Efter Intensivbehandling
|
|
- Malene Sara Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efter Intensivbehandling En guide til patienter og pårørende Efter intensivbehandling Denne pjece er til dig, som har været patient på intensiv. Overgangen fra intensivafdeling til en anden afdeling og derfra videre hjem kan virke uoverskuelig. Du har måske svært ved at forstå nogle af de forandringer, der kan være sket med dig eller forestille dig, hvordan du kommer videre. Vi håber, denne pjece kan give dig et indtryk af, at noget af det, du oplever efter kritisk sygdom, er helt normalt - og at der er håb forude. Det er ikke alle patienter, der vil opleve de ting, som er beskrevet i denne folder. I starten er det heller ikke sikkert, du er klar til at læse den. Men behold den - måske får du lyst til at læse den senere. Overflyttet til en sengeafdeling overflyttet fra intensiv til en almindelig sengeafdeling. På sengeafdelingen er der en anden rytme i hverdagen, og fordi du har fået det bedre, er der ikke længere en sygeplejerske til hver enkelt patient ligesom på intensiv. Derudover skal du måske igen til at lære at gøre simple ting som at gå, spise, drikke og måske endda at trække vejret selv. Din døgn- og søvnrytme kan være forstyrret efter den konstante aktivitet på intensiv, men den normaliseres langsomt igen. Før du forlader hospitalet Snak med personalet på sengeafdelingen om, hvilke udfordringer du kan stå overfor, når du kommer hjem - og hvad du vil opnå, når du får det bedre. Der kan være fysiske, psykologiske eller følelsesmæssige udfordringer - eller det kan dreje sig om, hvilken pleje eller udstyr, du eventuelt har behov for derhjemme. Personalet hjælper også med at finde ud af, hvilken behandling og videre rehabilitering, du har behov for. Når du forlader hospitalet, vil du få et kontaktkort med kontaktinformationer på de personer, der har stået for din pleje og behandling, og dem er du altid velkommen til at kontakte. Side 1 af 6 Operation og Intensiv
2 Når du kommer hjem De fleste synes, det er dejligt endelig at komme hjem til sig selv igen. Samtidig kan det føles som en stor omvæltning, hvor du og dine nærmeste nu skal i gang med næste fase af din tilbagevenden til en normal dagligdag. I starten vil du formentlig føle dig meget træt og ikke have meget energi. Det er ikke ualmindeligt, hvis du i perioder føler dig trist eller frustreret, fordi du ikke synes, du får det bedre. Det vil tage tid, før du føler dig rask nok til at klare hverdagen, og der kan gå måneder, før du synes, du er dig selv igen. Men hold ud det skal nok blive bedre! Du har måske ikke en klar erindring om din tid på hospitalet, og det kan være forvirrende og skræmmende. Det kan hjælpe at tale med din familie om, hvad de husker. Hvordan de havde det med, at du var syg og de ting der skete med dig under dit hospitalsophold. Måske kan det hjælpe med til at fylde nogle huller i din erindring. At vende tilbage til dagligdagen Mange bekymrer sig om, hvordan de skal få hverdagen til at fungere eller klare at vende tilbage til arbejdet. Når man ikke har så mange kræfter, kan man også nemt føle, at man er en byrde for sine omgivelser. Det er derfor vigtigt, at du prøver at tale med din familie om, hvad du kan klare eller gerne vil prøve at klare selv, og hvad du har brug for hjælp til. Måske kan I sammen sætte nogle mål, så du lige så stille kan vende tilbage til at deltage i de hverdagsaktiviteter, du kan klare. Har du mindre børn, kan du føle det som et stort pres, at tingene skal blive som før. Tal med dine nærmeste om, hvordan I bedst kan organisere tingene derhjemme, og vær ikke bange for at spørge familie og venner om hjælp. Hvis du arbejdede før din sygdom, er det ikke sikkert, at du kan komme tilbage på fuld tid lige med det samme. Når du får det bedre, vil det være en god idé, at du møder dine kolleger og din chef. Afhængigt af dit job er det måske muligt, at du starter med at arbejde nogle få timer om dagen. Du kan også tale med din socialrådgiver i kommunen. Relationer og familie I forbindelse med at du blev syg, har både du og dine nærmeste måske forandret jer lidt. Det kan være svært for din familie at forstå, hvis du er forandret og måske ikke længere interesserer dig for de ting, du tidligere har sat pris på. Under indlæggelsen var din familie sikkert meget bekymret for dig, og nu, hvor du endelig er hjemme, viser de måske deres omsorg for dig ved at gøre alting for dig. Det er sikkert dejligt at mærke, at de gerne vil hjælpe dig. I takt med at du får det bedre, kan du også synes, det er lidt irriterende. Hvis det irriterer dig, så prøv at snakke med dem om, hvad du gerne selv vil gøre, og Side 2 af 6
3 hvad de kan hjælpe dig med, i stedet for at blive vred. Hele familien har været under pres i din sygdomsperiode, og I skal alle finde nye måder at gøre tingene på hver for sig og sammen. Socialt liv og fritidsinteresser Når du ikke har så mange fysiske kræfter, vil der være en del ting, du undlader at gøre. I takt med, at du får det bedre, vil du også gradvist få mere lyst til nogle af de aktiviteter, du før har sat pris på. I den første tid kan du også have svært ved at huske eller koncentrere dig. Begge dele vil langsomt blive bedre. Du har måske ikke lyst til at være sammen med mange mennesker. Det er normalt ind imellem at føle, at det hele bliver for meget. Måske kan det i en periode være dejligt, hvis familie og venner sender sms er, s eller breve i stedet for at komme på besøg. Sig til din familie og vennerne, at du endnu ikke kan holde til så meget og fortæl, hvordan du helst vil have det. Det er ofte lettest for alle parter. Fysiske og psykiske forandringer Du skal ikke blive overrasket, hvis du føler dig meget træt og svag i starten. Dine muskler vil have mistet styrke, mens du var syg og inaktiv. Jo længere tid du har været syg, jo mere er dine muskler svækket. Du har måske også tabt dig. Når du får det bedre, spiser mere igen og træner, vil din vægt langsomt øges. Det kan tage måneder at komme sig. Nedenfor er forskellige fysiske og psykiske forandringer beskrevet. Disse kan dog variere meget fra person til person. Vejrtrækningen og din stemme I starten bliver du måske nemt forpustet. Det er ikke usædvanligt. Hvis fysioterapeuten eller lægen har givet dig nogle vejrtrækningsøvelser, som skal styrke dine muskler og formindske risikoen for luftvejs-infektioner, er det en god idé at blive ved med at lave øvelserne derhjemme. Hvis du fik respiratorbehandling, kan din stemme være forandret i starten. Din hals kan være øm, så anstreng ikke din stemme. Du kan også opleve, at du let bliver tør i munden. Prøv at slappe mest muligt af, når du taler, og drik rigeligt med vand. Hud og hår Din hud kan være tør og kløende. Det kan afhjælpes ved at smøre huden med en fed creme. Dit hår kan også have forandret sig, og måske taber du noget af det. Det er ikke usædvanligt, og det kan ske måneder efter, du har forladt hospitalet. Håret vokser sædvanligvis ud igen, men det kan være mere krøllet, glat, tyndere eller have en anden farve end før. Hvis du har haft drop eller slanger indført i kroppen, kan du have ar eller mærker. Det vil oftest være på dine hænder, arme, håndled, hals, lyske eller i siden af brystkassen. Du kan også have et lille ar på forsiden af halsen efter respiratorslangen. Ar og mærker vil langsomt blive mindre synlige. Side 3 af 6
4 Ændringer i sanserne Din høre-, lugte-, syns-, føle- og smagssans kan være ændret, og det kan være forstyrrende, men påvirkningen er sædvanligvis ikke langvarig. Din høresans kan være påvirket efter respiratorbehandling. Visse former for medicin kan efterlade en metalsmag. Når du igen begynder at spise og drikke normalt, smager maden måske anderledes. Din lugtesans kan også være påvirket. Øjnene kan være ømme eller tørre, eller de kan være hævede. Ting, der kommer i berøring med din hud, kan føles underlige, og du kan føle en prikken i dele af din krop. Nogle af disse ændringer i dine sanser kan skyldes medicin og behandling, eller det kan være din krops reaktion på sygdom. Ændringerne er sædvanligvis midlertidige og forsvinder over tid. Ved problemer kan du altid henvende dig hos din egen læge. Problemer ved toiletbesøg Da du var indlagt på intensivafdelingen, havde du formentlig en tynd slange (kateter) ind i blæren. Når kateteret fjernes, kan du have svært ved at kontrollere din blærefunktion. Det plejer at normaliseres. Vandladningsproblemer kan dog også skyldes en infektion. Kontakt derfor en læge, hvis du igennem flere timer ikke har kunnet lade vandet, hvis du føler en brændende eller sviende smerte, når du lader vandet og/eller hvis du har blod i urinen. Nogle former for medicin kan ændre mængden af eller farven på din urin. Det forsvinder igen. Mange oplever også, at maven enten går i stå, eller at afføringen bliver tynd. Tal med din læge om det, hvis det ikke normaliseres efter noget tid. Søvn Efter indlæggelsen kan det tage tid at komme tilbage til en normal søvnrytme. Du har måske sværere ved at falde i søvn eller vågner tit om natten og har svært ved at falde i søvn igen. Måske ligger du og spekulerer over din situation. Husk at undgå te og kaffe før du skal sove. Din praktiserende læge kan hjælpe dig, hvis du har vedvarende problemer med at sove, men søvnproblemerne går ofte over af sig selv, når du bliver stærkere og mere aktiv. Humøret Hvis du er svækket og har brug for hjælp, kan du sikkert føle dig trist ind imellem. Dit humør kan svinge meget, og du oplever måske, at du: Føler dig irriteret og ked af det Har kort lunte og er hurtig på aftrækkeren Føler dig skyldig over at være årsag til besvær og bekymring Glemmer ting og ikke forstår, hvad der er sket og hvor syg du har været Føler angst, fordi du måske har været tæt på at dø Er bekymret for at blive syg igen eller hvor lang tid det tager at komme ovenpå Din familie og venner er glade for, at du er hjemme, men de kan måske ikke forstå, hvis du er ked af det. Tal med dem om, hvordan du har det. Side 4 af 6
5 Sex efter alvorlig sygdom Det er normalt at være bekymret over, hvornår du har det godt nok til igen at have sex. Måske oplever du impotens eller manglende sexlyst. Din partner er sandsynligvis også bekymret. Hvis du er bekymret for, om du har overskud nok, kan du sammenligne den energi, du skal bruge til at have sex, med den energi du har behov for til at lave dine træningsøvelser. Hvis du kan klare dine øvelser, kan du sikkert også klare at have sex. De fleste synes, det er svært at tale om sex, men prøv at slappe af og brug humor. Kærtegn er meget vigtige. Tag det roligt og se, hvad der sker. Hvis du er bekymret, kan du tale med din praktiserende læge. Psykiske forandringer Tidligere intensivpatienter har det forskelligt med at have været indlagt på intensiv. For nogle er det ikke mere bekymrende, end hvis de havde været indlagt i en almindelig sengeafdeling. For andre kan det at have været så alvorlig syg i sig selv være en traumatisk oplevelse, og det kan tage tid for dem at forlige sig med tanken bagefter. Nogle har en klar erindring om opholdet, mens andre ikke kan huske noget derfra. Det er almindeligt, at man under indlæggelsen på intensiv har haft hallucinationer, mareridt og drømme, der kan virke ganske livagtige og temmelig skræmmende. Nogle gange har du måske været delvist ved bevidsthed, men ikke vidst hvor du var, og hvad der skete. Efter udskrivelse fra intensivafdelingen kan du få psykologiske symptomer som eksempelvis livagtige drømme eller mareridt, flashbacks (husker pludseligt og ganske livagtigt tidligere oplevelser), hallucinationer, angst eller manglende selvtillid. Disse symptomer kan udløses eksempelvis af lyde, lugte eller andet. De forsvinder sædvanligvis med tiden. I få tilfælde kan man have særligt voldsomme psykologiske symptomer efter behandling på intensiv. Dette betegnes også post-traumatisk stress syndrom (PTSD). Patienter med PTSD kan få hjælp. Tal med din læge om evt. opfølgende behandling. Mad og drikke De fleste taber sig i forbindelse med kritisk sygdom, og måske har du mindre appetit end tidligere. I stedet for at spise få og store måltider, kan du med fordel spise mindre måltider og 2-3 mellemmåltider hver dag. Du kan købe særligt næringsrige drikke og desserter i supermarkeder og på apoteket. Tag dig tid til at spise og slap af bagefter for at undgå problemer med fordøjelsen. Nogle gange kan man få svamp i munden (trøske). Det giver en tyk hvid belægning i munden og på tungen, som gør det smertefuldt at synke. Hvis du tror, du har trøske, kan din praktiserende læge nemt behandle det. Side 5 af 6
6 Din smagssans kan være ændret i den første tid, sådan at mad og drikke smager anderledes. Det er ikke usædvanligt og vil snart blive bedre. Hvis du gerne vil have et glas vin eller øl, så spørg din praktiserende læge, om du kan indtage alkohol sammen med den medicin, du eventuelt tager. Husk at drikke regelmæssigt i løbet af dagen, så du får den nødvendige væske. Det kan være vand, saft, varme drikke osv. Hvem kan jeg spørge om hjælp? I de fleste tilfælde vil din egen læge samarbejde med hospitalspersonalet om at tilse dig efter din alvorlige sygdom, hvis du har givet din tilladelse til at informationerne videregives fra hospitalet og til din læge. Mødes med andre tidligere intensivpatienter? Efter at være kommet hjem fra hospitalet har du måske spørgsmål til dit ophold på intensiv. På Aarhus Universitetshospital har alle intensiv afsnit en fælles café, hvor tidligere patienter og deres pårørende kan mødes med andre patienter og personale fra intensiv til en snak og en kop kaffe. Café-møderne finder sted den første onsdag i hver måned kl Du kan læse mere om intensiv caféen på eller spørg personalet på intensiv. Denne pjece er udarbejdet af Intensiv Café gruppen på Aarhus Universitetshospital med inspiration fra informationsmateriale lavet af den britiske støttegruppe ICU Steps. Engelsk hjemmeside med mere information: Læs mere på Side 6 af 6 Best.nr Sidst revideret:
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereBedøvelse og operation
Patientinformation Bedøvelse og operation Veneklinikken Information om bedøvelse og operation Veneklinikken byder dig velkommen I denne pjece vil vi fortælle dig om forløbet i forbindelse med bedøvelse
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereEr du mand for dit helbred?
Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du læse
Læs mereSpørgeskema til dig som vægtstopper
Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af
Læs mereSagsnummer: 14 Navn: Cipaian Lidia Alder: 83 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 14 Navn: Cipaian Lidia Alder: 83 Ansøgt om: F. 27-11-1932 April 2013 September 2013 Bevilget 2012: Bevilget apr. 2013 Bevilget sep. 2013 Bevilget apr. 2014 Bevilget sep. 2014 Bevilget apr.
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereOperation af nyresten direkte gennem nyren - PNL
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation af nyresten direkte gennem nyren - PNL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet nyresten, og derfor
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt FamiliecentretGynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereBøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen
14. trin. II 28. august 2016 Sundkirken 10 Salmer: 739 Rind nu op i Jesu navn 658 Når jeg er træt og trist 298 Helligånden trindt 157 Betesda-søjlernes buegange 373 Herre, jeg vil gerne tjene 568 Livsalige
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs mereERNÆRINGSDRIKKE. Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
ERNÆRINGSDRIKKE Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein?
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereDen magiske skat. - Kærlighed i hjertet. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Den magiske skat - Kærlighed i hjertet Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs merePatientinformation. Fjernelse af næsemuslinger
Patientinformation Fjernelse af næsemuslinger Kvalitet døgnet rundt Øre- Næse- Halsafdelingen Information om fjernelse af næsemuslinger Vi udleverer denne pjece for at du kan føle dig velorienteret og
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereOperation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis
Patientinformation Operation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Information om forhudsforsnævring og operationen Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereFjernelse af overskydende hud på armene
Patientinformation Fjernelse af overskydende hud på armene www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: fjernelse
Læs mereSundhedsprofil. Navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. E-mailadresse. Beskæftigelse. Civilstatus (enlig, samboende eller gift)
Kostvejleder Hanne Andersen, Lærkevej 3, 8781 Stenderup, Tlf. 20 80 10 12 Sundhedsprofil Navn Adresse Postnr. og by Tlf.nr. E-mailadresse Beskæftigelse Civilstatus (enlig, samboende eller gift) Antal børn
Læs mereStress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter
RO Overblik Harmoni Perspektiv Overskud Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter Vores højteknologiske samfund giver os stadig flere valgmuligheder, og vi udsættes dagligt for en
Læs mereIndeklemningssmerter i skulder
Patientinformation Indeklemningssmerter i skulder - Impingement www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om indeklemningssmerter
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs mereAT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.
Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,
Læs merePatientinformation TVT. Operation for urin-stressinkontinens. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation TVT Operation for urin-stressinkontinens Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Vigtige datoer Operationsdato: Kontrol ved kontinenssygeplejerske: (3 uger
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereTil patienter og pårørende. Grå stær. Information om operation for grå stær i fuld bedøvelse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Til patienter og pårørende Grå stær Information om operation for grå stær i fuld bedøvelse Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Mødetider Du vil ca. 14 dage før operationen modtage et brev med
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereproyectos@fundacionfana.org
Rejsebrev 1 Studerendes navn: Christian Camilo Nielsen Studienummer: E-mail.: Chri40@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktik Praktik fra til: dd.mm.år: 1/14-2014 6/1-2015 Institutionens navn: Institutionens
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs merePatientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og
Læs merePatientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Oktober - december 2014, standardrapport. Samlet status.
Samlet status Månedsopdeling 1 Angiv dit køn Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Blev du indlagt akut eller planlagt? Oplevede du
Læs merePatientinformation. Operation. for brystkræft - mænd
Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Operation for brystkræft - mænd Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen
Læs merePatientfeedback i Onkologisk Ambulatorium A170 og A280, Vejle Sygehus. Januar december 2014, standardrapport
Samlet status Månedsopdeling Angiv dit køn 1 Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Har du i dag / ved dit seneste besøg oplevet ventetid?
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Glæde Forskning TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen, får mennesker
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs merePatientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Hvad er hæmodialyse? Det er vores fornemste opgave at Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafsnit M59/M60, Sønderborg Tel. 74 18 25 60 Udarbejdet af: AH Godkendt af: CLH
Læs mereSådan træner du efter en brystoperation
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereguide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Arbejdsklar efter ferien Sådan bliver du klar til første arbejdsdag efter ferien Gruer
Læs mereSådan træner du armen efter skulderreleaseoperation
Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation Dit skulderled er blevet stift, og du skal derfor have en skulder-releaseoperation for at øge bevægeligheden i skulderen. Vi laver operationen med kikkertteknik,
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs merePatientinformation. Fiberbronkoskopi. Information om kikkertundersøgelse af lungerne. Dagkirurgisk afsnit, Sønderborg
Patientinformation Fiberbronkoskopi Information om kikkertundersøgelse af lungerne Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Ambulatorium og Dagkirurgisk afsnit, Sønderborg Information Fiberbronkoskopi er en undersøgelse
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereForskel på ros og anerkendelse
Temamøde om anerkendelse og trivsel For medarbejdere i Furesø kommunes ældrepleje Indhold for temamødet: - Introduktion til anerkendelse og den anerkendende tilgang - Hvordan kan vi arbejde anerkendende
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereStop mobning. -du har også et ansvar
Stop mobning -du har også et ansvar Du kan være med til at stoppe mobning Mobning på arbejdspladsen gør stor skade på den, det går ud over. Mobning koster også virksomheden dyrt, når samarbejdet blandt
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs merePatientinformation. Dialyseadgangsvej. Tunneleret hæmodialysekateter
Patientinformation Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold Indledning Hvorfor skal du have et tunneleret dialysekateter? Billede af tunneleret dialysekateter
Læs mereEn guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning
En guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning Oplysninger om din hydrocortisonsubstitutionsbehandling for binyreinsufficiens. VIGTIGT Denne vejledning erstatter
Læs mere