205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli 2017"

Transkript

1 Til Styrelsens tiltrædelse mhp. senere ministerforelæggelse Nepal: Program for vedvarende energi til landområder i Nepal Center for Vedvarende Energi (AEPC) og den Centrale Fond for Vedvarende Energi (CREF) 205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli okt. 1998, Energi-sektorprogram (ESAP), Fase 1 (154 mio. kr.) pkt. 9; 22. sept. 2004, overgangsfase (19,1 mio. kr.) pkt 4; 8. nov. 2006, addendum II for ESAP 1 (18,2 mio.kr.); 22. nov. 2006, ESAP, Fase II (150 mio. kr.) pkt. 11. Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde (2012) Udviklingslande i Asien og Latinamerika Nepal Programmet i Nepal støtter vedvarende energi i landområder gennem forskellige teknologier; solcelleanlæg, små vandkraftværker, biogas og energieffektive komfurer. Målet er at nå ud til omkring 1,4 millioner husholdninger, med særligt fokus på kvinder og de fattigste befolkningsgrupper. Adgang til vedvarende energi kombineres som noget nyt med indkomst-generende brug af energien. Programmet er forankret i Center for Vedvarende Energi og en investeringsfond og gennemføres i partnerskab med kommuner, civilsamfundsorganisationer og den private sektor. Programmet bygger på tidligere gode danske resultater i sektoren, men som noget nyt samles alle parter i ét nationalt program med et forventet budget på 1 mia. kr. med Danmark som ledende donor. 1

2 Vedvarende energi til landområder er en sektor, som den nepalesiske regering prioriterer højt. 45 pct. af befolkningen har ingen adgang til elektricitet, og omkring 85 pct. af energiforbruget i Nepal stammer fra biomasse. Manglende adgang til energi i særligt landområderne, hvor 80 pct. af befolkningen bor, hænger tæt sammen med den udbredte fattigdom og begrænsede sociale og økonomiske udvikling. Samtidigt har Nepal et stort potentiale for vedvarende energi, særligt vandkraft. Programmets overordnede formål er at skabe bæredygtig udvikling for landbefolkningen ved at give adgang til lokal vedvarede energi og støtte økonomiske aktiviteter. Leveforholdene for kvinder og mænd på landet vil blive forbedret gennem adgang til energi, øget beskæftigelse og produktivitet, og mindre afhængighed af traditionel energi (brænde). Der er et stærkt fokus på fattigdomsbekæmpelse, idet programmet er målrettet de mest fjerntliggende og fattige dele af landet, og social inklusion og ligestilling er integreret i programmet på alle niveauer. Den langsigtede bæredygtighed og exitstrategi sikres gennem fokus på nationalt ejerskab, også finansielt. Der etableres en central investeringsfond, der skal muliggøre, at udbredelsen af vedvarende energi på lang sigt baseres mere på lån fremfor tilskud. Grøn vækst et centralt mål i den danske udviklingsstrategi, og programmet bidrager også til at realisere EU's og FN s dagsorden for grøn vækst og bæredygtig energi til alle. Energi er en forudsætning for økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Udfordringen bliver at ændre programmet væk fra den tidligere struktur, der var baseret på en programstyringsenhed og mange forskellige projekter, og i stedet overlade styringen til de relevante nepalesiske myndigheder indenfor rammerne af et fælles program, og således at misbrug af midler undgåes. En anden udfordring bliver for Danmark som ledende donor at holde sammen på alle donorerne og aktører bag dette nye enstrengede program, for at sikre øget fokus og effektivitet. En konkret udfordring i programmet bliver at nå de fattigste befolkningsgrupper i fattige områder og samtidig stimulere økonomisk aktivitet i disse områder, hvor der ofte vil være meget lidt produktion udover subsistenslandbrug. Endeligt, hvis den politiske ustabilitet forværres eller hvis regeringen mister sin demokratiske legitimitet, vil det være nødvendigt konkret at overveje modifikationer i programmet, herunder evt. behov for styrket donorkontrol. Erfaring fra tidligere faser: De seneste 12 år har Danmark med to faser af energiprogrammet bidraget med omkring 340 mio. kr. til at forbedre adgangen til vedvarende energiformer i landområder, hvor der ikke er adgang til det centrale el-netværk. Det er sket gennem en programstyringsenhed og har bestået af teknisk støtte til Center for Vedvarende Energi (AEPC) og tilskudsstøtte til energieffektive komfurer, biogas, små solcelleanlæg og mikro-vandkraftværk. Det nye program bygger videre på de gode resultater, hvor mere end én million husstande har fået adgang til vedvarende energi, men har også taget ved lære af erfaringerne. Overordnet er det lykkes Danmark som ledende donor for første gang at samle alle aktørerne i ét program med nationalt lederskab; Danmark (205 mio. kr.), Norge (145 mio. kr.) og DFID (45 mio. kr.) yder kernebidrag, UNDP (30 mio. kr), den tyske udviklingsorganisation GiZ (38 mio. kr.) og den hollandske 2

3 udviklingsorganisation SNV (8 mio. kr.) yder teknisk bistand, og det tyske kreditinstitut KfW (18 mio. kr.) og Verdensbanken og ADB (samlet 118 mio. kr.) støtter Investeringsfonden. Regeringen bidrager med 40 procent (397 mio. kr.) og finansierer i stigende grad tilskudsordningerne. Lessons learnt: Baseret på erfaring fra tidligere faser indeholder det nye program også: En ny programkomponent der skal støtte etablering og udvikling af mindre virksomheder i lokalområder der elektrificeres, da adgangen til elektricitet ikke automatisk er blevet omsat til produktiv aktivitet; Etablering af en uafhængig central investeringsfond for tilskudsordninger og som noget nyt finansieringsmuligheder i form af lån til vedvarende energiteknologier, der på lang sigt er en del af exitstrategien; Større fokus på, at fattigste grupper og kvinder tilgodeses. Erfaringer viser en tendens til, at det er de bedst stillede blandt den fattige landbefolkning, der har fået mest gavn af tilskuddene. Mulighed for at støtte lidt større lokale vandkraftværker, så der leveres mere strøm til produktivt brug. De konkrete resultater der forventes opnået, og som vil bidrage til at skabe bæredygtig udvikling og bekæmpe fattigdom i landområderne i Nepal, er: Mikro- og mini vandkraftværker: 25 MW (AEPC kan støtte vandkraftværker på max. 1 MW) husholdninger koblet på lokale el-netværkssystemer, baseret primært på vandkraft husholdninger med små solcelleanlæg husholdninger med energieffektive komfurer husholdninger med biogassystem nye mindre virksomheder etableret og beskæftigelse øget med personer. Som en del af monitoreringen af programmet skal der videreudvikles indikatorer og baseline til at følge resultaterne, herunder om programmet når ud til kvinder og marginaliserede grupper. Struktur: Programmet har to nationale partnere og består af tre komponenter. AEPC gennemfører to af komponenterne: teknisk støtte til vedvarende energi og produktiv brug heraf. Investeringsfonden er den anden nationale partner, og etablering af fonden udgør en selvstændigt komponent. AEPC og investeringsfonden kommer til at arbejde tæt sammen: Det er AEPC der gennem en decentral struktur med regionale centre, der drives af civilsamfundsorganisationer, private leverandører samt kommuner og distriktsmyndigheder, udbreder vedvarende energiteknologier, herunder indsamler ansøgninger om tilskud, og støtter produktiv brug af vedvarende energi. Indstillingerne om tilskudsordningerne sendes til investeringsfonden, der tager den endelige beslutning om økonomisk støtte på baggrund af statslige retningslinjer, og som udbetaler pengene. Komponent 1, Den Centrale Vedvarende Energi Fond (CREF) (65 mio. kr.): Målet er at etablere CREF som en investeringsfond med kerneansvar for effektivt at levere tilskud og finansieringsmuligheder i form af lån til den vedvarende energisektor i sæt samarbejde med AEPC. Tilskudsordningerne har hidtil været varetaget af programstyringsenheden og en teknisk komite i AEPC. Fondens aktiviteter vil bestå i at: 1) Udstede tilskud på basis af nye statslige retningslinjer, der i højere grad målrettes fjerntliggende egne, fattige husholdninger og kvinder; 2) Som noget nyt at udstede lån til private banker/kreditinstitutioner, for at de derefter låner penge ud til husholdninger og lokalsamfund, der ønsker at installere vedvarende energiteknologier. Låne- 3

4 muligheden spiller en vigtig rolle i forhold til at udbrede de vedvarende energiteknologier til den fattige del af landbefolkningen, der ellers har svært ved at betale selv med tilskudsordninger på op til 50 % af prisen. Låne-vinduet er også en vigtig del af donorernes og regeringens exit-strategi, da tilskudsordninger ikke er bæredygtigt på lang sigt. Den endelige modalitet og struktur for investeringsfonden forhandles på plads i anden halvdel af 2012 med stærk involvering fra Verdensbanken. De grundlæggende principper ligger dog fast: Der bliver tale om en uafhængig finansiel institution for i højst mulig grad at sikre transparens og minimere den finansielle risiko. Fonden bliver nepalesisk ledet - et krav fra den nepalesiske regerings side, da de bidrager med 55 % af midlerne til investeringsfonden men med en rekrutteringsproces der følger international procedure. Derudover bliver der også etableret en international ledet kvalitetssikrings-enhed i investeringsfonden. Denne enhed får ansvar for at rådgive om finansiel styring og får en intern revision- og monitoreringsfunktion for både AEPC og investeringsfonden. Indtil fonden er på plads og funktionsdygtig benytter programmet sig af tilskudsmodellen fra det tidligere danske energiprogram for at sikre fortsat implementering. Komponent 2, Teknisk Støtte (97 mio. kr.): Målet er at accelerere adgangen til vedvarende energi via forskellige teknologier og med forbedret kvalitet til husholdninger, virksomheder og lokalsamfund. Midlerne går til AEPC, og skal benyttes til at styrke AEPC og de decentrale strukturers kapacitet til at udbrede vedvarende energi. Det gøres overordnet på to måder: 1) Yde teknisk bistand til udvikling, gennemførsel og kvalitetssikring af et stort antal individuelle vedvarende energiløsninger, der enten modtager finansiel støtte fra investeringsfonden eller finansieres fuldt ud af forbrugerne. Der bygges videre på tidligere udviklede teknologier, som primært omfatter biomasse i form af energieffektive komfurer, der har vist sig at have en stor sundhedseffekt for særligt kvinder, og mindre biogasanlæg, solcelleanlæg og vandkraftværker. Der er afsat midler til at udforske og teste andre løsninger, såfremt disse skønnes at have potentiale. 2) Støtte til styrkelse af de institutionelle strukturer for AEPC, de regionale centre der drives af civilsamfundsorganisationer og lokale miljøforvaltninger. Der er fokus på bl.a. at styrke institutionerne i at blive bedre til at nå ud til de fattigste grupper og kvinder. Endelig at der i denne komponent også fokus på teknisk støtte til at omsætte adgangen til energi til indkomstgenerende aktiviteter på husholdningsniveau, med særligt fokus på kvinder og marginaliserede grupper. Da den private sektor benyttes til at installere de vedvarende energiteknologier og modtager teknisk træning kan det forventes, at grøn økonomi får et bedre fundament at bygge på, også uden fremtidige tilskudsordninger. Komponent 3: Produktiv Energiforbrug (25 mio. kr.): Målet er at bidrage til at øge det indkomstgenererende og beskæftigelsesmæssige potentiale fra mindre virksomheder og personer i landområder. Erfaringerne viser, at elektrificering i landområderne ikke automatisk stimulerer lokal økonomisk udvikling. I områder der er blevet elektrificeret i tidligere faser eller i dette program tages udgangspunktet i den enkelte lille virksomhed og dets økonomiske vækstpotentiale. Målet er at 1) eksisterende mindre virksomheders kapacitet øges, f.eks. i form af støtte til forbedret produktivitet, øget kvalitet, sænket omkostningsniveau eller nye aktiviteter; 2) nye og innovative mindre virksomheder etableres med særligt fokus på at integrere kvinder og marginalisede 4

5 befolkningsgrupper; og 3) støtte til at forretningsudvikling er tilgængelig for mindre virksomheder. AEPC er ansvarlig for gennemførelsen af denne komponent, hvor regionale centre også benyttes til at udrulle virksomhedsstøtten, men hvor der også gøres brug af udlicitering. Der vil være en tæt koordinering med andre initiativer til fremme af inklusiv vækst, herunder det kommende danske vækst og beskæftigelsesprogram. Da det er en ny komponent, er der mange forhold at være opmærksom på, herunder om AEPC i praksis kan drive indsatsen, og om der er overensstemmelse mellem virksomhedernes behov for strøm og udbud/ produktionen af vedvarende energi. Ligestilling og social inklusion er en særlig integreret prioritet, der har betydning for, hvilke husholdninger der udvælges og de teknologier der støttes. De mange afledte effekter af adgangen til energi er afgørende for det danske engagement. Det øger den fattige landsbefolknings mulighed for læring og forbedrer indkomstmuligheder, sundhedsforhold i hjemmene for særligt kvinder og børn og bæredygtig brug af naturressourcer. Miljø og programmets bidrag til at afværge klimaforandringer i Nepal er ligeledes et særligt hensyn. Nogle af interventionerne (f.eks. biogas) modtager desuden med succes midler fra CO2 markedsmekanismerne via opkøb af CO2 kvoter. Det kan generere betydelig direkte indkomst for Nepal fremover, og programmet støtter Nepal i at opbygge de nødvendige monitoreringssystemer af de vedvarende energiteknologier. Hvor visse vedvarende energiteknologier har negative konsekvenser på miljøet, f.eks. brugte batterier fra solcellesystemer, vil der i programmet indgå afbødende foranstaltninger. Demokratisering og god regeringsførelse er et særligt hensyn, hvor kommuner og distriktsmyndigheder er vigtige samarbejdsparter. I mangel af lokale valg de seneste 10 år, er transparens omkring finansiering af projekter både i lokalområdet og på internettet - et vigtigt værktøj til fremme af god regeringsførelse. Endeligt er programmets håndgribelige resultater en vigtig fredsdividende. DANIDAs budget (mio. kr.) juli2017 Total Komponent 1, CREF Komponent 2, Teknisk Støtte Komponent 3, Produktiv Energi AEPC Administration Reviews, revision, studier En langtidsrådgiver Samlet DANIDA bevilling Samlet program budget (mio.kr.) 2012/3 2013/4 2014/5 2015/6 2016/7 Total Komponent 1, CREF Komponent 2, Teknisk Støtte Komponent 3, Produktiv Energi AEPC Administration Reviews, revision, studier To langtidsrådgivere Total

6 I forhold til det samlede budget udgør Danmarks bidrag til programmet omkring 20 pct. Der er afsat midler til én langtidsrådgiver, men Danmark vil som ledende donor administrere begge langtidsrådgivere, der er tilknyttet programmet. Som tidligere beskrevet yder Norge og DFID også kernebidrag, og en række andre donorer bidrager med teknisk ekspertise. Verdensbanken og ADB bidrager med midler til investeringsfonden. Den nepalesiske regerings andel udgør 40 % af budgettet. Finansiel styring sker på flere niveauer i programmet for at forsøge at modvirke den høje risiko der er for korruption i sektoren. Ud over de almindelige bistandsprocedurer gennemføres der hvert andet år en særlig forvaltningsrevision (value for money audit) af et internationalt anerkendt revisionsfirma. Desuden spiller kvalitetssikringsenheden som nævnt tidligere en vigtig rolle i forhold til opbygningen af programmets finansielle styring og intern revision og monitorering af opnåede ydelser og konkrete resultater. Manglende kapacitet: Erfaringerne viser, at myndighedernes evne til at gennemføre egne planer er begrænset. Dette udgør en risiko i forhold til 1) AEPCs kommende status som mere uafhængig institution ifht. Miljøministeriet; 2) en langsom etableringsproces af investeringsfonden og 3) regeringens løfte om at bidrage med et større beløb til tilskudsordningerne, hvilket er en vigtig del af exitstrategien. Der er også betydelig risiko for korruption, både i det generelle offentlige finansielle styringssystem, i de forskellige offentlige instanser såvel som i relationerne til den private sektor. Konkret er der risiko for bl.a. returkommission i forbindelse med tilskuds- og långivning, og at stillinger ikke besættes efter transparente procedurer. Risiko for korruption kan blive forværret af øget politisk ustabilitet og manglende demokratisk udvikling og deraf svækkede kontrolmekanismer. Markedsforvrængninger er også en risiko ved tilskudsordninger, da det kan medføre for høje markedspriser på vedvarende energiteknologier. Danmark vil med teknisk assistance tilstræbe at minimere risikoen for korruption og manglende gennemførsel af programelementer, og via nationale og internationale prisundersøgelser forsøge at modvirke markedsforvrængninger. Særligt oprettelsen af kvalitetsenheden er en vigtig del af den tekniske assistance. Den kommende føderale struktur, som forventes at blive en del af en ny forfatning, vil også have konsekvenser for organiseringen af AEPC og de lokale strukturer. Indtil der er politisk enighed om en ny forfatning, er konsekvenserne for programmet dog uklare. Appraisal missionens (maj 2012) vurdering af programmet var positiv. Anbefalingerne var mere rettet mod programmets modalitet end det tekniske indhold, herunder at investeringsfonden CREF designes som selvstændig institution adskilt fra AEPC, og som en egentlig komponent. Missionen understregede også betydningen af at konkretisere, hvordan programmet er målrettet social inklusion og kvinder, hvilket er blevet indarbejdet. Indikatorer og monitorering vil ved programmets start også blive videreudviklet. På anbefaling fra appraisal missionen er der afsat flere midler til forskning og udvikling indenfor de vedvarende teknologier. 6

7 Udviklingspartnere Den danske regering/danida Den norske regering/norad Den britiske regering/uk-aid Det tyske kreditinstitut for udvikling, Kreditanstalt für Wiederbau Development Bank (KfW) FN s Udviklingsprogram/UNDP Den hollandske udviklingsorganisation Netherlands Development Organizations (SNV) Den tyske udviklingsorganisation Deutsche Geselischaft für Internationale Zusammenarbeit (GIZ) Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) Verdensbanken Hovedpartnerne: Center for Vedvarende Energi (AEPC) Den Centrale Fond for Vedvarende Energi (CREF) Relevante regeringspartnere: Den nationale planlægningskommission Finansministeriet Ministeriet for miljø, videnskab og teknologi Ministeriet for lokaludvikling Relevant civilsamfundsorganisation: Federation of Renewable Energy Nepal (FOREN) Relevante privatsektor-organisationer: Nepal Micro Hydropower Development Association (NMHDA) Solar Energy Manufacturing Association Nepal (SEMAN) Nepal Biogas Association (NBA) Metallic Stove Manufacturing Association of Nepal Water Energy Association of Nepal (WECAN) 7

8 GEOGRAFI Hovedstad Kathmandu Areal km2 (Danmark ) Indbyggertal 30 mio. (2010) Befolkningsvækst pr. År 1,8 pct. (2010) Befolkning 86% hinduer; 8% buddhister; 4% muslimer; 2% øvrige Sprog Nepali er officielt sprog Religion Hinduisme, buddhisme, islam ØKONOMI BNI pr. Capita 490 USD (2010) Vækst i BNP 3,5% (2011) Gældssituation 3,5 mia. USD (ekstern offentlig gæld 22,5% af BNP) (2010) Udenlandsk bistand pr. 27 USD (2010) capita Dansk projekt / programbistand REGERING Statsoverhoved Regeringsleder Udenrigsminister Finansminister 2008: 191 mio. kr.; 2009: 187 mio. kr.; 2010: 166 mio. kr.; 2011: 139 mio. kr.; 2012: 183 mio. kr. (estimeret) Præsident Ram Baran Yadav Premierminister Baburam Bhattarai Narayan Kaji Shrestha 'Prakash' Barsha Man Pun Den vigtigste politiske og økonomiske udvikling i landet Ti års blodig borgerkrig mellem regeringsstyrker og maoistiske oprørsstyrker afsluttedes med en fredsaftale (Comprehensive Peace Accord) i november På grundlag af en midlertidig forfatning afholdtes i 2008 valg til en forfatningsgivende forsamling (som de facto også fungerede som parlament), som i første omgang fik et toårigt mandat. Efter flere forlængelser udløb det seneste mandat den 27. maj 2012, uden at det var lykkedes at nå til enighed om en ny forfatning. Nepals højesteret stadfæstede i den forbindelse en tidligere udtalelse om, at der ikke vil kunne ske yderligere forlængelse af mandatet. Den maoistledede regering valgte derfor at opløse forsamlingen, udskrive nyvalg og fortsætte som forretningsregering, under ledelse af den siddende premierminister Baburam Bhattarai. Drøftelser mellem regeringen og oppositionen om vejen ud af det politiske dødvande er hidtil uden resultat, og det står klart, at valget til en ny forfatningsgivende forsamling tidligst vil blive afholdt i foråret Det kan dog imidlertid komme til at tage længere tid, før der opnås bred politisk enighed om vejen frem. Samtidig er der dog opnået mange fremskridt i den demokratiske, sociale og økonomiske udvikling siden indgåelsen af fredsaftalen i Der har været afholdt valg til Forfatningsforsamlingen, demokratiet har stort set fungeret, langt hovedparten af de tidligere maoistsoldater er nu i civil, og det er lykkedes at fastholde freden. Hertil kommer en vis økonomisk udvikling, ganske vist båret af remitter og donormidler, men dog således, at Nepal forventes at nå flere af FN s 2015 målsætninger, herunder halvering af antallet af fattige. 8

9 En række elementer i fredsaftalen er altså opfyldt, men den nye Forfatning udestår. Forfatningen er det redskab, der skal ændre Nepal til et moderne demokrati med lige rettigheder til alle og gøre op med fortidens centralisering af magten og eksklusion af bestemte sociale og etniske grupper. Samtlige politiske ledere anerkender behovet for en ny Forfatning og samtidig risikoen ved fravær af samme. Den politiske uenighed drejer sig især om den fremtidige føderale struktur, herunder antallet af delstater, og om den geografiske afgrænsning skal defineres efter etniske eller økonomiske kriterier. Det er ikke første gang, at Nepal befinder sig i et politisk dødvande. Den politiske udvikling kan gå flere veje. Muligvis kan der i løbet af nogle måneder opnås bred politisk enighed om en køreplan, som skal lede frem til valget af en ny Forfatningsforsamling. Køreplanen vil fastlægge valgdato, og indeholde aftale om en midlertidig valglov og eventuelt dannelse af en konsensusregering, som vil sidde frem til valget. Det er også muligt, at der ikke kan opnås enighed om nyvalg. Er det tilfældet, kan det ikke udelukkes, at de politiske ledere når til enighed om at genindsætte den tidligere Forfatningsforsamling. Det vil dog kræve, for ikke at vække befolkningens vrede, at de politiske ledere samtidig når frem til en principiel enighed om de vigtigste udestående spørgsmål i udkastet til Forfatning. Fortsat politisk dødvande i form af en stop-go forhandlingsproces mellem de ledende partier, som skiftevis giver håb og det modsatte, kan heller ikke udelukkes, men det er næppe så sandsynligt. Det skyldes, at det folkelige pres, i form af uro, demonstrationer og strejker, formentlig vil vokse og fremtvinge en politisk beslutning. 9

10 Nepal blev programsamarbejdsland i 1989 og har en nuværende landeramme på ca. 180 mio. kr. Fokusområder er uddannelse (afsluttes i 2013), vedvarende energi, menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt fredsprocessen. Et program med fokus på vækst og beskæftigelse forventes igangsat i Henset til det nuværende demokratiske vakuum foretages blandt donorerne en nøje og løbende vurdering af den politiske ansvarlighed på centralt niveau. Ingen donorer yder generel budgetstøtte, men en række donorer, herunder Danmark, er involveret i forskellige former for sektorbudgetstøtte. Nedenfor en kort oversigt over Danmarks engagement: Oversigt, Danmarks udviklingsengagement i Nepal Menneskerettigheder og god regeringsførelse Danmark har støttet menneskerettigheder og god regeringsførelse siden starten af 1990erne. Den nuværende Fase III af programmet løber indtil udgangen af 2013 og har tre komponenter: 1. Styrkelse af demokratiske institutioner og fremme den offentlige debat om demokrati, 2. menneskerettigheder og juridisk beskyttelse, og 3. støtte til lokal regeringsførelse. Budgettet er på 170 millioner kroner (5 år). Antallet af komponenter og samarbejdspartnere er blevet reduceret i forhold til tidligere faser af programmet, og samarbejdet med civilesamfundet har ændret sig fra kortsigtet projekt bistand til langsigtede strategiske partnerskaber. En ny femårig fase af programmet forventes efter Der er e tæt koordinering med fredsstøtte-programmet, og de to programmer vil blive sammenlagt efter Fredsprocessen Den danske støtte til fredsprocessen blev indledt i 2007, efter undertegnelsen af fredsaftalen. Den nuværende fase III af programmet har et budget på 70 millioner kroner og dækker fem komponenter, der er rettet mod en vifte af aktører: 1) støtte til NPTF (regeringens fredsfond), 2) støtte til UNPFN (FNs fredsfond), 3) støtte til Nepals politi igennem Ministeriet for indre anliggender, 4) støtte til civilsamfunds aktiviteter med det formål at styrke den offentlige sikkerhed, og 5) styrkelse af fredsskabende initiativer på lokalt plan. Fredsstøtte programmet gennemføres i et tæt samarbejde med programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse, og de to programmer vil som nævnt blive lagt sammen efter Uddannelse Danmark har været en førende donor i uddannelsessektoren i Nepal siden Som et resultat af bl.a. Danmarks bidrag til skolesektorens reformprogram, er netto-optaget af børn i grundskolen steget fra 68 pct. til 92 pct. siden midten af 90'erne, og forskellen mellem indskrivning af piger og drenge næsten er forsvundet. Siden 2003 er antallet af dalitbørn i grundskolen steget med 62 pct. Lærerens uddannelsesmæssige baggrund er blevet væsentligt forbedret, og i dag har omkring 98 pct. af lærerne gennemført den nødvendige grunduddannelse. Omkring 90 pct. af den danske finansielle støtte til skolesektorprogrammet kanaliseres gennem den nepalesiske regerings budget, baseret på en fælles finansieringsaftale mellem Nepals regering og ni udviklingspartnere. Den resterende del af den danske støtte er afsat til kapacitetsopbygning, teknisk bistand og overvågning og evaluering. Et endeligt tilsagn på125 millioner kroner dækker exitfasen, Vedvarende Energi Den danske støtte til vedvarende energi i Nepals landområder begyndte i slutningen af 1990'erne. Siden da har omkring 1 million husstande på landet, svarende til omkring 5 millioner mennesker, fået støtte til vedvarende energi husstande har fået installeret nye energieffektive komfurer, husstande har nu elektricitet fra små solcelleanlæg, og husstande har fået elektricitet fra små vandkraftværker. Effekten af programmet har blandt andet været forbedret luftkvalitet i husene og bedre sundhed for familierne, lettere mulighed for at børnene kan studere og givet små virksomheder adgang til elektricitet. Den danske støtte har omfattet institutionel styrkelse af de offentlige og private organisationer i sektoren for vedvarende energi, tilskudsmidler til at etablere vedvarende lokale energiløsninger/teknologier og teknisk bistand. Danmark bidrager med

11 millioner kr. til fase II af programmet, som løber frem til udgangen af Vækst og beskæftigelse Danmark har igangsat udarbejdelsen af et nyt program for vækst og beskæftigelse i Nepal. Det nye program vil støtte Nepal i at forbedre den økonomiske vækst med fokus på beskæftigelse og forbedrede levevilkår. Programmet forventes at være operationelt fra midten af Programmets kerne er værdikædeudvikling af tre landbrugsprodukter, te, ingefær og mejeriprodukter, med et geografisk fokus på den østlige del af Nepal. Forbedret lokal infrastruktur i den østlige del af Nepal er et vigtigt element i at bidrage til inklusiv vækst indenfor de valgte værdikæder. Også støtte til de politiske rammevilkår for privatsektor drevet vækst og beskæftigelse vil indgå i programmet. Indsatsen vil gå hånd i hånd med støttemekanismen Danida Business Partnerships Local Grant Authority (LGA) - fleksibel støtte til mindre projekter Gennem LGA støtter Danmark ikke-statslige organisationer. LGA bruges til strategiske indsatser gennem et begrænset antal partnere på udvalgte tematiske områder. De områder er i øjeblikket: 1) Kvinder, børn og unge, 2) HIV/AIDS og 3) kultur. De tematiske områder kan ændres baseret på opnåede resultater, sektorprogrammernes fokusområder og nye udfordringer. I øjeblikket er der 15 igangværende projekter, men dette antal vil blive reduceret i de kommende år 11

12 Danmark er blandt de største bilaterale udviklingspartnere i Nepal. De vigtigste øvrige udviklingspartnere er USAID, DFID, JICA, Norge, Finland, Schweiz, Holland, Canada, Australien og Tyskland, såvel som Indien, Sydkorea og Kina. De multilaterale institutioner har også omfattende udviklingsprogram-porteføljer, heriblandt Verdensbanken, EU, FN og Den Asiatiske Udviklingsbank. Semi-månedlige koordinationsmøder blandt udviklingspartnere bliver holdt i Den internationale partner gruppe for udvikling. Udviklingspartnernes støtte til Nepal er rettet mod forskellige sektorer. Sektorstøtte-tilgangen bliver brugt indenfor uddannelse og sundhed. De fleste udviklingspartnere yder også specifik støtte til fredsprocessen og der er udviklet en fælles Strategi for fred og udvikling, der har til formål at skabe en ramme for, hvordan Nepals udviklingspartnere kan arbejde sammen om støtten til gennemførelse af fredsaftalen. 12

13 . De overordnede tekniske mål for programmet er klare og målbare i form af antal af leverede vedvarende energiløsning og mål for støtten til mindre virksomheder. Det bliver en del af den første implementeringsfase af programmet, at videreudvikle indikatorer og etablere baseline data til at sikre, at man i tilstrækkelig grad når ud til kvinder og marginaliserede grupper i de fattige landområder, hvor programmet gennemføres. Angående etablering af Investeringsfonden, komponent 1, er indikatorerne på nuværende tidspunkt generelle, i form af at Investeringsfonden leverer effektive tilskudsordninger til den vedvarende energisektor i tæt samråd med AEPC, og leverer effektive lånemuligheder til den vedvarende energisektor gennem banker og mikrofinansieringsinstitutioner. Indikatorerne vil blive konkretiseret i samråd med CREF s ledelse når fonden er etableret. Programmets resultater i form at antal etablerede energiløsninger til fattige husholdninger i landområder, afhænger dog i ligeså høj grad af Investeringsfondens arbejde, der tildeler de konkrete midler, som af AEPCs arbejde i at udbrede de vedvarende energiløsninger. Derfor gælder indikatorerne for antal leverede energiløsninger for både AEPC og Investeringsfonden. Formål Det overordnede mål er at forbedre levestandarden og øge beskæftigelse og produktivitet for mænd og kvinder i landområderne, samt mindske afhængigheden af traditionel energi og opnå en bæredygtig udvikling. Komponent 1 og 2: Investeringsfonden og teknisk bistand til AEPC. Målet med at oprette Mini-og mikro vandkraftværker: 25 MW og husholdninger investeringsfonden og teknisk koblet på lokale el-netværkssystemer baseret på denne vandkraft. bistand til AEPCs struktur er husholdninger med små solcelleanlæg. overordnet det samme: At de to institutioner arbejder sammen om på en effektiv husholdninger med biogassystem. måde at accelerere udbredelsen af vedvarende husholdninger med energieffektive komfurer. energiløsninger til landområderne i Nepal, og 75 % af de husholdninger som modtager støtte til energieffektive særligt at nå ud til de fattigste komfurer har en kvindelig forsøger eller tilhører marginaliserede befolkningsgrupper og grupper. kvinder, for dermed at husholdninger modtager støtte til aktiviteter for bekæmpe fattigdom og indkomstgenerende brug af energien. Heraf tilhører 50 % af bidrage til mere lige husholdningerne marginaliserede grupper. Indkomsten for de økonomiske vækst. udvalgte familier stiger med 25 % i forhold til før interventionen. 13

14 98 % af investeringsfondens midler til tilskudsordninger og lånemuligheder, der er godkendt i den årlige arbejdsplan, er udbetalt. Komponent 3: Forretningsudvikling og produktiv brug af vedvarende energi Det umiddelbare mål med denne komponent er at bidrage til stigende indtægts- og beskæftigelsespotentiale for mindre virksomheder og personer i landdistrikter der har fået adgang til vedvarende energi, med særligt fokus på mænd og kvinder der tilhører socialt og økonomisk dårligt stillede grupper. Indkomst stiger med 20 pct. (øgede indtægter og/eller nedsat udgifter) for mindre virksomheder i områderne, hvor denne indsats er målrettet eksisterende mindre virksomheder støttet. Indtjeningen for den enkelte virksomhed stiger med 12 % i forhold til før interventionen nye mindre virksomheder etableret. Heraf er 1) 25 % af de mindre virksomheder etableret af personer fra marginaliserede grupper (f.eks. dalitter) og 2) 70 % af de mindre virksomheder eksisterer stadig efter et år. Beskæftigelse øges med personer. 75 % af de mindre virksomheder bedømmer den modtagne støtte til forretningsudvikling som den rette type intervention ved afslutningen af programmet. 14

15 Svar fra den danske ambassade i Kathmandu, Opfølgning af NRREP (Det nationale program for vedvarende energi til landområder) appraisal anbefalinger. Fælles DANIDA appraisal rapport af NRREP, 11. maj Fælles NRREP program dokument, maj 2012, og komponentbeskrivelserne for: - Den centrale fond for vedvarende energi (CREF) - Teknisk støtte - Forretningsudvikling og produktiv brug af vedvarende energi. Udkast til formuleringsrapport for komponenten for institutionel kapacitetsstøtte, august Udkast til komponentbeskrivelse for tekniske støtte, august Udkast til forundersøgelse angående muligheder for at fremme den erhvervsmæssige og indkomstgenerende slutanvendelse af energi, august Koncept note for NRREP, februar

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9

INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9 DANMARK NEPAL LANDEPOLITIKPAPIR 2013-2017 INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9 3 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER RESULTATER

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Læs denne vejledning omhyggeligt inden du udfylder ansøgningsskemaet. I. Puljens formål Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er

Læs mere

Danmark-Nepal: Landepolitikpapir

Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del Bilag 130 Offentligt Danmark-Nepal: Landepolitikpapir 2013-2017 Fremme af fred, demokrati og udvikling [Uofficiel oversættelse] Danmark-Nepal: Landepolitikpapir 2013-2017

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Fotograf: Søren Rud. Lokale fiskere holder møde på stranden i Mozambique. Udarbejdet af: Udenrigsministeriet - Layout: dristig.dk - Fotos: Jørgen Skytte Mikkel Østergaard

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi Eksportordningen Energistyrelsen samarbejder med Tyskland, USA og Storbritannien om eksport af grøn energiteknologi International efterspørgsel af grønne

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab

Læs mere