-udledning i Århus Kommune var 1.97 millioner ton i 2006, svarende til 6,6 ton pr. inbygger pr. år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-udledning i Århus Kommune var 1.97 millioner ton i 2006, svarende til 6,6 ton pr. inbygger pr. år."

Transkript

1 - kortlægning 2006 Teknik og Miljø Århus Kommune

2 2 Indholdsfortegnelse 1 Resume 3 2 Opgørelse af -udledning for Århus Kommune som samfund 4 3 Opgørelse af -udledning for Århus Kommune som virksomhed 16 BILAG 1 Baggrund 19 BILAG 2 Fjernvarme 22 BILAG 3 Trafik 23 BILAG 4 Dyrehold m.v. 26

3 1. Resume 3 I er der gennemført en kortlægning af -udledningen i Århus Kommune som samfund. Beregningsåret er Kortlægningen er udarbejdet af COWI A/S for Århus Kommune. Konklusionerne er præsenteret i det følgende. Den samlede -udledning i Århus Kommune var 1.97 millioner ton i 2006, svarende til 6,6 ton pr. inbygger pr. år. I tabel 1 og figur 1 nedenfor ses fordelingen på forskellige hovedområder/sektorer. ton /år Industri El-forsyning Varmeforsyning Trafik Affald Landbrug I alt Tabel 1. -udledning i Århus Kommune i Århus Kommunes CO2-udledning fordelt på områder Trafik 23% Affald 1% Landbrug 4% Industri 9% Varme-forsyning 21% El-forsyning 42% Figur 1. -udledning i Århus Kommune i 2006 fordelt på hovedområder.

4 4 2. Opgørelse af -udledning for 2.1 El-forsyning Det er lovpligtigt for el-leverandører at lave en deklaration af den leverede el, der fortæller om miljøbelastningen ved produktion af el og hermed også -udledningen som følge heraf. Da el-markedet er frit i Danmark, kan el-forbruget i Århus Kommunes område ikke afgrænses helt. Oplysningerne om el-forbruget i Århus Kommune området findes ved at kontakte distributionsselskaberne, der leverer til Århus Kommune (NRGI, Østjysk energi, Viby el-selskab, Galten elværk, Brabrand el-selskab). Hvor tæt de kan afgrænse forbruget i forhold til kommunegrænserne vides ikke. Når el- og varmeforsyningsdata opgøres, skal der anvende ens fordelingsmetode til deklarationen, således at CO2 fra varmedelen + CO2 fra el-delen giver den korrekte samlede udledning, der har været ved produktionen af strøm og varme. Der er i forbindelse med kortlægningen af CO2-udledningen for Århus Kommune valgt at benyttet merbrændselsprincippet. Energinet Danmark opgør i deres Baggrundsrapport til Miljørapporten udledningen efter 4 forskellige metoder. Heriblandt for energikvalitetsmetoden, der i princippet er det samme som merbrændselsprincippet. Princippet baserer sig på værkernes fysiske karateristika og på at værkernes første prioritet er at producerer el. Da elproduktionen ikke er lokal, men fordeles via elnettet er det mest retvisende at anvende Energinet Danmarks miljødeklaration for Vestdanmark opgjort efter energikvalitetsprincippet Beregning af -udledning fra el-forbrug Oplysningerne om el-forbruget i Århus Kommune er oplyst af distributionsselskaberne, der leverer til Århus Kommune (NRGI, Østjysk energi, Viby el-selskab, Galten elværk, Brabrand el-selskab). CO2-udledningen er i Energinet Danmarks miljørapport 2007 Baggrundsrapport angivet til 525 g/kwh el ved værket. I rapporten angives nettabet til 5 %, det vil sige CO2-udledningen for el leveret hos forbrugeren er 525/0,95 = 553 g/kwh. Af tabel 2 fremgår det årlige elforbrug og dermed -emissionen fra elværkerne i Århus Kommune.

5 Århus Kommune som samfund 5 Netselskab Elforbrug MWh -udledning ton/år Galten Elværk NRGI Viby Elværk Brabrand Net Østjysk Energi I alt Tabel 2. Elforbrug målt ved forbrugere og -udledning beregnet ved merbrændselsprincippet (energikvalitetsmetoden). -udledning fra elforbrug fordelt på arealanvendelse Offentlige institutioner 22% Private 30% Servicevirksomheder 8% Hotel og restaurant 2% Via kommunens BBR-register kan der udarbejdes en opgørelse vha. boligareal fordelt på opvarmningsform. Handelsvirksomheder 16% Bygge og Anlæg 1% Industri 18% Landbrug og gartneri 3% Figur 2. -udledning fra elforbrug fordelt på anvendelsesområder. 2.2 Varmeforbrug Varmeforsyningen i Århus-området varetages af Varmeplan Århus. Varmeplan Århus leverer også varme udenfor Århus Kommune, men der opdeles for afregning kommunerne imellem, således at data for Århus Kommune kan hentes her. Med hensyn til individuelt opvarmede boliger/ejendomme i Århus Kommune, kan antallet og størrelsen på disse findes via BBR-registeret. Det vil være omstændeligt, at skulle forespørge hver individuelt opvarmet boligenhed om mængden af anvendt fossilt brændsel. Her vil et estimat ud fra m 2 opvarmet areal, opvarmningsform og gennemsnitstal for forbrug og emission pr. m 2 være nok.

6 6 2. Opgørelse af -udledning for -opgørelsen omfatter varmeforbrug og tilhørende -udledning for alle husstande og virksomheder. Miljøvaredeklarationen for fjernvarme opgøres ud fra Varmeplan Århus grønne regnskab for Varmeplan Århus forsyner foruden Århus kommune også Odder, Hornslet, Hørning og delvist Skanderborg med varme. Derfor er produktionen ifølge Varmeplan Århus grønne regnskab væsentligt højere end forbruget i Århus. Fjernvarme Århus forsyner et mindre antal husstande, som ikke er omfattet af Varmeplan Århus grønne regnskab. Men da disse i alt væsentlighed er forsynet med enten halmvarme eller biogas er de CO2-neutrale og derfor er de ikke medtaget yderligere i denne kortlægning. Varmesalg Århus Kommune (GWh/år) Fjernvarme Gartner (GVA) Total Strudstrup kul Strudstrup Biomasse Affaldsforbrænding Solbjerg, halm Industri, overskud Kedler VPÅ 4 4 Kedler lokal 3 3 I alt Tabel 3. Produktion af fjernvarme til Århus Kommune, jf. Varmeplan Århus grønne regnskab Produktionsanlæg Varmeproduktion i 2006, MWH/år -emission fra varmeproduktion i 2006,ton/år Studstrupværket Forbrændingsanlægget, Lisbjerg Solbjerg Halmvarme Overskudsvarme, industri Oliefyrede spidslastcentraler I alt Emissionsfaktor g /kwh 129 Tabel 4. Beregning af -emissionsfaktor.

7 Århus Kommune som samfund 7 Fjernvarmesalg til Århus Kommune GWh/år Emissionsfaktor 129 g /kwh fra fjernvarme til Århus Kommune t/år Tabel 5. -udledning fra opvarmning med fjernvarme i Århus Kommune. Ifølge Århus Kommunes statistik, 2005, er boligerne i kommunen opvarmet efter oplysningerne i tabel 6. Fjernvarme Centralvarme med olie Centralvarme m naturgas 2 Centralvarme, ikke olie og naturgas 387 Elovne Øvrige ovne 231 Uoplyst 253 Boliger i alt Tabel 6. Opvarmningsform, antal husstande i Århus. Som det ses ovenfor er hovedparten af de boliger, som ikke er opvarmet med fjernvarme eller el, opvarmet med olie. Det er derfor i nedenstående tabel anvendt emissionsfaktoren for olieopvarmning. Endvidere er det forudsat, at det gennemsnitlige opvarmningsbehov for disse boliger er af samme størrelse, som hvis de var opvarmede med fjernvarme. Opvarmning boliger uden fjernvarme og el husstande Virkningsgrad 75 % Opvarmningsbehov (ekskl. fjernvarme og el) 144 MWh/år -emissionsfaktor (olie) 266 kg /MWh -udledning fra husstande uden fjernvarme ton /år Tabel 7. -udledning husstande uden fjernvarme og el.

8 8 2. Opgørelse af -udledning for Hermed ser -udledning i forbindelse med boligopvarmning ud som i tabel 8. fra fjernvarme til Århus Kommune ton /år -udledning anden opvarmning I alt opvarmning i Århus Kommune ton /år Tabel 8. Varmeforbrug total -udledning. 2.3 Trafik For at kunne beregne -udledningen fra trafikken i Århus har Århus Kommune anvendt Trafikministeriets emissionsberegningsmodel TEMA2000. Trafikministeriets TEMA2000-model er koblet til kommunens VISUM Trafikmodel for Århus, som netop er blevet opdateret i forbindelse med -opgørelsen. Hermed kan der beregnes -emissioner på modelvejnettet for personbiler, varebiler og lastbiler i det år, som findes opbygget i modellen (2006). Trafikmodellen indeholder kun de overordnede veje af betydning for trafikafviklingen indenfor Århus Kommune. Alle de lokale veje er således ikke med. Der er foretaget en supplerende vurdering af trafikmængder/udledninger på det resterende vejnet ud fra viden om vejlængder og skøn over trafikmængder. Ca. 15 % af trafikarbejdet ligger på disse veje. Trafikmodellen indeholder desuden køreplaner/ruter for alle busser og tog, men disse oplysninger overføres ikke til TEMA2000-modellen. -udledning for disse er i stedet beregnet på basis af det samlede trafikarbejde pr. dag overført fra modellen. Skibsfart er ikke medtaget i -beregningen, da den heller ikke medtages i nationale opgørelser Beregning af CO2 -udledning fra trafik I det følgende er der foretaget en beregning af den samlede -udledning fra den landbaserede trafik i Århus Kommune. Med landbaseret trafik menes tog samt vejtransport fordelt på busser, person- og varebiler samt lastbiler. Beregningen er udført med trafikniveau 2006 og gældende køreplaner fra januar Resultaterne er vist med basis i vognparken og benyttet togmateriel i år I bilagene er det dog muligt også at se resultaterne for biltrafikken for en række andre år. Udledningen af fra biltrafik inkl. busser i rute i Århus Kommune er med TEMA-modellen beregnet til ton pr. år (hvoraf ca ton stammer fra kolde udledninger). Eftersom ca. 15 % af trafikarbejdet udføres på de veje, som ikke er med i modellen, beregnes det samlede bidrag fra vejtrafikken at udgøre ton pr. år. Beregningen er udført med trafikniveau år 2006 og emissionsfaktorer for år I Tabel 9 er vist det beregnede årlige trafikarbejde for person-, vare-, lastbiler og busser i år 2006 på modelvejnettet i Århus Kommune.

9 Århus Kommune som samfund 9 Personbiler [mio. km/år] Varebiler [mio. km/år] Tunge køretøjer [mio. km/år] Total [mio. km/år] Basis Tabel 9. Beregnet biltrafikarbejde for beregningsvejnettet i Århus Kommune fordelt på køretøjskategorier i år I Tabel 10 er vist det samlede resultatet af beregningen af -udledning fra landbaseret trafik i Århus Kommune. [ton/år] Biltrafik Passagertog Godstog 239 I alt Tabel 10. Beregnet -udledning fra landbaseret trafik i Århus Kommune. 2.4 Industrivirksomheder (procesemission, forbrændingsemission) Opgørelse af -udledning fra virksomheder er nøje beskrevet i forbindelse med kvotelovgivningen i et EU-direktiv. Det drejer sig både om emission fra processen ( udledt pga. kemisk reaktion) og fra afbrænding af fossile brændsler til produktionen og til opvarmning af bygninger. Der er offentliggjort en liste over de virksomheder der er omfattet af EU-reglerne for kvotevirksomheder - dvs. virksomheder, der er reguleret på deres udledning af. -udledningen fra disse virksomheder offentliggøres. Ved gennemgang af Århus området viste det sig, at kun 3 virksomheder i Århus Kommune er opført på listen over kvotebelagte virksomheder. Det giver derfor ikke et repræsentativt billede af industriens udledning af i Århus Kommune. Der findes ikke umiddelbart nogen nem vej til at finde virksomhedernes -udledning. Individuelt storforbrug af energi til processer og lignende fordelt på industri brancher opgøres hvert andet år af Danmarks Statistik, og kan med nogen usikkerhed opgøres på kommuneniveau, hvor de kan købes som et specielt udtræk. Ud fra energiforbrug og -nøgletal kan -udledningen fra storforbrugere beregnes. Der kan så indføres en bagatelgrænse, således at det kun er en vis størrelse virksomheder, der opgøres.

10 10 2. Opgørelse af -udledning for Beregning af -udledning fra industri Denne del af -opgørelsen omhandler energiforbruget for industrivirksomheder i Århus Kommune med mere end 20 ansatte. Virksomheder under denne størrelse er ikke registreret hos Danmarks Statistik. Type af virksomheder dækker bl.a. Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Forlagsvirksomhed Fremstilling af byggematerialer af metal Fremstilling af diverse metalprodukter Fremstilling af husholdningsapparater Fremstilling af industrimaskiner Fremstilling af it-udstyr og el-motorer Fremstilling af landbrugsmaskiner Fremstilling af legetøj og smykker Fremstilling af maling og sæbe Fremstilling af medicinsk udstyr og ure Fremstilling af ovne og køleanlæg Fremstilling af skibsmotorer og pumper Fremstilling af øvrige transportmidler Glas og Keramisk industri Gummi og plastindustri Mejerier og isfabrikker Møbelindustri Papirindustri Slagterier Tegl-, cement- og betonindustri Tekstilindustri Tobaksindustri Trykkerier Træindustri Udvinding af grus og ler mv. Opgørelse af -udledning fra virksomheder drejer sig såvel om emission fra processen ( udledt pga kemisk reaktion) og fra afbrænding af fossile brændsler til produktionen og til opvarmning af bygninger. Danmarks Statistik har bistået med oplysninger om erhvervslivets -udledning. Af nedenstående tabel ses tal for 2006 for, hvad disse virksomheder anvender af brændsel - og dermed -udledning, som stammer fra energiforbruget ud over forbruget af el og fjernvarme. Som nævnt er der tale om virksomheder med over 20 ansatte. De mindre virksomheder er dermed kun talt med som el- og fjernvarmeforbrugere, da det øvrige energiforbrug forudsættes at være minimalt.

11 Århus Kommune som samfund 11 Faste brændsler Indfyret mængde -emissionsfaktor* -emission kg CO GJ/år MWh/år kg /GJ 2 / ton CO MWh 2 /år Stenkul Træpiller Træaffald, brænde, halm mm Affald i øvrigt, papir og pap , Flydende brændsler Fyringsolie Gasformige brændsler Gas udledning i alt * DMUs hjemmeside Tabel 11. -udledning fordelt på brændsler. Virksomheders CO2-udledning (ton CO2/år) Naturgas; ; 20% Fjernvarme; ; 8% Stenkul; ; 13% Affald (egen prod.); 626; 0% Fyringsolie; ; 59% I figur 3 ses hvorledes virksomhedernes -udledning fordeler sig på de enkelte brændsler. Figur 3. Virksomheders -udledning fordelt på brændsler.

12 12 2. Opgørelse af -udledning for Figur 4 viser, hvorledes energiforbruget i de større virksomheder fordeler sig efter virksomhedsgruppe. Energiforbrug virksomheder Jern- og metalindustri; ; 12% Sten-, ler- og glasindustri; ; 6% Kemisk industri og plastindustri; ; 8% Træ-, papir- og grafiskindustri; ; 4% Tekstil- og læderindustri; 9.347; 0% Møbelindustri og anden industri; 3.237; 0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri; ; 70% Figur 4. Virksomheders energiforbrug. 2.5 Skovbrug, affald og landbrug Der findes beskrevne Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) guidelines til, hvordan der kan opgøres -udledning ved ændring i landbrug og skovbrug samt affaldshåndtering. Det er meget detaljerede beskrivelser af, hvordan der kan regnes på -ækvivalenter i skovbrug, landbrug og affald. Til de internationale opgørelser på nationalt niveau anvendes et specielt program udviklet af landbrugets organisationer. DMU har for Århus Kommune udviklet et specielt regneark til opgørelse af -udledning fra landbrug og skovbrug og har på basis af dette program beregnet udledningerne for 2006.

13 Århus Kommune som samfund Beregning af CO2-udledning fra landbrug og skovbrug Af nedenstående figur ses den anslåede udledning fra landbruget og skovbruget i Århus Kommune. Kilder i landbruget, ton -ækv. pr år I alt ca t Kalkning; Binding i Hegn; 0 Skovrejsning; 0 Brug af spagnum i haver; 0 Organiske landbrugsjorde; Biogasanlæg; Fordøjelsesprocessen hos dyr; Etabl. af Vådområder; 0 Atm. nedfald af ammoniak; Kvælstofudvaskning; Afgrøderester; Husdyrgødningslagre; Udbragt handelsgødning; Udbragt slam; 377 Husdyrgødning afsat på græs; Udbragt husdyrgødning; Figur 5. -udledning fra land- og skovbrug. Udover ovenstående bidrag vil der ligeledes være et bidrag fra land- og skovbrugsmaskiner, se tabel 12. Areal i Århus Kommune (ha) Brændstofforbrug til land- og skovbrugsmaskiner 1 (l diesel/ ha) Brændstofforbrug i alt (l diesel) Landbrug Skovbrug l diesel Total l diesel Tabel 12. Brændstofforbrug til land- og skovbrugsmaskiner. Det samlede brændstofbrug vil hermed være ca m 3 pr. år svarende til en -udledning på ca t/år. Samlet årlige -bidrag fra land- og skovbrug bliver hermed ca t. 1 Erfaringstal for brændstofforbruget, jf. baggrundsnotat energibalance Region Midtjylland af

14 14 2. Opgørelse af -udledning for Beregning af -udledning fra affald Som led i en vurdering af -udslip fra Århus Kommunes aktiviteter er der foretaget en vurdering af gasgenereringen fra det affald, der fra Århus kommune sendes til deponering på Glatved losseplads. Vurderingen er et supplement til kommunens tidligere foretagne vurderinger af affaldshåndteringssystem foretaget af DTU ved hjælp af EASEWASTE. Oplysninger om deponeret affald og deponeringssted er modtaget fra Hanne Rasmussen, Århus Kommunale Værker. Der er i 2007 fra Århus Kommune deponeret de i Tabel 13 angivne typer og mængder af affald på Glatved Losseplads. Affaldstype Deponeret mængde, ton Diverse deponeringsegnet Slam 212 Flyveaske 137 Kornaffald 153 Asbestholdigt affald Støvende asbest 0,7 Imprægneret træ til deponering 9 Sandfangssand 75 Deponering uden afgift Olieforurenet jord 16 Tungmetalforurenet jord 0,5 Lettere forurenet jord 0,6 Gadeopfej 191 Jord med fremmedlegemer 198 Olieforurenet jord med fremmedlegemer 11 Tungmetalforurenet jord med fremmedlegemer 0,6 I alt Tabel 13. Århus Kommune. Affaldstyper og -mængder sendt til deponering på Glatved Losseplads i Udover de i tabellen omtalte affaldstyper har Århus Kommune aftale med Glatved Losseplads om at kunne deponere følgende affaldstyper, som der dog ikke har været nogen mængder af i 2007: Forurenet byggeaffald Hård PVC Støbesand Ren jord Slagger I det følgende er der ikke regnet med disse affaldstyper (der heller ikke er særligt potentielt gasgenererende).

15 Århus Kommune som samfund 15 Af de i Tabel 13 nævnte affaldstyper er der på basis af oplysninger fra IPCC lossepladsmodel samt informationer fra livscyklusanalyseværktøjet EASEWASTE regnet med, at der er et potentielt - om end lavt - gasgenererende indhold i følgende affaldstyper: Diverse deponeringsegnet Slam Kornaffald Imprægneret træ Sandfangssand Gadeopfej. Idet det er antaget, at mængderne for 2007 er typiske, kan den heraf genererede gasmængde beregnes ved hjælp af IPCC s lossepladsmodel. Den årligt genererede gasmængde regnes her som den samlede gasmængde genereret ud fra den i Tabel 13 givne affaldsmængde af hver af de relevante typer over modellens 80-årige periode. Det er selvfølgeligt ikke korrekt, men ved at beregne det på denne måde, tages der samtidigt højde for den gasmængde, der det pågældende år genereres som følge af affald deponeret i de foregående år (under forudsætning om uændrede affaldsmængder og sammensætninger fra år til år). Ved vurderingen af hvor stor en gasmængde, der undslipper til atmosfæren, er der regnet med, at 50 % af gassen opsamles og anvendes eller afbrændes på lossepladsen, og at yderligere 10 % omsættes i de endelige afdækningslag. Disse størrelser er ikke baseret på faktisk målte forhold på Glatved Losseplads, men er alene et skøn baseret på typiske værdier. Ud fra ovennævnte forudsætninger kan det beregnes, at det deponerede affald pr. år vil genere knap 500 ton metan, hvilket med en omregningsfaktor på 21 svarer til godt ton.

16 udledning for Århus kommune I Århus Kommune anvendes i dag programmet System 2000 til at registrere kommunens eget el- og varmeforbrug i magistratsafdelingernes bygninger. Ved at tage det totale elforbrug og varmeforbrug i kommunens bygninger og omregne forbruget via miljødeklarationerne fra Varmeplan Århus og Energinet.dk er -udledningen beregnet for Århus Kommune. Dvs. fremgangsmåden er som følger: El- og varmeforbrug til Århus Kommunes ejendomme registreres elektronisk af Århus Kommune i eget datasystem. Hertil kommer et elforbrug til tekniske anlæg - renseanlæg, pumpestationer mv. som opgøres af forsyningsselskabet ELRO. -udledning fra el efter energikvalitetsprincippet er fundet i Energinet Danmarks miljørapport 2007 Baggrundsrapport. (Dette opgives som mængde / kwh.) -udledningen findes så ved at gange med Århus Kommune eget kommunale el-forbrug. -udledning fra varme er fundet ved at se på Varmeplan Århus miljødeklaration og på samme måde gange med Århus Kommunes eget kommunale forbrug. Et nettab på 20 % er indregnet. Ved denne fremgangsmåde er der set bort fra enkelte emissioner, som rettelig kan tilskrives Århus Kommune som virksomhed, men som er for vanskelige at isolere: -udledning fra egen transport af medarbejdere Udledning fra kommunalt brændstofforbrug til busser Kommunens egen affaldsproduktion Landbrugsdrift af kommunale jorde, der forpagtes Desuden bidrager kommunen positivt ved etablering af skove og naturområder der kan absorbere Alle disse -bidrag er dog medtaget i det samlede regnskab for kommunen som bysamfund. 3.1 Beregning af CO2-udledning fra kommunale bygninger og anlæg i Århus kommune i 2006 Energiforbrug 2006 i kommunale bygninger og anlæg -opgørelsen som udgangspunkt omfatter totalt elforbrug, varmeforbrug og tilhørende - emissioner for kommunale bygninger og anlæg, dvs. forbrug og emissioner som kommunen er herre over og kan regulere i handlingsplaner. Kommunale bygninger omfatter de energiforbrugende aktiviteter, der er medtaget i Ejendomsforvaltningens opgørelse for 2006, dvs. : Beskæftigelsesforvaltningen Socialforvaltningen Administrationsbygninger Brandvæsen Natur og Miljø Natur og Vej Service Vand og Spildevand Århus Sporveje Lokalcentre og plejehjem Feriekolonier m.m.

17 som virksomhed 17 Biblioteker Kultur og Borgerservice Musikhuset Aarhus Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem, klubber og legepladser Skoler Kommunale anlæg omfatter renseanlæg og forbrændingsanlæg mv., hvor elforbruget er opgjort ud fra ELRO s oplysninger. Energiforbruget er opgjort ud fra oplysningerne fra Ejendomsforvaltningen for 2006 vedrørende el- og varmeforbrug i kommunale bygninger og oplysninger om det samlede elforbrug fra ELRO. Elforbrug MWh/år Varmeforbrug, graddagekorrigeret, MWh/år Kommunale bygninger, jfr. Ejendomsforvaltningens opgørelse for Kommunale anlæg i øvrigt I alt Tabel 14. Energiforbrug i Århus Kommunes virksomhed, udledning fra el-forbrug i Århus Kommunes virksomhed: Energinet DK s miljørapport2 anvendes ved beregning af -udledningen fra el. Data baseret på energikvalitetsprincippet anvendes. I følge miljøvaredeklarationen er -udledningen for 2006: 525 g -ækvivalenter/kwh leveret i Vestdanmark. Elforbruget for bygninger og anlæg i Århus kommune er for 2003 beregnet til MWh/år i 2006 j.fr. ovenfor, svarende til en samlet -udledningen fra elforbrug på 525 x /1.000 tons/år = ton/år. -udledning fra varmeforbrug i Århus kommunes virksomhed: Miljøvaredeklarationen for fjernvarme er opgjort i tabel 4 til 129 g /kwh i 2006 eksklusiv tab. Inklusiv 20 % nettab giver det 161 g /kwh. Med et samlet varmeforbrug i Århus Kommunes virksomhed på MWh/år i 2006 bliver -udledning fra varmeforbrug = (161 x )/1000 = ton /år. Den samlede -udledning fra el- og varmeforbrug Århus Kommunes virksomhed i 2006 bliver hermed: = ton/år Med fuldtidsansatte i Århus Kommune i 2006 bliver emissionen pr. ansat = 3,6 ton /ansat/år. 2 Energinet DK: Miljørapport Baggrundsrapport

18 18

19 BILAG 1. Baggrund 19 B.1.1 Afgrænsning Det er vigtigt at fastlægge sit ambitionsniveau mht. detaljeringsgraden af en -opgørelse og vurdere, hvad den skal bruges til, og om -ækvivalenter, øvrige drivhusgasser omregnet til at deres belastning af miljøet svarende til også skal medregnes. Opgørelsen kan målrettes til at vurdere resultaterne af egne målsætninger og handlinger på - området. Dette kræver en detaljeringsgrad på målsatte områder, der gør, at kommunen kan vurdere fremdriften. Vær opmærksom på at data-usikkerheden i nogle af opgørelsesområderne er forholdsvist store og derfor ikke retfærdiggør en dybt detaljeret -opgørelse. B.1.2 Benchmarking Hvis kommunen ønsker benchmarking nationalt såvel som internationalt bør man kigge på hvorledes de lande, man ønsker at benchmarke op imod, opgør -udledningen og benytte de standardmetoder og praksis, der hersker internationalt. DMU laver på nationalt plan opgørelse af drivhusgasemissioner til EU, FN mv. Region Midtjylland har netop lavet en opgørelse af VE-andelen af det samlede energiforbrug og en beregning af - udledningen pr. indbygger i regionen. Opgørelsesmetoden bør koordineres med disse myndigheder, så metoden bliver ens - så vidt det lader sig gøre. Ønsker kommunen at benchmarke med øvrige danske kommuner, bør man indgå en dialog med de kommuner, man ønsker at måle sig med, for der hersker ikke ensartethed på området p.t. Der findes ikke nogen ensartet afgrænsning, som byerne vælger, når de opgør deres -udledning. Det foreslås, at der indgås dialog med de såkaldte 6-by kommuner for eventuelt at udarbejde et fælles koncept for -regnskab. Resultatet kan opgøres som ton sat i forhold til indbyggerantal, BNP, areal eller lignende. Hvis kalkulationen er tydelig, er det nemt at tilrette opgørelsesmetoden i forhold til dem, der benchmarkes op imod. B.1.3 Modulopbygget Det vil være fornuftigt at anvende synlig kalkulation og modulopbygning, således at benchmarking med øvrige kommuner bliver muligt ved at lægge moduler til og fra. Det bliver dermed lettere at sammenligne med andre og checke egen målopfyldelse i de enkelte områder. B.1.4 Enkelt og overskueligt Opgørelserne bør være så enkle og overskuelige som muligt. Usikkerheden i nogle af opgørelsesområderne er forholdsvist store og retfærdiggør derfor ikke en dybt detaljeret -opgørelse.

20 20 BILAG 1. Baggrund 19 / 29 Figur 1 Kilder til emission af Hvem er -bidragsydere i Århus Kommune som samfund? Figur B1.1 Kilder I det til udledning følgende af beskrives. alle tænkelige bidragsydere af og andre drivhusgasser. B.1.5 Hvem er -bidragsydere i Århus Kommune som samfund? I det følgende Industrivirksomheder beskrives alle tænkelige bidragsydere (procesemissioner, af og andre forbrændingsemissioner) drivhusgasser. Enkelte industrivirksomhederne i kommunen har udover emission fra forbrændingen (procesemissioner, af fossile brændsler forbrændingsemissioner) i forbindelse med produktionen også kemiske reak- Industrivirksomheder Enkelte industrivirksomhederne tionser i produktionsprocessen i kommunen har der udover afgiver emission eller fra forbrændingen andre drivhusgasser af fossile og brændsler i forbindelse emissioner med fra produktionen egen varmeforsyning. også kemiske reaktioner i produktionsprocessen, der afgiver eller andre drivhusgasser samt udledning fra egen varmeforsyning. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\CO2notat_ _final.DOC.

21 21 Elforsyning Elforsyningen er en væsentlig bidragsyder af. Der anvendes el i kommunen til boligmassen og til industrien samt til trafiklys og gadebelysning. El-drevne biler fylder ikke meget i gadebilledet i Århus. Der er hængt køreledninger til tog op i Århusområdet, men der køres ikke med eldrevne tog i Århusområdet. Varmeforsyning Der anvendes varme fra fjernvarmeværkerne til boligmassen og industri. Derudover anvendes der individuel opvarmning af bygninger og industri med fossile brændsler som olie, halm, træ, kul osv. Alle disse kilder bidrager med og andre drivhusgasser. Trafik Der er energiforbrug og -udledning fra tog, bus, fly, godstransport, skibsfart og privatbillisme. Affald (forbrænding, deponering) Lossepladser og forbrændingsanlæg giver udledning af især og CH 4. Skovbrug (fældning, plantning) Der kan indregnes -udledning eller -optagelse alt efter om der fældes eller plantes skov. Landbrug Landbrugsdrift, herunder især husdyrbrug bidrager med væsentlige emissioner af, CH 4 og N 2 O. Omlægning af driften giver ændrede emissioner. Mindskelse af forbrug af gødning giver mindre udledning. Øvrige Derudover er der aktiviteter i kommunen, der bidrager til -udslip som f.eks. udslip af drivhusgasser fra køleanlæg, -bidrag fra produkter som anvendes i kommunens område, flytrafik i luften over Århus, emission fra mobile kilder som ikke-vejgående køretøjer etc. Det kan ikke umiddelbart anbefales at regne disse med.

22 22 BILAG 2. Fjernvarme Supplerende noter vedr. beregning af -udledning fra fjernvarme Studstrupværket: Varmeproduktion i 2006: -udledning ifølge SSV's miljødata efter merbrændselsprincippet _varme_studstrupværket = 154,7kg/MWh x MWh = MWh 154,7kg/MWh ton /år Forbrændingsanlæg Varmeproduktion i følge det grønne regnskab = MWh Merbrændselsforbrug = Emissionsfaktor i følge DMU for plasticdelen: _varme_forbrændingsanlæg = GJ x 17,6 kg/gj indfyret = GJ 7,6 kg /GJ indfyret ton /år Spidslastcentraler: Emissionsfaktor for gas olie: 74 kg /GJ indfyret = 266 g /kwh. Der regnes med en virkningsgrad på 90 %, dvs. en emissionsfaktor ab anlæg = 281/0,9 = 312 g /kwh. -udledning i 2003 fra varme leveret fra spidslastcentraler = x 312/1.000 ton/år = ton /år Halmvarme, overskudsvarme: -udledning fra halmfyring og overskudsvarme fra industrien sættes til 0.

23 BILAG 3. Trafik 23 Trafik - forudsætninger og beregningsmetode Biltrafik og busser i rute Grundlaget for miljøberegningen af er den opstillede VISUM trafikmodel for Århus. Denne model er netop blevet opdateret i aktivitet Trafik.1. For beregningsvejnettet, som omfatter alle de overordnede veje i kommunen, er der fra modellen på strækningsniveau udtrukket data for trafikkens omfang, sammensætning og hastigheder samt længden af hver strækning. De steder, hvor der findes trafiktællinger, er disse benyttet direkte til -beregningen. Strækninger, hvor trafikmængden er skønnet, går ligeledes frem for modelberegnede trafikmængder. Modellens fordelingstal er benyttet til at segmentere de samlede talte/skønnede tal ud på de forskellige køretøjsarter (person-, vare og lastbiler). Data er overført til en Access database, hvor de kombineres med data for specifikke emissioner baseret på Trafikministeriets TEMA2000 model. TEMA2000 modellen muliggør hensyntagen til de skærpede emissionsnormer, som kommer til at gælde i de kommende år, ved at gøre nogle antagelser om sammensætningen af køretøjsparken på beregningstidspunktet. I modellen foreligger disse data for 5 års intervaller fra og med år TEMA2000 modellen skelner mellem energiforbrug og emissioner ved kørsel med kold og varm motor, idet energiforbrug og emissioner er større mens motoren er kold. Modellens OD-data er anvendt til at belyse omfanget af kold kørsel og med udgangspunkt heri er beregnet et tillæg til de samlede emissioner. I beregningerne er det valgt kun at medtage dette ekstra bidrag til emissioner og energiforbrug for personbiltrafikken, idet det antages, at øvrige køretøjer er driftsvarme på langt størstedelen af de ture, som de foretager over dagen. Da trafikmodellen omfatter et større geografisk område end Århus Kommune har det ligeledes været nødvendigt at lave nogle antagelser omkring, hvornår de kolde ture påvirker kommunens -udslip.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Københavns Kommune. November 2008

Københavns Kommune. November 2008 Københavns Kommune November 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune November 2008 Dokumentnr P- 69018 Version 05 Udgivelsesdato

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Århus Kommune. August 2009

Århus Kommune. August 2009 Århus Kommune August 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr 001 Version 004 Udgivelsesdato 24082009 Udarbejdet

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 November 2010 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og virksomhed 2008 November 2010

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e Det videre forløb Jørgen Olesen Forventet tidsplan December 2010: Energiregnskaber med nøgletal og grafer afleveres til kommunerne Afleveringsdato vil afhænge af eksterne dataleverandører samt af jer Januar-

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Forebyggelse af klimaændringer

Forebyggelse af klimaændringer Teknik og Miljø Forebyggelse af klimaændringer Kortlægning af CO2-udledning 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 5 1.1. Metode... 5 1.2. Konklusion... 5 1.3. Vurdering af CO 2 -kortlægningen i

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK DAGSORDEN Kort gennemgang af opgaverne i Fjernvarmeanalyse Østjylland Projektteamet Vores tilgang til opgaven Opgaverne lidt tættere på! Overblik

Læs mere