DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2005:2 Dette er ikke en brønd 1

2 Peter Kragelund Danidas privatsektorprogram i Ghana hvilke virkninger har det egentlig? Bistand til den private sektor i udviklingslandene er blevet en integreret del af alle bistandsorganisationers portefølje. Der er skabt en enighed om, at det overordnede mål om at reducere fattigdom kun kan nås, hvis der samtidig skabes økonomisk vækst. Væksten skal skabes af den lokale private sektor, mens staten skal sørge for ordentlige rammebetingelser for, at denne kan agere. Der er dog ikke enighed om, hvordan man bedst støtter den private sektor, og erfaringer viser da også, at det kan gribes forskelligt an (Schulpen and Gibbon 2002). Den danske tilgang er heller ikke entydig. I dag findes der et stort antal programmer, der har til hensigt at støtte den private sektor i udviklingslande. De to største er privatsektor-programmet (PS), der har eksisteret næsten uændret siden 1993, og erhvervssektor-programmerne (BSPS), der blev introduceret fra Denne artikel handler om virkningerne af dansk bistand til den private sektor i udviklingslandene. Mere præcist handler den om virkningerne af Danidas PS-program i Ghana, hvor programmet har eksisteret uafbrudt i over ti år. 1 Hovedargumentet i artiklen er, at virkningerne i al for høj grad er tilfældige, at de hovedsageligt afhænger af den lokale politiske og økonomiske kontekst, og at de ikke spreder sig synderligt fra de tilsigtede modtagere til hverken andre dele af privatsektoren eller det øvrige samfund pga. en kombination af utilpasset design og specifikke forhold i Ghana. For at forstå, hvorfor programmet ser ud, som det gør, vil jeg først skitsere Danidas indsats på privatsektor-området i et historisk perspektiv. Dernæst vil jeg definere hvad jeg mener med begrebet virkning for derefter at bruge dette begreb i analysen af Danidas PS-program i Ghana, som vil blive belyst på tre niveauer: virksomhedsniveauet, privatsektorniveauet, og samfundsniveauet. Slutteligt vil jeg redegøre for såvel programinterne som programeksterne faktorer af betydning for interventionens virkninger. DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 69

3 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 70 Danidas støtte til den private sektor Det danske erhvervsliv har altid haft en fremtrædende rolle i dansk bistand. Således nød dansk erhvervsliv godt af de statslån, der i 70erne og 80erne udgjorde ca. halvdelen af Danmarks bilaterale bistand. Disse lån var bundet til køb af råvarer og halvfabrikata i Danmark til produktionen i ulandenes, hovedsageligt statsejede, virksomheder. Lånene var således til gavn for både det danske erhvervsliv, der dermed opnåede en indirekte statsstøtte, og for ulandsvirksomhederne, som fik adgang til råvarer, halvfabrikata, og kapitalgoder. Efterhånden blev det dog mere og mere klart for de involverede parter, at disse statslån medførte en række problemer, som ikke umiddelbart kunne løses, nemlig for dyre varer, utilpasset teknologi, stigende gæld, omfattende korruption, snyd og ikke mindst manglende resultater. I Danmark valgte man officielt at gå væk fra denne type lån i 1989, hvilket det danske erhvervsliv så som en kraftig forringelse af dets muligheder. Samtidig blev bistanden omlagt således, at antallet af modtagerlande blev reduceret, og bistanden blev koncentreret til den fattigste del af verden. Også dette anså erhvervslivet for at være begrænsende. For at imødekomme denne nye situation og for at tilgodese den ændrede situation i ulandenes private sektor efter den første generation af strukturtilpasninger blev der nedsat et udvalg, der fik til opgave at diskutere den private sektors rolle i den fremtidige danske bistand med ministeren. Dette udvalg fremlagde det forslag, der udgør grundstenen i PS-programmet. Hovedargumentet var, at det var vigtigst at fokusere på støtte til enkelte virksomheder gennem danske foretagender, mens generel støtte til eksempelvis erhvervsklimaet var mindre vigtigt (Industrirådet 1992). Selv om PS-programmet altså også tilgodeser dansk erhvervslivs interesser, adskiller det sig på mange måder fra de statsgaranterede lån. For det første henvender det sig direkte til den private sektor i udviklingslandene, og for det andet tilgodeser det en langt bredere del af dansk erhvervsliv. Kort fortalt giver PS-programmet mulighed for økonomisk støtte til samarbejde mellem danske foretagender og virksomheder lokaliseret i Danidas programsamarbejdslande. Formålet er at skabe økonomisk og social udvikling i udviklingslandene gennem en overførsel af kompetencer gennem disse samarbejder. Dette sker gennem bindende aftaler mellem virksomhederne, der i praksis er ansvarlige for selve interventionen. Danida (og den danske ambassade) fungerer kun som facilitator, ikke som egentlig implementator. PS-programmet omfatter to slags samarbejde: En igangsætterfacilitet og et partnerskab. Forskellen mellem de to er formålet og tidshorisonten, således at igangsætterfaciliteten er beregnet på at teste mulighederne for samarbejde og til at forholde sig til afgrænsede områder, mens partnerskabet har en mere bindende karakter. Fælles for de to former for samarbejde

4 er, at stort set alle udgifter forbundet med samarbejdet bliver dækket af Danida. Dog således at langt størsteparten af midlerne er allokeret til træning og teknisk assistance, mens kun en meget lille del kan anvendes til produktionsudstyr der er dog mulighed for at optage lån til dette. Siden programmets begyndelse i 1993 er der blevet givet støtte til ca. 100 PS-samarbejder i Ghana. I perioden blev der bevilliget knap 140 millioner kr. 2 Programmet bliver stadig set som en af hjørnestenene i dansk bistand til den private sektor, og mens størrelsen af den danske bistand generelt er faldende, har bistanden netop på dette område været stigende, og de nyeste tal indikerer, at niveauet holder i hvert fald til år 2008 (Danida 2005). Det store spørgsmål er så: Hvad er virkningerne af dette program i Ghana? Der kan ikke herske tvivl om, at PS-programmet, har formået at få danske virksomheder til at interessere sig for den private sektor i lande, hvor de ellers ikke ville være til stede, bl.a. fordi de danske virksomheder får dækket næsten hele den udgift, der er forbundet med at etablere sig på et nyt marked (Kuada 2002). Der er også skabt arbejdspladser i programsamarbejdslandene. Danida selv siger, at PS-programmet i alt har skaffet arbejdspladser, og at det i Ghana har skaffet ca (Danida 2001). Disse tal er dog vanskelige at opgøre. Hvad inkluderer man i disse opgørelser, og hvornår skal opgørelsen finde sted? Er arbejdspladserne opstået ved, at konkurrerende virksomheder er lukket, og ville arbejdspladserne være opstået alligevel? Skal man kun inkludere de virksomheder, der har opnået vækst, eller skal man også medregne virksomheder, der er blevet nødsaget til at afskedige medarbejdere? Hvor stor en andel af denne ændring kan med en vis sandsynlighed henledes til PS-programmet, og hvor stor en del skyldes andre faktorer? Bistandens virkninger rækker langt ud over de forventede effekter Groft sagt måles effekterne af udviklingsbistanden for at informere skatteyderne i det land, der giver bistanden. Hovedformålet med evalueringer af udviklingsbistand er at gøre rede for, hvad pengene er blevet brugt til, og om dette stemmer overens med formålet (Cracknell 2000). Evalueringer er således i højere grad blevet brugt som basis for at bedømme ansvarlighed hos den enkelte donor og i mindre grad til at forbedre fremtidige bistandsinterventioner. Denne tendens er yderligere forstærket af, at evalueringer er præget af den herskende planlægningstankegang, der bunder i en forståelse af, at udvikling kan forudsiges og kontrolleres, at det er muligt at distancere sig fra fortiden, at udvikling kun kan igangsættes udefra (gennem interventioner), og at modtagerne af udviklingsbistand er homogene grupper med interessesammenfald (Marcussen and Bergendorff 2003). DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 71

5 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 72 Forrest i køen af planlægningsværktøjer i udviklingsbranchen er Logical Framework Approach (LFA), der i dag anvendes af alle betydelige donorer. 3 Udviklingsprocessen bliver gennem LFA anskuet som en kausal kæde af hændelser, der kan beskrives i en tabel, som opsummerer og forbinder de enkelte elementer. Denne tilgang bevirker, at der dels skabes en eksplicit sammenhæng mellem den enkelte intervention og det overordnede formål med bistanden, dels en direkte sammenhæng mellem inputs og outputs. Problemet med dette værktøj er imidlertid, at det, fordi det begrænser sig til forventede og derfor kendte virkninger af bistanden, modarbejder muligheden for at forstå, hvordan bistand virker. 4 Hvis man ønsker at forbedre bistanden, og ikke mindst hvis man søger at forbedre bistanden med henblik på at nå de overordnede målsætninger om fattigdomsreduktion mm., er det absolut nødvendigt at opnå en grundig forståelse af, hvordan bistandsinterventioner virker. Antropologer har gennem de seneste snart tyve år studeret bistandsinterventioner som politiske arenaer præget af modsatrettede interesser. Disse studier har tilsammen skabt en ny indsigt i de processer, der bliver igangsat i forbindelse med interventionerne. Vigtigst i denne henseende er, at visse resultater af bistanden ikke direkte kan relateres til den enkelte intervention, men til andre faktorer (Long 2001) især af politisk, økonomisk og kulturel karakter; at bistandsinterventioner er sociale fænomener, der inddrager en række forskellige aktører; og at udviklingsprojekter per definition har uventede effekter (Olivier de Sardan 1988). Baseret på denne tradition og især på studierne lavet i forbindelse med AID-Programmet 5 skal bistandens virkninger i denne artikel forstås som ændringer, der er forbundet med bistandsinterventioner det være sig kortsigtede såvel som langsigtede, positive som negative, planlagte som tilfældige, tilsigtede som utilsigtede, 6 direkte som afledte, både i selve interventionsområdet og andre steder. I det følgende vil de mangeartede virkninger af Danidas PS-program i Ghana blive illustreret gennem en række eksempler, der fokuserer på henholdsvis virksomhedsniveauet, den ghanesiske private sektor og det ghanesiske samfund. Is og flyselskab bistandens virkninger på virksomhedsniveau Anskuer man parametre for virkninger af PS-programmet på virksomhedsplan, såsom ændringer i antallet af ansatte siden PS-samarbejdets begyndelse eller ændringer i profit, er det tydeligt, at der er hændt meget både godt og skidt. Nogle virksomheder ansætter, andre fyrer. Nogle ansætter, fordi samarbejdet med den danske virksomhed har bevirket, at der er skabt større omsætning, mens andre ansætter, fordi den økonomiske situation generelt har gjort virksomheden mere konkurrencedygtig. Visse

6 virksomheder fyrer, fordi samarbejdet har slået fejl, mens andre fyrer for at udnytte kapaciteten mere optimalt. På samme måde er der stor usikkerhed forbundet med andre parametre. En virksomheds profit er dels afhængig af mange andre faktorer end dem, PS-interventionen adresserer, såsom efterspørgsel, konkurrence og omkostninger. Dels koncentrerer interventionen sig iblandt om aktiviteter, som kun udgør en lille del af virksomhedens samlede aktiviteter, hvorfor virksomhedens samlede profitændringer ikke kan henledes til PS-programmet. Det giver altså kun begrænset mening at opremse disse ændringer i de ghanesiske virksomheder siden PS-programmets begyndelse. Langt mere indsigt giver nogle enkelte eksempler, som viser de mange relaterede processer, der er i spil i forbindelse med en sådan intervention. Af pladshensyn begrænses eksemplerne til to. Den første case peger på, hvordan selve samarbejdet med en dansk partner kan have uventede positive virkninger, mens den anden case påpeger nogle positive afledte virkninger af et ellers mislykket PS-samarbejde. En dansk producent af mejeriprodukter og en ghanesisk isproducent blev matchet til et PS-samarbejde. Begge parter arbejdede inden for den samme branche, men producerede ikke de samme produkter, og de danske erfaringer kunne derfor ikke direkte overføres til den ghanesiske virksomhed. Opstarten af samarbejdet, der havde til formål at øge produktionen, blev derfor langsommelig. For bedre at kunne vejlede sin partner kontaktede den danske partner den største producent af is og mejeriprodukter på det ghanesiske marked, men gjorde sig ikke klart, at de is, som blev produceret dér, var forskellige fra partnerens på et afgørende punkt: De var vandbaserede, mens partnerens var flødebaserede. De 20 kølebokse, som blev købt til at transportere isene ud til kunderne med, var derfor ubrugelige det skulle have været egentlige frysebokse. Fejlen blev hurtigt rettet, og to frysere blev anskaffet og opsat på cykler, således at isproducenten kunne få sine produkter ud til helt nye kundegrupper hvor det før var de velstillede ghanesere, der kom i bil til butikken for at købe større mængder ad gangen, inkluderer kundegruppen nu også mindre velstillede kunder, der køber billige produkter i små mængder fra de mobile frysere. Salget er således som planlagt gået frem. Det er dog ikke den eneste årsag til, at omsætningen er øget. Samarbejdet med en hvid partner viste sig at være altafgørende for, at den ghanesiske producent kunne få en vigtig aftale i stand om salg af sine produkter. Shell var den eneste af benzinkæderne i Ghana, der endnu ikke havde underskrevet en aftale med Ghanas største mejerivareproducent om salg af produkter. Kort fortalt stipulerer denne aftale, at butikken får en fryser stillet til rådighed, som ingen andre typer produkter må sælges fra. Dette udelukker effektivt andre producenter fra at komme ind på dette marked. Den ghanesiske partner havde gentagne gange forsøgt at få en aftale i DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 73

7 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 74 stand med netop Shell, men indtil han tog sin danske partner med ud for at undersøge markedspotentialer, havde disse forsøg ikke båret frugt. Dette ændrede sig radikalt ved synet af danskeren. Ifølge den ghanesiske partner er en hvid mand ensbetydende med effektivitet, og derfor var Shell ikke sen om at underskrive en aftale. Det andet eksempel drejer sig etableringen af et flyselskab i Ghana. I midten af 90erne var der i Ghana en stigende interesse for at etablere et nyt indenrigsflyselskab. På daværende tidspunkt eksisterede der allerede tre flyselskaber, men en stigende økonomisk optimisme kombineret med stadig større pres på de eksisterende ruter betød, at muligheden for at etablere endnu et selskab var til stede. Der var imidlertid to overordnede problemer forbundet med en sådan etablering, nemlig de bureaukratiske procedurer i forbindelse med opnåelsen af de nødvendige tilladelser, og finansiering af selskabet. Begge disse problemer kunne dog løses. En dansker, som tjente sit levebrød ved at initiere (og være konsulent på) donorfinansierede projekter i Vestafrika, og som havde arbejdet sammen med Danida siden 70erne, havde en ven i en ghanesisk venturefond (GVF). Han var højtstående medlem af det daværende regeringsparti, og havde derfor tætte forbindelser til vedkommende, der havde magten til at udstede licenser til flyruter i Ghana. Danskeren havde qua sin mangeårige erfaring med bistand dels viden om PS-programmet og dels erfaring med at skaffe midler gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Penge var således heller ikke noget problem. Der manglede blot en dansk partner. Denne blev fundet ved et tilfælde: Danskerens sommerhus lå nemlig ved siden af en dansk flyselskabsdirektørs sommerhus, hvis flyselskab havde økonomiske problemer, og han var derfor let at overtale til at deltage i projektet, der med held kunne redde hans selskab. Målsætningerne i det endelige projektdokument var vage, og det eneste konkrete mål, der blev sat op, var at samarbejdet skulle etablere 26 nye stillinger i Ghana over en toårig periode. Projektet fik bevilget godt fire millioner kr. plus et lån på ca. 1½ million. Pengene blev brugt til at betale løn og udgifter til den danske direktør (den samme person som fik projektet igangsat), en danske flyingeniør, en dansk stewardesse, og en dansk kaptajns løn mm. Kun 12% af bevillingen var allokeret til træningsprogrammet i Danmark for otte ghanesiske medarbejdere. Flyet var lejet af den danske partner og indgik derfor som den danske partners aktiekapital. Herudover havde GVF, IFU og den ghanesiske politiker aktier i det nye selskab. Aktiekapitalen var dog brugt allerede efter fem måneder og selskabet var ikke begyndt at tjene penge. Direktøren og to medlemmer af bestyrelsen blev fyret pga. manglende resultater. Forholdet mellem de danskere,

8 der skulle stå for træningen, og de ghanesiske medarbejdere blev stadig værre, og beskyldninger om racisme kom frem. En ny direktør blev hyret for at redde stumperne af selskabet, men problemerne fortsatte. Den danske partner kunne ikke længere undvære sit fly, den nye direktør havde mistanke om, at den ghanesiske partner tog penge ud af selskabet, hvorfor en uvildig undersøgelse blev iværksat, og lederen af salgskontoret i Kumasi blev fyret pga. snyd. Flyselskabet kom aldrig på vingerne igen, investorerne mistede deres penge, og PS-samarbejdet indeholdt elementer af snyd, korruption og racisme. Den lokale partner gemmer sig nu i Storbritannien, mens økonomichefen gemmer sig i Zimbabwe af frygt for at blive retsforfulgt i Ghana. Dette er dog ikke hele historien om virkningerne af dette PS-samarbejde. Som en del af den træning, de ghanesiske piloter modtog, fik de internationale flycertifikater hvor de før var begrænset til at flyve i Ghana, kan de nu flyve internationalt, og én flyver nu internationalt for et transportfirma, mens den anden flyver kommercielt i USA. Også stewardesserne har udnyttet den træning, de har modtaget, til at få job i amerikanske flyselskaber. Programdesign mindsker virkningerne på privatsektorniveau Ideen bag PS-programmet er, at støtten til en virksomhed skal sprede sig til andre virksomheder, således at de positive effekter af programmet også spredes. Broderparten af støtten bliver givet i form af teknisk assistance og træning, og man må således forvente, at det netop er kompetencer, der spredes. I en ghanesisk kontekst er de vigtigste måder, hvorpå tekniske færdigheder spredes: Opgradering af underleverandører i forbindelse med produkt- og procesopgradering, opgradering af kunder, konkurrenters kopiering af bedre produkter/processer, informationsudveksling blandt entreprenører, rotation af trænede medarbejdere (enten til fordel for en anden virksomhed eller for at starte egen virksomhed), og gennem en entreprenørs forskellige virksomheder. Der er dog nogle indbyggede konflikter mellem det brede design af programmet, der på den ene side skal kunne anvendes i alle Danidas samarbejdslande, og på den anden side må tage hensyn til de landespecifikke betingelser for, at private virksomheder kan agere. Således er der en konflikt mellem PS-kravet om længerevarende bindende samarbejde og den manglende tillid til ikke-slægtninge blandt ghanesiske entreprenører; mellem virksomhed-til-virksomheds-tilgangen og de få etablerede relationer mellem virksomheder i Ghana; mellem ideen om at kompetencer skal overføres mellem virksomheder og den hierarkiske ledelsesstil i mange små ghanesiske virksomheder; og mellem begrænsningen på anvendelsen af Danida-midlerne og den vanskelige adgang til kapital i Ghana (Kragelund 2004). DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 75

9 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 76 Disse konflikter medfører, at spredningen af kompetencer fra PS-programmet til den ghanesiske private sektor er relativt lav. I ingen af de undersøgte samarbejder havde PS-partnerne forsøgt at opgradere underleverandører eller forhandlere af produkterne for dermed at initiere en mere omfattende effekt af programmet: Partnerne havde udelukkende fokuseret på opgradering af produkt, proces eller administration i selve PS-virksomheden. 7 Den kendsgerning, at mange af de ghanesiske PSvirksomheder effektivt kom til fungere som enten underleverandører for danske virksomheder eller salgssted for danske produkter, har betydet en yderligere reduktion af virkningerne af programmet på den ghanesiske private sektor. Herudover er mobiliteten blandt ghanesiske medarbejdere lille selv om lønnen i perioder ikke bliver udbetalt, vælger flertallet af medarbejdere at blive i virksomheden i stedet for at søge nyt job. Det skyldes dels den generelle mangel på ledige stillinger, dels forventningen om at big man på sigt vil kunne skaffe nye ordrer. Slutteligt er informationsudveksling mellem virksomheder så godt som ikke-eksisterende: Der findes ingen pålidelige kilder til information om andre virksomheders aktiviteter, og virksomhedsorganisationerne er begrænset af stor indbyrdes konkurrence, lavt medlemstal og manglende kapacitet (Fafchamps 1996; Kragelund 2004). Der er enkelte negative virkninger af programmet på dette niveau. To virksomheder, en producent af plasticbeholdere og et renovationsfirma, er efter programmets start nu overvejende på ikke-ghanesiske hænder. Der kan argumenteres for, at PS-virksomhederne nok aldrig havde eksisteret i dag, hvis ikke det var for den udenlandske overtagelse af aktierne, men i og med at disse virksomheders relationer til andre ghanesiske virksomheder er af arms-længde, er der kun få kompetencer, der spreder sig. I forbindelse med, at kvaliteten af nogle virksomheders produkter er forbedret, er kravene til kvaliteten af materialer også øget, hvilket har medført, at importen er udvidet. Bl.a. har kvalitetsforbedringen af en lille trykkerivirksomheds produkter medført, at både papir og farver nu må importeres. På samme måde har et lille forlag set sig nødsaget til at få sine bøger trykt i Europa i stedet for i Ghana for at opnå en tilfredsstillende kvalitet. Sporadiske positive virkninger i det omgivende samfund Den begrænsede spredning på privatsektorniveau gør det omsonst at snakke om en større samfundsøkonomisk effekt af programmet: Programmet har i sin levetid kun givet støtte til knap 100 virksomheder i Ghana. Alle disse virksomheder er lokaliseret i den sydlige del af landet med en koncentration i de tre store byer, Accra-Tema, Kumasi og Takoradi-Sekondi. Nogle af de parametre, Danida stiller op, kan dog indirekte pege på virkningerne, nemlig beskæftigelse, miljøforbedringer, kønsfordeling mm., men som nævnt ovenfor er disse parametre statiske og giver i realiteten ikke noget

10 indblik i de underliggende processer. De kan derfor ikke bruges til at forstå, hvorfor ændringerne er sket. Der er dog sporadiske eksempler på positive effekter på et bredere niveau - undtagelser, der bekræfter reglen om, at virkningerne af den danske PS-støtte til ghanesiske virksomheder ikke spreder sig synderligt. Et af disse eksempler er et længerevarende PS-samarbejde om skovforvaltning i det vestlige Ghana, til hvilket der blev etableret en udviklingsfond, hvortil partnerne betalte fem dollar pr. fældet m 3 tømmer. Formålet med denne fond var at føre en del af pengene fra skovhugsten tilbage til beboerne i området i form af skoler, sundhedscentre mm. I forbindelse med en revision af loven om bevilling af skovdriftstilladelser blev der indført en klausul om, at en vis procentdel af profitten af skovdrift skulle anvendes til sociale projekter til gavn for beboerne i området. Ifølge repræsentanter for dette PS-samarbejde er denne tilføjelse en afledt konsekvens af PSsamarbejdet. Herudover har både en virksomhed i træforarbejdningsindustrien og en griseavler, der var med i et PS-samarbejde, haft held til at udvide produktionen i en sådan grad, at de har været nødsaget til at ansætte en række nye medarbejdere. I begge tilfælde har de ansat uuddannede arbejdsløse unge mænd fra de omkringliggende landsbyer. I førstnævnte var hele produktionen rettet mod det danske marked, således at arbejdspladserne dels ikke blev skabt på bekostning af andre ghanesiske arbejdspladser, og dels genererede virksomheden fremmed valuta. Spredningseffekten kan også ses hos en lille producent af organisk gødning, der gennem indsamling og opkøb af kokosnødskaller og kyllingeajle har skaffet de lokale farmere en ekstra indtægt. Hvis virkningerne ikke i synderlig grad spreder sig til hverken den private sektor eller det ghanesiske samfund, er det relevant at spørge, hvem der så får glæde af disse midler i Ghana? Et fingerpeg om dette kan fås ved at granske, hvem modtagerne af Danidas PS-støtte egentlig er. Her kommer det frem, at knap 1/5 af de 48 studerede virksomheder tilhører de ledende inden for deres branche (bl.a. har tre af de fem største træforarbejdningsvirksomheder fået PS-støtte), godt 1/5 har tætte forbindelser til den politiske elite (to virksomheder har tætte forbindelser til den nuværende finansminister, der sågar virkede som finansiel rådgiver i det ene firma, et firma er ledet af hustruen til den forrige præsidents mest værdsatte politiske rådgiver, en er regional bestyrelsesformand i regeringspartiet mm.), 1/8 har tætte forbindelser til de ledende privatsektororganisationer (medlem af bestyrelsen for Association of Ghana Industries, regional bestyrelsesformand for selv samme, bestyrelsesmedlem i Empretec, et netværk der promoverer små virksomheders udvikling, bestyrelsesmedlem i diverse statsejede virksomheder etc.), og knap 1/10 har tætte forbindelser til Danmark, enten ved at være ledet af en dansker eller ved at have en lang forhistorie med samhandel med Danmark. DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 77

11 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund Konklusion Hovedformålet med Danidas PS-program er, som alle andre af Danidas bistandsinterventioner, at reducere fattigdom, men som indikeret ovenfor er det i høj grad usikkert, om PS-programmet i Ghana formår at gøre dette. PS-programmet har ganske rigtigt øget dansk erhvervslivs interesse for investeringer i Ghana. I Ghana har det skabt et antal arbejdspladser, det har været med til at opbygge tekniske kompetencer i en række virksomheder, produktiviteten er udvidet nogle steder, kvaliteten af produkterne er ligeledes forøget i enkelte virksomheder, og i enkelte tilfælde har det været med til at øge valutaindtjeningen. Men det er kun sjældent, at de enkelte PS-samarbejder opnår, hvad de ifølge projektdokumenterne er sat i verden for at opnå. Det er dog ikke sådan, at der ikke sker noget; der sker bare en masse andet end det forventede. Tilsyneladende er virkningerne skabt af et sammensurium af tilfældigheder, men kigger man nærmere efter, er der alligevel en vis systematik i tilfældighederne: Således er størrelsen af virksomheden, størrelsen af PS-aktiviteten, tidsperspektivet, og relevansen af PS-aktiviteten af betydning for, i hvor høj grad interventionen kan nå sine mål. Lykkes det at optimere disse parametre, er der dog alligevel ingen garanti for at interventionen går efter planen. Her er det vigtigt at have in mente, at interventionen ikke initieres i et vakuum, men bliver påvirket af den politiske og økonomiske kontekst, de involverede personer, og den bagvedliggende motivation. Omend en større viden om disse aspekter kan minimere de risici, der er forbundet med interventionen, kan den dog ikke helt udviske dem bistandsinterventioner har pr. definition tilfældige, utilsigtede og afledte virkninger. Peter Kragelund er ph.d.-studerende i udviklingsforskningsafdelingen ved Dansk Institut for Internationale Studier. 78

12 Litteratur Cracknell, Basil Edward Evaluating Development Aid. Issues, Problems and Solutions. New Dehli: Sage Publications ltd. Danida Evaluation. Private Sector Development programme. Copenhagen: Ministry of Foreign Affairs. Evaluation Secretariat. Danida Erhverv, vækst og udvikling. Handlingsplan for dansk støtte til erhvervsudvikling i udviklingslandene. København.. Fafchamps, Marcel The Enforcement of Commercial Contracts in Ghana. World Development vol. 24, no. 3: Folke, Steen and Henrik Nielsen, ed Aid impact and poverty reduction. New York: Palgrave Publishers. Gasper, Des Evaluating the logical framework approach towards learning-oriented development evaluation. Public Administration and Development vol. 20, no. 1: Industrirådet Forslag til et program for dansk støtte til udvikling af den private sektor i u-landene. Synteserapport: København: Industrirådet. Afdelingen for Systemeksport. Kragelund, Peter The Embedded Recipient and the Disembedded Donor: Private-Sector Development Aid in Ghana. Forum for Development Studies vol. 31, no. 2: Kuada, John Collaboration between developed and developing country-based firms: Danish-Ghanaian experience. Journal of Business & Industrial Marketing vol. 17, no. 6: Long, Norman Development Sociology. Actor perspectives. London: Routledge. Marcussen, Henrik Secher and Steen Bergendorff The Mythology of Aid: Catchwords, Empty Phrases and Tautological Reasoning. Forum for Development Studies vol. 2003, no. 2: Olivier de Sardan, Jean-Pierre Peasant Logics and Development Project Logics. Sociologia Ruralis vol. 18, no. 2/3: Rigsrevisionen Beretning om privatsektor programmer i udviklingslande. Beretning til Folketinget: 08/02. København: Statsrevisoratet. Schulpen, Lau and Peter Gibbon Private Sector Development: Policies, Practices and Problems. World Development vol. 30, no. 1: Notes 1 For en evaluering af PS-programmets effekter uden for Ghana, se Danida 2001; Rigsrevisionen Artiklens konklusioner bygger på et igangværende phd-projekt om virkningerne af dansk bistand til den private sektor i Ghana. Data om PS-programmet er begrænset til perioden DEN NY VERDEN 2005:2 Danidas privatsektor-program i Ghana 79

13 DEN NY VERDEN 2005:2 Peter Kragelund 3 Danida har anvendt LFA siden 1989, og i dag er LFA, eller dets afarter såsom det tyske ZOPP, det tætteste man kommer på en industristandard for managementværktøjer i udviklingsbranchen. 4 For en diskussion af faldgruberne ved anvendelsen af LFA i forbindelse med evalueringer, se Gasper (2000). 5 AID betegner det fireårige forskningsprogram Aid Impact: Development Interventions and Societal Processes, forankret først på Center for Udviklingsforskning og sidenhen på Dansk Institut for Internationale Studier. De tilknyttede forskere har offentliggjort en række studier af bistandens virkninger, hvoraf nogle er gengivet i Folke and Nielsen (2006). 6 Her er det vigtigt at påpege at utilsigtet er en bredere term end uventet, idet alle uventede effekter også er utilsigtede, mens nogle forventede effekter tillige kan være utilsigtede. 7 Især i den første fase af PS-programmet i Ghana ( ) blev der etableret samarbejder med interesseorganisationer, banker og deslige for at støtte den generelle udvikling af den ghanesiske private sektor. Støtten til disse aktiviteter gennem PS-programmet er dog stoppet. Siden 2003 er dette område imidlertid blevet dækket af BSPS. 80

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Find vej til det tyrkiske marked

Find vej til det tyrkiske marked Find vej til det tyrkiske marked Praktiske råd og værktøjer krydret med oplevede erfaringer fra danske virksomheder på det tyrkiske marked 1 HD i Regnskab og økonomistyring fra CBS. Revisor Nordisk CFO

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T Sælg mere Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg EKF kan skaffe din kunde et lån, som udelukkende kan bruges til at købe dine varer Foto: AAlborg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Hvad var gået galt, siden de stadig havde behov for teknisk bistand, når de nu havde det hele i forvejen?

Hvad var gået galt, siden de stadig havde behov for teknisk bistand, når de nu havde det hele i forvejen? Eksport af know-how hvor svært kan det være? Per Bastholm Mathiasen Projektleder Grontmij-Carl Bro Jette Ravn Vestergaard Kommunikationsrådgiver En af vores konsulenter fik til opgave at træne medarbejderne

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013

NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013 NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013 Henrik Gürtler Formand for bestyrelsen Administrerende direktør, Novo A/S Kurt Anker Nielsen Næstformand for bestyrelsen Lena Olving Deputy CEO og

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

InnovationX. 29. November 2012

InnovationX. 29. November 2012 InnovationX 29. November 2012 Finansieringskilder Vækstfonden Ventureselskaber Innovationsmiljøer Egenfinansiering Pengeinstitutter Business Angel 1 Bank og investorer lægger vægt på, at virksomheden -

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Klargør din Salgsplan Planlæg din salgssucces

Klargør din Salgsplan Planlæg din salgssucces Klargør din Salgsplan Planlæg din salgssucces Alle os som arbejder med salg, hvis vi vil være succesfulde må erkende at vi har brug for at planlægge vores salg og være i stand til at producere en salgsplan

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

TK Development A/S offentliggør i dag prospekt i forbindelse med udbud af 56.087.620 stk. nye aktier à nominelt DKK 1 til DKK 4,11 pr.

TK Development A/S offentliggør i dag prospekt i forbindelse med udbud af 56.087.620 stk. nye aktier à nominelt DKK 1 til DKK 4,11 pr. Selskabsmeddelelse nr. 19/2013 Side 1 af 5 Ikke til offentliggørelse eller distribution i USA, Canada, Australien eller Japan Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i TK Development

Læs mere

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE ODEIMSE KOM M UNE Ejendom / Team NØ FAKTA GENEREL Overordnet set formår enheden hverken at opstille en klar målsætning eller konkrete delmål. Dertil kommer, at enheden ikke beskriver sine aktiviteter eller

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere