Den 8. august 2012, sag 11/1929. Uddannelsesordning National uddannelse til koloskoperende sygeplejerske August 2012

Transkript

1 Den 8. august 2012, sag 11/1929 Uddannelsesordning National uddannelse til koloskoperende sygeplejerske August 2012

2 1 Indhold National uddannelse for koloskoperende sygeplejersker 1 årig uddannelse 3 Målgruppe 3 Læringsmål for uddannelsen 3 Uddannelsens opbygning 4 Beskrivelse af indholdet for den teoretiske del A. 5 A1. Anatomi og fysiologi: 3 lektioner 5 A2. Apparatur og el-kirurgi: 3 lektioner 5 A3. Patologi: 6 lektioner 5 A4. Farmakologi: 3 lektioner 6 A5. Ledelse af stuen 6 Beskrivelse af indholdet i den praktiske del B 8 B1. Simulatortræning 8 B2. Praktisk del sidemandsoplæring 8 Krav til undervisere, prøver, litteratur mv. 9 Litteratur til den teoretiske del 9 Undervisere til den teoretiske del 9 Teoretisk skriftlig prøve 9 Evaluering 9 Praktisk prøve 9 Logbog 9 Censorkorps og klagemuligheder 10 Censorernes opgaver 10 Klagemuligheder i forbindelse med eksamen 10 Struktur om uddannelsen 11 National styregruppe for uddannelsen til koloskoperende sygeplejersker 11 Uddannelsessted og uddannelsesråd 11 Organisering af uddannelsen 11 Økonomi, tilmelding og antal kursister 12 Afvikling af eksamen 12

3 2 Bilag 1: Kommissorium til arbejdsgruppen vedr. uddannelsen til skoperende sygeplejersker 13 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer 15 Bilag 3: Juridiske rammer for delegation af forbeholdt virksomhedsområde 15

4 3 National uddannelse for koloskoperende sygeplejersker 1 årig uddannelse Baggrund Med udgangspunkt i Kræftplan III, vil der være et stigende behov for koloskopier i forbindelse med implementering af screeninger for tarmkræft fra For at have kvalificeret sundhedspersonale til at sikre, at dette behov for koloskopier kan varetages, udbydes en national uddannelse for koloskoperende sygeplejersker fra efterår På den baggrund har sundhedsdirektørkredsen besluttet, at der skal etableres en landsdækkende uddannelse til skoperende sygeplejersker. Kommissorium for arbejdet findes i bilag 1 og deltageren i arbejdsgruppen findes i bilag 2. Uddannelsesprogrammet er udarbejdet med baggrund i erfaringerne fra de forskellige sygehuse i regionerne, hvor sygeplejersker har udført skopier siden 2003 under lægefagligt ansvar. Målgruppe Uddannede sygeplejersker med flerårig klinisk erfaring, heraf mindst 1 år som assisterende sygeplejerske på et skopiafsnit på et sygehus. Sygeplejersken skal have faglige og kommunikative kvalifikationer i specialet og bl.a. selvstændigt kunne assisterer ved koloskopier. Der lægges vægt på krav til hygiejne, kvalitet og patientsikkerhed. Læringsmål for uddannelsen Slutmålet for uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske er, at sygeplejersken selvstændigt skal kunne udføre koloskopiske undersøgelser, vævsprøvetagning og fjernelse af polypper under 1 cm i tarmen via koloskop. Følgende kompetencer skal være opnået efter uddannelsen: Sygeplejersken har opnået kompetence til at vurdere slimhinden inkl. patologiske fund. Sygeplejersken har opnået kompetence til selvstændigt at fjerne mindre polypper under 1 cm samt tage varme/kolde biopsier. Sygeplejersken har opnået kompetence til at udføre koloskopi med billede/video som dokumentation. Sygeplejersken har opnået kompetence til selvstændigt at sedere patienter med opioider og benzodiazepiner. Retten til at sedere gives ved delegation. Der skal foreligge klare skriftlige retningslinjer/instrukser i forhold til sedation og brug af lægemidler uden anæstesiledsagelse. Disse vejledninger skal angive monitoreringsniveau og krav til postoperativ observation. Sygeplejerskerne skal kunne lave en risikovurdering af patienten, da det er uvisiterede patienter,

5 4 der skal undersøges. Sygeplejerskerne kan som udgangspunkt kun sedere ASA-gruppe I og II. Dette er for at minimere risikoen for mulige komplikationer. Sygeplejersken har opnået kompetence til at udarbejde journalføring og anamnese, herunder indhente informeret samtykke iht. afdelingens retningslinjer Ansvarsforhold Sygeplejersken udførelse af koloskopier foregår under lægefagligt ansvar i henhold de gældende regler og de lokale kliniske retningslinjer og instrukser jf. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhedsområde; bekendtgørelse nr af 2009) samt tilhørende vejledning (Se bilag 3). Sygeplejersken har altid umiddelbar mulighed for at kunne tilkalde en speciallæge i kirurg/medicinsk gastroenterolog, når sygeplejersken koloskopere. Det er den enkelte afdelingsledelses ansvar løbende at sikre, at sygeplejersken opretholder kompetencen til at foretage koloskopier. Det omfatter i særlig grad uddannede sygeplejersker, der har mistet rutinen i at lave koloskopier f.eks. pga. længerevarende fravær eller stillingsskift. Opkvalificeringen kan foregå gennem supplerende uddannelse/supervision, simulationstræning mv. Uddannelsens opbygning Uddannelsen består af en teoretisk del (A), som udbydes nationalt og en praktisk del (B), hvor oplæringen af sygeplejersken foregår decentralt på et sygehus gennem simulatortræning og sidemandsoplæring med en fast mentor tilknyttet. Mentor er fast supervisor under hele oplæringen og skal være speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi, og være pædagogisk og fagligt kvalificeret til at varetage rollen som mentor. Uddannelsen A + B skal samlet være afsluttet indenfor 1 år. A. Den teoretiske del: 3 lektioner 3 lektioner 6 lektioner 3 lektioner 3 lektioner A1. Anatomi og fysiologi A2. Apparatur og elkirurgi A3. Patologi A4. Farmakologi og sedation A5. Ledelse af stuen I alt 18 lektioner 1 times eksamen A6. Skriftlig mutiple choice-prøve

6 5 B. Den praktiske del: Den praktiske uddannelse varetages på sygehus med skopiafsnit og har en varighed på 12 måneder. Oplæringen indledes med simulatortræning, og foregår herefter som sidemandsoplæring efter mesterlæreprincippet. Oplæringen dokumenteres med en log bog. Der tilknyttes en fast mentor til hver kursist. Mentor er fast supervisor under hele oplæringen og skal være speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk prøve med ekstern censor. Beskrivelse af indholdet for den teoretiske del A. Den teoretiske del af uddannelsesprogrammet indeholder følgende elementer, der er nødvendig baggrund for at kunne udføre selvstændig koloskopi, biopsitagning og polypektomi. Kursisten må som udgangspunkt ikke have mere end 10 % fravær på den teoretiske uddannelse. Der er teoretisk undervisning i følgende: A1. Anatomi og fysiologi: 3 lektioner Mave/tarmkanalens anatomi under normale forhold Colons respektive afsnits benævnelse, længde og beliggehed samt fiksation Rectum og analkanal inkl. længde, peritoneal lejring samt lukkemusklerne og deres virkning Umen i tyndtarmen, colon, rectum og anakanalen, dvs. slimhinden, haustrae, vavula ileocoecalis, appendixåbning og Mercedes-tegn Tarmvæggen med opdeling af lagene i serosa, tunica muscularis, submucosa og mucosa. Mave/tarmkanalens fysiologi under normale forhold Funktionen af tyndtarmen, colon og rectum. A2. Apparatur og el-kirurgi: 3 lektioner Gennemgang af apparatur: Videosøjlen (indstillinger, fejlfinding og video af undersøgelsen) Teoretisk brug af koloskopet og UPD (magnetscanner) Principper ved brug af el-kirurgi samt teori og forståelse for principper ved biopsitagning og polypektomi A3. Patologi: 6 lektioner Neoplastiske sygdomme i colon, rektum og analkanalen ætiologi, incidens og prævalens polyp, neoplasi/hyperplastisk polyp, adenom/adenocarcinom (makro- og mikroskopisk inddeling), arvelig disposition herunder HNPCC udviklingsteorien fra polyp til cancer/opståelsesmåden for en neoplasi TNM-klassifikation behandling (operationstyper, onkologisk behandling) kontrolprogrammer Inflammatoriske sygdomme i colon og rektum

7 6 colitis ulcerosa, morbus crohn, kollagen collitis, lymfocytær colitis, pseudomembranøs colitis, infektiøs colitis herunder symptomer, makroskopisk udbredning og diagnose Divertikel sygdom definition, ætiologi og udbredelse symptomer og komplikationer Risici ved koloskopi, biopsitagning og polypfjernelse valg af biopsisted polypfjernelse med kold hhv varm biopsitang samt slynge Endeligt er det afgørende, at sygeplejerskerne har kendskab til de situationer hvor der skal tilkalde hjælp fra speciallæge. A4. Farmakologi: 3 lektioner Farmakologiske aspekter med henblik på anvendelse af sedation ved koloskopi Antikoagulationsbehandling og dennes indflydelse på koloskopiproceduren. Præparater, der anvendes til sedation med bevaret bevidsthed (fx midazolam og fentanyl) samt præparater til hæmning af den gastrointestinale motilitet (fx buscopan ) gennemgås mhp indikationer, dosering, kontraindikationer, forsigtighedsregler, bivirkninger, interaktioner, trafikforholdsregler, håndtering og farmakokinetik. Antitrombotisk behandling med koagulationshæmmende og trombocytfunktionshæmmende præparater samt deres betydning for koloskopiprocedurens gennemførsel gennemgås. Desuden præsenteres hvordan sygeplejersken kan håndtere svære, uforudsete situationer eksempelvis vasovagalt anfald, blødning, perforation. A5. Ledelse af stuen: 3 lektioner Hygiejne og patientsikkerhed Anamnese fra patienter med kolorektale symptomer Journalnotat inkl. DRG-registrering Forsendelse af prøver Kommunikation, herunder indhentning af informeret samtykke Patientsikkerhed hvilke forholdsregler, anmeldelse af UTH, oplysning om klagemuligheder mv. Hygiejne rent og urent i forbindelse med koloskopi. Optagelse af anamnese fra patienter med kolorektale symptomer. Beskrivelse af dispositioner og symptomer, herunder smerter, borborygmi, oppustethed, afføringsændringer og vægttab. Udarbejde journalnotat inkl. informeret samtykke, beskrivelse af koloskopien, informationer givet til patienten inden denne forlader koloskopiafsnit. Prøveforsendelse, herunder korrekt mærkning, opbevaring og afsendelse.

8 Indhentning af informeret samtykke, inkl. oplysning om mulige komplikationer. Rådgivning af patienter med irritabel tyktarm og obstipation. Kunne informere kort om videre forløb hos patienter med kolorektale symptomer og / eller patologiske koloskopiske fund 7

9 8 Beskrivelse af indholdet i den praktiske del B B1. Simulatortræning Der indledes med 2 dages kursus med simulatortræning i koloskopi. Simulationstræningen skal primært træne bevægelserne af hånden på skopet samtidig med at bevægelserne ses på skærmen. På et af skopisimulatorens koloskopiprogrammer af medium sværhedsgrad skal følgende opnås: Gennemførelses tid for komplet koloskopi til coecums bund og retur max. 45 minutter mindst 90 % af slimhinden skal være set mindst 90 % af patologiske "landmarks" skal være set (fx polypper) perioden med ubehag/smerter må højst andrage 30% af undersøgelsestiden. Sedation må anvendes frit, men komplikationer hertil er ikke acceptable. B2. Praktisk del sidemandsoplæring Inden den praktiske oplæring starter, udpeger afdelingen en mentor til sygeplejersken, der skal oplæres. Mentor er fast supervisor under oplæringen og skal være speciallæge i kirurgi eller medicinsk gastroenterologi. I forbindelse med sidemandsoplæringen er det mentor der afgør, hvornår tilstrækkelig kompetence er opnået, herunder hvor mange gange en procedure skal udføres. Dog skal der som minimum foretages: 5 koloskopier, der foretages af rutineret skopør, der indfører og retraherer skopet. Sygeplejersken taler skopet ud. 25 koloskopier, hvor sygeplejersken, der skal oplæres, retraherer skopet under supervision. 80 koloskopier, hvor sygeplejersken, der skal oplæres, indfører skopet og retraherer under supervision og med videooptagelse. Herefter udføres yderligere skopier med træning i at nå coecum på under 25 min. og evnen til at se min 90 % af hele slimhinden efter. Der skal opnås fortrolighed og sikkerhed med proceduren. Selvstændig biopsitagning under supervision. Selvstændig fjernelse af stilkede polypper < 10 mm under supervision. Sedation under supervision. Under den praktiske oplæring skal der samlet foretages 150 koloskopier under supervision med video som dokumentation. Under det praktiske forløb skal sygeplejersken oplæres i korrekte arbejdsstillinger ved udførelse af koloskopi, af en fysioterapeut om.

10 9 Krav til undervisere, prøver, litteratur mv. Litteratur til den teoretiske del Der udarbejdes en pensumliste til uddannelsen. Pensum skal indeholde litteratur med relation til samtlige nødvendige kompetencer, herunder patientsikkerhed, risikovurdering, medicinering m.v. Undervisere til den teoretiske del Undervisere skal være speciallæger udvalgt fra regionernes sygehuse fra koloskopiafsnittene. Undervisning i apparatur og el-kirurgi kan varetages af relevant apparaturleverandør i samarbejde med underviserne. Prøve Kursisten skal bestå en praktisk og teoretisk prøve (del A og B). Når den praktiske og den teoretiske prøve er godkendt udfærdiger uddannelsesstedet et endeligt eksamensbevis for bestået uddannelse (del A+B). Der er maksimalt tre forsøg til at bestå prøverne. Teoretisk skriftlig prøve Den teoretiske del afsluttes med en multiple choice-opgave med 25 spørgsmål indenfor rammerne af pensumlisten. Der må max. være 3 forkerte svar. Opgaven rettes af den undervisende speciallæge og afsluttes med bestået/ikke bestået. Prøven har en varighed af 1 time. Når den skriftlige prøve er godkendt, sender uddannelsesstedet et eksamensbevis til kursisterne. Praktisk prøve Den praktiske prøve består af 3 koloskopier, der skal overværes og godkendes af en koloskopiansvarlig speciallæge fra censorkorpset. Der udarbejdes en tjekliste over de kompetencer, som kursisten skal opnå, og de kompetencer, der skal eksamineres i. Dette arbejde udestår pt. Evaluering Det teoretiske og praktiske kursus skal evalueres af kursisterne med henblik på løbende at forbedre uddannelsen. Logbog I forbindelse med den praktiske oplæring skal mentor attestere en logbog, der dokumenterer oplæringen og opnåede kompetencer. Logbogen findes som separat bilag 2.

11 10 Censorkorps og klagemuligheder Der etableres et landsdækkende censorkorps for uddannelsen til skoperende sygeplejerske, der skal medvirke ved den praktiske afprøvning af kursisterne. Hver region indmelder mindst én censor til uddannelsens censorkorps. Det er et krav, at censor er speciallæge i kirurgi/ medicinsk gastroenterologi med omfattende erfaring med koloskopier og kendskab til uddannelsen. Censorernes opgaver Censor skal ved afslutningen af den praktiske del af uddannelsen bedømme den praktiske oplæring gennem observation af 3 af selvstændigt gennemførte koloskopier Desuden skal censor medvirke ved behandling af klager over bedømmelser samt bidrage til at kursisterne får en ensartet behandling. Censor skal desuden indberette eventuelle bemærkninger om eksamen enten hos en censorformand eller hos uddannelsesstedet. Desuden skal der: Præsenteres en opsamling om afholdte eksaminer til den nationale styregruppe på baggrund af eventuelle indberetninger fra censorerne. Påpeges væsentlige problemer eller mangler i uddannelsen. Klagemuligheder i forbindelse med eksamen Kursisterne kan klage over prøvespørgsmål og prøveforløb ved den teoretiske prøve. Klagen skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til uddannelsesrådet senest to uger efter afgivet prøveresultat. Senest fire uger efter klagen er modtaget, skal afgørelsen i sagen være færdigbehandlet og meddelt klageren skriftligt. Kursister kan klage over den praktiske prøve. Denne klage skal ligeledes være skriftlig og begrundet og fremsendes til uddannelsesrådet senest to uger efter afgivet prøveresultat. Senest fire uger efter at klagen er modtaget, skal afgørelsen i sagen være færdigbehandlet og meddelt klageren skriftligt. Ved behandling af klagesag over den teoretiske prøve kan uddannelsesrådet tilbyde en ny prøve eller afvise klagen. For den praktiske del af uddannelsen kan der tilbydes en ny prøve eller klagen kan afvises. Klagesagsbehandlinger indrapporteres af uddannelsesrådet til den nationale styregruppe for uddannelsen til koloskoperende sygeplejersker.

12 11 Struktur om uddannelsen Der nedsættes en nationale styregruppe for uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske. National styregruppe for uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske Den nationale styregruppe skal sikre en tværregional forankring af uddannelsen, en løbende udvikling og opdatering af uddannelsen. Styregruppen består af 1-2 regionale repræsentanter inklusiv en formand. Styregruppen mødes mindst en gang om året. Styregruppen har følgende opgaver: Det overordnede ansvar for beskrivelsen af indholdet i uddannelsesordning. Udvikling og opdatering af uddannelsens faglige indhold (uddannelsesordningen). Vidensdeling omkring afvikling af uddannelsen. Dispensationer fra regler. Etablering af censorkorps for uddannelsen Godkendelse af fælles eksaminationsmateriale. Godkendelse af meritoverførsel for sygeplejersker, der har erfaring med at udføre koloskopier. Sikre, at uddannelses udbydes i henhold til regionernes behov for at uddanne koloskoperende sygeplejersker. Uddannelsessted og uddannelsesråd Desuden nedsættes et uddannelsesråd, der varetager den konkrete uddannelsesplanlægning og indgår som sparring for den region eller uddannelsessted (udbudssted), der varetager uddannelsen. Uddannelsesstedet har følgende opgaver i samråd med uddannelsesrådet: Ansvaret for den praktiske planlægning af udbud af uddannelsen Ansvar for, at uddannelsen implementeres og gennemføres i henhold til den gældende uddannelsesordning Udsteder uddannelsesbevis for den samlede uddannelse Indsamler og bearbejder evalueringer af uddannelsen fra kursisterne Ansvar for, at uddannelsen udbydes efter behov i samarbejde med styregruppen for uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske Behandler skriftlige klager over teoretisk eller praktisk eksamen Uddannelsesrådet består af relevante faglige og administrative personer, og hver region har mulighed for at få en plads i uddannelsesrådet. Organisering af uddannelsen Den teoretiske uddannelse udbydes et sted i landet, gerne centralt placeret for at tilgodese, at deltagerne kommer fra hele landet.

13 12 Uddannelsen organiseres som tre dages sammenhængende uddannelse (internat). Det er uddannelsesstedet, der i samarbejde med uddannelsesrådet planlægger de to uddannelsesdage med fokus på at sikre optimalt udbytte af undervisningen herunder brug af relevante pædagogiske metoder. Det tilstræbes, at der indgår et fast underviserkorps til uddannelsen, og at der bruges forskellige undervisere i løbet af uddannelsen. Det er en fordel, hvis underviserne har undervisningserfaring eller pædagogiske kompetencer. Underviserne på uddannelsen skal være speciallæge og have høj faglig ekspertise i de fag og emner, de underviser i. Økonomi, tilmelding og antal kursister Min. 5 og max. 24 til den teoretiske del. Uddannelsesstedet skal have tilmeldinger til kurset 6 uger inden kursets opstart. Der laves en samlet kursusplan i henhold til behovet for uddannelsen. Hver region har ansvaret for at indmelde behovet for uddannelseskapacitet. Uddannelsesstedet fastsætter prisen for uddannelsen inklusiv passende overnatning for kursisterne tæt på undervisningsstedet. Uddannelsesstedet skal gøre uddannelsen så omkostningseffektiv som muligt indenfor rammerne af, at uddannelsen skal have høj faglig kvalitet. Afvikling af eksamen Eksamen afvikles 14 dage efter den teoretiske uddannelse er afsluttet. Eksamen varetages af uddannelsesstedet, men afvikles simultant i hver region. Uddannelsesstedet fastligger rammerne for afvikling af eksamen, herunder koordineringen af tidspunktet for eksamen. Eksamen skal afholdes på et sted, der er geografisk afgrænset fra kursistens afdeling ligesom udlevering af eksamensopgaven og overvågningen i forbindelse med eksamen skal varetages af personer, der ikke er kursistens kolleger eller leder f.eks. personer fra en HR-afdeling. Eksamen skal sendes i en lukket kuvert til udbudssteder, der varetager opgaven med at sikre censur af opgaverne sammen med censorkorpset, herunder afsende eksamensbevis til kursisten. Eksamen kan også afvikles som e-learning.

14 13 Bilag 1: Kommissorium til arbejdsgruppen vedr. uddannelsen til skoperende sygeplejersker Baggrund Sundhedsdirektørkredsen har besluttet, at der skal etableres en landsdækkende uddannelse til skoperende sygeplejersker. Beslutningen blev truffet på baggrund af et oplæg fra Danske Regioners tværregionale referencegruppe om opgaveglidning. Behovet for koloskoperende sygeplejersker er aktuelt på grund af den foreståede nationale tarmkræftscreening, hvor det forventes, at regionerne skal anvende koloskoperende sygeplejersker. Med den forventede øgede efterspørgsel på endoskopier giver uddannelse af koloskopisygeplejersker mulighed for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en landsdækkende uddannelse med henblik på at sikre et ensartet kompetenceniveau på tværs af regionerne. En landsdækkende uddannelse kan bl.a. udarbejdes med udgangspunkt i eksisterende uddannelsestilbud i regionerne. Sygeplejersker, der har gennemgået et specifikt efteruddannelsesforløb, er i stand til at foretage endoskopier, som det tidligere har været forbeholdt gastroenterologer at varetage. Sygeplejerskerne udfører bl.a. colon-endoskopier, tager vævsprøver (biopsier) og fjerner mindre polypper. Den faglige kvalitet af endoskoperende sygeplejerskers arbejde er helt på højde med lægernes, og internationale randomiserede cost-benefit undersøgelser viser ingen signifikante forskelle mellem læger og endoskoperende sygeplejersker på undersøgelseskvaliteten. (jf. uddannelsesprogrammet Region Syddanmark). Opgaver Arbejdet med at udarbejde en landsækkende uddannelse til skoperende sygeplejersker placeres i regi af den tværregionale arbejdsgruppe, der er nedsat til forberedelse af tarmkræftscrening. Gruppen får følgende opgaver: - Afsøge eksisterende regionale uddannelsesprogrammer til skoperende sygeplejersker. - At udarbejde en uddannelsesordning for en uddannelse til skoperende sygeplejersker med udgangspunkt i eksisterende uddannelser. - At etablere en struktur om uddannelsen. - At understøtte tværregional erfaringsudveksling og vidensdeling om uddannelsen. I arbejdet med uddannelsesstrukturen kan der indgå overvejelser om f.eks. placeringen af uddannelse, etablering af strukturer regionalt og nationalt, afklaring af spørgsmål om merit,

15 14 etablering af censorkorps, udarbejdelse af fælles eksamensbeviser, sikre løbende tilpasning af uddannelsen mv. Desuden kan relevante input fra faglige selskaber indgå i arbejdet. Sammensætning og proces Arbejdsgruppen sammensættes af 1-2 repræsentanter fra hver region. Desuden kan der derudover inddrages relevante ressourcepersoner fra regionerne, hvis det er hensigtsmæssigt. Arbejdsgruppen refererer til den tværregional arbejdsgruppe om indførsel af tarmkræftscreening, der er nedsat af regionernes sundhedsdirektører. Uddannelsesoplægget skal endeligt godkendes af sundhedsdirektørkredsen. Gruppens udkast til en samlet uddannelsesordning forventes at foreligge senest 1. april Sekretariat Formandskabet varetages af Ledende overlæge Claus Bisgaard og Danske Regioner er sekretariat for gruppen.

16 15 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer Ledende overlæge Claus Bisgaard (formand), Kirurgisk Afd. P, Aarhus Universitetshospital, Anne T. Christensen (sekretær), Danske Regioner Thomas Birk Andersen (Sekretær), Danske Regioner Region Hovedstaden Ledende oversygeplejerske Inger Sørensen, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, Ledende overlæge Svend Schultze, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Specialkonsulent Anne Schultz Pinstrup, Enhed for Uddannelse, Koncern Plan Udvikling og Kvalitet: Region Midtjylland Afdelingslæge Anita Ulvsgaard Sørensen, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers, Region Sjælland Ledende oversygeplejerske Birgitte Østergaard, Kirurgisk Afdeling Roskilde /Køge Sygehus, Region Syddanmark Ledende overlæge Svend Dueholm, Kirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland. Mail: Fuldmægtig Karen Margrethe Nielsen, Personaleudvikling, HR, Mail: Region Nordjylland Ledende overlæge Per Gandrup, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, tlf. / , mail Bilag 3: Juridiske rammer for delegation af forbeholdt virksomhedsområde

17 16 Delegation af sundhedsfaglige opgaver indenfor et forbeholdt virksomhedsområde er reguleret i Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhedsområde; bekendtgørelse nr af 2009). Desuden fremgår de gældende regler i Vejledning om autoriserede sundhedspersonernes benyttelse af medhjælp (delegation af forbehold sundhedsfaglig virksomhed; vejledning nr. 115 af 2009). Både bekendtgørelsen og vejledningen kan findes på retsinfo.dk. via disse link: Sammenfatning Nedenfor fremgår en kort sammenfatning af de regler, der indgår i bekendtgørelsen samt vejledningen, og som er relevante i forbindelse med uddannelsen til koloskoperende sygeplejerske. I bekendtgørelsen fremgår det, at en autoriseret sundhedsperson kan delegere alle former for forbeholdt sundhedsfagligt virksomhed ( 1), og at på sygehuse har ledelsen ansvaret for, at der foreligger instruks for en faglig forsvarlig tilrettelæggelse af den delegerede virksomhed, herunder at medhjælpen er instrueret og oplært heri ( 4). I vejledningen fremgår det, at den autoriserede sundhedsperson både kan foretage rammedelegation i forhold til behandling af den enkelte patient og i forhold til definerede patientgrupper. Med rammedelegation menes generelle delegationer (vejledningen afsnit om rammedelegation til behandling af den enkelte patient og afsnit om rammedelegation til behandling af en defineret patientgruppe). Ansvar ved delegering Ansvaret ved delegation hviler dels på ledelsen på sygehuset, dels den konkrete autoriserede sundhedsperson, der delegerer en opgave, samt den person (medhjælpen), der påtager sig at udføre en delegeret opgave. Ledelsen Som tidligere nævnt, er det ledelsens ansvar (afdelingsledelsen, typisk den administrerende overlæge), at der foreligger instruks for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af delegeret virksomhed. Dette ansvar kan ikke uddelegeres. Ledelsen har også ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver, og endeligt skal ledelsen føre relevante tilsyn med udførelsen af opgaven (afsnit 3.1 i vejledningen ledelsens ansvar ).

18 17 Med instruks menes afdelingens forskrifter (fx udarbejdet i elektronisk form) for, hvordan sundhedspersoner ansat i afdelingen skal forholde sig under givne omstændigheder, herunder retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner. Instrukserne skal afspejle autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket fremgår af vejledning om udfærdigelse af instrukser (vejledning nr af 20. dec. 2000). Den autoriserede sundhedsperson Den konkrete autoriserede sundhedsperson, der har ansvaret for behandlingen (den for behandlingen ansvarlige læge, typisk speciallægen) skal sikre sig, at der er udarbejdet instruks for udførelsen af opgaven samt for opfølgning på behandlingen eller resultatet af en undersøgelse. Det er således den delegerende autoriserede sundhedspersons ansvar, at det er forsvarligt at delegere den pågældende opgave. Den autoriserede sundhedsperson skal derfor beslutte hvilke opgaver der kan delegeres, og om der er opgaver der kan delegeres i form af rammedelegation ved, at personalet bliver oplært i specielle funktioner (vejledningen 3.1). Den autoriserede sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i udvælgelsen af medhjælp. Når der delegeres opgaver til en medhjælp, så skal den autoriserede sundhedsperson sikre sig, at medhjælpen har fået entydig instruktion i at udføre den delegerede forbeholdte virksomhed, og at medhjælpen har forstået instruktionen. Medhjælpen skal gøres bekendt med selve udførelsen af opgaven og skal instrueres i at kunne behandle eventuelle komplikationer, herunder gøres bekendt med hvornår der skal tilkaldes relevant hjælp (vejledningen afsnit instruktion af medhjælpen ). Den autoriserede sundhedsperson skal desuden føre tilsyn med medhjælperen, Medhjælpen Der hviler også et ansvar på den person, der har fået uddelegeret en opgave. Her fastslår vejledningen, at personen er ansvarlig for at denne udfører opgave efter instruksen. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre.. Desuden peger vejledningen på at Hvis en person, der har fået delegeret en forbeholdt opgave, følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile den autoriserede sundhedsperson. Hvis personen ikke følger den given instruktion, vil pågældende selv have ansvaret for opgavens udførelsen (afsnit 3.3 medhjælpens ansvar).