STYRING ER PENGE. En undersøgelse af, hvordan AB 92 anvendes som et økonomisk styringsværktøj ved mellemstore hovedentreprenører. Kasper Hasle Laursen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYRING ER PENGE. En undersøgelse af, hvordan AB 92 anvendes som et økonomisk styringsværktøj ved mellemstore hovedentreprenører. Kasper Hasle Laursen"

Transkript

1 STYRING ER PENGE En undersøgelse af, hvordan AB 92 anvendes som et økonomisk styringsværktøj ved mellemstore hovedentreprenører Kasper Hasle Laursen Speciale 7. semester, bygningskonstruktøruddannelsen 31. oktober 2014 VIA University College Vejleder: Anne Marie Herforth

2 Kilde på forsidebillede: Grey.com (2013). Unlocking the mysteriums of takt. Link:

3 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Styring er penge en undersøgelse af, hvordan AB 92 anvendes som et økonomisk styringsværktøj ved mellemstore hovedentreprenører. VEJLEDER: Anne Marie Herforth FORFATTER: Kasper Hasle Laursen DATO/UNDERSKRIFT: , STUDIENUMMER: OPLAG: 3 SIDETAL (à 2400 anslag): 28,2 sider (67977 anslag). GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

4 Indholdsfortegnelse Abstract INDLEDNING 1. Byggestyring hos mellemstore hovedentreprenører Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og faglige mål Problemformulering Afgrænsning Teoretisk grundlag og kilder Metode og empiri Specialets struktur og argumentation... 6 KAPITEL 2 2. Ændringer i fællesbetingelser AB 92 om fællesbetingelser Fællesbetingelser i praksis Analyse og diskussion Delkonklusion KAPITEL 3 3. Betalingsbetingelser AB 92 om betalingsbetingelser Betalingsbetingelser i praksis Analyse og diskussion Delkonklusion KAPITEL 4 4. Betaling for materialer AB 92 om forudbetaling af materialer Forudbetaling i praksis Analyse og diskussion Delkonklusion KAPITEL 5 5. Entreprenørens sikkerhedsstillelse til hovedentreprenøren AB 92 om sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse i praksis Analyse og diskussion Delkonklusion i

5 KAPITEL 6 6. Indeksregulering AB 92 om indeksregulering Indeksregulering i praksis Analyse og diskussion Delkonklusion KONKLUSION 7. Konklusion Refleksion Perspektivering LITTERATUR 8. Litteratur BILAG 9.1 Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse Bilag 2: Surveyeksperten Bilag 3: Tidslinje ii

6 Abstract This thesis seeks to examine how medium-sized general contractors use the agreed document GC 92 as a financial management tool. The thesis is based on empirical data generated by means of questionnaires directed to different construction companies, while GC 92 functions as the theoretical foundation. The thesis shows that the financial control, which is conducted by the general contractors by the preparation of the common conditions, are carried out very differently by the companies categorized as medium-sized general contractors. This can be understood as a token of that the smaller the companies are the fewer changes are made in the common conditions, before they are carried on to the sub-contractor. Overall, this thesis argues that in many cases it would be worth a while to a pay more attention to the common conditions by the general contractor which probably will lead to a better economy in the individual building projects. 1

7 1. INDLEDNING Byggestyring hos mellemstore hovedentreprenører I dette speciale vil jeg undersøge, hvordan mellemstore virksomheder i byggebranchen styrer økonomien med afsæt i AB 92. Jeg vil her have fokus på entrepriser, som bliver udført i hovedentreprise, hvor det er den mellemstore virksomhed, der arbejder som hovedentreprenør. Jeg har valgt at beskæftige mig med hovedentreprenørerne i specialet, da hovedentreprenøren både har kontrakt med underentreprenører og bygherren. Eftersom hovedentreprenøren kan have kontrakt med begge parter, har han mulighed for i kontrakten til underentreprenøren at indføre forudsætninger, som kan give mindre risiko og bedre økonomi for hovedentreprenøren i byggeperioden. Jeg vil gennem brug af spørgeskemaer indhente viden fra mellemstore virksomheder for herefter at belyse, hvor udbredt det er for mellemstore entreprenører at indføre fravigelser eller tilføjelser i fællesbetingelserne. For at sætte dette i perspektiv vil jeg beskæftige mig med afsnit i fællesbetingelserne, som kan have økonomisk indflydelse på virksomhedens økonomiske situation. I specialet vil jeg opsætte en række scenarier på baggrund af dokumentet "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomhed", hvor det vil blive diskuteret og vurderet, hvilke tiltag, der kan være fordelagtige at anvende for hovedentreprenøren i byggeperioden. 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne I specialet vil jeg undersøge, hvor udbredt det er blandt mellemstore hovedentreprenører at anvende grundlaget for udbudsmaterialet, herefter nævnt fællesbetingelserne, som et økonomisk styringsværktøj, med baggrund i "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed" - senere benævnt AB 92. AB 92 er ikke en lov, men derimod det, der kaldes et agreed document, som er blevet udarbejdet på baggrund af modstående interesser fra byggebranchen. Dokumentet er blevet udarbejdet for at skabe et ligevægtigt sæt entreprisevilkår, som kan vedtages i kontrakterne mellem bygherre og hovedentreprenør og mellem hovedentreprenør og underentreprenører i et byggeri. 2

8 Idet AB 92 ikke er vedtaget ved lov, skal AB 92 vedtages af begge parter i kontraktforholdet for at få sin retslige virkning (Hansen et al., 1993 s. 7). På trods af, at AB 92 er et agreed document med bestemmelser som tilgodeser begge parter i byggeriet, er det ikke uden betydning, om man bruger tid på at gennemgå fællesbetingelserne. En gennemgang af materialet viser nemlig ofte, at udbyderen laver fravigelser i udbudsmaterialet, som tilgodeser deres egen virksomhed. Fravigelserne kan vise sig at have indflydelse på de bydendes ansvarsfordeling og den samlede økonomi i projektet (Ret & Råd, 2010 s. 5). AB 92 bliver brugt i den overvejende del af større byggesager i byggebranchen, men vil som oftest være individuelt tilpasset den enkelte byggesag for at tilgodese bygherren (Ret & Råd, 2010 s. 5). Jeg har på den baggrund valgt at fokusere på hovedentreprenørens måde at håndtere fællesbetingelser på - set i forhold til det økonomiske perspektiv. Idet hovedentreprenørens samarbejde foregår med bygherren og underentreprenøren, er der i hovedentreprenørens situation flest perspektiver i fællesbetingelserne at forholde sig til i et byggeri. Bygherren er den aktør, som overordnet står for udførelsen af det samlede projekt og som desuden skal modtage det færdige byggeri. Hovedentreprenøren er derimod den virksomhed, der skal forholde sig til det samlede udbudsmateriale og tegninger - nærmere betegnet alt det, der skal bruges for at udføre entreprisen. Hovedentreprenøren vil i mange tilfælde entrere med andre faggrupper af håndværkere, som udfører de håndværksarbejder, som hovedentreprenøren ikke selv kan udføre. I forholdet mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren bliver hovedentreprenøren til bygherre overfor underentreprenøren (Hansen et al., 1993 s. 3

9 8). En mellemstor virksomhed bliver i følge Dansk Byggeri defineret ved at virksomheden har mellem 5 og 100 ansatte (Dansk Byggeri, n. d.). I specialet tager jeg netop udgangspunkt i virksomheder, som er mellemstore, hvorefter jeg har delt dem ind i størrelsen 6-50 og for at kunne identificere forskelle på, hvordan der arbejdes med fællesbetingelser i mellemstore tømrervirksomheder. Som det ser ud i dag kræver tømrervirksomheder ingen autorisation eller anden form for uddannelse for at kunne kaldes en tømrervirksomhed. Dette kan resultere i "learning by doing" omkring brugen af AB 92 - simpelthen fordi virksomheden ikke altid har det grundlæggende kendskab til mekanismerne, som ligger til grund for et aftalegrundlag. I mindre virksomheder kan tendensen være, at når et byggeri udføres, anvender man ofte de samme håndværkere som underentreprenørerne i mange af de byggerier, som man giver tilbud på. Håndværkerne, som anvendes i underentreprise, kan komme fra små virksomheder, hvor tømrermesteren selv er en del af den arbejdende stab. Den lille mester er ofte ikke interesseret i for meget papirarbejde, og hvis han skal arbejde sammen med en hovedentreprenør, som laver mange ændringer til egen fordel, kan det måske skræmme nogle mindre underentreprenører fra et godt samarbejde. I den slags tilfælde kan man forestille sig, at der opstå en form for kammerateri, hvor man ikke ønsker at ændre i fællesbetingelserne, for ikke at virke som en overlegen hovedentreprenør. Derfor ser jeg det netop som interessant at undersøge i hvilket omfang hovedentreprenøren foretager ændringer i fællesbetingelserne. 1.2 Begrundelse for emnevalg og faglige mål Efter at have arbejdet med AB 92 gennem min studietid som bygningskonstruktør samt i min praktikperiode, vil jeg her fordybe mig i, hvordan man som entreprenør kan anvende AB 92, og hvordan AB 92 bliver brugt som et økonomisk styringsværktøj i byggebranchen. Min tese er, at der blandt mindre og mellemstore entreprenørvirksomheder vil kunne opnås et bedre grundlag for fællesbetingelserne til underentreprenøren, idet jeg gennem mine erfaringer fra byggebranchen har oplevet situationer, hvor der har været usikkerheder omkring økonomien og bestemmelser i fællesbetingelserne, som har givet anledning til splittelse mellem entreprenørerne. I udbudsmaterialet fra bygherren er det interessant at undersøge, om der bliver ændret i vilkårene fra bygherren inden hovedentreprenøren indgår kontrakt med underentreprenøren, da det kan give en indikation på, om der bruges tid og ressourcer på fællesbetingelserne. Gennem specialet vil jeg derfor undersøge, hvorvidt der kan være en økonomisk gevinst ved at ændre fællesbetingelserne mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren. 4

