205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli 2017"

Transkript

1 Til Styrelsens tiltrædelse mhp. senere ministerforelæggelse Nepal: Program for vedvarende energi til landområder i Nepal Center for Vedvarende Energi (AEPC) og den Centrale Fond for Vedvarende Energi (CREF) 205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli okt. 1998, Energi-sektorprogram (ESAP), Fase 1 (154 mio. kr.) pkt. 9; 22. sept. 2004, overgangsfase (19,1 mio. kr.) pkt 4; 8. nov. 2006, addendum II for ESAP 1 (18,2 mio.kr.); 22. nov. 2006, ESAP, Fase II (150 mio. kr.) pkt. 11. Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde (2012) Udviklingslande i Asien og Latinamerika Nepal Programmet i Nepal støtter vedvarende energi i landområder gennem forskellige teknologier; solcelleanlæg, små vandkraftværker, biogas og energieffektive komfurer. Målet er at nå ud til omkring 1,4 millioner husholdninger, med særligt fokus på kvinder og de fattigste befolkningsgrupper. Adgang til vedvarende energi kombineres som noget nyt med indkomst-generende brug af energien. Programmet er forankret i Center for Vedvarende Energi og en investeringsfond og gennemføres i partnerskab med kommuner, civilsamfundsorganisationer og den private sektor. Programmet bygger på tidligere gode danske resultater i sektoren, men som noget nyt samles alle parter i ét nationalt program med et forventet budget på 1 mia. kr. med Danmark som ledende donor. 1

2 Vedvarende energi til landområder er en sektor, som den nepalesiske regering prioriterer højt. 45 pct. af befolkningen har ingen adgang til elektricitet, og omkring 85 pct. af energiforbruget i Nepal stammer fra biomasse. Manglende adgang til energi i særligt landområderne, hvor 80 pct. af befolkningen bor, hænger tæt sammen med den udbredte fattigdom og begrænsede sociale og økonomiske udvikling. Samtidigt har Nepal et stort potentiale for vedvarende energi, særligt vandkraft. Programmets overordnede formål er at skabe bæredygtig udvikling for landbefolkningen ved at give adgang til lokal vedvarede energi og støtte økonomiske aktiviteter. Leveforholdene for kvinder og mænd på landet vil blive forbedret gennem adgang til energi, øget beskæftigelse og produktivitet, og mindre afhængighed af traditionel energi (brænde). Der er et stærkt fokus på fattigdomsbekæmpelse, idet programmet er målrettet de mest fjerntliggende og fattige dele af landet, og social inklusion og ligestilling er integreret i programmet på alle niveauer. Den langsigtede bæredygtighed og exitstrategi sikres gennem fokus på nationalt ejerskab, også finansielt. Der etableres en central investeringsfond, der skal muliggøre, at udbredelsen af vedvarende energi på lang sigt baseres mere på lån fremfor tilskud. Grøn vækst et centralt mål i den danske udviklingsstrategi, og programmet bidrager også til at realisere EU's og FN s dagsorden for grøn vækst og bæredygtig energi til alle. Energi er en forudsætning for økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Udfordringen bliver at ændre programmet væk fra den tidligere struktur, der var baseret på en programstyringsenhed og mange forskellige projekter, og i stedet overlade styringen til de relevante nepalesiske myndigheder indenfor rammerne af et fælles program, og således at misbrug af midler undgåes. En anden udfordring bliver for Danmark som ledende donor at holde sammen på alle donorerne og aktører bag dette nye enstrengede program, for at sikre øget fokus og effektivitet. En konkret udfordring i programmet bliver at nå de fattigste befolkningsgrupper i fattige områder og samtidig stimulere økonomisk aktivitet i disse områder, hvor der ofte vil være meget lidt produktion udover subsistenslandbrug. Endeligt, hvis den politiske ustabilitet forværres eller hvis regeringen mister sin demokratiske legitimitet, vil det være nødvendigt konkret at overveje modifikationer i programmet, herunder evt. behov for styrket donorkontrol. Erfaring fra tidligere faser: De seneste 12 år har Danmark med to faser af energiprogrammet bidraget med omkring 340 mio. kr. til at forbedre adgangen til vedvarende energiformer i landområder, hvor der ikke er adgang til det centrale el-netværk. Det er sket gennem en programstyringsenhed og har bestået af teknisk støtte til Center for Vedvarende Energi (AEPC) og tilskudsstøtte til energieffektive komfurer, biogas, små solcelleanlæg og mikro-vandkraftværk. Det nye program bygger videre på de gode resultater, hvor mere end én million husstande har fået adgang til vedvarende energi, men har også taget ved lære af erfaringerne. Overordnet er det lykkes Danmark som ledende donor for første gang at samle alle aktørerne i ét program med nationalt lederskab; Danmark (205 mio. kr.), Norge (145 mio. kr.) og DFID (45 mio. kr.) yder kernebidrag, UNDP (30 mio. kr), den tyske udviklingsorganisation GiZ (38 mio. kr.) og den hollandske 2

3 udviklingsorganisation SNV (8 mio. kr.) yder teknisk bistand, og det tyske kreditinstitut KfW (18 mio. kr.) og Verdensbanken og ADB (samlet 118 mio. kr.) støtter Investeringsfonden. Regeringen bidrager med 40 procent (397 mio. kr.) og finansierer i stigende grad tilskudsordningerne. Lessons learnt: Baseret på erfaring fra tidligere faser indeholder det nye program også: En ny programkomponent der skal støtte etablering og udvikling af mindre virksomheder i lokalområder der elektrificeres, da adgangen til elektricitet ikke automatisk er blevet omsat til produktiv aktivitet; Etablering af en uafhængig central investeringsfond for tilskudsordninger og som noget nyt finansieringsmuligheder i form af lån til vedvarende energiteknologier, der på lang sigt er en del af exitstrategien; Større fokus på, at fattigste grupper og kvinder tilgodeses. Erfaringer viser en tendens til, at det er de bedst stillede blandt den fattige landbefolkning, der har fået mest gavn af tilskuddene. Mulighed for at støtte lidt større lokale vandkraftværker, så der leveres mere strøm til produktivt brug. De konkrete resultater der forventes opnået, og som vil bidrage til at skabe bæredygtig udvikling og bekæmpe fattigdom i landområderne i Nepal, er: Mikro- og mini vandkraftværker: 25 MW (AEPC kan støtte vandkraftværker på max. 1 MW) husholdninger koblet på lokale el-netværkssystemer, baseret primært på vandkraft husholdninger med små solcelleanlæg husholdninger med energieffektive komfurer husholdninger med biogassystem nye mindre virksomheder etableret og beskæftigelse øget med personer. Som en del af monitoreringen af programmet skal der videreudvikles indikatorer og baseline til at følge resultaterne, herunder om programmet når ud til kvinder og marginaliserede grupper. Struktur: Programmet har to nationale partnere og består af tre komponenter. AEPC gennemfører to af komponenterne: teknisk støtte til vedvarende energi og produktiv brug heraf. Investeringsfonden er den anden nationale partner, og etablering af fonden udgør en selvstændigt komponent. AEPC og investeringsfonden kommer til at arbejde tæt sammen: Det er AEPC der gennem en decentral struktur med regionale centre, der drives af civilsamfundsorganisationer, private leverandører samt kommuner og distriktsmyndigheder, udbreder vedvarende energiteknologier, herunder indsamler ansøgninger om tilskud, og støtter produktiv brug af vedvarende energi. Indstillingerne om tilskudsordningerne sendes til investeringsfonden, der tager den endelige beslutning om økonomisk støtte på baggrund af statslige retningslinjer, og som udbetaler pengene. Komponent 1, Den Centrale Vedvarende Energi Fond (CREF) (65 mio. kr.): Målet er at etablere CREF som en investeringsfond med kerneansvar for effektivt at levere tilskud og finansieringsmuligheder i form af lån til den vedvarende energisektor i sæt samarbejde med AEPC. Tilskudsordningerne har hidtil været varetaget af programstyringsenheden og en teknisk komite i AEPC. Fondens aktiviteter vil bestå i at: 1) Udstede tilskud på basis af nye statslige retningslinjer, der i højere grad målrettes fjerntliggende egne, fattige husholdninger og kvinder; 2) Som noget nyt at udstede lån til private banker/kreditinstitutioner, for at de derefter låner penge ud til husholdninger og lokalsamfund, der ønsker at installere vedvarende energiteknologier. Låne- 3

