Forskning i økologisk jord b ru g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i økologisk jord b ru g 1993-1997"

Transkript

1 Forskning i økologisk jord b ru g

2

3 Forskning i økologisk jordbrug En oversigtsrapport over resultaterne fra forskningsprogrammet Forskning i økologisk jordbrug

4 Forskning i økologisk jord b ru g Strukturdirektoratet Strukturdirektoratet Toldbodgade København K Tlf Fax Grafisk form og produktion: Freddy Pedersen Redaktion: Claus Bo Andreasen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forsidefoto: E. Keller Nielsen Produktionsår 2000 version 1,0 ISBN

5 Indhold Indledning Udvikling af økologisk jordbrug Det økologiske jordbrugs baggrund og udvikling Etablering af forskning i økologisk jordbrug Forskningsperspektiver og -behov Økologiske værdier og produktion Samspillet mellem landbrugsproduktion, værdier og regler Økologiske jordbrugs produktionsmæssige potentiale Grundlæggende biologisk dynamik Jordens frugtbarhed Symbiotisk kvælstoffiksering i økologisk dyrkede kløvergræsmarker Jordrelaterede snyltehvepse i økologiske marker Udvikling af økologisk planteproduktion Planteproduktion, plantekvalitet, næringsstofhusholdning og planteværn i økologiske kvægbrugsbedrifter Økologisk grønsagsdyrkning Økologisk dyrkning af æbler 107 I N D H O L D 5

6 5. Udvikling af økologisk husdyrproduktion Udvikling af økologiske mælkeog ægproduktionssystemer Kvalitet af økologiske produkter Kvalitet og ernæringsmæssig værdi af økologiske svin Såsædskvalitet i økologisk jordbrug Kvalitet af økologiske planteprodukter Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyrsangreb i forbindelse med forarbejdning, oplagring og afsætning af økologiske kornprodukter 158 Konklusion og perspektiver 165 Bilag 1 Projekter og deltagere i forskningsprogrammet Økologisk jordbrug F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

7 Anvendte forkortelser DJF: Danmarks JordbrugsForskning KVL: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole SH: Statens Husdyrbrugsforsøg, nu Danmarks Jordbrugs- Forskning SP: Statens Planteavlsforsøg, nu Danmarks JordbrugsForskning SSL: Statens Skadedyrlaboratorium SUC: Sydjysk Universitetscenter, nu Syddansk Universitet SVS: Statens Veterinære Serumlaboratorium AaU: Aarhus Universitet A N V E N D T E F O R K O RT E L S E R 7

8 Forord I april 1991 kom den daværende Landbrugsminister på vegne af regeringen med en handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget. Som en del af opfølgningen på handlingsplanen fremlagde regeringen i oktober 1992 i Folketinget en redegørelse og en rapport om forskning i økologisk jordbrug, hvori de overordnede regningslinier og målsætninger for forskning i økologisk jordbrug er beskrevet. På den baggrund igangsatte landbrugsministeren i 1993 forsknings- og udviklingsprogrammet Forskning i økologisk jordbrug med en samlet budgetramme på 50 mio. kr. for perioden Forskningsprogrammet har haft til formål at frembringe ny viden igennem en styrket forsknings- og udviklingsindsats, som kan bidrage til udviklingen af det økologiske jordbrug med udgangspunkt i gældende regler og herigennem inspirere det samlede danske jordbrug. Programmet omfatter i alt 13 projekter fordelt på to hovedområder, nemlig Forskning i grundlæggende principper for økologisk jordbrug og Udvikling af produktionsmetoder i økologisk jordbrug. Det økologiske jordbrug har siden programmet blev iværksat været inde i en rivende udvikling, som har skabt et behov for langt mere og dyberegående forskning. Forskningsprogrammet har været igangsættende på flere områder, hvor økologisk jordbrugsforskning adskiller sig fra den traditionelle jordbrugsforskning og har dermed dannet basis for den store forskningsindsats, der blev igangsat som opfølgning på Aktionsplan for fremme af den økologiske fødevareproduktion i Danmark af marts 1995 og udmøntet gennem Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. 8 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

9 Således er der i programmet tilvejebragt viden, der belyser både naturbetingede og samfundsmæssige muligheder og barrierer for den videre udvikling af økologisk jordbrug. Denne rapport er udarbejdet af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug ved projektmedarbejder Claus Bo Andreasen på baggrund af slutrapporter fra de enkelte projekter i programmet. Strukturdirektoratet Forskningssekretariatet Steen Bonde november 1999 F O R O R D 9

10

11 Indledning I de senere år har der været en stigende erkendelse af, at fødevare p roduktion er langt mere end blot produktion af billige fødeva re r. Økologisk jord b rug bygger på en vision om et sammenhængende koncept, der kombinerer praktisk jord b ru g s p ro d u k t i- on med øgede hensyn til fødeva re k valitet, natur, miljø og husd y retik. Økologisk jord b rug adskiller sig således fra konve n t i o- nelt jord b rug ved, at driften skal leve op til en målsætning om at tage særlige hensyn til bl.a. miljø, natur og husdyrve l f æ rd. I begyndelsen af 1990 erne var der et stort behov for at få øget viden om, i hvor høj grad økologisk jord b rug var et hensigtsmæssigt bidrag til løsning af samfundets ove ro rdnede problemer i forbindelse med jord b ru g s p roduktionen. Samtidig va r der en stigende efterspørgsel på økologiske fødeva rer og dermed et behov for viden om, hvorledes produktionen kunne øges. I 1991 nedsatte Forskningssekretariatet en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et oplæg til en forskningsindsats i økologisk jordbrug. I en rapport, som blev udgivet i 1992, foreslog arbejdsgruppen, at der skulle etableres en ny og mere samlet forskningsindsats, hvor det konkrete mål skulle være at udvikle det økologiske jordbrug og herigennem inspirere og udvikle det samlede jordbrug. En kommende forskningsindsats skulle beskæftige sig med problemstillinger, der kunne give forståelse for naturbetingede og samfundsmæssige barrierer og potentialer for, at jordbruget generelt kunne udvikle sig i overensstemmelse med målene for en bæredygtig kvalitet i jordbrugsproduktion. For at nå disse mål var der behov for en forskningsindsats, som ud fra et helhedssyn kunne medvirke til udvikling af økologiske produktionsmetoder, der sikrede den nødvendige produktivitet og den ønskede kvalitet. Forskningen i økologisk jordbrug skulle med andre ord bidrage til at tilvejebringe et grundlag for at udvikle fremtidens jordbrugssystemer. På baggrund af arbejdsgruppens rapport blev der i slutningen af 1992 udarbejdet det første egentlige danske forskningsprogram for økologisk jordbrug. Programmet havde en samlet bevilling på 50 mill. kr. fordelt over fem år. I N D L E D N I N G 11

12 I begyndelsen af 1993 blev der indkaldt projektansøgninger, og efter udvælgelsesproceduren blev der iværksat 13 forskningsprojekter inden for to hovedområder: Forskning i grundlæggende principper for økologisk jordbrug 1. Jordens frugtbarhed: Jordmikrobiologiske og jordfysiske forholds betydning som indikatorer for biotilgængelighed af organisk stof og hæmning af jordbårne sygdomme i økologisk dyrket jord 2. Symbiotisk kvælstoffiksering i økologisk dyrkede kløvergræsmarker 3. En sammenligning af den jordrelaterede snyltehvepsefauna fra henholdsvis økologisk og konventionelt dyrkede kornmarker 4. Samspillet mellem landbrugsproduktion, værdier og regler. Analyseret på grundlag af økologisk landbrug Udvikling af produktionsmetoder i økologisk jordbrug 5. Planteproduktion, plantekvalitet, næringsstofhusholdning og planteværn i økologiske kvægbrugsbedrifter 6. Såsædskvalitet i økologisk jordbrug 7. Økologisk grønsagsdyrkning 8. Økologisk dyrkning af æbler 9. Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyrsangreb i forbindelse med forarbejdning, oplagring og afsætning af økologiske kornprodukter 10.Kvalitet og ernæringsmæssig værdi af økologiske svin 11.Udvikling af økologiske mælke- og ægproduktionssystemer 12.Økologisk jordbrugs produktionsmæssige potentiale 13. Kvalitet af økologiske planteprodukter (gulerødder) Denne oversigtsrapport har til formål at redegøre henholdsvis for baggrunden for den iværksatte forskning og for resultater og gennemførelse af de igangsatte projekter. Rapporten indledes med en overordnet beskrivelse af den udvikling i samfundet og jordbruget, som førte til iværksættelse af forskningsindsatsen. Efterfølgende beskrives de enkelte projekter og deres resultater. Flere af projekterne er med henblik på den emnemæssige sammenhæng samlet i fælles kapitler. For hver projektbeskrivelse er der efterfølgende en kort beskrivelse af de perspektiverer på området, som forskningen har vist. Endelig afsluttes projektbeskrivelsen med en oversigt over de publikationer og artikler m.m., som projektet resulterede i. 12 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

13 Rapporten afsluttes med en overordnet perspektivering af indsatsens betydning for den senere forskning og for udviklingen af økologisk jordbrug. I N D L E D N I N G 13

14

15 1. Udvikling af økologisk jordbrug Dette afsnit indledes med en beskrivelse af udviklingen i økologisk jordbrug frem til Afsnittet beskriver dels udviklingen i det praktiske jordbrug, dels de samfundsdiskussioner, som gav grundlag for denne udvikling. Efter beskrivelsen af den overordnede udvikling i økologisk jordbrug er der en beskrivelse af forskningen. Der gives bl.a. et overblik over de forskningsaktiviteter, som blev gennemført før 1992 og de diskussioner og betragtninger, som førte til etableringen af forskningsprogrammet. Afsnittet bygger på Rapport om forskning i økologisk jordbrug, som blev udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Forskningssekretariatet i Rapporten samt en efterfølgende Redegørelse for forskning i økologisk jordbrug dannede grundlag for den endelige igangsættelse af programmet. 1.1 Det økologiske jordbrugs baggrund og udvikling Økologisk jordbrug i Danmark har sine rødder i alternative dyrkningssystemer, der er blevet udviklet i forskellige europæiske lande. De vigtigste dyrkningssystemer, der har præget udviklingen i Danmark, er den biodynamiske fra Tyskland (startet i 20 erne), Howard Balfour metoden fra England (startet i 40 erne), og den organisk biologiske fra Schweiz (startet i 60 erne). Disse tre jordbrugssystemer har hver deres specielle baggrund, der dog ikke vil blive nærmere gennemgået, da vægten vil blive lagt på de træk, der er fælles for metoderne. De alternative dyrkningssystemer stiller for eksempel alle spørgsmålstegn ved, om den intensive landbrugsdrift, hvo r kunstgødning og sprøjtemidler bruges til at maksimere udby t t e t, er i stand til at pro d u c e re fødeva re r, der sikrer menneskets sundhed. Det udmønter sig i en særlig udvidet opfattelse af kva l i t e t, h vor fødeva rerne ud over et godt næringsindhold også skal have en såkaldt høj indre kvalitet, der kan beford re sundheden. En d v i d e re er der en opfattelse af, at produktionsmetodernes indv i rkning på det omgivende miljø er en kva l i t e t s p a r a m e t e r. U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 15

16 Denne kvalitet kan ikke måles ved gængse kemiske analyser; men tilhængerne af de alternative landbrugsmetoder fandt, at de i praksis kunne se, at kvaliteten ikke blev god nok ved de konventionelle produktionsmetoder. F.eks. kom der flere insekt- og svampeangreb i afgrøderne, når de blev gødet med kvælstofgødning, og der kom problemer med jorderosion ved ensidig dyrkning. Miljøhensyn og etik som nye målsætninger Op gennem 60 erne og 70 erne blev miljøproblemerne mere og mere påtrængende også inden for landbruget, hvor ikke mindst Rachel Carsons bog Det tavse forår fra 1962 rejste en kraftig skepsis over for først og fremmest den udvidede brug af sprøjtemidler. Denne udvikling dannede grundlag for en fornyet opmærksomhed på alternative dyrkningsformer. På internationalt plan blev der således i 1972 etableret en paraplyorganisation for foreninger, der arbejder med alternativt landbrug, IFOAM (International Federation af Organic Agriculture Movements), og i Danmark blev Landsforeningen Økologisk Jordbrug etableret i Den nye betegnelse økologisk jordbrug baserede sine dyrkningsprincipper mere på Howard Balfour metoden og det organisk biologiske end på det biodynamiske, og man lagde vægt på, at den naturvidenskabelige tradition også skulle være grundlaget for arbejdet med økologisk jordbrug. I økologisk planteavl er der lagt vægt på at undgå al kemisk forurening ved at forbyde anvendelsen af såvel sprøjtemidler som kunstgødning samt at begrænse ressourceforbruget mest muligt. I modsætning til spørgsmålet om sprøjtemidler kan den økologiske driftsform ikke sige sig fri for at have part i kvælstofforureningen. Endda har man særlige problemer, da man kun bruger kvælstof fra husdyrgødning og bælgplanter, som det har vist sig særligt vanskeligt at styre. Det er forhold man har været opmærksom på, da man fastlagde reglerne for økologisk drift. For det første er det en klar målsætning, at undgå alle former for forurening fra landbrugsdriften. For det andet blev det pointeret i reglerne fra Landsforeningen Økologisk Jordbrug, at man skulle undgå overdreven brug af organisk gødning, og man satte en øvre grænse for mængden af husdyrgødning, der måtte tilføres pr. ha. Samtidig med miljødebatten havde intensiveringen af husdyrproduktionen medført en stigende opmærksomhed på husdyrenes vilkår i de moderne stalde. Derfor blev også husdyrvelfærd en integreret del af målsætningerne for økologisk jord- 16 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

17 brug. Man definerer således krav til, at dyrene skal have god plads, at de skal have strøelse at ligge på, og at de skal have en afbalanceret fodring. Målsætningerne for økologisk jordbrug, som har tilslutning både i Danmark og i udlandet, er gengivet herunder: At bevare jordens frugtbarhed for fremtiden At undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis At fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur At producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet i tilstrækkelige mængder At reducere jordbrugets forbrug at fossile brændstoffer til et minimum At give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres biologiske og psykiske behov At gøre det muligt for jordbrugere at leve af deres arbejde og kunne udvikle alsidige menneskelige egenskaber (Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 1991) Udviklingen i økologisk jordbrug Udviklingen inden for økologisk jordbrug er siden gået stærkt. I 1982 blev Den Økologiske Jordbrugsskole etableret, hvor man tilbyder en egentlig landbrugsuddannelse med økologisk jordbrug som udgangspunkt. I 1985 var antallet af økologiske jordbrug blevet så stort, at Danske Husmandsforeninger (nu Dansk Familielandbrug) etablerede en særlig økologisk konsulenttjeneste i samarbejde med Landsforeningen Økologisk Jordbrug og de biodynamiske foreninger. Fra 1987 indgik også De danske Landboforeninger i rådgivningsarbejdet og antallet af specialrådgivere blev udvidet fra to til fem. Samme år blev loven om økologisk jordbrugsproduktion vedtaget og med den kom der yderligere gang i udviklingen, idet der nu kunne gives tilskud til såvel omlægning af landbrug, til forarbejdning og afsætning og til information, rådgivning og forskning. Vigtigt blev også den mærkningsordning, der blev vedtaget med økologiloven, idet det økologiske statsmærke forbedrede mulighederne for at markedsføre de økologiske produkter. Endelig blev der etableret en statslig kontrol af de økologiske produkter, der giver forbrugeren en sikkerhed for produkternes ægthed. U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 17

18 Udviklingen i omlægningen til økologisk drift i Danmark fra 1980 til 1992 er belyst i nedenstående tabel: Økologisk jordbrug Procent af landbrug Antal Areal, ha Antal brug Areal, ha ,13 0, ,3 0, ,5 0, ,6 0, ,8 0, ,8 0,7 (Plantedirektoratet, 1990 og 1992) Generelt er det således, at de større brug især findes i Jylland og de mindre brug på øerne. Denne tendens er forstærket med de seneste års omlægninger. De økologiske bedrifter var de første år baseret på salg af grønsager og brødkorn, da det var de eneste produkter, det var muligt at afsætte til merpriser. Foruden disse produktioner havde de økologiske brug dog ofte også en kvægbesætning eller andre husdyr, der sikrede, at bedriften var i biologisk balance gennem et alsidigt sædskifte og produktion af husdyrgødning. Fra 1988 blev der etableret en afsætning af økologisk mælk, hvilket startede en helt ny vækst i antallet af økologiske brug. Denne organiserede afsætning af økologisk mælk, som de økologiske landmænd selv startede gennem etablering af økologiske mejerikredse, har i øvrigt placeret Danmark på en fremtrædende post, hvad økologisk jordbrug angår. Forholdet til konventionelt jordbrug Forholdet mellem økologisk og konventionelt jordbrug har ikke altid været lige forsonligt. Ser man alene på målsætningerne for de økologiske driftsformer, fremgår det ikke, at der skulle være mål, man ikke også kunne tilslutte sig inden for det konventionelle landbrug. Når det alligevel har knebet med enigheden, skyldes det derimod, at man har lagt vægt på forskellige værdier i de to driftsformer. I konventionelt landbrug har man lagt mest vægt på landbrugets økonomiske muligheder. Det skulle først og fremmest være et sundt erhverv, som mange kunne leve af. Produktionens sideeffekter har først fået stigende betydning det seneste årti. I økologisk jordbrug har første prioritet været lagt på hensynet til naturen, ansvaret for kommende generationer osv. 18 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

19 Erhvervets økonomiske indtjeningsevne er kommet i anden række som et vilkår, der dog måtte findes en løsning på, for at udøverne kunne overleve som landmænd. Fordele og ulemper ved driftsformerne er blevet ivrigt diskuteret lige siden driftsformerne opstod. I disse diskussioner viste forskellene i værdiopfattelser sig også. Typisk har man fra økologisk hold antaget, at der var en grundlæggende sammenhæng og helhed i naturen, og derfor var det afgørende, at landbruget blev drevet, så det understøttede denne helhed. Naturvidenskaben har først for nylig bevæget sig ind i disse komplicerede helhedsstudier. Man har i stedet haft en tradition for at analysere enkeltdele og årsagsforløb mellem enkeltdelene. Derved har man været i stand til at skabe optimering af en lang række enkeltprocesser, og det er netop det, der har givet så store økonomiske gevinster. Men man havde ikke redskaber til at vurdere de større sammenhænge, fortalerne for økologisk jordbrug pegede på. Trends i samfundsudviklingen Den stigende interesse for økologisk jordbrug skal ses i sammenhæng med den generelle offentlige og faglige debat om jordbrugets miljøaspekter, kvalitetsaspekter og etiske aspekter med henblik på at skabe et bæredygtigt jordbrug. De overordnede udviklingstendenser, der har været gunstige for den almene interesse for økologiske jordbrug, manifesterer sig først og fremmest som en stadigt stigende interesse for miljøspørgsmål, hvilket i offentligheden har ført til en stigende interesse for landbrugsformer, der har som målsætning at indarbejde løsninger på miljøproblemer. Miljødiskussionen har direkte ført til introduktion af nye begreber som bæredygtighed (økologisk og økonomisk) og renere teknologi, der begge er kendetegnet ved bestræbelser på at minimere den samlede miljøbelastning, når alle led i produktion og forbrug ses under et. Økologisk jordbrug påkalder sig interesse i forhold til begge begreber. En anden diskussion har især rettet sig mod fødevaresektoren, hvor diskussioner om fødevarekvalitet i stigende grad har fokuseret på forholdene i primærproduktionen, herunder etiske spørgsmål om dyrevelfærd m.v. alt sammen forhold, som er integrerede dele af grundlaget for økologisk jordbrug. Den stærke, principielle interesse for økologisk jordbrug synes at være begrundet i, at denne driftsform giver et bud på en samtidig løsning af flere problemkredse i relation til landbruget. Det, der har haft særlig interesse i den offentlige og U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 19

20 faglige debat, er selve konceptet (idegrundlaget) for økologisk jordbrug, som søger at forene hensynet til miljø, kvalitet og etik på den ene side med praktisk landbrugsdrift på den anden. Udviklingstendenser i dansk landbrugspolitik Det overordnede udviklingsmønster i dansk landbrugs produktionsfilosofi er skitseret i figur 1. Figuren illustrerer, hvorledes man er gået fra en effektivitetstankegang, hvor maksimering af produktionen var i fokus, over i en økonomisk optimeringsperiode med produktivitet som nøgleordet, og nu befinder sig i en periode, hvor man forsøger, at afbalancere produktionen under hensyntagen til forhold som produktion, miljø og etik med henblik på at etablere et bæredygtigt landbrug. Figur 1 Skematisk illustration af udviklingen i landbrugsaktiviteter og værdier i det 20. århundrede. Sørensen & Kristensen, 1991 Mønsteret, der kan genfindes i baggrundsmaterialet for den danske landbrugspolitik og landbrugsforskning, afspejler til dels samfundets prioritering, og er således en indikator for samfundets ønsker med hensyn til, hvad der skal forskes i. De overordnede linier, der har ligget og stadig ligger til grund for den danske landbrugspolitik og forskning, kan i rimelig grad afdækkes ved at se på temaerne for officielle betænkninger og redegørelser. Dette er i det følgende gjort med henblik på at vise udviklingstendenser i samfundets indstilling til landbrugsproduktionen (og forskningen), således at økologisk jordbrug kan placeres i det samlede billede. Går man tilbage til 1977 var hovedkonklusionen i betænkningen En fremtidig landbrugspolitik, at der var en samfundsmæssig interesse i at stimulere aktiviteten i jordbrugsektoren og specielt i den animalske sektor. Baggrunden for konklusionen var en forventet positiv effekt på forhold som beskæfti- 20 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

21 gelse og betalingsbalance samt dansk økonomi generelt. Betænkningen beskæftigede sig ikke med landbrugets rolle som natur- og miljøforvalter, men repræsenterer en slags holdningsændring i dansk landbrugspolitik, idet betænkningen kan siges at være den sidste officielle redegørelse vedrørende den overordnede landbrugspolitik, der udelukkende ser landbruget i et økonomisk perspektiv. Efter betænkningen skete en udvidelse af den animalske produktion hovedsageligt inden for svinesektoren. Landbrugserhvervets økonomi udvikledes derimod ikke tilfredsstillende, hvilket blandt andet var udgangspunktet for en efterfølgende betænkning En fremtidig landbrugspolitik nogle mere langsigtede perspektiver fra Også denne betænkning fokuserer på landbrugets økonomi, men nævner dog at natur- og miljøspørgsmål må indgå i overvejelserne omkring arealanvendelsen. Økologisk jordbrug nævnes som et alternativt produktionssystem. Landbrugets andel i miljøproblemerne kom for alvor i fokus i forbindelse med NPO-redegørelsen fra 1984, hvor landbruget blev tillagt hovedansvaret for kvælstofforureningen af vandmiljøet. Herefter udgør miljøspørgsmålene et centralt punkt i debatten om erhvervets udvikling, og i 1986 udarbejdede Landbokommissionen en særlig delbetænkning om Landbrug og miljø. Redegørelsen koncentrerede sig om problemerne omkring arealanvendelse (for eksempel gødning og pesticider), men ikke med mere etiske spørgsmål som kvalitet og husdyrvelfærd. Økologisk jordbrug er beskrevet og vurderet som en nicheproduktion. Senere i 1986 udarbejdes en Redegørelse om økologisk jordbrug, hvor grundlaget for den økologiske produktion og udviklingsmulighederne beskrives. I redegørelsen skønnes det, at økologisk dyrkning vil ske på ha i 1990/91, hvis der indføres en omlægningsstøtte. Et bud, der ligger tæt på den udvikling som rent faktisk fandt sted. Redegørelsen var i øvrigt en forundersøgelse for Lov om økologisk jordbrugsproduktion, der blev vedtaget i Omkring årsskiftet 1986/87 fremlægges såvel Vandmiljøplanen som Pesticidhandlingsplanen, og kravene til landbrugets håndtering af gødning og pesticider bliver strammet op samtidig med, at der bliver opstillet målsætninger med hensyn til landbrugets forbrug og udledning af hjælpestofferne. Med afslutningen af et toårigt udvalgsarbejde i 1988, som resulterer i betænkningen Intensive produktionsformer inden U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 21

22 for landbruget, kommer også spørgsmålet omkring etik i landbrugsproduktionen ind i den officielle debat. I betænkningen konkluderes det, at husdyrenes velfærd (blandt andet fysiologiske og adfærdsmæssige behov samt sundhedsmæssige forhold) i højere grad end tidligere bør tilgodeses. I slutningen af 1980 erne fremhæver man således landbrugets store betydning som naturforvalter, og diskussionen handler mere og mere om, hvordan landbruget kan agere hensigtsmæssigt i det komplekse samspil mellem natur og produktion. Blandt andet gennem de nævnte handlingsplaner tilkendegiver samfundet, at det ønsker at opprioritere miljøet i forhold til landbrugets produktion. Den endelige blåstempling af miljøproblemernes eksistens og af at handling er nødvendig, kan siges at ske med Brundtland-rapporten i 1987, der placerer begrebet bæredygtig udvikling centralt i debatten. Brundtland-rapporten følges i forhold til dansk landbrug op af en teknisk redegørelse fra Landbrugsministeriet om Bæredygtigt landbrug, som regeringen tager udgangspunkt i ved udformningen af sin Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget. Hverken redegørelse eller handlingsplan peger på radikale ændringer i de nuværende produktionsmetoder, men vil bringe landbruget på bæredygtig kurs ved hjælp af forbedrede produktionsmetoder sammen med strukturtilpasninger. Denne gennemgang af det officielle grundlag for den landbrugspolitiske udvikling i 80 erne tegner således et billede af et samfund, der forsøger at skabe en landbrugsproduktion under hensyntagen til såvel miljø, etik som produktion. Internationale udviklingstendenser I international sammenhæng var Brundtland-rapporten en milepæl. Rapporten, der blev udarbejdet i FN s regi, fastslår, at miljøproblemerne er en verdenspolitisk udfordring, som skal løses inden for rammerne af det nye begreb om en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling. I juni 1992 fulgte FN op med en regeringskonference i Rio, der blandt andet søgte at føre nogle af de miljømæssige krav ud i livet. Sammen med Brundtland-rapporten markerede Rio-konferencen en kulmination på 1980 ernes voksende internationale accept af, at miljøproblemerne må løses på højt politisk plan. Forløbet af Riokonferencen viste dog også, at der fortsat er vanskeligheder med hensyn til at afveje miljøhensyn med ønsker om økonomisk vækst. Også i de vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD, 22 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

23 tiltrækker miljøspørgsmålene sig efterhånden betydelig opmærksomhed, hvilket afspejledes i OECD publikationerne op gennem 1980 erne. I begyndelsen af 1980 erne var det især spørgsmålet om energi- og ressourceforbrug, der havde interesse. Senere har man analyseret sammenhængen mellem miljøog landbrugspolitik i et bredere perspektiv. Særlig bemærkelsesværdig i denne sammenhæng er en rapport fra 1989, hvor der foretages en teoretisk diskussion af mulighederne for at samordne landbrugs- og miljøpolitik. I EF var der på linie med den skitserede danske udvikling en udvikling, hvor landbrugets miljøproblemer i stadig stigende grad kom på dagsordenen. I forbindelse med diskussionen om en tilpasning af EF s landbrugspolitik udsendte EF-Kommissionen i 1985 eksempelvis rapporten Perspektiver for den fælles landbrugspolitik (også kaldet Kommissionens grønbog ), hvori landbrugets og landbrugspolitikkens betydning for det omgivende miljø påpeges. I maj 1992 blev der endvidere indgået politiske forlig om EF s fremtidige landbrugspolitik, hvor der i større udstrækning blev åbnet mulighed for at tilgodese miljøhensyn, blandt andet i form af støtte som kompensation for en positiv miljøpåvirkning. Udenlandske markeder for økologiske produkter Den stigende officielle interesse for miljøspørgsmål igennem 1980 erne blev ledsaget af en stærk vækst i udbredelsen af økologisk jordbrug og i forbruget af økologiske fødevarer over hele verden. Væksten var dog forholdsvis lille målt i absolutte tal. I Europa blev det samlede økologisk omlagte areal i 1990 skønnet til ca ha. Dette var udtryk for en fordobling i løbet af 3 år, men omfattede langt under 1 pct. af det samlede landbrugsareal. Adskillige forbrugerundersøgelser fra dette tidspunkt viste endvidere, at mange forbrugere generelt havde en meget positiv holdning til økologiske produkter ud fra hensyn til både miljø og egen sundhed, herunder en kritik af anvendelsen af pesticider i landbruget. Afsætningen voksede da også stærkt i flere europæiske lande i løbet af 1980 erne. Der var dog ingen eksempler på, at forbruget af økologiske landbrugsprodukter i et enkelt land oversteg 1-2 pct. af det samlede fødevareforbrug. Uden for Europa, især i Australien, Japan og USA, var der også tendenser til stærkt øget produktion og efterspørgsel efter økologiske landbrugsprodukter, om end det er sket inden for meget små absolutte tal. Også her begrundes årsagerne til den stigende efterspørgsel med en stigende interesse hos forbruger- U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 23

24 ne for sunde fødevarer, der er fri for pesticider, og for miljøspørgsmål i almindelighed. Det danske marked for økologiske produkter Det danske marked for økologiske produkter udviser i perioden samme udviklingstræk som de internationale. Afsætningen var stigende igennem 1980 erne, men løb i begyndelsen af 90 erne ind i problemer, der blandt andet skyldtes vanskeligheder med at tilpasse priser, kvalitet og leverancer til afsætningskanalerne i den almindelige dagligvarehandel. Der var dog væsentlige gennembrud for økologiske produkter i dagligvarebutikker specielt butikker tilknyttet FDB-koncernen. Flere forbrugerundersøgelser dokumenterer i begyndelsen af 90 erne danske forbrugeres interesse for økologiske landbrugsprodukter. Bl.a. undersøges det, hvorledes befolkningens viden og holdning til miljø, ernæring og fødevarer påvirker deres køb af økologiske fødevarer. Her viser det sig, at over 70 pct. af forbrugerne ved, at økologiske fødevarer fremstilles uden brug af kunstgødning og pesticider, og at andre 70 pct. har prøvet at købe økologiske fødevarer, men også at næsten ingen gør det systematisk. Endvidere viser undersøgelserne, at viljen til at købe økologiske fødevarer øges med stigende grad af bekymring for miljøet samt stigende tro på, at økologiske produkter er mere naturlige (et kvalitetsaspekt) end almindelige fødevarer. Samtidig fremgår det, at købet af økologiske fødevarer hæmmes af indgroede indkøbsvaner, problemer med at finde produkterne i butikkerne samt for høje priser. 1.2 Etablering af forskning i økologisk jordbrug I 70 erne og 80 erne blev der udarbejdet en række nationale og internationale redegørelser, undersøgelser og kommentarer, som søgte at definere forskningsbehovene inden for økologisk jordbrug. Allerede i begyndelsen af 1970 erne blev behovet for iværksættelse af undersøgelser vedrørende økologisk producerede jordbrugsprodukter drøftet i Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd. Et udredningsprojekt blev sat i gang, men da projektet ikke fremkom med rimeligt anvendelige resultater døde diskussionen. Først omkring 1980 genoptages diskussionen om forskningsbehov i økologisk jordbrug for alvor, delvis på baggrund 24 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse Læseplan for valgfaget jordbrug 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Konventionel produktion 5 Økologisk produktion 6 Natur og miljø 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning Faget

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

8. klasses projekt 2014-2015

8. klasses projekt 2014-2015 8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2015 om Fødevareministeriets

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Oplæg til ny forskning

Oplæg til ny forskning Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere