finde mere information om den nye barselsfond på Nu skal alle betale sundhedsskat Fra og med 2007 skal alle personer betale en sundhedsskat, som udgør 8 % af den skattepligtige indkomst. Skatten for personer vil dog samlet set være uændret, idet den nye sundhedsskat + en samtidig øget kommuneskat vil erstatte den hidtidige amtsskat, som jo ophører med amternes nedlæggelse fra og med Med den nye sundhedsskat er det målet, at sundhedsvæsenet skal have lige vilkår over alt i landet, og at den primære finansieringskilde skal være det ensartede bidrag, som skal kunne dække hovedparten af de regionale og kommunale udgifter til sundhedsbehandlingen i Danmark. Tillykke! Tillykke! 4 nye statsautoriserede revisorer hos Mortensen & Beierholm Det er med glæde, vi kan meddele, at Dorte Sørensen, Hans Peter Andersen, Jesper Christensen og Søren Rasmussen har bestået den afsluttende revisor eksamen. Med virkning fra den 9. juni 2006 er der vedtaget en lov, som giver mulighed for afgiftsfrihed for udenlandske firmabiler, som overvejende bruges i udlandet. I forlængelse heraf har SKAT nu udsendt en vejledning, som beskriver mulighederne og forudsætningerne for at få tilbagebetalt registreringsafgift. Man kan søge om tilbagebetaling af registreringsafgift i Danmark, hvis: man som herboende er bruger af en udenlandsk bil, som bruges til firmakørsel i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver man er herboende selvstændig erhvervsdrivende, der driver virksomhed i udlandet - eller Dorte Sørensen, Farsø Jesper Christensen, Århus Hans Peter Andersen, Viborg Søren Rasmussen, Frederikshavn Har du betalt for meget i registrerings afgift for brug af en udenlandsk bil? GB S N F man er herboende selvstændig erhvervsdrivende, der har etableret virksomhed i udlandet. Det er naturligvis kun den person, som har betalt registreringsafgiften, der kan søge om at få tilbagebetaling. Det betyder, at har man købt en ny firmabil hos en forhandler, kan man som køber få afgiften tilbagebetalt. Det gælder, uanset om betalingen af afgift er sket som fuld afgift, kvartalsafgift eller som dagsafgift. Man kan søge om tilbagebetaling af registreringsafgiften for de udenlandske firmabiler, der er indregistreret efter den 15. september eller senere. Fristen for at søge tilbagebetaling af registreringsafgiften udløber den 25. februar Hjørring Læsøvej 5 A Tlf Frederikshavn Suensonsvej 75 Tlf Dronninglund Slotsgade 15 Tlf Aalborg Voergaardvej 2 Tlf Farsø Frederik IX s Plads 4 Tlf Hobro Smedevej 1 B Tlf Hadsund Ringvejen 2 A Tlf Viborg Gl. Skivevej 73 Tlf Århus Guldsmedgade 3 Tlf Haderslev Gåskærgade Tlf København Gribskovvej 2 Tlf Haslev Bregentvedvej 22 Tlf Næstved Handelsskolevej 1 Tlf Mortensen & Beierholm er medlem af International en verdensomspændende organisation af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere