Dine socialsikringsrettigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dine socialsikringsrettigheder"

Transkript

1 European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). MISSOC, som siden 1990 er blevet koordineret af Europa-Kommissionen, består af en eller to officielle repræsentanter for forvaltningerne i 31 europæiske lande (de 27 EUmedlemsstater, Schweiz, Liechtenstein, Norge og Island). MISSOC udarbejder oversigter og analyser, der opdateres regelmæssigt, og som primært bruges af embedsmænd, forskere og borgere, der flytter inden for Europa. Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af socialsikringsordningerne i dette land. Du kan få nærmere oplysninger om socialsikringen i dette og andre europæiske lande i MISSOC's komparative tabeller, MISSOC's diagrammer og beskrivelser af tilrettelæggelsen af den sociale beskyttelse og MISSOC's bilag om social beskyttelse for selvstændige, som alle findes på ovennævnte link. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2011 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering...6 Indledning... 6 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 7 Finansiering... 8 Din ret til sociale sikringsydelser, når du flytter inden for Europa... 8 Kapitel II: Sygehjælp...9 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygehjælp? Din ret til sundhedsydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...11 Hvornår har du ret til sygedagpenge? Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Din ret til sygedagpenge, når du flytter inden for Europa Kapitel IV: Ydelser ved barsel...13 Hvornår har du ret til barselsydelser? Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til barselsydelser? Din ret til barselsydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...16 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Din ret til invaliditetsydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...18 Hvornår har du ret til aldersydelser? Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til aldersydelser? Din ret til aldersydelser, når du flytter inden for Europa

4 Kapitel VII: Efterladteydelser...20 Hvornår har du ret til efterladteydelser? Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Din ret til efterladteydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...22 Hvornår har du ret til ydelser? Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til ydelser? Din ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, når du flytter inden for Europa Kapitel IX: Familieydelser...24 Hvornår har du ret til familieydelser? Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til familieydelser? Din ret til familieydelser, når du flytter inden for Europa Kapitel X: Arbejdsløshed...26 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Din ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, når du flytter inden for Europa Kapitel XI: Midler til livets ophold...28 Hvornår har du ret til midler til livets ophold? Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til midler til livets ophold? Din ret til midler til livets ophold, når du flytter inden for Europa Kapitel XII: Langtidspleje...30 Hvornår har du ret til langtidspleje? Hvad dækker ordningen?...31 Hvordan får du adgang til langtidspleje? Din ret til langtidspleje, når du flytter inden for Europa

5 Bilag I: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...33 Bilag II: Særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser

6 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Det Forenede Kongeriges sociale sikringsordning omfatter: Den nationale forsikringsordning (National Insurance Scheme - NIS): kontantydelser ved sygdom, arbejdsløshed, en partners dødsfald samt pensionering. For at have ret til disse ydelser skal du have indbetalt bidrag til forsikringen. Den offentlige sygesikring (National Health Service - NHS): behandling hos læge, tandlæge og optiker. Det er normalt gratis og omfatter alle med bopæl i Storbritannien og Nordirland. Børnetilskud og børneskatterabat: kontantydelser til forsørgere med børn Ikke-bidragspligtige ydelser, som tilkendes visse kategorier af handicappede eller deres handicaphjælpere Andre tilskud, der betales af arbejdsgiveren til ansatte, som har ret til barsels-, fædreeller adoptionsorlov. Normalt får du automatisk et forsikringsnummer, når du fylder 16 år (national insurance number). Hvis du ikke har fået et, når du får det første job, skal du bede om et. Bidrag til den nationale forsikringsordning Bidragene til den nationale forsikringsordning er inddelt i fem bidragsgrupper: 1. Som lønmodtager skal du betale primære gruppe 1-bidrag (primary Class 1 contributions), hvis din indtægt overstiger en bestemt grænse. Disse bidrag udgør en procentdel af din ugentlige lønindkomst op til den øvre indtægtsgrænse og fratrækkes din løn. Hvis din løn ligger under den primære bidragsgrænse, men over den nedre indtægtsgrænse, anses du for at have betalt et bidrag for at bevare din ret til ydelser. Hvis din løn overstiger den sekundære bidragsgrænse, betaler din arbejdsgiver sekundære gruppe 1-bidrag. Disse bidrag fratrækkes ikke din løn, men betales af arbejdsgiveren. 2. Som selvstændig med en indtjening, der overstiger en bagatelgrænse (Small Earnings Exception), skal du betale gruppe 2-bidrag. Gruppe 2-bidrag betales med et fast beløb. Hvis dine skattepligtige indtægter overstiger grænsen for individuelt skattefradrag, skal du også betale gruppe 4-bidrag. Gruppe 4-bidrag medregnes ikke ved tilkendelse af ydelser. 3. Gruppe 3-bidragene er frivillige og medregnes kun ved alderspensionens og enkeeller enkemandspensionens grundbeløb. Du kan indbetale disse bidrag, hvis du ikke er forpligtet til at betale primære gruppe 1-bidrag, hvis du har fået fritagelse fra at betale gruppe 2-bidrag, eller hvis de indbetalte bidrag ikke er tilstrækkelige til at give ret til ovennævnte ydelser. Gruppe 3-bidrag betales med et fast beløb. 4. Der gælder særlige regler for bestemte personkategorier, f.eks. søfolk og flypersonale. 5. Hvis du er arbejdsgiver, kan du også være forpligtet til at betale gruppe 1 A-bidrag for de fleste naturalydelser, f.eks. biler til privat brug og benzinforbrug. Yderligere oplysninger om bidragenes aktuelle størrelse findes på HMRC's websted: 6

7 Godskrivninger I visse tilfælde kan du få godskrevet bidrag, selv om du ikke har indbetalt dem. Det er f.eks. tilfældet i en periode med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller med arbejdsløshed. Godskrevne bidrag kan hjælpe dig med at få ret til bestemte ydelser. Imidlertid er de fleste ydelser betinget af, at du faktisk har indbetalt bidrag med et vist beløb. Ydelser (generelt) Udbetalingen af kontantydelser efter den nationale forsikringsordning afhænger af dine bidrag. Du skal have indbetalt et vist minimumsbeløb, før du har ret til ydelser. Derimod er din ret til sundhedsydelser, herunder hos tandlæge og optiker, ikke afhængig af, at du har betalt bidrag til forsikringsordningen. Sundhedsydelser betales af den offentlige sygesikring (National Health Service) i Storbritannien og af sundheds- og socialvæsenet (Health and Personal Social Service) i Nordirland. For at få ret til dagpenge ved sygdom, barsel og arbejdsløshed skal du opfylde bestemte bidragsbetingelser. De gennemgås i kapitel II, IV og X. De bidrag, du har indbetalt i en anden medlemsstat, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, kan medregnes, for at du kan opfylde disse betingelser. Din ret til alderspension og pension efter ægtefælle/registreret partner afhænger af din forsikringsanciennitet i alle de medlemsstater, hvor du har arbejdet (eller hvor din ægtefælle/registrerede partner har arbejdet). Gruppe 2-bidrag (jf. ovenfor) kan medregnes, for at du kan opfylde bidragsbetingelserne for udbetaling af kontantydelser. Det er vigtigt, at du søger om ydelser så hurtigt som muligt, da du ellers kan miste muligheden for at få ydelserne udbetalt. Klager Når der er truffet afgørelse om din ansøgning om kontantydelser, underrettes du om afgørelsen, og hvordan du kan klage over den. Blandt andet får du også at vide, hvordan du kan indbringe afgørelsen for en uafhængig domstol. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Arbejds- og pensionsministeriet (Department of Work and Pensions, DWP) er ansvarligt for leveringen af de fleste socialsikringsydelser. Told- og skattevæsenet (HM Revenue and Customs) er ansvarligt for opkrævning og registrering af bidrag samt beregning og betaling af skattefradrag for børnefamilier og lavtlønnede arbejdstagere. Det forvalter også børnetilskud og værgetilskud. Lokale myndigheder forvalter boligtilskud eller tilskud til lokalskat. Ministeriet for erhverv, innovation og kompetencer (Department for Business, Innovation and Skills) er ansvarligt for udviklingen af politikker og lovgivning om forældreorlov og -ydelser. Arbejdsgivere skal betale sygedagpenge, barselsdagpenge og adoptionsdagpenge. Den offentlige sygesikring (National Health Service NHS) har til formål at sikre den lokale befolkning sundhedsydelser gennem kontrakter med NHS-fonde (NHS Trusts) samt andre tjenesteudbydere og professionelle. Socialsikringsydelser leveres eller købes af lokale myndigheder inden for de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, sundhedsministeriet fastlægger. En oversigt over de relevante offentlige organer, der er involveret i tilvejebringelsen af lovbestemte socialsikringsydelser, findes i slutningen af denne vejledning. 7

8 Borgerne kan vælge at tilmelde sig privat sygeforsikring, eller arbejdsgivere kan tilbyde at afholde omkostningerne til privat behandling. Finansiering Den sociale sikringsordning finansieres af bidrag til den nationale forsikring, der betales af arbejdsgiverne og arbejdstagerne, og over skatten. Der er skelnes skarpt mellem de forsikrings-, gruppe- og indkomst/formueafhængige ydelser. Din ret til sociale sikringsydelser, når du flytter inden for Europa Socialsikringsordningerne er forskellige i de europæiske lande, og derfor er der fastlagt EUbestemmelser for at koordinere dem. Fælles regler, som sikrer adgang til sociale ydelser, er vigtige for at undgå, at europæiske arbejdstagere stilles i en ufordelagtig situation, når de udøver deres ret til fri bevægelighed. Disse regler er baseret på fire principper. Når du flytter inden for Europa, er du altid forsikret i henhold til lovgivningen i én medlemsstat: Hvis du er i beskæftigelse, er det generelt det land, du arbejder i. Hvis du ikke er i beskæftigelse, er det det land, hvor du er bosiddende. Princippet om ligebehandling sikrer, at du får de samme rettigheder og forpligtelser som statsborgerne i det land, hvor du er forsikret. Der kan om nødvendigt tages hensyn til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre EUlande, ved tildelingen af en ydelse. Kontantydelser kan "eksporteres", hvis du bor i et andet land end det, hvor du er forsikret. EU-bestemmelserne om koordinering af de sociale sikringsordninger gælder i de 27 EUmedlemsstater, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz (31 lande i alt). Generelle oplysninger om EU-bestemmelserne gives ved slutningen af hvert kapitel. Yderligere oplysninger om koordinering af socialsikringsrettigheder i forbindelse med flytning eller rejse i EU, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz findes på: 8

9 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Alment praktiserende læger er selvstændige og har indgået kontrakt med sygesikringen (National Health Service) om leveringen af ydelser. Alment praktiserende læger har ret til at afvise at optage patienter på deres liste. De kan dog ikke afvise en ansøger på grund af race, køn, socialklasse, alder, religion, seksuel orientering, udseende, handicap eller sygdom. Hvis du skal hospitalsindlægges eller henvises til en speciallæge, er det din sygesikringslæge, der sørger for det. I hastetilfælde kan du blive indlagt direkte på sygehus. Selv om du er tilmeldt en alment praktiserende læge, har du ikke nødvendigvis ret til gratis hospitalsbehandling under sygesikringen. Hvis du har bopæl i Det Forenede Kongerige (dvs. bor der lovligt og fast), har du ret til gratis hospitalsbehandling under sygesikringen. Hvis du er fritaget for bidrag i henhold til NHS bestemmelser fra 1989 om Charges to Overseas Visitors, med senere ændringer (f.eks. fordi du er lovligt ansat af en arbejdsgiver med hovedkvarter i Det Forenede Kongerige), har du ligeledes ret til gratis hospitalsbehandling under sygesikringen. Din ægtefælle/partner og dine børn under 16 år (eller under 19 år, hvis de er fuldtidsstuderende) har også ret til gratis hospitalsbehandling under sygesikringen, hvis de permanent bor sammen med dig, eller hvis de selv er berettigede under ovennævnte bekendtgørelse. Der er intet krav om betaling af socialsikringsbidrag eller skat. Hvis du midlertidigt opholder dig i Det Forenede Kongerige, men fortsat har officiel bopæl i et andet EØS-land eller Schweiz, skal du have et gyldigt europæisk sygesikringskort (EHIC) fra dit hjemland for at få adgang til gratis hospitalsbehandling under sygesikringen i henhold til EU-lovgivningen, når du opholder dig i Det Forenede Kongerige. Hvis du ikke har et europæisk sygesikringskort, skal du evt. betale udgifterne. Det europæiske sygesikringskort giver dig gratis ret til enhver behandling, der er klinisk nødvendig under dit ophold, så du ikke er nødt til at rejse hjem inden afslutningen på dit planlagte ophold. Det giver dig ikke mulighed for at søge gratis behandling i Det Forenede Kongerige. Du skal henvises formelt til Det Forenede Kongerige af dit hjemland med blanketten E112/S2, inden planlagt behandling kan ydes gratis. Hvad dækker ordningen? De fleste læger, alment praktiserende læger, optikere og et stort antal tandlæger er tilknyttet den offentlige sygesikring. Du kan til hver en tid vælge en tandlæge eller en optiker, der er tilknyttet den offentlige sygesikring. Da læger, tandlæger og optikere, som er tilknyttet sygesikringen, frit kan behandle og fakturere private patienter, skal du sikre dig, at lægen vil behandle dig efter den offentlige sygesikringsordning. Omkostninger til privat behandling kan ikke refunderes af den offentlige sygesikring. Dem skal du selv betale. Den nationale forsikringsordning er ikke afhængig af bidrag. Du vil normalt skulle betale en del af udgiften selv til receptpligtig medicin, tandlæge og visse hjælpemidler (f.eks. parykker og støttebind), om end visse personkategorier er fritaget for en del af eller alle disse udgifter. Kun bestemte personer kan få en synsprøve og en del af udgiften til brillerne betalt af den offentlige sygesikring. De fleste skal selv betale for et besøg hos optikeren. 9

10 Hvordan får du adgang til sygehjælp? Navne og adresser på praktiserende læger under sygesikringen findes på sygesikringens websted: Din ret til sundhedsydelser, når du flytter inden for Europa Hvis du opholder dig eller bor i et andet land i EU, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, kan du og din familie få adgang til de offentlige sundhedsydelser, der tilbydes i det pågældende land. Det betyder ikke nødvendigvis, at behandling er gratis. Det afhænger af de nationale regler. Hvis du planlægger et midlertidigt ophold (ferie, forretningsrejse osv.) i et andet EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, skal du ansøge om et europæisk sygesikringskort (EHIC) inden afrejse. Du kan få flere oplysninger om det europæiske sygesikringskort, og hvordan du ansøger om et kort på: Hvis du planlægger at flytte permanent til et andet EU-land, kan du få flere oplysninger om dine rettigheder i forbindelse med sygebehandling på 10

11 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Arbejdsgiverbetalte sygedagpenge Du har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren (Statutory Sick Pay - SSP), hvis du har udført arbejde under din ansættelseskontrakt, og: du er syg i mindst fire sammenhængende dage (inkl. weekender, helligdage og dage, du normalt ikke arbejder), og du modtager en gennemsnitlig ugeløn af mindst samme størrelse som den nedre indtægtsgrænse. Arbejdsmarkedsydelse Arbejdsmarkedsydelse (Employment and Support Allowance - ESA) blev indført i oktober 2008, hvor den erstattede kontanthjælp for alle nye ansøgere. Du har ret til ESA: hvis du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller tilskadekomst, såfremt din sygdom har varet mindst fire dage, og du i den periode ikke har ret til arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. Der udbetales ikke dagpenge for de første 3 dages uarbejdsdygtighed. Der gælder følgende bidragsbetingelser: Du skal fra november 2010 have indbetalt gruppe 1- eller gruppe 2-bidrag eller en kombination heraf svarende til mindst 26 gange den nedre indtægtsgrænse i et givet skatteår. Disse bidrag skal være betalt i løbet af et af de to seneste skatteår forud for ansøgningstidspunktet. Og du skal have indbetalt eller fået godskrevet gruppe 1- eller gruppe 2-bidrag eller en kombination heraf svarende til mindst 50 gange den nedre indtægtsgrænse i løbet af hvert af de 2 skatteår (6. april til 5. april), som ligger forud for det år, hvor du indsender din ansøgning om kontanthjælp (ydelsesåret løber fra første søndag i januar det ene år til lørdagen før den første søndag i januar det følgende år). Hvad dækker ordningen? Sygedagpengene udbetales i stedet for kontanthjælp fra staten (state incapacity benefit), som ikke udbetales, hvis arbejdsgiveren har pligt til at betale dagpenge, dvs. højst i 28 uger i en given uarbejdsdygtighedsperiode. Hvis du stadig er syg, når arbejdsgiveren ikke længere har pligt til at udbetale sygedagpenge, kan du søge om arbejdsmarkedsydelse fra arbejds- og pensionsministeriet. Du kan søge om et tillæg til din kortvarige kontanthjælp for en voksen, der forsørges, hvis du har forsørgerpligt over for børn, eller hvis din partner er mindst 60 år. Du kan søge om tillæg til den kortvarige kontanthjælp for forsørgede børn efter 28 ugers sygdom. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? I de første syv sygedage må din arbejdsgiver ikke kræve en lægeattest, der dokumenterer, at du er syg. Arbejdsgiveren må anmode dig om at udfylde en tro- og loveerklæring, denne selv har udarbejdet, eller en SC2-blanket, der udleveres af praktiserende læger eller kan hentes på HMRC-webstedet. 11

12 Hvis du er syg i mere end syv dage, kan din arbejdsgiver anmode om en lægeattest som dokumentation for udbetalingen af sygedagpenge. Arbejdsgiveren afgør, om du er uarbejdsdygtig. En lægeattest er stærkt bevis for, at du er syg, og accepteres normalt, medmindre andet kan dokumenteres. Du kan også indhente dokumentation fra andre end den praktiserende læge, f.eks. en tandlæge. Det er dog arbejdsgiveren, der afgør, om denne dokumentation er acceptabel. Hvis arbejdsgiveren er i tvivl, kan denne stadig kræve en lægeattest fra en praktiserende læge. Din ret til sygedagpenge, når du flytter inden for Europa Sygedagpenge (dvs. ydelser, der normalt har til formål at kompensere for en indkomst, som mistes på grund af sygdom) udbetales som hovedregel altid i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor du er forsikret, uanset hvor du bor eller opholder dig. Når du flytter til et andet EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, og du skal opfylde visse betingelser for at være berettiget til sygedagpenge, skal den kompetente institution (dvs. institutionen i det land, du er forsikret i) medregne dine forsikrings-, opholdseller beskæftigelsesperioder efter lovgivningen i et af ovennævnte lande. Det garanterer, at borgerne ikke mister deres sygeforsikringsdækning, når de skifter beskæftigelse og flytter til et andet land. Du kan få flere oplysninger om koordinering af socialsikringsrettigheder i forbindelse med flytning eller rejse på Visse særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser udbetales alene i det land, hvor den berettigede bor, og kan derfor ikke "eksporteres". Disse ydelser er anført i bilag II sidst i denne vejledning. 12

13 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge De fleste kvindelige lønmodtagere har ret til at få udbetalt barselsdagpenge (Statutory Maternity Pay - SMP) fra deres arbejdsgiver. Barselsdagpengene udbetales i højst 39 uger og tidligst fra den 11. uge før den uge, hvor fødslen forventes. Du kan vælge, hvornår du ønsker at gå på orlov, men udbetalingsperioden begynder senest dagen efter fødslen. Du kan arbejde i indtil 10 dage uden at miste dagpenge. Disse kontaktdage (KIT: Keeping in Touch) giver dig mulighed for at holde forbindelsen ved lige med dit arbejdssted og f.eks. følge en uddannelse, inden du genoptager dit arbejde. KIT-dagene kan kun afholdes, hvis både du og arbejdsgiveren giver tilladelse til det. For at få ret til barselsdagpenge skal du have arbejdet for den samme arbejdsgiver i en ubrudt periode på 26 uger, som omfatter og slutter med den 15. uge inden den uge, hvor fødslen forventes (den dagpengeberettigende uge). Din gennemsnitlige ugeløn skal desuden være mindst på niveau med den nedre indtægtsgrænse for indbetaling af bidrag til den nationale forsikringsordning. Barselsydelse fra staten Du får kun barselsydelse (Maternity Allowance MA) fra staten, hvis du ikke har ret til arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge (SMP), hvis du er selvstændig, og/eller hvis din gennemsnitlige indtægt er mindst på niveau med den barselsydelsesgrænse (Maternity Allowance Threshold MAT), der er gældende ved begyndelsen af din forsikringsperiode. For at få ret til barselsydelsen skal du have været selvstændig i mindst 26 uger i løbet af din forsikringsperiode på 66 uger. Det er ikke et krav, at de 26 uger ligger i forlængelse af hinanden. Forsikringsperioden er den periode på 66 uger frem til og med ugen før den forventede fødsel. Grænsen for barselsydelse (MAT) er 30 GBP om ugen, så du skal tjene gennemsnitligt mindst 30 GBP om ugen. Din gennemsnitlige ugentlige indtægt beregnes over 13 uger i løbet af forsikringsperioden (indtægter i forsikringsperioden). Hvis du opfylder beskæftigelses- og indtægtsbetingelserne, udbetales barselsydelsen til dig i højst 39 uger. Du kan arbejde i indtil 10 dage i løbet af din barselsydelsesperiode uden at miste barselsydelse. Disse dage kaldes kontaktdage (KIT: Keeping in Touch). Dagene giver dig mulighed for at holde forbindelsen ved lige med dit arbejdssted og f.eks. følge en uddannelse, inden du genoptager dit arbejde. KIT-dagene kan kun afholdes, hvis både du og arbejdsgiveren giver tilladelse til det. Denne foranstaltning gælder også selvstændige. Arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge til fædre En mandlig lønmodtager, hvis kone/samlever venter barn, kan søge om arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge til fædre (Ordinary Statutory Paternity pay - OSSP) efter barnets fødsel. For at få ret til barselsdagpenge skal du have arbejdet for den samme arbejdsgiver i 26 uger, som omfatter og slutter med den 15. uge inden den uge, hvor fødslen forventes, og du skal forblive ansat hos arbejdsgiveren, indtil barnet er født. I løbet af de sidste 8 uger af denne periode skal din løn være af mindst samme størrelse som den nedre indtægtsgrænse for bidrag til den nationale forsikringsordning. 13

14 Tillæg til arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge til fædre En arbejdstager, hvis partner har ret til arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge, barselsydelse eller arbejdsgiverbetalte adoptionsdagpenge, har ret til et tillæg til arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge til fædre (Additional Statutory Paternity Pay - ASPP), hvis moderen eller adoptanten er begyndt at arbejde igen inden afslutningen af barsels- eller adoptionsdagpengeperioden. For at få ret til tillægget skal du have arbejdet for den samme arbejdsgiver i 26 uger, som omfatter og slutter med den 15. uge inden den uge, hvor fødslen forventes, og du skal forblive ansat hos arbejdsgiveren indtil ugen før udbetalingen af ydelsen. I løbet af de sidste 8 uger af denne periode skal din løn være af mindst samme størrelse som den nedre indtægtsgrænse for bidrag til den nationale forsikringsordning. Hvad dækker ordningen? Beløbet for barselsdagpengene afhænger af din indtægt. Barselsdagpenge udbetales i højst 39 uger (dette er nævnt ovenfor, men det bør gentages her). I de første seks uger modtager du 90 % af din gennemsnitlige ugentlige bruttoløn uden øvre grænse. I de resterende 33 uger udbetales barselsdagpengene efter en standardsats (124,88 GBP pr. uge) eller den indtægtsbestemte sats, hvis denne er lavere end standardsatsen. Beløbet for barselsydelse afhænger af din gennemsnitlige ugeløn. Du modtager standardsatsen for barselsydelse på 124,88 GBP om ugen eller 90 % af din gennemsnitlige ugeløn, hvis det beregnede beløb er mindre end 124,88 GBP. Arbejdsgiveren udbetaler normalt ydelsen på samme måde som og samtidig med almindelige lønninger. Den udbetales i højst 39 uger. Arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge til fædre udbetales efter en standardsats på 124,88 GBP om ugen eller 90 % af din gennemsnitlige ugeløn, hvis det beregnede beløb er mindre end 124,88 GBP. Du kan vælge, om du vil have barselsdagpenge i 1 uge eller 2 sammenhængende uger, og selv vælge startdatoen for udbetalingen, som skal være inden for 8 uger efter fødslen. Tillægget til arbejdsgiverbetalte barselsdagpenge til fædre udbetales efter en standardsats på 124,88 GBP om ugen eller 90 % af din gennemsnitlige ugeløn, hvis det beregnede beløb er mindre end 124,88 GBP. Du kan begynde at modtage denne ydelse 20 uger efter fødslen, hvis barnets moder har genoptaget arbejdet. Udbetalingen af ydelsen standser, når du genoptager arbejdet, eller ved slutningen af moderens barselsydelsesperiode, alt efter hvad der indtræder først. Hvordan får du adgang til barselsydelser? For at få udbetalt barselsdagpenge skal du give din arbejdsgiver besked om, at du går på barselsorlov. Du skal give din arbejdsgiver besked om den dato, hvor du vil stoppe med at arbejde, mindst 28 dage forinden. Din arbejdsgiver kan kræve, at du giver skriftlig besked. Du skal også give din arbejdsgiver en graviditetsattest, som du får af din læge eller jordemoder senest i den 21. graviditetsuge. Du kan søge om barselsydelse 14 uger før forventet fødsel (27. graviditetsuge). For at få udbetalt barselsdagpengene skal du give din arbejdsgiver en tro- og loveerklæring, der bekræfter, at du: har eller regner med at få forsørgerpligt over for barnet er barnets biologiske far eller er moderens ægtefælle, registrerede partner eller samlever 14

15 bruger tid uden for arbejdstiden på at passe barnet og/eller hjælpe moderen. Din ret til barselsydelser, når du flytter inden for Europa Koordineringsbestemmelserne omhandler barselsydelser og ligestillede ydelser ved faderskab. Når du skal opfylde visse betingelser for at være berettiget til ydelser, skal den kompetente institution (dvs. institutionen i det land, du er forsikret i) medregne dine forsikrings-, opholds- eller beskæftigelsesperioder efter lovgivningen i et andet EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz. Kontantydelser (dvs. ydelser, der har til formål at kompensere for en mistet indkomst) udbetales som hovedregel altid i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor du er forsikret, uanset hvor du bor eller opholder dig. Naturalydelser (dvs. lægehjælp, medicin og sygehusindlæggelse) leveres i henhold til lovgivningen i dit bopælsland på samme måde, som hvis du var forsikret der. Du kan få flere oplysninger om koordinering af socialsikringsrettigheder i forbindelse med flytning eller rejse på Visse særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser udbetales alene i det land, hvor den berettigede bor, og kan derfor ikke "eksporteres". Disse ydelser er anført i bilag II sidst i denne vejledning. 15

16 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Arbejdsmarkedsydelse (ESA) har erstattet kontanthjælp og udbetales på grund af sygdom eller invaliditet til nye ansøgere fra den 27. oktober Arbejdsmarkedsydelse kan opdeles i to faser: satsen i vurderingsfasen udbetales i de første 13 uger efter ansøgning, mens der træffes en afgørelse om erhvervsevnen gennem en erhvervsevnevurdering hovedfasen begynder 14 uger efter ansøgningen, hvis sygdommen eller invaliditeten i henhold til erhvervsevnevurderingen begrænser evnen til at arbejde. Der er to grupper i hovedfasen: Arbejdsrelateret aktivitetsgruppe Hvis du placeres i denne gruppe, forventes du at deltage i arbejdsfokuserede samtaler med din personlige rådgiver. Du vil få støtte til at forberede dig på passende beskæftigelse. Til gengæld modtager du et arbejdsrelateret aktivitetstillæg til grundsatsen. Kontanthjælpsgruppe Hvis du placeres i denne gruppe, fordi sygdom eller invaliditet har en alvorlig indvirkning på din evne til at arbejde, forventes det ikke, at du deltager i beskæftigelse. Du kan gøre det frivilligt. Hjælp til at komme i arbejde Hvis du er i den arbejdsrelaterede aktivitetsgruppe, mødes du regelmæssigt med en personlig rådgiver for at drøfte dine beskæftigelsesudsigter. Rådgiveren hjælper og giver råd om: jobmål kompetencer, styrker og evner aktiviteter, der skal iværksættes for at hjælpe dig med at finde passende beskæftigelse. Hvis du afviser at deltage i de arbejdsfokuserede samtaler eller deltage fuldt ud i disse samtaler, kan det have konsekvenser for din ret til arbejdsmarkedsydelse. Hvad dækker ordningen? Ugentlig sats i hovedfasen Hovedfasen begynder 14 uger efter ansøgningen, hvis sygdommen eller invaliditeten i henhold til erhvervsevnevurderingen begrænser evnen til at arbejde. Type af gruppe Enlig i den arbejdsrelaterede aktivitetsgruppe Enlig i kontanthjælpsgruppen Ugentligt beløb op til 91,40 GBP op til 96,85 GBP I de fleste tilfælde betales ydelserne for de første tre dage efter ansøgningen. 16

17 Indkomstskat Der betales ikke indkomstskat af indtægtsbestemt arbejdsmarkedsydelse. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Der er en vurderingsfase på 13 uger, hvor der gennemføres en erhvervsevnevurdering, inden ansøgeren kan gå videre til hovedfasen for arbejdsmarkedsydelser. Denne procedure kan omfatte en lægelig vurdering, hvis der kræves flere oplysninger om din sygdom eller invaliditet, inden der kan træffes en afgørelse om din erhvervsevne. Din ret til invaliditetsydelser, når du flytter inden for Europa Den kompetente institution i det land, hvor du søger om invalidepension, vil medregne de forsikrings- eller opholdsperioder, som du har tilbagelagt efter lovgivningen i et andet EUland, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, hvis dette er nødvendigt for beregningen af invaliditetsydelserne. Invaliditetsydelser udbetales, uanset hvor du bor eller opholder dig i EU, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz. De nødvendige administrative kontroller og helbredsundersøgelser gennemføres normalt af den kompetente institution i det land, hvor du er bosiddende. Under visse omstændigheder kræves det, at du vender tilbage til det land, der udbetaler din pension, for at lade dig undersøge, hvis dit helbred tillader det. Hvert land anvender sine nationale kriterier ved bestemmelse af invaliditetsgraden. Visse lande vil derfor f.eks. afgøre, at en person har en invaliditetsgrad på 70 %, mens andre lande slet ikke betragter den pågældende som invalid i henhold til deres lovgivning. Det skyldes, at de nationale socialsikringsordninger ikke er harmoniseret, men kun koordineret i henhold til EU-bestemmelserne. Du kan få flere oplysninger om koordinering af socialsikringsrettigheder i forbindelse med flytning eller rejse på Visse særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser udbetales alene i det land, hvor den berettigede bor, og kan derfor ikke "eksporteres". Disse ydelser er anført i bilag II sidst i denne vejledning. 17

18 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Grundpensionen fra staten er en offentligt forvaltet pension. Den er baseret på det antal bidragsår, ansøgeren har indbetalt eller har fået godskrevet bidrag til den nationale forsikringsordning i løbet af sit arbejdsliv. Du kan søge om alderspension, så snart du når pensionsalderen. Den er 65 år for mænd født den 5. april 1959 eller før og 60 år for kvinder født den 5. april 1959 eller før. Pensionsalderen for kvinder født mellem den 6. april 1950 og den 6. april 1955 hæves fra 60 år til 65 år i perioden Pensionsalderen for kvinder født mellem den 6. april 1955 og den 6. april 1959 er 65 år. Pensionsalderen hæves for både mænd og kvinder fra 65 år til 68 år i perioden Hvad er et bidragsår? Et bidragsår er et skatteår, hvor en arbejdstager har haft tilstrækkelig indkomst til at betale bidrag til den nationale forsikringsordning eller behandles, som om han/hun har betalt eller fået godskrevet bidrag. Som arbejdstager beløber dette sig til GBP i Hvor mange bidragsår kræves der? Mænd og kvinder, der når pensionsalderen den 6. april 2010 eller derefter, skal have 30 bidragsår for at få tildelt fuld grundpension. Hvis du vælger at udsætte ansøgningen om pension fra staten i mindst 12 sammenhængende måneder, modtager du et engangsbeløb i tillæg til den almindelige pension fra staten. De 12 sammenhængende måneder skal alle have været efter den 5. april Virksomhedspensionsordninger varierer fra virksomhed til virksomhed. Ordningen er sandsynligvis én af de to almindelige typer en "indtægtsafhængig" ordning eller en "kontantbidragsordning". Under en indtægtsafhængig ordning er beløbet baseret på lønnen og antallet af år i ordningen. Under en kontantbidragsordning afhænger det opnåede beløb af det beløb, der er indbetalt til ordningen, og hvor godt pengene har været investeret. Ved pensioneringen bruges fonden til at udbetale pension, normalt ved at købe en livsvarig pension. Arbejdsgiveren skal give arbejdstagerne mulighed for at deltage i en pensionsordning. Hvad dækker ordningen? I beløber den fulde grundpension fra staten sig til 97,65 GBP om ugen for en enlig og 156,15 GBP om ugen for et par. Individuelle omstændigheder kan påvirke det udbetalte beløb. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Du modtager automatisk en ansøgningsblanket fire måneder, inden du når pensionsalderen. Din ret til aldersydelser, når du flytter inden for Europa EU-bestemmelserne vedrørende alderspensioner vedrører kun statslige pensionsordninger og ikke virksomhedsordninger, arbejdsmarkedsordninger eller private ordninger. De garanterer, at: 18

19 I hvert EU-land (samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz), hvor du har været forsikret, bevares din forsikring, indtil du når pensionsalderen i det pågældende land. Hvert EU-land (samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz), hvor du har været forsikret, udbetaler alderspension, når du når pensionsalderen. Det beløb, du modtager fra hvert af landene, afhænger af din forsikringsanciennitet i det enkelte land. Din pension udbetales i det land, hvor du bor inden for EU (samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Du skal indgive din ansøgning til pensionsforsikringsmyndigheden i det EU-land (eller Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz), hvor du bor, medmindre du aldrig har arbejdet der. Hvis det er tilfældet, skal du indgive ansøgningen til det land, hvor du sidst var beskæftiget. Du kan få flere oplysninger om koordinering af socialsikringsrettigheder i forbindelse med flytning eller rejse på Visse særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser udbetales alene i det land, hvor den berettigede bor, og kan derfor ikke "eksporteres". Disse ydelser er anført i bilag II sidst i denne vejledning. 19

20 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Der udbetales dødsfaldsydelser til personer, hvis ægtefælle er død senere end 9. april 2001, eller hvis registrerede partner er død efter 5. december Der findes tre former for dødsfaldsydelser. Dødsfaldshjælp (Bereavement Payment) Dødsfaldshjælp er et fast beløb, der udbetales én gang til enker, enkemænd eller efterlevende registrerede partnere, som ikke har nået pensionsalderen, eller hvis afdøde ægtefælle eller registrerede partner ikke havde ret til en pension fra staten på grundlag af sine egne bidrag. Ydelse til efterlevende forsørger (Widowed Parent s Allowance) Ydelse til efterlevende forsøger (WPA) tilkendes som en pension til mænd og kvinder, som har et barn, der udløser ret til denne ydelse. Det drejer sig normalt om et barn, hvortil der også udbetales børnetilskud. Kvinder, der er blevet gravide med deres afdøde ægtefælle, kan ligeledes få tilkendt denne ydelse, også de, der bliver gravide som resultat af visse fertilitetsbehandlinger, herunder ved hjælp af donation af æg, sæd eller embryoner. Denne regel gælder ligeledes kvinder, hvis afdøde partner var en registreret partner. Ydelsen til den efterlevende forsørger kan ikke udbetales længere end til pensionsalderens indtræden. Dødsfaldsydelse (Bereavement Allowance) Dødsfaldsydelsen udbetales til mænd og kvinder, som er fyldt 45 år, men som ikke har nået pensionsalderen, da de blev enker/enkemænd. Bidragsbetingelserne for udbetaling af disse ydelser skal være fuldt opfyldt gennem de bidrag, som den afdøde ægtefælle eller registrerede partner har betalt. Dødsfaldshjælpen kan tilkendes, når den afdøde ægtefælle eller registrerede partner enten faktisk har indbetalt 25 bidrag uanset gruppe inden 6. april 1975 eller faktisk har indbetalt gruppe 1-, 2- eller 3-bidrag i løbet af et skatteår efter 6. april 1975, som mindst giver en indtjeningsfaktor, der svarer til 25 gange den nedre indtægtsgrænse pr. uge for det pågældende skatteår. Ydelse til efterlevende forsørger samt dødsfaldsydelse kan tilkendes, hvis de to bidragsbetingelser, der svarer til betingelserne for alderspension i kapitel VI, er opfyldt, bortset fra at betingelserne skal være opfyldt i kraft af den afdøde ægtefælles eller registrerede partners bidrag. Tillægspension Tillægspensionen er en indtægtsbestemt ydelse, der beregnes ud fra bidrag, som hidrører fra den afdøde ægtefælles eller registrerede partners indtægt. Den kan kun udbetales sammen med ydelsen til efterlevende forsørger. Tillægget beregnes på samme måde som tillægspension i forbindelse med alderspension. Hvad dækker ordningen? Dødsfaldshjælp er et fast skattefrit beløb på GBP, der udbetales som et engangsbeløb. 20

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder European Commission Employment, Social Affairs and Equal Opportunities Your social security rights in the United Kingdom Dine socialsikringsrettigheder i Det Forenede Kongerige European Commission Employment,

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Det Forenede Kongerige

Dine rettigheder til social sikring. i Det Forenede Kongerige Dine rettigheder til social sikring i Det Forenede Kongerige Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Danmark Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Nordisk Konvention om social sikring Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender reglerne

Læs mere

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Irland

Dine rettigheder til social sikring. i Irland Dine rettigheder til social sikring i Irland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Fællesskabsbestemmelserne om social sikring

Fællesskabsbestemmelserne om social sikring Fællesskabsbestemmelserne om social sikring Deres rettigheder, hvis De flytter inden for Den Europæiske Union Beskæftigelse sociale anliggender Social sikring og social integration Europa-Kommissionen

Læs mere

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i flere EØS-lande 2 Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. Denne pjece omtaler de regler,

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Bulgarien 1/37 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 815 final BILAG 1.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 815 final BILAG 1. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0397 (COD) 15642/16 ADD 1 SOC 812 EMPL 549 CODEC 1910 FORSLAG fra: modtaget: 15. december 2016 til:

Læs mere

Dine rettigheder til socail sikring. i Estland

Dine rettigheder til socail sikring. i Estland Dine rettigheder til socail sikring i Estland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen November 1999 Landene i den Europæiske Union har indgået en aftale om at samarbejde med en række andre europæiske lande

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 20.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0302/2009 af Eugenia Ioan, tysk statsborger, om tab på grund af valutakurserne i forbindelse med

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Frankrig Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1967R0422 DA 07.10.2012 032.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B M27 RÅDETS FORORDNING Nr. 422/67/EØF, Nr. 5/67/EURATOM af 25. juli 1967

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Letland

Dine rettigheder til social sikring. i Letland Dine rettigheder til social sikring i Letland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972R0574 DA 25.02.2008 016.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. november 2007 (27.11) (OR. en) 15213/07 Interinstitutionel sag: 2006/0008 (COD) SOC 459 CODEC 1256

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. november 2007 (27.11) (OR. en) 15213/07 Interinstitutionel sag: 2006/0008 (COD) SOC 459 CODEC 1256 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. november 2007 (27.11) (OR. en) 15213/07 Interinstitutionel sag: 2006/0008 (COD) SOC 459 CODEC 1256 RAPPORT fra: Socialgruppen til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER SOCIAL SIKRING I ANDRE EU-MEDLEMSSTATER Det er nødvendigt at koordinere de sociale sikringsordninger for at fremme den frie bevægelighed for personer på EU's område. Tidligere har arbejdstagere og andre

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Tyskland Europa-Kommissionen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere BEK nr 1186 af 27/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/14638

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien Dine rettigheder til social sikring i Bulgarien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark Dine rettigheder til social sikring i Danmark Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING Pensionsstyrelsens vejledning af 5. april 2011 International Social Sikring, j.nr. 93-00033-11 INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. ALMINDELIGE

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Malta

Dine rettigheder til social sikring. i Malta Dine rettigheder til social sikring i Malta Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Norge

Dine rettigheder til social sikring. i Norge Dine rettigheder til social sikring i Norge Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien Dine rettigheder til social sikring i Slovenien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER DEFINITIONER Område 2. Statsborger 3. Lovgivning 4. Forsikringsperiode

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. november 2006 (27.11) (OR. en) 15600/06 Interinstitutionel sag: 2006/0006 (COD) SOC 557 CODEC 1353

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. november 2006 (27.11) (OR. en) 15600/06 Interinstitutionel sag: 2006/0006 (COD) SOC 557 CODEC 1353 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. november 2006 (27.11) (OR. en) 15600/06 Interinstitutionel sag: 2006/0006 (COD) SOC 557 CODEC 1353 NOTE fra: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)

Læs mere

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i et andet land Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. I nogle situationer er en person,

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. juni 1995 Kapitel 1 Personkreds m.v. Kapitel 2 Betingelser for udbetaling

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring

Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Vejledning om Konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 10. maj 2004 J.nr. 96-00006-04 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Finland

Dine rettigheder til social sikring. i Finland Dine rettigheder til social sikring i Finland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet

Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet Hæfte 7 Ydelser til børn Børnefamilieydelse og børnetilskud Den Sociale Sikringsstyrelse Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring 2. reviderede udgave

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Kapitel 1 Formål 1. Formålet med denne lov er at sikre forældre ret til orlov i forbindelse med graviditet,

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Island

Dine rettigheder til social sikring. i Island Dine rettigheder til social sikring i Island Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 01.09.2001 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING(EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Vejledning om satser m.v. 2016

Vejledning om satser m.v. 2016 VEJ nr 904 af 8/0/06 (Gældende) Udskriftsdato:. oktober 06 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. Senere ændringer

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz

Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz Dine rettigheder til social sikring i Schweiz Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af

Læs mere