Bør erstatning udenfor kontraktforhold kunne nedsættes...?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bør erstatning udenfor kontraktforhold kunne nedsættes...?"

Transkript

1 206 HENRIK BACHE Bør erstatning udenfor kontraktforhold kunne nedsættes....? Højesteretssagfører Henrik Bache (D): Jeg kan slutte mig til den fremkomne tak til indlederen, det er et meget fortjenstfuldt arbejde professor Ussing her har nedlagt. Prøver man at gøre op, hvad der med et kort udtryk kan siges at være resultatet af dette arbejde, så er det noget svært, men måske kan dog visse linier trækkes op. For det første, at indlederen mener, at der bør være adgang til at lempe erstatningspligten, men dernæst, at denne adgang bør begrænses og bør defineres nærmere. Det er i hvert fald indlederens mening, at lempelsesbeføjelsen ikke kan overlades til domstolenes frie skøn, og på det punkt må jeg erklære mig fuldstændig enig med indlederen, ikke fordi jeg nærer nogen som helst mistillid til domstolene, men fordi det ville betyde altfor stor usikkerhed i retstilstanden, hvis man ikke havde faste regler at gå efter eller i hvert fald havde fået opridset visse retningslinier. Det ville navnlig være umuligt at gennemføre forligsmæssige ordninger af de allerfleste erstatningssager. I øjeblikket er tilstanden således, det baserer jeg på statistik, der er udarbejdet både for Norges og Danmarks vedkommende, at kun 1 pro mille eller derunder af erstatningssagerne går til retssag. Tænker man sig, at de resterende 999 pro mille ikke som nu kunne forliges, men også skulle til retten, så vil man være klar over de fuldstændig umulige konsekvenser. Indlederen opstiller da også en række synspunkter for, hvorledes man skal praktisere lempelsen; de vigtigste, de, der vil være mest praktiske i det daglige liv, er følgende: I tilfælde, hvor et fuldt ansvar ville ramme for hårdt, bør der ske lempelse. Og i de tilfælde, hvor skaden i forvejen er dækket af en forsikring eller eventuelt på anden måde, bør man også skride til lempelse. Heri kan jeg, og det kan sikkert de fleste, være enig, men disse regler bærer ikke meget langt ud over, hvad tilstanden er idag. I dag har man ganske de samme muligheder, om det så er med egentlig hjemmel eller med en tiltaget hjemmel, det er et andet spørgsmål. Min opfattelse er, at man bør gå meget videre end disse hovedlinier, som indlederen har opstillet, og man må navnlig inddrage hele det område, der hedder ansvar for farlig bedrift, under undersøgelsen og

2 ERSTATNING 207 ikke gøre det til et bipunkt. Går man ind på en sådan undersøgelse af punktet: farlig bedrift, vil man se, at det sikkert er kernepunktet i problemet. Et forslag til at begrænse ansvaret for»farlig bedrift«blev fremsat allerede på det 16. nordiske juristmøde i Oslo i 1934, forhandlingerne p. 217 ff; Tankens ophavsmand henviste til muligheden for, at den enkelte skadelidte kunne dække sig ved egen forsikring. Hans tanker blev på dette møde meget ilde modtaget, og der faldt hårde ord til. ham fra så at sige alle sider, det blev endda skudt ham i skoene, at hans forslag i så henseende var dikteret af, at han var forsikringsmand og dermed ville gavne forsikringsselskaberne. Det viser sig imidlertid efter de idag faldne udtalelser, at de tanker, som han dengang fremførte, i virkeligheden havde bærekraft og nu har vundet tilslutning fra en række ledende personer, der på ingen måde kan siges at ønske at tjene forsikrings-verdenens tarv. Ved løsningen af disse spørgsmål må man, hvis man skal stå på sikker grund, spørge ligesom indlederen: Hvad ønsker man at opnå med sine retsregler? Og her på dette område, erstatningsretten, er det ganske givet, at der har altid været enighed om, at der var to hovedformål med vore retsregler, nemlig for det første genoprettelsen af den skete skade, og dernæst forebyggelse af skader i almindelighed. Der er et tredie moment, som meget sjældent bliver nævnt, men som egentlig efter min mening er en ligeså fuld begrundelse for erstatningsretten, nemlig tilfredsstillelsen af retsfølelsen. Jeg mener imidlertid, at ser man på disse momenter, så bør man vende de to første om og ikke tage genoprettelsen først; det, der er det centrale, det betydningsfulde, det er forebyggelsen af skader, den bør sættes i forgrunden, ikke alene af pædagogiske grunde, men fordi det er i samfundets interesse, at værdierne bevares. Hvis man idag på fuldstændig bar bund skulle bygge en ideel retsorden op, og man så skulle løse forebyggelsesspørgsmålet, præventionshensynet, så ville det sikkert være givet, at man først langt ude i rækken ville komme til erstatningsretten. Skal vi løse forebyggelsesønsket, er erstatningsreglen et meget dårligt middel. Det man ville gøre var, at man først og fremmest ville tilrettelægge et sikkerhedssystem: man ville så at sige lave en færdselslov for de forskellige bedrifter, og så ville man efter at have lavet den, søge at få den overholdt. Det var den rette måde at etablere forebyggelsen på. Det er her, samfundet bør sætte ind overfor de farlige bedrifter; overfor de særlig farlige kunne man så sige, at de skulle kun have lov til at eksistere imod at få en koncession, som bestemt fastsatte, hvad denne enkelte bedrift måtte gøre og skulle over-

3 208 HENRIK BACHE holde, de andre kunne man give mere generelle regler for. Selvfølgelig er jeg klar over, at selvom man gik denne vej, ville der dog ske skader. Jeg går derefter over til genoprettelsen, og om den vil jeg sige, at det er ligeså iøjnefaldende som ved det første moment, at den ordnes ikke tilstrækkelig rationelt og effektivt gennem en erstatningsregel. Skal man finde en rationel og effektiv ordning for genoprettelsen, må man henvise til forsikringsinstitutet; man må lade hver enkelt, som kan vurdere sine egne goders betydning, tegne sin egen forsikring i det omfang, hvori det kan gøres, og det bør principielt være en frivillig forsikringsordning, for at den kan tilfredsstille netop de enkelte, differentierede krav for den enkelte ejer af goderne. Jeg skal ikke fordybe mig i hele dette problem, det falder jo udenfor det foreliggende emne i dag, men en skitsering er et nødvendigt led i opbygningen af argumentationen. Men der er et spørgsmål af principiel betydning, som jeg må røre ved, og det er den indvending, som jeg ved, at mange sidder med: Hvad vil resultatet af disse utopiske tanker være? Vil det ikke være, at man overvælter bedrifternes risiko på de skaderamte? det er jeg fuldstændig klar over, og derfor må man gå nøjere ind på dette spørgsmål, og gør man det, så bliver man klar over, at det rette er at overvælte risikoen; denne konsekvens må man tage med, det er den enkeltes pris for at leve i et samfund, der har tilladt disse»farlige«bedrifters beståen. Så siges der videre, at denne konsekvens fører til, at bedrifterne lukrerer, men det er ikke rigtigt; man kan udmærket godt gennemføre, at de ikke lukrerer. Man kan gennem de fornødne regler i skattemæssig henseende, eventuelt ved afgift på den enkelte virksomhed, ved prispolitik, avancebegrænsning, ja, der kan opstilles mange andre regler, forhindre, at bedrifterne lukrerer på den enkeltes bekostning, således at det hele udligner sig ved, at samfundet, og dermed alle skadelidte, af bedrifterne får den tjeneste, som samfundet ønsker, når det tillader disse farlige bedrifter. Jeg er godt klar over, at tanker som disse kræver en lang modningstid, men har man arbejdet problemerne igennem og stillet dem op, så vil man se, at det vil være muligt at nærme sig disse linier, og prøver man på at gennemføre dem og opbygge dem organisk, så vil de give som resultat, for det første større ro og balance i samfundet, for det andet at en række ganske overflødige retssager om overflytning af lidt skade bortfalder, for det tredie, at man gør enhver ejer og besidder af goder og enhver person, som har sit personlige livs og helbreds goder, betydelig mere interesseret i at bevare goderne og sikre dem; for det fjerde vil man fyldestgøre præventionen i det fornødne

4 ERSTATNING 209 omfang, ved at de forsikringsselskaber, der skulle bære tabet og skaderne, ville se det som deres opgave at gøre en indsats i skadeforebyggende henseende. Det er jo sådan, at hvad der er gjort, f. eks. i brandforebyggende henseende, kan for den allerstørste dels vedkommende tilskrives brandforsikringsselskaberne. Men for det femte vil man opnå det gavnlige resultat at tilfredsstille retsfølelsen, hvis man i dette nye samfund får opdraget alle til at føle, at skade bør undgås, og at det er dadelværdigt at anrette skade. Den, der ikke får denne belæring tilstrækkeligt indprentet, eller den, der overtræder den, må så rammes med straf, som kan gradueres efter skylden, der kommer skylden ind og det skal være en straf, der føles, ikke en bøde på 40 kr. for at brænde en stor virksomhed af eller 14 dages hæfte for at slå et menneske ihjel ved automobilkørsel. Højesteretsdommer Jesper Simonsen (D): Også jeg kan slutte mig til den tak, som er rettet til professor Ussing for det indlæg, han er fremkommet med, dels i skrift og dels i tale. Skriftet bærer vidnesbyrd om en sober og velovervejet vurdering af de forskellige hensyn, som må komme i betragtning ved den rette ordning af disse spørgsmål, og man føler sig efter min mening særdeles tryg under den vejledning, som professor Ussing giver. Når jeg alligevel tager ordet for nogle ganske få bemærkninger, er det, fordi jeg ud fra min praktiske erfaring som dommer gerne vil fremhæve enkelte hensyn, som jeg ikke finder er kommet tilstrækkeligt frem under den forhandling, der har fundet sted. Jeg indskyder her, at mine efterfølgende bemærkninger kun har erstatningsansvar efter culpareglen for øje. Det er navnlig nedsættelsen af erstatning efter et dommerskøn, som jeg vil hæfte mig ved, fordi det efter min mening vil være praktisk uheldigt at komme ind på en sådan regel. Denne mening bygger jeg på en mangeårig erfaring i dommergerning. Thi hvad vil det sige, at dommeren efter sit skøn over sagens omstændigheder kan nedsætte erstatningen? Fastsættelsen vil da til syvende og sidst i høj grad komme til at afhænge af den pågældende dommers egen indstilling overfor problemet, hvilket betyder, at et rent personligt moment ikke kan undlade at spille ind. Man får som følge heraf en retspraksis, som giver ringe vejledning. Thi dette personlige moment kan ikke få udtryk i motiveringen på en sådan måde, at det kan give vejledning for efterfølgende tilfælde. Der bringes herved en usikkerhed ind, som vil være uheldig, allerede fordi det må opfordre til anlæg eller anke af rets-