4 muligheden spiller en vigtig rolle i forhold til at udbrede de vedvarende energiteknologier til den fattige del af landbefolkningen, der ellers har svært ved at betale selv med tilskudsordninger på op til 50 % af prisen. Låne-vinduet er også en vigtig del af donorernes og regeringens exit-strategi, da tilskudsordninger ikke er bæredygtigt på lang sigt. Den endelige modalitet og struktur for investeringsfonden forhandles på plads i anden halvdel af 2012 med stærk involvering fra Verdensbanken. De grundlæggende principper ligger dog fast: Der bliver tale om en uafhængig finansiel institution for i højst mulig grad at sikre transparens og minimere den finansielle risiko. Fonden bliver nepalesisk ledet - et krav fra den nepalesiske regerings side, da de bidrager med 55 % af midlerne til investeringsfonden men med en rekrutteringsproces der følger international procedure. Derudover bliver der også etableret en international ledet kvalitetssikrings-enhed i investeringsfonden. Denne enhed får ansvar for at rådgive om finansiel styring og får en intern revision- og monitoreringsfunktion for både AEPC og investeringsfonden. Indtil fonden er på plads og funktionsdygtig benytter programmet sig af tilskudsmodellen fra det tidligere danske energiprogram for at sikre fortsat implementering. Komponent 2, Teknisk Støtte (97 mio. kr.): Målet er at accelerere adgangen til vedvarende energi via forskellige teknologier og med forbedret kvalitet til husholdninger, virksomheder og lokalsamfund. Midlerne går til AEPC, og skal benyttes til at styrke AEPC og de decentrale strukturers kapacitet til at udbrede vedvarende energi. Det gøres overordnet på to måder: 1) Yde teknisk bistand til udvikling, gennemførsel og kvalitetssikring af et stort antal individuelle vedvarende energiløsninger, der enten modtager finansiel støtte fra investeringsfonden eller finansieres fuldt ud af forbrugerne. Der bygges videre på tidligere udviklede teknologier, som primært omfatter biomasse i form af energieffektive komfurer, der har vist sig at have en stor sundhedseffekt for særligt kvinder, og mindre biogasanlæg, solcelleanlæg og vandkraftværker. Der er afsat midler til at udforske og teste andre løsninger, såfremt disse skønnes at have potentiale. 2) Støtte til styrkelse af de institutionelle strukturer for AEPC, de regionale centre der drives af civilsamfundsorganisationer og lokale miljøforvaltninger. Der er fokus på bl.a. at styrke institutionerne i at blive bedre til at nå ud til de fattigste grupper og kvinder. Endelig at der i denne komponent også fokus på teknisk støtte til at omsætte adgangen til energi til indkomstgenerende aktiviteter på husholdningsniveau, med særligt fokus på kvinder og marginaliserede grupper. Da den private sektor benyttes til at installere de vedvarende energiteknologier og modtager teknisk træning kan det forventes, at grøn økonomi får et bedre fundament at bygge på, også uden fremtidige tilskudsordninger. Komponent 3: Produktiv Energiforbrug (25 mio. kr.): Målet er at bidrage til at øge det indkomstgenererende og beskæftigelsesmæssige potentiale fra mindre virksomheder og personer i landområder. Erfaringerne viser, at elektrificering i landområderne ikke automatisk stimulerer lokal økonomisk udvikling. I områder der er blevet elektrificeret i tidligere faser eller i dette program tages udgangspunktet i den enkelte lille virksomhed og dets økonomiske vækstpotentiale. Målet er at 1) eksisterende mindre virksomheders kapacitet øges, f.eks. i form af støtte til forbedret produktivitet, øget kvalitet, sænket omkostningsniveau eller nye aktiviteter; 2) nye og innovative mindre virksomheder etableres med særligt fokus på at integrere kvinder og marginalisede 4

5 befolkningsgrupper; og 3) støtte til at forretningsudvikling er tilgængelig for mindre virksomheder. AEPC er ansvarlig for gennemførelsen af denne komponent, hvor regionale centre også benyttes til at udrulle virksomhedsstøtten, men hvor der også gøres brug af udlicitering. Der vil være en tæt koordinering med andre initiativer til fremme af inklusiv vækst, herunder det kommende danske vækst og beskæftigelsesprogram. Da det er en ny komponent, er der mange forhold at være opmærksom på, herunder om AEPC i praksis kan drive indsatsen, og om der er overensstemmelse mellem virksomhedernes behov for strøm og udbud/ produktionen af vedvarende energi. Ligestilling og social inklusion er en særlig integreret prioritet, der har betydning for, hvilke husholdninger der udvælges og de teknologier der støttes. De mange afledte effekter af adgangen til energi er afgørende for det danske engagement. Det øger den fattige landsbefolknings mulighed for læring og forbedrer indkomstmuligheder, sundhedsforhold i hjemmene for særligt kvinder og børn og bæredygtig brug af naturressourcer. Miljø og programmets bidrag til at afværge klimaforandringer i Nepal er ligeledes et særligt hensyn. Nogle af interventionerne (f.eks. biogas) modtager desuden med succes midler fra CO2 markedsmekanismerne via opkøb af CO2 kvoter. Det kan generere betydelig direkte indkomst for Nepal fremover, og programmet støtter Nepal i at opbygge de nødvendige monitoreringssystemer af de vedvarende energiteknologier. Hvor visse vedvarende energiteknologier har negative konsekvenser på miljøet, f.eks. brugte batterier fra solcellesystemer, vil der i programmet indgå afbødende foranstaltninger. Demokratisering og god regeringsførelse er et særligt hensyn, hvor kommuner og distriktsmyndigheder er vigtige samarbejdsparter. I mangel af lokale valg de seneste 10 år, er transparens omkring finansiering af projekter både i lokalområdet og på internettet - et vigtigt værktøj til fremme af god regeringsførelse. Endeligt er programmets håndgribelige resultater en vigtig fredsdividende. DANIDAs budget (mio. kr.) juli2017 Total Komponent 1, CREF Komponent 2, Teknisk Støtte Komponent 3, Produktiv Energi AEPC Administration Reviews, revision, studier En langtidsrådgiver Samlet DANIDA bevilling Samlet program budget (mio.kr.) 2012/3 2013/4 2014/5 2015/6 2016/7 Total Komponent 1, CREF Komponent 2, Teknisk Støtte Komponent 3, Produktiv Energi AEPC Administration Reviews, revision, studier To langtidsrådgivere Total

6 I forhold til det samlede budget udgør Danmarks bidrag til programmet omkring 20 pct. Der er afsat midler til én langtidsrådgiver, men Danmark vil som ledende donor administrere begge langtidsrådgivere, der er tilknyttet programmet. Som tidligere beskrevet yder Norge og DFID også kernebidrag, og en række andre donorer bidrager med teknisk ekspertise. Verdensbanken og ADB bidrager med midler til investeringsfonden. Den nepalesiske regerings andel udgør 40 % af budgettet. Finansiel styring sker på flere niveauer i programmet for at forsøge at modvirke den høje risiko der er for korruption i sektoren. Ud over de almindelige bistandsprocedurer gennemføres der hvert andet år en særlig forvaltningsrevision (value for money audit) af et internationalt anerkendt revisionsfirma. Desuden spiller kvalitetssikringsenheden som nævnt tidligere en vigtig rolle i forhold til opbygningen af programmets finansielle styring og intern revision og monitorering af opnåede ydelser og konkrete resultater. Manglende kapacitet: Erfaringerne viser, at myndighedernes evne til at gennemføre egne planer er begrænset. Dette udgør en risiko i forhold til 1) AEPCs kommende status som mere uafhængig institution ifht. Miljøministeriet; 2) en langsom etableringsproces af investeringsfonden og 3) regeringens løfte om at bidrage med et større beløb til tilskudsordningerne, hvilket er en vigtig del af exitstrategien. Der er også betydelig risiko for korruption, både i det generelle offentlige finansielle styringssystem, i de forskellige offentlige instanser såvel som i relationerne til den private sektor. Konkret er der risiko for bl.a. returkommission i forbindelse med tilskuds- og långivning, og at stillinger ikke besættes efter transparente procedurer. Risiko for korruption kan blive forværret af øget politisk ustabilitet og manglende demokratisk udvikling og deraf svækkede kontrolmekanismer. Markedsforvrængninger er også en risiko ved tilskudsordninger, da det kan medføre for høje markedspriser på vedvarende energiteknologier. Danmark vil med teknisk assistance tilstræbe at minimere risikoen for korruption og manglende gennemførsel af programelementer, og via nationale og internationale prisundersøgelser forsøge at modvirke markedsforvrængninger. Særligt oprettelsen af kvalitetsenheden er en vigtig del af den tekniske assistance. Den kommende føderale struktur, som forventes at blive en del af en ny forfatning, vil også have konsekvenser for organiseringen af AEPC og de lokale strukturer. Indtil der er politisk enighed om en ny forfatning, er konsekvenserne for programmet dog uklare. Appraisal missionens (maj 2012) vurdering af programmet var positiv. Anbefalingerne var mere rettet mod programmets modalitet end det tekniske indhold, herunder at investeringsfonden CREF designes som selvstændig institution adskilt fra AEPC, og som en egentlig komponent. Missionen understregede også betydningen af at konkretisere, hvordan programmet er målrettet social inklusion og kvinder, hvilket er blevet indarbejdet. Indikatorer og monitorering vil ved programmets start også blive videreudviklet. På anbefaling fra appraisal missionen er der afsat flere midler til forskning og udvikling indenfor de vedvarende teknologier. 6

7 Udviklingspartnere Den danske regering/danida Den norske regering/norad Den britiske regering/uk-aid Det tyske kreditinstitut for udvikling, Kreditanstalt für Wiederbau Development Bank (KfW) FN s Udviklingsprogram/UNDP Den hollandske udviklingsorganisation Netherlands Development Organizations (SNV) Den tyske udviklingsorganisation Deutsche Geselischaft für Internationale Zusammenarbeit (GIZ) Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) Verdensbanken Hovedpartnerne: Center for Vedvarende Energi (AEPC) Den Centrale Fond for Vedvarende Energi (CREF) Relevante regeringspartnere: Den nationale planlægningskommission Finansministeriet Ministeriet for miljø, videnskab og teknologi Ministeriet for lokaludvikling Relevant civilsamfundsorganisation: Federation of Renewable Energy Nepal (FOREN) Relevante privatsektor-organisationer: Nepal Micro Hydropower Development Association (NMHDA) Solar Energy Manufacturing Association Nepal (SEMAN) Nepal Biogas Association (NBA) Metallic Stove Manufacturing Association of Nepal Water Energy Association of Nepal (WECAN) 7

8 GEOGRAFI Hovedstad Kathmandu Areal km2 (Danmark ) Indbyggertal 30 mio. (2010) Befolkningsvækst pr. År 1,8 pct. (2010) Befolkning 86% hinduer; 8% buddhister; 4% muslimer; 2% øvrige Sprog Nepali er officielt sprog Religion Hinduisme, buddhisme, islam ØKONOMI BNI pr. Capita 490 USD (2010) Vækst i BNP 3,5% (2011) Gældssituation 3,5 mia. USD (ekstern offentlig gæld 22,5% af BNP) (2010) Udenlandsk bistand pr. 27 USD (2010) capita Dansk projekt / programbistand REGERING Statsoverhoved Regeringsleder Udenrigsminister Finansminister 2008: 191 mio. kr.; 2009: 187 mio. kr.; 2010: 166 mio. kr.; 2011: 139 mio. kr.; 2012: 183 mio. kr. (estimeret) Præsident Ram Baran Yadav Premierminister Baburam Bhattarai Narayan Kaji Shrestha 'Prakash' Barsha Man Pun Den vigtigste politiske og økonomiske udvikling i landet Ti års blodig borgerkrig mellem regeringsstyrker og maoistiske oprørsstyrker afsluttedes med en fredsaftale (Comprehensive Peace Accord) i november På grundlag af en midlertidig forfatning afholdtes i 2008 valg til en forfatningsgivende forsamling (som de facto også fungerede som parlament), som i første omgang fik et toårigt mandat. Efter flere forlængelser udløb det seneste mandat den 27. maj 2012, uden at det var lykkedes at nå til enighed om en ny forfatning. Nepals højesteret stadfæstede i den forbindelse en tidligere udtalelse om, at der ikke vil kunne ske yderligere forlængelse af mandatet. Den maoistledede regering valgte derfor at opløse forsamlingen, udskrive nyvalg og fortsætte som forretningsregering, under ledelse af den siddende premierminister Baburam Bhattarai. Drøftelser mellem regeringen og oppositionen om vejen ud af det politiske dødvande er hidtil uden resultat, og det står klart, at valget til en ny forfatningsgivende forsamling tidligst vil blive afholdt i foråret Det kan dog imidlertid komme til at tage længere tid, før der opnås bred politisk enighed om vejen frem. Samtidig er der dog opnået mange fremskridt i den demokratiske, sociale og økonomiske udvikling siden indgåelsen af fredsaftalen i Der har været afholdt valg til Forfatningsforsamlingen, demokratiet har stort set fungeret, langt hovedparten af de tidligere maoistsoldater er nu i civil, og det er lykkedes at fastholde freden. Hertil kommer en vis økonomisk udvikling, ganske vist båret af remitter og donormidler, men dog således, at Nepal forventes at nå flere af FN s 2015 målsætninger, herunder halvering af antallet af fattige. 8

9 En række elementer i fredsaftalen er altså opfyldt, men den nye Forfatning udestår. Forfatningen er det redskab, der skal ændre Nepal til et moderne demokrati med lige rettigheder til alle og gøre op med fortidens centralisering af magten og eksklusion af bestemte sociale og etniske grupper. Samtlige politiske ledere anerkender behovet for en ny Forfatning og samtidig risikoen ved fravær af samme. Den politiske uenighed drejer sig især om den fremtidige føderale struktur, herunder antallet af delstater, og om den geografiske afgrænsning skal defineres efter etniske eller økonomiske kriterier. Det er ikke første gang, at Nepal befinder sig i et politisk dødvande. Den politiske udvikling kan gå flere veje. Muligvis kan der i løbet af nogle måneder opnås bred politisk enighed om en køreplan, som skal lede frem til valget af en ny Forfatningsforsamling. Køreplanen vil fastlægge valgdato, og indeholde aftale om en midlertidig valglov og eventuelt dannelse af en konsensusregering, som vil sidde frem til valget. Det er også muligt, at der ikke kan opnås enighed om nyvalg. Er det tilfældet, kan det ikke udelukkes, at de politiske ledere når til enighed om at genindsætte den tidligere Forfatningsforsamling. Det vil dog kræve, for ikke at vække befolkningens vrede, at de politiske ledere samtidig når frem til en principiel enighed om de vigtigste udestående spørgsmål i udkastet til Forfatning. Fortsat politisk dødvande i form af en stop-go forhandlingsproces mellem de ledende partier, som skiftevis giver håb og det modsatte, kan heller ikke udelukkes, men det er næppe så sandsynligt. Det skyldes, at det folkelige pres, i form af uro, demonstrationer og strejker, formentlig vil vokse og fremtvinge en politisk beslutning. 9

10 Nepal blev programsamarbejdsland i 1989 og har en nuværende landeramme på ca. 180 mio. kr. Fokusområder er uddannelse (afsluttes i 2013), vedvarende energi, menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt fredsprocessen. Et program med fokus på vækst og beskæftigelse forventes igangsat i Henset til det nuværende demokratiske vakuum foretages blandt donorerne en nøje og løbende vurdering af den politiske ansvarlighed på centralt niveau. Ingen donorer yder generel budgetstøtte, men en række donorer, herunder Danmark, er involveret i forskellige former for sektorbudgetstøtte. Nedenfor en kort oversigt over Danmarks engagement: Oversigt, Danmarks udviklingsengagement i Nepal Menneskerettigheder og god regeringsførelse Danmark har støttet menneskerettigheder og god regeringsførelse siden starten af 1990erne. Den nuværende Fase III af programmet løber indtil udgangen af 2013 og har tre komponenter: 1. Styrkelse af demokratiske institutioner og fremme den offentlige debat om demokrati, 2. menneskerettigheder og juridisk beskyttelse, og 3. støtte til lokal regeringsførelse. Budgettet er på 170 millioner kroner (5 år). Antallet af komponenter og samarbejdspartnere er blevet reduceret i forhold til tidligere faser af programmet, og samarbejdet med civilesamfundet har ændret sig fra kortsigtet projekt bistand til langsigtede strategiske partnerskaber. En ny femårig fase af programmet forventes efter Der er e tæt koordinering med fredsstøtte-programmet, og de to programmer vil blive sammenlagt efter Fredsprocessen Den danske støtte til fredsprocessen blev indledt i 2007, efter undertegnelsen af fredsaftalen. Den nuværende fase III af programmet har et budget på 70 millioner kroner og dækker fem komponenter, der er rettet mod en vifte af aktører: 1) støtte til NPTF (regeringens fredsfond), 2) støtte til UNPFN (FNs fredsfond), 3) støtte til Nepals politi igennem Ministeriet for indre anliggender, 4) støtte til civilsamfunds aktiviteter med det formål at styrke den offentlige sikkerhed, og 5) styrkelse af fredsskabende initiativer på lokalt plan. Fredsstøtte programmet gennemføres i et tæt samarbejde med programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse, og de to programmer vil som nævnt blive lagt sammen efter Uddannelse Danmark har været en førende donor i uddannelsessektoren i Nepal siden Som et resultat af bl.a. Danmarks bidrag til skolesektorens reformprogram, er netto-optaget af børn i grundskolen steget fra 68 pct. til 92 pct. siden midten af 90'erne, og forskellen mellem indskrivning af piger og drenge næsten er forsvundet. Siden 2003 er antallet af dalitbørn i grundskolen steget med 62 pct. Lærerens uddannelsesmæssige baggrund er blevet væsentligt forbedret, og i dag har omkring 98 pct. af lærerne gennemført den nødvendige grunduddannelse. Omkring 90 pct. af den danske finansielle støtte til skolesektorprogrammet kanaliseres gennem den nepalesiske regerings budget, baseret på en fælles finansieringsaftale mellem Nepals regering og ni udviklingspartnere. Den resterende del af den danske støtte er afsat til kapacitetsopbygning, teknisk bistand og overvågning og evaluering. Et endeligt tilsagn på125 millioner kroner dækker exitfasen, Vedvarende Energi Den danske støtte til vedvarende energi i Nepals landområder begyndte i slutningen af 1990'erne. Siden da har omkring 1 million husstande på landet, svarende til omkring 5 millioner mennesker, fået støtte til vedvarende energi husstande har fået installeret nye energieffektive komfurer, husstande har nu elektricitet fra små solcelleanlæg, og husstande har fået elektricitet fra små vandkraftværker. Effekten af programmet har blandt andet været forbedret luftkvalitet i husene og bedre sundhed for familierne, lettere mulighed for at børnene kan studere og givet små virksomheder adgang til elektricitet. Den danske støtte har omfattet institutionel styrkelse af de offentlige og private organisationer i sektoren for vedvarende energi, tilskudsmidler til at etablere vedvarende lokale energiløsninger/teknologier og teknisk bistand. Danmark bidrager med

11 millioner kr. til fase II af programmet, som løber frem til udgangen af Vækst og beskæftigelse Danmark har igangsat udarbejdelsen af et nyt program for vækst og beskæftigelse i Nepal. Det nye program vil støtte Nepal i at forbedre den økonomiske vækst med fokus på beskæftigelse og forbedrede levevilkår. Programmet forventes at være operationelt fra midten af Programmets kerne er værdikædeudvikling af tre landbrugsprodukter, te, ingefær og mejeriprodukter, med et geografisk fokus på den østlige del af Nepal. Forbedret lokal infrastruktur i den østlige del af Nepal er et vigtigt element i at bidrage til inklusiv vækst indenfor de valgte værdikæder. Også støtte til de politiske rammevilkår for privatsektor drevet vækst og beskæftigelse vil indgå i programmet. Indsatsen vil gå hånd i hånd med støttemekanismen Danida Business Partnerships Local Grant Authority (LGA) - fleksibel støtte til mindre projekter Gennem LGA støtter Danmark ikke-statslige organisationer. LGA bruges til strategiske indsatser gennem et begrænset antal partnere på udvalgte tematiske områder. De områder er i øjeblikket: 1) Kvinder, børn og unge, 2) HIV/AIDS og 3) kultur. De tematiske områder kan ændres baseret på opnåede resultater, sektorprogrammernes fokusområder og nye udfordringer. I øjeblikket er der 15 igangværende projekter, men dette antal vil blive reduceret i de kommende år 11

12 Danmark er blandt de største bilaterale udviklingspartnere i Nepal. De vigtigste øvrige udviklingspartnere er USAID, DFID, JICA, Norge, Finland, Schweiz, Holland, Canada, Australien og Tyskland, såvel som Indien, Sydkorea og Kina. De multilaterale institutioner har også omfattende udviklingsprogram-porteføljer, heriblandt Verdensbanken, EU, FN og Den Asiatiske Udviklingsbank. Semi-månedlige koordinationsmøder blandt udviklingspartnere bliver holdt i Den internationale partner gruppe for udvikling. Udviklingspartnernes støtte til Nepal er rettet mod forskellige sektorer. Sektorstøtte-tilgangen bliver brugt indenfor uddannelse og sundhed. De fleste udviklingspartnere yder også specifik støtte til fredsprocessen og der er udviklet en fælles Strategi for fred og udvikling, der har til formål at skabe en ramme for, hvordan Nepals udviklingspartnere kan arbejde sammen om støtten til gennemførelse af fredsaftalen. 12

13 . De overordnede tekniske mål for programmet er klare og målbare i form af antal af leverede vedvarende energiløsning og mål for støtten til mindre virksomheder. Det bliver en del af den første implementeringsfase af programmet, at videreudvikle indikatorer og etablere baseline data til at sikre, at man i tilstrækkelig grad når ud til kvinder og marginaliserede grupper i de fattige landområder, hvor programmet gennemføres. Angående etablering af Investeringsfonden, komponent 1, er indikatorerne på nuværende tidspunkt generelle, i form af at Investeringsfonden leverer effektive tilskudsordninger til den vedvarende energisektor i tæt samråd med AEPC, og leverer effektive lånemuligheder til den vedvarende energisektor gennem banker og mikrofinansieringsinstitutioner. Indikatorerne vil blive konkretiseret i samråd med CREF s ledelse når fonden er etableret. Programmets resultater i form at antal etablerede energiløsninger til fattige husholdninger i landområder, afhænger dog i ligeså høj grad af Investeringsfondens arbejde, der tildeler de konkrete midler, som af AEPCs arbejde i at udbrede de vedvarende energiløsninger. Derfor gælder indikatorerne for antal leverede energiløsninger for både AEPC og Investeringsfonden. Formål Det overordnede mål er at forbedre levestandarden og øge beskæftigelse og produktivitet for mænd og kvinder i landområderne, samt mindske afhængigheden af traditionel energi og opnå en bæredygtig udvikling. Komponent 1 og 2: Investeringsfonden og teknisk bistand til AEPC. Målet med at oprette Mini-og mikro vandkraftværker: 25 MW og husholdninger investeringsfonden og teknisk koblet på lokale el-netværkssystemer baseret på denne vandkraft. bistand til AEPCs struktur er husholdninger med små solcelleanlæg. overordnet det samme: At de to institutioner arbejder sammen om på en effektiv husholdninger med biogassystem. måde at accelerere udbredelsen af vedvarende husholdninger med energieffektive komfurer. energiløsninger til landområderne i Nepal, og 75 % af de husholdninger som modtager støtte til energieffektive særligt at nå ud til de fattigste komfurer har en kvindelig forsøger eller tilhører marginaliserede befolkningsgrupper og grupper. kvinder, for dermed at husholdninger modtager støtte til aktiviteter for bekæmpe fattigdom og indkomstgenerende brug af energien. Heraf tilhører 50 % af bidrage til mere lige husholdningerne marginaliserede grupper. Indkomsten for de økonomiske vækst. udvalgte familier stiger med 25 % i forhold til før interventionen. 13

14 98 % af investeringsfondens midler til tilskudsordninger og lånemuligheder, der er godkendt i den årlige arbejdsplan, er udbetalt. Komponent 3: Forretningsudvikling og produktiv brug af vedvarende energi Det umiddelbare mål med denne komponent er at bidrage til stigende indtægts- og beskæftigelsespotentiale for mindre virksomheder og personer i landdistrikter der har fået adgang til vedvarende energi, med særligt fokus på mænd og kvinder der tilhører socialt og økonomisk dårligt stillede grupper. Indkomst stiger med 20 pct. (øgede indtægter og/eller nedsat udgifter) for mindre virksomheder i områderne, hvor denne indsats er målrettet eksisterende mindre virksomheder støttet. Indtjeningen for den enkelte virksomhed stiger med 12 % i forhold til før interventionen nye mindre virksomheder etableret. Heraf er 1) 25 % af de mindre virksomheder etableret af personer fra marginaliserede grupper (f.eks. dalitter) og 2) 70 % af de mindre virksomheder eksisterer stadig efter et år. Beskæftigelse øges med personer. 75 % af de mindre virksomheder bedømmer den modtagne støtte til forretningsudvikling som den rette type intervention ved afslutningen af programmet. 14

15 Svar fra den danske ambassade i Kathmandu, Opfølgning af NRREP (Det nationale program for vedvarende energi til landområder) appraisal anbefalinger. Fælles DANIDA appraisal rapport af NRREP, 11. maj Fælles NRREP program dokument, maj 2012, og komponentbeskrivelserne for: - Den centrale fond for vedvarende energi (CREF) - Teknisk støtte - Forretningsudvikling og produktiv brug af vedvarende energi. Udkast til formuleringsrapport for komponenten for institutionel kapacitetsstøtte, august Udkast til komponentbeskrivelse for tekniske støtte, august Udkast til forundersøgelse angående muligheder for at fremme den erhvervsmæssige og indkomstgenerende slutanvendelse af energi, august Koncept note for NRREP, februar

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9

INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9 DANMARK NEPAL LANDEPOLITIKPAPIR 2013-2017 INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9 3 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER RESULTATER

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011 EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar Helsingør 25. august 2011 Hvorhen EU? Europa 2020 et fælles mantra Baggrund for Europa 2020 Europas økonomi i bund 80 mio.

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4 TEREJA II Projektbeskrivelse om forbedrede sanitære forhold på udvalgte skoler i det nordlige Tanzania i forbindelse med hygiejneundervisningsprogram for skolebørn Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607

UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607 GRV 46.C.52-7.b. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Bæredygtig vandressourceplanlægning UNEP og World Bank 50,0 mio. kr. (UNEP: 30,0 mio.kr., World Bank: 20,0 mio.kr.) 2012-2015

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder)

Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder) GRV 46.C.1-11. Anbefalet til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN International Union for the Conservation of Nature

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere