Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet
|
|
- Line Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet
2 1. INTRODUKTION Hvad er velfærdsteknologi? Hvorfor velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er teknologi, der kan hjælpe borgeren i hverdagen og understøtte medarbejderne i den daglige opgaveløsning (se bilag 1 for uddybning). De kommunale velfærdsydelser er under stærkt pres i disse år. De primære årsager er den demografiske udvikling med flere ældre og syge, økonomiske stramninger samt høje forventninger til de kommunale velfærdsydelser. I Ballerup Kommune vil demografien ændre sig markant de kommende 5-10 år. Der bliver flere ældre, særligt i aldersgruppen over 80 år. På socialområdet stiger antallet af borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Derfor er det nødvendigt at nytænke velfærd og måden, vi skaber velfærd på og velfærdsteknologi kan være ét middel, blandt flere, til at levere velfærd på nye måder. Følgende link giver konkrete eksempler på velfærdsteknologi der levere velfærd på nye måder. Link til velfærdsteknologi I de seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategier og økonomiaftaler mellem regeringen og KL, er der også fokus på udbredelse af velfærdsteknologi, som middel til at skabe velfærd på nye måder. i Her er aftalt en række velafprøvede velfærdsteknologier (blandt andet loftlifte, vasketoiletter og telemedicin), som kommunerne skal udbrede brugen af frem mod Hvem er dette dokument skrevet til? Målgruppen for dette dokument er primært medarbejdere og ledere i Center for Social og Sundhed. Formålet er at tydeliggøre, hvordan vi som organisation prioriterer og arbejder med velfærdsteknologiske tiltag i praksis. 2. PRIORITERINGER Velfærdsteknologi er et middel ikke et mål i sig selv I Center for Social og Sundhed ser vi velfærdsteknologi som middel til at nå vores mål. Overordnet skal velfærdsteknologi bidrage til centerets vision: Sammen skaber vi fremtidens velfærd og centerets mission: Vi understøtter den enkelte borgers ønsker for et godt, sundt og værdigt liv. Konkret skal velfærdsteknologi bidrage til aktuelle strategier og politikker på social- og sundhedsområdet. Side 2
3 Sådan prioriterer vi Velfærdsteknologiske løsninger, som understøtter at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt (jf. rehabiliteringsstrategien) og/eller til at effektivisere opgaveløsningen (jf. den økonomiske strategi), har førsteprioritet. Førsteprioritet Selvhjulpne borgere Effektivisere opgaveløsning Borgeroplevet kvalitet Faglig kvalitet Andenprioritet Velfærdsteknologiske løsninger, der styrker den borgeroplevede og/eller faglige kvalitet, har andenprioritet. I bilag 2 beskrives de fire formål, selvhjulpne borgere, effektivisere opgaveløsning, borger oplevet kvalitet og faglig kvalitet. Hvad betyder det i praksis? I praksis betyder det, at hvis vi fx skal vælge mellem at bruge tid og penge på at implementere loftlifte, der kan spare arbejdstid i hjemmeplejen, eller virtuel genoptræning, hvor en borger kan supplere sin træning i eget hjem, så vælger vi som udgangspunkt loftlifte. Det er fordi, det kan effektivisere opgaveløsningen, mens virtuel genoptræning som supplement giver et kvalitetsløft. Men hvis virtuel genoptræning bruges i stedet for en eksisterende træningsydelse, så det effektiviserer opgaveløsningen, så kan det også være interessant for os. Et andet eksempel er toilet med skylle- og tørrefunktion, som kan bruges, så borgere, som ellers skulle have hjælp til toiletbesøg, kan klare det selv og ikke behøver hjælp fx fra hjemmeplejen. Det gør både borgeren mere selvhjulpen og effektiviserer opgaveløsningen og det gør løsningen interessant for os. Ofte, som i eksemplet med toilettet med skylle- og tørrefunktion, kan en velfærdteknologisk løsning bidrage til mere end ét formål. I praksis vil vi prioritere at arbejde med løsninger, der bidrager til flere frem for få formål. Uanset formål skal indsatsen stå mål med den potentielle effekt det skal kunne betale sig. Side 3
4 3. SÅDAN ARBEJDER VI MED VELFÆRDSTEKNOLOGI I PRAKSIS Velafprøvede teknologier og vurderingsmetode Vi arbejder helst med velafprøvede teknologier, som har en dokumenteret effekt. Vi vurderer teknologierne på forhånd og afprøver så vidt muligt teknologierne i mindre skala, før vi tager beslutningen om at implementere bredt i organisationen. Vi vurderer velfærdsteknologier ud fra en anerkendt vurderingsmetode udviklet af Teknologisk Institut (se bilag 3). Det er den såkaldte VelfærdsTeknologiVurdering (VTV), som vurderer en given teknologi ud fra: Økonomi: udgifter kontra besparelsespotentiale; Organisation: organisatorisk parathed, ændring af arbejdsgang; Teknologi: funktionalitet og brugervenlighed; Borger: anvendelighed og værdi. Plads til innovation, test og samarbejder i mindre skala Selvom vi går systematisk til værks, skal der også være plads til at afprøve nye teknologier. Vi er derfor åbne for at se og løse opgaverne på nye måder og indgå samarbejder med virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre eksterne aktører, der udvikler og ønsker at afprøve nye teknologier. Blot skal indsatsen stå mål med den potentielle effekt, således at der arbejdes i mindre skala og med korte tidshorisonter. Organisering af arbejdet Velfærdsteknologikoordinator Center for Social og Sundhed organiserer arbejdet med velfærdsteknologi omkring en velfærdsteknologikoordinator med en styregruppe og en referencegruppe. Center for Social og Sundhed har etableret en velfærdskoordinator-funktion, som skal understøtte arbejdet med velfærdsteknologi ved at: Stå til rådighed for medarbejdere og ledere, som har ønsker og ideer til velfærdsteknologiske tiltag; Hjælpe med at screene markedet for relevante teknologier Igangsætte afprøvninger samt bistå med at evaluere og implementere i større skala; Fungere som indgang for leverandører af velfærdsteknologi. Bliver man kontaktet af en leverandør af velfærdsteknologi, skal man henvise til eller som minimum orientere velfærdsteknologikoordinatoren om henvendelsen. Det er for at sikre, at den viden, velfærdsteknologikoordinatoren besidder, bringes i anvendelse i organisationen. Side 4
5 Referencegruppe Styregruppe For at identificere behov og muligheder samt udbrede viden og kompetencer om velfærdsteknologi i organisationen er der nedsat en velfærdsteknologisk referencegruppe, bestående af medarbejdere og ledere fra forskellige fagområder. Derudover er der nedsat en styregruppe for velfærdsteknologi, bestående af repræsentanter for C-SS ledergruppen, som sætter de overordnede mål og retning for arbejdet med velfærdsteknologi og igangsætter og følger op på konkrete velfærdsteknologiske tiltag. Organiseringen af arbejdet fremgår af bilag INDSATSER OG AKTIVITETER Prioriterede indsatser og aktiviteter Plan for implementering af 3-4 velfærdsteknologiske løsninger, der bidrager til at gøre borgeren mere selvhjulpen og til bedre ressourceudnyttelse. Afdække muligheden for samarbejde med biblioteket om at udlåne udvalgte velfærdsteknologiske løsninger, så borgerne kan afprøve og vurdere dem selv. Udarbejde og udbrede Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi i Center for Social og Sundhed. Implementere obligatoriske velfærdsteknologiske KLprojekter, som er loftlifte, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler. Indgå i 2-3 samarbejder i mindre skala med virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre aktører, fx om afprøvning af nye teknologier. Kompetenceudvikling af linjeledere og nøglemedarbejdere i relation til arbejdet med velfærdsteknologi, herunder introduktion til gevinstrealisering. Side 5
6 Bilag Bilag 1 - Begrebet velfærdsteknologi og en definition Velfærdsteknologi kan anskues på forskellige måder, men I Ballerup Kommune anskuer vi velfærdsteknologi på følgende måde. - Velfærdsteknologi er teknologi, der kan hjælpe borgeren i hverdagen og understøtte medarbejderne i den daglige opgaveløsning. Generelt anses velfærdsteknologi som et paraplybegreb, der dækker over teknologiske løsninger og intelligente systemer, som fx telemedicin, sundhedsit, digitalisering og omsorgsteknologi, IKT, hjælpemidler mm. Nedenfor er sondringen mellem velfærdsteknologi og nogle af de mest gængse tilgrænsende begreber illustreret og beskrevet. Digitalisering Forbrugsgode Velfærdsteknologi Hjælpemidler 2.1 Velfærdsteknologi og hjælpemidler Fra et klassisk hjælpemiddelperspektiv er velfærdsteknologi blot et nyt ord for teknologiske hjælpemidler. Teknologiske hjælpemidler, som fx kørestole og rollatorer, er produkter, der alene er fremstillet for at gøre den enkelte boger mere selvhjulpen. Nogle produkter, som førhen blev omtalt som teknologiske hjælpemidler, bliver nu omtalt som velfærdsteknologi. Loftlifte er et eksempel på dette. Loftlifte benyttes af medarbejdere på plejecentre og institutioner til at flytte borgeren fx fra seng til kørestol eller fra kørestol til toilet. I Center for Social og Sundhed betragter vi velfærdsteknologi som et begreb, der er delvist overlappende med begreberne hjælpemidler og teknologiske hjælpemidler. 2.2 Velfærdsteknologi som forbrugsgode ii I Serviceloven skelnes mellem hjælpemidler og forbrugsgoder. Idet der er et overlap mellem teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi, er det relevant at forholde sig til, om og hvornår velfærdsteknologi er et hjælpemiddel i lovmæssig forstand, og hvornår det er et forbrugsgode. Her er det et produkts almindelige udbredelse, som afgør, om det regnes som et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Side 6
7 Teknologiske forbrugsgoder, som også betragtes som velfærdsteknologi, inkluderer fx smartphones, tablets og robotstøvsugere. I de kommende år vil mange teknologiske forbrugsgoder have en endnu større udbredelse. Set i forhold til forbrugsgodeværdien, er det interessant at overveje hvornår det kan forventes, at borgeren har eller selv køber den teknologiske enhed, som det velfærdsteknologiske tiltag har brug for? Et eksempel kan være, om det kan forventes, at borgeren har en smartphone, som kommunen kan installere en app på, eller om kommunen fx skal indkøbe tablets og internet for at kunne udføre telemedicin? 2.3 Velfærdsteknologi og digitalisering Et andet tilgrænsende begreb er digitalisering. I den nationale fællesoffentlige strategi for digital velfærd ( ) iii beskrives velfærdsteknologi som en naturlig del af begrebet digital velfærd. Flere kommuner sammenkæder også digitalisering og velfærdsteknologi iv. I Ballerup Kommune indgår velfærdsteknologi da også som et element i masterplanen for digitalisering af social- og sundhedsområdet. Der hvor digitalisering adskiller sig fra velfærdsteknologi, er når der fokuseres på data, lagring og behandling af information på digitale medier. Eksempelvis vil dokumentation i omsorgssystemet normalt blive betragtet som digitalisering og ikke velfærdsteknologi. Men hvis dokumentation nytænkes i en IT platform, som understøtter opgaveløsningen omkring borgeren, vil det både kunne betragtes som både velfærdsteknologi og som digitalisering. Der hvor digitalisering og velfærdsteknologi lapper over hinanden er altså der, hvor digitaliseringsdelen kommer tæt på borgeren eller tæt på den medarbejder, som er hos borgeren: hvis en borger fx skal benytte en app i et behandlingsforløb, eller en medarbejder benytter et elektronisk nøglekort til at åbne en lås. Et tredje eksempel er telemedicin, hvor borgeren har kontakt med kommunens og regionens personale via en skærm, her er også eksempel på overlap imellem digitalisering og velfærdsteknologi. 2.4 Måder hvorpå velfærdsteknologi kan komme i spil Udover at borgerne selv kan købe velfærdsteknologiske forbrugsgoder, så er der flere måder, hvorpå velfærdsteknologi kan komme i spil i forhold til de kommunale velfærdsydelser. Helt overordnet kan velfærdsteknologi være en skal-opgave i kommunerne, hvis regeringen, KL eller regionen prioriterer nogle velfærdsteknologiske tiltag. Fx KL s fire indsatsområder, hvor kommuner skal implementere loftlifte, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler. Eller når kommunerne skal implementere telemedicinsk sårvurdering. Nedenfor er fire måder, hvorpå velfærdsteknologi kan komme i spil i kommunen. Via hjælpemiddelafdelingen, hvor borgeren kan ansøge om et specifikt teknologisk hjælpemiddel. Hjælpemiddelafdelingen anbefaler et teknologisk hjælpemiddel til enten borger eller medarbejder. Visitationen visiterer en velfærdsteknologisk ydelse, fx et virtuelt besøg. Kommunen vælger selv at implementere en teknologi til at understøtte opgaveløsningen. 2.5 Definition af velfærdsteknologi Med udgangspunkt i ovenstående benytter Center for Social og Sundhed følgende definition af velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi forstås som teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser. Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, der modtager velfærdsydelser. Side 7
8 Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelser. Velfærdsteknologi har både et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv. Det følger af definitionen at: Velfærdsteknologi kan ændre velfærdsydelserne og måden de leveres på. Noget velfærdsteknologi er borgerrettet teknologi. Det kan fx være teknologi, der gør borgerne mere selvhjulpne eller gør det mere fleksibelt at modtage velfærdsydelser, fx i form af vasketoiletter eller elektroniske træningsprogrammer. Anden velfærdsteknologi er mere medarbejderrettet. Det kan fx gøre det muligt for medarbejdere at udføre en opgave hurtigere, lettere eller sikrere, eksempelvis i form af elektroniske loftslifte, som kan bruges til at løfte plejehjemsbeboeren til og fra sin seng, eller en app, der hjælper medarbejderen med at få hurtigere adgang til vigtig viden eller information. Velfærdsteknologi har et individuelt perspektiv, når teknologien understøtter den enkelte borgeres livskvalitet og værdighed. I et samfundsmæssigt perspektiv er det når velfærdsteknologi kan effektivisere brugen af de offentlige ressourcer. Side 8
9 Bilag 2: Formål med velfærdsteknologiske tiltag Nedenfor er de enkelte formål uddybet: Selvhjulpne borgere o Her medvirker velfærdsteknologi til at borgerens egne ressourcer benyttes og/eller styrkes, så borgeren bedre kan udnytte egne funktionsevner i den praktiske hverdag. Effektivisere opgaveløsningen o Her medvirker velfærdsteknologi til at omkostningerne til velfærdsydelser reduceres eller kan holdes på eksisterende omkostningsniveau. Borgeroplevet kvalitet o Her fremmer velfærdsteknologi sammenhængende forløb og forbedrer den borgeroplevede kvalitet i opgaveløsningen. Fagligkvalitet o Her understøtter velfærdsteknologi medarbejdernes opgaveløsning, så der opnås en bedre faglig kvalitet i arbejdet. Side 9
10 Bilag 3: Velfærds Teknologi Vurdering(VTV) Nedenfor er en illustration af VTV, VelfærdsTeknologiVurdering, modellen. VTV er en model og systematisk tilgang for opnåelse af en nuanceret helhedsvurdering af en velfærdsteknologi. Formålet med anvendelse af VTVmodellen i Ballerup Kommune er at sikre, at et velfærdsteknologisk tiltag bliver vurderet og evalueret på effekten fra følgende fire perspektiver: Organisationen, teknologien, borgerne og økonomi. Modellen er udviklet af Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi. Side 10
11 Bilag 4: Aktuel organisering af arbejdet med velfærdsteknologi i Ballerup Kommune. Styregruppe for velfærdsteknologi Referencegruppe for velfærdsteknoligi Projektgrupper Projektgrupper Projektgrupper Velfærdsteknologikoordinator: Niels Kisku. Styregruppe: - Katrine Risgaard Pedersen, Leder af support og Udvikling (formand) - Susanne B Jørgensen, Pleje og Omsorgschef - Vivi Lauritsen, Handicap og psykiatrichef - Lene Kjærulf, Souschef, Hjælpemiddelteamet (Hjælpemidler og Visitation) Referencegruppe: - Marianne Sinding, Leder af Rødbo - Frank, Leder af Hjælpemiddeldepot - Tobias S. Hoffmann, ergoterapeut, Hjælpemidler - Linda Nørby Frydkjær, ergoterapeut, Hjælpemidler - Jan Rüssell Petersen, arbejdsmiljørepræsentant, Hjemmeplejen - Tine Gitte Nielsen, leder af Hjemmeplejen - Morten Ingerslev, IT medarbejder i Hjemmeplejen - Torben Nielsen, plejecenterleder, Lindehaven og Parken - Lene Jørgensen, afdelingsleder, Rosenhaven - Sonja Vinkler, udviklingsterapeut, Træning og aktivitet - Line Sascha Jensen, pædagog, Krumtappen Projektgrupper: (Adhoc afhængig af tiltag) - Careplan Rødbo - Social IT - Projekt minvej - Vasketoiletter - Forflytning 2-1 i I økonomiaftalen mellem KL og regeringen blev det at aftalt at udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne tilsammen skal give en besparelse på 500millioner kroner i perioden De 4 velfærdstek- Side 11
12 nologier som kommunerne skal implementere er loftlifte, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler. ii Forbrugsgoder er produkter, der forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug, og med hele befolkningen som målgruppe. Disse produkter er ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Men de kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med en nedsat funktionsevne har behov for. iii Link til rapport omkring digital velfærd iv Se for eksempel; Rebild kommune digitalisering og velfærdsteknologi strategi Side 12
Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet
Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi på social- og sundhedsområdet 2016-2019 1. INTRODUKTION Hvad er velfærdsteknolog i? Velfærdsteknologi er teknologi, der kan hjælpe borgeren i at blive selvhjulpen
Læs mereBudgetanalyse 2013-2016 Velfærdsteknologi Fagudvalg
Budgetanalyse 2013-2016 Velfærdsteknologi Fagudvalg Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Konklusion og kort beskrivelse af politiske handlemuligheder...2 3. Rammevilkår og udviklingstendenser på området...3
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND Hjælp til selvhjælp Visionen
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereKL MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2016 STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2 Indhold 3 INDHOLD: 1 Resume... 4 2 Baggrund... 6 2.1 Økonomiaftalens målsætninger... 6
Læs mereHvad er velfærdsinnovation og -teknologi?
Baggrundsnotat til LO s Vækst og velfærd. Anbefalinger til udvikling af velfærdsinnovation og -teknologi Faktanotat 1 Hvad er velfærdsinnovation og - teknologi Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi?
Læs mereSpørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014
Spørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014 Undersøgelsen om kommunernes effektiviseringsarbejde vedrører perioden 2013 og 2014, og følger op på KL s tilsvarende undersøgelser, der
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereRetningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.
Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereFælles Sprog III implementering
Fælles Sprog III implementering Allerød Kommune I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 har KL tiltrådt de fællesoffentlige strategier Digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 og Digital velfærd 2013-2017.
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereNyvurdering af administrativ organisation
Nyvurdering af administrativ organisation Fra kommissoriet Målet har været at sikre en administration, der fremstår maksimalt trimmet, og som på den ene side kan levere effektiv betjening af borgerne
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs merePraktisk hjælp Kvalitetsstandard 2016
Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2016 Hvad er praktisk hjælp? Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp til selvhjælp, og skal
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereUdbredelse af velfærdsteknologi
Center for Velfærdsteknologi Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 København den 7. maj 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Resumé... 4 3 Baggrund... 6 3.1 KL
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde
Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen bygger på forvaltningens tre værdier Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. Desuden er Frihedsbrevet og ledernes evne
Læs mereEvaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune
Social og Sundhed Sagsnr. 132716 Brevid. 1451335 Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune 6. juni 2012 Ældre- og Omsorgsudvalget besluttede den 8. juni 2010 at afsætte
Læs mereYdelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:
Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven: Indledning: I dette ydelseskatalog beskrives de ydelser, Ishøj Kommune tilbyder inden for rammerne af Servicelovens (SEL) 85. Ydelseskataloget
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand
Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereHverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830
Læs mereKvalitetsstandard for træningsområdet. august 2011
for træningsområdet august 2011 0 For træningsområdet i Herlev Kommune Kvalitetsstandarderne indeholder en generel serviceinformation, om den træning man som borger kan forvente, hvis man får behov for
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der
Læs mereAnsøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116.
Thisted Kommune Side 1 af 5 Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116. Hvem kan komme i betragtning? 1. Personer med en varig nedsat funktionsevne,
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereKvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse
Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereServicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ 1.000 kr. 2008 PL
BILAG 2 Bruttosparekatalog - forslag til servicereduktioner på hjemmeplejeområdet i 2008 17-03-2008 Sagsnr. 2008-884 Dokumentnr. 2008-49550 Budgetanalyse Bevilling Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede
Læs mereStyrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling
PROJEKTBESKRIVELSE Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling Baggrund for projektet Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne håndteret en mængde forskelligartede og tværgående opgaver,
Læs mereKvalitetsstandarder for Mindre boligindretninger Serviceloven 116
Kvalitetsstandarder for Mindre boligindretninger Serviceloven 116 Greb, gelændere og dørtrin Ramper Lifte, trappekørere Fjernelse af badekar Dør- og vindues åbnere/lukkere Toiletter med skylle- og tørrefunktion
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje Den udekørende hjemmepleje udgør en stor del af Social- og Sundhedsområdets budget samtidig med, at det er meget
Læs mereKvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice
Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske
Læs mereOrdinært møde. Mødetidspunkt: 03-02-2016 15:00. Mødeafholdelse: lokale 0.28 NB. Tilstede:
Referat Socialudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: 03-02-2016 15:00 Mødeafholdelse: lokale 0.28 NB. Tilstede: Jørgen Tousgaard (A) - Formand Pia Karlsen (V) Helle Madsen (V) Bent H. Pedersen (A) Lars
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947 Genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 - sundhedsloven 86 stk. 1 - serviceloven 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Almindelig
Læs mereKvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Lovgrundlag Formål 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereFrivillighedspolitikRetningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde for Køge Kommune
FrivillighedspolitikRetningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde for Køge Kommune Formål og mål Køge Kommune ønsker med formuleringen af en frivillighedspolitik, at styrke, synliggøre
Læs mereUdbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation
Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereHandleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Formål og mål Målgruppe Plejecentrets rolle og opgaver
Læs mereKvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118
Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning
Læs mereMålgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem.
Frikommune forsøg Rehabilitering af borgere på forsorgshjem Ansøgning til frikommuneforsøg Odense Kommune og andre kommuner i Region Syddanmark ønsker sammen at ansøge om tilladelse til at afprøve et frikommuneforsøg
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Det papirløse Rehabiliteringscenter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Alice Jensen E-mail:alije@aarhus.dk Telefon: 87131704
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereinkontinens servicedeklaration
inkontinens servicedeklaration 1 2 LOVENS FORMÅL ER AT AFHJÆLPE NEDSATTE FUNKTIONER VIA HJÆLPEMIDLER SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2015
Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet 13.04 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Område Sundhed
Læs mereSUNDHEDSAFTALE 2015 2018
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereProjektets titel Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereKvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer
Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap og Samstyrken Godkendelse 19 april 2016 Udvalget for Social og Sundhed Revidering
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereAalborg på forkant. Inspiration fra Danmark. Velfærdsinnovative projekter fra ældre- og handicapområdet i Aalborg Kommune
Aalborg på forkant Inspiration fra Danmark Velfærdsinnovative projekter fra ældre- og handicapområdet i Aalborg Kommune Vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen
Læs mereTil Mette-Katrine Ejby Buch (C) som svar på spørgsmål vedr. Innovationshuset
NOTAT Til Mette-Katrine Ejby Buch (C) som svar på spørgsmål vedr. Innovationshuset 06-01-2016 Sagsnr. 2015-0287904 Dokumentnr. 2015-0287904-4 Økonomiforvaltningen har d. 17. december 2015 modtaget politikerspørgsmål
Læs mereHELHED OG SAMMENHÆNG
HELHED OG SAMMENHÆNG v. Beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen, Skanderborg Kommune KL s Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015 Den politiske ramme for beskæftigelsesområdet er, at
Læs mereIndstilling. Serviceniveau 2014 for pleje, praktisk hjælp, madservice, træning mm. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 13.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 13. Juni 2013 Serviceniveau 2014 for pleje, praktisk hjælp, madservice, træning mm. Aarhus Kommune Sundhed Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal mindst
Læs mereInformation om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114
Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereVedr. Høring om Københavns Kommunes Handleplan for Diabetes 2016 2019
Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Att. Sundheds- og Omsorgsudvalget v/ Specialkonsulent Lars Buch Hansen BW7W@suf.kk.dk Nivaagaard Gl. Strandvej 16 DK-2990 Nivå Tel. +45 4918 4700 Fax +45 4918
Læs mereOpfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011
Notat 5. december 2012 Sagsbeh: clja01 Dok.nr.: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011
Læs mereKvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104
Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104 Introduktion Greve Kommune bevilger aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mere