5 210 JESPER SIMONSEN sager; thi hvorfor ikke tage chancen for, at næste instans kan have et andet skøn? Man bør være varsom med at etablere en ordning, som opfordrer til erstatningssager. Vi har jo i forvejen rigeligt af erstatningssager. Dernæst vil et sådant skøn reelt medføre en ulighed i erstatningsfastsættelserne, selvom den ikke kan påvises gennem en behandling af domsmaterialet, fordi det afgørende moment unddrager sig påvisning i domsbegrundelsen. Reglen må medføre en følelse af usikkerhed, jeg tør næsten sige af vilkårlighed hos de parter, der står overfor hinanden og skal have et sådant mellemværende gjort op. Denne følelse kan næppe tilskynde til overenskomstmæssig ordning, men den må som allerede nævnt friste til sagsanlæg. Endvidere er der et andet moment, som jeg også ønsker at fremhæve her. Jeg har det indtryk, at når man skal dømme i en erstatningssag, er det skadevolderens ulykke, der træder stærkest i øjnene. Skadelidtes tab ligger i fortiden; han har ligesom mødt sin skæbne ved den skade, der indtrådte, og han har allerede i større eller mindre grad måttet indrette sig efter den. Når derefter retsafgørelsens dag kommer, og det drejer sig om skade af nogen betydning, er det min erfaring, at følelsen af, at der nu skal slås noget i stykker for den erstatningspligtige rent psykisk, ubevidst vejer tungere end bevidstheden om den fortidige skade, der overgik skadelidte, skønt forholdet ofte navnlig ved personskade dog vil være det, at den forstyrrelse, skaden har voldt i skadelidtes forhold, rækker langt videre, end udredelsen af et pengebeløb vil gøre det i skadevolderens. Jeg er af den opfattelse, at også et sådant moment kan virke i retning af en vis ubillighed overfor den skadelidte, som jo forudsættes at være uden skyld, medens skadevolderen har handlet culpøst. Jeg skal kun fremhæve disse momenter, fordi jeg synes, at de må komme i betragtning, når man vil tage stilling til ny lovgivning på dette område. Til sidst skal jeg understrege, hvad jeg lægger megen vægt på: Gulpareglen er en gammel prøvet regel, godt indarbejdet i retslivet. De skøn, der udøves over, om der foreligger culpa altså afgørelsen af, om der er ansvar eller ansvarsfrihed har et solidt praktisk og teoretisk grundlag. Selvom man på visse områder må gå nye veje ved fordelingen af tabet ved indtrådt skade, bør man være meget varsom med at bringe usikkerhed ind i culpareglens anvendelse ved, om jeg så må sige, af medfølelse med skadevolderen at lempe hans erstatningspligt på bekostning af skadelidte, hvis forhold har været dadelfrit. Der ses i det hele taget intet grundlag i udviklingen for at svække

6 ERSTATNING 211 culpareglens pædagogiske betydning, som tør siges at være af evigvarende natur. Dr. jur. Astrup Hoel (N): Jeg skal bare et øieblik igjen få lov til at lægge beslag på forsamlingens opmerksomhet, nemlig i anledning av herrerne Karlsrud og Bergendals bemerkninger om at mit indlæg i formiddag repræsenterer en ensidig betoning av reparationsprincipet og skyter præventionsprincipet i bakgrunden. Jeg tar da ordet nærmest ut fra den betragtning at hvis der både fra norsk og svensk hold kommer bebreidelser for at man forsømmer præventionsprincipet, hvad kan der ikke så ventes fra professor Ussings side. Og præventive grunde tilsiger da en liten bemerkning. Saken er den at det overhodet ikke falder mig ind under behandlingen av erstatningsretslige spørsmål at tænke på hvorvidt man skal bygge på præventionsprincipet eller reparationsprincipet. Disse principer hører hjemme i et litet indledningsavsnit til erstatningsretten, og det gjør man sig færdig med den første time man studerer saken. At erstatningen er en gjenoprettelse, er en selvfølge. At den har en viss prævenerende betydning, bør kanske omhandles litt nøiere, men det hører dog allikevel hjemme under de rent generelle betragtninger. Det er likeså unaturlig at trække ind gjenoprettelses- og præventionssynspunktet under behandlingen av de specielle erstatningsproblemer, som det vilde være i strafferetten at trække ind avskrækkelses- og gjengjældelsesteorier under fortolkningen av hver eneste straffebestemmelse. Tendensen til at gjøre dette kommer formodentlig av uvilje mot en åpen anerkjendelse av det frie skjøn som avgjørelsesgrundlag. I steden søker man så at dække sig bak disse generelle synspunkter, som tilsyneladende skal gi domstolene veiledning i form av regler og principer, hvad man ellers mener at måtte opgi. Jeg tror ikke man behøver at opgi veiledningen for praksis om man anerkjender det frie skjønsprincip. Veiledningen i de forskjellige tvilsspørsmål kan gives gjennem en skala av konkrete eksempler, hvorved man først påviser de sikre yderpunkter, bevæger sig nedover til de mere tvilsomme tilfælde, og sluttelig diskuterer de yderst tvilsomme tilfæilde, som derved blir stillet i lys av de øvrige. Der er neppe nogen anden tilfredsstillende fremgangsmåte. Jeg er selv ikke begeistret for at måtte anerkjende princip et om det frie skjøn, hverken hvor det gjælder erstatningspligt eller skadefordeling. Der er imidlertid ikke nogen anden utvei, for livets og den

7 212 ASTRUP HOEL EGON LARSEN juridiske tankes vilkår er slik at det uundgåelig må indrømmes et vidt spillerum. Direktør Egon Larsen (D): Jeg tror, at det kan være ganske praktisk at prøve på at opstille en illustration til alle de teoretiske betragtninger, der er fremme her i dag, og som en sådan illustration taget ud af det daglige liv vil jeg fremdrage nogle forhold for en fast ejendom. Først vil jeg sige, for at det ikke skal blive indvendt, at jeg bevæger mig udenfor det område, vi beskæftiger os med her i dag, at ejeren af en fast ejendom jo er ansvarlig ikke alene for lejeren, altså for det kontraktlige forhold, men også overfor alle andre personer, overfor hvem hans bygning kan forvolde skade. Dette gælder ikke alene trafikanter på gaderne, men det gælder også personer, som ukontraktmæssigt opholder sig i ejendommen, hvilket for tiden sker i betydeligt omfang som følge af den bolignød, der hersker i alle de nordiske lande. Her er det efter min mening interessant, at vi har både culpatilfældene og de skader, som forvoldes, uden at der foreligger culpa. Hvis en ejendom er opført i strid med byggeforskrifterne eller er i en dårlig vedligeholdelsestilstand, ja, så er det klart, at så foreligger der culpa fra ejerens side, og han er erstatningspligtig med hensyn til forvoldte skader. For Københavns vedkommende har vi det specielle, at vi i byggelovens 61 har en regel, der indeholder et generelt påbud om, at en ejendom med alt dens tilbehør, både udvendig og indvendig, til enhver tid skal holdes i forsvarlig stand. Netop indenfor disse områder har der været en række skader, f. eks. på gesimser og altaner, der helt eller delvis falder ned. Skyldes dette tidens tand altså manglende vedligeholdelse eller fornyelse er vi indenfor culpa-tilfældene. Men allerede her opstår der tilfælde, hvor det må erkendes, at det er tvivlsomt, om der foreligger culpa. Jeg skal nævne, at man ved indretning af nye altaner har benyttet forskellige materialer, som vel or godkendt af myndighederne, men fordi de er nye (erstatningsvarer), har man ikke fuld erfaring for, hvordan de virker. Altanen går i stykker således, at materialet falder ned og forvolder skade på person eller ejendom. Her opstår atter spørgsmålet om erstatning. Og så kommer vi til andre indretninger i fast ejendom: Det er jo sådan, at en moderne ejendom i dag er forsynet med en række tekniske anlæg, og disse bliver mere og mere komplicerede, efterhånden som tekniken skrider frem. Vi kan nævne centralvarmeanlæg, frigidairer, elevatorer, nedstyrtnings-skakter o.s.v. o.s.v. Her er

8 ERSTATNING 213 det selvfølgelig også klart, at hvis ejeren forsømmer forsvarlig indretning eller sin tilsynspligt, ja så er det culpøse handlinger. Men det er også ligeså sikkert, at der i mange tilfælde ikke foreligger culpa. Hvorledes så med erstatningsansvaret? Professor Ussing har selv med den for professoren karakteristiske omhyggelighed og nøjagtighed prøvet at indregistrere de domme, der er faldet i disse sager, dels i erstatningsretten, dels i værket om enkelte kontrakter og dels i indlægget (bilag 6). Professoren mener såvidt jeg forstår at af de domme, der er faldet hidtil, er det meget svært at udlede en almindelig regel om, hvornår ejeren er ansvarlig og hvornår ikke. Jeg skal dog ikke her nærmere komme ind på disse ting, men blot taget et såre almindeligt forekommende tilfælde, nemlig en vandledning, hvorpå der går hul, således at der forvoldes skade på de i ejendommen værende personers indbo, tøj eller andet løsøre. Nu er det givet, for det har vi specielt undersøgt i Kjøbenhavns Grundejerforening, at det er yderst tvivlsomt, om ejeren kan gøre noget for at forhindre eller forud konstatere tæring af vandledningerne. Her er det vel tvivlsomt, om man kan idømme ejeren erstatningspligt, men udelukket er det ikke. Jeg skal til slut nævne et endnu mere grelt eksempel. Man tænke sig en elevator, som måtte repareres under krigen, hvor det var umuligt at fremskaffe materialer, for hvis holdbarhed man kunne garantere med sikkerhed 100 pct. Denne elevator går, trods de legale tilsyn, som finder sted, i stykker, og der opstår en alvorlig skade på person eller gods. Her vil vistnok de fleste sige, at et elevatoranlæg er en så farlig anordning, at for denne må ejeren, uanset om man kan bebrejde ham noget eller ikke, være ansvarlig, og følgelig må han være erstatningspligtig i alle forekommende skadetilfælde. Nu kommer vi til det meget vigtige forhold, hvorfor professor Ussing nylig gjorde rede, og hvor jeg er ganske enig med professoren, nemlig at i det omfang, man kan tegne en ansvarsforsikring, dér er der mindre trang til en fri lempelse af erstatningen. På alle de områder, jeg har nævnt, er det muligt for grundejeren at tegne en ansvarsforsikring, som stort set dækker med et rimeligt beløb, men der er den hage derved, at det er, ligesom forsikringspraksis endnu er hildet i gamle betragtninger om culpa-reglen, idet man i slige tilfælde almindeligvis siger, at vi dækker ejerens ansvar i de tilfælde, hvor der foreligger culpa, altså hvor der kan bebrejdes ham noget, men hvis der, som i det tilfælde, jeg nævnte med elevatoren, ikke kan bebrejdes ham noget, hvor skaden med andre ord må betragtes som»hændelig«, så har forsikringsselskabet ingen erstatningspligt. I sådanne og beslægtede forhold hvor ejeren har tegnet en sædvanlig forsikring, der bare

9 214 OLE OLSEN ikke dækker i det foreliggende tilfælde ville jeg mene, at der var al mulig grund til at give en nedsat erstatning til trods for, at jeg godt ved, at professor Ussing ikke er enig heri; men jeg synes imidlertid, at forholdets natur tilsiger dette som den mest retfærdige løsning. Her ville det også være naturligt, mener jeg, at se på, om den skadelidte har tegnet en skadeforsikring. Derimod er jeg ikke enig med højesteretssagfører Bache i, at man skal flytte risikoen, fordi jeg mener, at risikoen principielt må ligge hos skadevolderen. Men jeg mener som sagt, at der i slige tilfælde bør tages hensyn til, om den skadelidte havde haft adgang til at tegne en sædvanlig forsikring, og således kunnet få en del af tabet dækket derigennem. Jeg tillader mig at konkludere derhen, at jeg erklærer mig enig i det, som professor Borum udtalte, at inden man går over til at give lovregler på dette område, så skal man foretage mange omhyggelige verifikationer i erfaringen, navnlig med hensyn til, hvor langt forsikringstekniken er fremskreden, og hvor udbredt den er. Jeg tror også, at man skal være meget varsom med at give almindelige regler på dette område, men det er sikkert rigtigt, at man alvorligt må overveje, om visse regler ikke bør komme, når tiden er moden, og da tror jeg, at en af disse må være den, at det ved erstatningens fastsættelse bør undersøges og tages i betragtning, hvorvidt det er muligt for skadevolderen for en minimal præmie at tegne en forsikring, som dækker ham mod skaden. Endelig vil jeg også gerne sige, at jeg er enig i, at det er meget farligt at overlade afgørelsen af disse spørgsmål til dommerne alene. Landsretssagfører Ole Olsen, (D): Det er blevet understreget af flere af formiddagens diskussionsdeltagere, at man ikke på nuværende tidspunkt burde skride til en kodifikation af erstatningsretten, idet det er tvivlsomt, hvor meget der overhovedet vil blive tilbage af den bestående erstatningsret, efterhånden som forsikringsretten får større og større betydning for det moderne samfund. Disse diskussionsdeltagere har ytret tvivl om værdien af en regel som den foreslåede om adgang til at nedsætte erstatningsansvaret, fordi en sådan regel alene føjer sig som et led ind i den traditionelle erstatningslære, som efter deres mening bør optages- til principiel undersøgelse og revision. Jeg er ikke enig i dette syn på erstatningsretten. Efterhånden som forsikringsinstituttet udvides og udvikles tror jeg fortsat, at der vil være brug for den traditionelle erstatningsret i stort set de samme former, som den har i dag. Under en tænkt sam-

10 ERSTATNING 215 fundsordning, hvor man gennem socialforskiring, social lovgivning, tvungen ulykkesforsikring og skadeforsikring havde fået 100 pct. sikkerhed for, at en skadelidende, det være sig på person el. gods, fik sit tab erstattet, vilde man alligevel, for at sikre samfundets medlemmer imod, at den almindelige agtpågivenhed hos borgerne blev mindre, måtte bevare en regresordning, som måtte hvile på de bærende principper i den nuværende erstatningsret navnlig på læren om ansvar for dolus og culpa, idet der måtte åbnes adgang til regres overalt, hvor der forelå uagtsomhed eller forsæt fra skadevolderens side. Som forholdene er idag og som de jo vil være fremover i mange, mange år, må man akceptere, at der for det første er mange områder i samfundslivet som ikke er dækket af forsikring, og for det andet, at forsikringsinstitutterne efter hele deres karakter ikke yder nogen sikkerhed for fuld erstatning til den skadelidende. Hvis man f. eks. tager den lovpligtige ulykkesforsikring, som vi har den i Danmark, så ved vi jo alle, at den kun yder godtgørelse for udgifter til sygeleje og sygeophold samt en dagpengeerstatning og erstatning for invaliditet, men at krav på erstatning for vansir og for tabt arbejdsfortjeneste må gøres gældende under særlig retssag mod arbejdsgiveren. I alle tilfælde hvor der ikke er tegnet forsikring eller hvor forsikringen ikke medfører fuld genoprettelse af den skete skade, har vi i årene fremover brug for erstatningsretten, og dér trænger det sig på med en lempelsesregel, som den, der er under debat nu. Vi ved også, at vore domstole mange gange kvier sig ved at tilkende fuld erstatning, når der foreligger ringe skyld eller der gør sig andre særlige omstændigheder gældende. Dette tilsløres ganske vist i regelen i domsbegrundelserne, men tendensen til nedsættelse viser sig også i retternes forligende virksomhed, og praktiserende sagfører møder her atter og atter dommerudtalelser, som viser, at domstolene finder det rimeligt at erstatningen lempes i tilfælde af ringe skyld hos skadevolderen. Da det er en meget stor procent af erstatningssager, der forliges, har domstolenes forligsvirksomhed i disse sager stor betydning for det emne, der er under behandling. Når en lempet erstatning accepteres af de mødende sagførere i så stor udstrækning, som det er tilfældet, er det igen et tegn på, at en lempelsesregel er i pagt med den almindelige retsfølelse. Også i de mange»sager«, der forliges udenretligt, arbejder sagførerne allerede i dag med en lempelsesregel i tilfælde af ringe skyld hos skadevolderen. Jeg vil imidlertid tro, at man skulle gennemføre en retlig standard

11 216 STEFPHAN HURWITZ mere på linie med den svejtsiske regel, idet den regel, som er foreslået af professor Ussing, forekommer mig vel snæver. Det er ganske vist i eftermiddag fra dommerside blevet sagt, at man nødig vil ind i en afvejelse af disse erstatninger, og det er også blevet sagt, at en lempelsesregel vil medføre et hav af erstatningssager. Det sidste hensyn, synes jeg ikke kan være afgørende, hvis man er enig om, at der er trang til en lempelsesregel, og jeg tvivler overhovedet på, at en sådan regel vil medføre en væsentlig stigning i antallet af erstatningssager. Som sagt praktiseres lempelsesreglen allerede nu, og lovfæstelsen vil derfor blot betyde en stadfæstelse af denne praksis. Jeg kan slet ikke forstå, at dommerne er bange for en lempelsesregel. Vi har jo dommerskøn på så uendelig mange andre områder, og jeg nærer i hvert fald så høje tanker om vore dommere, at de vil være i stand til at anvende lempelsesreglen, således at der ligesom på de mange andre områder, hvor domstole skal træffe skønsmæssige afgørelser, vil udvikle sig en praksis til vejledning for de jurister, der skal arbejde med reglen. Der er kun een ting, som man må kræve, hvis man vil gennemføre en lempelsesregel, og det er, at domsbegrundelserne bliver meget mere udførlige end nu. På dette punkt er vi sikkert langt tilbage i Norden. men det er jo iøvrigt et spørgsmål, der rækker langt udover dagens emne. Professor, dr. jur. StepJian Hurwitz (D.): Det er en enkelt betragtning i højesteretssagfører Bache's indlæg, der kalder mig frem. Så vidt jeg forstod højesteretssagføreren, vilde han gerne i vidt omfang skubbe præventionen ud af erstatningsretten og lægge den over i strafferetten og derved med et dansk udtryk lade sorteper gå videre. Men fra strafferetlig side må advares imod en udvikling ad den vej. Jeg tror, at med de erfaringer, vi har for, hvad man har kaldt den strafferetlige inflation i vor tid, må vi passe meget på ikke at udvide strafferettens rammer mere. Vi må være glade for, at vi i vidt omfang kan falde tilbage på de civilretlige regler, præventivt set, og derved overflødiggøre straffesager. Får man først et bredt område af ikke særlig grove handlinger ind under den strafferetlige forfølgning, overspænder man de strafferetlige ideer. Jeg tror, at man snarere bør gå den anden vej: at afskaffe strafferetlige regler under hensyn til en tilstrækkelig varetagelse af præventionshensyn igennem civilretten, og da specielt erstatningsretten.

12 ERSTATNING 217 Jeg finder her anledning til at udtrykke den samme opfattelse som professor Bergendal, at man uden at kunne føre eksakte beviser derfor fornuftigvis må antage, at erstatningsreglerne udøver en væsentlig præventiv funktion. Dr. Hoel undervurderer sikkert denne, når han mener, at den udtømmende kan behandles i studiets første time. Ganske som man i strafferetten må lade præventive hensyn spille ind ved afgørelsen af hensigtsmæssigheden af strafforanstaltninger i en række konkrete tilfælde, må man utvivlsomt gøre det også i erstatningsretten. Må jeg i denne forbindelse blot antyde, at den præventive virkning af såvel straf som erstatningsregler er nøje sammenkædet med opreholdelsen af en etisk betonet indstilling til skadegørende adfærd. På dette punkt er jeg altså ikke enig med Dr. Strahl og andre der ved afvejelsen af disse spørgsmål indtager en afmoraliserende holdning med hensyn til retsreglernes funktion. Jeg mener, at præventionen svækkes ved afsvækkelse af skyldsynspunktet, og jeg mener endnu mere, at retsreglernes overholdelse og ønskelig samfundsadfærd ville svækkes overordentligt ved helt bortfald af præventionssynspunktet. Man kan pille den ene sten ud af bygningen, og man kan pille den anden sten ud, og der sker foreløbig intet, man kan afskaffe erstatningsregler på præventiv basis, man kan afskaffe strafferegier, der sker foreløbig intet, men bliv ved dermed, pil den ene sten efter den anden ud af bygningen og bygningen falder sammen. Referenten, professor, dr. jur. Henry Ussing (D.): Allerførst vil jeg gerne have lov til at takke for den overordentlig livlige deltagelse i diskussionen og for de mange indlæg, som har været også mig til stor belæring, og som jeg, når den trykte beretning til sin tid foreligger, vil høste yderligere belæring af. Jeg kan desværre ikke her give en fyldig imødegåelse af de enkelte indlæg, men må nøjes med ganske enkelte bemærkninger. Det var, som man kunde forudse, kun et mindretal af talerne, der pålagde sig den resignation at holde sig nogenlunde til gældende rets grundlag, hvad jeg selv i alt fald i hovedsagen forsøgte på. Blandt dem, der drøftede sagen på dette grundlag, udtalte vel de fleste sympati for en videre adgang til lempelse, end jeg gik ind for. Men en række af talerne gik dog forholdsvis lidt ud over mit standpunkt, således professor Hällström og professor Borum, og jeg fik en værdifuld støtte af højesteretsdommer Jesper Simonsen, hvis dommererfaringer jeg var taknemmelig for at høre om. Jeg efterlyste i mit indlæg netop 28

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Børn skal også betale

Børn skal også betale 1 Børn skal også betale - om børns erstatningsansvar En baldret rude, en smadret MP3-afspiller eller en cyklist, der bliver væltet, så han brækker armen. Mange forældre tænker ikke umiddelbart over det,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Fælles ansvar - fælles pligt

Fælles ansvar - fælles pligt UNDERVISNINGSMATERIALER Fælles ansvar - fælles pligt SYDDJURS SKOLEVÆSEN Indledning I skolen benyttes en lang række undervisningsmaterialer. Der bruges bøger, hefter, computere, kridt osv. ipaden er i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Forældres hæftelsesansvar og. forsikring

Forældres hæftelsesansvar og. forsikring 1. Indledning Lov om hæftelse for børns erstatningsansvar - et brud på retstraditionen 2. Ansvarsreglen i lovens 1, stk. 1»Den, der har forældremyndighed over et hjemmeboende barn, hæfter umiddelbart over

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN

STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN STIG JØRGENSEN ERSTATNINGSRET JURISTFORBUNDETS FORLAG KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Erstatningsrettens udvikling 1 I. Indledning 1 II. Dogme- og kulturhistoriske tilbageblik 2 III. Idéhistoriske

Læs mere

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Forsikringsoplysningen Indholdsfortegnelse Arbejdsskadeforsikring en lovpligtig forsikring 2 Erhvervsansvarsforsikring

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. november 2013 Sag 300/2011 (2. afdeling) Santander Consumer Bank AS, Filial Danmark (advokat Sophus Bøgeskov Christensen) mod If Skadeforsikring (advokat Michael S.

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne

Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne 1 Erstatning i anledning af overtrædelser af udbudsreglerne advokat Torkil Høg tho@lett.dk 2 Hvorfor er den erstatningsretlige bedømmelse af overtrædelser af udbudsreglerne interessant? Vi er ikke alle

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om hold af heste

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om hold af heste Retsudvalget REU alm. del - Bilag 13 Offentligt Dok.: LFA40978 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hold af heste (Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste)

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET?

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET? Skoler og Institutioner ER DIT BARN FORSIKRET? Kommunen har ikke en ulykkesforsikring for børn og unge Tidligere havde kommunen en ulykkesforsikring for børn og unge, som dækkede, mens de var i kommunens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar Bilag 1: Erstatningsansvarsloven LBK nr. 750 af 04/09/2002 (Historisk) LOV Nr. 35 af 21/01/2003 LOV Nr. 434 af 10/06/2003 LBK Nr. 885 af 20/09/2005 Forskriftens fulde tekst Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole

ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole I denne folder er samlet en lang række spørgsmål og svar i forhold til vores arbejde med ipads på Vejle Midtbyskole. Arbejdet med ipad på Vejle Midtbyskole skal understøtte

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT 14.1. Erstatningsbetingelserne Uden for kontrakt ifalder en person erstatningsansvar, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. Der skal foreligge

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

Kombineret landbrug Entreprise forsikring

Kombineret landbrug Entreprise forsikring Vilkår for Kombineret landbrug Entreprise forsikring 5888-2 April 1990 Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Kombineret landbrug Entrepriseforsikring 5888-2 April 1990 NemKonto Topdanmark benytter NemKonto-systemet

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Lidt information. Det er særligt vigtigt at vejledningen 1-2-3-4-5-trin, der gør ipad klar til skolebrug bliver fulgt af alle.

Lidt information. Det er særligt vigtigt at vejledningen 1-2-3-4-5-trin, der gør ipad klar til skolebrug bliver fulgt af alle. Lidt information Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi håber på, at det bliver til stor hjælp i det daglige arbejde - både på skolen og hjemme. Der er blevet arbejdet hårdt på at gøre alting klar til

Læs mere

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring

DF20309-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Danske Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring DF20309-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Danske Forsikring A/S, i det følgende

Læs mere

Forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige - forsikring af frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde! 1 Indledning Formålet med

Læs mere

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer. ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser EA-05-01 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) 1. HVEM ER SIKRET Forsikringen dækker forsikringstageren og de personer, der er i forsikringstagerens tjeneste. 2. DEFINITIONER 2.1. Forsikringssum Policens

Læs mere

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE

BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE BORGERE/BØRN DER FORVOLDER SKADE PÅ TING TILHØRENDE HILLERØD KOMMUNE Alle borgere, herunder børn, der forvolder skade på ting og/eller person kan ifalde erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven. Børn

Læs mere

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn?

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Mange forældre tænker slet ikke på forsikringer, når børnene er små. Men vi har alle hørt om børn, som på den ene eller anden måde kommer til skade og får

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Vilkår for retshjælpsforsikring for almene boligorganisationer (08/05)

Vilkår for retshjælpsforsikring for almene boligorganisationer (08/05) For denne forsikring gælder også Fællesvilkår Industri. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Fællesvilkår Industri og vilkårene for denne forsikringen går sidstnævnte vilkår forud. Ord, begreber og beløb,

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Det er oplyst, at den tidligere Y Kommune tegnede børneulykkesforsikringer,

Det er oplyst, at den tidligere Y Kommune tegnede børneulykkesforsikringer, Y Ved e-mail af 4. april 2007 har Y Kommune rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland vedrørende kommunens adgang til at godtgøre forældre de udgifter, de måtte få i forbindelse med hændelige

Læs mere

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM - rådgiverforsikringen Ved Paul K. Jeppesen Resulterer BIM i nye forsikringskrav til arkitekter og ingeniører (kaldet rådgivere)?

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Betingelser. Privat ansvarsforsikring. Nr. 8074. Privat ansvarsforsikring

Betingelser. Privat ansvarsforsikring. Nr. 8074. Privat ansvarsforsikring Betingelser Privat ansvarsforsikring Privat ansvarsforsikring Nr 8074 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Almindelige bestemmelser 1 Sikrede 3 2 Geografisk område 3 3 Flytning 3 4 Anmeldelse af skade 3 5 Anden

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015 Sag 305/2013 (2. afdeling) A (advokat Marianne Fruensgaard, beskikket) mod Aarhus Universitet (advokat Karsten Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Daginstitutionen og forsikring. Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen

Daginstitutionen og forsikring. Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen Daginstitutionen og forsikring Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen 19 1 Til læseren Hvem har ansvaret? handler om forsikringsforhold i vuggestue, børnehave og tilsvarende institutioner. Pjecen giver

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn Betingelser for professionel ansvarsforsikring for bilsyn Indholdsfortegnelse 1 Hvem er sikret...2 2 Definitioner...2 2.1 Forsikringssum...2 2.2 Erstatningskrav rejst...2 3 Hvem er dækket...2 4 Hvad er

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013 Sag 312/2012 (1. afdeling) A (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) I tidligere

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 Sag 282/2011 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod Aarhus Kommune (advokat Lars Gregersen)

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING Fordi venskab betyder alt ETU Forsikring A/S Hærvejen 8 6230 Rødekro www.etuforsikring.dk Forsikringsbetingelser nr.: 01-2010-DYR 1 Aftalegrundlag Forsikringsaftalen

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Erstatningsansvarsloven 24a

Erstatningsansvarsloven 24a Erstatningsansvarsloven 24a af INGRID ELSE KRISTIANSEN Dette bachelorprojekt behandler muligheden for nedsættelse eller bortfald af erstatningsanvar for børn under 15 år, efter erstatningsansvarslovens

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis H.P. Rosenmeier Hvorfor jeg er her Det er vist efterhånden noget af et presset job at være bygningssagkyndig. Der er ikke lang tid til at lave tilstandsrapporterne,

Læs mere

ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

ERHVERVSANSVARSFORSIKRING ERHVERVSANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER 290-1 ALMINDELIGE FORSIKRINGSBETINGELSER i tilslutning til lov om forsikringsaftaler AFSNIT NR. HOVEDAFSNIT 1. De sikrede 2. Omfang 3. Skader forvoldt af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Offentlige myndigheders erstatningsansvar. Advokat Benedicte Galbo

Offentlige myndigheders erstatningsansvar. Advokat Benedicte Galbo Offentlige myndigheders erstatningsansvar Advokat Benedicte Galbo Det offentliges virke som arbejdsgiver bygherre ejer af fast ejendom/offentlige anlæg/tog bilejer ekspropriationsmyndighed sygehusejer

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT. vedrørende

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT. vedrørende Retsudvalget (2. samling) L 59 - Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-702-0055 Dok.: LFA41046 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere