Resultater fra Beskæftigelses Indikator Projektet. Oplæg for Sund By Netværket - Temagruppe om Sundhed og Beskæftigelse 20.

Transkript

1 Resultater fra Beskæftigelses Indikator Projektet Oplæg for Sund By Netværket - Temagruppe om Sundhed og Beskæftigelse 20. Juni 2016

2 Formål med BIP At undersøge hvilke indikatorer for arbejdsmarkedsparathed der har en dokumenteret sammenhæng med job Grundtesen er, at nogle indikatorer er vigtigere end andre BIP skaber forskningsbaseret viden om, hvad der reelt skaber større sandsynlighed for job og dermed også viden om, hvilke parametre der er centrale at styre efter og måle på undervejs

3 Hvordan gør vi? 10 jobcentre medvirker: Faxe, Horsens, Rebild, Silkeborg, Sønderborg, Thisted, Vejen, Viborg, Vordingborg, Aarhus Jobcentrene gennemfører progressionsmålinger ca. hver 3. måned på i alt ca borgere Separate spørgeskemaer til borgerne og sagsbehandlere Der måles gennem ca. 4 år fra ca. primo 2013 til udgangen af 2016 Primær målgruppe: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Forskergruppe fra Aarhus Universitet udfører alle dataanalyser Michael Rosholm Michael Svarer Lars Skipper Kenneth Lykke Sørensen

4 Vi måler på 11 indikatorer Baseret på omfattende litteraturstudie af både internationale og nationale studier Primært spørgsmål på 5-skala. 1 er laveste score, 5 er højest

5 Datagrundlag Progressionsmålinger for ca. 3 år på ca aktivitetsparate borgere Ca målinger i alt Mange gentagne målinger pr. borger. Op til 14 målinger Kobler progressionsdata med DREAM-data Vi analyserer baglæns ser på dem, der kom i job og sammenligner med dem, der ikke kom i job

6 Hvad kan vi sige noget om? Indikatorer /delmål der hænger sammen med øget jobsandsynlighed hvilke kompetencer og mestringsevner er helt centrale? Indsats Indsats Indsats Jobsøgning Indsatser der skaber progression på de mest virksomme indikatorer Jobsøgningskanaler der virker

7 BIP-borgere i beskæftigelse Er/har været i ordinær job (%) Beskæftigelses -grad (%) Er/har været i fleksjob (%) Beskæftigelses -grad i fleksjob (%) Alle 11,5 55 2,9 97 Kvinder 8,4 55 2,9 97 Mænd 15,3 55 3,0 96 DREAM-data på BIP-borgere. Perioden uge 26, uge 26, 2015

8 Job og jobsøgning Meget stærk sammenhæng mellem job og jobsøgning - jobsøgning øger klart sandsynligheden for job. 64% af borgerne søger ikke job; 27% er søgeaktive. 7% 27% 64% Søger ikke job Søger job Vil ikke svare

9 Hvilke søgekanaler anvendes? Jobsøgningsaktivitet Søger ikke 65,5 Vil ikke svare 11,6 Vikarbureau 2,7 Via praktik 6 Aviser/blade 7 Uopfordret Jobbaser Netværk 11,1 11,6 11, Nedslag i april 2016, pct.

10 Hvem søger job? Hvordan søger du job? Gennemsnitlig score på borger-spørgsmål <2,5 2,5-3,5 >3,5 Aviser 2% 7% 20% Internettet 2% 10% 27% Uopfordret 1% 8% 24% Netværk 4% 10% 26% Praktikvirksomhed 2% 5% 18% Vikarbureau m.m 0% 2% 6% Søger ikke 83% 74% 45% Ønsker ikke at svare 10% 6% 6%

11 Hvilke søgekanaler virker? Jobsøgningskanaler der øger jobsandsynlighed: Uopfordrede ansøgninger (11,1) Søgning via praktikvirksomhed (6,0) Søgning via vikar/rekrutteringsbureau (2,7) Jobsøgningskanaler der ikke øger jobsandsynlighed: Søgning via aviser, blade mv. (6,9) Søgning via jobbaser på internettet (11,6) Søgning via brug af eget netværk (11,6) (familie, venner og bekendte) X

12 Hvad fremmer job og jobsøgning? Disse indikatorer har allerstørst forklaringskraft: Kontrolleret for baggrundskarakteristika (køn, alder, civilstand, etnicitet, forsørgelseshistorik mv.) Borgerindikatorer: Kunne mestre helbredsudfordringer Tror på han kan klare et arbejde Har viden om hvordan han kan forbedre sine muligheder for at få job Har en realistisk forståelse af muligt lønniveau Sagsbehandlerindikatorer: Tror på at borgeren kan få et job Mener at borgeren handler målrettet ift. at få et job

13 Sagsbehandlers betydning Sagsbehandlertilgang betyder noget! Yderligere analyser af BIP-data viser: Borgerens jobsøgning og jobchance hænger sammen med den enkelte sagsbehandler vel at mærke når der er kontrolleret for køn, alder, geografi, etnicitet, ledighedshistorik, civilstand, matchkategori samt BIPindikatorer Sagsbehandlerskifte: 40 pct. oplever sagsbehandlerskift i løbet af en 60 ugers periode ser ikke ud til at påvirke progressionen øger borgerens søgeaktivitet men påvirker beskæftigelseschancen negativt

14 Hvad siger borgerne om sagsbehandlerskifte? Jeg ved ikke, jeg ved ikke, hvad sagsbehandlerne de gør, det ved jeg ikke. Om de informerer hinanden, eller om de bare prøver at overdrage. Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg var rigtigt træt af det. For jeg føler, at så skal man starte fra bunden af og op igen. Fordi jeg føler ikke, at de sætter sig ind i tingene, så er det som om, at så er det mig, der skal komme og fortælle dem De er selvfølgelig ikke ens, de har hver sin vurdering af tingene. Så synes jeg, det er lidt træls, at man sådan skal være kastebold, og man ikke bare har en, man føler, at man kan stole på, fremfor at man skal have en ny, ny, ny hele tiden. Fra BIP s Kvalitative Forløbsstudie. Ph.d.-projekt

15 Hvad siger borgerne m sagsbehandlerskifte? Jeg blev kastet fra den ene sagsbehandler til den anden og fra den ene gruppe til den anden, og de har hele tiden skullet placere mig. På et tidspunkt ansatte de en, der hedder xx. Han skulle så tage sig af min sag specielt, altså sådan nogle som mig, der var lidt tunge i systemet, som vi blev kaldt. Fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre af os altså Så de har faktisk kastet mig rundt i de her år og fra bistandshjælp til sygedagpenge og skiftet sagsbehandler, og hver gang har jeg skullet starte forfra med at tegne og fortælle, og det har jeg været rigtigt frustreret af og gal over Fra BIP s Kvalitative Forløbsstudie. Ph.d.-projekt

16 Hvilke indsatser virker bedst? Følgende indsatser er bedst til at skabe progression på de mest virksomme indikatorer: Ekstern virksomhedspraktik (ca. 23% får denne indsats) Intern praktik (ca. 11%) Fag-faglig opkvalificering, kurser/certifikater (ca. 3%) Løntilskud (ca. 1%) Jobsøgning (ca. 3%) Udredning/behandling (ca. 20%) Vikartimer (under 1%)

17 Helbredsindsatser Udredning/behandling Helbredsmestring Kost og motion Misbrugsbehandling Generelt ser vi, at helbredsindsatser påvirker progression positivt mest Udredning / behandling

18 Sociale indsatser Styrkelse af sociale/personlige kompetencer Styrkelse af netværk Hverdagsmestring Social mentor / støttekontaktperson Generelt ser vi, at sociale indsatser ikke påvirker progression positivt tværtimod er der tendens til negativ påvirkning

19 Hvem får hvilke indsatser? Indsats Gennemsnitlig score på borgerspørgsmål <2,5 2,5-3,5 >3,5 Almenfaglig opkvalificering Fag-faglig opkvalificering Praktik i interne værksteder Virksomhedspraktik Løntilskud Virksomhedscenter Udredning og behandling Helbredsmestring Social mentor Soc./pers. kompetenceudv Hverdagsmestring Misbrugsbehandling Ingen De med grønt markerede er de indsatser, der er bedst til at skabe progression på de mest virksomme indikatorer

20 Virksomme indsatser, indikatorer og søgekanaler Indsatser Ekstern træning Intern træning Fag-faglig opkvalificering Løntilskud Jobsøgning Udredning og behandling Vikartimer Borger-indikatorer Reservationsløn Borger-indikatorer Helbredsmestring Troen på at kunne klare et arbejde Viden om muligheder Reservationsløn Ide om arbejde Samarbejde Sagsbehandler-indikatorer Målrettethed Tror på borger kommer i job Initiativ Sagsbehandler-indikatorer Tror på borger kommer i job Realisme Jobsøgning Praktikvirksomhed Uopfordret ansøgning Vikarbureau JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB JOB

21 BIP-indikatorers forklaringskraft Objektive karakteristika: Køn, alder, etnicitet Forsørgelseshistorik, geografi Match/visitationskategori 7,4 pct. 7,0 pct. + BIP-indikatorer + Sagsbehandlereffekt 28,4 pct. 10,9 pct. 39,0 pct. 14,0 pct. BIP-indikatorer kan du som sagsbehandler gøre noget ved i modsætning til registerbaseret data Kan bruges som pejlemærker til at se, om der arbejdes i retning mod arbejdsmarkedet Progression på indikatorer er lige så godt som at opnå et bestemt niveau!

22 Implementering af progressionsredskab En hård nød at knække

23 Hvordan er implementering understøttet fra projektets side? Ledelserne er taget i ed, vi har krævet tovholderfunktion Gennemført startkurser for alle medarbejdere og tilbudt løbende kurser til nye Årlige tovholder- og ledelsesseminarer Årlige konferencer for ledere, tovholdere og medarbejdere Jævnlige inspirations/gå-hjem møder i medvirkende jobcentre Løbende opfølgning hver 14. dag (statusnotat) Hotline ift. hjælp med it Udarbejdelse af hjælpeværktøjer Udarbejdelse af kvartalsrapporter både jobcenterspecifikt og på tværs Mulighed for egne rapportudtræk Konkurrencer på tværs af jobcentre

24 Jobcentrenes egne initiativer Afholdt stor-møder med drøftelser af hvad der er brug for i implementering Plakater til samtalerum Laminering af progressionskort som ligger i samtalerum BIP på dagsorden til teammøder og ledelsesmøder Kædet BIP sammen med øvrige tiltag Brugt del-resultater fra BIP til at sætte fokus på noget bestemt Interne konkurrencer om hvem der bipper flest mv.

25 Status 414 sagsbehandlere er/har været inde og måle i BIP den har bippet flest: 614 målinger 3 grupper af medarbejdere: 1. super-bipperen, bipper altid rettidigt på mange borgere 2. gennemsnitsbipperen, bipper regelmæssigt på en del borgere, mens andre borgere hænger 3. lejlighedsbipperen, bipper uregelmæssigt / sjældent

26 Typiske udfordringer stadigvæk. Medarbejderne har typisk kunnet se ideen med progressionsmåling men nogle finder det svært at integrere i hverdagen Forskelligt ledelsesfokus svært at sikre kontinuerligt fokus Andre progressionsmålingsprojekter STAR - svært at arbejde med alle mulige forskellige progressionsmålingsredskaber Svært at få alle medarbejdere til at se, at det kan øge kvaliteten i arbejdet og skabe værdi for både sagsbehandler og borgere Sagsbehandlerskifte gør det svært at sikre kontinuitet i målinger

27 Udpluk af positive tilbagemeldinger Fokus på arbejdsmarkedet Jeg får væsentligt mere at vide af borgerne. Vi dykker en tand længere ned. Jeg kommer omkring indholdet til en jobsamtale, og jeg får spurgt om ting, jeg ikke plejede at gøre. Den viden har direkte relevans for borgernes muligheder for at træde ind på arbejdsmarkedet BIP gør, at borgerne vænner sig til fokus på arbejdsmarkedet. I starten kan de godt berette om alt muligt andet, men langsomt vender kurven, og de begynder selv at komme med forslag, som er mere arbejdsmarkeds- eller uddannelsesrettede

28 Empowerment Det kan være en længere proces at få borgerne til at lade sig empower, men når de selv er med til at bestemme, tager de i langt højere grad de ting til sig, der er besluttet. Deres målrettethed og ejerskabsfølelse forstærkes, og i den proces er BIP en stor hjælp Jeg bruger BIP-skemaet til at motivere borgeren til at træffe et valg mellem forskellige tilbud. Borgerens svar danner grundlag for at udvælge hvilke områder, der skal arbejdes med. Derefter drøfter borgeren og jeg, hvilke tiltag der kan føre til en progression på området

29 Progressionskortet Spindelvævet er med til at synliggøre progression eller regression. For nogle borgere er det en åbenbaring, når de kan genkende sig selv og udviklingen i spindelvævet Nogle borgere får et print af spindelvævet med hjem og bruger det faktisk aktivt mellem møderne. Hvis nogle tanker melder sig derhjemme, kan de tage spindelvævet frem og bruge det i deres refleksion Spindelvævet er et godt redskab til efterrationalisering sammen med borgeren om de indsatser, der sættes i værk. Hvis en indsats ikke har haft den ønskede effekt på et bestemt område, snakker vi om, hvad vi så kan gøre i stedet for

30

31 Progressions- og effektmåling på tværs af sundhed og beskæftigelse

32 Kvalitativt forløbsstudie Ph.d.-projekt der netop er afsluttet Fulgt aktivitetsparate borgere gn. 2 år Hovedforslag til kvalitetsparametre set fra et borgerperspektiv: Mening Sammenhæng Fremdrift

33 Meningsfuldhed Det er afgørende, at det der sættes i værk er meningsfuldt for borger Det skal selvfølgelig også være meningsfuldt for de involverede professionelle

34 Meningsfuldhed institutionel og individuel Sundhedstilbud og beskæftigelsesrettede tilbud (og øvrige tilbud, fx på socialområdet) skal være koordineret og optimalt set falde indenfor den grønne ring Rollesikkerhed og forhandling Systemets krav og arbejdsmarkedets muligheder Borgerens orientering Progression og beskæftigelse

35 Sammenhæng En stor udfordring er at skabe sammenhæng på tværs af indsatser (i forskelligt regi) Både ift. at alle styrer efter et fælles mål Og at de koordineres så de ikke karambolerer med hinanden Kræver også forståelse af, at hvad det ene system gør, kan få betydning for, hvad der sker på et andet område i borgerens situation Derudover kan ventetid i et system medføre stand by tid i et andet system og det kan medføre tilbagegang og stilstand for borgeren

36 Et eksempel på forbundne kar Claus er i praktik i øjeblikket, hvor han har brug for sin bil for at komme frem og tilbage. Han skal have fornyet sit kørekort grundet høj dosis ADHD medicin, men har ikke råd til at betale de kr. det koster for at få fornyelsen. Han har derfor spurgt jobcenteret om hjælp til at betale fornyelsen af kørekortet, hvilket de foreløbigt har afvist. Hvis ikke Claus får fornyet sit kørekort mister han praktikpladsen, og hvis han ikke kan blive i praktikken, så mister han fodlænken. Claus har fået lov til at afsone med fodlænke netop grundet hans praktikplads. Det betyder, at han skal ind og afsone resten af sin dom, og hvis det sker, så mister han den ret til at se sin datter, som han netop har genvundet. Claus er i øjeblikket så sur på jobcenteret over situationen med afvisningen af den økonomiske hjælp, at han vælger ikke at møde op til samtale med sin sagsbehandler. Det resulterer i en sanktion på 400 kr., hvilket yderligere forværrer Claus situation, da han i forvejen har svært ved at finde pengene til at betale den ADHD medicin som er nødvendig for at han kan fungere nogenlunde i hverdagen. - Case fra Kvalitativt forløbsstudie, ph.d.-projekt i BIP

37 Mange eksempler på: Ventetider ift. at komme i behandling, blive udredt, få det aftalte tilbud, komme til rehabiliteringsteam mv. Ser ud til at det kan resultere i oplevelse af stilstand og at det sander til på den måde, at en progression et sted kan ende med stilstand og tilbagegang grundet fx lang responstid

38 Ét fælles mål én masterplan Afgørende at arbejde med et overordnet fælles mål finde ud af hvilke delmål der understøtter det fælles mål Systemet påtager sig ansvar for at koordinere og skabe overblik mellem indsatser i forskelligt regí Hvis man arbejder med et fælles værktøj fx progressionskortet så kan det hjælpe på, at borger kan finde mening og sammenhæng på tværs af indsatser Men: vigtigt at finde fælles koordinerede løsninger på borgerens udfordringer

39 Fælles værktøj? Tovholder på værktøjet kan være jobcentret, og de andre føder ind med faglige vurderinger ift. spørgsmålene i progressionskortet? Fælles registreringsværktøj? Kræver godkendelse fra datatilsyn og borger Fælles faglige dialoger (rundbordssamtaler) på tværs af områder med udgangspunkt i temaerne? Andre fælles værktøjer, fx netværks- /indsatskortlægning

40 Vil du vide mere? Projektets hjemmeside: Du kan melde dig til et nyhedsbrev Projekt- og forskningschef Charlotte Hansen, Væksthuset Direkte: Mail: