Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen."

Transkript

1 Danmark Portugal Belgien Holland Spanien Frankrig Tyskland Schweiz Italien USA Østeuropa Indien Kina Indien del 2 Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen. Kina del 2 Storbritannien Japan

2 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 107 AFRIKA UNDER FORVANDLING Afrika har over det seneste årti udviklet sig fra at være et ekstremt fattigt kontinent med mørke fremtidsudsigter til at huse nogle af verdens hurtigst voksende lande. Det skyldes høje vækstrater affødt af en stærk stigning i udefrakommende investeringer, stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer og en bemærkelsesværdig udvikling af de afrikanske forbrugermarkeder. Det er sket i takt med, at de afrikanske rammevilkår er blevet bedre. Danske virksom heder har for nylig fået øjnene op for mulighederne i Afrika og kæmper nu for at øge deres markedsandele. Samtidig har flere donorlande og afrikanske partnerlande fået fokus på fordelene ved at sammentænke bistand og handelssamarbejde, men også her halter Danmark efter lande, som vi normalt sammen ligner os med. Forestil dig Afrika som verdens fabrikshal. Det første sted enhver direktør tænker på, når det handler om at få produceret varer af alle slags til en rimelig pris og i god kvalitet. Spørgsmålet er bare, om produktionen skal placeres i Uganda, Etiopien eller Mali. Forestil dig Afrika som verdens fødevareproducent. Et Afrika, der producerer tonsvis af kød, grøntsager, frugt, korn og mejeriprodukter, som sendes forarbejdet og uforarbejdet til forbrugere i hele verden. Eller forestil dig Afrika som et af verdens mest interessante forbrugsmarkeder. Her skabes og fødes nye trends, og ethvert internationalt brand med respekt for sig selv er massivt til stede. Måske lyder alle tre scenarier som utopier. Men realiteten er, at Afrika anno 2014 er inde i en udvikling, der meget vel kan føre til, at de tre tænkte situationer bliver til virkelighed inden Verdens fabrikshal verdens fødevareproducent verdens mest interessante forbrugermarked ligger måske i Afrika år 2040 Kontinentet har allerede gjort så store fremskridt, at det, der er virkeligheden i dag at halvdelen af de afrikanske lande er middelindkomstlande, og at der er 650 mio. afrikanske mobilabonnenter ville lyde som science fiction i ørerne på en verdensborger anno 2000.

3 108 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Dengang blev Afrika udråbt til håbløshedens kontinent af the Economist. Floods in Mozambique; threats of famine in Ethiopia (again); mass murder in Uganda; the implosion of Sierra Leone; and a string of wars across the continent. The new millennium has brought more disaster than hope to Africa. Worse, the few candles of hope are flickering weakly.... All the bottom places in the world league tables are filled by African countries, and the gap between them and the rest of the world is widening. The Economist, maj 2000 De få afrikanske lande, der tidligt i 1990 erne havde oplevet år med pæne vækstrater, måtte igen tage til takke med 1-3 pct. og en befolkningstilvækst, der reelt betød økonomisk tilbagegang. En række nye ledere, der i 1990 erne havde givet indtryk af at bekymre sig mere om at bekæmpe fattigdom end at berige sig selv, havde kastet deres lande ud i krig. Oven i dette var flere lande påvirket af naturkatastrofer som oversvømmelser, tørke og derpå følgende fejlslagen høst og flygtningestrømme. Dertil kom sygdomme som aids, der truede med at gøre store indhug i de nye generationer. Fremtiden så ikke lys ud for Afrika i 2000 Alt i alt så fremtidsudsigterne for Afrika ikke lovende ud i år På trods af det skete der noget overraskende i 00 erne. De fleste afrikanske lande er kommet ind på en positiv kurs, der har vist sig at være selvforstærkende. Der har været tale om en lang årrække med stabile høje vækstrater drevet af ekstern og intern efterspørgsel samt stigende investeringer fra resten af verden. Der har været færre krige og flere gode ledere. Mindre sygdom og mere uddannelse. Frem for alt er der en stor optimisme og en voksende selvtillid i Afrika, der giver endnu mere brændstof til ønsket om at skabe en bedre hverdag for kommende generationer. Kort sagt, Afrika er 'open for business'.

4 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 109 Afrika et kontinent i fremgang Den afrikanske økonomi er i fuld fart fremad. Med en gennemsnitlig vækst på 4,6 pct. om året i perioden var Afrika i denne periode blandt de hurtigst voksende regioner i verden. Høj og stabil vækst i 00'erne... Afrika havde verdens tredjehøjeste økonomiske vækst i 00'erne Gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, Asien Mellemøsten Afrika Afrika syd for Sahara Central og østeuropa * G7 består af landene Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Strobritannien og USA. G7* Pct. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October 2013 Væksten vil yderligere tage fart over de kommende fem år, hvor Afrika med landene syd for Sahara i front bliver verdensmester i vækst. Ifølge fremskrivninger foretaget af IMF, vil Afrika i gennemsnit have en vækst på over 5 pct. pr. år frem mod Dette endda i en tid, hvor langt de fleste avancerede økonomier fortsat slikker sårene efter finanskrisen.... og i 10'erne Afrika bliver verdensmester i økonomisk vækst over de næste fem år Forventet gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, Afrika syd for Sahara Afrika Asien Mellemøsten Central og østeuropa * G7 består af landene Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Strobritannien og USA. G7* Pct. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October af verdens 20 hurtigst voksende økonomier i 2012 ligger i Afrika.

5 110 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING I 2012 oplevede en fjerdedel af de afrikanske lande vækstrater på 7 pct. eller højere. En række af de afrikanske lande var sågar blandt de lande i verden med højest vækst, herunder Sierra Leone, Niger, Elfenbenskysten, Liberia, Etiopien, Burkina Faso og Rwanda. For de fleste landes vedkommende er der selvfølgelig tale om, at de kommer fra et lavt niveau. Hvis de kan opretholde de høje vækstrater, vil mange afrikanske lande dog hurtigt kravle op ad verdens BNP-ranglister. Afrikas økonomi fylder mere Afrikas økonomi er tredoblet siden år 1980 BNP (faste priser, mio USD) mio USD mio USD mio USD OG UDVIKLINGEN FORVENTES AT FORTSÆTTE mio USD Kilde IMF, World Bank og DI-fremskrivning

6 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 111 Flere drivkræfter bag den afrikanske vækstmotor Den afrikanske vækst er netop mere stabil og troværdig nu end i tidligere vækstbølger, fordi den bygger på en række underliggende tendenser. Indtil år 2000 så man også periodevis vækst i forskellige afrikanske lande, men dengang skyldtes det stort set altid en stigning i råvarepriser. Når verdensmarkedsprisen på kobber eller kakao så faldt igen, skete det samme med landets vækst. Væksten drevet af langt mere end råvarer Eksport af råvarer og naturressourcer spiller også i dag en rolle i det afrikanske væksteventyr, men har nu fået selskab af stigende investeringer i kontinentet og en stigning i efterspørgsel fra de afrikanske landes egne markeder. Tilsammen betyder det, at der er sat gang i en række selvforstærkende tendenser, der kan sikre en høj og stabil vækst i mange afrikanske lande i lang tid frem. Den afrikanske forbruger er stærkt på vej frem En af de vigtigste drivkræfter bag væksten i Afrika er, at der er sket en markant ændring på mange afrikanske forbrugermarkeder. Fra tidligere ikke at kunne betragtes som reelle markeder for andre end lokale handlende, er der nu en større og større grad af forskellighed blandt forbrugerne. De mellemste og øverste indkomstsegmenter vokser hurtigt, og en tredjedel af Afrikas indbyggere regnes i dag for at være middelklasse. Samtidig svinder de laveste indkomstsegmenter ind. En tredjedel af Afrikas ind byggere er i dag middelklasse I 2020 vil over halvdelen af de afrikanske husholdninger have råd til et reelt forbrug. Den afrikanske forbruger bevæger sig op af indkomst-stigen Forbrugersegmenter opgjort på indkomstgrupper i USD PPP Pct > USD USD USD USD USD USD USD < USD Kilde McKinsey Global Institute, 2010 I 2008 nåede omtrent 85 mio. afrikanske husholdninger op på en indkomst på over USD om året. Dette beløb er en væsentlig grænse, da man med denne indkomst begynder at bruge omkring halvdelen på andet end mad. I år 2020 forventes 128 mio. husholdninger, svarende til 52 pct. af alle husholdninger at ligge på dette niveau. 128 mio. husholdninger vil snart efterspørge nye varer og serviceydelser

7 112 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Afrikanernes stigende indkomst genererer en større efterspørgsel efter en lang række varer og serviceydelser. De afrikanske forbrugere efterspørger i høj grad kvalitet og er meget mærkevarebevidste. Samtidig spiller pris en vigtig rolle både fordi en for lav pris kan signalere dårlig kvalitet, og fordi der for de nedre indkomstsegmenter er grænser for, hvad de har råd til at betale. Det er særligt nogle lande, der byder på interessante forbrugermarkeder. Nigeria og Sydafrika er store lande og ligger i front på alle segmenter med indkomster over USD om året. Også lande som Kenya, Sudan og Angola byder dog på store grupper i de øvre indkomstsegmenter. 70 afrikanske byer med mere end 1 mio. indbyggere Mange steder er købekraften blandt almindelige borgere dog fortsat så lav, at markedet for traditionelle danske kvalitetsvarer er begrænset. Men udviklingen går stærkt, og omkring Afrikas økonomiske centre som Lagos, Nairobi og Johannesburg er en betydelig del af middelklassen centraliseret. 70 afrikanske byer har i dag mere end en million indbyggere, og i en by som Lagos bor der allerede næsten tre gange så mange mennesker som i hele Danmark. Samtidig er Afrika et af de kontinenter i verden, hvor flest flytter til byerne i disse år. Allerede i dag lever 40 pct. af hele den afrikanske befolkning i byer, og denne andel forventes at stige hastigt over de kommende år. I 2050 forventes befolkningstallet i Afrika syd for Sahara at nå op på 2 mia., hvoraf 1,2 mia. vil bo i byerne. Ud af disse vil 300 mio. tjene mere end 20 USD om dagen, hvilket resulterer i et marked på 2 bio. USD. I perioden voksede de afrikanske byer i gennemsnit med 3,5 pct. om året, og i nogle lande er tendensen endnu stærkere. Med Lagos (Nigeria) i front som verdens 7. hurtigst voksende by vil urbanisering være en af de stærke tendenser, der vil drive udviklingen af de afrikanske forbrugermarkeder over de kommende år. Urbanisering understøtter udvikling af forbrugermarkedet Urbanisering styrker de afrikanske forbrugermarkeder af flere grunde. Dels fordi en stor del af middelklassen og de højeste indkomstsegmenter vil flytte til byerne en byboers forbrug er ofte hele to gange større end en landboers og den gennemsnitlige indkomst i byerne er 80 pct. højere end landsgennemsnittet. Urbanisering er også vigtig for udviklingen af de afrikanske forbrugermarkeder, fordi forbrugerne bliver lettere at nå. Tidligere var den afrikanske befolkning for størstedelens vedkommende spredt ud over et stort kontinent med dårlig infrastruktur, der gjorde udviklingen af et distributionsnetværk meget besværlig. I dag sker der en stærk udvikling i distributionskanaler i byerne, og flere store supermarkedskæder udvider markant. Alene i Nigeria stiger antallet af internationale butikker, der åbner på markedet, med 36 pct. årligt.

8 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING pct. af de afrikanske forbrugere forventer at være langt eller noget bedre stillet om to år Om 2 år forventer jeg, at min familie er... Langt bedre stillet end i dag Noget bedre stillet end i dag Samme som i dag Noget dårligere stillet end i dag Langt dårligere stillet end i dag Pct. Kilde McKinsey ACIC 2011 survey En anden tendens, der kendetegner de afrikanske forbrugere er, at de er superoptimister. Afrikanerne er optimister Afrikanerne er generelt meget optimistiske med hensyn til fremtiden. 84 pct. af dem forventer, at de om to år vil være langt eller noget bedre stillet end i dag. De mest optimistiske er ghaneserne med hele 97 pct., der forventer, at deres familie er langt eller noget bedre stillet om to år end i dag. Den samme tendens ses hos en stor del af de resterende lande syd for Sahara, mens de nordafrikanske lande er mindre optimistiske. Dette er dog ikke overraskende set i lyset af de seneste års politiske uroligheder i den nordafrikanske region. Den store optimisme er uden tvivl en konsekvens af mange af de øvrige tendenser, der er fremherskende i Afrika i dag: større indkomst for husholdningerne, høje vækstrater og ikke mindst en ung befolkning med en medianalder på bare 18 år. Optimismen størst i Afrika syd for Sahara Respondenter, der har svaret, at de forventer at være noget eller langt bedre stillet om to år end i dag Ghana Nigeria Senegal Angola Ethiopien Sydafrika Kenya Algeriet Egypten Marokko Pct. Kilde McKinsey ACIC 2011 survey

9 114 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Kort over Afrikas ressourcer Udvalgte lande og råstoffer PROCENT AF VERDENSPRODUKTIONEN 9% FORVENTET ÅRLIG EKSPORTOMSÆTNING Nigeria USD 100 mia. årligt Olieeksport Angola USD 70 mia. årligt GENNEMSNITLIGT ÅRLIGT OMSÆTNINGSPOTIENTALE FRA NYE PROJEKTER* USD mia. faste 2011 priser USD 1,6 mia. Procent 2011 BNP 30.7% Guld Ghana, Tanzania, Mali, Guinea og Burkina Faso Jernmalm Guinea 147.8% USD 1.7 mia. 8% Bauxit Guinea Jernmalm og petroleum Liberia 15.0% 53% 21% USD 3.5 mia. Kobolt Industridiamanter Den Demokratiske Republik Congo Gas, guld og nikkel Tanzania** 16% Uran Namibia og Niger 22% USD 3.5 mia. 27.3% Diamanter Botswana Gas og kul Mozambique 77% 46% 21% Platin Kromjernsten (Krom/Chromit) Sydafrika Mangan * Estimater er beregnet for at give et indtryk af størrelsesforholdet. Fremskrivningerne af omsætnings potentialet er meget følsomme over for antagelser om priser, udfasning af produktionen og underliggende produktions- og kapitalomkostninger ** Data repræsenterer den årlige omsætning ved maksimal produktion Kilde African Progress Panel Report 2013

10 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 115 Stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer Mens den interne efterspørgsel er en relativ ny faktor bag den afrikanske vækst, er den eksterne efterspørgsel efter afrikanske råvarer en mere kendt historie. Det nye er, at efterspørgslen ikke kun kommer fra Europa, men i høj grad også fra vækstlande som Indien og Kina, der er sultne efter ressourcer som olie og mineraler. Dermed forventes verdensmarkedspriserne også fremover at sikre øgede indtægter til de ressourcerige afrikanske lande. De store vækstlande efterspørger desuden flere og flere fødevarer, og hvis Afrika formår at udvikle sit landbrug, ligger der også her gode muligheder for fremtidig vækst. Det afrikanske landbrug er i dag meget umoderne og meget lidt produktivt sammenlignet med andre lande. Samtidig ligger mere end halvdelen af verdens uopdyrkede landbrugsjord i Afrika, og hvis disse ressourcer udnyttes, åbner det for helt nye muligheder. Endelig foregår der i dag kun lidt forarbejdning af de afrikanske råvarer i Afrika, og der ligger dermed også et stort potentiale i udviklingen af en konkurrencedygtig fødevareindustri. Stort potentiale i afrikansk landbrug Produktiviteten i det afrikanske landbrug halter voldsomt bagefter Produktivitet i udbytte af korn pr. hektar fra 1961 til 2012 Kornudbytte (ton pr. hektar) EU 3 2 Sydasien Afrika Afrika syd for Sahara Kilde Verdensbanken 60 pct. af verdens uopdyrkede landbrugsjord er afrikansk.

11 116 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Heftig stigning i udefrakommende investeringer Den tredje tendens, der giver brændstof til den afrikanske vækst er udefrakommende investeringer, FDI. Siden 2000 har der været en markant stigning i udefrakommende investeringer i Afrika. Efter at være stagneret i 2008, kom der hurtigt skub i investeringerne igen, da det viste sig, at Afrika ikke blev påvirket i stort omfang af den finansielle krise. Råvarer, telekommunikation og den finansielle sektor tiltrækker flest investeringer Store kinesiske investeringer i servicesektoren Ud over råvarer er det i særdeleshed tele- og banksektoren, der har haft størst tiltrækningskraft på udenlandske investorer. Der ses dog også en del interesse for detailsektoren som følge af udviklingen af de afrikanske forbrugermarkeder. Særligt Kina har gjort sig bemærket med investeringer i Afrika over de senere år. I modsætning til den generelle opfattelse er den største del af de kinesiske investeringer ikke rettet mod råvaresektoren, men mod servicesektoren. Derudover har kineserne investeret en del i landbrug og industri en tendens, der forventes at blive forstærket på baggrund af udviklingen af en række industriparker i afrikanske lande som Nigeria, Ghana, Kenya og Sydafrika med det formål at tiltrække produktionsvirksomheder. Det er svært præcist at opgøre de samlede kinesiske investeringer i Afrika, da ikke alle investeringer registreres officielt. Figuren på næste side er dog et estimat på både den officielle og den uofficielle del af de kinesiske investeringer i Afrika. Inden for de seneste år har Kina gjort sig særligt bemærket med store investeringer i lande som Zimbabwe, Ghana og Etiopien. Handel mellem Kina og Afrika har også været stigende over de seneste år. Således aftog Kina mere end 10 pct. af Afrikas eksport i 2011, hvilket er en 15-dobling siden Den samlede handel mellem Kina og Afrika lå i 2012 på 198 mia. USD, hvilket markerer en stigning på 20 pct. i forhold til året før. Investeringerne strømmer til Afrika Udvikling i samlet indgående FDI beholdning i Afrika Mia. USD Kilde UNCTAD

12 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 117 Kina har fået øjnene op for Afrika Antal af kinesiske projekter og deres værdi i Afrika Mia. USD Antal projekter Antal projekter Officiel totalværdi Uofficiel totalværdi Kilde AidData CASE: Kan Danmark lære noget af Kinas engagement i Afrika? I den vestlige verden omtales de kinesiske investeringer i Afrika oftest negativt. Der er historier om overudnyttelse af de afrikanske råvarer uden tilstrækkelig kompensation til afrikanerne, brug af kinesisk arbejdskraft frem for afrikansk og manglende respekt for miljø og mennesker generelt. Spørger man den enkelte kenyaner eller zambier om deres opfattelse af kineserne, er billedet dog sjældent lige så entydigt. Kineserne har for det første bygget infrastruktur, som er meget synlig og har forbedret mange afrikaneres hverdag mærkbart samt skabt basis for yderligere udvikling. De vestlige donorer har i stedet fokuseret på andre former for bistand som budgetstøtte, antikorruption og statsopbygning. Bistandsformer som de mener, er mere virkningsfulde, men som er langt mindre synlige for den enkelte afrikaner. Samtidig sættes der i Afrika stor pris på kinesernes ønske om at handle med de afrikanske lande. Mange afrikanere opfatter denne tilgang som mere værdig end det donor modtagerforhold, der eksisterer til de vestlige lande, hvor bistanden nok fremstilles som gaver, men også er behæftet med en række betingelser. En vigtig pointe i dette er, at afrikanerne i højere og højere grad efterspørger handel og investeringer og i mindre grad bistand. Det betyder, at de vestlige donorer herunder Danmark ikke skal være så bange for at sammentænke handel og bistand, tværtimod. Derudover skal de danske aktiviteter naturligvis udføres på grundlag af danske værdier med fokus på samarbejde og med social og miljømæssig bæredygtighed i front.

13 118 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Store forskelle i økonomi, vækst og erhvervsklima Sammenligning af økonomisk vækst, forretningsklima og økonomiernes samlede størrelse Økonomisk vækst ( ), pct Nigeria Etiopien Ghana Angola Dem. Congo Egypten Marokko Sydafrika 20 Elfenbenskysten Algeriet 10 Kenya Danmark 0 Sudan Forretningsklima (index 0 100) Anm. Størrelsen på cirklen indikerer økonomiens samlede størrelse (BNP/PPP), 2012 Kilde Verdensbanken, IMF og DI-beregninger Rammerne for den afrikanske vækst Der er også sket en markant forandring af de rammer, som den afrikanske vækst bygger på over det seneste årti. Der er i mange tilfælde tale om en selvforstærkende proces, hvor bedre rammer skaber basis for øget vækst og omvendt. Store forskelle på tværs af kontinentet Flere afrikanske lande rangerer over BRIK på erhvervsklima Forskellighed kendetegner Afrika Helt overordnet er Afrika kendetegnet ved massive forskelle landene imellem. I Sydafrika er den gennemsnitlige indkomst eksempelvis 10 gange højere end i nabolandet Mozambique. Og lande som Congo, Benin og Angola hører alle til den gruppe af lande på kloden, som Verdensbanken vurderer, at det er allersværest at gøre forretning i. Erhvervsklimaet i lande som Ghana og Botswana vurderes omvendt mere positivt end i mange europæiske lande herunder Italien og Tjekkiet. Nogle lande udmærker sig med så gode erhvervsklimaer, at de rangerer højere end mange europæiske og asiatiske lande. Men der er fortsat mange lande, som halter bagefter med mindre forretningsvenlige erhvervsklimaer, og de laveste pladser på Verdensbankens Doing Business Index er domineret af afrikanske lande. Det tyder dog på, at der er forandring på vej. I 2011/2012 implementerede 98 pct. af landene syd for Sahara mindst to reformer til gavn for erhvervsklimaet.

14 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 119 CASE: Afrikanske lande kæmper om virksomhedernes gunst Rwanda fører an, når det kommer til reformer af erhvervsklimaet i Afrika. Landet har de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre sit erhvervsklima for på den måde at gøre sig attraktiv for udefrakommende investorer og styrke den lokale erhvervsudvikling. Rwanda har over de seneste fem år gennemført hele 22 reformer, der har gjort det lettere at starte en virksomhed, at eksportere, at få adgang til finansiering og flere andre forhold. På den måde har Rwanda bevæget sig fra plads nr. 143 i 2009 til en 32. plads i Verdensbankens Doing Business Index for 2014 (ud af 189 lande). Rwanda har dermed overhalet lande som Belgien (36) og Frankrig (38). Blandt andre afrikanske lande, der i disse år kæmper for at forbedre deres erhvervsklima, er Burundi med 16 reformer over de seneste fem år og Elfenbenskysten med ni reformer i samme periode. Forskellighed kendetegner de afrikanske lande Befolkning Antal indbyggere i 2013, FN 174 mio. Nigeria Seychellerne Indkomstniveau BNP pr. indbygger i 2013, IMF USD Ækvatorialguinea USD 215 Malawi Industrialisering Værditilvækst i produk tions sektoren/bnp i 2011, World Bank 43,8% 2,4% Swaziland Sierra Leone Internationalisering Samhandel/BNP i 2011, World Bank 154,6% 35,6% Erhvervsklima Verdensbankens Doing Business Index 2014 Lesotho 20. plads Mauritius Central Afrikanske Republik 189. plads Chad

15 120 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Mindre forbedringer på korruption, infrastruktur og politisk stabilitet Generelt er tilstedeværelsen af korruption og bedrageri i flere afrikanske lande faldet over de seneste år. Samlet set er Afrika den region, der har forbedret sin placering på Transparency Internationals korruptionsindeks (CPI) mest, dog fra et lavt niveau. Det gælder især Rwanda, hvis CPI-score er steget med 28 point siden Det betyder, at Rwanda har et lavere opfattet niveau af korruption end europæiske lande som Italien, Tjekkiet og Tyrkiet. Ser man på hele gruppen af lande syd for Sahara, er korruption dog fortsat et stort problem. Afrika har bekæmpet korruptionen, men er stadig verdens mest korrupte region Ændring af gennemsnitlig CPI score fra CPI score 2013 Afrika 32,7 Anm CPI scoren er et indeks fra 0-100, hvor høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er mindst udbredt. Kilde Transparency International og DI-beregninger Latinamerika Central- og Østeuropa Asien Mellemøsten OECD ,2 49,7 38,6 40,9 68,6 På trods af fortsat høje niveauer af korruption i mange lande afspejler udviklingen, at de afrikanske regeringer i større grad er begyndt at bekæmpe den med udvalgte lande som frontløbere. Ud over forbedringer i erhvervsklimaet og i korruptionsniveauet, er den afrikanske infrastruktur også blevet bedre, selv om det er sket fra et meget lavt niveau. Der er desuden blevet færre konflikter. I 1960 erne var der 21 succesfulde kupforsøg i Afrika. I 1980 erne var der 18. Til sammenligning har der kun været fem succesfulde kupforsøg siden år Generelt er den politiske stabilitet også blevet styrket med langt flere fredelige valg på tværs af kontinentet.

16 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 121 CASE: De nye afrikanske kæmper De mange positive ændringer i Afrika har også medført en markant udvikling i afrikansk erhvervsliv. Tidligere var der få afrikanske virksomheder, der kunne begå sig uden for deres hjemmemarked eller kunne måle sig med den globale elite af store selskaber. Det har ændret sig, så der i dag er en række afrikanske virksomheder, der har opnået en markant størrelse, og som oplever skyhøje vækstrater. De fleste store afrikanske virksomheder har fortsat deres oprindelse i Sydafrika, men selskaber med andre nationaliteter puster dem i nakken. Mange af selskaberne arbejder primært inden for naturressourcer, men også her sker der en udvikling, så flere sektorer repræsenteres. Årlig omsætning, mia. USD Sonatrach Olie og gas 72,0 A.P. Møller - Mærsk Transport og energi 60,2 Sonangol Olie 33,3 Sasol Energi og kemikalier MTN Group Telekommunikation The Bidvest Group Service, handel og distribution Eskom Elektricitet Shoprite Holdings Handel Vodacom Group Telekommunikation Imperial Holdings Industri De Beers Consolidated Mines Miner 17,5 15,0 14,6 14,1 8,9 8,2 8,0 7, Anm. Tal for omsætning er fra 2011 eller 2011/2012 A.P. Møller-Mærsk indsat som benchmark Kilde The African Report og A.P. Møller-Mærsk

17 122 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Verdens yngste kontinent Allerede i dag er mere end halvdelen af Afrikas befolkning yngre end 24 år, og befolkningen er i hastig vækst. I 2050 vil Afrika med en befolkning på 2 mia. have overhalet både Kina og Indien. Samtidig er Afrikas demografiske udvikling sådan, at langt de fleste er i den arbejdsdygtige alder, og kontinentet har i denne periode meget få børn og gamle, der skal forsørges sammenlignet med andre regioner. Afrikas arbejdsstyrke vil blive verdens største i 2040 Forventet udvikling af arbejdsstyrke fra Mio Indien Afrika Kina 600 Europa 300 Kilde UN World Population Prospects En unik mulighed for økonomisk og social udvikling Denne udvikling tilbyder en uovertruffen mulighed for økonomisk og social udvikling, hvis det lykkes at skabe et tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser. Man kan sige, at Afrika har den sidste store uudnyttede arbejdskraftressource i verden, og at det betyder, at Afrika har et unikt potentiale som produktionslokation. Hvis denne mulighed skal realiseres, og Afrika skal blive et reelt alternativ til andre lavtlønsområder, kræver det dog en yderligere forbedring af erhvervsklima, infrastruktur, de unges uddannelsesniveau og muligheden for at handle på tværs af de afrikanske landegrænser. Arbejdsløse unge kan skabe uroligheder Trusler mod det afrikanske væksteventyr Mange af de tendenser, der skaber muligheder for de afrikanske lande, har også en bagside. Den store unge befolkning kan vise sig at være en bombe under stabiliteten i de lande, der ikke formår at skabe et tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser. Samtidig søger mange af de unge mod byerne i håbet om at finde et job. Det skaber et stort pres på infrastrukturen og kan føre til stigende problemer med slumkvarterer med dårlige levevilkår og sociale spændinger. Samtidig er der stadig i en del lande autoritære, undertrykkende, udemokratiske og generelt ineffektive regeringer, der kan bremse den positive udvikling. Uroligheder i et land kan hurtigt smitte af på de omkringliggende lande, og det er derfor vigtigt at få alle med. Landene har endnu ikke styr på inflation og valutakursudvikling Inflation og valutaudsving er også risici, der knytter sig til de afrikanske lande. Selv om inflationen er faldet igen oven på stigende olie- og fødevarepriser i 2008, ligger den fortsat på et højt niveau omkring 7 pct. Morgan Stanley indlemmede for nylig Sydafrika i gruppen Fragile Five sammen med blandt andet Indien og Tyrkiet grundet risikoen for store valutakursfald.

18 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 123 Danmark er late mover i Afrika Den danske vareeksport til hele det afrikanske kontinent udgjorde blot 9,1 mia. kr. eller meget beskedne 1,5 pct. af vores samlede eksport i Det er på mange måder et tankevækkende lavt tal. Det er lavt i forhold til Afrikas faktiske vækst og fremtidsudsigter, i forhold til vores eksport til andre fjerne markeder og ikke mindst i forhold til andre EU-landes præstation i Afrika. Således bruger hver afrikaner kun i gennemsnit 8 kr. på køb af danske varer om året, mens tallet i Sydamerika er 25 kr. pr. indbygger. Og det på trods af, at de afrikanske landes import af varer og serviceydelser er steget med godt 35 pct. over de seneste fem år og ser ud til stige med yderligere 35 pct. over de kommende fem år ifølge den Internationale Valutafond (IMF). I vores europæiske nabolande har man gennem mange år været betydeligt bedre til at udnytte de kommercielle muligheder på det afrikanske kontinent. Korrigeret for antallet af indbyggere ligger den danske eksport til Afrika på godt halvdelen af EU15-gennemsnittet. I lande som Belgien og Holland, der har tætte historiske bånd til en række afrikanske lande, er eksporten pr. indbygger næsten fire gange højere end den danske. I det omfang den danske eksport kunne hæves til EU15 gennemsnittet, ville eksporten kunne øges med godt 8 mia. kr. om året, hvilket i runde tal svarer til danske arbejdspladser. Potentiale for store eksportgevinster og nye arbejdspladser Der er en vis fremgang at spore i samhandlen med Afrika. Over de seneste fem år er den danske eksport til Afrika steget med godt 30 pct. Eksportfremgangen har hovedsageligt været drevet af en øget eksport til de rigere lande i Nordafrika som Egypten, Algeriet og Marokko. Syd for Sahara har eksporten primært koncentreret sig om Sydafrika, der fortsat er Danmarks vigtigste marked på det afrikanske kontinent som følge af sin mere fremskredne økonomiske udvikling. Dansk eksport halter efter vores europæiske naboer på de afrikanske markeder Gennemsnit af samlet eksport pr. indbygger fra i danske kroner Belgien Holland Sverige Frankrig Portugal Finland Tyskland Storbritannien Østrig Danmark EU Eksport pr. indbygger til Afrika, gns (DKK) Kilde Eurostat og DI-beregninger

19 124 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING Væksten i eksporten til de fattigere lande i Afrika syd for Sahara har været mindre markant målt i kroner og øre, men der er klare tegn på, at lande som Rwanda, Etiopien og Nigeria vækker en stigende interesse blandt danske virksomheder. Det er først og fremmest medicin, maskiner og fødevarer som frugt og grøntsager, kød og mejeriprodukter, der finder vej fra Danmark til de afrikanske kunder. Dansk eksport til Afrika stiger fra lavt niveau og ikke så hurtigt som andre landes Udvikling i eksporten fra Indeks 100 = Holland Belgien Sverige EU Danmark Kilde Eurostat Faktisk er dansk eksport til Afrika steget langsommere end EU15-gennemsnittet og markant langsommere end eksporten fra lande som Belgien og Holland, der allerede har langt større markedsandele i Afrika. Der er flere gode forklaringer på den begrænsede danske eksport til Afrika. Mange af de afrikanske lande er fortsat svært tilgængelige som følge af lav købekraft, utilstrækkelig infrastruktur og korruption. Det har påvirket danske virksomheder mere end deres europæiske kolleger, fordi der har været så lidt erfaring med den type markeder i dansk erhvervsliv. Dertil kommer, at vi har færre store og flere mindre virksomheder, samt at danske virksomheder generelt præsterer bedst på markeder med velfungerende rammevilkår. Endelig producerer og sælger danske virksomheder en stor andel højværdiprodukter (upmarket produkter), som indtil nu ikke har været særligt efterspurgte i Afrika. Stigende konkurrence på de afrikanske markeder Samtidig er det først nu, at volumen i de afrikanske forbruger og business-to-business markeder begynder at være tilstrækkelig store til at udgøre et interessant marked for mange danske virksomheder. Det betyder naturligvis også, at andre lande i stigende grad får øjnene op for de afrikanske muligheder, og konkurrencen er stigende. Set i lyset af, at den danske eksport til de 900 mio. mennesker, der lever i udviklingslandene syd for Sahara, kun ligger på niveau med den danske eksport til Irland, er der grund til at overveje, om vi udnytter eksportpotentialet fuldt ud. En række danske virksomheder har over de seneste år oplevet stor succes i Afrika, og at Danmark generelt underpræsterer i forhold til vores nabolande synes at indikere, at flere danske virksomheder med fordel kunne overveje mulighederne på det afrikanske kontinent en ekstra gang.

20 SÅDAN LIGGER LANDET AFRIKA UNDER FORVANDLING 125 Også i forhold til danske investeringer i Afrika har der været en vis fremgang, som dog ikke bringer os på niveau med lande, som vi normalt sammenligner os med. Ifølge Danmarks Statistik steg antallet af danske datterselskaber i Afrika med 35 i perioden Størstedelen af de danske datterselskaber i Afrika befinder sig inden for sektorerne handel og transport. Støt stigning i danske datterselskaber i Afrika Antallet af danske datterselskaber i Afrika Antal Kilde Danmarks Statistik CASE: Haldor Topsøe og Maj Invest vil bygge gødningsfabrikker i Nigeria Den danske ingeniørvirksomhed Haldor Topsøe, der er globalt ledende inden for heterogen katalyse, har indgået et samarbejde med de tre danske pensionsselskaber PKA, PensionDanmark og Pædagogernes Pensionskasse. Pensionskasserne skyder tilsammen en milliard kroner i en ny investeringsfond, der administreres af Maj Invest Equity A/S. Fonden skal sammen med Haldor Topsøe primært investere i kunstgødningsanlæg, og Afrika forventes at blive det primære mål for disse investeringer. Der er i Afrika et stort behov for kunstgødning til at øge landbrugets produktivitet. Ammoniak er et af Haldor Topsøes største forretningsområder, og selskabets teknologi og katalysatorer bruges i over halvdelen af verdens kunstgødningsanlæg. Kunstgødningen (urea) fremstilles på basis af ammoniak, som igen via Topsøes teknologi produceres fra naturgas. Der er mange muligheder for Haldor Topsøe i Afrika, og blandt andet i Nigeria afbrændes store mængder naturgas under olieudvinding uden at blive anvendt. Samtidig har Nigeria en stærkt voksende befolkning, der efterspørger flere og flere fødevarer samt et landbrug, der er meget uproduktivt blandt andet fordi brug af kunstgødning ikke er udbredt. Nigeria er derfor et helt oplagt marked til investering i nye kunstgødningsanlæg, som dels kan betjene det hjemlige marked og dels kan eksportere. Resultatet er nye kunstgødningsfabrikker, der omdanner den naturgas, der ellers ville blive brændt af til ammoniak og efterfølgende kunstgødning til brug i Nigerias landbrug, som dermed kan effektiviseres. Samtidig opnår landet en markant værdiskabelse, ligesom det gobale klima kommer til at nyde godt af en markant reduktion af den CO 2 -udledning, der sker som følge af gasafbrænding.

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER VÆKST GRØN STABILITET OG SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 Visionen og hvordan vi kommer derhen... 5 Vækstteamets vision... 5 Målsætninger... 5 Vækstteamets anbefalinger...

Læs mere

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND Danmarks Vækstråd DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR DANSKE FREMSTILLINGSERHVERV JUNI 2011 KOLOFON Forfattere: Kunde: Dato: Juni 2011 Kontakt: Martin H. Thelle, Svend Torp Jespersen,

Læs mere

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen Et forspring i vidensamfundet Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv Patent- og Varemærkestyrelsen Februar 2005 1 2 Forord De seneste år har danske virksomheder for alvor taget

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020.

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer for vand,

Læs mere

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark Mere egenkapital til mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere om Axcelfutures investeringsindikatorer bagerst i rapporten vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark MARTS 2014 2 Den danske

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

DANMARK SOM VIDENMAGNET

DANMARK SOM VIDENMAGNET DI ANALYSE DANMARK SOM VIDENMAGNET Sådan får Danmark tiltrukket flere forskningsinvesteringer > Forskning og udvikling (FoU) skaber vækst i virksomhederne og beskæftigelse i samfundet generelt og er en

Læs mere

Strategisk analyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen

Strategisk analyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen Strategisk analyse og værdiansættelse af LEGO Koncernen Forfatter: Nikolina Eyðbjørnsdóttir Vejleder: Jesper Banghøj Copenhagen Business School HD(R) 2010 Indholdsfortegnelse Forkortelser...5 1 Indledning...6

Læs mere

Det handler om velstand og velfærd //

Det handler om velstand og velfærd // Det handler om velstand og velfærd // Forord // Danmark har et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også

Læs mere

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter university of copenhagen Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Fremtiden tilhører de små storbyer

Fremtiden tilhører de små storbyer Elite5.NY.qxp 29-09-2006 10:36 Side 2 2 Fremtiden tilhører de små storbyer Verdens talenter holder til i storbyerne. For virksomhederne handler det derfor om at vælge den rigtige by og få de bedste medarbejdere

Læs mere

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Danmark Det mest digitale land i verden Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Juni 2015 1 Indholdsfortegnelse visionsoplæg Indledning 4 Resumé 6 1. Verdens bedste digitale infrastruktur 10 1.1.

Læs mere

Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati. Mere handel. Nye job.

Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati. Mere handel. Nye job. Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati Mere handel. Nye job. Maj 2014 Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati Mere handel. Nye job. Maj 2014 Regeringens strategi

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Juni 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Juni 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Kapitel 1 1. Danmark helt ud af krisen... 5 2. Nye vækstinitiativer... 13 Indsatsområde

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Februar 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Sammenfatning Danmarks kreative erhverv står stærkt. Dansk design og arkitektur

Læs mere

Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år

Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år Kina UGEBREVET Business Kina #02 Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år Trods høj kinesisk vækst har flere store danske virksomheder klaret sig dårligt med den produktion, de har

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser Erhvervsstyrelsen Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser December 2013 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning, perspektiver

Læs mere

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard [Skriv tekst] Olien ved Grønland Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth Vejleder: Niels Vestergaard Miljø og ressource management Syddansk Universitet

Læs mere