10 1.3 Problemformulering og spørgsmål Specialet tager afsæt i problemformuleringen: Hvordan anvendes AB 92 som et økonomisk styringsværktøj ved mellemstore hovedentreprenører?. 1.4 Afgrænsning I specialet vil jeg tage udgangspunkt i firmaer som arbejder med hovedentreprise. Jeg har valgt at arbejde med hoved- og storentreprise, idet der her er mulighed for at tilpasse styring af økonomien til underentreprenøren gennem fællesbetingelserne. Jeg vil i specialet derimod ikke komme ind på, hvordan bygherren og underentreprenøren forholder sig til fællesbetingelserne, da jeg ser hovedentreprenøren som den, der er mest udfordret af fællesbetingelserne. Jeg har i undersøgelsen fokuseret på firmaer, som primært har tømrerarbejde som deres hovedbeskæftigelse, idet mine egne håndværksmæssige kompetencer ligger inden for denne faggruppe - og det desuden vil være inden for dette område, jeg forventer at finde job efterfølgende. I AB 92 forholder jeg mig til de emner, som jeg finder mest relevante for økonomien i en hovedentreprise. I en hovedentreprise er det dog næsten alle paragraffer, som er af økonomisk relevans. Jeg har dog her valgt at begrænse min gennemgang til 22, som omhandler betaling. 1.5 Valg af teoretiske grundlag og kilder I specialet har jeg anvendt bøgerne AB 92 for praktikere, Entreprise og Entrepriseret som mit teoretiske grundlag, da jeg har fundet dem relevante for besvarelsen af min problemformulering. Ikke alle af de anvendte bøger er af nyeste udgave, men jeg har vurderet, at det ikke vil have indflydelse på min undersøgelse, da undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af AB 92, som ikke er blevet ændret siden Jeg vurderer her, at beskrivelserne supplerer hinanden godt, i og med, at de har forskellige måder at gengive fortolkningerne på. 1.6 Valg af metode og empiri Jeg har i min undersøgelse valgt at indsamle empiri igennem spørgeskemaer via internetportalen surveymonkey. Det har jeg valgt på baggrund af, at jeg anser den kvantitative metode som en god mulighed for at nå ud til en bred gruppe af firmaer og dermed få en god indikation på, hvordan der arbejdes med fællesbetingelserne i virksomhederne. Ved hjælp af de udsendte spørgeskemaer til entreprenørvirksomheder/tømrerfirmaer, der udfører hovedentrepriser i størrelsen 0 og 100 ansatte, har jeg fået en indikation på fordelingen af, hvordan fællesbetingelserne varetages i de forskellige virksomheder - alt efter hvor store virksomhederne er. I spørgeskemaet har jeg valgt at medtage mindre virksomheder, idet der også i tømrerbranchen udføres hovedentrepriser af mindre virksomheder, hvor der entreres med underentreprenører. 5

11 Når man anvender spørgeskemaer til undersøgelsen, kan undersøgelsen betegnes som værende tilfredsstilende, hvis svarprocenten ligger på omkring 50 %. I min undersøgelse ligger svarprocenten dog kun på cirka 8,5 % efter at spørgeskemaet har været tilgængeligt i 7 dage, hvilket må vurderes som ikke tilfredsstillende (Surveyeksperten.dk). Den lave besvarelsesprocent kan skyldes at entreprenørbranchen bygger på en kultur, hvor der oftest er mange projekter i gang på samme tid, og firmaerne derfor vælger de vigtigste opgaver og derfor har tilsidesat et af de måske utallige spørgeskemaundersøgelser. I undersøgelsen skønner jeg, at der kunne være opnået et højere antal besvarelser ved personlig henvendelse eller ved flere påmindelser om spørgeskemaet. Jeg har dog ikke fundet nogle af disse to tiltag relevante i forhold til dette projekt, da personlig henvendelse vil være for tidskrævende i forhold til dette projekts omfang. At udsende rykkere for flere besvarelser vil i min optik virke for påtrængende i en allerede travl branche. Jeg kunne derudover godt have ønsket mig at have udført et interview med en af de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. Jeg har gjort et ihærdigt forsøg for at få et interview sat op, men tiden og travlheden ved entreprenørerne har dog arbejdet imod dette. Et interview ville ellers kunne have uddybet nogle af besvarelserne i undersøgelsen. Jeg har i stedet valgt at opsætte en række scenarier ud fra svarene i spørgeskemaet. 1.7 Specialets struktur og argumentation Efter dette introducerende afsnit med baggrundsinformation, beskrivelse af emnet samt problemformulering, vil jeg kort gøre rede for resten af specialets struktur. Hvert kapitel er inddelt med en indledning, hvorefter der følger et redegørende afsnit med teori og empiri. Herefter bringes teorien og empirien i spil i en analyse og diskussion. Slutteligt opsummeres hvert kapitel i en delkonklusion. Dette har jeg valgt fordi det er nødvendigt at kende til den bagvedliggende teori og empiri, før opgaven kan løftes op på det højere analyserende og diskuterende niveau ligesom der angives i Blooms taksonomi (Rienecker & Jørgensen, 2008 s. 176). Kapitel 2 centrerer sig om, hvorvidt der ændres i aftalegrundlaget inden det videreformidles til en kommende underentreprenør. Dette gøres for at få indblik i, om der generelt ændres i aftalegrundlaget. I kapitel 3 undersøger jeg, hvordan der arbejdes med betalingsbetingelser mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren. Jeg ser dette som et væsentligt punkt, hvor der nemt kan udarbejdes spilleregler for underentreprenøren, som kan gavne hovedentreprenøren. Herefter kommer jeg i kapitel 4 ind på, om forudbetaling for materialer er en mulighed som bliver anvendt, når der arbejdes med AB 92. Idet der i byggerierne anvendes flere præfabrikerede elementer, finder jeg det spændende om mulighederne for forudbetaling udnyttes af hovedentreprenørerne. I kapitel 5 undersøges det, om der forlanges sikkerhedsstillelse fra underentreprenøren til hovedentreprenøren. Jeg er 6

12 her interesseret i, hvorvidt hovedentreprenørerne sikrer sig økonomisk sikkerhed fra underentreprenørerne for ikke at havne i en økonomisk klemme på grund af en underentreprenør. Slutteligt vil jeg i kapitel 6 lægge vægt på, om der spekuleres i indeksregulering mellem underentreprenøren og hovedentreprenøren. Idet der ved længerevarende byggerier kan være udsving i konjunkturerne, finder jeg det interessant, hvorvidt hovedentreprenøren ser indeksregulering som en ting, der kun skal tilfalde ham eller om det også skal være en del af underentreprenørens fortjeneste. 7

13 KAPITEL 2 Ændringer i fællesbetingelser I dette kapitel vil jeg beskrive, hvad fællesbetingelser er og hvordan det bruges i tilbudsfasen, hvor der arbejdes som hovedentreprenør. Jeg vil her beskrive kravene i AB 92 til udbudsmateriale og vigtigheden af godt udarbejdede fællesbetingelser for bygherre og hovedentreprenør - samt undersøge, hvordan der i tilbudsfasen tages højde for at videreføre bestemmelser til underentreprenørerne. Af denne grund har jeg i min spørgeskemaundersøgelse valgt at lægge ud med spørgsmål til fællesbetingelserne. 2.1 AB 92 om fællesbetingelser Fællesbetingelser er et dokument, som bliver udarbejdet til de fleste større byggerier i Danmark. Til udarbejdelse af fællesbetingelserne bliver der i de fleste tilfælde anvendt AB 92's bestemmelser, som kan bruges både ved hoved- og fagentrepriser. AB 92 er udarbejdet for at kunne styre leverancer og arbejder i virksomheder, der beskæftiger sig med bygge- og anlægsopgaver (Hansen et al., 1993 s. 8). Når der til byggerier bliver udarbejdet fællesbetingelser som en del af udbudsmaterialet, skal det vedtages af både bygherren og entreprenøren, hvilket indebærer, at det bliver almindelige betingelsers bestemmelser, som bliver gældende - og købeloven bliver dermed sat ud af kraft (Hansen et al., 1993 s. 8). Almindelige betingelsers samlede regelsæt fastlægger byggeriets samarbejdsparters spilleregler, hvor reglerne er udarbejdet for at tilgodese alle parter i byggeriet. Derfor er det af stor betydning, at der bliver foretaget så få ændringer som muligt til de almindelige betingelser i fællesbetingelserne (Hansen et al., 1993 s. 9). Ændringer, også kaldet særlige bestemmelser, eller til- og fravigelser til AB 92, sker alligevel i mange tilfælde. Ændringerne sker oftest når der er emner som bygherren kan optimere til sin egen fordel. Der kan være mange forskellige former for ændringer i fællesbetingelserne. Der kan endog hos nogle større firmaer være tale om meget store ændringer eller nærmest en omskrivning af AB 92 (Vagner, 2005 s. 24). Omskrivningen kan bevirke, at der kommer en skævvridning af AB 92's bestemmelser, som kan vanskeliggøre eller medføre økonomisk uheldige forhold for en eventuel hovedentreprenør. Når der laves ændringer i forhold til AB 92-bestemmelserne, er det vigtigt at alle ændringerne er synliggjort ved tilbudsafgivelse, så de bydende entreprenører er klar over omfanget af fællesbetingelserne, og de dermed kan prissætte den ændrede risikofordeling i deres tilbud særligt i de tilfælde, hvor entreprenøren er afskåret fra at tage forbehold i deres tilbud. Når der er tale om tilbud i hovedentreprise, skal hovedentreprenøren tage stilling til, om han ønsker at videreføre nogle af de betingelser, som står i de modtagne fællesbetingelser til sine underentreprenører 8

14 (Vagner, 2005 s. 24) eller måske ligefrem blot bruge de samme tilføjelser og fravigelser. Hvis der skal udføres ændringer til en underentreprenør i tilbudsfasen, skal det ske så underentreprenøren har klarhed over ændringerne i forhold til AB 92-bestemmelserne inden han afgiver sit tilbud. Fællesbetingelserne er det juridiske grundlag, som byggeriet skal bygges på baggrund af. Derfor er det vigtigt, at det er formuleret klart og tydeligt inden tilbuddets afgivelse. Indhold i fællesbetingelserne, som kan have indflydelse på hovedentreprenørens virksomheds økonomi kan være vedståelsesfrist, betalingsforpligtigelser, indeksregulering og sikkerhedsstillelse. Hvis ikke hovedentreprenøren formår at få videreført nogle af de bestemmelser, som han indgår med bygherren til underentreprenøren, vil det i sidste ende kunne have økonomisk konsekvens for firmaet. 2.2 Fællesbetingelser i praksis I spørgeskemaet har jeg netop stillet spørgsmål som omhandler fællesbetingelser i byggeriet. Spørgeskemaerne er blevet sendt til 93 virksomheder, som alle arbejder med hovedentrepriser. Virksomhederne er fra alle dele af landet for ikke at skelne mellem forskellig områders eventuelle uskrevne regler. Jeg har henvendt mig til de virksomheder, der beskæftiger mellem ansatte og arbejder med hovedentreprise samt tømrerarbejde i egenproduktion. Mit spørgeskema er udarbejdet således, at der i de første to spørgsmål er blevet lagt vægt på firmaernes størrelse. Størrelsen er målt efter, hvor mange ansatte der er, hvorefter de er inddelt i grupper fra 0-5, 6-50 og (figur 1). Dette er gjort for at kunne sammenholde størrelsen på firmaerne og derefter skelne mellem, hvordan spørgsmålene besvares. Det andet spørgsmål er stillet for at sikre mig, at der var tale om en hovedentreprenørs besvarelse af spørgsmålet (figur 2). Dette har været med til at sikre, at den indkomne data kan hjælpe mig med at besvare min problemformulering. 9

15 Figur 1 I det nedenstående diagram (figur 2) fremgår det, at der er fem virksomheder, som arbejder med hovedentreprise - og samtlige firmaer arbejder med fagentreprise i byggeriet. Derimod er der kun tre virksomheder, som beskæftiger sig med totalentreprise i undersøgelsen. Besvarelsen viser, at hovedentreprise og fagentreprise er bredt repræsenteret blandt firmaerne, som har besvaret undersøgelsen. 10

16 Figur 2 Med undersøgelsen har jeg ville undersøge, om der foretages ændringer i fællesbetingelserne på baggrund af AB 92 mellem hovedentreprenør og underentreprenør, når hovedentreprenøren skal udarbejde kontrakt med underentreprenøren. Med spørgeskemaet har jeg således undersøgt, om der foretages ændringer i de oprindelige fællesbetingelser mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren (figur 3). Undersøgelsen viser, at ud fra de virksomheder, der medvirker i undersøgelsen, er der nogle entreprenører, som foretager ændringer, mens andre ikke foretager sig noget i de eksisterende fællesbetingelser. Dette kan pege i retningen af, at der er en del af de virksomheder, der udfører hovedentreprise, som ikke har fokus på at ændre i betingelserne til underentreprenørerne. I det efterfølgende afsnit vil jeg derfor undersøge, hvordan AB 92 kan anvendes som et styringsredskab i forhold til praksis i virksomhederne. 11

17 Figur Analyse og diskussion I dette afsnit vil jeg ud fra AB 92 og besvarelserne fra spørgeskemaerne undersøge hovedentreprenørernes håndtering af fællesbetingelserne - inden de videreformidles til underentreprenørerne. Jeg vil her sammenholde spørgeskemabesvarelserne for at finde ud af, om der foretages ændringer i fællesbetingelserne, og om der er forskel på håndteringen alt efter virksomhedernes størrelse. Fællesbetingelserne mellem underentreprenøren og hovedentreprenøren bliver ikke altid tilpasset de forhindringer og betalingsforpligtigelser, som er tilknyttet hovedentreprenøren i byggerier. Ud fra AB 92 bør udarbejdelse af fællesbetingelserne til underentreprenøren ske ud fra en sammenhæng med de fællesbetingelser, som hovedentreprenøren skal indgå med bygherren. Dette bør ske, da det er her hovedentreprenøren har mulighed for at gøre fællesbetingelserne mere egnede til hovedentreprenørens virksomhed og dermed nedsætte den økonomiske- og styringsmæssige risiko, som hovedentreprenøren har i et byggeri. Ud fra undersøgelsen får man indtryk af, at det hovedsageligt er mindre virksomheder, som ikke arbejder med fællesbetingelser til underentreprenørerne. Når virksomhederne ikke benytter sig af muligheden for at ændre fællesbetingelserne kan det skyldes, at mindre virksomheder i tømrerbranchen ofte er opbygget over en årrække, hvor 12

18 mesteren selv er en del af det arbejdende team - og han kan dermed være endt som en mindre mellemstor virksomhed, som udfører hovedentrepriser. Hvis en hovedentreprenør ikke ændrer i fællesbetingelserne til underentreprenøren, arbejder underentreprenøren under de samme forudsætninger som hovedentreprenøren har indgået kontrakt med bygherren på. Når hovedentreprenøren vælger ikke at foretage ændringer i fællesbetingelserne, er han typisk dårligere stillet som virksomhed i byggeprocessen - både under byggeriet i form af fx betalingsforpligtigelser eller efter byggeriets afslutning, når afleveringen har fundet sted Delkonklusion Gennem spørgeskemabesvarelserne ses det, at en stor andel af virksomhederne ikke foretager ændringer i fællesbetingelserne. Det kan være et tegn på, at der ikke er mange, som har haft uheldige oplevelser med underentreprenører i en byggeproces. Man kan ud fra undersøgelsen få en ide om, hvordan det reelt forholder sig i virksomhederne, som ikke ændrer i aftalegrundlaget. Forudsætningerne for et økonomisk tab er dog til stede, hvis der ikke er udarbejdet "spilleregler" som tilgodeser hovedentreprenørens interesser i materialet mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren. 13

19 KAPITEL 3 Betalingsbetingelser I dette kapitel vil jeg redegøre for og senere analysere og diskutere, hvordan hovedentreprenører forholder sig til betalingsbetingelserne fra bygherren. Da betaling har betydning for økonomien hos en hovedentreprenør, vil jeg undersøge om hovedentreprenøren i sit forhold til underentreprenører forholder sig kritisk til betalingsfristerne, der gør sig gældende i fællesbetingelserne. På baggrund af spørgeskemaet vil jeg her undersøge, om der bliver spekuleret i at ændre betalingsfristerne, når der arbejdes med fællesbetingelserne i en mellemstor virksomhed, som udfører hovedentrepriser. Gennem et tænkt eksempel vil jeg illustrere, hvad det kan betyde for en virksomheds økonomi, at der er udført nogle få afvigelser omkring betalingstidspunktet. Disse afvigelser kan være medvirkende til, at hovedentreprenøren ikke skal betale for arbejde udført af underentreprenøren før hovedentreprenøren har modtage penge fra bygherren. Jeg vil desuden diskutere, hvad der kan have betydning for, om hovedentreprenøren ændrer på betalingsfristerne til underentreprenøren - eller om han arbejder videre med bygherrens udbudte fællesbetingelser og dermed ser bort fra en eventuel økonomisk gevinst, der kan forekomme ved tilpasning af fællesbetingelserne. 3.1 AB 92 om betalingsbetingelser I 22 stk. 1 i AB 92 står følgende: "Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren en gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktmæssige arbejder og materialer for (Hansen et al., 1993 s. 74). I byggerier hvor der er indgået aftale om at bruge AB 92 udføres betalingen som regel efter to forskellige forme: enten som betalingsplan eller ved en månedlig acontobegæring, som beskrevet i AB Betalingsplan og acontobegæring er begge betalingsformer, som har deres oprindelse fra AB 72 26, hvor der blev anvendt acontobetaling og fordelingsplan. I stedet for de daværende bestemmelser vedtog man at brugen af AB 92 skulle træde i stedet for AB 72 (Hørlyck, 2009 s. 240). Grundlæggende for betalingsplan og acontobetaling er at begge betalingsmåder er anvendelige i byggerier, hvor det er forskelligt, hvor mange penge entreprenøren skal have udbetalt. Grunden til at begge metoder er anvendt i byggeriet er, at de er medvirkende til at give bygherren sikkerhed for, at der ikke udbetales flere penge til 14

20 entreprenøren, end der er udført arbejde for - og gør samtidig, at bygherren er med til at finansiere byggeriet undervejs (Hørlyck, 2009 s. 240). Betalingsplan er en måde at udføre betaling på under byggeprocessen, hvor betalingerne er inddelt i rater, så entreprenøren får betaling, når en bestemt del af bygningen er udført. Ved betalingsplan er der ingen mulighed for acontobegæring fra entreprenøren undervejs i byggeriet. Her er det den færdige del af byggeriet, der giver ret til betaling (Hørlyck, 2009 s. 240). Acontobegæring er derimod opdelt anderledes end den før omtalte betalingsplan. Her har entreprenøren ifølge 22 stk. 1 ret til skriftlig at anmode om betaling for udført arbejde en gang om måneden. Der er typisk en fastsat dato i måneden af hensyn til bygherrens betalingsplanlægning. Dette er dog en afvigelse til AB 92, men er en kendt metode til at styre økonomien fra bygherrens side (Hørlyck, 2009 s. 246). Efter modtagelsesfristens udløb har bygherren 15 dage til at udføre betalingen (Hørlyck, 2009 s. 246). Bygherren har dog i de 15 løbende dage ret til ikke at godkende acontobegæringen, hvis der er forhold, som han ikke vil godkende. Nogle af de faktorer som bygherren kan modsætte sig at betale for, kan være materialer som er leveret for tidligt på byggepladsen, ikke korrekt udført arbejde samt hvis entreprenørens acontobegæring ikke stemmer overens med det udførte arbejde. Entreprenøren skal dog være opmærksom på, at acontobegæringer modtaget efter senest aftalte betalingsfrist, har bygherren ret til ikke at betale før måneden efter. I byggeriet er det mest almindelige grundlag for betalinger acontobetaling, da den egner sig godt til større byggerier - og betalingsplan anvendes oftest ved mindre private byggerier (Vagner, 2005 s. 76). Allerede i tilbudsfasen er det vigtigt for entreprenøren at vide, hvilken ordning betalingen kommer til at forløbe efter, da det kan have stor betydning for hans likviditet gennem hele byggesagen (Vagner, 2005 s. 76). Det er for hovedentreprenøren ikke af uvæsentlig betydning, om betalingen fra bygherren til hovedentreprenøren er indgået til 15 eller 30 arbejdsdage, idet betalingsfristen reelt må anses for at være et lån til bygherren fra hovedentreprenøren - som med en kassekredit på 7,5 % er et beløb, som er ikke uvæsentligt at medregne. Grundideen med acontobetalingssystemet i AB 92 er at der hver måned er berettigelse til betaling for det udførte arbejde samt betaling for de materialer, som er indbygget i projektet. I tilfælde af, at bygherren misligholder den rettidige betaling af entreprenørens tilgodehavender, findes der i AB 92 regler om rettigheder ved ikke rettidig betaling for entreprenørtilgodehavender. Ved ikke rettidig betaling taler man om forfaldstid. Forfaldstiden er det tidspunkt, som entreprenøren kan iværksætte misligholdelsesvirkninger ved ikke rettidig betaling. Ikke rettidig betaling er når entreprenøren ikke har modtaget betaling for det udførte arbejde den sidste dag for rettidig betaling i henhold til fællesbetingelserne. Når der er tale om mislighold i form 15

21 af pengeskyld vil det oftest udføres i form af renter - dog kan en ophævelse af kontrakten også komme på tale (Hørlyck, 2009 s. 267). Kravene om renter kan indføres på baggrund af acontobetaling og betalingsplan og i tilfælde, hvor det kommer til udførelse, bliver renterne ikke tilskrevet fra den rettidige betalingsdag, men fra dagen, hvor opgørelsen modtages af bygherren. Her er dog ikke grundlag for at forlange renter for momsen, idet det først kan kræves forrentet, når der er indtrådt forfaldstid i forhold til statskassen (Hørlyck, 2009 s. 268). Bygherren har i følge 22 stk. 12 og 13 ikke ret til at undlade at betale en acontoopgørelse. Hvis han finder uoverensstemmelser i acontoopgørelsen, har han kun ret til at tilbageholde penge for den del, han ikke mener, er udført. Han er dog forpligtiget til at informere entreprenøren om uoverensstemmelserne og hermed give entreprenøren mulighed for hurtigst muligt at udføre manglerne (Hansen et al., 1993 s. 84). 3.2 Betalingsbetingelser i praksis Jeg har med spørgeskemaet fået et indblik i, hvilke ændringer der foretages, når der laves ændringer i betalingsbetingelserne mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren. Betalingsbetingelserne er en del af fællesbetingelserne - og gennem spørgeskemabesvarelserne ses det, hvorvidt der foretages ændringer i betalingsbetingelserne mellem underentreprenøren og hovedentreprenøren ud fra de oprindelige betingelser. Ud fra besvarelsen, som ses i figur 4, ses det, at der er en gruppe, som foretager ændringer i fællesbetingelserne mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren. Fordelingen mellem besvarelserne er ligeligt fordelt mellem de, som ændrer i fællesbetingelser og de, som ikke gør. 16

22 Figur 4 Besvarelsen indikerer, at der er flere entreprenører som bruger fællesbetingelserne til at ændre betalingsfristen - men det er derimod ikke alle dem, som ændrer i fællesbetingelserne, som også ændrer i betalingsbetingelserne. I besvarelserne ses det, at det er ligeligt fordelt, om der ændres i betalingsbetingelser og anmodning om betaling fra underentreprenøren. I spørgeskemaet stillede jeg spørgsmål til, om hovedentreprenørerne krævede renter fra bygherren ved for sen betaling. Her viser besvarelsen, at der er flere entreprenører som forlanger renter for ikke rettidig betaling fra bygherren. I besvarelsen er der mere præcist 62,5 %, som har oplevet en for sen betaling fra bygherren og dermed været berettiget til at forlange renter. Ud fra besvarelserne kan man kun gætte på, om dem, der ikke har forlangt renter ved for sen betaling overhovedet har oplevet dårlig betaling eller om det i stedet skyldes uvidenhed om retten til at forlange renter, når AB 92 anvendes. 17

23 Figur Analyse og diskussion I dette afsnit vil jeg analysere og diskutere, hvordan hovedentreprenører forholder sig til betalingsbetingelserne og hvor stor en del af virksomhederne som anvender muligheden for ændringer i betalingsbetingelser for hovedentreprenørerne. Derudover vil jeg vise, hvilken indflydelse ændringer kan have på økonomien for en hovedentreprenør. Spørgeskemabesvarelserne indikerer, at en stor del af de, som udfører hovedentreprise ikke anvender mulighederne for at ændre i betingelserne for betaling og acontoopgørelse ned til underentreprenørerne. Når en entreprenør vælger ikke at ændre i fristen for betalingsbetingelserne ved acontobegæring, er spørgsmålet blot, om han beregner konsekvensen af, hvor mange penge virksomheden skal lægge ud til underentreprenøren før der er kommet penge ind fra bygherren? Noget der i sidste ende kan have en negativ effekt på kassekreditten. Når der bliver udført arbejde efter samme fællesbetingelser, både for hovedentreprenøren og underentreprenøren, vil datoerne for acontoopgørelser og betaling heraf være den samme - i både hoved- og underentreprenørens tilfælde. I disse tilfælde er det vanskeligt at videreføre acontoopgørelsen fra underentreprenøren og videre til bygherren i samme måned. Dette resulterer i, at hovedentreprenøren skal lægge penge ud for bygherren til underentreprenøren indtil han har mulighed for at videreføre opgørelsen til bygherren 18

24 måneden efter. Dette medfører, at hovedentreprenørens økonomi bliver unødvendigt belastet, hvilket nemt kunne have været afhjulpet med nogle få rettelser i fællesbetingelserne mellem underentreprenøren og hovedentreprenøren. Ud fra et tænkt eksempel vil jeg her illustrere vigtigheden af sammenhængen mellem indkomne acontobegæringer og udbetaling af acontobegæringer. Figur 6 I figur 6 (se evt. bilag) har jeg opstillet en række forudsætninger, som kan være til gavn for hovedentreprenørens økonomiske forudsætninger i et byggeri. Eksemplet er opstillet så hovedentreprenørens sidste frist for acontoopgørelse er senest den 20. i hver måned. For at få underentreprenørens acontoopgørelse med i hovedentreprenørens opgørelse til bygherren er seneste frist for underentreprenørens opgørelse senest den 15. i hver måned. Dette bevirker, at hovedentreprenøren har fem kalenderdage til at medtage de udførte ting fra underentreprenøren i sin acontoopgørelse til bygherren. I de tilfælde, hvor hovedentreprenørerne ikke ændrer i fristen for indlevering af acontoopgørelsen fra underentreprenøren, kan hovedentreprenøren ikke nå at medtage kravet fra underentreprenøren, inden han skal aflevere opgørelsen til bygherren. Når hovedentreprenøren ikke kan nå at få opgørelsen med fra underentreprenøren, men stadig skal betale til underentreprenøren til den fastsatte tid, vil dette medføre, at betalingen skal komme fra hovedentreprenørens økonomi inden pengene er modtaget fra bygherren - og det bliver derfor i princippet et lån til bygherren, som han ikke betaler renter af i den mellemliggende periode. Ved i eksemplet at ændre i indberetning af acontoopgørelse for underentreprenøren til nogle dage før hovedentreprenøren skal afgive sin opgørelse, vil dette give hovedentreprenøren tid til at medtage acontoopgørelsen fra underentreprenøren i den samlede opgørelse til bygherren. Derefter forlænges betalingsfristen for acontoopgørelsen fra underentreprenøren. Dette bevirker at hovedentreprenøren når at få betaling fra bygherren inden der skal betales til underentreprenøren, hvilket medvirker til en bedre økonomi for hovedentreprenøren. 19

25 Når hovedentreprenøren vælger ikke at ændre de oprindelige betalingsbetingelser er spørgsmålet, om det i nogle tilfælde er en bevist handling, som gøres for at hjælpe en bestemt underentreprenør? En mindre underentreprenør, som der måske har været et årelangt samarbejde med, der altid har leveret et solidt og godt stykke arbejde, kan måske have svært ved at udholde de lange betalingsfrister, som der anvendes fra nogle bygherrer. Hvis hovedentreprenøren tilmed lægger ekstra dage på inden betalingen kommer til underentreprenøren, kan dette medvirke til, at en mindre underentreprenør ikke kan være med til at udføre opgaven - udelukkende på grund af de økonomiske omstændigheder. I sådanne tilfælde kunne det tænkes at hovedentreprenøren bevist går ind og nærmest agerer bank for underentreprenøren, som en overvejelse, som hovedentreprenøren allerede gør sig, når de laver fællesbetingelser til underentreprenøren. I tilfælde, hvor hovedentreprenøren gør dette bevidst, kan det blive dyrere, men til gengæld sikrer man sig samarbejde med en firma, hvor man i forvejen har erfaring med, at samarbejdet fungerer godt med - og dermed kan man hente pengene ind igen gennem et godt samarbejde. Når samarbejdet fungerer, glider byggeriet bedre, og det kan være den mellemregning, som hovedentreprenørerne har for øje, når de vælger ikke at ændre i fristen for betalingsbetingelserne. 3.4 Delkonklusion Ved anvendelse af AB 92 i fællesbetingelserne kan der være en økonomisk gevinst for hovedentreprenøren ved at ændre betalingsbetingelserne og indberetning af acontobegæringer fra underentreprenøren. Dette kan gøres for at undgå for mange længere perioder, hvor man som hovedentreprenør har penge ude at stå, som man reelt kun får lov til at betale renter til kassekreditten for. Men i tilfælde, hvor betalingsfristen kan medvirke til, at en god underentreprenør springer fra på grund af, at han ikke kan udstå de lange betalingsfrister, kan det være en ide at overveje, hvad et godt samarbejde er værd, og måske overveje længere kredit til den enkelte underentreprenør. Jeg vil således med dette kapitel understrege vigtigheden af, at man som hovedentreprenør bevidst overvejer muligheder og konsekvenser ved at ændre i betalingsbetingelserne og indberetning af acontobegæringer fra underentreprenøren. Ændringer kan således både sikre en bedre økonomi, men samtidig risikeres et dårligere stykke arbejde, særligt på grund af samarbejdsproblemer mellem hoved- og underentreprenør 20

26 KAPITEL 4 Betaling for materialer I dette kapitel vil jeg undersøge, hvorvidt der bliver praktiseret udbetaling for ikke leverede varer, idet der i byggeriet bliver arbejdet med et stigende antal præfabrikerede elementer, som bliver leveret klar til montering på byggepladsen. I og med der i stigende grad anvendes præfabrikerede materialer, er der kommet et større behov for forudbetaling for materialer, for at få bygherren med til at deltage i finansieringen allerede under udførelsen af komponenterne (Hørlyck, 2009 s. 248). Jeg ser forudbetaling af materialer som en mulighed for at entreprenører kan forkorte perioden, hvor de reelt låner penge til bygherren uden at få renter for udlægget. Derfor finder jeg det interessant at undersøge, hvordan entreprenører arbejder med betaling af materialer. I 22 i AB 92 står følgende: "Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren en gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktmæssige arbejder og materialer for (Hansen et al., 1993 s. 74). Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som anført i stk. 1 - tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktmæssig levering, jf. 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling - inklusive moms - for de ikke-leverede materialer" (Hansen et al., 1993 s. 7). 4.1 AB 92 om forudbetaling af materialer Ved byggerier, hvor der anvendes acontobegæring har entreprenørerne ret til forudbetaling for materialer, som ikke er leveret på pladsen. Hvis ikke andet er aftalt i aftalegrundlaget, kan der maksimalt forlanges forudbetaling for materialer 20 arbejdsdage før materialernes anvendelse på byggepladsen. Dette sker for at undgå spekulation i forudbetaling for materialer (Hørlyck, 2009 s. 249). Når entreprenøren henvender sig til bygherren med et forlangende pålydende forudbetaling for materialer inden de er leverede på pladsen, kan bygherren forlange dokumentation for, at der er indgået en bindende aftale med en leverandør om indkøb af materialer. Bygherren kan derimod ikke forlange at se fakturaen, hvoraf indkøbsprisen fremgår, men kun dokumentation for en bindende aftale (Hansen et al., 1993 s. 77). I de tilfælde, hvor entreprenøren forlanger betaling for de ikke leverede materialer, kan 21

27 bygherren som modtræk forlange ekstra sikkerhedsstillelse for materialerne i henhold til AB 92 6 som beskriver, at sikkerhedsstillelsen for færdigt leverede materialer udgør 10 % af prisen for materialerne. Hvorimod, hvis han ikke forlanger særskilt sikkerhedsstillelse for forudbetalte materialer, kan han ved manglende levering gøre krav på pengene gennem den mere normale sikkerhedsstillelse, som udgør sikkerheden for hele entreprisesummen. Sikkerhedsstillelsen på 10 % - og ikke som de normale 15 % - skal ses som et udtryk for, at når den færdige leverance leveres på pladsen, har bygherren mulighed for at lave en slags afleveringsforretning allerede på leveringstidspunktet - og derfor ikke er berettiget til den normale sikkerhedsstillelse på 15 %. Når der for en entreprenør er tale om forudbetaling for materialer, er der ikke kun tale om entreprenørens købesum af materialer, men der er også tale om de ting, der skal bruges for at forarbejdning i fremstillingen af produktet. Der er altså tale om betaling for alle komponenter, som er egnet til den ting, der skal produceres på værkstedet samt produktionsomkostninger til fremstillingen (Hørlyck, 2009 s. 250). 4.2 Forudbetaling i praksis Netop spørgsmålet om betaling for materialer har jeg inddraget i min undersøgelse, da det kan medføre en merudgift for virksomheden, hvis der skal finansieres mange dyre materialer i en længere periode inden der kan kræves betaling. I undersøgelsen ville jeg undersøge, hvor mange firmaer der benytter sig af muligheden for at få betaling for ikke leverede materialer - og gennem betalingen inddrager bygherren i betaling af byggeriet på et så tidligt stadie som muligt. Undersøgelsen viser, at få af de adspurgte bruger muligheden for at kræve betaling for ikke leverede materialer. I figur 7 ses det, at den virksomhed, der svarer, at de forlanger betaling for ikke leverede varer udgør mellem ansatte. Virksomheden arbejder både med fag-, hoved- og totalentreprise, hvorimod de resterende syv virksomheder ikke forlanger betaling for ikke leverede varer. Virksomhederne er her alle i den mindste halvdel af mellemstore virksomheder med 6-50 ansatte. Under spørgsmålet om betaling for ikke leverede materialer, tegner der i undersøgelsen sig et billede af, at det ikke er et udbredt fænomen at forlange betaling for materialerne før materialerne er leveret på byggepladsen. 22

28 Figur Analyse og diskussion Jeg vil i dette afsnit analysere og diskutere, hvordan der arbejdes med betaling for materialer inden de leveres på byggepladsen. Ved hjælp af besvarelserne i spørgeskemaet vil jeg diskutere, om det kan være hensigtsmæssigt i alle byggerier at forlange betaling for ikke leverede materialer. Ud fra den lille andel af virksomhederne som bruger betaling for ikke leverede materialer ses det, at forudbetaling ikke bliver anvendt i særlig stor udstrækning i byggerier, som udføres af hovedentreprenører af størrelsen 6-50 ansatte. Gennem spørgeskemaet ses det, at størstedelen af de virksomheder, der ikke forlanger forudbetaling for ikke leverede materialer, er virksomheder i den mindste del af de mellemstore virksomheder. Dette kan begrundes med, at den mindre del af de mellemstore virksomheder ikke altid udfører leverancer, som er produceret på håndværkernes eget værksted. Virksomheder, som i stedet for selv at producere leverancer, får sandsynligvis leverancerne produceret fra en leverandør - hvilket kan være medvirkende til, at firmaerne ser producentens kredit, som tilstrækkelig for dem. Dette kan medvirke til, at firmaernes holdning omkring udestående til leverandøren ikke er af væsentlig karakter for hovedentreprenørens økonomi, hvis det antages, at der ikke er væsentlig forskel på betalingstidspunkterne for udbetaling til leverandør og indbetaling fra bygherre. 23

29 Når en hovedentreprenør skal udføre, eksempelvist, en vinduesudskiftning, vil der i henhold til AB 92 kunne forlanges forudbetaling 20 dage inden materialerne leveres på byggepladsen. Dette resulterer i, at entreprenøren skal være skarp på, hvilket tidspunkt de enkelte materialer skal indgå i byggeriet. Ved anvendelse af forudbetaling vil dette give mulighed for at få betaling for materialerne væsentligt tidligere, end hvis der er tale om den almindelige acontobegæring, hvor opgørelsen først finder sted efter materialernes montering. Hvis en entreprenør forlanger forudbetaling for materialerne, kan bygherren dog forlange sikkerhedsstillelse på 10 % af leveranceprisen, hvilket kan give entreprenøren en ekstraudgift, som skal medtages i de samlede overvejelser fra entreprenørens side. Når hovedentreprenøren har mulighed for at få betaling for materialerne, men kun i få tilfælde benytter sig af muligheden, kan det også skyldes, at der de virksomheder, der svarer nej i undersøgelsen, alle er i den mindste halvdel af mellemstore entreprenører - og de ikke er opmærksomme på den ekstra fortjeneste, som kan ligge i ikke at have for stort et udestående inden bygherrens betaling. 4.4 Delkonklusion På baggrund af min spørgeskemaundersøgelse har jeg i dette kapitel forsøgt at vise, at der inden for mindre entreprenørvirksomheder ofte ikke arbejdes med betaling for ikke leverede materialer, hvorimod den del af entreprenørerne, som er i den største halvdel af de mellemstore virksomheder, har mere fokus på at kræve penge for materialer så tidligt i byggeprocessen som muligt. De entreprenører som ikke har fokus på betalingstidspunkterne har ikke de bedst mulige betingelser for at få bygherren med til at betale så stor en del af byggeriet så tidligt som muligt. Virksomhederne kommer her ofte til at stille kapitalen til rådighed for bygherren længere tid end nødvendigt, hvilket kan medføre en forringelse af økonomien for hovedentreprenøren. Med dette kapitel vil jeg derfor understrege, at der igennem betaling for materialer så tidligt som muligt i byggeprocessen kan være en gevinst for hovedentreprenøren, hvis han er indstillet på det ekstra arbejde, som dette kan medføre. 24

30 KAPITEL 5 Entreprenørens sikkerhedsstillelse til hovedentreprenøren I dette kapitel har jeg valgt at fokusere på entreprenørens sikkerhedsstillelse til hovedentreprenøren, idet jeg finder dette som værende en central del af det økonomiske aspekt i en byggesag. Jeg har derfor også valgt at medtage dette aspekt i min undersøgelse. Som hovedentreprenør fungerer man som den udførende part i en byggesag, hvor man ofte har kontrakt og samarbejde med underentreprenører og bygherre. Hovedentreprenøren kan her løbe en væsentlig risiko i forhold til underentreprenøren, idet det er hovedentreprenøren, der er bygherre for underentreprenøren. Derfor finder jeg det interessant at undersøge, hvorvidt der stilles økonomiske forudsætninger i fællesbetingelserne til underentreprenøren. 5.1 AB 92 om sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse i byggeriet, også omtalt entreprenørgaranti, kan deles op i to kategorier: entreprenørens sikkerhedsstillelse og bygherrens sikkerhedsstillelse. Det er begge af disse typer sikkerhedsstillelse, som skal være med til at sikre den modstående parts økonomiske sikkerhed (Hansen et al., 1993 s. 27). Sikkerheden er en vigtig brik i de entrerende parters forhold, idet begge parter har et økonomisk udestående ved modparten - i bygherrens tilfælde drejer det sig om, at han ved ratebetaling eller acontobetaling, stiller penge til rådighed for entreprenøren for det udførte arbejde, mens han ikke har brugsretten - hvorimod entreprenøren udfører et stykke arbejde, hvor han har risiko i udlæg for materialer og tabt arbejdsfortjeneste (Vagner, 2005 s. 279). Retten til sikkerhedsstillelse skal være en del af fællesbetingelserne for at bygherren kan forlange sikkerhed for at entreprenøren er likvid nok til at udføre sine forpligtigelser. I AB 92 6 stk. 1 står der følgende: "( ) medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entreprisens indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtigelser overfor bygherren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde (Hansen et al., 1993 s. 26). Denne måde at udføre sikkerhedsstillelse på er gældende for både hovedentreprenør og underentreprenør, da hovedentreprenøren ved brug af underentreprenører i deres kontrakt bliver bygherre. Sikkerhedsstillelsen skal stilles allerede senest 8 dage efter kontraktens indgåelse, da sikkerheden knytter sig til kontraktens indgåelse og ikke arbejdets udførelse. Dette skyldes, at hovedentreprenøren allerede ved kontraktens indgåelse er bundet af en underentreprenør, selvom han først skal udføre arbejdet 25

31 flere uger senere - og underentreprenøren desuden i den mellemliggende tid kan gå konkurs. Konkurs vil ofte få hovedentreprenøren eller bygherren til at lide økonomiske tab, og derfor kan manglende sikkerhedsstillelse fra entreprenøren være en indikation på, at entreprenøren er i økonomiske vanskeligheder (Vagner, 2005 s. 282). Hvis bygherren kommer i en situation, hvor entreprenøren ikke vil eller kan stille sikkerhed, er det ikke muligt for bygherren at kompensere for sikkerhedsstillelsen gennem tilbageholdelse i entreprisesummen, men han har derimod den mulighed, at hvis entreprisen er vundet ved licitation, kan bygherren entrere med den næst lavestbydende, som var medvirkende til licitationen. Derefter kan bygherren forlange erstatning for differencen mellem den laveste og næstlaveste pris fra den entreprenør der misvedligeholdte kontrakten. Hvis der allerede er påbegyndt arbejde uden entreprenøren har stillet sikkerhed, kan bygherren forlange sikkerheden stillet, men han har ikke ret til at ophæve arbejdet med underentreprenøren. Han har dog mulighed for at tilbageholde betaling fra entreprisen, indtil der er tilstrækkelig sikkerhed for bygherren (Vagner, 2005 s ). Sikkerheden stilles som oftest gennem bank eller sparekasse, men kan også forekomme som en kautionsforsikring. Fælles for dem er, at de skal være betryggende i henhold til 6 stk. 1 og 2. Hvis der er tale om en ikke betryggende sikkerhed på grund af tvivl om udstederens soliditet, er det en berettiget afvisning. Tvivlsspørgsmål af den slags forekommer oftest ved pantsætning fra entreprenørens side (Vagner, 2005 s. 283). Sikkerhedsstillelse eller entreprenørgarantien strækker sig over 5 år og bliver nedskrevet ved aflevering samt ved 1- og 5-års gennemgang. Sikkerhedsstillelsen skal svare til 15 % af entreprisesummen frem til aflevering, hvorefter den bliver nedskrevet til 10 %, hvis bygningen er i en sådan stand, at den kan afleveres uden væsentlige mangler. Ved mangler kan bygherren tilbageholde penge i slutopgørelsen, som modsvarer fejlene ved aflevering. Derefter nedskrives sikkerhedsstillelsen ved 1-års gennemgang af byggeriet til 2 %. Her sker nedskrivningen dog først når eventuelle fejl eller mangler er udbedret. Ved 5-års gennemgangen, når eventuelle fejl og mangler er udbedret, nedskrives garantien til 0 % (Vagner, 2005 s. 284). 5.2 Sikkerhedsstillelse i praksis Jeg har i undersøgelsens omkring sikkerhedsstillelse mellem hovedentreprenør og underentreprenøren stillet spørgsmål til, hvorvidt hovedentreprenører forlanger sikkerhedsstillelse fra deres underentreprenører. Jeg finder at spørgsmålet kan give en indikation på, om der generelt forlanges sikkerhedsstillelse fra hovedentreprenøren til underentreprenøren. I spørgsmålet, som omhandler sikkerhedsstillelse mellem underentreprenøren og hovedentreprenøren ses det, hvordan det forholder sig i praksis (figur 8). Ved at sammenholde besvarelsen med virksomhedernes medarbejderantal viser størstedelen af besvarelserne, at der ikke forlanges sikkerhedsstillelse fra underentreprenørerne. 26

32 Undersøgelsen viser, at 50 % af de adspurgte ikke forlanger sikkerhedsstillelse på noget tidspunkt. De firmaer, der ikke forlanger sikkerhedsstillelse, har alle mellem 6-50 ansatte. I undersøgelsen er der desuden også firmaer, som forlanger sikkerhedsstillelse, når underentreprisen er over en fastsat entreprisesum. Disse firmaer beskæftiger alle mellem 6-50 ansatte og udgør 37,5 % af undersøgelsen. Der er i besvarelserne kun én virksomhed, som forlanger sikkerhedsstillelse, hvilket er en virksomhed med ansatte, hvilket udgør 12,5 % af besvarelserne. I denne virksomhed forlanges der altid sikkerhedsstillelse fra underentreprenøren. Figur Analyse og diskussion I undersøgelsen tegner der sig et billede af, at sikkerhedsstillelse ikke er udbredt blandt den mindste del af hovedentreprenørerne, hvorimod den største del af entreprenørerne i større grad forlanger sikkerhedsstillelse fra deres underentreprenører. Som hovedentreprenør er man ofte underlagt AB 92 s betingelser og dermed skal man ved forlangende stille sikkerhed til bygherren. Når hovedentreprenøren, som undersøgelsen viser, ikke i alle tilfælde forlanger sikkerhedsstillelse fra deres underentreprenører, kan man stille spørgsmål til, hvad der ligger til grund for, at der ikke forlanges sikkerhedsstillelse? Som tidligere beskrevet, er 27

33 mange mindre entreprenører ikke bekendt med, hvordan AB 92 fungerer, hvilket kan medføre uvidenhed om konsekvenserne ved manglende sikkerhedsstillelse. Hvis der ikke er indgået sikkerhedsstillelse mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren kan det i tilfælde af, at en underentreprenør ikke kan fuldføre kontrakten betyde, at hovedentreprenøren overtager ansvaret for underentreprenørens arbejde. Dette sker fordi hovedentreprenøren bliver til bygherre overfor underentreprenøren, hvorefter ansvaret for bygningen påhviler hovedentreprenøren frem til afleveringen. Dette medfører, at når der er entreret med en underentreprenør har hovedentreprenøren som udgangspunkt det overordnede ansvar for at afleveringen bliver udført mangelfrit og uden forsinkelse. Dette forårsager en væsentlig risiko for hovedentreprenøren. Hvis en underentreprenør går konkurs i udførelsesperioden vil det medføre, at det er hovedentreprenøren, som står for at fuldføre den entreprise, som ellers ikke bliver fuldført. Hvis der pludseligt midt i et byggeri opstår en situation, hvor entreprisen ikke bliver fuldført af det firma, som først var ansat til opgaven, vil der i de fleste tilfælde blive tale om en merudgift for hovedentreprenøren, når han pludselig skal entrere med en ny underentreprenør til at udføre det manglende arbejde. Hvis hovedentreprenøren derimod er velvidende omkring ansvarsforholdet og den risiko det indebærer ikke at arbejde med sikkerhedsstillelse fra underentreprenørerne, kunne et argument fra hovedentreprenørerne være, at der gennem flere års samarbejde med de samme underentreprenører ikke gives anledning til at påføre hinanden unødvendige økonomiske udgifter, som giver ekstra papirarbejde for begge parter. Hvis man som hovedentreprenør ikke forlanger sikkerhedsstillelse, er det den mest fordelagtige løsning for underentreprenørens økonomi, da det for ham vil medføre færre økonomiske udgifter i form af renter for sikkerhedsstillelse - men derimod en væsentlig risiko for hovedentreprenøren. Når undersøgelsen viser, at der er hovedentreprenører, som forlanger sikkerhedsstillelse ved en mindstegrænse, er beløbet afhængigt af, hvor risikovillige firmaerne er - jo mere risikovillig firmaet er, jo højere er beløbsgrænsen, der bliver forlangt sikkerhed ved. Ud fra undersøgelsen viser det sig, at det er de mindste virksomheder, der er mest risikovillige - og de firmaer, som er af en større størrelse, som er mindst risikovillige, idet de forlanger sikkerhedsstillelse hver gang. 5.4 Delkonklusion Dette kapitel har vist en tendens, som kan tyde på, at det er virksomheder med mange ansatte, som har størst fokus på sikkerhedsstillelse, mens det er de mindre virksomheder, som ikke arbejder med betingelser for sikkerhedsstillelse overfor underentreprenøren. De virksomheder, som forlanger sikkerhedsstillelse, når underentreprisen når en hvis størrelse, løber en væsentlig risiko, hvis der opstår uforudsete hændelser mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren. 28

34 Sikkerhedsstillelse bliver ikke brugt i lige så høj grad, som man kunne have forventet, men det kan dog antages, at det er med i overvejelserne fra hovedentreprenørernes side. Her er spørgsmålet blot, hvilken relation, der er afgørende for, om der forlanges sikkerhedsstillelse? 29

35 KAPITEL 6 Indeksregulering I dette sidste analysekapitel har jeg valgt at tage udgangspunkt i indeksregulering, fordi det er en faktor i byggeriet, som kan have konsekvenser for, hvordan økonomien udarter sig i den enkelte byggesag. Jeg er her interesseret i at undersøge, hvordan man som mellemstor hovedentreprenør forholder sig til indeksregulering samt hvilke valg hovedentreprenøren foretager sig overfor underentreprenøren. 6.1 AB 92 om indeksregulering I AB 92 beskrives mulighederne for indeksregulering. AB stk. 6. lyder som følger: Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal reguleres som følge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med betaling for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumentopgørelse (Hansen et al., 1993 s. 74). Indeksregulering er en regulering af entreprisesummen og forekommer normalt i entrepriser, som strækker sig over længere tid. Muligheden for indeksreguleringen tilpasser prisen på løn, materialer og ting, som bliver brugt til at udføre arbejdet - såsom brændstof eller strøm til maskiner. Ved længerevarende arbejde kan det frembringe spørgsmål om, hvorvidt tilbudsgiveren har ret til regulering af entreprisesummen, hvis der sker ændringer i indeks for arbejdslønninger og materialepriser m.v (Vagner, 2005 s. 78). Regulering af pris- og lønniveauet, som ændres efter indgåelsen af entrepriseaftalen, giver ikke entreprenøren ret til regulering af tilbuddet medmindre, at den indgåede aftale indeholder bestemmelser herom (Hørlyck, 2009 s. 253). I AB 92 stk. 6 beskrives det i hvilke tilfælde indeksreguleirng kan være gældende: Er der intet aftalt om, at entreprisesummen skal reguleres, er prisen fast uden hensyn til, hvor lang tid arbejdet varer (Hansen et al., 1993 s. 79). Hvis dette er tilfældet, skal tilbudsgiveren i sin tilbudspris indkalkulere et tillæg. Dette tillæg skal svare til den risiko entreprenøren mener, der er realistisk for at materialer og lønninger ændrer sig i byggeriet - et såkaldt fastpristillæg (Vagner, 2005 s. 78). Når der ikke er tale om private entrepriser, men man derimod arbejder med entrepriser for statslige og støttede bygge- og anlægsarbejder samt leverancer, er det i disse tilfælde pris- og tidscirkulæret, som er gældende (Vagner, 2005 s. 78). Pris- og tidcirkulæret er blevet udarbejdet for at forbedre grundlaget for udførelse af den økonomiske- og tidsmæssige styring. Hensigten med cirkulæret er at opnå et bedre 30

36 grundlag for budgetering samt afregning af byggeudgifter og en effektiv udførelse af byggeriet (Vagner, 2005 s. 78). I cirkulæret om pris og tid er der i 3 stk. 2 beskrevet: Prisen skal være fast fra den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen (Hansen et al., 1993 s. 206). Her beskrives det, at der for entreprenører, som arbejder med cirkulæret ikke er ret til indeksregulering af entreprisesummen, som ligger inden for de 12 måneder, men derimod for den del af entreprisen, som er udført efter 12 måneder fra tilbudsdagen. I AB92 3 stk. 3 beskrives det, hvordan prisen håndteres ved arbejde ud over 12 måneder: "For den del af arbejdet der udføres efter 12 måneder er fra tilbudsdagen, skal prisen være regulerbar". Når der arbejdes med entrepriser, hvor der skal foretages indeksregulering, sker det normalt på baggrund af Danmarks Statistiks kvartalsvise byggeomkostningsindeks for boliger (Hørlyck, 2009 s. 260). Reglen om indeksregulering er ikke gældende ved private bygherrearbejder, hvor der ikke er offentlige midler involveret og der ikke arbejdes efter fastpriscirkulæret fra hvorimod reglerne er anderledes ved arbejder, hvor der arbejdes på byggerier, som er statslige eller statsligt støttede (Hørlyck, 2009 s. 258). Når der er tale om byggerier, som hører ind under fastpriscirkulæret, kan der i fællesbetingelserne være beskrevet, at der er tale om en fast pris. Der er dog kun tale om fast pris i de første 12 måneder af byggeriet, men for at reglen om indeksregulering skal træde i kraft, er det nødvendigt, at der i fællesbetingelser er indskrevet tid og fastpriscirkulæret. 6.2 Indeksregulering i praksis I undersøgelsen har jeg haft til hensigt at undersøge, hvor mange hovedentreprenører, der videregiver muligheden for at indeksregulere underentreprenørernes tilbud. I indeksreguleringen er der en usikkerhedsfaktor omkring konjunkturerne, som kan være svær at håndtere for underentreprenørerne. Derfor har jeg i undersøgelsen forsøgt at få en klar indikation af, hvordan der arbejdes med indeksregulering i firmaer, som udfører hovedentreprise. I undersøgelsen er der i alt otte virksomheder, som har besvaret spørgsmålet, som omhandler indeksregulering. Firmaerne kan i dette tilfælde alle kategoriseres som mellemstore hovedentreprenører. I undersøgelsen er der én virksomhed, som giver underentreprenørerne ret til at indeksregulere sin pris, hvilket er et firma som beskæftiger 5-50 ansatte. De resterende virksomheder fordeler sig således, at seks firmaer beskæftiger ligeledes mellem 5-50 ansatte, og den sidste virksomhed beskæftiger mellem ansatte. I undersøgelsen er fordelingen mellem dem, som videregiver muligheden for ikke at indeksregulere og de virksomheder, der giver mulighed for at indeksregulere 87,5 % mod 12,5 %. I undersøgelsen viser det sig, at mange bruger muligheden for, at deres underentreprenører ikke må indeksregulere. 31

37 Figur Analyse og diskussion I dette afsnit vil jeg sammenholde AB 92 om indeksregulering med spørgeskemabesvarelserne, og derefter diskutere, hvilke konsekvenser det kan have for hovedentreprenøren, hvis han ikke må indeksregulere sin pris Indeksregulering bliver kun i få tilfælde videregivet til underentreprenøren - kun i omkring 12,5 % af tilfældene. Når der kun er få entreprenører, som giver underentreprenøren ret til at få deres pris indeksreguleret, kan det være fordi de ser det som en måde, hvorpå de selv at få en højere indtjening på byggeprojektet. De virksomheder, som vælger ikke at give deres underentreprenører muligheden for at indeksregulere deres tilbud efter 12 måneder, ser det formentlig som en mulighed for ikke at lade underentreprenøren få ekstra betaling for deres arbejde ved en eventuel konjunkturstigning. Når hovedentreprenøren ser det som en fordel ikke at lade underentreprenøren indeksregulere er spørgsmålet, om hovedentreprenøren ser indeksregulering som værende en ting, som de skal tjene på? Funktionen af indeksregulering kan fra hovedentreprenørens side ses som en mulighed for at indhente lidt ekstra penge, uden at underentreprenøren skal have andel i pengene. Når hovedentreprenøren skal udarbejde et tilbud til bygherren vil han ofte udarbejde en pris på baggrund af indhentede priser fra underentreprenørerne inden det endelige tilbud afgives til bygherren. Når underentreprenørerne får tilsendt et 32

38 udbudsmateriale med fællesbetingelser, som ikke giver dem mulighed for indeksregulering, skal underentreprenøren risikovurdere på, hvordan konjekturerne udvikler sig i den tid, som entreprisen løber over. Når underentreprenøren i tilbudsfasen risikovurderer, hvordan priserne udvikler sig, vil der hos den velvidende underentreprenør blive lagt et risikotillæg på prisen, som entreprenøren forventer, kan dække prisstigningerne. Hvis hovedentreprenøren videregiver retten til at indeksreguler, kan underentreprenøren beregne tilbuddet med mindre usikkerhed - og på den baggrund bør underentreprenørens tilbud blive mere skarpt, og prisen, som der bliver brugt til licitation, bør ses som mere konkurrencedygtig i forhold til den pris, der er beregnet på baggrund af fællesbetingelserne, hvor der ikke kunne forventes indeksregulering. Hvis en hovedentreprenør går til licitation, hvor han bruger erfaringspriser fra tidligere projekter og derefter indhenter priser på baggrund af fællesbetingelserne, dog uden at give mulighed for at underentreprenøren indeksregulerer, vil det ikke have indflydelse på konkurrenceevnen i licitationsfasen - i højere grad end det hovedentreprenøren tillægger det. Men risikoen for at underentreprenøren bliver dyrere end den reelle pris er stadig til stede, hvis underentreprenøren forholder sig til konjekturændringerne, når han skal afgive tilbud på et senere tidspunkt. 6.4 Delkonklusion Med dette kapitel har jeg vist, at indeksregulering er et godt redskab til at regulere priserne mellem bygherre og entreprenører, hvis det anvendes rigtigt. Hvis en hovedentreprenør bruger muligheden for at stramme kravene mod underentreprenøren, kan det være en satsning, som kan risikere at give en anden effekt end først antaget. Effekten af ingen indeksregulering til underentreprenørerne er afhængig af underentreprenørernes risikovillighed eller om de er godt nok inde i fællesbetingelserne ved aflevering. Kapitlet viser derfor, at det ikke altid er givet, at man skal afskrive underentreprenøren fra at kunne indeksregulere, da det kan give mere sikkerhed for konjunkturerne og dermed gøre underentreprenørerne mindre usikre og mere skarpe på prisen. 33

39 7. Konklusion Intensionen med dette speciale har været at undersøge, hvordan AB 92 anvendes som et styringsværktøj ved mellemstore hovedentreprenører. Dette har jeg undersøgt ved at sammenholde AB 92 med empiri fra udsendte spørgeskemaer til mellemstore hovedentreprenører. Specialet viser, at firmaerne ofte ikke har fokus på fællesbetingelserne i særligt højt omfang, hvor jeg i dette speciale diskuterer, hvilke konsekvenser dette kan have. Gennem specialet har der tegnet sig et billede af, hvordan mellemstore virksomheder anvender AB 92, som et styringsværktøj. Undersøgelsen viser, at der for kategorien mellemstore virksomheder er en væsentlig forskel på, hvordan den mindste og den største halvdel af de mellemstore virksomheder anvender AB 92. Dette kan forklares med, at der i mindre mellemstore virksomheder fokuseres på andre arbejdsopgaver i firmaerne - inden de begiver sig i kast med ændringer i fællesbetingelserne. Betalingsfrist ses i specialet som et af de emner, som entreprenørerne bruger flest resurser på at udarbejde i forbindelse med fællesbetingelserne mellem hovedentreprenøren og underentreprenøren. At nogle entreprenører ikke viderefører betalingsbetingelser, kan beskrives ud fra to scenarier: enten at hovedentreprenøren ikke er opmærksom på de økonomiske fordele ved ændring i betaling fra underentreprenøren eller at hovedentreprenørerne bruger det som et værktøj som reguleres, hvis underentreprenøren ikke kan modstå en længere betalingsfrist i byggesagen. Specialet viser desuden, at i en byggesag, hvor der kan forlanges betaling for ikke leverede materialer, er det kun den største halvdel af de mellemstore virksomheder, som benytter dig af muligheden for dette. Den resterende del af virksomhederne bruger derimod ikke forudbetaling for materialer, som en del af den økonomiske styring. De lægger i stedet selv penge ud eller lader leverandøren stå for den væsentligste del af kreditten. Når det drejer sig om sikkerhedsstillelse viser det sig, at sikkerhedsstillelse forhandles alt efter, hvordan relationen til underentreprenøren er og hvilket prisleje entreprisen er på. Denne dynamiske form for sikkerhedsstillelse kan tolkes som en helt bevidst handling, for at afhjælpe mindre underentreprenører og hindre for meget papirarbejde. Slutteligt vises det, at hovedentreprenører betragter indeksregulering, som noget, der tilfalder dem selv. I specialet ses det dog, at det ikke altid er det mest fordelagtigt at afskære underentreprenøren fra at få del i den mulige indeksregulering, da det kan medføre en højere risikofaktor og dermed en højere pris i tilbudsøjeblikket. 34

40 Specialet viser, at der i nogle henseender bliver brugt tid og energi på at tilrette betingelser, som kan give hovedentreprenøren bedre økonomiske vilkår. For nogle af hovedentreprenørerne vil der dog kunne være flere økonomiske fordele ved at sætte endnu stærkere ind i udarbejdelsen af materialet til underentreprenørenørerne. Derfor vil jeg med specialet argumentere for, at der for hovedentreprenørerne kan være god grund til at overveje fællesbetingelserne, idet der både kan være økonomiske muligheder og konsekvenser ved at negligere disse. 7.1 Refleksion I dette afsnit vil jeg ganske kort reflektere over, hvordan specialet har bidraget til min forståelse for styring med udgangspunkt i AB 92. Jeg har gennem specialet særligt fået et dybere kendskab til, hvordan AB 92 bliver anvendt som et økonomisk styringsværktøj af mellemstore hovedentreprenører. Særligt har jeg fået indsigt i de mekanismerne som igangsættes, når en hovedentreprenør stiller særlige krav overfor sin underentreprenør. Dette er et område, som jeg skønner, der kan være værdi i at kende til, når jeg inden længe skal arbejde som bygningskonstruktør. 7.2 Perspektivering Til sidst vil jeg her kort reflektere over, hvordan specialet kan anvendes og hvordan der eventuelt kan arbejdes videre med den. Specialet er særligt ment til at synliggøre for mellemstore virksomheder, hvordan AB 92 kan anvendes som et styringsværktøj mellem hovedentreprenører og underentreprenører. I undersøgelsen har jeg fravalgt at se på, hvordan underentreprenøren håndterer fællesbetingelserne, hvilket jeg efterfølgende vurderer, kunne have suppleret undersøgelsen fint. 35

41 8. Litteratur Dansk Byggeri (n. d.). Fordele for mellemstore virksomheder (5-100 ansatte). eder. Besøgt Grey.com (2013). Unlocking the mysteriums of takt. Besøgt Hansen, Mogens, Schmidt, Jan Eske, Sørensen, Niels, Tolstrup, Lars Peter & Boesgaard, Eric (1993). AB 92 for praktikere. Byggecentrum. Hørlyck, Erik (2009). Entreprise Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder. København: Jurist og Økonomiforbundets Forlag Ret & Råd (2010). Byggeriets aftaler Fra udbud til aflevering. hx. Besøgt Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2008). Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg C: Forlaget for Samfundslitteratur. Surveyeksperten (n. d.). Besvarelsesprocenter Problemer med svarprocenten. Besøgt Vagner, Hans Henrik (2005). Entrepriseret (4. udgave ved Torsten Iversen). København: Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 36

42 9.1 Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse 9. Bilag 37

43 38

44 39

45 40

46 41

47 42

48 9.2 Bilag 2: Surveyeksperten 43

49 9.3 Bilag 3: Tidslinje 44

50 45

51 46

52 47

53 48

54 49

55 50

56 51

57 52

58 53

59 54

60 55

61 56

62 57

63 58

64 59

65 60

66 61

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg Gribvand Spildevand A/S Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg Særlige betingelser November 2012 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribvand

Læs mere

Sådan laver du et miniudbud. Håndværkerydelser

Sådan laver du et miniudbud. Håndværkerydelser Sådan laver du et miniudbud Håndværkerydelser Miniudbud Som indkøber skal du gennemføre et miniudbud, hvis arbejdet/leverancen overstiger en værdi på 50.000 kroner ekskl. moms, eller hvis du skal have

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER Dato: 20. december 2013 J. nr.: 102907 RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER mellem Boligorganisationen Tårnbyhuse Saltværksvej 23C 2770 Kastrup (herefter bygherren ) og Og medundertegnede [indsæt

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Bilag 6 Garantier Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Introduktion... 2 1.1 Formål... 2 Garanti i Bygge- og anlægsfasen

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

FAXE KOMMUNE APRIL 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. April 2015 Sags nr.

FAXE KOMMUNE APRIL 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. April 2015 Sags nr. FAXE KOMMUNE Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER APRIL 2015 New///Clinic Alhambravej 5, 1. tv. 1826 Frederiksberg. Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

Spørgeskema om udbud og tildeling

Spørgeskema om udbud og tildeling S T Y RI NGSENTREPRENØRGRUPPEN Spørgeskema om udbud og tildeling Spørgeskemaundersøgelsen har kørt i perioden fra den 7. august til den 22. august. Undersøgelsen er sendt ud til 241 respondenter hvoraf

Læs mere

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder 1. Anvendelse 1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser ( Betingelserne ) gælder for alle aftaler om DALTEK

Læs mere

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA S A M A R B E J D S A F T A L E udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA FORBRUGER RÅDET Samarbejdsvejledning til forbrugere og håndværksvirksomheder Formålet med vejledningen Håndværksrådet

Læs mere

Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen

Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Denne korte håndbog giver et overordnet indblik i de samarbejdsmuligheder der findes for virksomheder i forbindelse med, at afgive tilbud

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Revideret juni 2012 Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Alm Brand Bank. Tag os med på råd, når du skal bygge nyt

Alm Brand Bank. Tag os med på råd, når du skal bygge nyt Alm Brand Bank Tag os med på råd, når du skal bygge nyt Overvejer du at bygge ny bolig eller bygge om eller til, kan du i folderen her læse om nogle af de ting, du skal være opmærksom på i forbindelse

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet

Læs mere

Eksempel på BILAG. til. Udbudsmateriale 2006. for. Kørebaneafmærkning. XXX Amt LAVESTE TILBUD

Eksempel på BILAG. til. Udbudsmateriale 2006. for. Kørebaneafmærkning. XXX Amt LAVESTE TILBUD J.nr. Vejafdelingen Eksempel på BILAG til Udbudsmateriale 2006 for Kørebaneafmærkning i XXX Amt LAVESTE TILBUD Amternes stribegruppe og Stribebranchen 21. december 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE ERKLÆRING PÅ

Læs mere

Dækningsbidrag og kommunikation

Dækningsbidrag og kommunikation Dækningsbidrag og kommunikation 2 sider af samme sag 7.semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Dækningsbidrag og kommunikation 2 sider af samme sag Forfatter: Hallur Hansen Vejleder: Vibeke Kragh

Læs mere

Bilag 5 Totalentrepriseaftale -kontrakt (Paradigma)

Bilag 5 Totalentrepriseaftale -kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Miniudbud og konkretiseres i den konkrete Totalentrepriseaftalekontrakt. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 J.nr.

Læs mere

FAXE KOMMUNE AUGUST 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. Dato: 17-08-2015 Sags nr.

FAXE KOMMUNE AUGUST 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. Dato: 17-08-2015 Sags nr. FAXE KOMMUNE Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER AUGUST 2015 New///Clinic Alhambravej 5, 1. tv. 1826 Frederiksberg. Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold

Læs mere

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21.

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21. 1 Kontrakt vedrørende rådgivning og bistand til forarbejdet til etablering af campus i Næstved 1.1 Parterne Følgende kontrakt er indgået mellem Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved CVR. 2918 9625

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse.

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse. Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Att.: Hans Madsen Sørensen Dato: 17. august 2015 Sag: BET-14/04588 Sagsbehandler: /CHJ/MC Bemærk: Dette brev er kun

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

Rammeaftale September 2014

Rammeaftale September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Rammeaftale September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45 8934 0000

Læs mere

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 til 31. maj 2003 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af DANSK BYGGERI, og udgør en såkaldt kollektiv ordning,

Læs mere

VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER

VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER Denne vejledning er en hjælp til forbrugere og entreprenører, der benytter AB-Forbruger til et byggearbejde, f.eks. en tilbygning eller renovering af et badeværelse.

Læs mere

Tranebjerg Skole, Marsk Stigsvej 3 og 5 samt Tingvej 3

Tranebjerg Skole, Marsk Stigsvej 3 og 5 samt Tingvej 3 Tranebjerg Skole, Marsk Stigsvej 3 og 5 samt Tingvej 3 Vedrørende: Solcelleanlæg på Tranebjerg skole. Hermed fremsendes udbudsmateriale til solcelleanlæg på ovennævnte adresse i licitation. Arbejdet udbydes

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Paradigma for betingelser Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig behandling i Vejregelrådet Vejdirektoratet Vejregelrådet

Læs mere

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød J.nr.: 8914557 RHH/LCM/mer Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød 1. PARTERNE Frederiksborg Gymnasium og HF Carlsbergvej 15 3400 Hillerød Danmark www.frederiksborg-gymhf.dk

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

KØB AF RECYCLER SLAMSUGER

KØB AF RECYCLER SLAMSUGER KØB AF RECYCLER SLAMSUGER MELLEM OG AFLØB BALLERUP A/S [INDSÆT NAVN] /EBJ Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. BAGGRUND... 4 2. DEFINITIONER... 4 3. KONTRAKTGRUNDLAG...

Læs mere

Kontrakt Vedr. National ligebehandlingsindsats til kommuner og virksomheder i arbejdet med personer med handicap og etniske minoriteter

Kontrakt Vedr. National ligebehandlingsindsats til kommuner og virksomheder i arbejdet med personer med handicap og etniske minoriteter Kontrakt Vedr. National ligebehandlingsindsats til kommuner og virksomheder i arbejdet med personer med handicap og etniske minoriteter Indholdsfortegnelse 1. Parterne... 3 1.1. Kontrakten indgås mellem...

Læs mere

Planlægning. Før og under byggeri. Michael Lind Christensen Studienummer: 17 86 34

Planlægning. Før og under byggeri. Michael Lind Christensen Studienummer: 17 86 34 Planlægning Før og under byggeri Michael Lind Christensen Studienummer: 17 86 34 Bygningskonstruktøruddannelsen 7.semester - Speciale Vejleder: Anne Marie Herforth VIA University Collage 7.Semester - Udførende

Læs mere

Delaftale 1 Organisk affald

Delaftale 1 Organisk affald Miljøstyrelsens Rammeaftale vedrørende rådgivning og bistand Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand mellem: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K CVR-nr.: 25 79 83 76 og

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Handlingsplan for gennemførelsen af erstatningsbyggeri for Rådhuset på Hobrovej i Støvring

Handlingsplan for gennemførelsen af erstatningsbyggeri for Rådhuset på Hobrovej i Støvring Handlingsplan for gennemførelsen erstatningsbyggeri for Rådhuset på Hobrovej i Støvring 24. oktober _Rev. 31.oktober _Rev. 12. november Rebild Kommune Erstatningsbyggeri for Rådhuset på Hobrovej i Støvring.

Læs mere

Bilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand

Bilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand Bilag 3 MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand Mellem Miljøstyrelsen og... (herefter kaldet rådgiveren) er dags dato indgået aftale om (rådgiverens) udførelse af et projekt på følgende

Læs mere

Samsø Idrætshal, Pillemarksvej 1

Samsø Idrætshal, Pillemarksvej 1 Samsø Idrætshal, Pillemarksvej 1 Vedrørende: Solcelleanlæg på Samsø Idrætshal Hermed fremsendes udbudsmateriale i licitation på ovennævnte adresse. Arbejdet udbydes i hovedentreprise. Tilbud afgives på

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX) Kontraktudkast vedrørende levering af tandtekniske ydelser indgået mellem (XXXXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40 2200 København N Bilagsfortegnelse Kontraktbilag

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

RAMMEAFTALER: EL-BILER OG PLUG-IN HYBRIDBILER (KØB OG LEASING) SPØRGSMÅL OG SVAR (01)

RAMMEAFTALER: EL-BILER OG PLUG-IN HYBRIDBILER (KØB OG LEASING) SPØRGSMÅL OG SVAR (01) 16/07/2015 RAMMEAFTALER: EL-BILER OG PLUG-IN HYBRIDBILER (KØB OG LEASING) SPØRGSMÅL OG SVAR (01) Dette dokument indeholder de modtagne spørgsmål, samt Københavns Kommunes ("Ordregivers") svar derpå. Bemærk:

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Haderslev kommune ERKLÆRING PÅ TRO OG LOVE. om omfang af ubetalt, forfalden gæld til det offentlige

Haderslev kommune ERKLÆRING PÅ TRO OG LOVE. om omfang af ubetalt, forfalden gæld til det offentlige Bilag 1 ERKLÆRING PÅ TRO OG LOVE om omfang af ubetalt, forfalden gæld til det offentlige I henhold til bekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 om lov om begrænsning af skyldneres mulighed for at deltage

Læs mere

Aftale om flytning af indbo

Aftale om flytning af indbo Dato: Aftale om flytning af indbo 1. Parterne Denne kontrakt er indgået mellem: Hassris Boligselskab afd. 5 - Grønnegården Stationsmestervej 60 9200 Aalborg SV (herefter kaldet Kunden) Og XX (herefter

Læs mere

36083611, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

36083611, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og Salgs og leveringsbetingelser 1. Anvendelse uden for Danmark og Færøerne. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang 1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser ( Betingelserne

Læs mere

Kraftman a/s et stærk team i byggeindustrien.

Kraftman a/s et stærk team i byggeindustrien. Side 1 af 10 Generelle betingelser for Underentrepriser og Leverancer - KRAFTMAN A/S Dato Version 1.02-14.05.2012 Generelt: Betingelserne gælder for alle aftaler indgået mellem underentreprenører eller

Læs mere

BOLIG BYG NY ELLER BYG OM

BOLIG BYG NY ELLER BYG OM BOLIG BYG NY ELLER BYG OM Her kan du få råd om dit byggeprojekt uanset om du skal bygge nyt eller bygge om. 116/07 14.05.2013 Mange af vores kunder vælger at bygge eget drømmehus eller at ændre væsentligt

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 K E N D E L S E Elindco Byggefirma A/S (advokat Ole Bernt Hasling, Roskilde) mod Universitets-

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

STANDARDKONTRAKT. Kontrakt. Evaluering af byfornyelsesforsøgsprojekter om hovedgader. mellem. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

STANDARDKONTRAKT. Kontrakt. Evaluering af byfornyelsesforsøgsprojekter om hovedgader. mellem. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter STANDARDKONTRAKT Kontrakt om Evaluering af byfornyelsesforsøgsprojekter om hovedgader mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og NN 1. PARTERNE Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning Vintertjeneste - Betingelser Udgivelsesdato : 22.08.2011 Projekt : 22.0013.01 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af : UDJ : ErK : ErK Udbud af vej- og parkopgaver

Læs mere

Miniudbud. bestilling af håndværkere

Miniudbud. bestilling af håndværkere Miniudbud bestilling af håndværkere Miniudbud Vejledning til miniudbud Som indkøber skal du gennemføre et miniudbud, hvis arbejdet/leverancen overstiger en værdi på 50.000 kroner ekskl. moms. Eller hvis

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

Vilkår for tilbudsafgivelse. Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune. Bilag 1.

Vilkår for tilbudsafgivelse. Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune. Bilag 1. Vilkår for tilbudsafgivelse Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune Bilag 1. Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning/generelle forhold... 3 1.1 Udbud... 3 1.2 Udbuddets gennemførelse... 3 1.3 Kontraktindgåelse...

Læs mere

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend Ejer, Bestyrelses formand, Projektleder, Entrepriseleder Virksomheden Konstruktøren A/S Udbudsmaterialet Til Vestas Blades Technology Center Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie

Læs mere

betingelser - gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter AB 92

betingelser - gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter AB 92 27, stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsagen til forsinkelse kan henføres til 1) 24, stk. 1, nr. 1, (*** og nr. ***) 5 og 6 eller Tilføjelsen af»og 6«er en følge af ændringen af 24,

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Rammeaftale 2013-1118-03 Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Februar 2014 Indhold: 1 Generelle oplysninger 1 3 1.1 Ordregiver 1.1 3 1.2 Udbudsprocedure 1.2 3 1.3 De udbudte ydelser 1.3 3 1.3.1

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Firma Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførsel Aflevering

Firma Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførsel Aflevering Jonas Bille Projektplanche Udbudsmateriale Planlægning Dokumenter Erfaringer Navn Alder Uddannelse Bopæl Jonas Bille 25år Tømrer Horsens Jonas Bille Projektplanche Udbudsmateriale Planlægning Dokumenter

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem RÅDGIVNINGSAFTALE DELAFTALE XX mellem Sønderborg Kommune Bygninger & Energi Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Kontaktperson: Torben Andreas Thygesen og medundertegnede Dato 13-05-2014 xxx Tlf. E-mail: CVR-nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere