DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd 1

2 Peter Kragelund Danidas privatsektorprogram i Ghana hvilke virkninger har det egentlig? Bistand til den private sektor i udviklingslandene er blevet en integreret del af alle bistandsorganisationers portefølje. Der er skabt en enighed om, at det overordnede mål om at reducere fattigdom kun kan nås, hvis der samtidig skabes økonomisk vækst. Væksten skal skabes af den lokale private sektor, mens staten skal sørge for ordentlige rammebetingelser for, at denne kan agere. Der er dog ikke enighed om, hvordan man bedst støtter den private sektor, og erfaringer viser da også, at det kan gribes forskelligt an (Schulpen and Gibbon 2002). Den danske tilgang er heller ikke entydig. I dag findes der et stort antal programmer, der har til hensigt at støtte den private sektor i udviklingslande. De to største er privatsektor-programmet (PS), der har eksisteret næsten uændret siden 1993, og erhvervssektor-programmerne (BSPS), der blev introduceret fra Denne artikel handler om virkningerne af dansk bistand til den private sektor i udviklingslandene. Mere præcist handler den om virkningerne af Danidas PS-program i Ghana, hvor programmet har eksisteret uafbrudt i over ti år. 1 Hovedargumentet i artiklen er, at virkningerne i al for høj grad er tilfældige, at de hovedsageligt afhænger af den lokale politiske og økonomiske kontekst, og at de ikke spreder sig synderligt fra de tilsigtede modtagere til hverken andre dele af privatsektoren eller det øvrige samfund pga. en kombination af utilpasset design og specifikke forhold i Ghana. For at forstå, hvorfor programmet ser ud, som det gør, vil jeg først skitsere Danidas indsats på privatsektor-området i et historisk perspektiv. Dernæst vil jeg definere hvad jeg mener med begrebet virkning for derefter at bruge dette begreb i analysen af Danidas PS-program i Ghana, som vil blive belyst på tre niveauer: virksomhedsniveauet, privatsektorniveauet, og samfundsniveauet. Slutteligt vil jeg redegøre for såvel programinterne som programeksterne faktorer af betydning for interventionens virkninger. DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 69

3 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 70 Danidas støtte til den private sektor Det danske erhvervsliv har altid haft en fremtrædende rolle i dansk bistand. Således nød dansk erhvervsliv godt af de statslån, der i 70erne og 80erne udgjorde ca. halvdelen af Danmarks bilaterale bistand. Disse lån var bundet til køb af råvarer og halvfabrikata i Danmark til produktionen i ulandenes, hovedsageligt statsejede, virksomheder. Lånene var således til gavn for både det danske erhvervsliv, der dermed opnåede en indirekte statsstøtte, og for ulandsvirksomhederne, som fik adgang til råvarer, halvfabrikata, og kapitalgoder. Efterhånden blev det dog mere og mere klart for de involverede parter, at disse statslån medførte en række problemer, som ikke umiddelbart kunne løses, nemlig for dyre varer, utilpasset teknologi, stigende gæld, omfattende korruption, snyd og ikke mindst manglende resultater. I Danmark valgte man officielt at gå væk fra denne type lån i 1989, hvilket det danske erhvervsliv så som en kraftig forringelse af dets muligheder. Samtidig blev bistanden omlagt således, at antallet af modtagerlande blev reduceret, og bistanden blev koncentreret til den fattigste del af verden. Også dette anså erhvervslivet for at være begrænsende. For at imødekomme denne nye situation og for at tilgodese den ændrede situation i ulandenes private sektor efter den første generation af strukturtilpasninger blev der nedsat et udvalg, der fik til opgave at diskutere den private sektors rolle i den fremtidige danske bistand med ministeren. Dette udvalg fremlagde det forslag, der udgør grundstenen i PS-programmet. Hovedargumentet var, at det var vigtigst at fokusere på støtte til enkelte virksomheder gennem danske foretagender, mens generel støtte til eksempelvis erhvervsklimaet var mindre vigtigt (Industrirådet 1992). Selv om PS-programmet altså også tilgodeser dansk erhvervslivs interesser, adskiller det sig på mange måder fra de statsgaranterede lån. For det første henvender det sig direkte til den private sektor i udviklingslandene, og for det andet tilgodeser det en langt bredere del af dansk erhvervsliv. Kort fortalt giver PS-programmet mulighed for økonomisk støtte til samarbejde mellem danske foretagender og virksomheder lokaliseret i Danidas programsamarbejdslande. Formålet er at skabe økonomisk og social udvikling i udviklingslandene gennem en overførsel af kompetencer gennem disse samarbejder. Dette sker gennem bindende aftaler mellem virksomhederne, der i praksis er ansvarlige for selve interventionen. Danida (og den danske ambassade) fungerer kun som facilitator, ikke som egentlig implementator. PS-programmet omfatter to slags samarbejde: En igangsætterfacilitet og et partnerskab. Forskellen mellem de to er formålet og tidshorisonten, således at igangsætterfaciliteten er beregnet på at teste mulighederne for samarbejde og til at forholde sig til afgrænsede områder, mens partnerskabet har en mere bindende karakter. Fælles for de to former for samarbejde

4 er, at stort set alle udgifter forbundet med samarbejdet bliver dækket af Danida. Dog således at langt størsteparten af midlerne er allokeret til træning og teknisk assistance, mens kun en meget lille del kan anvendes til produktionsudstyr der er dog mulighed for at optage lån til dette. Siden programmets begyndelse i 1993 er der blevet givet støtte til ca. 100 PS-samarbejder i Ghana. I perioden blev der bevilliget knap 140 millioner kr. 2 Programmet bliver stadig set som en af hjørnestenene i dansk bistand til den private sektor, og mens størrelsen af den danske bistand generelt er faldende, har bistanden netop på dette område været stigende, og de nyeste tal indikerer, at niveauet holder i hvert fald til år 2008 (Danida 2005). Det store spørgsmål er så: Hvad er virkningerne af dette program i Ghana? Der kan ikke herske tvivl om, at PS-programmet, har formået at få danske virksomheder til at interessere sig for den private sektor i lande, hvor de ellers ikke ville være til stede, bl.a. fordi de danske virksomheder får dækket næsten hele den udgift, der er forbundet med at etablere sig på et nyt marked (Kuada 2002). Der er også skabt arbejdspladser i programsamarbejdslandene. Danida selv siger, at PS-programmet i alt har skaffet arbejdspladser, og at det i Ghana har skaffet ca (Danida 2001). Disse tal er dog vanskelige at opgøre. Hvad inkluderer man i disse opgørelser, og hvornår skal opgørelsen finde sted? Er arbejdspladserne opstået ved, at konkurrerende virksomheder er lukket, og ville arbejdspladserne være opstået alligevel? Skal man kun inkludere de virksomheder, der har opnået vækst, eller skal man også medregne virksomheder, der er blevet nødsaget til at afskedige medarbejdere? Hvor stor en andel af denne ændring kan med en vis sandsynlighed henledes til PS-programmet, og hvor stor en del skyldes andre faktorer? Bistandens virkninger rækker langt ud over de forventede effekter Groft sagt måles effekterne af udviklingsbistanden for at informere skatteyderne i det land, der giver bistanden. Hovedformålet med evalueringer af udviklingsbistand er at gøre rede for, hvad pengene er blevet brugt til, og om dette stemmer overens med formålet (Cracknell 2000). Evalueringer er således i højere grad blevet brugt som basis for at bedømme ansvarlighed hos den enkelte donor og i mindre grad til at forbedre fremtidige bistandsinterventioner. Denne tendens er yderligere forstærket af, at evalueringer er præget af den herskende planlægningstankegang, der bunder i en forståelse af, at udvikling kan forudsiges og kontrolleres, at det er muligt at distancere sig fra fortiden, at udvikling kun kan igangsættes udefra (gennem interventioner), og at modtagerne af udviklingsbistand er homogene grupper med interessesammenfald (Marcussen and Bergendorff 2003). DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 71

5 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 72 Forrest i køen af planlægningsværktøjer i udviklingsbranchen er Logical Framework Approach (LFA), der i dag anvendes af alle betydelige donorer. 3 Udviklingsprocessen bliver gennem LFA anskuet som en kausal kæde af hændelser, der kan beskrives i en tabel, som opsummerer og forbinder de enkelte elementer. Denne tilgang bevirker, at der dels skabes en eksplicit sammenhæng mellem den enkelte intervention og det overordnede formål med bistanden, dels en direkte sammenhæng mellem inputs og outputs. Problemet med dette værktøj er imidlertid, at det, fordi det begrænser sig til forventede og derfor kendte virkninger af bistanden, modarbejder muligheden for at forstå, hvordan bistand virker. 4 Hvis man ønsker at forbedre bistanden, og ikke mindst hvis man søger at forbedre bistanden med henblik på at nå de overordnede målsætninger om fattigdomsreduktion mm., er det absolut nødvendigt at opnå en grundig forståelse af, hvordan bistandsinterventioner virker. Antropologer har gennem de seneste snart tyve år studeret bistandsinterventioner som politiske arenaer præget af modsatrettede interesser. Disse studier har tilsammen skabt en ny indsigt i de processer, der bliver igangsat i forbindelse med interventionerne. Vigtigst i denne henseende er, at visse resultater af bistanden ikke direkte kan relateres til den enkelte intervention, men til andre faktorer (Long 2001) især af politisk, økonomisk og kulturel karakter; at bistandsinterventioner er sociale fænomener, der inddrager en række forskellige aktører; og at udviklingsprojekter per definition har uventede effekter (Olivier de Sardan 1988). Baseret på denne tradition og især på studierne lavet i forbindelse med AID-Programmet 5 skal bistandens virkninger i denne artikel forstås som ændringer, der er forbundet med bistandsinterventioner det være sig kortsigtede såvel som langsigtede, positive som negative, planlagte som tilfældige, tilsigtede som utilsigtede, 6 direkte som afledte, både i selve interventionsområdet og andre steder. I det følgende vil de mangeartede virkninger af Danidas PS-program i Ghana blive illustreret gennem en række eksempler, der fokuserer på henholdsvis virksomhedsniveauet, den ghanesiske private sektor og det ghanesiske samfund. Is og flyselskab bistandens virkninger på virksomhedsniveau Anskuer man parametre for virkninger af PS-programmet på virksomhedsplan, såsom ændringer i antallet af ansatte siden PS-samarbejdets begyndelse eller ændringer i profit, er det tydeligt, at der er hændt meget både godt og skidt. Nogle virksomheder ansætter, andre fyrer. Nogle ansætter, fordi samarbejdet med den danske virksomhed har bevirket, at der er skabt større omsætning, mens andre ansætter, fordi den økonomiske situation generelt har gjort virksomheden mere konkurrencedygtig. Visse

6 virksomheder fyrer, fordi samarbejdet har slået fejl, mens andre fyrer for at udnytte kapaciteten mere optimalt. På samme måde er der stor usikkerhed forbundet med andre parametre. En virksomheds profit er dels afhængig af mange andre faktorer end dem, PS-interventionen adresserer, såsom efterspørgsel, konkurrence og omkostninger. Dels koncentrerer interventionen sig iblandt om aktiviteter, som kun udgør en lille del af virksomhedens samlede aktiviteter, hvorfor virksomhedens samlede profitændringer ikke kan henledes til PS-programmet. Det giver altså kun begrænset mening at opremse disse ændringer i de ghanesiske virksomheder siden PS-programmets begyndelse. Langt mere indsigt giver nogle enkelte eksempler, som viser de mange relaterede processer, der er i spil i forbindelse med en sådan intervention. Af pladshensyn begrænses eksemplerne til to. Den første case peger på, hvordan selve samarbejdet med en dansk partner kan have uventede positive virkninger, mens den anden case påpeger nogle positive afledte virkninger af et ellers mislykket PS-samarbejde. En dansk producent af mejeriprodukter og en ghanesisk isproducent blev matchet til et PS-samarbejde. Begge parter arbejdede inden for den samme branche, men producerede ikke de samme produkter, og de danske erfaringer kunne derfor ikke direkte overføres til den ghanesiske virksomhed. Opstarten af samarbejdet, der havde til formål at øge produktionen, blev derfor langsommelig. For bedre at kunne vejlede sin partner kontaktede den danske partner den største producent af is og mejeriprodukter på det ghanesiske marked, men gjorde sig ikke klart, at de is, som blev produceret dér, var forskellige fra partnerens på et afgørende punkt: De var vandbaserede, mens partnerens var flødebaserede. De 20 kølebokse, som blev købt til at transportere isene ud til kunderne med, var derfor ubrugelige det skulle have været egentlige frysebokse. Fejlen blev hurtigt rettet, og to frysere blev anskaffet og opsat på cykler, således at isproducenten kunne få sine produkter ud til helt nye kundegrupper hvor det før var de velstillede ghanesere, der kom i bil til butikken for at købe større mængder ad gangen, inkluderer kundegruppen nu også mindre velstillede kunder, der køber billige produkter i små mængder fra de mobile frysere. Salget er således som planlagt gået frem. Det er dog ikke den eneste årsag til, at omsætningen er øget. Samarbejdet med en hvid partner viste sig at være altafgørende for, at den ghanesiske producent kunne få en vigtig aftale i stand om salg af sine produkter. Shell var den eneste af benzinkæderne i Ghana, der endnu ikke havde underskrevet en aftale med Ghanas største mejerivareproducent om salg af produkter. Kort fortalt stipulerer denne aftale, at butikken får en fryser stillet til rådighed, som ingen andre typer produkter må sælges fra. Dette udelukker effektivt andre producenter fra at komme ind på dette marked. Den ghanesiske partner havde gentagne gange forsøgt at få en aftale i DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 73

7 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 74 stand med netop Shell, men indtil han tog sin danske partner med ud for at undersøge markedspotentialer, havde disse forsøg ikke båret frugt. Dette ændrede sig radikalt ved synet af danskeren. Ifølge den ghanesiske partner er en hvid mand ensbetydende med effektivitet, og derfor var Shell ikke sen om at underskrive en aftale. Det andet eksempel drejer sig etableringen af et flyselskab i Ghana. I midten af 90erne var der i Ghana en stigende interesse for at etablere et nyt indenrigsflyselskab. På daværende tidspunkt eksisterede der allerede tre flyselskaber, men en stigende økonomisk optimisme kombineret med stadig større pres på de eksisterende ruter betød, at muligheden for at etablere endnu et selskab var til stede. Der var imidlertid to overordnede problemer forbundet med en sådan etablering, nemlig de bureaukratiske procedurer i forbindelse med opnåelsen af de nødvendige tilladelser, og finansiering af selskabet. Begge disse problemer kunne dog løses. En dansker, som tjente sit levebrød ved at initiere (og være konsulent på) donorfinansierede projekter i Vestafrika, og som havde arbejdet sammen med Danida siden 70erne, havde en ven i en ghanesisk venturefond (GVF). Han var højtstående medlem af det daværende regeringsparti, og havde derfor tætte forbindelser til vedkommende, der havde magten til at udstede licenser til flyruter i Ghana. Danskeren havde qua sin mangeårige erfaring med bistand dels viden om PS-programmet og dels erfaring med at skaffe midler gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Penge var således heller ikke noget problem. Der manglede blot en dansk partner. Denne blev fundet ved et tilfælde: Danskerens sommerhus lå nemlig ved siden af en dansk flyselskabsdirektørs sommerhus, hvis flyselskab havde økonomiske problemer, og han var derfor let at overtale til at deltage i projektet, der med held kunne redde hans selskab. Målsætningerne i det endelige projektdokument var vage, og det eneste konkrete mål, der blev sat op, var at samarbejdet skulle etablere 26 nye stillinger i Ghana over en toårig periode. Projektet fik bevilget godt fire millioner kr. plus et lån på ca. 1½ million. Pengene blev brugt til at betale løn og udgifter til den danske direktør (den samme person som fik projektet igangsat), en danske flyingeniør, en dansk stewardesse, og en dansk kaptajns løn mm. Kun 12% af bevillingen var allokeret til træningsprogrammet i Danmark for otte ghanesiske medarbejdere. Flyet var lejet af den danske partner og indgik derfor som den danske partners aktiekapital. Herudover havde GVF, IFU og den ghanesiske politiker aktier i det nye selskab. Aktiekapitalen var dog brugt allerede efter fem måneder og selskabet var ikke begyndt at tjene penge. Direktøren og to medlemmer af bestyrelsen blev fyret pga. manglende resultater. Forholdet mellem de danskere,

8 der skulle stå for træningen, og de ghanesiske medarbejdere blev stadig værre, og beskyldninger om racisme kom frem. En ny direktør blev hyret for at redde stumperne af selskabet, men problemerne fortsatte. Den danske partner kunne ikke længere undvære sit fly, den nye direktør havde mistanke om, at den ghanesiske partner tog penge ud af selskabet, hvorfor en uvildig undersøgelse blev iværksat, og lederen af salgskontoret i Kumasi blev fyret pga. snyd. Flyselskabet kom aldrig på vingerne igen, investorerne mistede deres penge, og PS-samarbejdet indeholdt elementer af snyd, korruption og racisme. Den lokale partner gemmer sig nu i Storbritannien, mens økonomichefen gemmer sig i Zimbabwe af frygt for at blive retsforfulgt i Ghana. Dette er dog ikke hele historien om virkningerne af dette PS-samarbejde. Som en del af den træning, de ghanesiske piloter modtog, fik de internationale flycertifikater hvor de før var begrænset til at flyve i Ghana, kan de nu flyve internationalt, og én flyver nu internationalt for et transportfirma, mens den anden flyver kommercielt i USA. Også stewardesserne har udnyttet den træning, de har modtaget, til at få job i amerikanske flyselskaber. Programdesign mindsker virkningerne på privatsektorniveau Ideen bag PS-programmet er, at støtten til en virksomhed skal sprede sig til andre virksomheder, således at de positive effekter af programmet også spredes. Broderparten af støtten bliver givet i form af teknisk assistance og træning, og man må således forvente, at det netop er kompetencer, der spredes. I en ghanesisk kontekst er de vigtigste måder, hvorpå tekniske færdigheder spredes: Opgradering af underleverandører i forbindelse med produkt- og procesopgradering, opgradering af kunder, konkurrenters kopiering af bedre produkter/processer, informationsudveksling blandt entreprenører, rotation af trænede medarbejdere (enten til fordel for en anden virksomhed eller for at starte egen virksomhed), og gennem en entreprenørs forskellige virksomheder. Der er dog nogle indbyggede konflikter mellem det brede design af programmet, der på den ene side skal kunne anvendes i alle Danidas samarbejdslande, og på den anden side må tage hensyn til de landespecifikke betingelser for, at private virksomheder kan agere. Således er der en konflikt mellem PS-kravet om længerevarende bindende samarbejde og den manglende tillid til ikke-slægtninge blandt ghanesiske entreprenører; mellem virksomhed-til-virksomheds-tilgangen og de få etablerede relationer mellem virksomheder i Ghana; mellem ideen om at kompetencer skal overføres mellem virksomheder og den hierarkiske ledelsesstil i mange små ghanesiske virksomheder; og mellem begrænsningen på anvendelsen af Danida-midlerne og den vanskelige adgang til kapital i Ghana (Kragelund 2004). DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 75

9 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 76 Disse konflikter medfører, at spredningen af kompetencer fra PS-programmet til den ghanesiske private sektor er relativt lav. I ingen af de undersøgte samarbejder havde PS-partnerne forsøgt at opgradere underleverandører eller forhandlere af produkterne for dermed at initiere en mere omfattende effekt af programmet: Partnerne havde udelukkende fokuseret på opgradering af produkt, proces eller administration i selve PS-virksomheden. 7 Den kendsgerning, at mange af de ghanesiske PSvirksomheder effektivt kom til fungere som enten underleverandører for danske virksomheder eller salgssted for danske produkter, har betydet en yderligere reduktion af virkningerne af programmet på den ghanesiske private sektor. Herudover er mobiliteten blandt ghanesiske medarbejdere lille selv om lønnen i perioder ikke bliver udbetalt, vælger flertallet af medarbejdere at blive i virksomheden i stedet for at søge nyt job. Det skyldes dels den generelle mangel på ledige stillinger, dels forventningen om at big man på sigt vil kunne skaffe nye ordrer. Slutteligt er informationsudveksling mellem virksomheder så godt som ikke-eksisterende: Der findes ingen pålidelige kilder til information om andre virksomheders aktiviteter, og virksomhedsorganisationerne er begrænset af stor indbyrdes konkurrence, lavt medlemstal og manglende kapacitet (Fafchamps 1996; Kragelund 2004). Der er enkelte negative virkninger af programmet på dette niveau. To virksomheder, en producent af plasticbeholdere og et renovationsfirma, er efter programmets start nu overvejende på ikke-ghanesiske hænder. Der kan argumenteres for, at PS-virksomhederne nok aldrig havde eksisteret i dag, hvis ikke det var for den udenlandske overtagelse af aktierne, men i og med at disse virksomheders relationer til andre ghanesiske virksomheder er af arms-længde, er der kun få kompetencer, der spreder sig. I forbindelse med, at kvaliteten af nogle virksomheders produkter er forbedret, er kravene til kvaliteten af materialer også øget, hvilket har medført, at importen er udvidet. Bl.a. har kvalitetsforbedringen af en lille trykkerivirksomheds produkter medført, at både papir og farver nu må importeres. På samme måde har et lille forlag set sig nødsaget til at få sine bøger trykt i Europa i stedet for i Ghana for at opnå en tilfredsstillende kvalitet. Sporadiske positive virkninger i det omgivende samfund Den begrænsede spredning på privatsektorniveau gør det omsonst at snakke om en større samfundsøkonomisk effekt af programmet: Programmet har i sin levetid kun givet støtte til knap 100 virksomheder i Ghana. Alle disse virksomheder er lokaliseret i den sydlige del af landet med en koncentration i de tre store byer, Accra-Tema, Kumasi og Takoradi-Sekondi. Nogle af de parametre, Danida stiller op, kan dog indirekte pege på virkningerne, nemlig beskæftigelse, miljøforbedringer, kønsfordeling mm., men som nævnt ovenfor er disse parametre statiske og giver i realiteten ikke noget

10 indblik i de underliggende processer. De kan derfor ikke bruges til at forstå, hvorfor ændringerne er sket. Der er dog sporadiske eksempler på positive effekter på et bredere niveau - undtagelser, der bekræfter reglen om, at virkningerne af den danske PS-støtte til ghanesiske virksomheder ikke spreder sig synderligt. Et af disse eksempler er et længerevarende PS-samarbejde om skovforvaltning i det vestlige Ghana, til hvilket der blev etableret en udviklingsfond, hvortil partnerne betalte fem dollar pr. fældet m 3 tømmer. Formålet med denne fond var at føre en del af pengene fra skovhugsten tilbage til beboerne i området i form af skoler, sundhedscentre mm. I forbindelse med en revision af loven om bevilling af skovdriftstilladelser blev der indført en klausul om, at en vis procentdel af profitten af skovdrift skulle anvendes til sociale projekter til gavn for beboerne i området. Ifølge repræsentanter for dette PS-samarbejde er denne tilføjelse en afledt konsekvens af PSsamarbejdet. Herudover har både en virksomhed i træforarbejdningsindustrien og en griseavler, der var med i et PS-samarbejde, haft held til at udvide produktionen i en sådan grad, at de har været nødsaget til at ansætte en række nye medarbejdere. I begge tilfælde har de ansat uuddannede arbejdsløse unge mænd fra de omkringliggende landsbyer. I førstnævnte var hele produktionen rettet mod det danske marked, således at arbejdspladserne dels ikke blev skabt på bekostning af andre ghanesiske arbejdspladser, og dels genererede virksomheden fremmed valuta. Spredningseffekten kan også ses hos en lille producent af organisk gødning, der gennem indsamling og opkøb af kokosnødskaller og kyllingeajle har skaffet de lokale farmere en ekstra indtægt. Hvis virkningerne ikke i synderlig grad spreder sig til hverken den private sektor eller det ghanesiske samfund, er det relevant at spørge, hvem der så får glæde af disse midler i Ghana? Et fingerpeg om dette kan fås ved at granske, hvem modtagerne af Danidas PS-støtte egentlig er. Her kommer det frem, at knap 1/5 af de 48 studerede virksomheder tilhører de ledende inden for deres branche (bl.a. har tre af de fem største træforarbejdningsvirksomheder fået PS-støtte), godt 1/5 har tætte forbindelser til den politiske elite (to virksomheder har tætte forbindelser til den nuværende finansminister, der sågar virkede som finansiel rådgiver i det ene firma, et firma er ledet af hustruen til den forrige præsidents mest værdsatte politiske rådgiver, en er regional bestyrelsesformand i regeringspartiet mm.), 1/8 har tætte forbindelser til de ledende privatsektororganisationer (medlem af bestyrelsen for Association of Ghana Industries, regional bestyrelsesformand for selv samme, bestyrelsesmedlem i Empretec, et netværk der promoverer små virksomheders udvikling, bestyrelsesmedlem i diverse statsejede virksomheder etc.), og knap 1/10 har tætte forbindelser til Danmark, enten ved at være ledet af en dansker eller ved at have en lang forhistorie med samhandel med Danmark. DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 77

11 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund Konklusion Hovedformålet med Danidas PS-program er, som alle andre af Danidas bistandsinterventioner, at reducere fattigdom, men som indikeret ovenfor er det i høj grad usikkert, om PS-programmet i Ghana formår at gøre dette. PS-programmet har ganske rigtigt øget dansk erhvervslivs interesse for investeringer i Ghana. I Ghana har det skabt et antal arbejdspladser, det har været med til at opbygge tekniske kompetencer i en række virksomheder, produktiviteten er udvidet nogle steder, kvaliteten af produkterne er ligeledes forøget i enkelte virksomheder, og i enkelte tilfælde har det været med til at øge valutaindtjeningen. Men det er kun sjældent, at de enkelte PS-samarbejder opnår, hvad de ifølge projektdokumenterne er sat i verden for at opnå. Det er dog ikke sådan, at der ikke sker noget; der sker bare en masse andet end det forventede. Tilsyneladende er virkningerne skabt af et sammensurium af tilfældigheder, men kigger man nærmere efter, er der alligevel en vis systematik i tilfældighederne: Således er størrelsen af virksomheden, størrelsen af PS-aktiviteten, tidsperspektivet, og relevansen af PS-aktiviteten af betydning for, i hvor høj grad interventionen kan nå sine mål. Lykkes det at optimere disse parametre, er der dog alligevel ingen garanti for at interventionen går efter planen. Her er det vigtigt at have in mente, at interventionen ikke initieres i et vakuum, men bliver påvirket af den politiske og økonomiske kontekst, de involverede personer, og den bagvedliggende motivation. Omend en større viden om disse aspekter kan minimere de risici, der er forbundet med interventionen, kan den dog ikke helt udviske dem bistandsinterventioner har pr. definition tilfældige, utilsigtede og afledte virkninger. Peter Kragelund er ph.d.-studerende i udviklingsforskningsafdelingen ved Dansk Institut for Internationale Studier. 78

12 Litteratur Cracknell, Basil Edward Evaluating Development Aid. Issues, Problems and Solutions. New Dehli: Sage Publications ltd. Danida Evaluation. Private Sector Development programme. Copenhagen: Ministry of Foreign Affairs. Evaluation Secretariat. Danida Erhverv, vækst og udvikling. Handlingsplan for dansk støtte til erhvervsudvikling i udviklingslandene. København.. Fafchamps, Marcel The Enforcement of Commercial Contracts in Ghana. World Development vol. 24, no. 3: Folke, Steen and Henrik Nielsen, ed Aid impact and poverty reduction. New York: Palgrave Publishers. Gasper, Des Evaluating the logical framework approach towards learning-oriented development evaluation. Public Administration and Development vol. 20, no. 1: Industrirådet Forslag til et program for dansk støtte til udvikling af den private sektor i u-landene. Synteserapport: København: Industrirådet. Afdelingen for Systemeksport. Kragelund, Peter The Embedded Recipient and the Disembedded Donor: Private-Sector Development Aid in Ghana. Forum for Development Studies vol. 31, no. 2: Kuada, John Collaboration between developed and developing country-based firms: Danish-Ghanaian experience. Journal of Business & Industrial Marketing vol. 17, no. 6: Long, Norman Development Sociology. Actor perspectives. London: Routledge. Marcussen, Henrik Secher and Steen Bergendorff The Mythology of Aid: Catchwords, Empty Phrases and Tautological Reasoning. Forum for Development Studies vol. 2003, no. 2: Olivier de Sardan, Jean-Pierre Peasant Logics and Development Project Logics. Sociologia Ruralis vol. 18, no. 2/3: Rigsrevisionen Beretning om privatsektor programmer i udviklingslande. Beretning til Folketinget: 08/02. København: Statsrevisoratet. Schulpen, Lau and Peter Gibbon Private Sector Development: Policies, Practices and Problems. World Development vol. 30, no. 1: Notes 1 For en evaluering af PS-programmets effekter uden for Ghana, se Danida 2001; Rigsrevisionen Artiklens konklusioner bygger på et igangværende phd-projekt om virkningerne af dansk bistand til den private sektor i Ghana. Data om PS-programmet er begrænset til perioden DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 79

13 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 3 Danida har anvendt LFA siden 1989, og i dag er LFA, eller dets afarter såsom det tyske ZOPP, det tætteste man kommer på en industristandard for managementværktøjer i udviklingsbranchen. 4 For en diskussion af faldgruberne ved anvendelsen af LFA i forbindelse med evalueringer, se Gasper (2000). 5 AID betegner det fireårige forskningsprogram Aid Impact: Development Interventions and Societal Processes, forankret først på Center for Udviklingsforskning og sidenhen på Dansk Institut for Internationale Studier. De tilknyttede forskere har offentliggjort en række studier af bistandens virkninger, hvoraf nogle er gengivet i Folke and Nielsen (2006). 6 Her er det vigtigt at påpege at utilsigtet er en bredere term end uventet, idet alle uventede effekter også er utilsigtede, mens nogle forventede effekter tillige kan være utilsigtede. 7 Især i den første fase af PS-programmet i Ghana ( ) blev der etableret samarbejder med interesseorganisationer, banker og deslige for at støtte den generelle udvikling af den ghanesiske private sektor. Støtten til disse aktiviteter gennem PS-programmet er dog stoppet. Siden 2003 er dette område imidlertid blevet dækket af BSPS. 80

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Jens Baadsgaard Pedersen, EnviDan Hands on erfaring med markedsudvikling i Vietnam, Thailand, Malaysia, Philippinerne og Kina! og som Eksportforberedelseskonsulent

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd

DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd 1 Peter Kragelund & Steen Folke Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor? Udviklingsbistand 1 kan være en afgørende faktor for at nå målet om at reducere

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ Oktober 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets

Læs mere

Find vej til det tyrkiske marked

Find vej til det tyrkiske marked Find vej til det tyrkiske marked Praktiske råd og værktøjer krydret med oplevede erfaringer fra danske virksomheder på det tyrkiske marked 1 HD i Regnskab og økonomistyring fra CBS. Revisor Nordisk CFO

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

privatsektor programmer i udviklingslande

privatsektor programmer i udviklingslande Beretning til statsrevisorerne om privatsektor programmer i udviklingslande Marts 2003 RB A202/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode...

Læs mere

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK

INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK INTRODUKTION TIL INNOVATIONSRADAR.DK Mie Wittenburg, Smith Innovation Målgrupper HVORFOR INNOVATIONSRADAR.DK? Et Realdania initiativ sat i verden for at øge byggeriets andel af offentlige og private fondsmidler.

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 18. maj 2009 Vækstbarometer Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen Finanskrisen har bredt sig til flertallet af virksomhederne de

Læs mere

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T Sælg mere Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg EKF kan skaffe din kunde et lån, som udelukkende kan bruges til at købe dine varer Foto: AAlborg

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Udfordringer for at få succes i udlandet Semco Maritime. Steen Brødbæk, CEO

Udfordringer for at få succes i udlandet Semco Maritime. Steen Brødbæk, CEO Udfordringer for at få succes i udlandet Semco Maritime Steen Brødbæk, CEO Pressen skrev Børsen - 11. maj 2010 Semco-strategi slået tilbage til start Jydske Vestkysten - 12. maj 2010 Krisen slår Semco

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2012

Ordinær generalforsamling 2012 Ordinær generalforsamling 2012 18. april 2012 build with ease Dagsorden 1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse og godkendelse af den reviderede årsrapport 2011

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Offshore Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Agenda Om Maersk Drilling Værftsophold Slide no. 2 Lad os hilse på Ben først... Slide no. 3 Olie

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek Copenhagen Capacity Ca. 55 medarbejdere Årligt budget på ca. 50 mio. kr. Forretningsområder: Cleantech Lifescience IKT Tiltrækning

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 Udvidet notat til statsrevisorerne om årsrapporterne for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Retningslinjer for industrisamarbejde

Retningslinjer for industrisamarbejde 1. juli 2014 Retningslinjer for industrisamarbejde 1. Anvendelsesområde 1.1. Retningslinjerne finder anvendelse på Forsvarsministeriets anskaffelser af nyt forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser fra

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere