Afdeling for Filosofi. Læseplan. Foråret 2007

Transkript

1 INSTITUT FOR FILOSOFI OG IDÉHISTORIE Aarhus universitet Afdeling for Filosofi Læseplan Foråret 2007 Opdateres løbende.

2 Opdateret: 8. februar

3 !! VIGTIGT!! LÆS DENNE SIDE NØJE!! FORMALIA I FORBINDELSE MED AFHOLDELSE AF EKSAMEN Når man går til eksamen på afdeling for filosofi, er der en række administrative betingelser, der skal opfyldes. Man skal: 1. Altid tilmelde sig eksamen. 2. Eventuel udforme en bogliste. 3. Ofte udforme en opgaveformulering (synopsis). 4. Altid have bogliste/opgaveformulering godkendt (underskrevet) af faglærer/vejleder. 5. Altid aflevere den/dem på sekretariatet i 2 eksemplarer. og husk også: - altid at aflevere udfyldt hjemmeopgaveskema med din opgave (ved begge eksemplarer) og for at hjælpe sekretariatet, da venligst undlade at komme din opgave i omslag/plastlomme, men gerne sammenhæftet. - udlevering af opgaver er efter kl aflevering af opgaver (i 2 eksemplarer) er inden kl TILMELDING: Tilmelding til eksamen foregår i perioden fra marts. Du skal tilmelde dig på internet-adressen 2. BOGLISTEN / PENSUMLISTEN: Med mindre eksamenspensum er blevet fastlagt i undervisningen skal afdelingen have modtaget en bogliste/pensumliste, som eksaminationen kan foregå på baggrund af. Boglisten/pensumlisten angiver det pensum, som den studerende står inde for at have kendskab til - og som eksaminator/censor derfor kan stille spørgsmål til. 3. OPGAVEFORMULERINGEN: Ved en række eksaminer skal man endvidere udforme en emneformulering (bl.a. emneprøver, disciplinprøver, speciale osv.). Denne emneformulering spiller samme rolle som boglisten: Den studerende angiver heri rammerne for eksamen. fortsættes på næste side 3

4 4. GODKENDELSE: Godkendelsen fra faglæreren/vejlederen er meget vigtig, idet denne fungerer som instituttets godkendelse af eksamensgrundlagets faglige niveau. Er du i tvivl om din prøve kræver godkendelse af en bogliste og en opgaveformulering, check studieordningen eller spørg faglæreren eller sekretariatet. 5. AFLEVERING: Hvis prøven kræver udarbejdelsen og godkendelse af en bogliste skal den afleveres på sekretariatet i 2 eksemplarer. Fristen for aflevering ses på opslag med Nøgledatoer. Det er meget vigtigt at overholde denne frist, da sekretariatet bruger de indleverede boglister som grundlag for planlægningen af eksamens afvikling. Overskrider du denne frist, risikerer du derfor i værste fald at blive udelukket fra at gå til eksamen i det pågældende semester. I heldigere fald får du tildelt én af de tilbageværende tider - der som oftest er det mindst attraktive tidspunkt. MANGLENDE OPFYLDELSE AF HVER ENKELT AF DISSE 5 BETINGELSER KAN I VÆRSTE FALD FØRE TIL, AT DU IKKE KAN KOMME TIL EKSA- MEN I DET PÅGÆLDENDE SEMESTER! VÆR DERFOR MEGET PÅPASSE- LIG MED AT OVERHOLDE DEM. Går noget alligevel galt, er du meget bedre stillet, hvis sekretariatet har din korrekte adresse og telefonnummer (så du evt. kan blive kontaktet). Det er derfor en god ide, at melde adresse-ændringer til sekretariatet. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Vigtig påmindelse Indholdsfortegnelse...4 Sekretariat og medarbejdere...5 Træffetider...6 adresser...7 BACHELORUDDANNELSEN: 1. og 2. års undervisning...8 SUPPLERINGSUDDANNELSER: Politisk teori og filosofi...9 KANDIDATUDDANNELSE/KONFERENS: Kandidatuddannelse...9 Studiekreds...9 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE (EVU): Moral i teori og praksis...10 Projektorienteret videnskabsteori...10 Masteruddannelse...10 Manchetter til undervisning EVU- Efter og Videreuddannelse Studiekreds...43 Masteruddannelse...44 Kommende seminarer efterår Praktik- og erhvervsvejledning...46 Andre oplysninger:...47 Center for Sundhed, Menneske og Kultur... Research Unit for Multi-Dimensional Learning... Skriftserier... Bibliotek...48 Fagudvalget... Doxa... Filosofisk Forening... Forlaget Philosophia... 5

6 INSTITUT FOR FILOSOFI OG IDÉHISTORIE Afdeling for Filosofi Aarhus Universitet Sekretariatet Bygning. 1467, lokale 615 og 617 Nobelparken Jens Chr. Skous Vej Århus C Fax.: http: // MEDARBEJDERE: Professorer: Uffe Juul Jensen, Steen Wackerhausen, Docent: Hans Fink Lektorer: Jørgen Husted, Steen Brock, Anders Moe Rasmussen, Thomas Schwarz Wentzer, Morten Raffnsøe-Møller, Lars Bo Gundersen, Johanna Seibt Adjunkter: Morten Dige, Anne Marie Olesen, Anne Marie Pahuus Undervisningsadjunkt: Henning Høgh Laursen TAP: Lena Frikke, Tina Elgaard, Inge Chr. Pedersen Ph.D.-studerende:Katrine Krause-Jensen, Morten Sørensen Thaning, Jonas Fogedgaard Christensen Eksterne lektorer:jens Thisted, Raffaele Rodogno, Asbjørn Steglich-Petersen Projektledere: Karen Munk Post-doc: Ejvind Hansen, Andreas Beck Holm TRÆFFETIDER: Sekretariat: mandag fredag kl og kl Afdelingsleder Lena Frikke tlf Studiesekretær Tina Elgaard tlf Sekretær Inge Chr. Pedersen tlf Institutleder: efter aftale pr. Morten Raffnsøe-Møller tlf Studieleder: Morten Haugaard Jeppesen tlf Onsdage, kl Studievejleder: Linda Klitgaard tlf mandage kl. 9-12, (personlig henvendelse) bygning 1467, lokale 622 mandage kl (telefonisk henvendelse) studievejleder.filosofi@au.dk 6

7 TRÆFFETIDER: Mandag: kl Philosophia tlf kl Anne Marie Pahuus tlf kl Torben Andreasen tlf kl Steen Wackerhausen tlf Tirsdag: kl Thomas Schwarz Wentzer tlf kl Carsten Sestoft tlf Onsdag: kl Morten Dige tlf kl Henning Høgh Laursen tlf kl Anne Marie Olesen tlf kl Jens Thisted tlf kl Hans Fink tlf kl Steen Brock tlf kl Jørgen Husted tlf kl Anders Moe Rasmussen tlf kl Johanna Seibt tlf Torsdag: kl Philosophia tlf kl Uffe Juul Jensen tlf TRÆFFES EFTER AFTALE PR. Morten Raffnsøe-Møller filraf@hum.au.dk Keld Thorgård filkt@hum.au.dk Andreas Beck Holm filabh@hum.au.dk Karin Christiansen filkc@hum.au.dk Karen Munk filkpm@hum.au.dk Lars Bo Gundersen fillg@hum.au.dk 7

8 ADRESSER: Andreasen, Brask, Brock, Christiansen, Dige, Elgaard, Fink, Frikke, Gundersen, Lars Hansen, Holm, Andreas Husted, Jensen, Uffe Krause-Jensen, Klitgaard, Laursen, Henning Munk, Karen Olesen, Anne Pahuus, Anne Pedersen, Inge Raffnsøe-Møller, Morten Rasmussen, Anders Rodogno, Seibt, Sestoft, Steglich-Petersen, Thaning, Morten Thisted, Thorgård, Wackerhausen, Wentzer, Thomas 8

9 UDDANNELSER Bacheloruddannelse, sidefagsuddannelse, suppleringsuddannelse, kandidatuddannelse og magisteruddannelse, efter 1995 bekendtgørelsen, bachelor- og kandidatuddannelse efter 2004 bekendtgørelsen og ph.d.-uddannelse efter 2002 bekendtgørelsen. BACHELORUDDANNELSEN Undervisning for 1. årsstuderende: Filosofihistorie 2 tirsdage i uge 6-12, bygn. 1342, lok. 455 (Jura) torsdage i uge 6-12, bygn.1342, lok. 455 (Jura) Første gang 1. februar Erkendelses- og videnskabsteori mandage 13-15, bygn. 1441, lok. 113 (Aud. A3) Første gang 5. februar Filosofisk Antropologi onsdage og fredage 14-17, bygn. 1441, lok. 113 (Aud. A3) Første gang 11. april Undervisning for 2. årsstuderende: Fagets videnskabsteori/ mandage 12-15, bygn. 1455, lok. 127 Studium generale Første gang 5. februar Filosofi i praksis tirsdage 9-12, bygn. 1451, lok. 219 Første gang 24. april Grundfagsprojekter: v/ Morten Dige tirsdage 10-12, bygn. 1455, lok. 116 Første gang 6. februar v/uffe Juul Jensen onsdage 10-12, bygn. 1455, lok. 127 Første gang 7. februar v/henning Høgh Laursen torsdage 10-12, bygn. 1451, lok. 219 Første gang 8. februar

10 UNDERVISNING FOR SUPPLERINGSUDDANNELSEN POLITISK TEORI OG FILOSOFI Samfundsfilosofiske klassikere mandage 15-17, bygn. 1467, lok. 515 Første gang 5. februar What is a right? Thursday 13-15, building 1467, room 515 Starting February 1 st. Conflict and Identity Wednesday 12-14, building 1453, room 227 Første gang 2. februar KANDIDATUDDANNELSE/KONFERENS Samfundsfilosofiske klassikere mandage 15-17, bygn. 1467, lok. 515 i nutidig belysning. Første gang 5. februar Litteratur og filosofi tirsdage 10-14, bygn. 1467, lokale 515 Første gang 23. februar Epistemology Tuesday 14-16, building 1467, room 515 Starting February 6 th. Donald Davidsons teori om onsdage 10-12, bygn. 1467, lok. 515 triangulation Første gang 7. februar years Hegel s Phenome- Thursday 10-12, building 1465, room 616 nology of Spirit Starting February 1 st. What is a right? Thursday 13-15, building 1467, room 515 Starting February 1 st. Philosophy and Language. Friday 10-12, building 1467, room 515 Starting February 16 th. Conflict and Identity Wednesday 12-14, building 1453, room 227 Første gang 2. februar Tysk for filosoffer og tirsdage 8-10, bygn. 1467, lok. 515 Idéhistorikere Første gang 13. februar

11 STUDIEKREDS Rudolf Steiners filosofi og Mandage 10-12, bygn. 1465, lok. 616 den tyske idealisme Første gang 5. februar EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE (EVU) Moral i teori og praksis Torsdage , bygn. 1325, lokale 320 Første gang 1. februar Projektorienteret videnskabsteori weekendseminar: lørdage søndage 10-16, bygn. 1325, lok. 340 Første gang 3. februar MASTERUDDANNELSE Etiske værdier i institutioner, weekendseminarer uge 5, 9, 15 og 19, organisationer og professioner bygn, 1451, lok

12 Manchetter Undervisning for 1. årgang Titel / fag: Filosofihistorie 2 Underviser: Hans Fink, Thomas Schwarz Wentzer (koordinator) Dag og tidspunkt: tirsdag, i uge 6-12 torsdag, i uge Første gang 1. februar Bygning og lokale: Bygning 1342, lokale 455 (Jura). Kursets formål: Filosofihistorie 2 er en fortsættelse af filosofihistorie 1 fra efteråret. Undervisningen omhandler filosofihistorien fra midten af 1600-tallet til 1831 (Hegels død). Kursets formål er at den studerende tilegner sig en forståelse af fremtrædende filosofiske teorier i perioden. Endvidere at den studerende opnår indsigt i udvalgte centrale problemstillinger, der har optaget og stadigt optager den filosofiske forskning. Undervisningen gennemføres i et intenst forløb de første syv uger af semestret (uge 5-12) og afsluttes med den mundtlige eksamen i uge 13. Undervisningsform: Undervisningen gennemføres ved to ugentlige forelæsninger à tre timer, der ledsages af instruktorundervisning i mindre hold. Det forventes at den studerende afsætter en del tid til selvstudium og møder forberedt op til timerne. Litteratur: Pojman, Classics of Philosophy, Oxford University Press. Et supplerende tekstkompendium med teksterne til Humes etik og Hegel bedes anskaffet og kan købes i Stakbogladen. Undervisningsplan: uge dag dato emne underviser 5 to 1.2. Humes empiristisk erkendelsesteori TSW 6 ti 6.2. Kausalitetsbegrebet og skepticisme ifølge Hume TSW to 8.2. Følelser og fornuft i Humes etik HF 7 ti Naturlige og kunstige dyder HF to 15.2 Kants fornuftkritik TSW 8 ti Sansning og forstand TSW to Kants etik. Den gode vilje HF 9 ti Det kategoriske imperativ HF to 1.3. Frihed og autonomi HF 10 ti 6.3. Hegels retsfilosofi. Kritik af Kant HF to 8.3. Fra retsfilosofien. Sædelighed HF 11 ti Åndens fænomenologi TSW 12

13 to Anerkendelsens dialektik TSW 12 fre eksamensspørgsmål 13 ti aflevering af synopsis ons-fre mundtlig eksamen ECTS: 10 ECTS Prøveform: Mundtlig prøve med materiale. Til semesterstart udleveres en liste med 6-8 tematiske spørgsmål, som er relateret til det gennemgåede pensum. Den studerende trækker til eksamen ét spørgsmål fra denne liste. Senest 4 dage efter modtagelsen af spørgsmålet indleverer den studerende en synopsis af et omfang på 2-3 sider, som skitserer en besvarelse af spørgsmålet. Den mundtlige prøve afholdes senest 4 dage efter indleveringen. HUSK at tilmelde dig på AULA Kompendier kan købes i Stakbogladen ved semesterstart. 13

14 Titel: Filosofisk antropologi Underviser: Steen Wackerhausen, Anne Marie Pahuus (koordinator) Dag og tidspunkt: Onsdage og fredage Første gang 11. april Bygning og lokale: Bygning 1441, lokale 113 (Aud. A3) Kursets formål: At indføre i filosofiske grundopfattelser af det særligt menneskelige med henblik på opnåelsen af et sikkert kendskab til udvalgte filosofiske teorier om menneskets natur Undervisningsplan: Undervisningsform: 1) sansning og forståelse (AMP) 2) behov og autonomi (AMP) 3) identitet og integritet (AMP) 4) kulturlighed og naturlighed (SW) 5) videns-, lærings- og erkendelsesformer (SW) 6) rationalitet, intuition og kreativitet (SW) Forelæsninger i ugerne 15, 16 og 17, herefter gruppevejledning Litteratur: Kompendium plus supplerende litteratur i forbindelse med valg af emne ECTS: 10 ECTS Prøveform: Eksamen aflægges ved udarbejdelse af en fri, skriftlig hjemmeopgave udarbejdet af 3-4 studerende, hvis emne og pensum godkendes af vejlederen. Opgaven kan tage form af gensidigt supplerende dele eller fremtræde i mere dialogisk form. Opgaven skal have en fælles del på mindst 6 sider (inkluderende indledning, konklusion og litteraturfortegnelse). For de resterende siders vedkommende skal det tydeligt fremgå, hvem som er forfatter, således at individuel bedømmelse er mulig. Hver enkelt eksaminands bidrag må ikke overstige 8 sider, således at opgavens maks. omfang er på 30 sider ( typeenheder) (for 3 studerende) eller maks. på 38 sider ( typeenheder) (for 4 studerende). 14

15 Titel / fag: Erkendelses- og videnskabsteori Undervisere: Steen Brock (koordinator), Asbjørn Steglich-Petersen Dato og tidspunkt: Mandage Første gang 5. februar Tirsdag d. 10. april kl Lokale: Bygning 1441, lokale 113 (Aud. A3). Kursets formål: Kurset introducerer til den nyere videnskabsteori med fokus på spørgsmål som videnskabernes særkende, forklaring og teori, teori og praksis, realisme og rationalitet, tværkulturel forståelse og human- og samfundsvidenskabernes særkende. Dertil kommer en grundig indføring i en række emner i moderne analytisk erkendelsesteori; analyseproblemet, skeptiscime, fundamentalisme/ kohærentisme, internalisme/externalisme og værdiproblemet. Undervisningsplan: Modul I, v. Steen Brock 5. februar: Karl Popper: The Aim of Science, The Bucket and the Searchlight, Objective Knowledge, Oxford UP, februar: Thomas Kuhn: Postscript 69, The Structure of Scientific Revolutions, Chicago UP, februar: Ian Hacking: Introduction/Rationality, What is Scientific realism?, Representing and Intervening, Cambridge UP, februar: Andy Pickering: The mangle of practice s , The mangle of Practice, Chicago UP, Science as Alchemy, Schools of Thought: Twenty-Five Years of Interpretive Social Science, Edited by Joan W. Scott and Debra Keates, Princeton UP, marts: Peter Winch: Understanding a primitive Society, Ethics and Action, Routledge, marts: Charles Taylor: Understanding and Explanation in the Geisteswissenschaften, Wittgenstein. To follow a Rule, S. Holtzman & C. Leich (eds.), Routledge, 1984 Det anbefales at læse yderligere dele af de angivne bøger af Popper, Kuhn, Hacking, og Pickering. Derudover anbefales som støttelitteratur: K. Popper: The Unended Quest, Routledge, 1994 Anthony O Hear: Karl Popper. Philosophy and Problems, CUP, 1995 Alexander Bird: Thomas Kuhn, Acumen, 2000 P. Hoyningen-Huene: Reconstructing Scientific Revolutions, Cicago UP, 1993 Steve Fuller: Popper vs. Kuhn, The Struggle for the Soul of Science, RRP, 2004 Ian Hacking: Historical Ontology, Harward UP, 2002 Andy Pickering: Cyborg History and the World War II Regime, Perspectives on Science, vol.3, no. 1,

16 Colin Lyas: Peter Winch, Acumen, 1999 Brian Wilson: Rationality, Routledge, 1970 (artiklerne som Winch reagerer på) M.Hollis & S. Lukes, Rationality and Relativism, Blackwell, 1984 (opfølgning på Wilson-bog) Ruth Abbey: CharlesTaylor, Acumen, 2004 Charles Taylor: Understanding and Ethocentricity, Philosophical Papers II, Cambridge UP 1985 Richard Bernstein: Beyond Objectivism and Relativism, Blackwell, 1985 (Om at sætte Kuhn, Winch og andre i en hermeneutisk kontekst) Rom Harre & Michael Krautz: Varieties of Relativism, Blackwell, 1995 (god bog om mange emner der berøres I kurset) Modul II, v. Asbjørn Steglich-Petersen Introduction to modern, analytic epistemology (undervisningsprog: dansk) 19/3: Introduction: What is Knowledge? Required reading: S. Hetherington, Knowledge Puzzles, Colorado: Westview Press (1996), Chapter 1-5. Edmund Gettier, Is Justified True Belief Knowledge? Analysis 23 (1963). Optional background reading: Matthias Steup, Epistemology in Stanford Encyclopedia of Philosophy (2005). Matthias Steup, The Analysis of Knowledge in Stanford Encyclopedia of Philosophy (2006). 26/3: Reliabilism, Causality, Defeasibility. Anbefalet primærlitteratur: S. Hetherington, Knowledge Puzzles, Colorado: Westview Press (1996), chapter Robert Nozick, Philosophical Explanations, Harvard University Press (1981), pp Alvin Goldman, What Is Justified Belief, in Ernest Sosa and Jaegwon Kim (eds): Epistemology: An Anthology, Blackwell Publishers (2000), pp Earl Conee and Richard Feldman, The Generality Problem for Reliabilism, in Ernest Sosa and Jaegwon Kim (eds): Epistemology: An Anthology, Blackwell Publishers (2000), pp /4: Knowledge and Scepticism. Required reading: S. Hetherington, Knowledge Puzzles, Colorado: Westview Press (1996), chapter and 24. Robert Nozick, Philosophical Explanations, Harvard University Press (1981), pp David Lewis, 'Elusive Knowledge', Australasian Journal of Philosophy 74 (1996), pp Optional background reading: Peter Klein, Skepticism, in Moser (ed): The Oxford Handbook of Epistemology, Oxford University Press (2002), pp (especially ) 10/4: Foundationalism and Coherentism. Anbefalet primærlitteratur: S. Hetherington, Knowledge Puzzles, Colorado: Westview Press (1996), chapter 23 and 25. Ernest Sosa, 'The Raft and the Pyramid', Midwest Studies in Philosophy 5 (1980), pp

17 Optional background reading: Richard Fumerton, Theories of Justification, in Moser (ed): The Oxford Handbook of Epistemology, Oxford University Press (2002), pp /4: Internalism and Externalism. Anbefalet primærlitteratur: S. Hetherington, Knowledge Puzzles, Colorado: Westview Press (1996), chapter 14 and 15. Laurence BonJour, 'Externalist Theories of Empirical Knowledge', Midwest Studies in Philosophy 5 (1980). David Armstrong, Belief, Truth, and Knowledge, Cambridge University Press (1973), chapter 12. Optional background reading: Laurence BonJour, Internalism and Externalism, in Moser (ed): The Oxford Handbook of Epistemology, Oxford University Press (2002), pp /4: Knowledge and Value. Anbefalet primærlitteratur: Mark Kaplan, It's Not What You Know That Counts, The Journal of Philosophy 82, pp Richard Feldman, Epistemological Duties, in Moser (ed): The Oxford Handbook of Epistemology, Oxford University Press (2002), pp Undervisningsform: Kurset bygger på ugentlige forelæsninger suppleret med ugentlige instruktortimer. ECTS: 10 Prøveform: Prøveformen er udarbejdelse af mindst tre skriveøvelser (der vælges blandt et udvalg af mulige emner formuleret af faglærerne), og som skal afleveres til fastsatte tidspunkter under kursusforløbet. Til dette formål SKAL man tilmelde sig kurset på-, og benytte, AULA, intranettet. Skriveøvelser: 4 stk i alt (max 5 sider ( tegn/stk)). De 3 bedste medtages i den endelige bedømmelse. Sen aflevering accepteres ikke med mindre der præsenteres en lægeerklæring. Problemformuleringerne til skriveøvelserne vil også findes på aula. For at skrive en god skriveøvelse er det nødvendigt (men ikke tilstrækkeligt) at have læst teksterne og baggrundsmateriale til det pågældende emne. Se Jim Pryor s for tips til opgaveskrivning og læsning af filosofi mm. Tekster: Kan købes som kompendium i Stakbogladen ved semesterstart. Det forventes at man har læst primærteksterne til hver forelæsning. Læg mærke til at nogle tekster er i uddrag. Hold øje med vores aulaside for yderligere oplysninger i løbet af semesteret. 17

18 Undervisning for 2. årgang Titel / fag: Underviser: Fagets videnskabsteori/studium generale FILOSOFI: METODE, SELVFORSTÅELSE, SELVREFLEKSION Henning Høgh Laursen (HHL), Anders Moe Rasmussen (AMR). (Koordinator: Henning Høgh Laursen) Dag og tidspunkt: Mandage kl Første gang 5. februar Bygning og lokale: Bygning 1455, lokale 127. Kursets formål: Disciplinen omhandler filosofisk selvforståelse, selvrefleksion og formidling. Filosofien som fag og som vidensform samt filosofiens videnskabspolitiske placering i forhold til Universitet og fakulteter behandles. Herigennem erhverver den studerende sig et grundigt kendskab til centrale moderne metafilosofiske problemstillinger, herunder kendskab til forskellige modernitetsopfattelser og deres filosofiske implikationer. Der vil blive lagt stor vægt på at opnå viden og bevidsthed om filosofiens kulturelle roller og formidlingsaspekter. Der undervises typisk i en blanding af forelæsningsbaserede tekstdiskussioner, debat og indlæg af studerende. Undervisningsplan: I FILOSOFIENS FAGHISTORIE Uge 6; Indledning (HHL) (Litt., Philosophie, fra Historische Wörterbuch der Philosophie, s ) Uge 7; Universitetets historie og ide (HHL) (Litt: Helene Wieruszowski, The Medieval University: Masters, Students, Learning, (uddrag); John Marenbon, Later Medieval Philosophy ( ), Part One, pp. 7-34). Uge 8; Det moderne universitets historie og ide (HHL) (Litt: Kant, Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?, i I. Kant, Oplysning, historie, fremskridt, Slagmark, Århus, 1993, s ; Wilhelm von Humboldt, Ueber die innere und äussere Organisation der höheren wissenschaftlichen Anstalten in Berlin, i Werke in fuenf Bänden, Bd. IV, Stuttgart, Cotta, 1964, s ). II FILOSOFISK SELVFORSTÅELSE Uge 9; Modernitetsbegrebet i filosofien (AMR) (Litt: R. B. Pippin, Modernism as a Philosophical Problem, Blackwell, 1991, ch.1 Introduction: The Modernity Problem pp.1-15 og ch. 6 Unending Modernity pp ); B. Latour, We have never been modern, ch. 5 Redistribution, Harvester, 1991, pp ). Uge 10; Filosofi og videnskab (AMR) (Litt: W. Sellars, Philosophy and the Scientific Image of Man, i Science, Perception and Reality (London, 1963), pp. 1-40). 18

19 Uge 11; Teori og praksis (AMR) (Litt: Theunissen, Möglichkeiten des philosophierens heute, I Negative Theologie der Zeit, Frankfurt, 1991, s ). Uge 12; Filosofi og liv (AMR) (Litt: Charles Taylor, Self-interpreting Animals, i Philosophical Papers I, Cambridge, 1985, pp Uge 13; Filosofiens kulturelle rolle 1 (AMR) (Litt: Habermas, Die Philosophie als Platzhalter und Interpret, i Moralbewusstsein und kommunikatives Handeln, Frankfurt, 1983, s. 9-28). Uge 16; Filosofiens kulturelle rolle 2 (AMR) (Litt: P. Bourdieu, Viden om viden og refleksivitet. Forelæsninger på College de France , (København, 2005), pp ). III FILOSOFI: FORMIDLING, METODE OG STIL Uge 17; Filosofi, metaforer og stil (HHL) (Litt: R.W.Gibbs, Jr., The Poetics of Mind, (Cambridge University Press 1994), ch. 5, Understanding metaphorical expressions, pp ; Maxine Sheets-Johnstone, The Roots of Thinking, Temple University Press 1990, ch.1. The Thesis, the Method, and Related Matters, pp.3-22). Uge 18; Filosofi og offentlighed (HHL) (Litt: B. Latour, Socrates and Callicles Settlement or, The Invention of the Impossible Body Politic, Configurations 5.2 (1997), p ); R. Rorty, Intellectuals in Politics, Dissent, Fall, 1991, pp ). Uge 19; Universitetet ved begyndelsen af det 21. Århundrede (HHL) (Litt: Karen Sonne Jacobsen, Det ny humaniora. Om universitetets opgaver i samfundet med humaniora som eksempel, i Maskell og Siggaard Jensen (red.), Universiteter for fremtiden - universiteterne og videnssamfundet, Rektorkollegiet, 2001, s.31-50; H. Nowotny, P. Scott, M. Gibbons, Re-Thinking Science. Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty, Polity, (Cambridge, 2001/2002), ch. 6, The Role of Universities in Knowledge Production, p ). Undervisningsform: Forelæsninger og diskussion. ECTS: 10 Prøveform: Eksamen aflægges ved en bunden hjemmeopgave. Opgavens spørgsmål vælges fra en liste med 5-6 spørgsmål, som foreligger senest en måned inden afslutningen af undervisningen. Opgavens omfang er maks. 10 sider ( tegn). Kompendium kan købes i Stakbogladen ved semesterstart. 19

20 Titel / fag: Filosofi i praksis Underviser: Carsten Sestoft (koordinator) & Anne Marie Olesen plus ekstern(e) underviser(e) Dag og tidspunkt: Tirsdage Første gang 24. april Bygning og lokale: Bygning 1451, lokale 219. Kursets formål: Filosofi i praksis er et nyt kursus for filosofistuderende på 2. år. Hensigten er at øge bevidstheden om, at filosofi kan bruges i praksis og dermed også på arbejdsmarkedet. Kurset går derfor ud på at sætte filosofien i arbejde og dermed demonstrere, at filosofi ikke blot er noget, man bruger til at føre endnu flere teoretiske diskussioner med. Undervisningsplan: 1. ( ) Introduktion til faget: Hvad er filosofiske kompetencer? Hvad kan filosofi bruges til i praksis? Der stilles en praktisk øvelsesopgave. Litteratur: Interview med Thomas Specht og Christian Lystbæk af Carsten Bergenholtz, Interview med Ulrik Korff af Carsten Bergenholtz, Interview med Morten Hesseldahl af Carsten Bergenholtz, samt interview med Klaus Kvorning Hansen 2. (1.5.07) Fremlæggelse af øvelsesopgaver. 3. (8.5.07) Forelæsning ved Anne Marie Olesen: Værdier i organisationer. Mange virksomheder og organisationer har formuleret et fælles værdigrundlag, har indført værdibaseret ledelse og/eller aflægger etisk regnskab. Men hvad gemmer der sig egentlig bag disse organisatorisk moderigtige betegnelser? Og hvordan kan filosoffer bidrage til arbejdet med etik og værdier i organisationer? Lars Nørlund Jensen: "Værdibaseret ledelse", ( ) Forelæsning ved Anne Marie Olesen: Organisationsteori/organisationsanalyse. Organisationer kan ikke defineres entydigt og beskrives i deres helhed, men forskellige metaforer kan tages i anvendelse til forståelsen og fremstillingen af organisationer og deres kompleksitet. I den henseende rettes fokus mod forholdet mellem ledelse og arbejdsprocesser, samt relationen mellem organisationers omverden og deres indre struktur. Litteratur: Lars Dencker: "På vandring fra maskine til organisme som organisatorisk ideal", ( ) Gæsteforelæsning. En eller flere uddannede filosoffer med erfaring i at bruge filosofiske kompetencer på arbejdsmarkedet holder oplæg, og stiller en praktisk øvelsesopgave baseret på en case. 6. ( ) Evaluering af case. 7. Torsdag : Eksamen. Eksamensopgaven udleveres mandag Undervisningsform: Forelæsninger og praktiske øvelser Litteratur: Se kursusplanen. ECTS: 5 20