Fejlfyldte Fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fejlfyldte Fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus"

Transkript

1 Fejlfyldte Fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus Bachelorprojekt Udarbejdet af Ida Marie Bundgaard December 2013

2 Titelblad Forfatter Ida Marie Bundgaard Studienummer Rapportens titel Uddannelse Skole Vejleder Fejlfyldte Fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus Maskinmesteruddannelsen Aarhus Maskinmesterskole Jes Schmidt Afleveringsdato 16. december 2013 Rapportens art Rapportens omfang Bachelorprojekt antal tegn inkl. mellemrum Ida Marie Bundgaard

3 Summary This project is based on two explorations conducted by the district heating plant Frederiksberg Fjernvarme, and the company Fjernvarmens Serviceordning. The explorations were presented in the magazine Bolius, which is directed to home owners in Denmark. The two companies had discovered that a large amount of heating conductors in private buildings proved to be filled with errors causing the district heating customers unnecessary heating costs and insufficient heating. In this project, I will examine whether this problem is present in the district heating plant of Aarhus, AffaldVarme Aarhus. The projects point of departure is the background material from the article in Bolius. Through analysis and discussions of the influenced partners, and their influence on the subject of the insufficient heating conductors, it is revealed that the results from the article in Bolius are worse, than those in AffaldVarme Aarhus.

4 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Summary... 2 Indledning... 1 Baggrund for projektet... 1 Projektets faglige relevans... 1 Det initierende problem... 1 Problemundersøgelse... 1 Fjernvarmeselskabet... 2 Boligejerne... 2 VVS-installatørerne og andre, som tilbyder service af fjernvarmeanlæg... 2 Aarhus Kommune... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling... 3 Afgrænsning... 3 Projektet afgrænses til hovedsageligt at omhandle fjernvarmeværket og dertilhørende kunder i Aarhus Kommune, nærmere bestemt AffaldVarme Aarhus og dertil knyttede kunder Metode... 3 Valg af undersøgelsesmetoder... 4 Den beskrivende undersøgelsesmetode... 4 Den eksplorative eller problemidentificerede metode... 4 Den forstående undersøgelsesmetode... 4 Den forklarende undersøgelsesmetode... 4 Den problemløsende undersøgelsesmetode... 4 Valg af data... 4 Baggrundsmaterialet for rapporten... 6 Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme... 7 Kildekritik af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme... 7 Analytisk referat af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme... 8 Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Kildekritik af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Analytisk referat af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Artikel i Bolius Kritik Analyse Sammenholdning og diskussion af resultaterne fra de analytiske referater... 12

5 Kunderne VVS-folk Fjernvarmeværkerne Interessante spørgsmål til videre bearbejdning Diskussionsafsnit AffaldVarme Aarhus som interessent Diskussion af spørgsmål 1: Diskussion af spørgsmål 5: VVS-arbejdere som interessenter Diskussion af spørgsmål 4: Delkonklusion Fjernvarmekunderne som interessenter Diskussion af spørgsmål 1: Diskussion af spørgsmål 2 og 3: Diskussion af spørgsmål 4: Konklusion Perspektivering Litteratur og kilder Litteratur Udgivelser og PDF dokumenter Interviews og mailskorrespondance Bilag 1 Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Bilag Bilag Bilag Hjemmesider... 29

6 Indledning Dette kapitel har til formål at præsentere læseren for baggrunden og udgangspunktet for projektet, samt klarlægge og afgrænse projektets problemformulering. Baggrund for projektet I foråret 2013 blev jeg ansat som vicevært for tre etageejendomme i Aarhus C., ejet af revisor Stig Hansen. Arbejdet som vicevært inkluderer blandt andet opsyn og ansvar for vedligeholdelse af bygningsinstallationerne i ejendommen. De tre ejendomme er alle tilsluttede Aarhus Kommunes fjernvarmenet. Idet jeg ikke havde erfaring med pasning og vedligehold af varme- og brugsvandsanlæg, faldt det mig naturligt, at bacheloropgaven skulle omhandle disse. Projektets faglige relevans På maskinmesteruddannelsen har jeg gennem undervisning, projekter og eksaminer opnået kendskab til drift og vedligehold af bygningsinstallationer, samt optimeringsmuligheder af anlæg, i fagene Termiske Maskiner og Bygningsinstallationer. Desuden har jeg opnået kendskab til bygningers klimaskærm i faget af samme navn, samt kendskab til økonomi i faget management. Derfor vil jeg mene, at emnet er yderst relevant i forhold til de driftstekniske aspekter, der klarlægges i arbejdsprocessen gennem projektperioden. Ud over det tekniske indhold er også de miljømæssige aspekter væsentlige, da der nu, og i fremtiden vil være stort fokus på miljømæssige aspekter, herunder CO2-besparelse. Det initierende problem En artikel fra bladet Bolius 1, Boligejernes Videnscenter, danner grundlag for arbejdet med dette projekt. Artiklen beretter om to undersøgelser, hhv. foretaget af Frederiksberg Forsyning og Fjernvarmens Serviceordning. Frederiksberg Forsyning fandt fejl på 92 % af over 3000 fjernvarmeanlæg i privatboliger i Frederiksberg Kommune. I undersøgelsen foretaget af Fjernvarmens Serviceordning, kunne de konstatere fejl på over 60 % af undersøgte fjernvarmeanlæg landet over. Konklusionen på Frederiksberg Forsynings rapport konkluderer, at der er et behov hos mange vvs-arbejdere, for at blive bedre til at fejlfinde på fjernvarmeanlæg således at de kan yde en korrekt service overfor fjernvarmekunden. Til artiklen er også Christian Jarby fra TEKNIQ, vvs ernes brancheorganisation, interviewet. Han beretter, at der ikke er noget lovkrav til at arbejde med fjernvarme, og at enhver kan kalde sig fjernvarmemontør eller reparatør. Artiklens problemstillinger med det mange fejlfyldte anlæg, danner grundlag for projektets videre forløb. Problemundersøgelse Siden Fjernvarmens Serviceordnings undersøgelse er landsdækkende, må den umiddelbart også gælde for fjernvarmeanlæggene tilknyttet Aarhus Fjernvarme, hvilket statistisk set ifølge undersøgelsen vil sige, at under halvdelen af fjernvarmeanlæggene tilknyttet Aarhus Fjernvarme kører optimalt. De involverede parter, for hvem problemet er relevant, er: - Fjernvarmeselskaberne - Forbrugerne - VVS-installatører og andre, som tilbyder service af fjernvarmeanlæg 1

7 - Aarhus Kommune Fjernvarmeselskabet Set fra fjernvarmeselskabets synspunkt, vil problemet have indflydelse på dennes drift. Er problemet gældende, vil det betyde, at fjernvarmeselskabet pt. enten leverer en overflødig eller utilstrækkelig mængde energi ud i fjernvarmenettet. Endvidere kan problemet vise sig ved en utilfredshed fra fjernvarmekunderne, hvis ikke fjernvarmeselskabet yder en tilfredsstillende kundeservice og oplysning til forbrugerne, omhandlende eftersyn og vedligeholdelse. Boligejerne Som ejere af de potentielt fejlbehæftede fjernvarmeanlæg, kan problemet betyde unødvendige udgifter til varme og/eller el for beboerne i form af et for højt energiforbrug og eventuelle ekstraregninger for f.eks. dårlig afkøling. Herudover kan fejlbehæftede anlæg betyde dårlig varmekomfort for beboerne. VVS-installatørerne og andre, som tilbyder service af fjernvarmeanlæg Problemet kan for denne part være mere kompliceret, forstået på den måde, at der i denne kategori både kan findes veluddannede, autoriserede VVS ere med videreuddannelser indenfor service af fjernvarmeanlæg, samt uautoriserede firmaer, uden uddannelse indenfor overstående. Aarhus Kommune Aarhus Kommune har en vision om, at blive CO2-neutrale i år Hvis det viser sig, at forbruget som følge af fejlbehæftede anlæg er for højt, kan dette have betydning for kommunens vision og dermed også kommunens borgere. Problemformulering Siden Fjernvarmens Serviceordnings undersøgelse er landsdækkende, må den umiddelbart også gælde for fjernvarmeanlæggene tilknyttet Aarhus Fjernvarme, hvilket statistisk set ifølge undersøgelsen vil sige, at under halvdelen af fjernvarmeanlæggene tilknyttet Aarhus Fjernvarme kører optimalt. Derfor vil projektet forsøge at vurdere, i hvor høj grad, problemer med fejlbehæftede anlæg gør sig gældende for fjernvarmeanlæg under Aarhus Fjernvarme. Hvis det antages, at Fjernvarmens Serviceordnings landsdækkende undersøgelse også gælder fjernvarmeanlæggene under Aarhus Fjernvarme, har det følgevirkninger både direkte og indirekte for flere parter. Det er ifølge undersøgelserne ikke tydeligt, præcis hvor løsningen på problemet skal findes, og hvilke tiltag der skal foretages for, at formindske problemet med de fejlbehæftede anlæg nu og i fremtiden. Derfor vil rapportens formål være, at forsøge at vurdere, hvor hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg kan lægges, samt komme med begrundede forslag til, hvordan det fremover kan sikres, at eftersyn og vedligeholdelse af fjernvarmeanlæggene foretages, så konsekvenserne ved fejlbehæftede anlæg undgås. Denne rapport vil forsøge at fremvise, om problemet med de fejlbehæftede fjernvarmeanlæg betyder, at de hidtidige procedurer eller regler på området bør omvurderes eller ændres. 2

8 Problemstilling På baggrund af problemformuleringen kan der således formuleres følgende spørgsmål, som skal danne grundlag for rapportens hovedafsnit: Hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene tilkoblet til Aarhus Fjernvarme kan vurderes fejlbehæftede, og hvilke konsekvenser vurderes det, at de fejlbehæftede anlæg økonomisk og miljømæssigt set har for de implicerede? Hvor kan hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg placeres, og hvilke tiltag kan foretages, for at mindske antallet af, og dermed konsekvenserne ved fejlbehæftede anlæg fremover? Afgrænsning Selvom undersøgelsen foretaget af Fjernvarmens Serviceordning er landsdækkende, vil denne rapport geografisk være afgrænset til at omhandle fjernvarmeanlæg i Aarhus Kommune, da det vurderes, at dataindsamlingen ellers vil kunne blive for omstændig i forhold til rapportskrivningens tidsaspekt. Det anskaffede materiale fra hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning er begrænset, og det er dermed ikke muligt at udføre en dybdegående analyse af FF og FS metoder eller undersøgelser, derfor må det forventes, at projektet i nogen grad baseres på vurderinger undervejs. Dette gælder også anden anvendt data, hvor der, såfremt den nødvendige data ikke er tilgængelig, diskuteres alternativer, eller et estimeret resultat anvendes. Projektet vil ikke gå i detaljer med typer af fjernvarmeanlæg, og dertilhørende funktioner. Derudover vil der ikke gås i dybden med forskellige metoder til forbedring af klimaskærm hos forbrugerne. Projektet afgrænses til hovedsageligt at omhandle fjernvarmeværket og dertilhørende kunder i Aarhus Kommune, nærmere bestemt AffaldVarme Aarhus og dertil knyttede kunder. Metode Formålet med dette kapitel er, at redegøre for de undersøgelsesmetoder, som vurderes velegnede til dette projekt. Dette kapitel vil bestå af en overordnet oversigt og kort introduktion af de relevante metoder for projektet. Derudover vil der løbende gennem rapporten, ved starten af hvert afsnit, hvori en metode indgår, være følgende: En præsentation af metoden En begrundelse af metodevalget En argumentation af metodevalget Fordele og ulemper ved metodevalget Kapitlet om metode tager udgangspunkt i Andersen [2005]. Valget af Andersen [2005] vurderes egnet, idet den henvender sig til studerende, som beskæftiger sig med undersøgelsesprojekter, og dækker alle faser heri, derudover også idet den lægger vægt på metoder, der bygger på indsamling, tolkning og analyse af kvalitative data. 3

9 Undersøgelsesmetoderne har til formål at sikre, at fremgangsmåden hvorpå dataene behandles og anvendes undervejs, bliver struktureret, og kritiseret, således at der sikres en rød tråd i processen mellem problemformulering og konklusion. Anvendelsen af undersøgelsesmetoder skal også sikre, at resultaterne undervejs er af høj reliabilitet og validitet. Valg af undersøgelsesmetoder Herunder beskrives de undersøgelsesmetoder, som vurderes relevante for dette projekt. Metoderne anvendes muligvis i kombinationer. Den beskrivende undersøgelsesmetode Metoden vurderes nødvendig, da rapporten er baseret på data, som kræver uddybning, for at fremme rapportens videre forløb. Metoden kan endvidere anvendes til kvantitative data, som vurderes valide for projektet. Metoden er kun beskrivende, ikke forklarende. Den eksplorative eller problemidentificerede metode Den eksplorative metode vurderes anvendelig, til at frembringe eller anskaffe hidtil ukendt viden, som kan være relevant for projektets fremskridt, for eksempel i form af hypoteser eller relevante spørgsmål til videre bearbejdning. Metoden anvendes også med det formål at være problemidentificerende, for at kunne identificere og præcisere væsentlige problemer. Til dette er det en fordel at inddrage så bred en beskrivelse af forholdene som muligt. Den forstående undersøgelsesmetode Denne metode kan være anvendelig til at analysere psykologiske problemstillinger, der kan opstå undervejs i projektet. Metoden er anvendelig ved problemstillinger, der har med menneskelige meninger, mønstre og væremåder at gøre, og kan fremme forståelsen herfor. Den forklarende undersøgelsesmetode Metoden kan anvendes til at forsøge, at generalisere forholdet mellem forskellige faktorer, ofte for at kunne nå frem til en løsning, eller udelukkelse. Denne metode er nært beslægtet med: Den problemløsende undersøgelsesmetode Metoden har til formål at præsentere løsningsforslag på de problemer, der præsenteres undervejs i rapporten. På baggrund af den viden, der bliver tilegnet løbende i projektet, vil metoden kunne anvendes til at vurdere og begrunde den mest fordelagtige løsning. Metoden vurderes at blive anvendelig i del- og hovedkonklusioner. Valg af data Data kan inddeles efter to kriterier, nemlig om de er kvantitative hhv. kvalitative eller primærdata hhv. sekundærdata. Kvantitative data Kvantitative data er baseret på tal. Dette kan eksempelvis være antallet af fjernvarmekunder tilknyttet AffaldVarme Aarhus, eller procentdelen af fejlfyldte anlæg i en undersøgelse. eller Kvalitative data Kvalitative data kan være udsagn, citater eller regler. 4

10 Primærdata Denne type data har rapportens forfatter selv indsamlet eller produceret. Det kan f.eks. være i form af interviews. eller Sekundærdata Til baggrund for rapporten ligger de to undersøgelser af hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning. Denne type data er sekundærdata, da den er produceret af andre en rapportens forfatter. Hvor det skønnes nødvendigt i rapporten, indsamles og anvendes undervejs i rapporten en kombination af kvantitative og kvalitative data af typen primær- eller sekundærdata. 5

11 Baggrundsmaterialet for rapporten Dette kapitel har til formål at ekstrahere informationer fra artiklen i Bolius, samt fra det tilegnede baggrundsmateriale til artiklen fra hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning, som kan bidrage til at indskrænke, hvor hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg kan placeres, eller som kan være reelle løsningsforslag til, hvordan antallet og konsekvenserne af fejlbehæftede fjernvarmeanlæg kan mindskes. Desuden indeholder kapitlet kildekritiske afsnit, med det formål at bedømme materialets troværdighed og anvendelighed for denne rapport. For at gennemgå materialet på en struktureret måde, opdeles kapitlet i følgende underemner, så der først fokuseres på Frederiksberg Fjernvarmes rapport, dernæst undersøgelsen fra Fjernvarmens Serviceordning og til sidst på artiklen: Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Kildekritik af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Analytisk referat af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Kildekritik af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Analytisk referat af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Artiklen i Bolius Kildekritik af artiklen i Bolius Analytisk referat af artiklen i Bolius De analytiske referater er relevante uddrag fra materialet, som behandles ved hjælp af en eller flere metoder, således at dataindsamling og -bearbejdning foregår på en systematisk måde. De analytiske referater vil kun bestå af relevante uddrag som kommenteres løbende, og som kan have relevans for det videre arbejde med rapporten. Kapitlet indeholder derefter nedenstående underafsnit: Sammenholdning og diskussion af resultaterne fra de analytiske referater Interessante spørgsmål til videre bearbejdning Disse underafsnit har til formål først at sammenholde resultaterne fra de analyserende referater, dernæst at reducere resultaterne til en række interessante spørgsmål, som kan vise vejen for det videre arbejde med rapporten. Metodevalget til dette kapitel bliver en blanding af den beskrivende og den eksplorative/problemidentificerende metode. Den beskrivende metode vurderes egnet til anvendelse, da den har den fordel, at den forholder sig passivt til undersøgelserne. Dog er der den ulempe, at der kun udvælges data, som vurderes egnet til videre bearbejdning, ud fra de problemstillinger, rapporten indledes med, så selvom der ikke tolkes og analyseres på den udvalgte data, er selve udvælgelsen jo ikke passiv, men aktiv. Den eksplorative metode, vurderes egnet til at udvælge og udarbejde data i undersøgelserne, samt til at kunne opstille hypoteser eller interessante spørgsmål, til videre analyse og problemløsning i rapporten. Metoden kan være behjælpelig til at fokusere på, og frembringe mulige løsningsforslag eller problemstillinger i baggrundsmaterialet. 6

12 Ulempen ved anvendelse af denne metode er, at den er overfladisk, og ikke er anvendelig til at afsløre dybereliggende problemstillinger. For at kunne frembringe dybereliggende problemstillinger, anvendes den problemidentificerende metode, hvis formål i dette afsnit skal være at forsøge at frembringe forhold, som kan ligge til grund for, eller vise sig som værende mulige løsninger på denne rapports problemstilling. Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Materialet fra Frederiksberg Fjernvarme består af et referat af projektet, på ni sider, hvor resultaterne af udsendte spørgeskemaer er behandlede, og Frederiksberg Fjernvarme kommer med deres bud på resultatet af databehandlingen. (Se Bilag 1) Kildekritik af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Idet dette bachelorprojekt baseres på resultaterne fra blandt andet undersøgelsen udført af Frederiksberg Fjernvarme, bør der lægges vægt på, at der kan være en usikkerhed forbundet med resultaterne herfra, og det er derfor vigtigt at understrege, at denne rapport forholder sig kritisk til resultaterne, hvilket vil uddybes og begrundes i dette afsnit. Det besluttes, at kritikken udelukkende forholder sig til det anskaffede materiale, og at der ikke følges yderligere op på kritikpunkterne, for at begrænse denne rapports omfang. Følgende er eksempler på, hvor denne rapport stiller sig kritisk overfor resultaterne i Frederiksberg Fjernvarmes rapport: 1. Det første udtryk for kritik af Frederiksberg Fjernvarmes projekt, omhandler udgangspunktet for projektet, altså hvad der motiverede Frederiksberg Fjernvarme til at igangsætte undersøgelsen. Ifølge rapporten, har Frederiksberg Fjernvarme taget initiativ til projektet, baseret på drøftelser i bestyrelsen, for at kunne bidrage til kommunens strategi om bæredygtig udvikling. En større bevæggrund for projektet kunne være, hvis projektet blev igangsat grundet direkte kundeklager, eksempelvis på grund af de ekstra afgifter for dårlig afkøling, grundet opsigelser, eller grundet pludselige ændringer i forbruget fra kunder, som har haft mulighed for at skifte til, eller supplere med andre typer opvarmning eksempelvis brændeovn eller elradiatorer. 2. Det fremgår ikke af undersøgelsesmaterialet i rapporten, om Frederiksberg Fjernvarme har undersøgt, hvor stor en procentdel af deres kunder, der har modtaget ekstraafgifter, eller hvor stor en andel af kunderne, der har haft besøg af servicefolk før Frederiksberg Fjernvarmes tiltag med servicebesøgene. Heller ikke, om Frederiksberg Fjernvarme har sendt færre ekstraafgifter ud til kunderne. Det sidste kunne være særdeles brugbart, til at dokumentere en tydelig og direkte forbedring på kort sigt af initiativet. 3. Et andet kritikpunkt, som vedrører resultaterne af rapporten, drejer sig om, at der stadig kan konstateres 38 % dårlige afkølere, trods den langvarige undersøgelse. Igen kunne sammenligninger før undersøgelsen have været brugbare, idet det ikke oplyses, hvor stor en procentdel der var dårlige afkølere før projektet blev igangsat. Desuden kan Fjernvarmeselskabet ikke, som de havde forventet, konkludere en besparelse af det samlede fjernvarmeforbrug. 4. Yderligere bør det tages i mente, at Frederiksberg Fjernvarme kan opnå en økonomisk gevinst, ved at tilbyde kunderne serviceløsninger, i form af deres unit-pakkeløsning, og altså ikke er uvildige eller neutrale i deres rolle som rapportforfattere. 7

13 På trods af overstående kritikpunkter, skal der dog tages forbehold for, at det anvendte materiale ikke indeholdte uddybelser af hele Frederiksberg Fjernvarmes projekt, og at metoder eller teori anvendt til undersøgelsen, produktion af spørgeskemaer og lignende ikke er tilgængelige. Et overordnet kritikpunkt for materialet fra Frederiksberg Fjernvarme består i, at deres projekt konstaterer en meget høj andel af dårlige afkølere og fejlfyldte anlæg, set i lyset af, at Frederiksberg Fjernvarme lever af, og profiterer fra deres kunder, samt de serviceordninger og andre tilbud de tilbyder kunderne. At de så samtidig ikke kan fremvise en besparelse i deres fjernvarmeproduktion, på trods af de mange fejlrettelser, gør ikke denne undren bedre. Dog kan en fejlprocent på 92 % ud fra et driftsteknisk synspunkt vurderes som højst ineffektivt, og selvom dette tal måske ikke er retvisende for besparelsen i sidste ende for både kunder og fjernvarmeværk, kan det stadig give en pejling om, at der overordnet kan være et problem. Selvom Frederiksberg Fjernvarme ikke kan fremvise økonomiske eller på anden vis overbevisende forbedringer el. lign. giver det stadig stof til eftertanke, at de har kunnet konstatere så høj en fejlfaktor på anlæggene. Projektet tages med forbehold med hensyn til resultaterne, men den fremviser alligevel en masse spændende problemstillinger og stiller spørgsmål til kundernes og VVS ernes kendskab til fejlfinding og indsigt i anlæggene. Analytisk referat af materialet fra Frederiksberg Fjernvarme Dette afsnit har til formål, at kunne nå ind til kernen af, hvor ansvaret for de fejlfyldte anlæg skal placeres, og eventuelt hvilke løsningsforslag, der benævnes, set ud fra fjernvarmeselskabets synspunkt. Der udvælges kun relevante afsnit, hvor Frederiksberg Fjernvarme enten giver udtryk for forhold omkring interessenter eller løsningsforslag på problematikken om fejlfyldte fjernvarmeanlæg. Ud over Fjernvarmeselskabet selv, findes følgende interessenter: - Kunderne - VVS-installatører og andre, som tilbyder service af fjernvarmeanlæg - Kommunen I rapporten giver Frederiksberg Fjernvarmeværk flere steder udtryk for, at de oplever, at kunderne ikke ved nok om vedligehold og service af deres fjernvarmeanlæg. Først og fremmest udtrykkes det ved, at Frederiksberg Fjernvarme i tilbuddet om et gratis fjernvarmeeftersyn, ud over selve eftersynet, også tilbyder: At afmærke anlægget med skilte, der beskriver de forskellige komponenter på fjernvarmeanlægges, med tilhørende brugsanvisninger At vejlede kunden i betjening og daglig drift af anlægget Dette tolkes at være udtryk for, at Fjernvarmeværket, inden tilbuddet blev udformet, har haft en forudanelse om, at kunderne kunne have brug for vejledning om deres fjernvarmeanlæg. I rapporten, som blev tilsendt kunden efter fjernvarmeeftersynet, nævnes det, at Frederiksberg Fjernvarme opfordrer kunden til at tage kontakt til fjernvarmeværket ved spørgsmål til rapporten, eller hvis de ønsker yderligere forklaringer. Fortolkning om, at Frederiksberg Fjernvarme have ret i denne forudanelse, understøttes af rapportens resultater, her udformet som en der viser antallet af fejlfyldte anlæg i hhv. små som kunne løses med justering af anlægget, og kan graf, fejl, 8 FIGUR 1 (BILAG 1)

14 større fejl, som kræver reparation eller udskiftning. Det ses, at kun 254 af de 3092 undersøgte anlæg, altså kun 8 % af anlæggene, blev betegnet som fejlfrie. Dette kan være udtryk for kunder, som har kompetencerne til at betjene anlæggene, eller er tilknyttet en kompetent vicevært eller serviceordning. 733 af de 3092 undersøgte anlæg havde mindre fejl, som nemt kunne rettes, hvilket svarer til knap en fjerdedel, mens 2105 % af anlæggene havde så store fejl, at det krævede udskiftninger eller reparationer. Det er disse to grupper, som tilsammen udgør de knap 92 % fejlfyldte anlæg, hvilket giver udtryk for, at størstedelen af fjernvarmekunderne ikke kan eller vil sørge for den optimale drift af deres fjernvarmeanlæg. Frederiksberg Fjernvarme udtrykker i rapportens konklusion overraskelse over mængden af små fejl og mangler, som nemt kunne have været undgået eller udbedret for længst. Ved den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse rettet mod de kunder, som havde fået foretaget fjernvarmeeftersynet, viser det sig, at 73 % af dem, som havde modtaget forslag til forbedringer i rapporten, havde fået foretaget dem, hvorimod 27 % ikke har fået foretaget dem, mest på grund af: Udgifterne kunden vurderer ikke, at det kan betale sig Kunden vurderer det som værende unødvendigt, at det ikke kan blive bedre Disse faktorer optrådte i lige høj grad. Det er kompliceret at sige noget konkret om denne gruppe kunder, dog synes andelen stor, og det er umiddelbart tvivlsomt, hvor stor en del af denne gruppe, der har haft kompetencerne til at være berettiget til at komme med disse udtalelser. Til spørgsmålet om, hvorvidt kunderne oplever dårlig afkøling, svarer 20 % ja typisk den gruppe, som ikke har fået foretaget forbedringerne. Muligvis kan det have noget at gøre med det økonomiske aspekt ved udskiftninger eller reparationer. Hele 23 % er ikke klar over, hvorvidt de har dårlig afkøling, hvilket forstærker påstanden om, at en stor andel af kunderne ikke ved nok om deres fjernvarmeanlæg. Gennem spørgeskemaet giver Frederiksberg Fjernvarme også udtryk for et forslag, som kan bidrage til færre fejlfyldte anlæg, hvilket en stor del af kunderne bifalder. 36 % mener nemlig, at det ville være en fordel, hvis Frederiksberg Fjernvarme kunne kvalitetssikre det udførte arbejde, dette gælder den andel af kunderne, hvor der ikke endnu var sket udbedringer af anlæggene. 41 % af kunderne i spørgeskemaresultaterne er ikke klar over, hvor de skal henvende sig, ved problemer med fjernvarmeanlæggene. Dette forstærker yderligere mistanken om, at kunderne ikke besidder nok viden og erfaring om deres fjernvarmeanlæg. At 80 % valgte at takke ja til Frederiksberg Fjernvarmes initiativ om gratis serviceeftersyn, kan ligeledes betyde, at kunderne har haft et behov for vejledning og status af anlæggene, hvilket Frederiksberg Fjernvarme også udtrykker i deres konklusion på undersøgelsen. Ud over udtryk for mangel på indsigt i fjernvarmeanlæggene hos kunderne, nævner Frederiksberg Fjernvarme også, at denne problematik gælder for vvs ere, som ikke er veluddannede nok til at yde den korrekte service overfor kunderne. Frederiksberg Fjernvarme skriver i deres rapport om yderligere tiltag, som skal bidrage til at mindske problemet med fejlfyldte anlæg: En serviceordning kunden kan tilmelde sig, så deres fjernvarmeanlæg får et årligt servicetjek En årlig VVS-aften, hvor alle VVS ere inviteres til undervisning i fejlfinding på varmeanlæg, samt for at kunne erfaringsudveksle 9

15 En pjece, VVS-nyt, henvendt til VVS ere, med gode råd og nyheder, som sendes til alle vvs-firmaer. En app-løsning til deres kunder, som gør dem i stand til at følge med i deres fjernvarmeanlægs tilstand. Den kan blandt andet alarmere ved for dårlig afkøling og for højt forbrug, så fejl kan opdages i tide. I år har de lanceret muligheden for, at kunderne kan købe en unit-pakkeløsning, hvilket betyder at Frederiksberg Fjernvarme ejer og har ansvar for kundens fjernvarmeanlæg. Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Ved henvendelse til Fjernvarmens Serviceordning, kunne der ikke fremskaffes et lige så detaljeret materiale som fra Frederiksberg Fjernvarme. Fordel ved materialet fra Fjernvarmens Serviceordning er dog, at det omhandler fjernvarmeinstallationer i hele landet, og dermed repræsenterer et bredere udsnit af landets fjernvarmeanlæg end materialet fra Frederiksberg Fjernvarme. Materialet fra Fjernvarmens Serviceordning består af en , med blandt andet kommentarer til Frederiksberg Fjernvarmes resultater, samt statistikker indsamlet af Fjernvarmens Serviceordning fra deres serviceteknikere. (Se bilag 2) Kildekritik af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning Idet materialet fra Fjernvarmens Serviceordning kun består af en med oplysninger, som også gives i artiklen i Bolius, vil dette afsnit ikke beskæftige sig meget med indholdet, dog kan kildekritikken netop bestå i, at Fjernvarmens Serviceordning ikke uddyber resultaterne anvendt i artiklen, hvilket bidrager til usikkerhed ved resultaterne. Det uddybes for eksempel ikke, hvorvidt de indberetninger, Fjernvarmens Serviceordning baserer deres undersøgelse på, er tilfældige stikprøver, eller om de er udvalgt efter forskellige forudsætninger. Det besluttes dog, at resultaterne fra Fjernvarmens Serviceordning vurderes som værende troværdige, med den begrundelse, at det formodes at Fjernvarmens Serviceordnings relation til kunderne er indirekte, modsat Frederiksberg Fjernvarme, som er direkte tilknyttet kunderne, derudover idet Fjernvarmens Serviceordning fungerer som en kvalitetsordning, og er en sammenslutning mellem mange forskellige VVS-firmaer. Begge dele kan bidrage til et mere passivt forhold til kunderne og dermed et mere validt resultat. Ligesom med materialet fra Frederiksberg Fjernvarme, bør der dog tages højde for, at Fjernvarmens Serviceordning profiterer fra fjernvarmekunderne, og derfor ikke er uvildige i deres hensigter. Analytisk referat af materialet fra Fjernvarmens Serviceordning I forhold til Frederiksberg Fjernvarmes rapport konkluderer Fjernvarmens Serviceordning en meget mindre andel af fejlfyldte fjernvarmeanlæg i forbindelse med det første servicebesøg, udført af VVS-firmaer, som er tilmeldt Fjernvarmens Serviceordning, nemlig en fejlprocent på knap 60 %. De resultater, Fjernvarmens Serviceordning baserer denne fejlprocent på, er landsdækkende og baseret på af indberetninger. Artikel i Bolius Artiklen blev bragt som en del af et tema kaldt Tid til at tænde for Varmen, i dette års septemberudgave af bladet Bolius. 1 Artiklen, som denne rapport baseres på, har overskriften Fjernvarmeanlæg er fyldt med fejl. Størstedelen af artiklen består af overnævnte materiale, derudover ny viden i form af kommentarer til undersøgelserne, fra byrådspolitiker og formand for bestyrelsen i Frederiksberg Fjernvarme Nils-Ole Heggland, ingeniør og 10

16 marketingschef fra Frederiksberg Forsyning, serviceingeniør Dennis Jørgensen fra Frederiksberg Fjernvarme og afdelingschef Christian Jarby fra vvs ernes brancheorganisation TEKNIQ. Kritik Idet artiklen har sit udgangspunkt i det allerede beskrevne materiale fra Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning, må kritikken derfra også gælde artiklen i bladet Bolius. Det er dog vigtigt at have i mente, at bladet Bolius er henvendt til husejere, altså fjernvarmekunderne, og er skrevet bevidst med dette segment i tankerne. Dette kan have indflydelse på, hvilke informationer artiklen har valgt at medtage, og hvilke der er tilbageholdt. Der tages derfor forbehold for, at artiklen ikke vurderes uvildig i forhold til de forskellige interessenter, der er fokusgruppen i denne rapport. En positiv kritik til artiklen er, at der, udover materialet fra Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning, også inddrages udtalelser fra flere forskellige personer, som arbejder med forskellige aspekter af fjernvarmeanlæg. Dette bidrager til, at artiklen bliver mere troværdig, idet der inddrages synspunkter fra flere forskellige personer, som har relationer til fjernvarme. Analyse I analyseafsnittet behandles kun eventuelle relevante udsnit, som ikke allerede er medtaget i de ovenstående afsnit. Artiklen indledes med, at problemet med de fejlfyldte fjernvarmeanlæg blev opdaget ved et tilfælde af Nils-Ole Heggland, hvis naboer blev opkrævet ekstra afgifter for dårlig afkøling af fjernvarmevandet. Da Nils-Ole Heggland er formand for bestyrelsen i Frederiksberg Fjernvarme, blev projektet blev sat i gang, ud fra hovedspørgsmålet: Hvordan kunne det være, at boligejerne var så dårlige til at udnytte varmen i fjernvarmevandet ordentligt? Denne begrundelse for initiativet for projektet er anderledes, end det tilegnede materiale fra Frederiksberg Fjernvarme, og rejser derved tvivl om bevæggrunden og nødvendigheden af projektet, i forhold til, hvis den blev påbegyndt på baggrund af kundeklager over eksempelvis ekstraafgifter. Artiklen tager udgangspunkt i Frederiksberg Fjernvarmes resultater. Det uddybes i artiklen, at anlæggene under Frederiksberg Fjernvarme typisk er ældre end landsgennemsnittet, og serviceingeniør Dennis Jørgensen vurderer, at Frederiksberg deler sit problem med fejlfyldte fjernvarmeanlæg, med de fleste andre større byer, idet der i de større byer ofte anvendes indirekte fjernvarmeanlæg, altså anlæg, hvor fjernvarmevandet passerer en fjernvarmveksler, og ikke sendes direkte ind i husets radiatorer. Hvis denne vurdering passer, kan problemerne fra Frederiksberg også gælde for fjernvarmekunderne under AffaldVarme Aarhus I artiklen uddybes typerne af anlægsfejl, og en typisk fejl er, at anlægget ikke er dimensioneret til det hus, det anvendes i. Dette betyder, at forbrugeren kører med fejl fra starten, hvor det eneste der virker er, at skrue op for det hele, hvilket ikke nødvendigvis giver bedre varmekomfort, men derimod kan resultere i dyre ekstraudgifter, for eksempel ved at forsøge at montere en større pumpe. Denne fejlreparation kan, udover det unødvendige ekstra strømforbrug, betyde, at der ikke afkøles tilstrækkeligt på fjernvarmevandet, hvilket kan føre til ekstraregninger fra fjernvarmeselskabet. Dette resultat er foruroligende, idet det ikke kun peger på problemer med indstilling af fjernvarmeanlæggene på sigt, men, såfremt anlæggene er installerede af vvs-folk, også kan tyde på, at problemet med vvs-folk, som ikke er tilstrækkeligt uddannede, også har indflydelse på dimensionering og installation af nye anlæg. Christian Jarby, fra vvs ernes brancheorganisation TEKNIQ, udtaler i artiklen, at det kræver specialviden at arbejde med fjernvarmeanlæg. Dette lå til grund for dannelsen af Fjernvarmens Serviceordning, som er dannet ved samarbejde mellem TEKNIQ, Teknologisk Institut, Dansk Fjernvarme, og Håndværk og Industri i Ordningen har til formål, at tilbyde videreuddannelse til vvs-folk, og udbyder servicetjek i samarbejde med lokale 11

17 fjernvarmeværker. Christian Jarby benævner Fjernvarmens Serviceordning som en kvalitetsordning. At det kræver specialviden, understøtter Frederiksberg Fjernvarmes konklusion om, at mange vvs-folk ikke er veluddannede nok, til at arbejde med fjernvarmeanlæg. I artiklen peger Christian Jarby på, at problemet kan bunde i, at der ikke findes lovkrav til at arbejde med fjernvarme, og at enhver kan kalde sig fjernvarmemontør eller reparatør, og at man som kunde derfor bør bruge en autoriseret vvs-installatør som er medlem af Fjernvarmens Serviceordning. Christian Jarby peger på en mulig løsning af problemet, i form af mere information til kunderne fra fjernvarmeselskaberne om, at deres anlæg kræver eftersyn og vedligeholdelse. Ifølge Jarby yder nogle fjernvarmeværker endda tilskud til serviceordninger. Marketingschef Lars Taarnskov fra Frederiksberg Forsyning mener dog, at kunderne på trods af, at de er tilmeldt en serviceordning, stadig bør holde øje med forbruget og reagere på afvigelser. Hermed kaster Lars Taarnskov bolden tilbage til forbrugerne, som værende dem, der i sidste ende har ansvaret for deres fjernvarmeanlæg. Sammenholdning og diskussion af resultaterne fra de analytiske referater I dette kapitel reduceres resultaterne fra de overstående kapitler. Kapitel skal føre til en række underspørgsmål, som præsenteres i næste kapitel. Resultaterne inddeles for overskuelighedens skyld efter interessenten. Der anvendes hovedsageligt den forklarende undersøgelsesmetode, for at forsøge at lave en overordnet generalisering af konklusionerne fra de tre foregående kapitler, gennem sammenligning og diskussion. Kunderne Den af de tidligere nævnte interessenter, der fokuseres mest på, er kunden. Det er holdningen fra al baggrundsmaterialet, at kunderne mangler viden og kompetencer, og i højere grad bør holde øje med forbruget og reagere på ændringer i deres fjernvarmeforbrug. Dette understøttes i høj grad af resultaterne fra undersøgelserne fra hhv. Frederiksberg Fjernvarme og Fjernvarmens Serviceordning. Især er et resultat fra Frederiksberg Fjernvarmes spørgeskemaundersøgelse interessant, da næsten en tredjedel af de kunder, som modtog forslag til forbedringer af anlæggene vha. udskiftning eller reparation, enten vurderer, at forbedringen ikke kan betale sig, eller, at de vurderer det som værende unødvendigt, dvs. de tror ikke på forbedringen. Af alle de adspurgte kunder i spørgeskemaundersøgelsen, kunne knap en fjerdedel ikke svare på, om de havde dårlig afkøling, og 41 % vidste ikke, hvor de skulle henvende sig, hvis der var problemer med fjernvarmeanlægget alt dette vel at mærke efter servicebesøget. Det er også denne interessent, som har det største fokus i det undersøgte materiale, hvilket kan hænge sammen med, at bladet Bolius henvender sig til boligejere. Dette kan dog også forsvares med, at fjernvarmeanlægget er kundens ejendom, og dermed ansvar. VVS-folk VVS-folk fokuseres der også en del på i baggrundsmaterialet. Her handler det om, som hos fjernvarmekunderne, at vvs-folkene ikke er veluddannede nok, og derfor ikke kan yde den korrekte service over for kunderne. En alarmerende opdagelse var, at anlægsfejlene ikke først opstår efter en periode, men sågar kan eksistere fra da anlægget blev installeret, på grund af fejldimensionering. Desuden er der problematikken med vvs-folk med mangelfuld uddannelse, samt de som arbejder med installering og service af anlæggene uden uddannelse overhovedet. Problematikken kan bestå i, at disse kan give de autoriserede, veluddannede vvs-folk et dårligt ry, samt at de måske ikke har kompetencerne til, at servicere og reparere kundernes fjernvarmeanlæg. 12

18 Fjernvarmeværkerne I artiklerne udtrykkes det fra Fjernvarmens Serviceordning, at fjernvarmeselskaberne selv har en del af ansvaret for den dårlige afkøling hos kunderne, og at fjernvarmeselskaberne bør informere kunderne bedre, for at løse problemet. Af andre løsningsforslag som fjernvarmeværkerne kan bidrage med, er: Kvalitetssikring af de udførte reparationer Tilskud til, og tilbud om, serviceordninger En app-løsning så kunden nemmere kan følge sit forbrug Tilbuddet om, at købe kundens fjernvarmeanlæg, således at ansvaret påhviler fjernvarmeværket. Kritik af det valgte materiale Det kan diskuteres, hvorvidt det anvendte materiale repræsenterer de ovenstående interessenter fornuftigt og realistisk. Hvis der var medtaget mere materiale, fra kilder der forholdte sig til andre eller havde en anden modtager, end f.eks. læsere af bladet Bolius, ville resultaterne blive mere troværdige og have synspunkter fra flere vinkler. Det anvendte baggrundsmateriale forsvares ved, at det primært fungerede som et udgangspunkt for rapporten, og at der fremover i denne rapport vil blive medtaget materiale fra andre sider, med det formål at kunne nå frem til et mere troværdigt og anvendeligt produkt. Interessante spørgsmål til videre bearbejdning I dette kapitel præsenteres en række spørgsmål, som er dannet med hjælp fra den problemløsende metode, idet der vurderes og argumenteres ud fra det foregående kapitels indhold. Under hvert enkelt spørgsmål findes argumenter for spørgsmålets relevans. Spørgsmålene stilles med henblik på forbedringer af forholdende for interessenterne i Aarhus Kommune, herunder Aarhus Fjernvarme, dertilhørende kunder, samt vvs-folk: Hvordan kan kunderne blive bedre til, at formindske dårlig afkøling? Det er bekymrende, at så stor en andel af fjernvarmekunderne er påvirkede af et dårligt fungerende fjernvarmeanlæg, fordi de ikke har viden om, hvordan anlægget betjenes og vedligeholdes. Idet kunderne ejer og dermed har ansvaret for fjernvarmeanlæggene, vil det være interessant at undersøge, hvilke muligheder der findes for at oplyse eller lære kunderne om drift og vedligehold af deres fjernvarmeanlæg. Hvordan sikres kunderne bedst mulig service fra vvs-udbyderne? Det er problematisk, at ikke alle vvs-folk er tilstrækkeligt uddannede, og at nogle kunder i god tro har tilmeldt sig en serviceordning, som ikke har de tilstrækkelige kompetencer. Hvilke tiltag kan AffaldVarme Aarhus indføre, for at nedbringe deres kunders dårlige afkøling? Frederiksberg Fjernvarme har taget flere initiativer for, at kunne bidrage til at mindske den dårlige afkøling. Fjernvarmeværkets rolle i denne forbindelse er interessant, idet de jo tjener på forbrugerne, men samtidig har en interesse i, at sikre kundernes tilfredshed og at sænke deres eget brændselsforbrug. Disse spørgsmål, sammen med spørgsmålene i problemstillingen, vil blive forsøgt besvaret i de nedenstående kapitler. 13

19 Diskussionsafsnit I dette kapitel diskuteres løsningsforslag til førnævnte spørgsmål. Spørgsmålene vil hver især få tildelt et nummer, for at overskueliggøre den efterfølgende konklusion. Ud over spørgsmålene fra sidste kapitel, medtages også spørgsmålene fra problemstillingen. Dermed er spørgsmålene som følger: 1) Hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene tilkoblet til Aarhus Fjernvarme kan vurderes fejlbehæftede, og hvilke konsekvenser vurderes det, at de fejlbehæftede anlæg økonomisk og miljømæssigt set har for de implicerede? 2) Hvor kan hovedansvaret for de fejlbehæftede anlæg placeres, og hvilke tiltag kan foretages, for at mindske antallet af, og dermed konsekvenserne ved fejlbehæftede anlæg fremover? 3) Hvordan kan kunderne blive bedre til, at formindske dårlig afkøling? 4) Hvordan sikres kunderne bedst mulig service fra vvs-udbyderne? 5) Hvilke tiltag kan AffaldVarme Aarhus indføre, for at nedbringe deres kunders dårlige afkøling? I de følgende afsnit, vil der diskuteres løsningsforslag til spørgsmålene. Afsnittene forsøges inddelt efter, hvilken interessent spørgsmålet vedrører, med mindre det involverer et samspil mellem flere interessenter. Idet det formodes, at fjernvarmekunderne kan være indordnede under betingelser fra fjernvarmeværk og/eller vvs-folk, vurderes det mest logisk, at starte i omvendt rækkefølge, dvs. først med spørgsmålet om AffaldVarme Aarhus. Spørgsmålene bliver behandlet ved hjælp af allerede anvendte undersøgelsesmetoder, og herudover også den forstående, den forklarende og den problemløsende metode. AffaldVarme Aarhus som interessent Dette kapitel har til formål, at diskutere de spørgsmål, som er relevante for AffaldVarme Aarhus som interessent. Først og fremmest problemstillingens første spørgsmål, dernæst spørgsmålet, som blev formuleret i sidste kapitel, ud fra det materiale, som danner baggrund for denne rapport: 1) Hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene tilkoblet til Aarhus Fjernvarme kan vurderes fejlbehæftede, og hvilke konsekvenser vurderes det, at de fejlbehæftede anlæg økonomisk og miljømæssigt set har for de implicerede? 5) Hvilke tiltag kan AffaldVarme Aarhus indføre, for at nedbringe deres kunders dårlige afkøling? Diskussion af spørgsmål 1: Hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene tilkoblet til Aarhus Fjernvarme kan vurderes fejlbehæftede, og hvilke konsekvenser vurderes det, at de fejlbehæftede anlæg økonomisk og miljømæssigt set har for de implicerede? Før disse spørgsmål besvares, er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem fejlfyldte anlæg og dårlig afkøling: 14

20 - Fejlfyldte anlæg er anlæg, hvorpå der konstateres fejl, som enten kræver udskiftninger eller reparationer, eller bare indstilling af anlægget. - Dårlig afkøling skyldes, at varmen i fjernvarmevandet ikke udnyttes tilstrækkeligt. Hos Aarhus Fjernvarme skal fjernvarmevandet afkøles med mere end 30 C, altså t 30 C, hvor t = t ind -t ud, hvor t = grader i C Som svar på, hvor stor en andel af fjernvarmeanlæggene under Aarhus Fjernvarme, der vurderes fejlbehæftede, må der anslås et estimat, idet hverken AffaldVarme Aarhus eller Fjernvarmens Serviceordning ligger inde med et nøjagtigt svar. Estimatet tager udgangspunkt i baggrundsmaterialet. Estimat af antallet af fejlfyldte fjernvarmeanlæg under AffaldVarme Aarhus Serviceingeniør Dennis Jørgensen, som blev interviewet til artiklen i Bolius udtaler, at han vurderer, at Frederiksberg deler sit problem med fejlfyldte fjernvarmeanlæg med de fleste andre større byer, idet der på Frederiksberg og i andre større byer anvendes indirekte fjernvarmeanlæg. 1 Dette er et godt argument for, at det kan antages, at andelen af fejlfyldte anlæg under AffaldVarme Aarhus er lige så høj, altså på omkring 92 %. Sammenholdes dette tal dog med materialet fra Fjernvarmens Serviceordning, hvori der vurderes, at der på landsplan er fejl på over 60 % af fjernvarmeanlæggene, er der dog væsentlig forskel. Dennis Jørgensens vurdering antyder, at der er flere fejlfyldte anlæg blandt indirekte fjernvarmeanlæg, anlæg han dermed også mener, anvendes i Aarhus. AffaldVarme anbefaler dog, at man installerer direkte anlæg i. En forespørgsel hos AffaldVarme om fordelingen mellem direkte og indirekte anlæg resulterede i et forsigtigt skøn på 10 % indirekte anlæg EP, hvilket må betyde, at Dennis Jørgensens vurdering ikke gælder for Aarhus by. Konsekvenser ved fejlbehæftede anlæg Dette afsnit omhandler den del af spørgsmålet, der vedrører de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved de fejlbehæftede anlæg, og i dette kapitel ses på AffaldVarme Aarhus som den implicerede. For AffaldVarme Aarhus gælder de direkte konsekvenser ved fejlfyldte anlæg kun de kunder, som samtidig er dårlige afkølere, idet de eneste reelle data AffaldVarme Aarhus indhenter fra deres kunder, er målertallene fra kundernes varmemålere. Et anlæg med fejl er nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med dårlig afkøling, og da AffaldVarme Aarhus endvidere ikke besidder statistikker over antallet af fejlfyldte anlæg under AffaldVarme Aarhus, vil det være mere logisk at fokusere på økonomiske og miljømæssige konsekvenser for AffaldVarme Aarhus ved anlæg med dårlig afkøling, og ikke ved fejlfyldte anlæg. Derfor vil en mere relevant overskrift være: Konsekvenser ved dårlige afkølere Ifølge KundeserviceVarme, udgør andelen af dårlige afkølere pt ud af installationer EP. Hertil skal nævnes, at der reelt er installationer registreret under AffaldVarme Aarhus, dog har kun af dem haft en årsafregning, den sidste del er installationer som er oprettet, men endnu ikke taget i brug. De dårlige afkølere svarer til 23,6 %, altså er knap hver fjerde kunde dårlig afkøler. Af disse skal det understreges, at langt de fleste har en afkøling, der ligger mellem 25 C og 30 C, altså ikke en kritisk lav afkøling, men stadig under AffaldVarme Aarhus grænser. Når AffaldVarme Aarhus konstaterer en dårlig afkøling hos en forbruger, baseret på kundens årsforbrug, gøres kunden opmærksom på problemet via brev. Hvis der, året efter, stadig kan konstateres dårlig afkøling, opkræves et gebyr fra AffaldVarme. Gebyret har til formål at dække de ekstra omkostninger AffaldVarme har i form af den ekstra pumpekapacitet der skal til, for at transportere det overflødige fjernvarmevand. 15

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sådan samarbejder du med Fjernvarmens Serviceordning

Sådan samarbejder du med Fjernvarmens Serviceordning Til fjernvarmeværkerne i Danmark Sådan samarbejder du med Fjernvarmens Serviceordning Til fjernvarmeværkerne i Danmark tre modeller for samarbejde med os Siden 2005 har Fjernvarmens Serviceordning arbejdet

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt... 2 Bilag 2: Vinter datasæt... 3 Bilag 3: Sommer datasæt... 4 Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig... 5 Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Vedtægter. Yderligere information kan fås ved henvendelse til: Fjernvarmens Serviceordning Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup

Vedtægter. Yderligere information kan fås ved henvendelse til: Fjernvarmens Serviceordning Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup FI0612 Vedtægter Yderligere information kan fås ved henvendelse til: Fjernvarmens Serviceordning Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: 72 20 25 50 fjr-ordning@teknologisk.dk www.fjr-ordning.dk

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Afklaringsrapport vedr. styring af varmecentraler A/B Skydebanen

Afklaringsrapport vedr. styring af varmecentraler A/B Skydebanen Afklaringsrapport vedr. styring af varmecentraler A/B Skydebanen......... Dato: 19-08-2016 Indhold 1 Omfang og formål 3 2 Anlæggets opbygning 3 3 Overordnet vurdering af varmecentralens tilstand 3 3.1

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm

Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm 2016 Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm Døvefilm ønsker med bruger- og seerundersøgelsen at holde sig opdateret omkring sine

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne.

SURVEY. Årsregnskaberne Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne. Årsregnskaberne 2015 - Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne SURVEY www.fsr.dk Side FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere