-udledning i Århus Kommune var 1.97 millioner ton i 2006, svarende til 6,6 ton pr. inbygger pr. år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-udledning i Århus Kommune var 1.97 millioner ton i 2006, svarende til 6,6 ton pr. inbygger pr. år."

Transkript

1 - kortlægning 2006 Teknik og Miljø Århus Kommune

2 2 Indholdsfortegnelse 1 Resume 3 2 Opgørelse af -udledning for Århus Kommune som samfund 4 3 Opgørelse af -udledning for Århus Kommune som virksomhed 16 BILAG 1 Baggrund 19 BILAG 2 Fjernvarme 22 BILAG 3 Trafik 23 BILAG 4 Dyrehold m.v. 26

3 1. Resume 3 I er der gennemført en kortlægning af -udledningen i Århus Kommune som samfund. Beregningsåret er Kortlægningen er udarbejdet af COWI A/S for Århus Kommune. Konklusionerne er præsenteret i det følgende. Den samlede -udledning i Århus Kommune var 1.97 millioner ton i 2006, svarende til 6,6 ton pr. inbygger pr. år. I tabel 1 og figur 1 nedenfor ses fordelingen på forskellige hovedområder/sektorer. ton /år Industri El-forsyning Varmeforsyning Trafik Affald Landbrug I alt Tabel 1. -udledning i Århus Kommune i Århus Kommunes CO2-udledning fordelt på områder Trafik 23% Affald 1% Landbrug 4% Industri 9% Varme-forsyning 21% El-forsyning 42% Figur 1. -udledning i Århus Kommune i 2006 fordelt på hovedområder.

4 4 2. Opgørelse af -udledning for 2.1 El-forsyning Det er lovpligtigt for el-leverandører at lave en deklaration af den leverede el, der fortæller om miljøbelastningen ved produktion af el og hermed også -udledningen som følge heraf. Da el-markedet er frit i Danmark, kan el-forbruget i Århus Kommunes område ikke afgrænses helt. Oplysningerne om el-forbruget i Århus Kommune området findes ved at kontakte distributionsselskaberne, der leverer til Århus Kommune (NRGI, Østjysk energi, Viby el-selskab, Galten elværk, Brabrand el-selskab). Hvor tæt de kan afgrænse forbruget i forhold til kommunegrænserne vides ikke. Når el- og varmeforsyningsdata opgøres, skal der anvende ens fordelingsmetode til deklarationen, således at CO2 fra varmedelen + CO2 fra el-delen giver den korrekte samlede udledning, der har været ved produktionen af strøm og varme. Der er i forbindelse med kortlægningen af CO2-udledningen for Århus Kommune valgt at benyttet merbrændselsprincippet. Energinet Danmark opgør i deres Baggrundsrapport til Miljørapporten udledningen efter 4 forskellige metoder. Heriblandt for energikvalitetsmetoden, der i princippet er det samme som merbrændselsprincippet. Princippet baserer sig på værkernes fysiske karateristika og på at værkernes første prioritet er at producerer el. Da elproduktionen ikke er lokal, men fordeles via elnettet er det mest retvisende at anvende Energinet Danmarks miljødeklaration for Vestdanmark opgjort efter energikvalitetsprincippet Beregning af -udledning fra el-forbrug Oplysningerne om el-forbruget i Århus Kommune er oplyst af distributionsselskaberne, der leverer til Århus Kommune (NRGI, Østjysk energi, Viby el-selskab, Galten elværk, Brabrand el-selskab). CO2-udledningen er i Energinet Danmarks miljørapport 2007 Baggrundsrapport angivet til 525 g/kwh el ved værket. I rapporten angives nettabet til 5 %, det vil sige CO2-udledningen for el leveret hos forbrugeren er 525/0,95 = 553 g/kwh. Af tabel 2 fremgår det årlige elforbrug og dermed -emissionen fra elværkerne i Århus Kommune.

5 Århus Kommune som samfund 5 Netselskab Elforbrug MWh -udledning ton/år Galten Elværk NRGI Viby Elværk Brabrand Net Østjysk Energi I alt Tabel 2. Elforbrug målt ved forbrugere og -udledning beregnet ved merbrændselsprincippet (energikvalitetsmetoden). -udledning fra elforbrug fordelt på arealanvendelse Offentlige institutioner 22% Private 30% Servicevirksomheder 8% Hotel og restaurant 2% Via kommunens BBR-register kan der udarbejdes en opgørelse vha. boligareal fordelt på opvarmningsform. Handelsvirksomheder 16% Bygge og Anlæg 1% Industri 18% Landbrug og gartneri 3% Figur 2. -udledning fra elforbrug fordelt på anvendelsesområder. 2.2 Varmeforbrug Varmeforsyningen i Århus-området varetages af Varmeplan Århus. Varmeplan Århus leverer også varme udenfor Århus Kommune, men der opdeles for afregning kommunerne imellem, således at data for Århus Kommune kan hentes her. Med hensyn til individuelt opvarmede boliger/ejendomme i Århus Kommune, kan antallet og størrelsen på disse findes via BBR-registeret. Det vil være omstændeligt, at skulle forespørge hver individuelt opvarmet boligenhed om mængden af anvendt fossilt brændsel. Her vil et estimat ud fra m 2 opvarmet areal, opvarmningsform og gennemsnitstal for forbrug og emission pr. m 2 være nok.

6 6 2. Opgørelse af -udledning for -opgørelsen omfatter varmeforbrug og tilhørende -udledning for alle husstande og virksomheder. Miljøvaredeklarationen for fjernvarme opgøres ud fra Varmeplan Århus grønne regnskab for Varmeplan Århus forsyner foruden Århus kommune også Odder, Hornslet, Hørning og delvist Skanderborg med varme. Derfor er produktionen ifølge Varmeplan Århus grønne regnskab væsentligt højere end forbruget i Århus. Fjernvarme Århus forsyner et mindre antal husstande, som ikke er omfattet af Varmeplan Århus grønne regnskab. Men da disse i alt væsentlighed er forsynet med enten halmvarme eller biogas er de CO2-neutrale og derfor er de ikke medtaget yderligere i denne kortlægning. Varmesalg Århus Kommune (GWh/år) Fjernvarme Gartner (GVA) Total Strudstrup kul Strudstrup Biomasse Affaldsforbrænding Solbjerg, halm Industri, overskud Kedler VPÅ 4 4 Kedler lokal 3 3 I alt Tabel 3. Produktion af fjernvarme til Århus Kommune, jf. Varmeplan Århus grønne regnskab Produktionsanlæg Varmeproduktion i 2006, MWH/år -emission fra varmeproduktion i 2006,ton/år Studstrupværket Forbrændingsanlægget, Lisbjerg Solbjerg Halmvarme Overskudsvarme, industri Oliefyrede spidslastcentraler I alt Emissionsfaktor g /kwh 129 Tabel 4. Beregning af -emissionsfaktor.

7 Århus Kommune som samfund 7 Fjernvarmesalg til Århus Kommune GWh/år Emissionsfaktor 129 g /kwh fra fjernvarme til Århus Kommune t/år Tabel 5. -udledning fra opvarmning med fjernvarme i Århus Kommune. Ifølge Århus Kommunes statistik, 2005, er boligerne i kommunen opvarmet efter oplysningerne i tabel 6. Fjernvarme Centralvarme med olie Centralvarme m naturgas 2 Centralvarme, ikke olie og naturgas 387 Elovne Øvrige ovne 231 Uoplyst 253 Boliger i alt Tabel 6. Opvarmningsform, antal husstande i Århus. Som det ses ovenfor er hovedparten af de boliger, som ikke er opvarmet med fjernvarme eller el, opvarmet med olie. Det er derfor i nedenstående tabel anvendt emissionsfaktoren for olieopvarmning. Endvidere er det forudsat, at det gennemsnitlige opvarmningsbehov for disse boliger er af samme størrelse, som hvis de var opvarmede med fjernvarme. Opvarmning boliger uden fjernvarme og el husstande Virkningsgrad 75 % Opvarmningsbehov (ekskl. fjernvarme og el) 144 MWh/år -emissionsfaktor (olie) 266 kg /MWh -udledning fra husstande uden fjernvarme ton /år Tabel 7. -udledning husstande uden fjernvarme og el.

8 8 2. Opgørelse af -udledning for Hermed ser -udledning i forbindelse med boligopvarmning ud som i tabel 8. fra fjernvarme til Århus Kommune ton /år -udledning anden opvarmning I alt opvarmning i Århus Kommune ton /år Tabel 8. Varmeforbrug total -udledning. 2.3 Trafik For at kunne beregne -udledningen fra trafikken i Århus har Århus Kommune anvendt Trafikministeriets emissionsberegningsmodel TEMA2000. Trafikministeriets TEMA2000-model er koblet til kommunens VISUM Trafikmodel for Århus, som netop er blevet opdateret i forbindelse med -opgørelsen. Hermed kan der beregnes -emissioner på modelvejnettet for personbiler, varebiler og lastbiler i det år, som findes opbygget i modellen (2006). Trafikmodellen indeholder kun de overordnede veje af betydning for trafikafviklingen indenfor Århus Kommune. Alle de lokale veje er således ikke med. Der er foretaget en supplerende vurdering af trafikmængder/udledninger på det resterende vejnet ud fra viden om vejlængder og skøn over trafikmængder. Ca. 15 % af trafikarbejdet ligger på disse veje. Trafikmodellen indeholder desuden køreplaner/ruter for alle busser og tog, men disse oplysninger overføres ikke til TEMA2000-modellen. -udledning for disse er i stedet beregnet på basis af det samlede trafikarbejde pr. dag overført fra modellen. Skibsfart er ikke medtaget i -beregningen, da den heller ikke medtages i nationale opgørelser Beregning af CO2 -udledning fra trafik I det følgende er der foretaget en beregning af den samlede -udledning fra den landbaserede trafik i Århus Kommune. Med landbaseret trafik menes tog samt vejtransport fordelt på busser, person- og varebiler samt lastbiler. Beregningen er udført med trafikniveau 2006 og gældende køreplaner fra januar Resultaterne er vist med basis i vognparken og benyttet togmateriel i år I bilagene er det dog muligt også at se resultaterne for biltrafikken for en række andre år. Udledningen af fra biltrafik inkl. busser i rute i Århus Kommune er med TEMA-modellen beregnet til ton pr. år (hvoraf ca ton stammer fra kolde udledninger). Eftersom ca. 15 % af trafikarbejdet udføres på de veje, som ikke er med i modellen, beregnes det samlede bidrag fra vejtrafikken at udgøre ton pr. år. Beregningen er udført med trafikniveau år 2006 og emissionsfaktorer for år I Tabel 9 er vist det beregnede årlige trafikarbejde for person-, vare-, lastbiler og busser i år 2006 på modelvejnettet i Århus Kommune.

9 Århus Kommune som samfund 9 Personbiler [mio. km/år] Varebiler [mio. km/år] Tunge køretøjer [mio. km/år] Total [mio. km/år] Basis Tabel 9. Beregnet biltrafikarbejde for beregningsvejnettet i Århus Kommune fordelt på køretøjskategorier i år I Tabel 10 er vist det samlede resultatet af beregningen af -udledning fra landbaseret trafik i Århus Kommune. [ton/år] Biltrafik Passagertog Godstog 239 I alt Tabel 10. Beregnet -udledning fra landbaseret trafik i Århus Kommune. 2.4 Industrivirksomheder (procesemission, forbrændingsemission) Opgørelse af -udledning fra virksomheder er nøje beskrevet i forbindelse med kvotelovgivningen i et EU-direktiv. Det drejer sig både om emission fra processen ( udledt pga. kemisk reaktion) og fra afbrænding af fossile brændsler til produktionen og til opvarmning af bygninger. Der er offentliggjort en liste over de virksomheder der er omfattet af EU-reglerne for kvotevirksomheder - dvs. virksomheder, der er reguleret på deres udledning af. -udledningen fra disse virksomheder offentliggøres. Ved gennemgang af Århus området viste det sig, at kun 3 virksomheder i Århus Kommune er opført på listen over kvotebelagte virksomheder. Det giver derfor ikke et repræsentativt billede af industriens udledning af i Århus Kommune. Der findes ikke umiddelbart nogen nem vej til at finde virksomhedernes -udledning. Individuelt storforbrug af energi til processer og lignende fordelt på industri brancher opgøres hvert andet år af Danmarks Statistik, og kan med nogen usikkerhed opgøres på kommuneniveau, hvor de kan købes som et specielt udtræk. Ud fra energiforbrug og -nøgletal kan -udledningen fra storforbrugere beregnes. Der kan så indføres en bagatelgrænse, således at det kun er en vis størrelse virksomheder, der opgøres.

10 10 2. Opgørelse af -udledning for Beregning af -udledning fra industri Denne del af -opgørelsen omhandler energiforbruget for industrivirksomheder i Århus Kommune med mere end 20 ansatte. Virksomheder under denne størrelse er ikke registreret hos Danmarks Statistik. Type af virksomheder dækker bl.a. Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Forlagsvirksomhed Fremstilling af byggematerialer af metal Fremstilling af diverse metalprodukter Fremstilling af husholdningsapparater Fremstilling af industrimaskiner Fremstilling af it-udstyr og el-motorer Fremstilling af landbrugsmaskiner Fremstilling af legetøj og smykker Fremstilling af maling og sæbe Fremstilling af medicinsk udstyr og ure Fremstilling af ovne og køleanlæg Fremstilling af skibsmotorer og pumper Fremstilling af øvrige transportmidler Glas og Keramisk industri Gummi og plastindustri Mejerier og isfabrikker Møbelindustri Papirindustri Slagterier Tegl-, cement- og betonindustri Tekstilindustri Tobaksindustri Trykkerier Træindustri Udvinding af grus og ler mv. Opgørelse af -udledning fra virksomheder drejer sig såvel om emission fra processen ( udledt pga kemisk reaktion) og fra afbrænding af fossile brændsler til produktionen og til opvarmning af bygninger. Danmarks Statistik har bistået med oplysninger om erhvervslivets -udledning. Af nedenstående tabel ses tal for 2006 for, hvad disse virksomheder anvender af brændsel - og dermed -udledning, som stammer fra energiforbruget ud over forbruget af el og fjernvarme. Som nævnt er der tale om virksomheder med over 20 ansatte. De mindre virksomheder er dermed kun talt med som el- og fjernvarmeforbrugere, da det øvrige energiforbrug forudsættes at være minimalt.

11 Århus Kommune som samfund 11 Faste brændsler Indfyret mængde -emissionsfaktor* -emission kg CO GJ/år MWh/år kg /GJ 2 / ton CO MWh 2 /år Stenkul Træpiller Træaffald, brænde, halm mm Affald i øvrigt, papir og pap , Flydende brændsler Fyringsolie Gasformige brændsler Gas udledning i alt * DMUs hjemmeside Tabel 11. -udledning fordelt på brændsler. Virksomheders CO2-udledning (ton CO2/år) Naturgas; ; 20% Fjernvarme; ; 8% Stenkul; ; 13% Affald (egen prod.); 626; 0% Fyringsolie; ; 59% I figur 3 ses hvorledes virksomhedernes -udledning fordeler sig på de enkelte brændsler. Figur 3. Virksomheders -udledning fordelt på brændsler.

12 12 2. Opgørelse af -udledning for Figur 4 viser, hvorledes energiforbruget i de større virksomheder fordeler sig efter virksomhedsgruppe. Energiforbrug virksomheder Jern- og metalindustri; ; 12% Sten-, ler- og glasindustri; ; 6% Kemisk industri og plastindustri; ; 8% Træ-, papir- og grafiskindustri; ; 4% Tekstil- og læderindustri; 9.347; 0% Møbelindustri og anden industri; 3.237; 0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri; ; 70% Figur 4. Virksomheders energiforbrug. 2.5 Skovbrug, affald og landbrug Der findes beskrevne Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) guidelines til, hvordan der kan opgøres -udledning ved ændring i landbrug og skovbrug samt affaldshåndtering. Det er meget detaljerede beskrivelser af, hvordan der kan regnes på -ækvivalenter i skovbrug, landbrug og affald. Til de internationale opgørelser på nationalt niveau anvendes et specielt program udviklet af landbrugets organisationer. DMU har for Århus Kommune udviklet et specielt regneark til opgørelse af -udledning fra landbrug og skovbrug og har på basis af dette program beregnet udledningerne for 2006.

13 Århus Kommune som samfund Beregning af CO2-udledning fra landbrug og skovbrug Af nedenstående figur ses den anslåede udledning fra landbruget og skovbruget i Århus Kommune. Kilder i landbruget, ton -ækv. pr år I alt ca t Kalkning; Binding i Hegn; 0 Skovrejsning; 0 Brug af spagnum i haver; 0 Organiske landbrugsjorde; Biogasanlæg; Fordøjelsesprocessen hos dyr; Etabl. af Vådområder; 0 Atm. nedfald af ammoniak; Kvælstofudvaskning; Afgrøderester; Husdyrgødningslagre; Udbragt handelsgødning; Udbragt slam; 377 Husdyrgødning afsat på græs; Udbragt husdyrgødning; Figur 5. -udledning fra land- og skovbrug. Udover ovenstående bidrag vil der ligeledes være et bidrag fra land- og skovbrugsmaskiner, se tabel 12. Areal i Århus Kommune (ha) Brændstofforbrug til land- og skovbrugsmaskiner 1 (l diesel/ ha) Brændstofforbrug i alt (l diesel) Landbrug Skovbrug l diesel Total l diesel Tabel 12. Brændstofforbrug til land- og skovbrugsmaskiner. Det samlede brændstofbrug vil hermed være ca m 3 pr. år svarende til en -udledning på ca t/år. Samlet årlige -bidrag fra land- og skovbrug bliver hermed ca t. 1 Erfaringstal for brændstofforbruget, jf. baggrundsnotat energibalance Region Midtjylland af

14 14 2. Opgørelse af -udledning for Beregning af -udledning fra affald Som led i en vurdering af -udslip fra Århus Kommunes aktiviteter er der foretaget en vurdering af gasgenereringen fra det affald, der fra Århus kommune sendes til deponering på Glatved losseplads. Vurderingen er et supplement til kommunens tidligere foretagne vurderinger af affaldshåndteringssystem foretaget af DTU ved hjælp af EASEWASTE. Oplysninger om deponeret affald og deponeringssted er modtaget fra Hanne Rasmussen, Århus Kommunale Værker. Der er i 2007 fra Århus Kommune deponeret de i Tabel 13 angivne typer og mængder af affald på Glatved Losseplads. Affaldstype Deponeret mængde, ton Diverse deponeringsegnet Slam 212 Flyveaske 137 Kornaffald 153 Asbestholdigt affald Støvende asbest 0,7 Imprægneret træ til deponering 9 Sandfangssand 75 Deponering uden afgift Olieforurenet jord 16 Tungmetalforurenet jord 0,5 Lettere forurenet jord 0,6 Gadeopfej 191 Jord med fremmedlegemer 198 Olieforurenet jord med fremmedlegemer 11 Tungmetalforurenet jord med fremmedlegemer 0,6 I alt Tabel 13. Århus Kommune. Affaldstyper og -mængder sendt til deponering på Glatved Losseplads i Udover de i tabellen omtalte affaldstyper har Århus Kommune aftale med Glatved Losseplads om at kunne deponere følgende affaldstyper, som der dog ikke har været nogen mængder af i 2007: Forurenet byggeaffald Hård PVC Støbesand Ren jord Slagger I det følgende er der ikke regnet med disse affaldstyper (der heller ikke er særligt potentielt gasgenererende).

15 Århus Kommune som samfund 15 Af de i Tabel 13 nævnte affaldstyper er der på basis af oplysninger fra IPCC lossepladsmodel samt informationer fra livscyklusanalyseværktøjet EASEWASTE regnet med, at der er et potentielt - om end lavt - gasgenererende indhold i følgende affaldstyper: Diverse deponeringsegnet Slam Kornaffald Imprægneret træ Sandfangssand Gadeopfej. Idet det er antaget, at mængderne for 2007 er typiske, kan den heraf genererede gasmængde beregnes ved hjælp af IPCC s lossepladsmodel. Den årligt genererede gasmængde regnes her som den samlede gasmængde genereret ud fra den i Tabel 13 givne affaldsmængde af hver af de relevante typer over modellens 80-årige periode. Det er selvfølgeligt ikke korrekt, men ved at beregne det på denne måde, tages der samtidigt højde for den gasmængde, der det pågældende år genereres som følge af affald deponeret i de foregående år (under forudsætning om uændrede affaldsmængder og sammensætninger fra år til år). Ved vurderingen af hvor stor en gasmængde, der undslipper til atmosfæren, er der regnet med, at 50 % af gassen opsamles og anvendes eller afbrændes på lossepladsen, og at yderligere 10 % omsættes i de endelige afdækningslag. Disse størrelser er ikke baseret på faktisk målte forhold på Glatved Losseplads, men er alene et skøn baseret på typiske værdier. Ud fra ovennævnte forudsætninger kan det beregnes, at det deponerede affald pr. år vil genere knap 500 ton metan, hvilket med en omregningsfaktor på 21 svarer til godt ton.

16 udledning for Århus kommune I Århus Kommune anvendes i dag programmet System 2000 til at registrere kommunens eget el- og varmeforbrug i magistratsafdelingernes bygninger. Ved at tage det totale elforbrug og varmeforbrug i kommunens bygninger og omregne forbruget via miljødeklarationerne fra Varmeplan Århus og Energinet.dk er -udledningen beregnet for Århus Kommune. Dvs. fremgangsmåden er som følger: El- og varmeforbrug til Århus Kommunes ejendomme registreres elektronisk af Århus Kommune i eget datasystem. Hertil kommer et elforbrug til tekniske anlæg - renseanlæg, pumpestationer mv. som opgøres af forsyningsselskabet ELRO. -udledning fra el efter energikvalitetsprincippet er fundet i Energinet Danmarks miljørapport 2007 Baggrundsrapport. (Dette opgives som mængde / kwh.) -udledningen findes så ved at gange med Århus Kommune eget kommunale el-forbrug. -udledning fra varme er fundet ved at se på Varmeplan Århus miljødeklaration og på samme måde gange med Århus Kommunes eget kommunale forbrug. Et nettab på 20 % er indregnet. Ved denne fremgangsmåde er der set bort fra enkelte emissioner, som rettelig kan tilskrives Århus Kommune som virksomhed, men som er for vanskelige at isolere: -udledning fra egen transport af medarbejdere Udledning fra kommunalt brændstofforbrug til busser Kommunens egen affaldsproduktion Landbrugsdrift af kommunale jorde, der forpagtes Desuden bidrager kommunen positivt ved etablering af skove og naturområder der kan absorbere Alle disse -bidrag er dog medtaget i det samlede regnskab for kommunen som bysamfund. 3.1 Beregning af CO2-udledning fra kommunale bygninger og anlæg i Århus kommune i 2006 Energiforbrug 2006 i kommunale bygninger og anlæg -opgørelsen som udgangspunkt omfatter totalt elforbrug, varmeforbrug og tilhørende - emissioner for kommunale bygninger og anlæg, dvs. forbrug og emissioner som kommunen er herre over og kan regulere i handlingsplaner. Kommunale bygninger omfatter de energiforbrugende aktiviteter, der er medtaget i Ejendomsforvaltningens opgørelse for 2006, dvs. : Beskæftigelsesforvaltningen Socialforvaltningen Administrationsbygninger Brandvæsen Natur og Miljø Natur og Vej Service Vand og Spildevand Århus Sporveje Lokalcentre og plejehjem Feriekolonier m.m.

17 som virksomhed 17 Biblioteker Kultur og Borgerservice Musikhuset Aarhus Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem, klubber og legepladser Skoler Kommunale anlæg omfatter renseanlæg og forbrændingsanlæg mv., hvor elforbruget er opgjort ud fra ELRO s oplysninger. Energiforbruget er opgjort ud fra oplysningerne fra Ejendomsforvaltningen for 2006 vedrørende el- og varmeforbrug i kommunale bygninger og oplysninger om det samlede elforbrug fra ELRO. Elforbrug MWh/år Varmeforbrug, graddagekorrigeret, MWh/år Kommunale bygninger, jfr. Ejendomsforvaltningens opgørelse for Kommunale anlæg i øvrigt I alt Tabel 14. Energiforbrug i Århus Kommunes virksomhed, udledning fra el-forbrug i Århus Kommunes virksomhed: Energinet DK s miljørapport2 anvendes ved beregning af -udledningen fra el. Data baseret på energikvalitetsprincippet anvendes. I følge miljøvaredeklarationen er -udledningen for 2006: 525 g -ækvivalenter/kwh leveret i Vestdanmark. Elforbruget for bygninger og anlæg i Århus kommune er for 2003 beregnet til MWh/år i 2006 j.fr. ovenfor, svarende til en samlet -udledningen fra elforbrug på 525 x /1.000 tons/år = ton/år. -udledning fra varmeforbrug i Århus kommunes virksomhed: Miljøvaredeklarationen for fjernvarme er opgjort i tabel 4 til 129 g /kwh i 2006 eksklusiv tab. Inklusiv 20 % nettab giver det 161 g /kwh. Med et samlet varmeforbrug i Århus Kommunes virksomhed på MWh/år i 2006 bliver -udledning fra varmeforbrug = (161 x )/1000 = ton /år. Den samlede -udledning fra el- og varmeforbrug Århus Kommunes virksomhed i 2006 bliver hermed: = ton/år Med fuldtidsansatte i Århus Kommune i 2006 bliver emissionen pr. ansat = 3,6 ton /ansat/år. 2 Energinet DK: Miljørapport Baggrundsrapport

18 18

19 BILAG 1. Baggrund 19 B.1.1 Afgrænsning Det er vigtigt at fastlægge sit ambitionsniveau mht. detaljeringsgraden af en -opgørelse og vurdere, hvad den skal bruges til, og om -ækvivalenter, øvrige drivhusgasser omregnet til at deres belastning af miljøet svarende til også skal medregnes. Opgørelsen kan målrettes til at vurdere resultaterne af egne målsætninger og handlinger på - området. Dette kræver en detaljeringsgrad på målsatte områder, der gør, at kommunen kan vurdere fremdriften. Vær opmærksom på at data-usikkerheden i nogle af opgørelsesområderne er forholdsvist store og derfor ikke retfærdiggør en dybt detaljeret -opgørelse. B.1.2 Benchmarking Hvis kommunen ønsker benchmarking nationalt såvel som internationalt bør man kigge på hvorledes de lande, man ønsker at benchmarke op imod, opgør -udledningen og benytte de standardmetoder og praksis, der hersker internationalt. DMU laver på nationalt plan opgørelse af drivhusgasemissioner til EU, FN mv. Region Midtjylland har netop lavet en opgørelse af VE-andelen af det samlede energiforbrug og en beregning af - udledningen pr. indbygger i regionen. Opgørelsesmetoden bør koordineres med disse myndigheder, så metoden bliver ens - så vidt det lader sig gøre. Ønsker kommunen at benchmarke med øvrige danske kommuner, bør man indgå en dialog med de kommuner, man ønsker at måle sig med, for der hersker ikke ensartethed på området p.t. Der findes ikke nogen ensartet afgrænsning, som byerne vælger, når de opgør deres -udledning. Det foreslås, at der indgås dialog med de såkaldte 6-by kommuner for eventuelt at udarbejde et fælles koncept for -regnskab. Resultatet kan opgøres som ton sat i forhold til indbyggerantal, BNP, areal eller lignende. Hvis kalkulationen er tydelig, er det nemt at tilrette opgørelsesmetoden i forhold til dem, der benchmarkes op imod. B.1.3 Modulopbygget Det vil være fornuftigt at anvende synlig kalkulation og modulopbygning, således at benchmarking med øvrige kommuner bliver muligt ved at lægge moduler til og fra. Det bliver dermed lettere at sammenligne med andre og checke egen målopfyldelse i de enkelte områder. B.1.4 Enkelt og overskueligt Opgørelserne bør være så enkle og overskuelige som muligt. Usikkerheden i nogle af opgørelsesområderne er forholdsvist store og retfærdiggør derfor ikke en dybt detaljeret -opgørelse.

20 20 BILAG 1. Baggrund 19 / 29 Figur 1 Kilder til emission af Hvem er -bidragsydere i Århus Kommune som samfund? Figur B1.1 Kilder I det til udledning følgende af beskrives. alle tænkelige bidragsydere af og andre drivhusgasser. B.1.5 Hvem er -bidragsydere i Århus Kommune som samfund? I det følgende Industrivirksomheder beskrives alle tænkelige bidragsydere (procesemissioner, af og andre forbrændingsemissioner) drivhusgasser. Enkelte industrivirksomhederne i kommunen har udover emission fra forbrændingen (procesemissioner, af fossile brændsler forbrændingsemissioner) i forbindelse med produktionen også kemiske reak- Industrivirksomheder Enkelte industrivirksomhederne tionser i produktionsprocessen i kommunen har der udover afgiver emission eller fra forbrændingen andre drivhusgasser af fossile og brændsler i forbindelse emissioner med fra produktionen egen varmeforsyning. også kemiske reaktioner i produktionsprocessen, der afgiver eller andre drivhusgasser samt udledning fra egen varmeforsyning. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\CO2notat_ _final.DOC.

21 21 Elforsyning Elforsyningen er en væsentlig bidragsyder af. Der anvendes el i kommunen til boligmassen og til industrien samt til trafiklys og gadebelysning. El-drevne biler fylder ikke meget i gadebilledet i Århus. Der er hængt køreledninger til tog op i Århusområdet, men der køres ikke med eldrevne tog i Århusområdet. Varmeforsyning Der anvendes varme fra fjernvarmeværkerne til boligmassen og industri. Derudover anvendes der individuel opvarmning af bygninger og industri med fossile brændsler som olie, halm, træ, kul osv. Alle disse kilder bidrager med og andre drivhusgasser. Trafik Der er energiforbrug og -udledning fra tog, bus, fly, godstransport, skibsfart og privatbillisme. Affald (forbrænding, deponering) Lossepladser og forbrændingsanlæg giver udledning af især og CH 4. Skovbrug (fældning, plantning) Der kan indregnes -udledning eller -optagelse alt efter om der fældes eller plantes skov. Landbrug Landbrugsdrift, herunder især husdyrbrug bidrager med væsentlige emissioner af, CH 4 og N 2 O. Omlægning af driften giver ændrede emissioner. Mindskelse af forbrug af gødning giver mindre udledning. Øvrige Derudover er der aktiviteter i kommunen, der bidrager til -udslip som f.eks. udslip af drivhusgasser fra køleanlæg, -bidrag fra produkter som anvendes i kommunens område, flytrafik i luften over Århus, emission fra mobile kilder som ikke-vejgående køretøjer etc. Det kan ikke umiddelbart anbefales at regne disse med.

22 22 BILAG 2. Fjernvarme Supplerende noter vedr. beregning af -udledning fra fjernvarme Studstrupværket: Varmeproduktion i 2006: -udledning ifølge SSV's miljødata efter merbrændselsprincippet _varme_studstrupværket = 154,7kg/MWh x MWh = MWh 154,7kg/MWh ton /år Forbrændingsanlæg Varmeproduktion i følge det grønne regnskab = MWh Merbrændselsforbrug = Emissionsfaktor i følge DMU for plasticdelen: _varme_forbrændingsanlæg = GJ x 17,6 kg/gj indfyret = GJ 7,6 kg /GJ indfyret ton /år Spidslastcentraler: Emissionsfaktor for gas olie: 74 kg /GJ indfyret = 266 g /kwh. Der regnes med en virkningsgrad på 90 %, dvs. en emissionsfaktor ab anlæg = 281/0,9 = 312 g /kwh. -udledning i 2003 fra varme leveret fra spidslastcentraler = x 312/1.000 ton/år = ton /år Halmvarme, overskudsvarme: -udledning fra halmfyring og overskudsvarme fra industrien sættes til 0.

23 BILAG 3. Trafik 23 Trafik - forudsætninger og beregningsmetode Biltrafik og busser i rute Grundlaget for miljøberegningen af er den opstillede VISUM trafikmodel for Århus. Denne model er netop blevet opdateret i aktivitet Trafik.1. For beregningsvejnettet, som omfatter alle de overordnede veje i kommunen, er der fra modellen på strækningsniveau udtrukket data for trafikkens omfang, sammensætning og hastigheder samt længden af hver strækning. De steder, hvor der findes trafiktællinger, er disse benyttet direkte til -beregningen. Strækninger, hvor trafikmængden er skønnet, går ligeledes frem for modelberegnede trafikmængder. Modellens fordelingstal er benyttet til at segmentere de samlede talte/skønnede tal ud på de forskellige køretøjsarter (person-, vare og lastbiler). Data er overført til en Access database, hvor de kombineres med data for specifikke emissioner baseret på Trafikministeriets TEMA2000 model. TEMA2000 modellen muliggør hensyntagen til de skærpede emissionsnormer, som kommer til at gælde i de kommende år, ved at gøre nogle antagelser om sammensætningen af køretøjsparken på beregningstidspunktet. I modellen foreligger disse data for 5 års intervaller fra og med år TEMA2000 modellen skelner mellem energiforbrug og emissioner ved kørsel med kold og varm motor, idet energiforbrug og emissioner er større mens motoren er kold. Modellens OD-data er anvendt til at belyse omfanget af kold kørsel og med udgangspunkt heri er beregnet et tillæg til de samlede emissioner. I beregningerne er det valgt kun at medtage dette ekstra bidrag til emissioner og energiforbrug for personbiltrafikken, idet det antages, at øvrige køretøjer er driftsvarme på langt størstedelen af de ture, som de foretager over dagen. Da trafikmodellen omfatter et større geografisk område end Århus Kommune har det ligeledes været nødvendigt at lave nogle antagelser omkring, hvornår de kolde ture påvirker kommunens -udslip.

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe.

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område www.naturogmiljoe.dk AARHUS KOMMUNE MAJ 2012 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2011 for

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Københavns Kommune. November 2008

Københavns Kommune. November 2008 Københavns Kommune November 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune November 2008 Dokumentnr P- 69018 Version 05 Udgivelsesdato

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Furesø Kommune CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Rapport April 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Furesø Kommune CO

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Århus Kommune. August 2009

Århus Kommune. August 2009 Århus Kommune August 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr 001 Version 004 Udgivelsesdato 24082009 Udarbejdet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata Greve Kommune CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug Valideringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE ISHØJ KOMMUNE MARTS 2013 CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRENE 2008 OG 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

AARHUS KOMMUNE OKTOBER Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område

AARHUS KOMMUNE OKTOBER Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område AARHUS KOMMUNE OKTOBER 2016 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AARHUS

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE JUNI Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2013 for det geografiske område

AARHUS KOMMUNE JUNI Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2013 for det geografiske område AARHUS KOMMUNE JUNI 2014 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2013 for det geografiske område ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den )

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den ) Tabel 8.3. KVÆG (ændret den368) Malkekøer (tung race) kg/dyr/dag M 3 /år/dyr 1,2 Bindestald m. grebning Ajle,1 1 Bindestald m. riste Gylle 1,2,1 1 6 Sengestald m. fast gulv Gylle,4,1 3 1 2 Sengestald m.

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013

ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 ODENSE KOMMUNE CO 2 REGNSKAB 2013 Juli 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO 2 -opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug... 9

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Bilagshæfte til Klimaplan 2030 Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Rekvirent Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Udarbejdet af PlanEnergi, august 2009 Forfatter: Kvalitetssikret af: Navn:

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 November 2010 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og virksomhed 2008 November 2010

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser

Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser Formål: Formålet med denne procedure er at fastlægge de generelle styringsmæssige forhold, som gør sig gældende for Odder Spildevand A/S kvalificering

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION

Læs mere

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO 2 -EMISSIONEN I SVENDBORG KOMMUNE 1. UDKAST

KORTLÆGNING AF CO 2 -EMISSIONEN I SVENDBORG KOMMUNE 1. UDKAST KORTLÆGNING AF CO 2 -EMISSIONEN I SVENDBORG KOMMUNE 1. UDKAST 1. Indledning Svendborg Byråd vedtog i maj 29 en klimapolitik hvorefter kommunen har forpligtet sig til snarest at opstille mål for reduktionen

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.479 tons. CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere