Indhold: Bliver ældre yngre? (M. Schroll)...2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Bliver ældre yngre? (M. Schroll)...2"

Transkript

1 Samlede oplæg til høringen Det aldrende samfund: Sundhed, omsorg og forebyggelse. Kan indsatsen forbedres? Den 19. april 2002, klokken Fællessalen, Christiansborg (Oplæggene indgår også i den høringsmappe, der udleveres på selve høringen og i rapporten, som udkommer cirka 5 uger efter høringen) Indhold: Bliver ældre yngre? (M. Schroll)...2 Mulighederne for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i alderdommen (B. Holstein)...8 Hvilken rolle spiller ældres sociale netværk og familien? (M. Platz)...11 Boligen i ældrelivet - passer rammerne? (B. Lindstrøm)...14 Kan ældre træne sig yngre? (L. Puggaard)...18 Hvorfor engagerer ældre sig i frivilligt arbejde? (U. Habermann)...23 Hvad betyder udviklingen i antallet af ældre for sundhedsvæsen og plejesektor fremover? (J. Søgaard)...28 Vi bliver ældre og dyrere (S. Lundtorp)...31 Tendenser i organiseringen af social- og sundhedssektoren (A. Reff-Pedersen)33 Kan forebyggelse betale sig i kommunerne? (L. Wagner)...38 Hvad betyder organisationsudvikling for den enkelte medarbejder - og for kvaliteten af plejen? (D. Duncan)...42 Hvordan får vi skabt en moderne ældrepolitik? (J. Hjort-Hansen)...49

2 Bliver ældre yngre? Marianne Schroll Hvad er det for helbredsmæssige forhold, der karakteriserer de ældre? Når det drejer sig om at få en vellykket alderdom er den kronologiske alder ret underordnet, men helbredet afgørende. Helbredet med alderen er bestemt af måden den enkelte har levet sit liv på. Funktionsevnen er et simpelt mål for den samlede helbredspåvirkning af livsvilkår og undladelses-synder med tilhørende skavanker og sygdomsfølger. Gruppen af ældre har et lavere funktionsniveau end gruppen af yngre, men de har samme mulighed for funktionsforbedring (procentvis) ved øvelse/træning. Der tages udgangspunkt i vedlagte Figur 1, som illustrerer sammenhængen mellem alder, sygdom og funktion igennem livsløbet. Begrebet helbred bliver konkret og målbart, når det sættes lig FUNKTION. Man har et godt helbred, når man fungerer godt i dagligdagen og når man kan klare sig under spidsbelastninger. Den samlede funktionsevne opdeles naturligt i:! en fysisk funktion rejse sig, stå, gå, række efter, se, høre; og! en psykisk funktion, som igen underopdeles i o den intellektuelle orientere sig, huske, beslutte, og o den emotionelle holde humøret oppe og undgå angst. Funktionsevnen ændrer sig over LIVSLØBET som led i ALDRING og SYGDOM i celler og organer under påvirkning af slid (belastninger fra miljøet) og rust (manglende brug). ALDRING: I ungdommen er reservekapaciteten inden for de enkelte funktionsområder betydelig. Den uundgåelige aldring er styret af DNA-molekylernes arvemasse. Gradvist mindskes cellernes evne til produktion af vigtige proteinstoffer og dermed enzymer og hormoner. Funktionsevnen i de enkelte organer reduceres med ca 1% om året fra vækstens ophør, men individuelt meget forskelligt afhængigt af arvemæssige forudsætninger og livsbetingelser og livsstil. (Esther Møller: Man fødes som kopier og dør som originaler ). Med alderen tærer man altså på reserverne, men de enkelte organers funktioner kan udmærket leve op til dagligdagens krav. Men samtidig mindskes den samlede organismes evne til at styre komplicerede processer i hjerte-karsystem og nerve-hormonsystem. Vi opfatter senere, når noget er galt med livsvigtige processer i organismen, reparationerne sætter langsommere og mere upræcist ind. Gamle mennesker er derfor dårligere til at tilpasse sig hedebølge eller kulde og genopretter ikke fuldstændigt vægttab eller udtørring. Det betyder, at man trods høj alder kan klare dagligdagen ubesværet, men må hjælpes gennem mere belastende situationer som operation, flytning og tab af nærtstående. DEN UUNDGÅELIGE ALDRING BETYDER MEGET LIDT FOR HELBREDET (FUNKTIONSEVNEN) INDTIL omkring 90-ÅRS ALDER. Det tidspunkt, hvor kravene overstiger funktionsevnen (kræfterne), kan udsættes, når livsbetingelserne er gunstige og den enkeltes livsstil begunstigende: Livslang fysisk aktivitet, undgåelse af overvægt og højt blodtryk, kost med lavt indhold af animalsk fedt, ikke-rygning, moderat alkoholforbrug, god uddannelse, godt socialt netværk og passende omfang af social aktivitet. LIVSLANGT SLID OG RUST NEDSÆTTER FUNKTIONSEVNEN MÆRKBART SYGDOM: Hos de fleste danskere indtræder de sygdomme, vi svækkes og dør af gradvist. Livslang påvirkning af netop slid og rust fører til tidligere indsættende sygdomsprocesser (kronisk degenerative sygdomme som åreforkalkning, knogleskørhed, Alzheimers demens) men symptomerne kommer ofte pludseligt og voldsommere, når komplikationer indtræder 2

3 (slagtilfælde, hoftebrud, delir ) Disse manifestationer kan i nogen grad behandles og funktionstilstanden føres tilbage til det for alderen almindelige, men det bliver sværere jo flere sygdomme og jo flere tilfælde, der har været tale om. DET ER SYGDOM DER FOR ALVOR ÆNDRER FUNKTIONSEVNEN. De råd og den hjælp der skal sættes ind, er stort set den samme til unge og ældre, men meget forskellig afhængigt af om den rettes mod raske, syge uden funktionstab eller mennesker, der som led i alder og sygdom har lidt funktionstab. Man har derfor indført betegnelsen vellykket aldring, som udtryk for funktionsevnen hos de ældre mennesker (ca 1/3), for hvem det er lykkedes at vedligeholde eller måske forbedre færdighederne med årene. Samtidig anvendes så betegnelsen sædvanlig aldring som udtryk for det gennemsnitlige funktionsniveau. Bag gennemsnitstallene skjuler sig selvsagt også individer med visse skavanker, som påvirker funktionsniveauet. Personer der er blevet gamle før tiden karakteriseres ved fremskyndet aldring. Årsagen må søges i manglende vedligeholdelse og følger af almindeligt forekommende sygdomme. De fører til problemer som må løses i social- og sundhedsvæsenet (ca 20%). ÆLDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET Helbredet ændrer sig altså individuelt forskelligt over livsløbet, men visse gennemsnitlige funktionsændringer kan konstateres: Syn og hørelse, muskelstyrke og reaktionshastighed ændres betydeligt. Ændringerne skyldes såvel uundgåelige aldersforandringer som manglende aktivitet og sygdom. Det er dog kun i ganske enkelte erhverv at ændringerne fx ved 60 års alder har nogen betydning ( piloter). Ændringen i arbejdskapacitet og muskelstyrke betyder meget for ufaglærte arbejdere, men problemet er afhjulpet ved efterlønsreformen. Intellektuelle og personlighedsmæssige ændringer optræder senere - og kan være af både positiv og negativ karakter pga hjernens udstrakte evne til at kompensere. For de fleste job er der således ingen medicinske argumenter for generelt at betragte ældre som svage. DET ER REN OG SKÆR ALDERISME, AT DISKRIMINERE 45+ ÅRIGE I ANSÆTTELSES- SITUATIONER, ELLER FYRE UFORHOLDSMÆSSIGT MANGE AF DE ÆLDRE, NÅR PRIVATE OG OFFENTLIGE(!) VIRKSOMHEDER SKÆRER NED. INDSATS Inden for alle tre grupper (vellykket, sædvanligt og fremskyndet aldrende) er det muligt at undgå forværring i tilstanden ved sideløbende sundhedsfremme (af raske funktioner), grundig sygdomsudredning og behandling/behandlingsjustering af alle skavanker og funktionsvedligeholdelse/forbedring gennem træning. Hvis funktionsevnen efter sygdom ikke kan genoprettes helt, bliver tilpasning af sociale hjælpeforanstaltninger nødvendig Indsatsen kræver, at hver enkelt menneske der har problemer med at få funktionsevne og sociale rammer til at nå sammen, bliver hørt. Derved bliver løsningen på problemer vedrørende nyopståede plejebehov unikke skræddersyet efter den enkeltes egen måde at fremlægge problemerne på. Særlige problemer er der, når mestring af sygdom næsten destrueres af demens. Figur 2: Den umulige trekant: Trekanten forbinder tre faktorer, der er afgørende for aldringen: Helbred/funktionsevne, psykiske ressourcer og sociale rammer. Faktorerne er indbyrdes meget afhængige af hinanden. Det forvredne perspektiv antyder, at hvis man hæfter sig ved fx præcis udmåling af sociale hjælpeforanstaltninger i forhold til et givet behov, kan løsningen muligvis ikke accepteres af den det drejer sig om. 3

4 Bliver ældre yngre? Et fødselskuld ( en kohorte ) har fælles erfaringer i bagagen, der bæres gennem livet. Forskellig miljøpåvirkning af forskellige fødselskuld kan influere forskelligt på alderssvækkelsen. Personer født i 1897, 1914 og i 1936 fx vil have oplevet verdenskrigene, den økonomiske depression i trediverne og tressernes materialisme på forskellige alderstrin som barn, voksen og pensionist. De spor, kriser og velfærd sætter hos mennesker, vil derfor blive forskellige i de tre fødselskuld. Levevaner, blodprøveresultater og sygelighed vil på grund af tidsalder-påvirkningen blive forskellig blandt 70-årige undersøgt i 1967, 1984 og Det er vist i forbindelse med Befolkningsundersøgelserne i Glostrup. Vi ved derfor, at de yngre kohorters kvinder har lavere risikofaktorniveau hvad angår hjertekar-sygdomme og faktisk undgår de 1/3 af forrige fødselskulds blodpropper. De har en bedre skoleuddannelse og dermed erhvervsuddannelse af betydning for deres IQ. De ryger imidlertid mere og har større risiko for knogleskørhed og ryge-relaterede sygdomme. ÆLDRE BLIVER YNGRE De fleste pensionister møder altså alderdommen bedre rustede til at modstå dens belastninger og denne tendens vil sikkert fortsætte ( 50- årige kvinder nu er også raskere end 50-årige tidligere). DERFOR VIL VI KOMME TIL AT LEVE LÆNGERE Man kan opfatte dette som et tidevand, der løfter alle skibe i søen men også vragene på bunden. Med ny teknologi holder vi også dårlige liv i live. I 1/3 samfundet er der fortsat mange uuddannede, arbejdsløse, uden partner, der livet igennem lever en belastende tilværelse og bliver gamle som fremskyndet aldrende. Denne gruppe af svækkede ældre sammen med de meget gamle meget svage ældre, vi kan forvente, når gennemsnitsalderen stiger, vil føre til EN POLARISERING af ældrebilledet: Mange yngre, raskere end nu, og enkelte stærkt svækkede. NY STRATEGI? Har samfundet råd til den ældrepleje som de ældre vil have? Flere gamle mennesker betyder øgede plejebyrder. Historisk har vi reageret på stigende plejebehov i befolkningen således: Da ældrebefolkningen fordobledes efter 2. verdenskrig, byggede alle kommuner alderdomshjem - ressourcetilførsel uden styring. Fra ca erne: uændret ressourcetilførsel trods stigende ældrebefolkning, men styring i form af nøje tildeling af hjælp ud fra behovsvurdering Når babyboomet fra 2. verdenskrig bliver gamle i dette århundrede er den eneste udvej at stille spørgsmål til om plejebehovet nødvendigvis skal øges som en direkte funktion af øgningen af antallet af ældre. Hvert eneste ældre menneskes funktionsevne kan forbedres og plejebehovet derved mindskes ved individuelt målrettet sundhedsfremme, behandling og træning. Når gamle mennesker funktionsmæssigt taber højde, kan vi i social- og sundhedsvæsenet ikke længere tillade os, at tilskrive det alderen. VI HAR PLIGT TIL AT UNDRE OS. Vi kan ikke klare os med symptombehandling eller lappeløsninger, hvor vi blot i bedste mening ruller hjælpemidler ind i takt med at plejebehovet stiger. Forværring kan forebygges på ethvert trin. Der er evidens for, at geriatrisk rehabilitering nedsætter plejebehovet. DERFOR MÅ ALLE GAMLE, SOM PGA FUNKTIONSTAB KOMMER TIL DET OFFENTLIGE SOCIAL- OG SUNDHEDSVÆSENS KENDSKAB, HAVE TILBUD OM SIDELØBENDE UDREDNING AF ALLE DE PROBLEMER, DER KAN HAVE FØRT TIL FUNKTIONSTABET, BEHANDLING AF DE BEHANDLELIGE PROBLEMER, INCL. TILBUD OM NØDVENDIG HØJTEKNOLOGI, TRÆNING AF DE TRÆNERBARE, OG INDIVIDUALISERET HJÆLP 4

5 TIL RESTEN. Dette er en specialiseret tværfaglig og tværsektoriel opgave, som kræver ressourcer, men det er cost-effektivt. Marianne Schroll, , 4 børn, 6 børnebørn. Læge 1968, Specialist i intern medicin og geriatri, Klinikchef H:S Bispebjerg Hospital Geriatrisk Klinik, Medicinsk Center. Dr med 1982 på en afhandling om 1914-fødselskuldet i Glostrup, nu fulgt fra 50 til 85 års alder. Professor ved Københavns Universitet 1991 Epidemiologisk og klinisk forskning vedrørende aldring og ældres sygdomme med hovedvægt på forebyggelse og behandling af funktionsbegrænsninger (immobilitet, instabilitet, kognitive og emotionelle forandringer) og betydningen af kost og motion/træning herfor. Formand for Det Tværministerielle Udvalg for anvendt ældreforskning (TVÆRS)* medlem af the Expert Advisory Group for the key action, Ageing,i Qualitiy of Life delen af, EU kommissionens 5te biomedicinske rammeprogram. Et slag for alderen - med forskning og handling Forskningsministeriets rapport 1996 og Viden om aldring veje til handling en antologi, der gør status over ældreforskningens resultater i form af modeller der kan pege mod praktisk anvendelse, redigeret af Henning Kirk og Marianne Schroll, Munksgaard

6 Figur 1: Biologi Aldring Livsbetingelser Livsstil Begivenhed Patologi Sygdom Funktion Færdigheder Livskvalitet 6

7 Figur 2: Psykiske ressourcer Sociale rammer Helbred/funktion 7

8 Oplæg til høringen Det aldrende samfund: Sundhed, omsorg og forebyggelse fredag den 19. april Bjørn Holstein, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Mulighederne for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i alderdommen Baggrund De fleste gamle mennesker lever i private boliger og klarer sig selv uden hjemmehjælp. Dette grundlæggende faktum overses ofte i debatten om gamle mennesker med dens ofte ensidige interesse for det syge og plejekrævende mindretal. Alt tyder på, at det vil være sådan også i de kommende årtier, selv om der i disse år sker forskydninger i ældrebefolkningen med en særlig vækst i antallet af helt gamle. Men gamle mennesker har en mindre reservekapacitet end unge. Det betyder, at de ikke så godt som yngre mennesker tåler at være syge. Derfor er sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme særdeles vigtigt i alderdommen. I forebyggelseskredse hører man ofte udsagnet at man skal starte tidligt med forebyggelse for at det betaler sig, men det er ikke rigtigt: Der er mange former for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, som er relevante i alderdommen, og som har meget betydelig effekt mht at give gamle mennesker flere aktive og raske leveår og færre leveår præget af svækkelse. Ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er forebyggende indsats i alderdommen særdeles hensigtsmæssig, fordi der ofte er tale om en stor gevinst i friske leveår for en forholdsvis beskeden indsats. I 2000 samlede Dansk Gerontologisk Selskab en gruppe på 32 eksperter, som hver på deres fagområde kunne pege på forebyggende indsats med særlig betydning for gamle mennesker. Denne vidensopsamling er udgivet i bogen Forebyggelse i alderdommen (forlaget Dafolo 2000). Mange af eksemplerne i dette notat er hentet fra denne bog. Forebyggelse og sundhedsfremme er brede samlebetegnelse for mange forskellige aktiviteter. Man plejer at opdele aktiviteterne på tre måder. Den ene er primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Den anden er højrisiko-, masse- og miljøstrategi. Den tredje er forebyggelse og sundhedsfremme. Primær, sekundær og tertiær forebyggelse Den første inddeling er primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Primær forebyggelse betyder at forebygge sygdomme og skader før de opstår. Gode eksempler er vaccination mod influenza, forebyggende tandpleje, forebyggende hjemmebesøg, sund kost samt motion. Sådanne indsatser har meget stor effekt, også i alderdommen. Et eksempel er, at forebyggende hjemmebesøg til raske gamle kan reducere dødelighed og forbruget af sygehus- og institutionspladser med mindst 25%. Sekundær forebyggelse er tidlig opsporing af sygdomme med efterfølgende handling. Gode eksempler er helbredsundersøgelser for at afsløre forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol, omlægning af kosten ved sygdom, samt en grundig helbredsvurdring ved 8

9 fornyelse af kørekort. De fleste gamle trafikanter er sikre med lav risiko for at komme til skade eller forvolde skade på andre. Et mindretal har meget høj risiko for at komme til skade og forvolde skade på andre, og en effektiv screening her kan formentlig reducere antallet af trafikdræbte og tilskadekomne med flere tusinde årligt. Tertiær forebyggelse er indgreb i sygdomsprocesser for at forhindre forværring og tilbagefald. Der er to grunde til, at denne form for forebyggelse har en særlig betydning i alderdommen: Den ene er, at de fleste gamle mennesker har kroniske sygdomme. Den anden er, at sygdom kan få unødigt alvorlige konsekvenser for gamle menneske såsom tab af førlighed og aktive leveår, hvis man ikke holder sygdom i ave. Gode eksempler er optimal behandling af kredsløbslidelser, optimal behandling af depression, genoptræning efter sygdom, mental stimulering af demente, og hurtig indsats ved behandling af sår. Et godt eksempel er, at en optimal tertiær forebyggelse af fodsår hos gamle med sukkersyge har medført en 80% reduktion i antallet af amputationer. Det siger sig selv, at forebyggelse af amputationer har en kolossal stor betydning for livskvalitet og plejebehov i denne store patientgruppe. Det er ikke altid let at skelne mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse, og undertiden kan en og samme aktivitet være både det ene og det andet: Tertiær forebyggelse af fodsår kan fx ses som en primær forebyggelse af funktionsevnetab. Forebyggelsesstrategier Der er tre strategier til forebyggelse. Højrisikostrategien baseres i almindelighed på screening, dvs man skal have kontakt med en stor befolkning, undersøge dem for risikofaktorer (fx forhøjet blodtryk, celleforandringer i livmoderhalsen) eller tidlige tegn på sygdom. På dette grundlag udvælges de personer, der har størst risiko for sygdom eller svækkelse til en målrettet intervention. Screening af gamle mennesker for svimmelhed og svækkelse for at udvælge dem, der har særligt stor risiko for at falde, er et godt eksempel. Screening for depression og demens er andre eksempler. Den væsentlige fordel ved højrisikostrategien er, at man retter sin indsats mod de personer, der har mest brug for den, og det giver høj motivation hos både behandlere og patienter. Til gengæld er der den væsentlige ulemper, at man aldrig afbryder forsyningen af nye cases: også næste år vil der være nye personer med høj risiko. Massestrategien er rettet mod alle uanset om de har forhøjet risiko eller ej. Almen sundhedsoplysning er det typiske eksempel. Hvis man ved kampagner kan øge motionsniveauet i hele ældrebefolkningen, både raske og syge, får man meget store effekter, fx mindre svækkelse, større vitalitet, større velbefindende, mindre hjertekarsygdom, mindre sukkersyge, og mindre afkalkning af skelettet. Optimal motion forsinker det fremadskridende knoglemineraltab i alderdommen i op til 20 år og udsætter kroniske sygdomme og dødsfald med op til 5 år. Den væsentlige fordel ved massestrategien er, at den - hvis den virker - har mulighed for på længere sigt at afbryde tilgangen af syge, den tager fat om ondets rod. En ulempe kan være, at en del af indsatsen er spildt, da den rettes mod befolkningsgrupper som ikke mener, det vedkommer dem. Miljøstrategien retter sig mod vores omgivelser. Tanken er, at man ved at ændre omgivelserne kan forebygge sygdomme og fremme sundheden. Der er tre vigtige indsatsområder. Det første er fysiske ændringer, fx at rette vejsving ud, salte i glat føre, fjernelse af løse tæpper, bedre belysning på steder med stor risiko for at falde, og salg af farlig medicin i mindre styrke og mindre pakninger. Det andet er lovmæssige ændringer, fx bygningsreglementer og 9

10 boliglovgivning som sikrer sunde og sikre boliger, lov om forebyggende hjemmebesøg, og lovgivning om serviceydelser til svækkede gamle mennesker. Det tredje er uddannelse af fagpersoner og andre ændringer i social- og sundhedsvæsenet, fordi social- og sundhedsvæsenet er en vigtig del af gamle menneskers miljø. Der er meget store gevinster forbundet med at uddanne personalegrupper om faldforebyggelse, rehabilitering efter apopleksi og optimal behandling af sygdomme der er særligt udbredte blandt gamle menneske, fx hjertekarsygdomme, depression, sår og tandkødssygdomme. Der er flere eksempler på, at oprustning af personalegruppers viden og indsats for syge gamle udsætter tab af førlighed hos de gamle patienter i mange år. Hvis gamle, der bliver syge, udsættes for en grundig vurdering af fagpersoner med særlig indsigt i gamles sygdomme (Comprehensive Geriatric Assessment) sker der en 10-20% reduktion af dødeligheden, en tilsvarende reduktion i brugen af dyre sygehus- og plejehjemspladser, og en deraf følgende vækst i livskvalitet og gode leveår. Effektiv hjemmepleje kan skabe afgørende forbedringer i syge gamle menneskers livskvalitet og førlighed. Sundhedsfremme Begrebet sundhedsfremme defineres i World Health Organizations Ottawa-charter som den proces, der gør mennesker i stand til at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. WHO nævner følgende grundlæggende forudsætninger for sundhed: Fred, bolig, uddannelse, mad, indkomst, et stabilt økosystem, muligheden for at opretholde tilfredsstillende levefod, samt social retfærdighed. Det betyder, at man må inddrage politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, miljømæssige, adfærdsmæssige og biologiske faktorer som kan fremme sundheden. Sundhedsfremme sigter imod at give alle lige muligheder for at opnå sundhed, og det kræver en koordineret indsats fra mange parter. Det handler blandt andet om at skabe støttende miljøer, at styrke indsatsen i lokalsamfundet, at udvikle personlige færdigheder og at nyorientere sundhedsvæsenet. Det kræver simpelt hen en omfattende folkelig og offentlig forpligtelse over for sundhedsfremme. Der er gode eksempler på, at styrkelse af sociale netværk er alment sundhedsfremmende og livsforlængende blandt gamle mennesker. En hensigtsmæssig mestring af livets belastninger har afgørende betydning for gamle mennesker og kan formentlig læres eller stimuleres. Andre eksempler er tilstrækkelig forsyning med hensigtsmæssige boliger, indretning af kollektive boligformer for de, der ønsker det, kulturel aktivitet og mental stimulering, en almen styrkelse af gamle menneskers retstilstand, og støtte til pårørende til demente for at give både de pårørende og gamle demente bedre livskvalitet. 10

11 Hvilken rolle spiller ældres sociale netværk og familien? Paper til høringen Det aldrende samfund: Sundhed, omsorg og forebyggelse. Kan indsatsen forbedres?. Fredag den 19. april Christiansborg Af: Merete Platz, Socialforskningsinstituttet Mit indlæg handler kun om det store flertal af ældre, som ikke bor på plejehjem eller anden form for døgnbemandet plejebolig. Med denne begrænsning kan det spørgsmål, jeg er blevet stillet, faktisk besvares hurtigt og kort. Ældre, der er aktiv udadvendte og integreret i tætte sociale relationer, klarer sig både psykisk og fysisk bedre i dagligdagen. Desuden reducerer gode sociale relationer dødeligheden og øger chancen for at blive rask efter en sygdom. Familien lever stadig I begyndelsen af 1960 erne udgav Kirsten Auken m.fl. en undersøgelse af unge familier, som de kaldte Familien lever. Nu 40 år efter, hvor det er de gamle, der er på programmet, kunne jeg med en lettere omskrivning kalde mit indlæg Familien lever stadig. Det er lidt i modstrid med det billede, vi ofte får fremstillet af den moderne familie: Familien er gået i opløsning, ingen føler sig ansvarlige for hinanden mere i modsætning til de gode gamle dage, hvor den stod på solidaritet, fællesskab, ægte nærvær, tryghed og indhold. Synspunktet er for så vidt velkendt. Bekymringen for familiens opløsning er en tankefigur, der har forfulgt os siden befolkningen vandrede fra by til land for mere end 100 år siden. Men den nostalgiske forståelse af familiens udvikling er mest af alt udtryk for et stykke social mytologi. Det er naturligvis uomgængeligt rigtigt, at familien har ændret form. Den traditionelle kernefamilie, der var baseret på ægteskabeligt samliv mellem forældrene, og som var mest udbredt i en kort, men glorværdig periode i 1950 erne, er blevet afsvækket. Der er sket en pluralisering af familiemønstret. I dag er folk ikke kun gift, de kan også være sam- eller særboere, de bliver skilt, og de etablerer sig i nye sammenbragte familier, og for hver generation er den enkelte kernefamilie ganske rigtig blevet mindre og mindre. Men at familieformerne ændrer sig, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de pligtige følelser og de følelsesmæssige forpligtelser mellem familiemedlemmer er gået fløjten. Faktisk tyder det på, at der måske ikke er så stor anledning til bekymring, når man ser på, hvad familiemedlemmer gør for hinanden, og hvor tit de er sammen. Så sent som i 1960 erne var det ikke ualmindeligt, at ældre mennesker boede sammen med deres børn. Det er der næsten ingen, som gør mere. Det er ikke udtryk for svækkede familiære relationer. Tværtimod. Man boede sammen af nød bolignød. Der er i dag, som det har været i generationer, 10 pct., som aldrig får egne børn. Men vi, som har børn, der er fløjet fra reden, har dem boende inden for ganske kort afstand og vi ser dem ganske ofte. 80 pct. ser et eller flere af deres børn mindst en gang om ugen. Ud over at være sammen, tale sammen og tie sammen kommunikerer vi også via telefon og , men den moderne teknologi har ikke medført, at vi i dag ser hinanden mindre hyppigt end tidligere. Det ugentlige samvær mellem ældre og deres børn har været uændret de seneste 20 år. Børnene fylder mest i vores sociale liv, men de fleste voksne mennesker har også god kontakt til venner, børnebørn og anden familie. En undersøgelse af personer i alderen fra 52 år til 77 år viser, at det kun er 10 pct., som ikke har været sammen med familie eller venner den forgangne uge. Kontakthyppighed siger ganske vist ikke noget om kontakternes kvalitet, men følgende peger på, at 11

12 kontakterne er præget af både fællesskab og ansvar: 90 pct. af den voksne befolkning har nogle i det private netværk, de kan tale med om personlige problemer. Er der ikke en ægtefælle, er det børnene, der står øverst på listen. Børnene er også en vigtig hjælpekilde for gamle forældre. Hvis der er brug for det, er det dem der foretager henvendelse til offentlige myndigheder og de hjælper med at ordne pengesager (ikke at forveksle med, at de giver økonomisk støtte til forældrene for det gør de ikke). Børnene hjælper også til med at ordne haven, vaske tøjet og foretage dagligvareindkøb. De områder, hvor børnene yder hjælp, er nogle, der kan passes ind i deres eget aktivitets mønster, og som kan ordnes, når man alligevel er på besøg. Når det drejer sig om tunge og tilbagevendende aktiviteter så som rengøring eller hjælp til personlig pleje, er det dog hjemmehjælperen, der er den vigtigste hjælpekilde, når aktiviteterne ikke kan klares af husstanden selv. Og de ældre foretrækker det på den måde. De opfatter hjemmehjælpen, som en ret de har. De behøver ikke at være taknemmelige eller stå i gæld til nogle. Det giver dem et mere ligeværdigt forhold til børnene, hvor man er sammen for at være sammen på næsten lige fod ikke som en belastning. Ensomhedens svøbe? Der tales og skrives meget om ensomhed blandt ældre, og man kan få det indtryk, at ensomhed er de ældres privilegium. Det er ikke tilfældet, og ensomheden rammer heldigvis ikke så mange. Det er kun ca. 5 pct. af de ældre, som ofte er alene selv om de helst ville være sammen med nogle andre mennesker. Og det tal har været uændret i et kvart århundrede. Det er næsten kun ældre uden en ægtefælle, der er uønsket alene, og hyppigheden af kontakt med andre har slet ikke samme afgørende betydning. Ældre med mange kontakter kan nemlig lige så ofte føle sig ensomme som de kontaktsvage, og modsat medfører få eller ingen kontakter med andre mennesker ikke nødvendigvis ensomhed. Ensomhed hører ikke den ny teknologi eller de ny familiemønstre til den har altid eksisteret - og meget litteratur handler om den. Forfatterne der beskrev indvandringen til København og de mange ensomme, som boede på de dengang eksisterende pensionater kendte til den. Der var ingen familie til at samle op. Selv om ensomhed heldigvis ikke plager så mange af de ældre, er ensomhed et stort problem, for dem den rammer. At være for ofte alene reducerer i sig selv livskvaliteten. Og når dertil lægges, at mange af dem tillige har psykiske gener og/eller fysiske problemer, har vi at gøre med en gruppe af ældre som er meget belastet. Og hvad kan der så gøres ved det? Alderdommen er ikke en isoleret epoke men tvært imod et resultat af et langt livsløb. Nogle af de ældre har levet relativt isoleret det meste af deres liv. Nogle har måske ikke oplevet det sådan, fordi de har levet i "lykkelig tosomhed" indtil den dag, den ene part døde. Nogle er i stand til at overleve tabet af ægtefællen og finde en måde at mestre tilværelsen på. Andre har ikke disse evner og muligheder. Et bedre kendskab til de ældres livsløb, deres holdninger og ressourcer kan måske forebygge ensomhed og i værste fald tillige isolation blandt nogle færre af de ældre. For dem, som har passeret 75-års aldersgrænsen er det oplagt at bruge de årlige forebyggende besøg. Men denne foranstaltning kan ikke fange de problemer, som "yngre" ældre har og måske heller ikke de problemer, der akut opstår i intervallet mellem besøgene. Inddragelse af hjemmehjælperne, og opsøgende arbejde ved krisesituationer, især ved dødsfald, kan være et middel til at finde "risikogrupperne": De, der har brug for støtte og vejledning ved ægtefælles død. De, der skal hjælpes til at flytte til en anden bolig, hvor der er ligesindede at omgås med i dagligdagen og endelig dem, som har behov for bogstaveligt at blive trukket ud af deres sociale isolation og med i sociale sammenhænge. En flytning til en ældrebolig kan være en løsning for ældre, som har svært ved at klare sig selv i deres gamle bolig. At blive fri for en besværlig have eller besværlige trapper letter den daglige tilværelse og en velindrettet, overkommelig bolig kan gøre nogle ældre lidt mere selvhjulpne. Disse fysiske rammer vil som regel være opfyldt i de boliger kommunerne anviser. Men ældreboligerne skal også være rammen om beboernes sociale liv, og det stiller nogle yderligere krav. Der skal være nogle andre ældre at mødes med. Hvis ældre skal flytte, foretrækker de fleste at bo et sted, hvor der bor andre ældre. Tanken om, at ældre skal integreres, og at generationerne skal bo dør om dør, er smuk, men det er altså ikke hvad de gamle 12

13 ønsker. Der skal også være andre ældre, som man er på bølgelængde med og har fælles interesser med, således at man har noget at mødes om. Der må derfor ikke være for få ældre i bebyggelsen, og der må ikke være for mange, som er så svage, at de ikke kan deltage i og bidrage til det sociale liv. Opfyldelsen af disse betingelser er ligegyldige, hvis der ikke samtidig er fælles opholdsarealer, de ældre kan mødes i. Det behøver ikke være separate fint indrettede opholdsrum. Det vigtigste er, at lokalerne er åbne og let tilgængelige, således at man lige kan droppe ind, når man kommer forbi, uden at have lavet aftaler i forvejen. Det er påvist, at ældre, der kommer i fælles opholdsarealer, er klart mindre ensomme end andre ældre i ældrebolig bebyggelser. Anvendt litteratur Auken, K., Christensen, V., Jørgensen, I., Krabbe, O. & Sørensen, J. (1962) Familien lever. En familieundersøgelse. Gad. Hansen, Eigil Boll & Merete Platz (1995) åriges levekår - en interviewundersøgelse blandt ældre i 75 kommuner. København. AKF Forlaget. Hansen, Eigil Boll & Merete Platz (1996) Gamle danskere nogle uddybende analyser af åriges levekår. AKF Forlaget. Holstein, Bjørn E. (2000) Sociale relationer og helbred, i: Avlund, K., Dyrholm, I-L., Holstein, B.E. og Ingerslev, J.: Forebyggelse i alderdommen. Dafola. Koch-Nielsen, I., Ottesen, M.H. & Platz, M. (2001) Om igen Margrethe. Kronik 10. Januar. Aktuelt. Platz, Merete (1981) De ældres levevilkår Hovedresultater og udvikling Socialforskningsinstituttet. Platz, Merete (1987) Længst muligt i eget hjem... Socialforskningsinstituttet. Platz, Merete (1989) Gamle i eget hjem. Bind 1: Levekår. Socialforskningsinstituttet. Platz, Merete (1990) Gamle i eget hjem. Bind 2: Hvordan klarer de sig? Socialforskningsinstituttet. Platz, M (2000) Danskere med Livserfaring portrætteret i tal. Socialforskningsinstituttet. 13

14 Paper til Teknologirådets høring Det aldrende samfund: sundhed, omsorg og forebyggelse. Kan indsatsen forbedres?. Fredag den 19.april 2oo2 på Christiansborg. Boligen i ældrelivet - passer rammerne? Jeg er blevet stillet spørgsmålene; Hvordan er det at bo og blive gammel i de boliger de ældre bor i nu - passer rammerne til ældrelivet, er der problemer, og hvad kan man gøre for at sikre og understøtte ældres selvstændige liv og selvhjulpenhed i boligerne og boligområderne? I diskussionen af disse spørgsmål tager jeg udgangspunkt i mine erfaringer som arkitekt og underviser omkring byomdannelse og boligudvikling, og mit forskningsarbejde omkring ældre og boliger, hvor jeg især trækker på erfaringer fra Boligundersøgelse i Skive om hvordan de nuværende og kommende ældre bor og ønsker at bo, og fra forsøgsprojektet Boligrådgivning for Ældre i Århus. Jeg trækker også på S.F.I s underssøgelse Danskere med livserfaring - portrætteret i tal. I indlægget vil jeg begrænse mig til alene at focusere på det store flertal af de ældre, der bor i almindelige boliger, ikke den meget lille del af de allerældste der bor i særlige ældreboliger - eller institution,( 2o% af de årige). Jeg vil se på hvordan de nuværende og kommende ældre bor, hvilke problemer de risikerer at støde ind i, deres flytteønsker og hvilke barrierer de støder ind i når de ønsker at tilpasse boligsituationen til ældrelivet. Til slut vil jeg pege på nogle udviklingsmuligheder, hvor boligen set i et livsløbsperspektiv er et centralt begreb. De fleste bor stort og godt Vi bor godt i Danmark, og dette gælder ikke mindst de ældre, som bor i en relativ stor del af den samlede boligmasse, og i mange af de bedste boliger. De nuværende og kommende ældre er født i henholdsvis 3o erne og 4o erne, har stiftet hjem og opbygget boligkarrieren i løbet af 60 erne og 70 erne da boligbyggeriet var på sit højeste, byerne eksploderede og de udstrakte forstæder blev til. De er parcelhusgenerationen og oprørsgenerationen, som har været med til at skabe, og har fået del i efterkrigstidens velstandsudvikling. Deres boligproblem i alderdommen er ikke, som for tidligere ældregenerationer et bolignødsproblem; for mange er der snarere tale om at boligen kan blive en byrde, et boligoverskudsproblem. Langt de fleste (over 70%) ejer deres bolig og bor i hus. Under 1/4 del (23%) bor til leje i lejlighed. Det er især parrene (omkring 80%) der er husejere, mens de enlige oftere bor i lejlighed (over 4o%). Langt de fleste (over 70%) bor i store boliger med 4 værelser eller flere. Kun få (under 10%) bor i små boliger med 1-2 værelser. Der er en gennemgående tendens til, at andelen af de der ejer deres bolig falder med alderen, mens andelen af lejere stiger med alderen. Langt de fleste danskere går ind i pensionisttilværelsen og tilbringer ældrelivet i den bolig, de har skabt igennem voksenlivet - familieboligen. Kun de færreste flytter. Det er tankevækkende, at flyttefrkvensen for de ældre over 65 år er helt nede på 5%, mens 15% af hele befolkningen flytter hvert år. De fleste lever godt - en undersøgelse fra 1995 af de åriges levevilkår viste, at 75-80% boede i 14

15 almindelige boliger, og at kun 44% fik hjemmehjælp, men resten gjorde det ikke. Konflikter mellem liv og rammer Det store spørgsmål i de kommende år er, hvordan de store familieboliger og 60 ernes og 70 ernes boligområder egner sig som ramme omkring ældrelivet. De konflikter og begrænsninger, der kan opstå for et godt og uafhængigt ældreliv vedrører både selve boligen og boligkvarteret: Mobilitet og deltagelse i bylivet -et af de første problemer, der måske opstår er tab af kørekort, og deraf følgende forringede muligheder for at handle ind og deltage i sociale og kulturelle aktiviteter, hvis man bor i et boligområde i udkanten af bysamfundet. Det er første trin på afhængigheds - og isolationsspiralen. Pasning af hus og have - når kræfterne bliver færre kan det, der før var ens daglige fornøjelse, identitet og stolthed blive en uoverkommelig byrde, sorg og billede på ens eget forfald. Naboskab og tryghed - efterhånden som det gamle naboskab omkring børnene går i opløsning, og nye flytter til, kan man komme til at føle sig alene, utryg ved de nye, og savne den tryghed som daglig og nær nabokontakt med ligesindede giver. Trapper og tilgængelighed - trapper kan blive et alvorligt problem, ikke alene i etagehuse men også i enfamilieboliger. Det er især ældre kvinder, der rammes af gangbesvær. Tilgængelighedsproblemer kan føre til total isolation og afhængighed. Flere undersøgelser dokumenterer, at nogle ældre tænker over situationen og overvejer at flytte, men det er ikke så mange, kun omkring 15%. Det er især de yngre enlige, parrene har jo hinanden så længe det varer! De altdominerende flyttemotiver er ønsket om at slippe for havearbejde, og at blive fri for besværlige trapper. Ønsket om at komme til at bo mere centralt er også markant. Men det er kun de færreste, der gør noget ved det og faktisk flytter; jeg har tidligere nævnt, at flyttefrekvensen for de over 65 årige er nede på 5%. Barrierer for tilpasning af boligen til ældrelivet Det kan godt undre, at der ikke er flere, der søger at tilpasse boligsituationen til ældrelivet, og vælger at flytte til en mere hensigtsmæssig bolig. Men det er en kompleks problemstilling. Erfaringerne fra Bolifrådgivningen for Ældre i Århus peger på en række både individuelle og samfundsmæssige barrierer: Boligmarkedet er temmelig uoverskueligt og slet ikke gearet til de ældres behov for boligtilpasning. Information og rådgivning - der er et stort behov og interesse for generel information om bomuligheder i den 3.alder. Nogle finder selv en vej, de stærke, men der er også et stort behov for individuel, professionel rådgivning og støtte til at finde rundt på boligmarkedet. Mærkning af ældreegnede boliger - der findes ikke nogen oversigt, og det er utrolig svært at finde frem til de eksisterende boliger, der er ældreegnede. Der er behov for at synliggøre de boliger, der er ældreegnede, f.eks gennem en mærkningsordning, hvor beliggenhed, tilgængelighed og hensigtsmæssig indretning er checket og beskrevet. Sporskifte mellem eje- og lejeboliger - en del ældre husejere ønsker at flytte til en lejebolig for at blive fri for ejerskabets forpligtelser. Men det er stort set umuligt at skifte fra ejer- til lejebolig. Der er et vandtæt skot mellem de to boligkategorier. Der er behov for en opblødning af det opdelte boligmarked. 15

16 Udbud af nye ældreegnede boliger - der er en stor og stigende efterspørgsel efter seniorboliger/ældreegnede boliger, men udbudet er yderst begrænset. Reduktionen i kvoten for støttede andelsboliger har begrænset ældres muligheder for at finde overkommelige, hensigtsmæssige boliger. De nye private, ikke støttede andelsboliger opføres ofte på kanten af bysamfundene med stor afstand til alt og alle. Bofællesskaber - denne boform, hvor man både har sit eget og mulighed for et godt naboskab sammen med andre, betragtes af mange som den ideelle boform og trygge ramme omkring ældrelivet. Men for bofællesskabspionererne og de som ønsker at opføre et bofællesskab er det noget af et forhindringsløb at realisere drømmen. Boligforeningerne, der er gearet til at opføre og administrere boliger, burde i langt højere grad gå ind og skabe bofællesskaber, både ved omdannelse og nybyggeri. Perspektiver De problemer vi står overfor med de mange ældre og de store ældregenerationer i de store huse og familieboliger, der måske ikke er velegnede som ramme omkring ældrelivet, hænger dybest set sammen med årtiers kortsigtede by- og boligplanlægning, hvor der stort set kun er fokuseret på familieboliger, stereotype boligformer og skarpe opdelinger mellem ejer- og lejerboliger. Der er behov for nytænkning og udvikling af et livsløbsperspektiv for omdannelse og udvikling af vores boliger og boligområder. Vi kan ikke bygge os ud af problemerne. Fremtidens boliger er bygget. Der kan sættes ind på flere måder: De eksisterende boliger kan fordeles bedre, så både de ældre og de unge familier kan komme til at bo mere hensigtsmæssigt. Der bør skabes muligheder for større mobilitet på boligmarkedet, især blandt de ældre. De store forstadsområder og boligkvarterer bør tilpasses, omdannes og fornyes så de kan komme til at fungere bedre i forhold til de kommende års behov for en mere varieret boligsammensætning, både blandt ældre og yngre. Set i lyset af, at nybyggeriet kun udgør en forsvindende lille del af den eksisterende boligmasse (omkring 1%), så bør det være det mest nytænkende byggeri, hvor der eksperimenteres med udviklingen af nye boformer, og det bør indgå som supplementsbyggeri ved omdannelse af nuværende bydele og boligområder. Her ville det have været fint at vise nogle tegninger og billeder for at illustrere mulighederne for at omdanne og tilpasse boliger og boligområder til ældrelivet, men... I nogle parcelhusområder vil der være muligheder for at gøre forsøg med fortætning, hvor store huse opdeles og der opføres anneks i baghaven. Der er måske legepladser og arealer, der står ubenyttede hen, hvor der kan opføres ældreegnede boliger, og der kan opstå bofællesskaber. Der er måske nogle ælder, der går sammen omkring en dele- bilordning. Grundejerforeningerne kan etablere fælles viceværtordning, og måske købe et hus i området og indrette som lokalt møde- og servicehus for ældre og andre Dagplejen, som vi kender til børnene, kunne måske nytænkes som støtte for svage ældre i området. Nogle af de store etagehusområder kunne vinde meget, blive mere attraktive at bo og færdes i hvis man skabte nogle nye boliger og sammenhængende byrum mellem blokkene på de vindomsuste hundelufteplæner. I forbindelse med bygningsrenovering er det nærliggende at medtænke de ældre. Der er måske nogle, der gerne vil bo tættere på hinanden, og man kunne åbne mulighed for opgangs- bofællesskaber, hvor 16

17 der etableres gode adgangsforhold og uformelle mødesteder. Det drejer sig om at udvikle og fremme et livsløbsperspektiv på boligen - både på det individuelle og det samfundsmæssige plan: På det samfundsmæssige plan handler det om en livsløbstænkning omkring bygge- og boligpolitik, planlægning og byggeri - om økonomiske og politiske mål og rammer for løbende tilpasning og justering af boligområder, boliger og ejerformer i forhold til foranderlige og skiftende livssituationer og boligbehov. På det individuelle plan drejer det sig om at udvikle en livsløbstænkning omkring hele vores boligkarriere, ikke kun den første, men også den sidste del, hvor vi ser kritisk på boligen, om den også egner sig til et godt ældreliv, og så måske overvejer at flytte af lyst, mens tid er, frem for at risikere at skulle flytte af nød til sidst. De nye store ældregenerationer kan være med til at gøre vores by- og boligområder bedre, egnet for alle. Anvendt litteratur Platz, Merete: Danskere med livserfaring portrætteret i tal, S.F.I 00.8 Boll Hansen, Eigil og Merete Platz: åriges levevilkår, S.F.I og A.K.F 1995 Lindstrøm, Bente: Parcelhusgenerationen bryder op en boligundersøgelse i Skive, Skive kommune 1995 Lindstrøm, Bente: Boligrådgivning for Ældre, Arkitektskolen i Århus, 1998 Jensen, Susanne Palsig: Flyt i tide?, ønsker til boligen i ældrelivet. Gerontologisk Institut, 1997 Andersen, Niels m.fl.: Gamle 68 ere nye boformer, konkurrenceforslag. Byfornyelsesselskabet Danmark,

18 Kan ældre træne sig yngre? Af Lis Puggaard Dagligdagen stiller hele tiden krav til kroppen, idet der udføres mange bevægelser hver dag. Når man f.eks. skal ud at handle, bliver man måske nødt til at tage udendørs fodtøj på, dertil kræves der god bevægelighed i ryggen, skuldrene og på bagsiden af benet, og samtidig skal man kunne holde balancen på ét ben. Når man derefter kommer ud i trafikken, er det nødvendigt at have en god reaktionsevne og at kunne flytte sig hurtigt for cyklister og biler. Desuden kræves der en rimelig kondition og muskeludholdenhed, hvis man skal gå et par kilometer til forretningen - og dermed også en god gangfunktion. Når man skal bære sine varer hjem, er en god muskelstyrke nødvendigt. Det kan konstateres, at ældre har forskellig funktionsniveau, som bl.a. er afhængig af den enkeltes helbred. Langt de fleste ældre oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv, at kroppen ikke længere kan det samme, som da man var ung. Nogle føler det er hårdt selv at lave forårsrengøring eller grave haven, andre synes dagligdagen med indkøb, madlavning og tøjvask bliver anstrengende, og det kan blive svært at klare sig uden hjælp. Spørgsmålet er, hvorfor nogle aktiviteter opleves hårdt. Skyldes det kroppens normale aldring eller skyldes det, at kroppen ikke længere så ofte udfører disse aktiviteter? I de senere år har forskningen vist, at funktion i højere grad er afhængig af aktivitets niveau end af den biologiske alder. Der er flere måder, at måle funktion. Fysisk funktion vurderes ofte i forhold til dagligdags aktiviteter (funktionsevne) og kroppens maksimal ydeevne f.eks. kondition (maksimal iltoptagelse), muskelstyrke, reaktionsevne. Man ser både at funktionsevnen og den maksimale ydeevnen mindskes med alderen. Men de arbejdsopgaver, man i det daglige skal klare for at være en selvhjulpen person, mindskes ikke. Som vist på figur 1 kræves derfor en større og større brøkdel af personens kondition at klare f.eks. påklædning, sengeredning, trappegang etc. En fysisk aktiv person vil have højere kondition, hvilket betyder, at denne person har mere energi i overskud til andre aktiviteter end de almindelige dagligdags aktiviteter. Det påståes, at hvis konditionen er under 13, kan man ikke længere klare sig selv. En amerikansk undersøgelse har vist, at 70 årige mænd, der havde konditionstrænet regelmæssig i mere end ti år, kun blev udsat for halvdelen af det fald, som kunne ses blandt jævnaldrende inaktive mænd. Blandt 85 årige danske kvinder har en undersøgelse også vist, at det var muligt at forbedre konditionen med næsten 20% ved regelmæssig træning. Inden træning havde disse kvinder i gennemsnit en kondtion på 15, hvilket er meget tæt på grænsen for at kunne klare sig selv, efter træning var deres kondition 18. Det betyder, at 18

19 det er lettere at overkomme de almindelige daglige gøremål uden hjælp. Også muskelstyrken bliver mindre med alderen. Man kan konstatere, at den muskelkraft der bruges til at rejse sig fra en stol ikke ændres, det gør derimod den andel af den maksimale muskelkraft, der skal bruges til at rejse sig, og den ældre vil føle, at det bliver meget hårdere at rejse sig fra stolen. Samme tendenser vil selvfølgelig vise sig ved andre gøremål, hvor man bruger sine muskler f.eks. bærer tunge varer, graver have eller går op af høje trin. Mange undersøgelser har vist, at muskelstyrken kan vedligeholdes højt op i alderen, således er det vist, at 70 årige styrketrænede mænd kan bevare større muskelstyrke end 35 årige inaktive mænd, og 90 årige plejehjemsbeboere der trænede muskelstyrke i otte uger kunne forbedre deres muskelstyrke med 174 %. Det er ikke kun kondition og muskelstyrke, som kan trænes men også bevægelighed, balance, reaktion etc. netop de funktioner der er vigtige for at bevare en uafhængig hverdag - kan trænes og vedligeholdes langt op i alderen. Hvis kroppen vedligeholdes, vil ældre have lettere ved at klare sig og forblive uafhængige længst muligt. Regelmæssig træning er også et godt middel til at forebygge de almindeligt kendte aldersbetingede sygdomme, som hjerte-kar problemer, type 2 diabetes, hypertension, gigt, osteoporose etc. Det er desuden med til at regulere vægten, som også har betydning for sundheden, det sætter forbrændingen i vejret, så overflødige kilo bliver færre, og det giver en sund og behagelig træthed. Måske kan det også være med til at regulere appetitten, hvilket ikke mindst er vigtigt for de småt-spisende ældre. Flere undersøgelser har vist, at motion også påvirker ens mentale tilstand, ældre deltagere beretter, at de har fået mere livsmod, selvtillid og selvrespekt. Desuden har de mødt nye venner og skabt sig et socialt netværk, som følge af de er begyndt at motionere Ældre er i stigende grad fysisk aktive. Den seneste undersøgelse fra 1998 viser, at 52 % af de årige dyrker en eller anden form for idrœt eller motion. Men det er stadig næsten halvdelen, som ikke er aktive. Årsagen hertil er selvfølgelig mangfoldige. Nogle har simpelthen ikke lyst til at dyrke motion, andre føler de har for mange skavanker til at være aktive, og nogle synes ikke de har tid. Træning for ældre findes i mange regier: idrætsforeninger, ældreklubber, aftenskoler kommunen etc. Det er vigtigt at motivere alle ældre til at blive ved med at være aktiv holde sig igang. Men det er også vigtigt, at fortælle om de mange forskellige måder, der er at holde sig i gang på f.eks. Gratis motion i hverdagen og oplyse om de tilbud der findes i den enkelte ældres nærmiljø. Uanset hvilket funktionsniveau man har, kan man være fysisk aktiv på en eller anden måde, det er blot et spørgsmål om at finde det rigtige tilbud. Der er mange forskellige 19

20 årsager til at ældre skal have mulighed for at være fysisk aktive og oplyses om konsekvenserne af inaktivitet f.eks. sundhedsaspektet eller det sociale aspekt. For at flest mulige har lyst til at være aktive, er den største motivationsfaktor, at det skal være sjovt at holde sig i gang. Og den sociale effekt opnås kun, hvis man dyrker motion sammen med andre. Uanset om man er ung-gammel eller gammel-gammel, rask eller syg, mand eller kvinde er det vigtigt at træne alsidigt og regelmæssigt, hvis man ønsker at bevare sin fysisk funktionsevne på et niveau, så man kan klare sig selv. Da ældre er en lige så heterogen gruppe som alle andre andre befolknings-grupper, bør der være forskellige tilbud for fysisk aktivitet til forskellige ældre f.eks.: Træning: Regelmæssig fysisk aktivitet, som holdtræning eller alene. Måske blot en fortsættelse af den motion man altid har dyrket. Et tilbud til de friske ældre. Genoptræning rehabilitering: En funktion som ikke mere kan udføres genoptrænes typisk efter en sygdom. Et tilbud til ældre der rammes af funktionsnedsættelse. Reaktivering/vedligeholdende træning: Personer der gennem lang tid har været meget inaktive, og som starter regelmæssig træning. Et tilbud til inaktive ældre. Som det fremgår er også ældre individuelle individer, derfor bør et evt. træningsbehov vurderes i relation til den enkeltes hverdag, og hvordan vedkommende klarer sig. Da behovet for hvordan man klarer sig på en tilfredsstillende måde er individuel, vil den enkelte ældres behov også påvirke behovet for træning. Motivet/behovet for at deltage i træning ændrer sig med stigende alder idet 65 og 75 årige typisk siger, at den primære årsag til de deltager er sociale grunde, mens det sekundære er fysiske/sundhedsmæssige grunde. Dette synes at være omvendt hos 85+årige som først og fremmest deltager af fysiske/sundhedsmæssige grunde. Alle undersøgelser viser, at regelmæssig træning kan bruges præventivt, og udskyde det tidspunkt, man bliver afhængig og på denne måde være med til at give ældre et bedre liv både fysisk, psykisk og socialt. Samfundsmæssigt bør der fokuseres på: at uddanne personale/instruktører til at formidle trænings effekter og igangsætte træning sørge for at der er forskellige træningstilbud i de ældres nærmiljø organisere transport til træning for de svageste ældre 20

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Svært overvægtige gamle

Svært overvægtige gamle Videnscenter på Ældreområdet Svært overvægtige gamle Merete Platz Svært overvægtige gamle Copyright Merete Platz og Videnscenter på Ældreområdet Forsidefoto: Charlotte Svendsen Layout: Zornig A/S ISBN:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Program for workshop 1

Program for workshop 1 Program for workshop 1 Seniorkurser fremrykket forebyggelse Seniorkurser Lisbeth Møllegaard Hansen (fysioterapeut) Tidlig opsporing af funktionsnedsættelse Signe Pedersen (Cand. Scient. San. Publ.) Spørgsmål

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Eigil Boll Hansen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra til Publikationen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt Hvis du vil læse mere: ÆldreForum udgiver løbende en række publikationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen. Publikationerne udsendes til en bred gruppe af modtagere,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor Baggrund Kinas ældrebefolkning er i voldsom vækst. I dag er der ca. 180 mio. kinesere over 60 år svarende til 13,3 pct.

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Åbent Referat. til. Ældrerådet

Åbent Referat. til. Ældrerådet Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 24. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Mødelokale 2, Bytoften Deltagere: Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Rigmor Jensen, Gerda Møller Nielsen, Anette

Læs mere

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje 1. Genoptræning Et af de områder, der optog publikum ved debatmødet var genoptræning og behovet for at investere

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere