Beskæftigelsesplan 2007 Jobcenter Hvidovre

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2007 Jobcenter Hvidovre

2 BESKÆFTIGELSESPLAN LIGHT LÆSEVEJLEDNING 3 0. INDLEDNING 5 1. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS OVERORDNEDE MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER LOKALE KARAKTERISTIKA BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER FLASKEHALSOMRÅDER ANTAL PERSONER PÅ FORSKELLIGE YDELSER I HVIDOVRE KOMMUNE DEN BORGERRETTEDE INDSATS RESULTATMÅL FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS MÅLEREDSKAB DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS RESULTATMÅL FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS MÅLEREDSKAB INDDRAGELSE AF ANDRE AKTØRER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN RESULTATMÅL FOR INDDRAGELSE AF ANDRE AKTØRER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN ORGANISATION BUDGET BUDGET HVIDOVRE KOMMUNE BUDGET FOR DEN STATSLIGE DEL AF JOBCENTRET 23 BILAG 24

3

4 Beskæftigelsesplan Light Læsevejledning Hvert år skal Jobcentret udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen for 2007 er udarbejdet som en light udgave og opbygget med baggrund i en skabelon udarbejdet af regionen. For 2007 er det ikke et krav at kommunen indgår i arbejdet med at udarbejde en beskæftigelsesplan. Der er således kun krav om at den statslige del af Jobcentret udarbejder og for godkendt en beskæftigelsesplan. Hvidovre kommune har besluttet at anvende muligheden for at deltage i udarbejdelsen af beskæftigelsesplan 2007 således at planen er udarbejdet som en samlet plan for både den statslige og kommunale del af Jobcentret. Hvert år skal Jobcentret udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen for 2007 er udarbejdet som en light udgave. I 2007 er der kun krav om, at den statslige del af Jobcentret udarbejder og får godkendt en beskæftigelsesplan. Det er således ikke et krav, at kommunen indgår i beskæftigelsesplanen. Hvidovre kommune har dog besluttet at anvende muligheden for at deltage i udarbejdelsen af beskæftigelsesplan I det følgende er der givet et kort resumé af indholdet: Afsnit 0 Afsnit 1 Formålet og intentionen i det nye beskæftigelsessystem. Der tages forbehold for: - Endelig vedtagelse og udmøntning af budgetter. - Afløb fra Udmøntning af velfærdsreformen. - Godkendelse af Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune. Beskæftigelsesministerens udmeldinger om indsatsområder. Afsnit 2 Beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer herunder: - Afsnit 2.1 beskriver følgende: - En pendlingsanalyse, der analyserer ind- og udpendling fra de nye kommuner samt opdeler Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i arbejdskraftoplande. - En strukturbeskrivelse, der beskriver status og udvikling på arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm inden for 8 arbejdskraftoplande. - En prognose, der fremskriver arbejdsstyrken, arbejdspladser og ledighed inden for de 8 arbejdskraftoplande frem til Afsnit 2.2: De arbejdsmarkedspolitiske udfordringer for Jobcenter Hvidovre beskrives som at indsatsen skal gå ud over kommunegrænsen, at sikre ledige hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet og at sikre at udsatte grupper integreres i højere grad i arbejdsstyrken. - Afsnit 2.3: Flaskehalsområder i Hvidovre forventes at være hovedsagelig indenfor bygge og anlægsområdet. 3 Beskæftigelsesplan Light Læsevejledning

5 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 7 - Afsnit 2.4: Ledigheden i Hvidovre er karakteriseret ved at ledige dagpengemodtagere i perioden 2003 til 2005 har haft et fald i ledigheden samt borgere på kontanthjælp, aktiveringsydelse, introduktionsydelse, revalidering samt sygedagpenge i samme periode er faldet. Dog har borgere på ledighedsydelse og i fleksjob været stigende. Strategierne i Jobcentret for den borgerrettede indsat fokuserer på, at ledige skal hurtigt i job, at indsatsen så vidt muligt rettes mod det ordinære arbejdsmarked samt at lediges rettigheder opfyldes. Resultatmålene afspejler strategierne. Afsnittet beskriver strategierne i Jobcentret for den virksomhedsrettede indsats samt resultatmål. Afsnittet beskriver strategien for inddragelse af Andre Aktører i beskæftigelsesindsatsen. Afsnittet indeholder et oplæg til LBR om at gennemføre en interessentanalyse i Afsnittet indeholder de statslige og kommunale budgettet. Beskæftigelsesplan Light Læsevejledning 4

6 0. Indledning I beskæftigelsesplanen har de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, det vil sige staten og kommunen, redegjort for jobcentrets mål i etableringsåret Det skal bemærkes, at beskæftigelsesplanen er udarbejdet som en light udgave, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding på af 20. april Baggrunden for oprettelse af Jobcentre i hver kommune er det politiske krav om et enstrenget beskæftigelsessystem, således at ledige betjenes samme sted uanset forsørgelsesgrundlag. Forventningen er, at betjeningen af både ledige og virksomheder vil blive både bedre og mere effektiv, når de kommunale og statslige kræfter slås sammen til en koordineret indsats. Det synes åbenbart, at vi kan realisere nogle synergigevinster både i vores virksomhedskontakt og i mødet med borgeren. Jobcentret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, borgere i fleksjob og skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. Jobcentret ønsker at spille en central rolle i beskæftigelsesindsatsen lokalt men betragter også sin indsats som et vigtigt bidrag til en effektiv og sammenhængende regional beskæftigelsesindsats. Jobcentret vil således arbejde for et tværgående samarbejde mellem jobcentrene, hvor dette er til gavn for borgere og virksomheder. Der gøres opmærksom på følgende forbehold som kan have indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i 2007: Endelig vedtagelse og udmøntning af budgetter Afløb fra 2006 Udmøntning af velfærdsreformen Godkendelse af Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune 5 0. Indledning

7 1. Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen 2007 Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2007 blev udmeldt d i brev til kommunerne m.fl. Brevet er suppleret med notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen af d Både brev og notat vedlægges som bilag 1.01 og Mål og indsatsområder vil naturligt være overordnet styrende for jobcentrets arbejde i Her gengives målene for indsatsområderne: Indsatsområde 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. 2. Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse Mål Jobcentret skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Jobcentret skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. Jobcentret skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. 1. Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen

8 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Lokale karakteristika Indledning Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm anno 2006 hænger mere og mere sammen på tværs af kommuner og regioner. Den gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted vokser, og den naturlige konsekvens er en pendling, som i stigende grad overskrider de traditionelle administrative grænser. Specielt arbejdsmarkedet omkring hovedstaden har været genstand for en øget indpendling af arbejdskraft, men også andre byområder træder frem som lokale centre for beskæftigelse og arbejdspladser. En analyse af pendlingsmønsteret i Danmark 1 viser at der øst for Storebælt optræder otte arbejdskraftoplande, dvs. områder der fremstår som relativt velafgrænsede i forhold til indog udpendling. I forlængelse af denne udvikling og med udgangspunkt i omlægningen af beskæftigelsesindsatsen fra 2007 belyses de nye kommuners rolle på arbejdsmarkedet på baggrund af de arbejdskraftoplande, hvori de indgår. For at forberede overgangen til de nye strukturer for beskæftigelsespolitikken har AFregionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm udarbejdet et sæt af analyser: En pendlingsanalyse, der analyserer ind- og udpendling fra de nye kommuner samt opdeler Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i arbejdskraftoplande En strukturbeskrivelse, der beskriver status og udvikling på arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm inden for 8 arbejdskraftoplande En prognose, der fremskriver arbejdsstyrken, arbejdspladser og ledighed inden for de 8 arbejdskraftoplande frem til 2015 Som en del af strukturbeskrivelsen udarbejdes kommunebeskrivelser, der skitserer de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for de nye kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. For at kunne perspektivere struktur- og udviklingsbeskrivelserne sammenlignes kommunen dels med det arbejdskraftopland, som kommunen er en del af, og dels med hele landet. Hvidovre Kommune indgår i arbejdskraftoplandet hovedstadsområdet, der udgøres af Storkøbenhavn, Frederiksborg og Roskilde amter samt Ringsted og Stevns kommuner. Befolkningen og arbejdsstyrken Der er indbyggere i Hvidovre Kommune. Heraf indgår 52,4 pct. i arbejdsstyrken, svarende til personer jf. tabel 1. 1 Se: Larsen, Morten M. (2006): Pendlingsoplande i Østdanmark. AKF working paper. København De beskæftigelsespolitiske udfordringer

9 Tabel 1: Arbejdskraftbalancen, Status og udvikling Antal Hvidovre Kommune Vækst i procent Arbejdskraftoplandet Hele landet Befolkning ,8 3,2 2,3 Ude af erhverv ,2 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,5 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 82,5 0,5-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,0-35,9-23,8 Beskæftigelse ,7 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 77,7 2,4 1,7 1,0 Arbejdspladser ,5 3,8 1,4 Indpendlere ,6 15,5 - Udpendlere ,1 8,4 - Netto udpendling ,5 19,7 - Bor og arbejder i omr. (%)*** 31,0-3,0-0,1 - Kilde: Danmarks Statistik (RAS) * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen I forhold til hovedstadsområdet er der i Hvidovre Kommune relativt færre uden for arbejdsstyrken. Det hænger sammen med at erhvervsfrekvensen dvs. den andel af de årige, der indgår i arbejdsstyrken - på 82,5 pct. er forholdsvis høj og højere end i hovedstadsområdet. Arbejdsstyrken er i løbet af de senere år blevet lidt større. Ændringen er dog marginal. Arbejdsstyrkens struktur Arbejdsstyrkens aldersfordeling i Hvidovre Kommune adskiller sig ikke markant fra oplandets aldersfordeling. Der er nydanskere i Hvidovre Kommunes arbejdsstyrke, heraf fra vestlige lande og fra ikke-vestlige lande. Det er en noget større andel af nydanskere fra ikkevestlige lande end i oplandet eller hele landet. Uddannelsesstrukturen i Hvidovre Kommune adskiller sig fra oplandet ved at kommunen har flere ikke-faglærte og faglærte i arbejdsstyrken og færre personer med en videregående uddannelse, især personer med en lang videregående uddannelse. Den aktuelle ledighed Hvidovre Kommune havde ledige i maj måned 2006, jf. tabel 2, hvilket er et fald på over 21 pct. på et år. Alle a-kassegrupper har fået del i faldet, der dog har været mest markant blandt a-kasser, der organiserer bygningshåndværkere. 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 7

10 Tabel 2: Ledige fordelt på a-kasse grupper, maj 2006 Hvidovre Kommune Hele landet Antal Andel Arbejdskraftoplandet ** Ledige (%)* Andel Ledige (%)* Andel Ledige (%)* Selvstændige 49 6,0-3,9 4,1 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 59 7,3-21,3 3,7 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 84 10,3-3,4 2,4 13,2 3,2 12,5 3,0 HK ,9-25,1 4,3 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 55 6,8-33,7 3,4 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 26 3,2-46,9 3,4 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 32 3,9-28,9 4,4 2,5 4,1 3,2 3,2 3F ,3-23,5 9,1 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 10 1,2-9,1 8,4 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 58 7,1-32,6 2,7 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige ,9-11,0 6,2 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-22,0 4,3 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,2 I alt ,2 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) *Ledige i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: Antal gennemsnitlige fuldtidsledige Det er dog værd at bemærke, at ledigheden i a-kassen for Tekniske Funktionærer (bl.a. IT-faget og merkonomerne) også er faldet markant. Der er fortsat stor forskel på ledigheden for personer med forskellig funktion på arbejdsmarkedet. Det er eksemplificeret ved, at FOA (bl.a. social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere) samt funktionærer og tjenestemænd (lærere, sygeplejersker og pædagoger) har en markant lavere ledighed end ufaglærte (eksempelvis 3F). Ledigheden for forsikrede ledige i Hvidovre Kommune ligger på 4,3 pct. og er næsten på niveau med ledigheden i oplandet og på landsplan. Ledigheden er generelt også på niveau med oplandet for a-kassegrupperne. Ledighedssammensætningen er anderledes i Hvidovre Kommune end i oplandet og resten af landet. Akademikere fylder markant mindre i ledighedsbilledet i Hvidovre Kommune og de ikke-faglærte mere. Beskæftigelsen Ud af arbejdsstyrken på personer er i beskæftigelse. Fra 1997 til 2004 er der sket en stigning i beskæftigelsen på 2,7 pct. jf. tabel 3. Det svarer til en stigning på 641 personer. I hovedstadsområdet er beskæftigelsen i samme periode steget med 3,1 pct. og i hele landet med 1,4 pct. Hvidovre Kommune har derfor i de seneste år oplevet en beskæftigelsesudvikling på niveau med resten af hovedstadsområdet De beskæftigelsespolitiske udfordringer

11 Tabel 3: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Hvidovre Kommune Antal Andel (%) % Arbejdskraftoplandet % Andel (%) 2004 Hele landet Andel (%) % Ufaglærte ,9-3,1 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,8-10,1 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,1 29,9 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,0-1,2 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,9-3,9 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,0 2,2 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal ,5-9,2 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter ,2 23,4 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre ,4-0,3 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser ,5 34,1 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,8 20,9 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 739 3,0 32,4 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 449 1,8 17,5 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 340 1,4 26,4 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,9 8,8 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 643 2,6 5,2 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 257 1,0 78,5 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 952 3,9 42,1 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 329 1,3 46,2 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 258 1,0 46,6 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 174 0,7 55,4 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 98 0,4 1,0 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 41 0,2 5,1 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 52 0,2 147,6 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 2,7 100,0 3,1 100,0 1,4 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Beskæftigelsesfremgangen i Hvidovre Kommune er især kommet personer med en videregående uddannelse til gode, og særligt personer med en lang videregående uddannelse har oplevet en stigning i beskæftigelsen fra 1997 til Beskæftigelsesstigning for akademikerne er således på 42,1 pct., hvilket er mere end fremgangen inden for oplandet. Beskæftigelsesfremgangen er til gengæld ikke kommet de ikke-faglærte og faglærte til gode. Disse to grupper har modsat akademikerne oplevet en mindre nedgang i beskæftigelsen. Nedgangen har dog været mindre end nedgangen inden for oplandet. Alligevel har den faldende beskæftigelse ikke ført til højere ledighed for de ikke-faglærte og faglærte og den stigende beskæftigelse har ikke ført til faldende ledighed for personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Det hænger sammen med, at udbuddet af ikke-faglærte og faglærte arbejdsstyrken har været faldende og at udbuddet af personer med længerevarende uddannelser har været stigende. Denne udvikling har medført, at de ikke-faglærte og faglærte, udgør en lidt mindre andel af beskæftigelsen end tidligere, men som tallene i tabel 3 viser, udgør de to grupper dog fort- 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 9

12 sat i 2004 en betydelig andel af uddannelsesgrupperne i Hvidovre Kommune med henholdsvis 38,9 pct. ikke-faglærte og 41 pct. faglærte. I forhold til hovedstadsområdet og hele landet udgør personer med en mellemlang og en lang videregående uddannelse en relativt lille del af beskæftigelsen og de ikke-faglærte og faglærte en relativt stor del af beskæftigelsen sammenlignet med hovedstadsområdet. Der er uddannelser, hvor en meget stor andel er i beskæftigelse, og hvor en stigning i beskæftigelsen vil øge manglen. Det er især personer med en folkeskolelærer uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse inden for sundhedsområdet. En prognose for det arbejdskraftopland, som Hvidovre Kommune indgår i, peger på, at der på 10 års sigt generelt vil bliver udbredt mangel på personer med en kompetencegivende uddannelse. 2 Dette gælder især: - Social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger - Folkeskolelærer - Faglærte indenfor bygge- og anlægsområdet samt metal Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 4, at der er arbejdspladser i Hvidovre Kommune i Tabel 4: Arbejdspladser inden for kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Hvidovre Kommune Antal Andel (%) % Arbejdskraftoplandet % Andel (%) 2004 Hele landet Andel (%) % Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 101 0,4 78,5 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 655 2,4-36,3 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 601 2,2 39,4 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,9-32,8 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 886 3,2-0,3 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed ,9 31,2 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,8-14,6 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,8 21,4 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,7 8,6 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,4-10,7 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,0-23,1 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,1-26,2 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,6 18,2 10,7 14,1 11,7 13,2 2 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i Bemærk at antallet af arbejdspladser afviger fra antallet i tabel 1. Dette skyldes at tallene for arbejdspladser i indeværende afsnit bygger på tal fra det kommunale nationalregnskab (KRNR), mens opgørelsen i tabel 1 anvender RAS-statistikken. For en forklaring på forskelle mellem KRNR og RAS henvises til appendikset sidst i rapporten De beskæftigelsespolitiske udfordringer

13 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,9 25,4 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 229 0,8 22,7 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0-5,1 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) Bemærk: Tallene i denne tabel kan ikke sammenlignes med arbejdskraftbalancen i tabel 1, da de bygger på to forskellige opgørelsesmetoder. Hovedparten af arbejdspladserne i Hvidovre Kommune er i lighed med hovedstadsområdet og hele landet placeret inden for offentlig eller privat service. Ca. 77 pct. af arbejdspladserne i kommunen er således inden for serviceerhverv. I Hovedstadsområdet er det tilfældet med godt 85 pct. og i hele landet med ca. 75 pct. Forskellen mellem tyngden af serviceerhverv i Hovedstadsområdet og Hvidovre Kommune hænger sammen med, at der i Hvidovre Kommune er relativt færre arbejdspladser inden for privat service, f.eks. handel, hotel- og restaurationsvirksomhed og inden for finans- og forretningsservice. Til gengæld er der forholdsvis mange ansatte inden for bygge- og anlægsvirksomhed sammenlignet med både hele landet og med hovedstadsområdet i særdeleshed. Som det fremgår af tabel 4, er der fra 1997 til 2005 sket et fald i antallet af arbejdspladser på 5,1 pct. svarende til arbejdspladser. Til sammenligning har hovedstadsområdet haft en vækst i antallet af arbejdspladser på 7,5 pct. Denne forholdsvis dårlige udvikling skyldes, at Hvidovre Kommune har haft enten en markant mindre vækst eller nedgang i antallet af arbejdspladser inden for erhverv, der præger kommunen sammenlignet med hovedstadsområdet. Bygge- og anlægsbranchen, har dog klaret sig langt bedre i Hvidovre Kommune end i hovedstads-området, og har derfor udviklet sig til at være kommunens fjerde største branche set i relation til antallet af arbejdspladser. Indpendling og udpendling Der er beskæftigede med bopæl i Hvidovre Kommune og arbejdspladser i kommunen, jf. tabel 1. Det vil sige, at der er 1630 flere, der pendler ind i kommunen for at arbejde, end der pendler ud af kommunen. I alt er der personer, der pendler ud af kommunen for at arbejde. Det svarer til, at 69,0 pct. af de beskæftigede i kommunen arbejder uden for kommunen pendler hver dag ind i Hvidovre kommune for at arbejde. Det er dermed 71,0 pct. af kommunens arbejdspladser, der er besat af indpendlere. Der er generelt flere personer med en lang videregående uddannelse blandt indpendlerne. Således er 92 pct. af arbejdspladserne for personer med en videregående uddannelse besat af indpendlere. Det samme er kun tilfældet for 63,6 pct. af arbejdspladserne for de ikke-faglærte. Mønstret er det samme for udpendlingen mellem de forskellige uddannelsesgrupper. 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 11

14 2.2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Nærværende beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hvidovre Kommune er en del af en større rapport, hvori der også indgår en prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne frem til Det fremgår heraf, at de generelle udfordringer fremover kommer til at bestå i et pres på arbejdsstyrken forårsaget af, at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens de nye årgange, der gør deres entré, består af betydeligt færre personer. Samtidig vil efterspørgslen efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse stige i et omfang, der ikke kan honoreres af udbuddet. Det vil afstedkomme generel mangel på arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og inden for visse sektorer og brancher udbredte flaskehalsproblemer. Sammenholdt med nærværende kommunebeskrivelse, peger det på, at der fremover vil være følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hvidovre: At sikre en sammenhængende beskæftigelsesindsats der går ud over kommunens grænser. At sikre at ledige hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. At sikre at personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og andre udsatte grupper i højere grad integreres i arbejdsstyrken med henblik på at øge arbejdsstyrken. At de lediges geografiske og faglige mobilitet øges så risikoen for flaskehalsproblemer reduceres. At de lediges kvalifikationer i højere grad matches til en erhvervsstruktur, der er under forandring fra industri mod serviceerhverv. 2.3 Flaskehalsområder Økonomisk opsving og faldende ledighed tydeliggør mangel på arbejdskraft, ofte med specifikke kvalifikationer. Det regionale beskæftigelsesråd (RBR) udgiver hvert halve år en liste over regionale flaskehalse, som jobcentret løbende vil inddrage i sin tilrettelæggelse af indsatsen. Pt. er følgende områder på flaskehalslisten fra RBR. Murer Bygningsmaler Tømrer Elektriker De beskæftigelsespolitiske udfordringer

15 Blikkenslager Kok Tjener (Auto)mekaniker Socialformidler Social- og sundhedshjælper Listen er retningsgivende og opdateres halvårligt, næste gang i november Her offentliggøres også en liste med konkrete aktiviteter, der kan søges støtte til. En af de store udfordringer for jobcentret i 2007 vil være at modvirke flaskehalsproblemerne og sikre, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft. Inden for bygge -anlægsvirksomhed er der mangel på arbejdskraft og i fremtiden forventes efterspørgslen at stige. Hvidovre Kommune har (jf. tabel 4) det fjerde største brancheområde indenfor bygge anlægsområdet, og jobcentret vil have et stort fokus på området samt vægte samarbejdet med andre jobcentre. 2.4 Antal personer på forskellige ydelser i Hvidovre Kommune Arbejdsløshedsdagpenge 1) Aktiveringsydelse (AF) 2) Kontanthjælp 3) Aktiveringsydelse (kommune) 4) Introduktionsydelse 5) Revalidering 6) Sygedagpenge 7) Ledighedsydelse 8) Fleksjob 9) ) Gennemsnitlige antal ledige i 4. kvartal. Kilde: Danmarks Statistik, CRAM, matrice AB122. 2) Gennemsnitlige antal aktiverede i 4. kvartal. Kilde: Danmarks Statistik, AMFORA, matrice AB702. Kun tal tilbage til ) Gennemsnitlige antal pr. måned, forsørgere, forrevalidering, ej-forsørgere, personer fyldt 60 år og hjælp til unge. Kilde: Hvidovre Kommunes regnskab. 4) Gennemsnitlige antal pr. måned. Kilde: Hvidovre Kommunes regnskab. 5) Antal årspersoner. Hvidovre Kommunes regnskab. 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 13

16 6) Gennemsnitlige antal pr. måned, løntilskud ved optræning eller uddannelse, revalideringsydelse, løntilskud i fbm. virksomhedsrevalidering, revalideringsydelse i fbm. virksomhedspraktik. Kilde: Hvidovre Kommunes regnskab. 7) Antal løbende sager i gennemsnit. Kilde: Forvaltningens opgørelser. 8) Gennemsnitlige antal pr. måned. Kilde: Forvaltningens opgørelser. 9) Antal pr. 31. december. Kilde: Hvidovre Kommunes regnskab De beskæftigelsespolitiske udfordringer

17 3. Den borgerrettede indsats Alle, der henvender sig jobcentret, skal mødes med en indsats, der retter sig mod det ordinære arbejdsmarked. Jobcentret skal så vidt muligt vende de fleste ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i døren og dermed bringe flest mulige i job via et øget fokus på jobsøgning, formidling af job, rådgivning og vejledning samt opkvalificering. For matchgrupperne 4 og 5 er sigtet en indsats, der så vidt muligt fører til hel eller delvis selvforsørgelse. Det betyder, at: Alle ledige dagpengemodtagere, der tilmelder sig jobcentret mødes med en tidlig indsats der retter sig mod det ordinære arbejdsmarked. Alle ledige kontanthjælpsmodtagere straksaktiveres i jobværksted og præsenteres her for ledige job. Dette sker inden for 48 timer fra 1. henvendelse. Såfremt behovet er for anden beskæftigelsesmæssig afklaring, igangsættes denne på lige fod med straksaktivering. Der er muligheder for jobsøgning via "hjælp til selvhjælp". Der skal være let adgang til digitale redskaber, og der skal være hjælp og vejledning til brug af disse redskaber. Der tilbydes støtte og service i forhold til jobsøgning, udarbejdelse af CV mv. Der er altid fokus på rådighed og rådighedsafprøvning. Der er fokus på den del af jobcentrets målgruppe, som er omfattet af Ny chance til alle. Det er vigtigt, at der ikke er ledig arbejdskraft inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Selv lave ledighedsprocenter inden for et område, kan dække over, at der faktisk findes ledig arbejdskraft. Jobcentret vil i den sammenhæng have fokus på ministerens mål om, at nedbringe antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (bruttoledighed). Det vil være et væsentligt fokusområde for jobcentret at sikre opfyldelsen af minimumsrettighederne for alle grupper af ledige. Jobcentret vil ligeledes sikre, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, skal have taget deres sag op til grundig behandling jf. Ny chance for alle. Jobcentret vil have meget fokus på, at indsatsen overfor ledige i matchgrupperne 1-3 bliver koordineret på tværs af staten og kommunen, og at der arbejdes ud fra en samlet strategi om fælles anvendelse af redskaberne. 3. Den borgerrettede indsats 15

18 Jobcentrets flaskehalsindsats vil tage udgangspunkt i matchgrupperne 1 3 og vil være tværgående i forhold til de kommunale og statslige målgrupper. Det vil være strategien i 2007 at udvikle fælles redskaber som kan bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Jobcentret vil som led i det individuelle kontaktforløb følge op på lediges jobsøgning ved bl.a. at pålægge ledige at søge konkrete jobs og foretage vurdering/afprøvning af rådigheden i forbindelse med de aftalte kontakter, hvor der følges op på jobsøgningen og dens resultater. Ligeledes vil jobcentret i kontaktforløbet have fokus på de lediges faglige mobilitet. Jobcentret vil målrette aktiveringen af ledige mod det ordinære arbejdsmarked herunder også arbejdsmarkeder der ligger udenfor Hvidovre Kommune og bruge redskaberne bevidst i forhold til matchgrupperne. For matchgrupperne 1 til 3 skal der være fokus på de virksomhedsnære redskaber (løntilskud, virksomhedspraktik samt voksenlærlinge). Opkvalificering og vejledning vil have fokus på flaskehalsområder samt opkvalificering indenfor områder med gode jobmuligheder. For matchgrupperne 4 og 5 og grupperne omfattet af En ny chance til alle arbejdes ud fra filosofien, at der skal være aktivitet i sagen med et beskæftigelsesmæssigt sigte. Dette betyder, at der løbende igangsættes aktiviteter enten i form af virksomhedspraktik eller i form af en beskæftigelsesmæssig afklaring i form af deltagelse i særligt tilrettelagt projektforløb. Det beskæftigelsesmæssige sigte skal altid prioriteres. Indsatsen vedrørende målgruppen en ny chance til alle tager afsæt i de af Arbejdsmarkedsstyrelsen fremsendte lister. Arbejdsmarkedsstyrelsen har opstillet specifikke målsætninger for den enkelte kommune. Dette gælder således også Hvidovre. Målsætningerne vedlægges som bilag Indsatsen i forhold til opfølgning på sygedagpenge tager afsæt i de allerede igangsatte tiltag. Det omfatter en aktiv indsats i forhold til nedbringelse af antallet af langtidssyge, en fremrykning af indsatsen for nedbringelse af den gennemsnitlige varighed af sagerne og en aktiv og målrettet afklaring og arbejdsprøvning i sagerne. Der henvises til Hvidovre Kommunes budgetbemærkninger på området. Jobcentret vil have fokus på ministerens mål om, at styrke indsatsen for at få flere unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. Ungeindsatsen tager udgangspunkt i intentionerne i en ny chance til alle. Desuden videreføres erfaringerne fra det hidtidige ungeteam i Hvidovre Kommunes Arbejdsmarkedsforvaltning i Jobcentret. Samarbejdet med UU-centret videreføres og udbygges. Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i forskellige målgrupper. Dels ledige under integrationslovgivningen, som primært omhandler selvforsørgede familiesammenførte og dels ledige med flygtninge- eller indvandrebaggrund, som ikke tilhører målgruppen for integrationslovgivningen. Indsatsen rettes mod sprogundervisning suppleret med aktivitet i form af forskellige typer af beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Indsatsen for de selvforsørgende er visitering til sprogundervisning og formidling af ordinære job. Indsatsen tilret Den borgerrettede indsats

19 telægges med baggrund i en ny chance til alle og også for denne målgruppe arbejdes der med en målsætning om aktivitet i alle sager med et beskæftigelsesrettet sigte. For borgere ansat i fleksjob rettes fokus mod korrekt bevillingsgrundlag, præcist og hurtigt match til jobåbning og minimering af antallet af borgere på ledighedsydelse. Ligeledes rettes fokus mod nedbringelse af den gennemsnitlige varighed i sager på ledighedsydelse. Der henvises i øvrigt til Hvidovre Kommunes budgetbemærkninger til området. 3.1 Resultatmål for den borgerrettede indsats Der arbejdes for, når tallene kendes, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal være nedbragt i 4. kvartal med 15 %. Der udarbejdes en strategi for hvordan indsatsen tilrettelægges i forhold til nyledige senest med udgangen af 1. kvartal Mindst 50 % af jobplanerne for matchgruppe 1-3 skal have aktiviteter indenfor de virksomhedsnære redskaber (Virksomhedspraktik, løntilskud, voksenlærlinge). Der udarbejdes i 1. kvartal 2007 en oversigt over flaskehalsforløb som igangsættes 1. halvår 2007 og en oversigt over flaskehalsforløb i 2. kvartal 2007 som igangsættes 2. halvår For at sikre et sammenhængende arbejdsmarked forsøges der udarbejdet en samarbejdsaftale med nabokommunerne om rekruttering af ledige på tværs af kommunegrænserne indenfor ufaglært/faglært arbejdskraft som bidrag til at modvirke flaskehalsproblemer eller hvor der er gode beskæftigelsesområder senest med udgangen af 1. halvår Der skal særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og jobcentret skal nå de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. Måltallene for antallet af sygedagpengesager skal indfri de budgetmæssige forudsætninger for 2007, se bilag Jobcentret vil have særligt fokus på sager med en varighed på 26 uger eller derover og vil etablere en fremrykket indsats for sager på 40 uger og frem. Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes i forhold til året før. 3.2 Måleredskab Generelt hvor det er muligt vil være det redskab som vil blive anvendt som resultatindikator. 3. Den borgerrettede indsats 17

20 4. Den virksomhedsrettede indsats Virksomhederne har med jobcentret fået én indgang til det offentlige beskæftigelsessystem. Jobcentret vil have meget fokus på, at virksomhedsservice bliver koordineret på tværs af staten og kommunen, og at der arbejdes ud fra en samlet strategi i forhold til virksomhederne. Det statslige og kommunale samarbejde om virksomhedsindsatsen i jobcentret skal bidrage til: At løse virksomhedernes arbejdskraftbehov hurtigt og effektivt. Processen for rekruttering af arbejdskraft til virksomheder vil afhænge af virksomhedernes ønsker og behov. Jobcentret vil både tilbyde at støtte virksomheder i selv at annoncere efter den ønskede arbejdskraft på jobnet.dk og medvirke til at lægge jobordrer på jobnet.dk. Jobcentret vil endvidere sikre en effektiv formidling af arbejdskraft gennem udsøgning og henvisning af arbejdssøgende, når virksomhederne afgiver ordrer til jobcentret. En dialog med virksomhederne om en aktiv inddragelse i opkvalificering af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, fx via løntilskud, arbejdspraktik eller jobrotation. En effektiv flaskehalsforebyggende indsats. Jobcentret vil i den forbindelse inddrage jobcentrene i nabokommunerne i indsatsen. En koordineret virksomhedskontakt. Der etableres et samarbejde mellem aktørerne på det lokale arbejdsmarked og på tværs af jobcentre, således at de virksomhedsopsøgende aktiviteter koordineres internt i kommunen og i forhold til et større arbejdsmarked. 4.1 Resultatmål for den virksomhedsrettede indsats Jobcentret vil i 2007 gennemføre en oplysningskampagne overfor virksomheder i Hvidovre Kommune som skal give virksomhederne en større viden om de servicemuligheder som Jobcentret stiller til rådighed for virksomhederne. Der udarbejdes en strategi for denne kampagne i 1. kvartal For at sikre et sammenhængende arbejdsmarked forsøges der udarbejdet en samarbejdsaftale med nabokommuner om virksomhedsindsatsen på tværs af kommunegrænserne fortrinsvis indenfor bygge -anlæg som bidrag til at modvirke flaskehalsproblemer senest med udgangen af 1. halvår Der skal udarbejdes en strategi for hvordan samarbejdsgraden med virksomhederne i Hvidovre Kommune kan forbedres. 4.2 Måleredskab Generelt hvor det er muligt vil være det redskab som vil blive anvendt som resultatindikator Den virksomhedsrettede indsats

21 5. Inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Anden aktør varetager en del af kontaktforløb med forsikrede ledige. Det vil sige, at konkrete målgrupper af ledige er udliciteret til anden aktør, som dermed holder kontaktsamtalerne, som skal hjælpe den ledige i job eller en relevant aktivering. De indgåede aftaler med andre aktører fortsætter ind i Det forventes at jobcentret fremover vil visitere ledige til kontaktforløb hos anden aktør som enkeltpladser Jobcentret vil inddrage andre aktører i de tilfælde, hvor det vurderes, at: Der er målgrupper med særlige behov for en specialiseret indsats. Der er andre aktører, som har særlige kompetencer i forhold til en indsats for bestemte grupper af ledige. Der er mulighed for at nå nye delarbejdsmarkeder, og af den vej få kontakt med en større bredde af virksomheder. Jobcentret vil anvende de centrale rammeaftaler indgået af Arbejdsmarkedsstyrelsen (serviceudbudet), og rammeaftaler indgået af de tidligere AF-regioner, i det omfang forløbene vurderes, at være relevante for målgrupper i jobcentret. Jobcentret opgør forløb hos andre aktører som alle de forløb udenfor jobcentrene, hvor jobcentret betaler for et sammenhængende kontaktforløb. De tilfælde, hvor jobcentret alene betaler for en uddannelses-/aktiveringsindsats, betragter jobcentret ikke som forløb hos andre aktører. 5.1 Resultatmål for inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Jobcentret vil have færdiggjort en strategi for inddragelsen af andre aktører inden udgangen af 1. kvartal Inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen 19

22 6. Organisation 2007 betragtes som et etableringsår for jobcentret. Jobcentret skal skabe en helt ny velfungerende organisation (se bilag 6.0.1) i forhold til borgere, virksomheder, kommunale og statslige beslutningstagere, LBR samt forskellige kommunale og statslige medarbejdergrupper. Med øje for de store udfordringer jobcentret står overfor i 2007 er indsatsen således forsøgt tilrettelagt så jobcentret lever op til beskæftigelsesministerens udmelding samt politiske fokusområder. For at følge udviklingen og inddrage erfaringerne i den fremtidige proces for jobcentret foreslås det at LBR gennemfører en evaluering. Følgende inddrages i analysen: Interessent Virksomheder Jobsøgeren Betydning Jobcentret er afhængigt af virksomhedernes medvirken i beskæftigelsesindsatsen. Oplever virksomhederne jobcentret som en attraktiv samarbejdspartner? Oplever jobsøgeren jobcentret som en aktiv sparringspartner i indsatsen for at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet? Arbejdsmarkedsudvalget Hvordan oplever Arbejdsmarkedsudvalget samarbejdet. Har betydning da de jo er bevilgende/opfølgende i forhold til den kommunale indsats. LBR A-kasser og Ydelseskontor Medarbejderne Andre Aktører Nabojobcentre Særlig Social Beskæftigelsesindsats (SSB) Regionen Er rådgivende for jobcentret og er derfor en vigtig sparringspartner i indsatsen. Varetager rådighedsvurderingerne samt for A-kassernes vedkommende gennemfører de CV godkendelserne m.m. Gennemfører indsatsen. Skal sammen med Jobcentret gennemføre beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet vil have stor betydning fx virksomhedsindsatsen, aktiveringsindsatsen samt udvikling af redskaber. Hvordan oplever SSB den sociale beskæftigelsesafklaring i relation til jobcentret. Hvordan oplever Regionen Jobcentret i den sammenhængende beskæftigelsesindsats Organisation

23 Analysen skal bruges i en fremadrettet proces og skal derfor også indeholde forslag til forbedringer. Analysen planlægges i 1. halvår 2007og gennemføres i 3.kvartal 2007 således at rapporten kan indgå i arbejdet med beskæftigelsesplan Organisation 21

24 7. Budget 7.1 Budget Hvidovre Kommune Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2007 Mio. kr.(netto) Kontanthjælp (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) 55,6 Antal personer i gennemsnit pr. mdr. 822 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) 13,1 Antal personer i gennemsnit pr. mdr. Op til 400 Revalidering (inkl. forrevalidering) (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) 8,7 Antal personer i gennemsnit pr. mdr. 125 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob Driftsudgifter (konto ) 21,5 Antal helårspersoner 370 Sygedagpenge (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) 57,2 Antal personer i gennemsnit m. varighed over 5 uger 598 Beskæftigelsesordninger Driftsudgifter (konto ), ekskl.. midler fra Ny chance 13,6 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2008 Mio. kr.(netto) Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter til lønudgifter til den kommunale del af jobcentret er ikke beregnet men anslås til at blive ca. (konto 13, ) Budget

25 7.2 Budget for den statslige del af jobcentret Driftsbevilling Driftsbevilling Budget 2007 (1000. kr.) Bevilling Kr Øvrige bevillinger (Etnisk konsulent) Kr. 455 Driftsbevilling i alt Kr Aktivbevilling Samlet aktivbevilling Budget 2007 (1000. kr.) Bevilling Kr Antal helårspersoner 232 Aktivrammen Vejledning og opkvalificering Udgifter Kr Antal helårspersoner 92 Andre aktører Udgifter Kr Antal helårspersoner 26 Hjælpemidler Udgifter Kr. 550 Mentor Udgifter Kr. 440 Aktivitetspuljer Udgifter Kr. 330 Forsørgelse af aktiverede Aktiveringsydelse i alt Antal helårspersoner heraf vejledning og opkvalificering antal helårspersoner heraf virksomhedspraktik antal helårspersoner 6 Løntilskudsstillinger hos offentlige arbejdsgivere Antal helårspersoner 57 Løntilskudsstillinger hos private arbejdsgivere Antal helårspersoner 33 Uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Antal helårspersoner 35 Flaskehalsbevilling, dispositionsret Betinget bevilling Kr Budget 23

26

27

28 Bilag 1.01

29

30

31

32 Bilag 1.02

33

34

35

36 Appendiks: Bilagstabeller Den foregående beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hvidovre kommune er udarbejdet på baggrund af de 15 nedenstående tabeller over kommunens befolknings- og virksomhedsdemografi. Tallene i tabellerne er i enkelte tilfælde ikke direkte sammenlignelige, da der anvendes tre forskellige dataregistre og opgørelsesmetoder. Tabel 1: Arbejdskraftbalance 2004 og udvikling 1997 til 2004 Antal Kommunen Vækst i procent Arbejdskraftoplandet Hele landet Befolkning ,8 3,2 2,3 Ude af erhverv ,2 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,5 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 82,5 0,5-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,0-35,9-23,8 Beskæftigelse ,7 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 77,7 2,4 1,7 1,0 Arbejdspladser ,5 3,8 1,4 Indpendlere ,6 15,5 - Udpendlere ,1 8,4 - Netto udpendling ,5 19,7 - Bor og arbejder i omr. (%)*** 31,0-3,0-0,1 - Kilde: Danmarks Statistik (RAS) * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen

37 Tabel 2: Arbejdsstyrken fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet 2004 og udvikling 1997 til 2004 Kommunen Heraf Antal Mænd Kvinder Andel (%) % Arbejdskraftoplandet Andel (%) % Hele landet Andel (%) % år ,4-37,5 0,3-23,8 0,6-21, år ,3-4,9 24,2-14,3 23,5-16, år ,5-0,9 38,3 6,0 36,7 1, år ,3 6,9 30,8 3,7 33,0 10, år ,2 5,5 6,0 25,3 5,8 22,1 75 år ,2 0,0 0,4-10,1 0,5-7,9 I alt ,0 0,5 100,0 0,3 100,0-0,3 I alt år ,2 0,5 93,3-0,8 93,2-1,2 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Tabel 3: Arbejdsstyrken fordelt efter højest gennemførte uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet, 2004 og udvikling 1997 til 2004 Heraf Antal Mænd Kvinder % Andel (%) indenfor kommunen Andel (%) indenfor arbejdskraftoplandet Ufaglærte ,9 39,6 35,7 Faglærte ,9 40,7 32,7 Kort videregående uddannelse ,8 4,4 5,3 Mellemlang videregående uddannelse ,8 11,4 15,9 Lang videregående uddannelse ,7 3,9 10,4 I alt ,5 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistisk (RAS) Tabel 4: Arbejdsstyrken fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftoplandet 2004 Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Heraf Antal Mænd Kvinder Andel (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) Andel (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) Andel (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) Etniske danskere ,6 84,9 90,0 84,0 93,6 83,4 Indvandrere fra vestlige lande ,2 71,5 5,0 67,1 3,1 66,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,2 65,5 5,0 55,3 3,3 53,1 I alt ,0 82,5 100,0 80,8 100,0 81,2 Kilde: Danmarks Statistik (RAS)

38 Tabel 5: Erhvervsfrekvens fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, 2004 og udvikling 1997 til 2004 Kommunen Heraf Alle Mænd Kvinder % Alle Arbejdskraftoplandet % Alle Hele landet % år 1,1 1,3 0,9-41,7 1,0-32,9 1,6-28, år 72,3 74,3 70,2-3,1 70,7-5,8 70,4-6, år 89,0 90,6 87,4-0,2 86,5-1,1 87,2-1, år 84,3 86,4 82,1 4,3 83,2 2,3 83,8 3, år 19,9 26,6 14,1 10,1 25,4 15,7 22,9 12,4 75 år + 1,2 3,2 0,6-14,3 3,0-9,2 3,6-9,9 I alt 52,4 55,6 49,3-1,3 53,9-2,8 52,9-2,6 I alt år 82,5 84,3 80,6 0,5 80,8-0,9 81,2-2,0 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Tabel 6: Ledigheden fordelt på alder, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet 2004, samt udvikling 1997 til 2004 Antal I alt ,6 100,0-26,0 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) *Ledige i procent af arbejdsstyrken Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Ledige (%)* Andel % Ledige (%)* Andel % Ledige (%)* Andel % år 391 6,1 26,7-22,3 4,2 21,9-49,6 5,1 23,1-39, år 557 5,7 38,0-21,9 5,0 41,2-29,6 5,4 38,6-19, år 469 5,5 32,0-23,1 4,9 33,0-25,7 5,5 35,1-6,3 60 år ,5 3,3-68,4 2,8 3,9-59,8 2,6 3,1-57,5 Tabel 7: Ledigheden efter højst gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet 2004, samt udvikling 1997 til 2004 Antal Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet % % % Ledige Andel Ledige Andel Ledige Andel (%)* (%) 2004 (%)* (%) 2004 (%)* (%) 2004 Ufaglærte 732 7,1 49,9-31,7 5,3 40,8-49,2 6,3 45,2-35,7 Faglærte 543 5,1 37,0-26,9 4,7 33,0-35,8 5,0 36,0-19,6 Kort videregående uddannelse 52 4,5 3,5-14,8 5,1 5,9-7,0 5,2 4,9 5,9 Mellemlang videregående uddannelse 78 2,6 5,3 20,0 2,9 10,2 0,1 3,0 8,4 14,0 Lang videregående uddannelse 61 6,0 4,2 52,5 4,4 10,1 31,2 4,4 5,4 34,0 I alt ,6 100,0-26,0 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) *Ledige i procent af arbejdsstyrken

39 Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Antal Andel (%) Ledige (%)* Andel (%) Ledige (%)* Andel (%) Ledige (%)* Etniske danskere ,3 4,6 78,3 4,0 85,8 4,7 Indvandrere fra vestlige lande ,0 11,8 9,3 8,6 5,5 9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,8 14,3 12,4 11,3 8,7 13,7 I alt ,0 5,6 100,0 4,6 100,0 5,2 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) *Ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 9: CRAM-Ledighed fordelt på a-kassegrupper sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, maj 2006 og udvikling maj 2005 til maj 2006 Kommune Tabel 8: Ledigheden fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet Arbejdskraftoplandet Hele landet Antal Andel Δ % ** Ledige (%)* Andel Ledige (%)* Andel Ledige (%)* Selvstændige 49 6,0-3,9 4,1 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 59 7,3-21,3 3,7 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 84 10,3-3,4 2,4 13,2 3,2 12,5 3,0 HK ,9-25,1 4,3 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 55 6,8-33,7 3,4 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 26 3,2-46,9 3,4 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 32 3,9-28,9 4,4 2,5 4,1 3,2 3,2 3F ,3-23,5 9,1 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 10 1,2-9,1 8,4 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 58 7,1-32,6 2,7 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige ,9-11,0 6,2 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-22,0 4,3 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,2 I alt ,2 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) *Ledige i procent af arbejdsstyrken. **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj Anm.: Antal gennemsnitlige fuldtidsledige.

40 Tabel 10: Andel i procent af ledige pr. 1. januar 2003, der er kommet i beskæftigelse pr. 1. januar 2004, fordelt på alder og højest gennemførte uddannelse % af årige % af årige % af årige % af årige Ufaglærte 27,7 35,2 24,0 29,6 Ufaglært/Uoplyst 28,4 35,7 23,3 29,7 Studenter, hf, hhx, htx 21,4 32,3 29,4 29,0 Faglærte 50,6 52,1 25,1 40,3 Handels- og kontor 60,9 43,6 24,6 37,4 Bygge & anlæg 48,0 78,6 34,8 55,3 Jern & metal 56,3 55,0 25,9 42,9 Social & sundhedsassistenter 66,7 40,0 25,0 41,7 Andre 23,1 44,4 20,0 28,8 Korte videregående uddannelser 53,3 47,1 7,7 37,8 Mellemlange videregående uddannelser 57,1 46,2 12,5 33,3 Pædagogiske 50,0 60,0 12,5 40,0 Folkeskolelærere - 100,0-100,0 Samfundsfaglig 100,0 20,0 12,5 21,4 Teknisk mv. 0,0 25,0 14,3 17,6 Sundhed 100,0 100,0-100,0 Bachelor (alle) 100,0 100,0 0,0 66,7 Lange videregående uddannelser 71,4 41,7 20,0 41,5 Humanistiske 75,0 50,0 16,7 42,9 Naturvidenskabelig - 50,0 0,0 37,5 Samfundsvidenskabelig 100,0 57,1 50,0 60,0 Sundhed 100,0 25,0-40,0 Andre 0,0 0,0-0,0 Forskere og Ph.d.-uddannelse 0,0 0,0-0,0 I alt 38,5 42,6 23,1 34,7 Kilde: Danmarks Statistik (RAS)