ENERGI NYT VARME TIL LAVENERGIHUSE. fokus:

Transkript

1 fokus: VARME TIL LAVENERGIHUSE ENERGI NYT SPØRGSMÅL OG SVAR OM OPVARMNING BESØG ET LAVENERGIHUS TILSKUD FRA RENOVERINGSPULJEN OPVARMNING TIL LAVENERGIHUSE VARMEPUMPE OG SOLVARME - ET UMAGE PAR BRÆNDEOVN MØDER SOLVARME AMBITION: BÆREDYGTIGT LAVENERGIHUS TID TIL ÅRETS GENERALFORSAMLING HALVEREDE VARMEREGNINGEN OG VANDT KR MAJ 2009

2 INDHOLD LEDER Fjernvarme til lavenergibyggeri 2 VARME TIL LAVENERGIHUSE Brug varmen rigtigt 4 Tilskud fra renoveringspuljen 5 Varmepumpe og solvarme 8 Brændeovn møder solvarme 9 Bæredygtigt lavenergihus 11 FORBRUGERGUIDE Varme og lavenergi 6 NYT FRA FOLK OG FORENINGER Besøg et lavenergihus 10 BAGSIDE Halverede varmeforbruget og vandt kr. 12 KOLOFON Ansvarshavende: Jakob Worm Redaktør, layout: Rikke Schak Toustrup-Jensen Miljøvenligt tryk: Lavpris-Trykkeriet, Axel Kiers Vej 40, Postboks 1835, 8270 Højbjerg. EnergiNYT er trykt på CyclusPrint som er tildelt miljømærkerne: Den Nordiske Svane, Den Blå Engel samt EU Blomsten. Udgiver: Energitjenesten Midt- og Østjylland c/o FEMMØ, Bautavej 1A, 8210 Århus V Tlf.: Mail: jsk@energitjenesten.dk Udgivelsen sker i samarbejde med Energi- og Miljøforeningerne i Midt- og Østjylland, Bakkelandet og Vestjylland. Forsidefoto: Komforthusene i Vejle Indlæg: Indlæg til bladet modtages gerne pr. mail: midtogoest@energitjenesten.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det tilsendte. Næste nummer: Udkommer september 2009 Deadline for indlæg: 24. august 2009 Fjernvarme til lavenergibyggeri 2 LEDER AF: Jakob Worm jw@energitjenesten.dk Hos Energitjenesten får vi en del spørgsmål som går på, hvilken opvarmningsform man skal vælge, enten fordi man vil gøre noget godt for miljøet, måske er olien blevet for dyr eller det er noget helt tredje. I snakken om den fremtidige opvarmning kommer vi ofte ind på, om der er mulighed for at spare på varmen, inden man vælger den rigtige opvarm-ning. Ofte er der mulighed for efterisolering af tag eller ydervægge, forbedring af vinduerne, eller huset kan tætnes. Et ventilationsanlæg med varmegenvinding er ofte også en god løsning, som kan sikre et bedre indeklima. Huse er forskellige, så løsninger med efterisolering vil altid være forskellige. Men beboerne er jo også forskellige. Nogle hygger sig med

3 Foto: Jakob Dall To midtjyske byer udnævnt som energibyer To ud af tre nyudnævnte energibyer ligger i midtjylland. Klima- og Energiminister Connie Hedegaard udpegede de tre energibyer: Albertslund, Århus og Herning. Især Herning har et veletableret samarbejde med Energitjenesten Vestjylland om energibesparelser i kommunen. I alt er der nu udnævnt seks energibyer, som får en særlig mulighed for at promovere sig frem mod klimakonferencen COP15. I forbindelse med udnævnelsen har Klima- og Energiministeriet lanceret en ny hjemmeside, som kan inspirere andre byer. KORT NYT Tilskud til energibesparelser i Århus Bor du i de områder, hvor AffaldVarme Århus leverer fjernvarme eller bor du i områder uden kollektiv varmeforsyning, så kan du nu få tilskud til energibesparelser. Der gives 25 øre/ kwh til private og 30 øre/kwh til større kunder og erhverv. Tilskuddet gives til både ejere, lejere, udlejere og grundejerforeninger. Du kan selv indberette energibesparelser på hjemmesiden. Har du planer om at udføre energibesparende forbedringer på din bolig, giver AffaldVarme Århus et tilskud til dine omkostninger, som modregnes i din varmeregning. Du skal søge, inden du går i gang med forbedringerne. at kløve brænde og fyre i fyr eller brændeovn. Andre vil have en opvarmning, der passer sig selv uden bøvl. Løsningen til de sidste kan være fjernvarme eller varmepumpe. De to løsninger ligner hinanden ved, at de stort set ingen pasning kræver så her kan man vælge en mere miljøfornuftig løsning end olie eller naturgas uden at skulle tænke over det i det daglige. Hvis man i stedet gerne vil arbejde for varmen og finde en billig løsning, så kan brændefyring være lige noget for dig. Sørg for at fyret er A-mærket og installer en lagerbeholder, så du kan gemme varmen og ikke skal klatfyre. En mellemløsning kan være et træpillefyr. Det kræver ikke meget pasning, men der skal dog hældes træpiller på. Fordelen ved træpiller er, at de giver en meget effektiv forbrænding. Økonomisk vil træpillerne nok følge oliepriserne, men sikkert lidt forsinket. Til alle de nævnte løsninger kan et solvarmeanlæg være et godt supplement. Dog er fjernvarmen ofte så billig, at det ikke kan svare sig, men ved de andre løsninger kan solvarmen give fyret eller varmepumpen sommerferie 5 måneder om året, og det er jo ikke så tosset. Hvis du ønsker jordvarme eller en luft/vand varmepumpe, så bør du overveje en fremtidssikret løsning med en lagerbeholder på f.eks liter, hvor du kan gemme varmen. Inden for få år vil du givetvis kunne købe din strøm til forskellige priser i løbet af døgnet. Og så vil det jo være smart at bruge billig nat-strøm til at fylde lageret op. Disse løsninger er lige på trapperne ligesom den intelligente kombination af varmepumpe, solvarme og billig strøm også er lige om hjørnet. Fjernvarme ser mange som en fortidens løsning. Men det er på ingen måder rigtigt. I Energitjenesten er vi med i et projekt, hvor mulighederne for effektiv fjernvarme til lavenergibyggeri undersøges. Det ser ud til, at der er god fornuft i at forsyne huse med lavt varmeforbrug med fjernvarme. Plushuset, som er omtalt her i bladet på side 11, er et godt eksempel. God fornøjelse med bladet, og hvis du ikke allerede er medlem af en af vore tre foreninger, så overvej et medlemskab med adgang til masser at spændende informationer og gode tilbud. 3

4 Underrubrik Brug varmen (og fornuften) rigtigt Skal jeg vælge olie- eller gasfyr? Er en varmepumpe løsningen? Hvad koster et jordvarmeanlæg? Hver dag får Energitjenestens eksperter nye spørgsmål at svare på, langt størstedelen handler om opvarmning. Her får du eksempler på eksperternes svar. TEKST: RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN, FOTO: KAREN MARGRETHE HØJ Fra oliefyr til jordvarme? Vi er en børnefamilie på 5, har et et parcelhus med gammelt oliefyr fra 1965 og tænker på at skifte til jordvarme. Der er en lidt dum krybekælder, og vi har naturgas i vejen. Huset er ikke særligt godt isoleret, så vi vil gerne spare på den dyre varme ved at skifte til jordvarme, der henter varmen gratis ud af jorden. Vi vil også gerne nedsætte vores CO2.! Jordvarme er ikke gratis, men bruger en strøm til at drive den kompressor, der er hjertet i anlægget. Hvis du skal have en billigere varmeudgift end du har i dag, skal du først efterisolere dit hus grundigt, så det faktisk kan varmes op med en fremløbstemperatur på grader. Det skyldes, at temperaturen fra en jordvarmepumpe er markant lavere end den, du kører ud med fra dit nuværende oliefyr. For at få en reel driftsbesparelse, bør du først energirenovere huset med energi-ruder, 2-300mm isolering på loftet, eftertætning af døre og vinduesrammer, og selv om det ikke er sjovt at kravle rundt i krybekælderen, er det vigtigt at få lagt gerne 200 mm Ingen spørgsmål er dumme spørgsmål Se flere eksempler på spørgsmål eller stil dit spørgsmål til eksperterne på Spørg om Energi: 4www.energitjenesten.dk op mod dit stuegulv. Herefter kan du overveje jordvarme. Alternativt kan du etablere et kondenserende naturgasfyr med solvarme, der i jeres børnefamilie giver samme CO2-udslip som et jordvarmeanlæg. Solceller og varmepumpe? Kan solceller trække en varmepumpe, så jeg får gratis varme?! Solen giver energi om sommeren og du skal mest bruge varmepumpen om vinteren. Så det kan du ikke. Men du kan etablere et antal solcellepaneler, der om sommeren sælger strømmen til elnettet og lovligt kører din elmåler baglæns. Derefter kan du om vinteren købe den gemte strøm tilbage gratis. Men det kan kun lade sig gøre i et lavenergihus med meget lille varmeforbrug. Solceller til at lave strøm til et alm. jordvarmehus koster nemt over en halv million, så det er ikke der, man normalt starter. Efterisolering og energirenovering er normalt det mest attraktive, du kan gøre. Opvarmning og lavenergi? Vi påtænker at bygge nyt hus i Silkeborg. Grund på 605 m2. Hus i grundplan ca 114 m2 + halv kælder i terræn mod syd. Energiklasse 2 Der er fjernvarme på grunden, hvilket vi godt vil undvære. Hvilken opvarmning vil i foreslå?! Hvis I ikke vil have fjernvarme, skal I bygge et lavenergihus. Lavenergi-klasse 2 bruger 25 % mindre energi end bygningsreglementets mindstekrav til opvarmning, varmt vand, strøm til pumper, varmeanlæg mv. Lavenergiklasse 1 bruger 50 % mindre energi og passivhuse bruger ca. 75 % mindre energi. Et passivhus er så velisoleret, at der ikke er brug for et almindeligt varmeanlæg, men kan nøjes med ventilation med varmegenvinding, som er kombineret med en mikrovarmepumpe (ca. 2 kw). Du får så et dejligt indeklima uden træk, fodkulde mv. og ingen varmeregning. Men ventilationsanlægget bruger strøm. Normalt er denne udgift ca kr om året. Den næstbedste løsning er et lavenergi klasse 1 hus, men her har du brug for et centralvarmeanlæg. Man vælger typisk et jordvarmeanlæg eller en luft/vand varmepumpe. Her vil jeg foreslå at kombinere med et solvarmeanlæg som kan levere dit varme brugsvand om sommeren. Den dårligste løsning er lavenergiklasse 2 hus. Mht. varmeløsninger kan du bruge de samme som for lavenergiklasse 1, men bare i større versioner. De fleste vælger den, fordi de slipper for fjernvarmen, uden at skulle ofre ret meget på ekstra isolering og bedre vinduer. Men det er ret kortsigtet, for varmeregningen bliver noget højere end hvis de valgte den bedste løsning.

5 Der er penge at hente til renovering af huset for private boligejere, andelshavere og lejere, især til energirigtig renovering. Reparation, renovering og udskiftning af taget kan der søges tilskud til. Tilskud fra renoveringspuljen TEKST OG FOTO: RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN, Spabad og sauna går ikke, men nyt tag og nyt køkken er ok. Renoveringspuljen skelner mellem hvilke boligforbedringer, du som ejer, andelshaver eller lejer i private og almene boliger kan få tilskud til. Du kan søge nu og frem til udgangen af året. Renoveringspuljen giver mulighed for at søge staten om tilskud til håndværkerlønninger og særligt energibesparende materialer, hvis du skal have renoveret eller forbedret din bolig. Hvor meget kan jeg få? Der gives tilskud på 40 % til arbejdsløn inkl. moms, dog højst kr. Visse energibesparende foranstaltninger kan udløse et særligt materialetilskud på 20 procent af materialeprisen, dog maksimalt kr. Tilskuddet skal være på mindst kr. Hvilken renovering får tilskud? Alle renoveringsarbejder skal leve op til gældende krav i Bygningsreglementet, og andelshavere og lejere kan kun søge tilskud til forbedringer, som de i forhold til udlejer/ andelsboligforening er berettiget til. For renovering af husets ydre rammer gælder, at du kan søge om tilskud til: - Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, tagrender og afløb - Reparation eller udskiftning af ruder, vinduer og terrassedøre med glas - Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv. - Reparation og isolering af ydervægge - Forbedringer af boligens handicapadgang. - Fornyelse eller etablering af dræn - Radonsikring - Malerarbejde For husets indre rammer gælder, at du kan søge om tilskud til: - Reparation eller fornyelse af køkken eller bad - Gulvarbejder - Brandsikring, f.eks. nettilsluttede røgalarmer - Installation eller forbedring af varmepumpe/ventilation - Installation eller forbedring af afløbsinstallationer - Reparation eller udskiftning af vandinstallationer - Reparation eller fornyelse af elinstallationer - Installation af fjernvarmeunits - Udskiftning af olie- og gaskedler, installation af jordvarmepumper - Forbedring af varmeanlæg mv. - Installering af solfanger og solceller Wellness får ikke tilskud Samtidig med at puljen på 1,5 mia. kr. er afsat til øremærkede formål, er det værd at bemærke, at nogen forbedringer ikke kan få tilskud. Det gælder: - Inden- og udendørs spabade - Saunaer - Inden- og udendørs swimmingpools - Haveanlæg/gartneri - Anlæg til køling af bolige Håndværkerne skal i sving Alt arbejde skal være udført af virksomheder, der er momsregistreret i Danmark, så håndværkerbranchen kan blive sat i sving. Det betyder også, at gør-det-selv arbejde kan ikke få støtte. Sådan søger du Du kan søge om at få tilskud ud fra et konkret tilbud fra en eller flere håndværksvirksomheder. Tilbuddet må tidligst være afgivet onsdag den 18. marts og senest med udgangen af Arbejdslønnen skal være udspecificeret i ansøgningen. Du kan søge elektronisk på www. boligforbedringer.dk eller ring til Erhvervs- og Byggestyrelsen, tlf: og få flere informationer. 5

6 Der hersker stadig mange myter og uvidenhed om jordvarme som opvarmningsform. Koblet med lavenergibyggeri er jordvarme imidlertid et oplagt valg. Forbrugerguide: Varme og lavenergi Kan I godt holde varmen? Har I nok varmt vand? Hvor længe holder dét mon? Spørgsmålene var mange og skepticismen stor blandt venner og familie, da det blev kendt, at vores nybyggeri skulle varmes op med jordvarme. Som nybygger gennemgår man en transformation fra lægmand til noget nær ekspert, når man selv er med i byggeprocessen, som vi var. Vi startede selv med at forsøge at finde svar på samme type spørgsmål, for at sikre os, at valget af jordvarme var det bedste til vores hus. Jordvarme er ikke den eneste løsning som opvarmningsform i et lavenergibyggeri, men for os var tanken appellerende. Vores byggegrund ligger i et naturgasområde, så det oplagte var naturligvis at vælge naturgas og få installeret et naturgasfyr i bryggerset. Men Eksisterende opvarmningsmuligheder i lavenergibyggeri: Brændefyr Træpillefyr Varmepumpe, f.eks. luft til vand varmepumpe eller jordvarme Solvarme som supplement Fremtidige løsninger: Fjernvarme til lavenergibyggeri Kombinationsanlæg med varmepumper og solvarme 6 med stigende olie- og dermed også naturgaspriser, udsigten til knappe danske naturgasreserver om ganske få år, og uvisheden om, hvad der så skulle ske med vores varmeforsyning, gjorde at vi tidligt i processen begyndte at undersøge alternativer. Udsigten til knappe naturgasreserver har netop gjort at Klima- og Energiminister Connie Hedegaard i et brev til alle landets byråd opfordrer til at sætte skub i projekter, der kan konvertere forsyningen i kommunen fra individuel naturgas til fjernvarme i første omgang i industriområder. Alene den betragtning gør, at man som almindelig forbruger spørger sig selv, hvor længe det varer førend en konvertering når private områder. Energiberegningen gjorde forskel Det skulle vise sig sværere end forventet at gennemskue junglen af mulige opvarmningsformer som lægmand. Den endelige beslutning blev først taget, da energiberegningen viste at med ganske få justeringer i materialevalg samt installation af et jordvarmeanlæg kunne huset ændre status fra standardbyggeri til lavenergihus i klasse 2. Igen var det svært som lægmand at se forskellen, men et simpelt regnestykke fra vores energirådgiver gjorde udslaget: Valg af gas som forsyning: Energirammen for et standardhus i følge bygningsreglementet er 82,6 kwh/m2/år. Energibehovet for huset er beregnet til ca m3 gas/ år, hvilket svarer til en udgift på kr. Ved gas ender huset på 78,5 kwh/m2/år og overholder dermed standardkravet. Valg af jordvarme som forsyning: Energirammen for et lavenergi kl. 2 hus er på 59, 1 kwh/m2/år. Ved jordvarme er det årlige strømforbrug på ca kwh. Ved en kwh-pris på 1,7 kr svarer det til et årligt elforbrug på ca kr. Huset ender på et energibehov på 57,2 kwh/m2/år og overholder dermed kravet for lavenergi kl. 2. Vi syntes, at den lave årlige udgift til drift var et vægtigt argument for valg af jordvarme. Valget af opvarmningsform afhænger også af den enkelte families holdninger og adfærd. Vi har ikke lyst til at bruge kræfter og tid på f.eks. pillefyr, men skal have et anlæg, der passer sig selv. Vi er egentlig tilhængere af tanken om fælles varmeforsyning som f.eks. fjernvarme og naturgas, men naturgaspriser gjorde, at tanken om selvforsyning fra egen matrikel vandt frem. Økonomien spiller ind Det er ikke uden betydning for økonomien at bygge et lavenergibyggeri. Omkostningerne ved anskaffelsen af et jordvarmeanlæg alene betød en pris på kr.

7 I dette lavenergi klasse 2 hus er opvarmningsformen jordvarme. Huset er fuldmuret og har genvindingsanlæg samt energivinduer. Ejerens mål var at bygge et hus, der udadtil ligner et almindeligt parcelhus, men som indadtil har løsninger i materialer og opvarmning, som klassificerer det til lavenergi. Komforthusene i Vejle viser optimering af super lavenergibyggeri med små vinduesarealer mod nord. TEKST: RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN, rsl@energitjenesten.dk i forhold til en naturgaskedel til kr. Udgifter gas: Gaskedel: ca kr Tilslutningsafgift: ca kr Andre udgifter: ca kr Årlig drift: ca kr Udgifter jordvarme: Jordvarmeanlæg: ca kr Årlig drift: ca kr Tilslutningsafgift frafalder, da huset får status som lavenergi Den ekstra udgift til jordvarmeanlægget bliver ca kr, som vil være tjent hjem på ca. 12 år. Som regnestykket viser, er årlige driftsudgifter samt tilbagebetalingstiden alt efter type af realkreditlån til at overse, hvilket var endnu et argument til jordvarmens fordel. Bekymringer gjort til skamme Her tre måneder efter indflytning, er al bekymring gjort til skamme. Vi har fint kunne holde en stabil indetemperatur til trods for et par frosthårde døgn, hvor udetemperaturen røg helt ned på -12 grader. Det er intet problem at have varmt brugsvand nok til både den almin-delige husholdning, brusebade og den mindstes karbad. Garantien gælder som for et almindeligt naturgasfyr, og anlægget skal tilses en gang årligt. Det gælder ved varmepumper som ved så meget andet, at man som forbruger bør forholde sig kritisk til produktet, inden man investerer. En ny svensk undersøgelse viser, at godt hver fjerde svenske jordvarmepumpe har problemer med f.eks. for dårligt udført arbejde af installatøren, som resulterer i f.eks. lækage ved koblinger eller elfejl. At komponenter på varmepumper sætter ud på et tidligt tidspunkt, f.eks. at kompressoren går i stykker. At anlægget ikke svarer til kundens forventninger, f.eks. at der er ringe vandtryk eller der er ringe tilførsel af varme og varmt vand. Af samme grund fik vi udelukkende tilbud fra seriøse forhandlere og installatører. Vil man i Danmark være på den sikre side, har Teknologisk Institut oprettet en positivliste, som kan ses på Læs mere om lavenergibyggeri: Et lavenergihus kan også bygges i præfabrikerede letelementer. Dette lavenergi klasse 1 hus kan du få en rundvisning i d. 27. maj. Standardhus: Lever netop op til bygningsreglementets mindstekrav til opvarmning, varmt vand, strøm til pumper, varmeanlæg mv. (energiforbrug: 70+ kwh/m2/år) Lavenergi kl. 2: Bruger 25 % mindre energi end bygningsreglementets mindstekrav. (energiforbrug: 50+ kwh/m2/år) Lavenergi kl. 1: Bruger 50 % mindre end energi end bygningsreglementets mindstekrav. (energiforbrug: 35+ kwh/m2/år) Passivhus: Bruger 75 % mindre energi end bygningsreglementets mindstekrav. (energiforbrug: under 15 kwh/m2/år) Besøg et lavenergibyggeri 27. Maj 2009 kan du se hvordan man kan bygge et super-lavenergihus. Huset forventes at få en årlig varmeregning på 600 kr. eller ca. 50 kr. om måneden. Husets ejer Peter Grønlund viser rundt og fortæller om valg og fravalg ved byggeriet. Tilmelding er påkrævet. Læs mere om arrangementet på side 10. 7

8 Når først et intelligent energisystem er indført, vil kombinationen af sol og varmepumpe være oplagt. Sol og varmepumpe - et umage par Solvarme kan dække op til 70 % af varmtvandsforbruget og en varmepumpe er yderst energieffektiv, men kombinationen af de to opvarmningsformer er et umage par. TEKST: HENRIK STEEN KNUDSEN, hk@energitjenesten.dk Når solenergien rammer jorden, omdannes den bl.a. til solvarme. Solvarme kategoriseres som vedvarende energi og kan udnyttes til energiforsyning. Solvarme vil i Danmark dog altid være et supplement til en anden energikilde, af den simple grund, at vi ikke har nok timer med sol her til lands. En varmepumpe derimod kan sagtens fungere som husets eneste energikilde, og den er helt sikkert en af fremtidens energikilder i mange danske huse. Så hvorfor vil man vælge at lade de to energikilder danne par? Det er i dag ikke det mest oplagte at kombinere disse to energikilder.de er begge relativ dyre i installation, men er så til gengæld begge billige i daglig drift. Det er karakteristisk for begge anlæg, at de er mest effektive om sommeren. Det er her, ude-temperaturen er højest. Det er normalt i denne periode, at solvarme skal tjene sig hjem i sparet olie eller gas, men desværre er el-besparelsen til varmepumpen lille. 8 Effektiv varmeforsyning Et solvarmeanlæg består af en solfanger på taget som fanger varmen. Varmen overføres til husets varmtvandsbeholder og evt. videre til husets centralvarmeanlæg. Solvarme kan dække op til 70 % af varmtvandsforbruget og op til 30 % af husets samlede energiforbrug til varme og varmt vand. Varmepumpen er en pumpe, der henter energi fra luften eller jorden uden for huset. En varmepumpe er yderst energieffektiv hvis den er rigtigt dimensioneret, og især hvis strømmen er så CO2 neutral som muligt. Den effektivitet udtrykkes som en COP faktor. Dette betyder, at hvis en varmepumpe har en COP på 3,5, så får man 3,5 kwh varme ud af 1 kwh strøm. Den er altså i dette tilfælde 3,5 gange billigere end ren elvarme. Der er dog systemer, der allerede i dag kombinerer sol og varmepumper (se tegning.). Reduktion af CO2 udslip Fremtiden for disse kombinationsløsninger er oplagte, den dag vi får indført det intelligente energisystem. Det intelligente energisystem er her defineret som et system, hvor strømprisen kan variere i løbet af et døgn. Hvis fremtidens strømpriser varierer i løbet af døgnet og evt. reguleres efter graden af CO2 belastning, vil det kunne svare sig at installere et centralvarmelager i huset. Dette lager bliver så fyldt op, når solen skinner og/eller når der er billig/ overskudsstrøm. Et sådan lager vil billiggøre installation af solvarme meget, fordi merudgiften til solvarme kun vil beløbe sig til fangerne. De store varmtvandsbeholdere udgår og bliver erstattet af centralvarmelageret. Et sådan system vil i teorien reducere et normalt dansk hus CO2 udslip ned til 1/10 af husets udslip i dag, hvis de tidligere brugte olie som energikilde.

9 Solvarme og brændeovn vil kunne dække op til 90% af det totale energiforbrug til varme og varmt vand. Alligevel er kombinationen ikke ret udbredt som opvarmningsform. Brændeovn møder solvarme Kombinationen af brændeovn og solvarme som opvarmningsform er ikke ret udbredt, og det er synd, for det er både en energi- og miljømæssig fin løsning. TEKST: HENRIK STEEN KNUDSEN, Der findes ikke særlig mange huse i Danmark, der bruger en kombination af solvarme og brændeovn som primære varmekilde. De steder, hvor de er installeret i kombination, er systemet som regel opbygget af en brændeovn med opvarmning af vand til centralvarmeanlægget, og et solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand - med en mulighed for overførsel af overskudsvarme til centralvarmeanlægget. Det er egentlig synd, at dette kombinationssystem er så lidt udbredt. Den er nemlig både energi- og miljømæssigt en helt fin løsning. Pasning er påkrævet Ulempen er, at en brændeovn kræver regelmæssig pleje og omsorg i form af fyring. Enten skal huset være meget godt isoleret og opført af tunge materialer, eller også kræver det en hjemmegående person, som kan varetage de daglige optændinger. Hvis den betingelse kan opfyldes, kan en meget stor del af ens hus energiforbrug dækkes med solvarme og en brændeovn med vandsektion. Hvordan udnyttes energien? Der er tidligere målt på disse systemer, og det viser sig, at i et hus på 150 m², isoleret efter 1990 standard, vil solvarmen og brændeovnen kunne dække over 90 % af det totale energiforbrug til varme og varmt vand i huset. Tidligere var elvarme den supplerende varmekilde, men i dag kunne en luft/luft varmepumpe være en fin supplementløsning. Varmepumpen kan træde i funktion, når husets brændeovnspasser ikke er til stede. Eller den kan anvendes i forårs- og efterårsperioden, hvor der er brug for en mindre mængde varme i huset. Her bliver det egentlig for varmt ved opfyring i brændeovnen. Hvis man køber en brændeovn med vandsektion, kan man forvente mel- lem 30 til 50 % af varmen overført til centralvarmesystemet. Det, at en del af varmen overføres til centralvarmen, øger en brændeovns effektivitet. Vi kender alle det fænomen, at der bliver for varmt i det rum ovnen er opstillet, her er der nu en mulighed for i hvert fald at overfører en del af varmen til andre rum og brugsvandet. Træpiller kan også bruges I dag er det også muligt at købe en træpilleovn med vandsektion, her er der endda mulighed for at overføre helt op til 80 % af varmen til centralvarmen. Det største problem ved ovennævnte anlæg er at få en jævn fordeling af varmen i alle husets rum. 9

10 KORT NYT KORT NYT Foto: Økologisk Landsforening - Sluk Lyset kampagnen ramte også Århus Rådhus Foto: Kenneth Lerche Andersen Energitjenesten var blandt de 385 i Århus, som var med i Sluk Lyset kampagnen. Ialt var private, organisationer, virksomheder samt 77 kommuner med i kampagnen, der var en del af den verdensomspændende Earth Hour kampagne. Kampagnens formål var at stemme for klimaet ved at slukke på kontakten i en time. De fleste kommuner i region Midtjylland markerede kampagnen ved at slukke for gadebelysning eller som her i Århus slukke belysningen af rådhuset. Nyt fra folk & foreningerne Besøg et lavenergihus ved EMMØs generalforsamling Af Jakob Worm, Best. medlem EMMØ (Energi- og Miljøforeningen Midt- og Østjylland) Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 27. maj 2009, kl. 19 til rundvisning i et lavenergihus og generalforsamling. Vi mødes i fælleshuset Petersborg i Andelssamfundet i Hjortshøjj (AiH), Gammel Kirkevej 82, 8530 Hjortshøj. Til arrangementet kan du først få et unikt indblik i et lavenergihus og høre om valg og fravalg i forbindelse med et sådant byggeri, når ejeren af huset, Peter Grønlund, viser rundt og fortæller. Bagefter kan du deltage i EMMØ (Energi- og Miljøforeningen Midt- og Østjylland)s generalforsamling, hvor foreningen er vært med kaffe og kage. Fart over feltet i EMMØ Foreningen EMMØ har mange spændende aktiviteter at berette om fra det forløbne år og gode ideer til nye. Hvis du vil komme med forslag til aktiviteter, så er det her stedet at bringe dem op. Hele energi- og klimaområdet trænger til, at almindelige mennesker og eksperter kommer med initiativer, som kan vise vejen frem mod et mere bæredygtigt samfund. Peter Grønlunds hus er et godt eksempel på, hvad en familie har gjort, men mange andre eksempler og initiativer vil være kærkomne. Vorers blad, som du sidder med i hånden, kan styrkes og bør komme ud til et større publikum. Nye hjemmesideaktiviteter på og arrangementer er der også mulighed for. Ungdommens drive søges Vi mangler i vores forening at appellere til yngre mennesker. De fleste af medlemmerne er over 50 år, men klimaspørgsmålet vedrører jo alle, så derfor ser vi gerne, at der sker en foryngelse af foreningen. Så kom og vær med den 27. maj bliv inspireret og få indflydelse. Husk tilmelding Tilmelding til Jette Skovbakke på eller jsk@energitjenesten.dk Foto: Ed Yourdon Flickr Creative Commons Del din viden om bæredygtighed med andre Hjemmesiden der netop er gået i luften, formidler viden om bæredygtig planlægning og udvikling af danske og internationale byer. Du kan som borger også dele din viden om bæredygtighed med andre på siden til inspiration for planlæggere, politikere og andre borgere. Ligesom du kan finde eksempler på bæredygtige byer overalt i verden.

11 Det moderne parcelhus sætter lavenergi og bæredygtighed i højsædet. Og koster iøvrigt kun 50 kr. om måneden i varmeudgift. Ambition: Bæredygtigt lavenergihus TEKST: RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN, rsl@energitjenesten.dk FOTO: PETER GRØNLUND Det moderne, bæredygtige lavenergi-parcelhus i Hjortshøj er et tydeligt eksempel på, at bæredygtigt lav-energibyggeri ikke behøver at være lig med halmbyggeri og muslingeskaller i gulvet, men tværtimod sagtens kan forenes med energivenlig højteknologi og moderne arkitektur. Familien Grønlund har valgt forskellige tekniske løsninger, der giver en god energi- og miljømæssig gevinst, f.eks. solfanger, træfiberisolering, tre-lags energiruder, varmegenvinding og en ny teknologi, der udnytter passiv solvarme, i form af særlige varmeakkumulerende gipslofter, der bruges for første gang i Danmark i netop dette hus. Hele projektet har været en lang række af til- og fravalg. 10 dogmer for bæredygtighed Tidligt i projektet satte Peter Grønlund og hans familie sig ned og beskrev de 10 dogmer, som skulle være bærende for byggeprojektet ud fra tanken om bæredygtighed. Til det tog de udgangspunkt i familiens leve-vis og anbefalinger fra det Økologiske Råd. Han er dog klar over at ét er ideologi - et andet er praksis. - Nu må vi se, når vi flytter ind, hvor mange af de dogmer, vi har kunnet overholde. Men vi er da enormt glade og stolte over, at vi kan bygge et hus, der har en lang række miljøvenligt tiltag. Det er ikke det ultimative bæredygtige hus, men det var heller ikke det vigtigste for os. Det vigtigste var at bygge et moderne parcelhus med et ultralavt energiforbrug og mindst mulig miljøpåvirkning, slutter han. Det har hele tiden været de 10 dogmer, som familien er vendt tilbage til, når der skulle vælges til og fra i byggeprojektet. Byggerådgivningen er central Også bygge- og energirådgivningen har været helt central i projektet, og Peter Grønlund anbefaler andre nybyggere ikke at spare rådgiverdelen væk. - Da vi først kom til Niels (energikonsulenten, red.), havde vi tegnet et helt andet hus. Niels startede med at fortælle os, at huset ikke duede som superlavenergihus, og så måtte vi starte helt forfra. Vi gik ind i en ekstremt spændende proces og dialog med Niels, og det hus vi har i dag er helt anderledes og på energiforbrug langt bedre end det oprindelige, siger han. Varmeudgift på 50 kr. om måneden - Beregningerne viser at vi kan forvente en varmeregning på kun 50 kr. om måneden eller ca. 600 kr om året for vores 140 m2 bolig, siger han. Enkelte steder har de dog ignoreret energikonsulentens råd, f.eks. er huset bygget i ét og ikke to plan, som ville være det mest energirigtige. På grund af økonomien endte de også med at fravælge regnvandsopsamling, fordi de mente de ville få en større miljøeffekt med tilvalg andre steder i byggeprojektet. Se de 10 dogmer for det bæredygtige lavenergi-parcelhus og følg byggeriet på: Loftet ligner et hvilket som helst andet gipsloft, men pladerne udnytter passiv solvarme på en helt ny måde, og er varmeakkumulerende. På varme dage absorbererer loftet varme, og på kolde dage afgiver loftet varme. Teknikken kommer fra Tyskland og det er første gang, den benyttes i Danmark. 11

12 Halverede varmeforbruget - og vandt kr. Den glade vinder af SparEnergiPrisen 2009 bor i Veksø og er nu blevet kr. rigere. Familien har netop vundet Danmarks første landsdækkende konkurrence i at spare på energien. Det var en forbavset vinder, der åbnede døren for ambassadøren af SparEnergiPrisen, Peter Mygind, som stod klar med både check og blomster. Vinderen af SparEnergiPrisen 2009 kæmpede med et alt for stort varmeforbrug i hjemmet. I stedet for at begynde med varmesystemet tog familien fat på husets klimaskærm det vil sige alt det, som adskiller indeklimaet fra påvirkning af vind og vejr. Først isolerede de hele huset, både udvendigt og på loftet, med 300 mm isolering. Dernæst blev alle vinduer udskiftet med nye lavenergiruder. -Før peb varmen ud om vinteren, men efter vi har fået huset energirenoveret, er her blevet dejligt varmt, fortæller Rikke Hansen. Ud over vinderen af hovedpræmien kåres også 16 andre vindere, der modtager flotte underpræmier i fire forskellige sparekategorier. Se vindere og spareforslag på en af hovedlotte unde En glad vinder af SparEnergiPrisen 2009 Rikke Hansen fra Veksø får overrakt hovedpræmien på kr. af ambassadøren af SparEnergiPrisen, Peter Mygind. Afsender: Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V