Forskning i økologisk jord b ru g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i økologisk jord b ru g 1993-1997"

Transkript

1 Forskning i økologisk jord b ru g

2

3 Forskning i økologisk jordbrug En oversigtsrapport over resultaterne fra forskningsprogrammet Forskning i økologisk jordbrug

4 Forskning i økologisk jord b ru g Strukturdirektoratet Strukturdirektoratet Toldbodgade København K Tlf Fax Grafisk form og produktion: Freddy Pedersen Redaktion: Claus Bo Andreasen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forsidefoto: E. Keller Nielsen Produktionsår 2000 version 1,0 ISBN

5 Indhold Indledning Udvikling af økologisk jordbrug Det økologiske jordbrugs baggrund og udvikling Etablering af forskning i økologisk jordbrug Forskningsperspektiver og -behov Økologiske værdier og produktion Samspillet mellem landbrugsproduktion, værdier og regler Økologiske jordbrugs produktionsmæssige potentiale Grundlæggende biologisk dynamik Jordens frugtbarhed Symbiotisk kvælstoffiksering i økologisk dyrkede kløvergræsmarker Jordrelaterede snyltehvepse i økologiske marker Udvikling af økologisk planteproduktion Planteproduktion, plantekvalitet, næringsstofhusholdning og planteværn i økologiske kvægbrugsbedrifter Økologisk grønsagsdyrkning Økologisk dyrkning af æbler 107 I N D H O L D 5

6 5. Udvikling af økologisk husdyrproduktion Udvikling af økologiske mælkeog ægproduktionssystemer Kvalitet af økologiske produkter Kvalitet og ernæringsmæssig værdi af økologiske svin Såsædskvalitet i økologisk jordbrug Kvalitet af økologiske planteprodukter Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyrsangreb i forbindelse med forarbejdning, oplagring og afsætning af økologiske kornprodukter 158 Konklusion og perspektiver 165 Bilag 1 Projekter og deltagere i forskningsprogrammet Økologisk jordbrug F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

7 Anvendte forkortelser DJF: Danmarks JordbrugsForskning KVL: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole SH: Statens Husdyrbrugsforsøg, nu Danmarks Jordbrugs- Forskning SP: Statens Planteavlsforsøg, nu Danmarks JordbrugsForskning SSL: Statens Skadedyrlaboratorium SUC: Sydjysk Universitetscenter, nu Syddansk Universitet SVS: Statens Veterinære Serumlaboratorium AaU: Aarhus Universitet A N V E N D T E F O R K O RT E L S E R 7

8 Forord I april 1991 kom den daværende Landbrugsminister på vegne af regeringen med en handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget. Som en del af opfølgningen på handlingsplanen fremlagde regeringen i oktober 1992 i Folketinget en redegørelse og en rapport om forskning i økologisk jordbrug, hvori de overordnede regningslinier og målsætninger for forskning i økologisk jordbrug er beskrevet. På den baggrund igangsatte landbrugsministeren i 1993 forsknings- og udviklingsprogrammet Forskning i økologisk jordbrug med en samlet budgetramme på 50 mio. kr. for perioden Forskningsprogrammet har haft til formål at frembringe ny viden igennem en styrket forsknings- og udviklingsindsats, som kan bidrage til udviklingen af det økologiske jordbrug med udgangspunkt i gældende regler og herigennem inspirere det samlede danske jordbrug. Programmet omfatter i alt 13 projekter fordelt på to hovedområder, nemlig Forskning i grundlæggende principper for økologisk jordbrug og Udvikling af produktionsmetoder i økologisk jordbrug. Det økologiske jordbrug har siden programmet blev iværksat været inde i en rivende udvikling, som har skabt et behov for langt mere og dyberegående forskning. Forskningsprogrammet har været igangsættende på flere områder, hvor økologisk jordbrugsforskning adskiller sig fra den traditionelle jordbrugsforskning og har dermed dannet basis for den store forskningsindsats, der blev igangsat som opfølgning på Aktionsplan for fremme af den økologiske fødevareproduktion i Danmark af marts 1995 og udmøntet gennem Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. 8 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

9 Således er der i programmet tilvejebragt viden, der belyser både naturbetingede og samfundsmæssige muligheder og barrierer for den videre udvikling af økologisk jordbrug. Denne rapport er udarbejdet af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug ved projektmedarbejder Claus Bo Andreasen på baggrund af slutrapporter fra de enkelte projekter i programmet. Strukturdirektoratet Forskningssekretariatet Steen Bonde november 1999 F O R O R D 9

10

11 Indledning I de senere år har der været en stigende erkendelse af, at fødevare p roduktion er langt mere end blot produktion af billige fødeva re r. Økologisk jord b rug bygger på en vision om et sammenhængende koncept, der kombinerer praktisk jord b ru g s p ro d u k t i- on med øgede hensyn til fødeva re k valitet, natur, miljø og husd y retik. Økologisk jord b rug adskiller sig således fra konve n t i o- nelt jord b rug ved, at driften skal leve op til en målsætning om at tage særlige hensyn til bl.a. miljø, natur og husdyrve l f æ rd. I begyndelsen af 1990 erne var der et stort behov for at få øget viden om, i hvor høj grad økologisk jord b rug var et hensigtsmæssigt bidrag til løsning af samfundets ove ro rdnede problemer i forbindelse med jord b ru g s p roduktionen. Samtidig va r der en stigende efterspørgsel på økologiske fødeva rer og dermed et behov for viden om, hvorledes produktionen kunne øges. I 1991 nedsatte Forskningssekretariatet en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et oplæg til en forskningsindsats i økologisk jordbrug. I en rapport, som blev udgivet i 1992, foreslog arbejdsgruppen, at der skulle etableres en ny og mere samlet forskningsindsats, hvor det konkrete mål skulle være at udvikle det økologiske jordbrug og herigennem inspirere og udvikle det samlede jordbrug. En kommende forskningsindsats skulle beskæftige sig med problemstillinger, der kunne give forståelse for naturbetingede og samfundsmæssige barrierer og potentialer for, at jordbruget generelt kunne udvikle sig i overensstemmelse med målene for en bæredygtig kvalitet i jordbrugsproduktion. For at nå disse mål var der behov for en forskningsindsats, som ud fra et helhedssyn kunne medvirke til udvikling af økologiske produktionsmetoder, der sikrede den nødvendige produktivitet og den ønskede kvalitet. Forskningen i økologisk jordbrug skulle med andre ord bidrage til at tilvejebringe et grundlag for at udvikle fremtidens jordbrugssystemer. På baggrund af arbejdsgruppens rapport blev der i slutningen af 1992 udarbejdet det første egentlige danske forskningsprogram for økologisk jordbrug. Programmet havde en samlet bevilling på 50 mill. kr. fordelt over fem år. I N D L E D N I N G 11

12 I begyndelsen af 1993 blev der indkaldt projektansøgninger, og efter udvælgelsesproceduren blev der iværksat 13 forskningsprojekter inden for to hovedområder: Forskning i grundlæggende principper for økologisk jordbrug 1. Jordens frugtbarhed: Jordmikrobiologiske og jordfysiske forholds betydning som indikatorer for biotilgængelighed af organisk stof og hæmning af jordbårne sygdomme i økologisk dyrket jord 2. Symbiotisk kvælstoffiksering i økologisk dyrkede kløvergræsmarker 3. En sammenligning af den jordrelaterede snyltehvepsefauna fra henholdsvis økologisk og konventionelt dyrkede kornmarker 4. Samspillet mellem landbrugsproduktion, værdier og regler. Analyseret på grundlag af økologisk landbrug Udvikling af produktionsmetoder i økologisk jordbrug 5. Planteproduktion, plantekvalitet, næringsstofhusholdning og planteværn i økologiske kvægbrugsbedrifter 6. Såsædskvalitet i økologisk jordbrug 7. Økologisk grønsagsdyrkning 8. Økologisk dyrkning af æbler 9. Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyrsangreb i forbindelse med forarbejdning, oplagring og afsætning af økologiske kornprodukter 10.Kvalitet og ernæringsmæssig værdi af økologiske svin 11.Udvikling af økologiske mælke- og ægproduktionssystemer 12.Økologisk jordbrugs produktionsmæssige potentiale 13. Kvalitet af økologiske planteprodukter (gulerødder) Denne oversigtsrapport har til formål at redegøre henholdsvis for baggrunden for den iværksatte forskning og for resultater og gennemførelse af de igangsatte projekter. Rapporten indledes med en overordnet beskrivelse af den udvikling i samfundet og jordbruget, som førte til iværksættelse af forskningsindsatsen. Efterfølgende beskrives de enkelte projekter og deres resultater. Flere af projekterne er med henblik på den emnemæssige sammenhæng samlet i fælles kapitler. For hver projektbeskrivelse er der efterfølgende en kort beskrivelse af de perspektiverer på området, som forskningen har vist. Endelig afsluttes projektbeskrivelsen med en oversigt over de publikationer og artikler m.m., som projektet resulterede i. 12 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

13 Rapporten afsluttes med en overordnet perspektivering af indsatsens betydning for den senere forskning og for udviklingen af økologisk jordbrug. I N D L E D N I N G 13

14

15 1. Udvikling af økologisk jordbrug Dette afsnit indledes med en beskrivelse af udviklingen i økologisk jordbrug frem til Afsnittet beskriver dels udviklingen i det praktiske jordbrug, dels de samfundsdiskussioner, som gav grundlag for denne udvikling. Efter beskrivelsen af den overordnede udvikling i økologisk jordbrug er der en beskrivelse af forskningen. Der gives bl.a. et overblik over de forskningsaktiviteter, som blev gennemført før 1992 og de diskussioner og betragtninger, som førte til etableringen af forskningsprogrammet. Afsnittet bygger på Rapport om forskning i økologisk jordbrug, som blev udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Forskningssekretariatet i Rapporten samt en efterfølgende Redegørelse for forskning i økologisk jordbrug dannede grundlag for den endelige igangsættelse af programmet. 1.1 Det økologiske jordbrugs baggrund og udvikling Økologisk jordbrug i Danmark har sine rødder i alternative dyrkningssystemer, der er blevet udviklet i forskellige europæiske lande. De vigtigste dyrkningssystemer, der har præget udviklingen i Danmark, er den biodynamiske fra Tyskland (startet i 20 erne), Howard Balfour metoden fra England (startet i 40 erne), og den organisk biologiske fra Schweiz (startet i 60 erne). Disse tre jordbrugssystemer har hver deres specielle baggrund, der dog ikke vil blive nærmere gennemgået, da vægten vil blive lagt på de træk, der er fælles for metoderne. De alternative dyrkningssystemer stiller for eksempel alle spørgsmålstegn ved, om den intensive landbrugsdrift, hvo r kunstgødning og sprøjtemidler bruges til at maksimere udby t t e t, er i stand til at pro d u c e re fødeva re r, der sikrer menneskets sundhed. Det udmønter sig i en særlig udvidet opfattelse af kva l i t e t, h vor fødeva rerne ud over et godt næringsindhold også skal have en såkaldt høj indre kvalitet, der kan beford re sundheden. En d v i d e re er der en opfattelse af, at produktionsmetodernes indv i rkning på det omgivende miljø er en kva l i t e t s p a r a m e t e r. U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 15

16 Denne kvalitet kan ikke måles ved gængse kemiske analyser; men tilhængerne af de alternative landbrugsmetoder fandt, at de i praksis kunne se, at kvaliteten ikke blev god nok ved de konventionelle produktionsmetoder. F.eks. kom der flere insekt- og svampeangreb i afgrøderne, når de blev gødet med kvælstofgødning, og der kom problemer med jorderosion ved ensidig dyrkning. Miljøhensyn og etik som nye målsætninger Op gennem 60 erne og 70 erne blev miljøproblemerne mere og mere påtrængende også inden for landbruget, hvor ikke mindst Rachel Carsons bog Det tavse forår fra 1962 rejste en kraftig skepsis over for først og fremmest den udvidede brug af sprøjtemidler. Denne udvikling dannede grundlag for en fornyet opmærksomhed på alternative dyrkningsformer. På internationalt plan blev der således i 1972 etableret en paraplyorganisation for foreninger, der arbejder med alternativt landbrug, IFOAM (International Federation af Organic Agriculture Movements), og i Danmark blev Landsforeningen Økologisk Jordbrug etableret i Den nye betegnelse økologisk jordbrug baserede sine dyrkningsprincipper mere på Howard Balfour metoden og det organisk biologiske end på det biodynamiske, og man lagde vægt på, at den naturvidenskabelige tradition også skulle være grundlaget for arbejdet med økologisk jordbrug. I økologisk planteavl er der lagt vægt på at undgå al kemisk forurening ved at forbyde anvendelsen af såvel sprøjtemidler som kunstgødning samt at begrænse ressourceforbruget mest muligt. I modsætning til spørgsmålet om sprøjtemidler kan den økologiske driftsform ikke sige sig fri for at have part i kvælstofforureningen. Endda har man særlige problemer, da man kun bruger kvælstof fra husdyrgødning og bælgplanter, som det har vist sig særligt vanskeligt at styre. Det er forhold man har været opmærksom på, da man fastlagde reglerne for økologisk drift. For det første er det en klar målsætning, at undgå alle former for forurening fra landbrugsdriften. For det andet blev det pointeret i reglerne fra Landsforeningen Økologisk Jordbrug, at man skulle undgå overdreven brug af organisk gødning, og man satte en øvre grænse for mængden af husdyrgødning, der måtte tilføres pr. ha. Samtidig med miljødebatten havde intensiveringen af husdyrproduktionen medført en stigende opmærksomhed på husdyrenes vilkår i de moderne stalde. Derfor blev også husdyrvelfærd en integreret del af målsætningerne for økologisk jord- 16 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

17 brug. Man definerer således krav til, at dyrene skal have god plads, at de skal have strøelse at ligge på, og at de skal have en afbalanceret fodring. Målsætningerne for økologisk jordbrug, som har tilslutning både i Danmark og i udlandet, er gengivet herunder: At bevare jordens frugtbarhed for fremtiden At undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis At fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst mulig hensyn til miljø og natur At producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet i tilstrækkelige mængder At reducere jordbrugets forbrug at fossile brændstoffer til et minimum At give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres biologiske og psykiske behov At gøre det muligt for jordbrugere at leve af deres arbejde og kunne udvikle alsidige menneskelige egenskaber (Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 1991) Udviklingen i økologisk jordbrug Udviklingen inden for økologisk jordbrug er siden gået stærkt. I 1982 blev Den Økologiske Jordbrugsskole etableret, hvor man tilbyder en egentlig landbrugsuddannelse med økologisk jordbrug som udgangspunkt. I 1985 var antallet af økologiske jordbrug blevet så stort, at Danske Husmandsforeninger (nu Dansk Familielandbrug) etablerede en særlig økologisk konsulenttjeneste i samarbejde med Landsforeningen Økologisk Jordbrug og de biodynamiske foreninger. Fra 1987 indgik også De danske Landboforeninger i rådgivningsarbejdet og antallet af specialrådgivere blev udvidet fra to til fem. Samme år blev loven om økologisk jordbrugsproduktion vedtaget og med den kom der yderligere gang i udviklingen, idet der nu kunne gives tilskud til såvel omlægning af landbrug, til forarbejdning og afsætning og til information, rådgivning og forskning. Vigtigt blev også den mærkningsordning, der blev vedtaget med økologiloven, idet det økologiske statsmærke forbedrede mulighederne for at markedsføre de økologiske produkter. Endelig blev der etableret en statslig kontrol af de økologiske produkter, der giver forbrugeren en sikkerhed for produkternes ægthed. U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 17

18 Udviklingen i omlægningen til økologisk drift i Danmark fra 1980 til 1992 er belyst i nedenstående tabel: Økologisk jordbrug Procent af landbrug Antal Areal, ha Antal brug Areal, ha ,13 0, ,3 0, ,5 0, ,6 0, ,8 0, ,8 0,7 (Plantedirektoratet, 1990 og 1992) Generelt er det således, at de større brug især findes i Jylland og de mindre brug på øerne. Denne tendens er forstærket med de seneste års omlægninger. De økologiske bedrifter var de første år baseret på salg af grønsager og brødkorn, da det var de eneste produkter, det var muligt at afsætte til merpriser. Foruden disse produktioner havde de økologiske brug dog ofte også en kvægbesætning eller andre husdyr, der sikrede, at bedriften var i biologisk balance gennem et alsidigt sædskifte og produktion af husdyrgødning. Fra 1988 blev der etableret en afsætning af økologisk mælk, hvilket startede en helt ny vækst i antallet af økologiske brug. Denne organiserede afsætning af økologisk mælk, som de økologiske landmænd selv startede gennem etablering af økologiske mejerikredse, har i øvrigt placeret Danmark på en fremtrædende post, hvad økologisk jordbrug angår. Forholdet til konventionelt jordbrug Forholdet mellem økologisk og konventionelt jordbrug har ikke altid været lige forsonligt. Ser man alene på målsætningerne for de økologiske driftsformer, fremgår det ikke, at der skulle være mål, man ikke også kunne tilslutte sig inden for det konventionelle landbrug. Når det alligevel har knebet med enigheden, skyldes det derimod, at man har lagt vægt på forskellige værdier i de to driftsformer. I konventionelt landbrug har man lagt mest vægt på landbrugets økonomiske muligheder. Det skulle først og fremmest være et sundt erhverv, som mange kunne leve af. Produktionens sideeffekter har først fået stigende betydning det seneste årti. I økologisk jordbrug har første prioritet været lagt på hensynet til naturen, ansvaret for kommende generationer osv. 18 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

19 Erhvervets økonomiske indtjeningsevne er kommet i anden række som et vilkår, der dog måtte findes en løsning på, for at udøverne kunne overleve som landmænd. Fordele og ulemper ved driftsformerne er blevet ivrigt diskuteret lige siden driftsformerne opstod. I disse diskussioner viste forskellene i værdiopfattelser sig også. Typisk har man fra økologisk hold antaget, at der var en grundlæggende sammenhæng og helhed i naturen, og derfor var det afgørende, at landbruget blev drevet, så det understøttede denne helhed. Naturvidenskaben har først for nylig bevæget sig ind i disse komplicerede helhedsstudier. Man har i stedet haft en tradition for at analysere enkeltdele og årsagsforløb mellem enkeltdelene. Derved har man været i stand til at skabe optimering af en lang række enkeltprocesser, og det er netop det, der har givet så store økonomiske gevinster. Men man havde ikke redskaber til at vurdere de større sammenhænge, fortalerne for økologisk jordbrug pegede på. Trends i samfundsudviklingen Den stigende interesse for økologisk jordbrug skal ses i sammenhæng med den generelle offentlige og faglige debat om jordbrugets miljøaspekter, kvalitetsaspekter og etiske aspekter med henblik på at skabe et bæredygtigt jordbrug. De overordnede udviklingstendenser, der har været gunstige for den almene interesse for økologiske jordbrug, manifesterer sig først og fremmest som en stadigt stigende interesse for miljøspørgsmål, hvilket i offentligheden har ført til en stigende interesse for landbrugsformer, der har som målsætning at indarbejde løsninger på miljøproblemer. Miljødiskussionen har direkte ført til introduktion af nye begreber som bæredygtighed (økologisk og økonomisk) og renere teknologi, der begge er kendetegnet ved bestræbelser på at minimere den samlede miljøbelastning, når alle led i produktion og forbrug ses under et. Økologisk jordbrug påkalder sig interesse i forhold til begge begreber. En anden diskussion har især rettet sig mod fødevaresektoren, hvor diskussioner om fødevarekvalitet i stigende grad har fokuseret på forholdene i primærproduktionen, herunder etiske spørgsmål om dyrevelfærd m.v. alt sammen forhold, som er integrerede dele af grundlaget for økologisk jordbrug. Den stærke, principielle interesse for økologisk jordbrug synes at være begrundet i, at denne driftsform giver et bud på en samtidig løsning af flere problemkredse i relation til landbruget. Det, der har haft særlig interesse i den offentlige og U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 19

20 faglige debat, er selve konceptet (idegrundlaget) for økologisk jordbrug, som søger at forene hensynet til miljø, kvalitet og etik på den ene side med praktisk landbrugsdrift på den anden. Udviklingstendenser i dansk landbrugspolitik Det overordnede udviklingsmønster i dansk landbrugs produktionsfilosofi er skitseret i figur 1. Figuren illustrerer, hvorledes man er gået fra en effektivitetstankegang, hvor maksimering af produktionen var i fokus, over i en økonomisk optimeringsperiode med produktivitet som nøgleordet, og nu befinder sig i en periode, hvor man forsøger, at afbalancere produktionen under hensyntagen til forhold som produktion, miljø og etik med henblik på at etablere et bæredygtigt landbrug. Figur 1 Skematisk illustration af udviklingen i landbrugsaktiviteter og værdier i det 20. århundrede. Sørensen & Kristensen, 1991 Mønsteret, der kan genfindes i baggrundsmaterialet for den danske landbrugspolitik og landbrugsforskning, afspejler til dels samfundets prioritering, og er således en indikator for samfundets ønsker med hensyn til, hvad der skal forskes i. De overordnede linier, der har ligget og stadig ligger til grund for den danske landbrugspolitik og forskning, kan i rimelig grad afdækkes ved at se på temaerne for officielle betænkninger og redegørelser. Dette er i det følgende gjort med henblik på at vise udviklingstendenser i samfundets indstilling til landbrugsproduktionen (og forskningen), således at økologisk jordbrug kan placeres i det samlede billede. Går man tilbage til 1977 var hovedkonklusionen i betænkningen En fremtidig landbrugspolitik, at der var en samfundsmæssig interesse i at stimulere aktiviteten i jordbrugsektoren og specielt i den animalske sektor. Baggrunden for konklusionen var en forventet positiv effekt på forhold som beskæfti- 20 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

21 gelse og betalingsbalance samt dansk økonomi generelt. Betænkningen beskæftigede sig ikke med landbrugets rolle som natur- og miljøforvalter, men repræsenterer en slags holdningsændring i dansk landbrugspolitik, idet betænkningen kan siges at være den sidste officielle redegørelse vedrørende den overordnede landbrugspolitik, der udelukkende ser landbruget i et økonomisk perspektiv. Efter betænkningen skete en udvidelse af den animalske produktion hovedsageligt inden for svinesektoren. Landbrugserhvervets økonomi udvikledes derimod ikke tilfredsstillende, hvilket blandt andet var udgangspunktet for en efterfølgende betænkning En fremtidig landbrugspolitik nogle mere langsigtede perspektiver fra Også denne betænkning fokuserer på landbrugets økonomi, men nævner dog at natur- og miljøspørgsmål må indgå i overvejelserne omkring arealanvendelsen. Økologisk jordbrug nævnes som et alternativt produktionssystem. Landbrugets andel i miljøproblemerne kom for alvor i fokus i forbindelse med NPO-redegørelsen fra 1984, hvor landbruget blev tillagt hovedansvaret for kvælstofforureningen af vandmiljøet. Herefter udgør miljøspørgsmålene et centralt punkt i debatten om erhvervets udvikling, og i 1986 udarbejdede Landbokommissionen en særlig delbetænkning om Landbrug og miljø. Redegørelsen koncentrerede sig om problemerne omkring arealanvendelse (for eksempel gødning og pesticider), men ikke med mere etiske spørgsmål som kvalitet og husdyrvelfærd. Økologisk jordbrug er beskrevet og vurderet som en nicheproduktion. Senere i 1986 udarbejdes en Redegørelse om økologisk jordbrug, hvor grundlaget for den økologiske produktion og udviklingsmulighederne beskrives. I redegørelsen skønnes det, at økologisk dyrkning vil ske på ha i 1990/91, hvis der indføres en omlægningsstøtte. Et bud, der ligger tæt på den udvikling som rent faktisk fandt sted. Redegørelsen var i øvrigt en forundersøgelse for Lov om økologisk jordbrugsproduktion, der blev vedtaget i Omkring årsskiftet 1986/87 fremlægges såvel Vandmiljøplanen som Pesticidhandlingsplanen, og kravene til landbrugets håndtering af gødning og pesticider bliver strammet op samtidig med, at der bliver opstillet målsætninger med hensyn til landbrugets forbrug og udledning af hjælpestofferne. Med afslutningen af et toårigt udvalgsarbejde i 1988, som resulterer i betænkningen Intensive produktionsformer inden U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 21

22 for landbruget, kommer også spørgsmålet omkring etik i landbrugsproduktionen ind i den officielle debat. I betænkningen konkluderes det, at husdyrenes velfærd (blandt andet fysiologiske og adfærdsmæssige behov samt sundhedsmæssige forhold) i højere grad end tidligere bør tilgodeses. I slutningen af 1980 erne fremhæver man således landbrugets store betydning som naturforvalter, og diskussionen handler mere og mere om, hvordan landbruget kan agere hensigtsmæssigt i det komplekse samspil mellem natur og produktion. Blandt andet gennem de nævnte handlingsplaner tilkendegiver samfundet, at det ønsker at opprioritere miljøet i forhold til landbrugets produktion. Den endelige blåstempling af miljøproblemernes eksistens og af at handling er nødvendig, kan siges at ske med Brundtland-rapporten i 1987, der placerer begrebet bæredygtig udvikling centralt i debatten. Brundtland-rapporten følges i forhold til dansk landbrug op af en teknisk redegørelse fra Landbrugsministeriet om Bæredygtigt landbrug, som regeringen tager udgangspunkt i ved udformningen af sin Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget. Hverken redegørelse eller handlingsplan peger på radikale ændringer i de nuværende produktionsmetoder, men vil bringe landbruget på bæredygtig kurs ved hjælp af forbedrede produktionsmetoder sammen med strukturtilpasninger. Denne gennemgang af det officielle grundlag for den landbrugspolitiske udvikling i 80 erne tegner således et billede af et samfund, der forsøger at skabe en landbrugsproduktion under hensyntagen til såvel miljø, etik som produktion. Internationale udviklingstendenser I international sammenhæng var Brundtland-rapporten en milepæl. Rapporten, der blev udarbejdet i FN s regi, fastslår, at miljøproblemerne er en verdenspolitisk udfordring, som skal løses inden for rammerne af det nye begreb om en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling. I juni 1992 fulgte FN op med en regeringskonference i Rio, der blandt andet søgte at føre nogle af de miljømæssige krav ud i livet. Sammen med Brundtland-rapporten markerede Rio-konferencen en kulmination på 1980 ernes voksende internationale accept af, at miljøproblemerne må løses på højt politisk plan. Forløbet af Riokonferencen viste dog også, at der fortsat er vanskeligheder med hensyn til at afveje miljøhensyn med ønsker om økonomisk vækst. Også i de vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD, 22 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

23 tiltrækker miljøspørgsmålene sig efterhånden betydelig opmærksomhed, hvilket afspejledes i OECD publikationerne op gennem 1980 erne. I begyndelsen af 1980 erne var det især spørgsmålet om energi- og ressourceforbrug, der havde interesse. Senere har man analyseret sammenhængen mellem miljøog landbrugspolitik i et bredere perspektiv. Særlig bemærkelsesværdig i denne sammenhæng er en rapport fra 1989, hvor der foretages en teoretisk diskussion af mulighederne for at samordne landbrugs- og miljøpolitik. I EF var der på linie med den skitserede danske udvikling en udvikling, hvor landbrugets miljøproblemer i stadig stigende grad kom på dagsordenen. I forbindelse med diskussionen om en tilpasning af EF s landbrugspolitik udsendte EF-Kommissionen i 1985 eksempelvis rapporten Perspektiver for den fælles landbrugspolitik (også kaldet Kommissionens grønbog ), hvori landbrugets og landbrugspolitikkens betydning for det omgivende miljø påpeges. I maj 1992 blev der endvidere indgået politiske forlig om EF s fremtidige landbrugspolitik, hvor der i større udstrækning blev åbnet mulighed for at tilgodese miljøhensyn, blandt andet i form af støtte som kompensation for en positiv miljøpåvirkning. Udenlandske markeder for økologiske produkter Den stigende officielle interesse for miljøspørgsmål igennem 1980 erne blev ledsaget af en stærk vækst i udbredelsen af økologisk jordbrug og i forbruget af økologiske fødevarer over hele verden. Væksten var dog forholdsvis lille målt i absolutte tal. I Europa blev det samlede økologisk omlagte areal i 1990 skønnet til ca ha. Dette var udtryk for en fordobling i løbet af 3 år, men omfattede langt under 1 pct. af det samlede landbrugsareal. Adskillige forbrugerundersøgelser fra dette tidspunkt viste endvidere, at mange forbrugere generelt havde en meget positiv holdning til økologiske produkter ud fra hensyn til både miljø og egen sundhed, herunder en kritik af anvendelsen af pesticider i landbruget. Afsætningen voksede da også stærkt i flere europæiske lande i løbet af 1980 erne. Der var dog ingen eksempler på, at forbruget af økologiske landbrugsprodukter i et enkelt land oversteg 1-2 pct. af det samlede fødevareforbrug. Uden for Europa, især i Australien, Japan og USA, var der også tendenser til stærkt øget produktion og efterspørgsel efter økologiske landbrugsprodukter, om end det er sket inden for meget små absolutte tal. Også her begrundes årsagerne til den stigende efterspørgsel med en stigende interesse hos forbruger- U D V I K L I N G A F Ø K O L O G I S K J O R D B R U G 23

24 ne for sunde fødevarer, der er fri for pesticider, og for miljøspørgsmål i almindelighed. Det danske marked for økologiske produkter Det danske marked for økologiske produkter udviser i perioden samme udviklingstræk som de internationale. Afsætningen var stigende igennem 1980 erne, men løb i begyndelsen af 90 erne ind i problemer, der blandt andet skyldtes vanskeligheder med at tilpasse priser, kvalitet og leverancer til afsætningskanalerne i den almindelige dagligvarehandel. Der var dog væsentlige gennembrud for økologiske produkter i dagligvarebutikker specielt butikker tilknyttet FDB-koncernen. Flere forbrugerundersøgelser dokumenterer i begyndelsen af 90 erne danske forbrugeres interesse for økologiske landbrugsprodukter. Bl.a. undersøges det, hvorledes befolkningens viden og holdning til miljø, ernæring og fødevarer påvirker deres køb af økologiske fødevarer. Her viser det sig, at over 70 pct. af forbrugerne ved, at økologiske fødevarer fremstilles uden brug af kunstgødning og pesticider, og at andre 70 pct. har prøvet at købe økologiske fødevarer, men også at næsten ingen gør det systematisk. Endvidere viser undersøgelserne, at viljen til at købe økologiske fødevarer øges med stigende grad af bekymring for miljøet samt stigende tro på, at økologiske produkter er mere naturlige (et kvalitetsaspekt) end almindelige fødevarer. Samtidig fremgår det, at købet af økologiske fødevarer hæmmes af indgroede indkøbsvaner, problemer med at finde produkterne i butikkerne samt for høje priser. 1.2 Etablering af forskning i økologisk jordbrug I 70 erne og 80 erne blev der udarbejdet en række nationale og internationale redegørelser, undersøgelser og kommentarer, som søgte at definere forskningsbehovene inden for økologisk jordbrug. Allerede i begyndelsen af 1970 erne blev behovet for iværksættelse af undersøgelser vedrørende økologisk producerede jordbrugsprodukter drøftet i Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd. Et udredningsprojekt blev sat i gang, men da projektet ikke fremkom med rimeligt anvendelige resultater døde diskussionen. Først omkring 1980 genoptages diskussionen om forskningsbehov i økologisk jordbrug for alvor, delvis på baggrund 24 F O R S K N I N G I Ø K O L O G I S K J O R D B R U G

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Principper for økologisk jordbrug

Principper for økologisk jordbrug Principper for økologisk jordbrug Notat udarbejdet til FØJO s brugerudvalg November 2000 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Formålet med Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) er at koordinere

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Humus, Jordfrugtbarhed og Økologi

Humus, Jordfrugtbarhed og Økologi Humus, Jordfrugtbarhed og Økologi Specialerapport af Mette Godsk Bilker Gr. 3309 Vejledere: Claus Heinberg og Jan Andersen Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter Maj 2004

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere