Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152."

Transkript

1 Hovedrapport Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr CO2-reductions in low energy buildings and communities by implementation of low temperature district heating systems. Demonstration cases in Boligforeningen Ringgården and EnergyFlexHouse. Juni 2011 AFFALDVARME ÅRHUS Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.A

2 Forord Projektet "CO 2 -reductions in low energy buildings and communities by implementation of low temperature district heating systems. Demonstration cases in EnergyFlexHouse and Boligforeningen Ringgården" er støttet af Energistyrelsen gennem energiforskningsprogrammet EUDP 2008-II og gennemført af følgende projektkonsortium med Energitjenesten som projektleder og Teknologisk Institut som taskleder på delopgave 1 og 2, samt COWI som taskleder på delopgave 3: Energitjenesten: Boligforeningen Ringgården: Danfoss A/S: LOGSTOR A/S: Kamstrup A/S: Ribe Jernindustri A/S: COWI A/S: DTU-BYG: Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a.: Affaldvarme Århus: Teknologisk Institut: Jakob Worm Holger Jørgensen Jan Eric Thorsen & Jan Bennetsen Christian Ting Larsen Ole Juhl & Søren Lang Filip Rosenberg Peter Kaarup Olsen & Henning Lambertsen Svend Svendsen & Marek Brand Rudi Bjerregård Mette Rude Christian H. Christiansen, Lars Hansen & Sandie B. Nielsen Denne rapport er en sammenfatning af resultaterne for projektets 3 delopgaver hvor der ligger særskilte rapporter som bilag. Delopgave 1: Demonstration af lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri i EnergyFlexHouse Delopgave 2: Demonstration af lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri i Boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup ved Århus. Delopgave 3: Miscellaneous investigations. Projektkonsortiet vil benytte lejligheden til at takke Boligforeningen Ringgården for at give mulighed for at demonstrere konceptet for lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri og for det gode samarbejde ved implementeringen. I den forbindelse også en stor tak til Henrik Pedersen og Helle Villumsen, som har hjulpet med det praktiske i afd. 34 i demonstrationsperioden. På byggepladsen har de udførende parter vist velvilje og interesse for projektet; Konceptbolig, PB Electric, Bravida og Ingeniørfirma Viggo Madsen. Specielt vigtig har støtten fra COWIfonden, Miljø- og energifonden af 2005 samt Grundfos været for at kunne starte forsøget op i Lystrup. Desuden skal AffaldVarme Aarhus og Lystrup Fjernvarme have en særlig tak for økonomiske bidrag der har muliggjort at måleprogrammet og dette projekt har kunnet gennemføres. Juni 2011, Jakob Worm, projektleder C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 2

3 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Baggrund Formål Resultaterne Resumé på dansk Resumé, task Resumé task Resumé, task Summary in English Summary, Task Summary, Task Summary task C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 3

4 1 Indledning 1.1 Baggrund Der er de senere år fremlagt flere forskellige forslag til, hvordan Danmark kan gøre sig fri af fossile brændsler. Ens for dem er, at de inddrager en væsentlig reduktion af energiforbruget i bygninger og en fortsat udnyttelse af fjernvarme til opvarmning i stor udstrækning. Ønsket om reduceret energiforbrug i bygninger afspejles også i Bygningsreglementet, der har indført specielle krav til lavenergibyggeri og i 2010 skærpet det generelle krav til bygningers energiforbrug. De meget lave energiforbrug i bygninger stiller fjernvarmen overfor en række udfordringer, hvor en af de væsentligste er varmetab i ledningsnettet, der i forhold til forbruget vil blive forholdsvist stort, hvis der ikke ændres radikalt på den måde ledningsnettet designes på. Denne udfordring vil være mest udtalt i områder med lav varmetæthed typisk områder med enfamiliehuse eller tæt-lav bebyggelse I EFP 2007-projektet Lavenergifjernvarme til Lavenergibyggeri er der udviklet et nyt koncept til forsyning af lavenergibygninger med fjernvarme. Konceptet tager udgangspunkt i optimering af hele kæden startende med varmefordelingssystem, fjernvarmeunits, ledningsdesign, fjernvarmerør og drift. De væsentligste elementer i konceptet er: Forsyning af lavenergibyggeri, klasse 1/klasse 2015 jf. Bygningsreglementet. Forsyning af en mindre enklave/område af bygninger, hvor der kan opnås ensartede driftsforhold Nye typer fjernvarmeunits bl.a. fjernvarmebeholderunit, der kan udjævne belastningen i nettet og levere varmt brugsvand tæt på fremløbstemperaturen hos forbrugeren. Varmeanlæg udlagt for lav temperatur - gulvvarme og/eller radiatoranlæg udlagt til temperatursæt 55 C /25 C Lave fjernvarmetemperaturer med fremløbstemperaturer hos forbrugeren ned til 50 C og returtemperaturer ned til 25 C. Boosterpumpe og blandekreds for enklave/område af bygninger for at opnå mindre ledningsdimensioner og fremløbstemperatur. Brug af twinrør i alle ledningsstørrelser - serie 2 eller bedre I EFP-2007-projektet blev konceptet analyseret i forhold til et planlagt område med 92 enfamiliehuse i Ullerødbyen ved Hillerød. Analyserne viste at ledningstabet teoretisk kan reduceres til blot 12% i området og at det også samfundsøkonomisk er fornuftigt at forsyne lavenergibyggeri med fjernvarme. Til sammenligning fremgik det af analyserne at et traditionelt fjernvarmedesign ville have givet anledning til et teoretisk varmetab på 36% for det givne referenceområde. I projektet blev der udviklet og produceret prototyper for fjernvarmeunits og stikledninger. Fjernvarmeunitten har en beholder på primærsiden (fjernvarmesiden), der medvirker til at udjævne belastningen og stikledningen er et twinrør C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 4

5 med medierør på 14 mm udvendig diameter og 10 mm indvendig diameter samt kapperør på 110 mm svarende til serie 2. Der blev desuden udpeget 2 nye demonstrationsområder for konceptet, da udviklingen i Ullerødbyen kom til at gå langsommere end forventet. Det ene område er Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse (se delrapport 1) og det andet er Boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup ved Århus (delrapport 2). I delrapport 3 er der yderligere analyseret på mulighederne for optimering og implementering af lavtemperatur fjernvarme og en vurdering af CO2-reduktionspotentialer. 1.2 Formål I task 1 er formålet med demonstrationen i EnergyFlexHouse i Taastrup, at analysere fjernvarmebeholderunitten i samspil med et større lavenergihus og forskellige tappemønstre for varmt brugsvand med henblik på eftervisning og videreudvikling af konceptet. I task 2 er formålet med demonstrationen i Boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup ved Århus at vise, at de lave varmetab fundet i EFP 2007-projektet Lavenergifjernvarme til Lavenergibyggeri kan opnås i praksis samt at videreudvikle og finpudse teknologien bag konceptet. Demonstrationsområdet er en rækkehusbebyggelse bestående af 40 boliger samt et fælleshus i et plan, lavenergibyggeri klasse 1, fordelt på 7 blokke. Der er installeret 2 forskellige unittyper i bebyggelsen designet for fremløbstemperatur ned til 50 C. De installerede units udgør 11 stk. fjernvarmebeholderunit og 30 stk. units med gennemstrømningsvandvarmer. Udover målinger af fjernvarmeunits og ledningsnettets effektivitet er det også formålet at undersøge forhold omkring samtidighedsfaktorer, da det nuværende grundlag, som stammer fra 1980 erne ikke længere er tilstrækkeligt som følge af: 1) Fjernvarmeunits og driftsforhold har ændret sig 2) Der er behov for mere præcise vurderinger af behov for kapacitet i forhold til fjernvarmeforbrug i lavenergibyggeri 3) Bedre måle- og analysemetoder er tilgængelige i dag I task 3 er formålet at vurdere potentialet for CO2-reduktioner og energibesparelser i såvel nye som i de eksisterende fjernvarmenet for konceptet med lavtemperaturfjernvarme (LTDH). Yderligere mål er at undersøge implementeringen af LTDH i eksisterende bygninger og at undersøge optimering af LTDH design i almindelighed. 1.3 Resultaterne Generelt viser projektet at der er store potentialer i de undersøgte principper med lavtemperaturdrift af fjernvarme. Principper som i mindre, men stigende grad er taget i anvendelse i fjernvarmebranchen, og som det vises her, vil have stor indflydelse på effektiv anvendelse af fjernvarme - hvis anvendelsen bliver endnu mere udbredt og principperne bliver anvendt konsekvent. Konceptet med lavtemperaturfjernvarme kan meget vel vise sig, at få stor betydning for den fortsatte udbredelse af fjernvarme, og rentabilitet for værkerne og forbrugerne. C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 5

6 I task 1 viser laboratorieundersøgelser fra Teknologisk og DTU store muligheder for reduktion af spidslast behov. Både ved optimering af brugerinstallationer med bufferbeholdere og ved anvendelse af gulvvarme. Blandt andet viser forsøgene, at indregulering af primærflow i forhold til faktisk forbrug og beholdervolumen er en parameter, der har stor betydning for den faktiske afkøling i beholderen. På brugsvandssiden dokumenteres at det er muligt at holde en varm brugsvandstemperatur meget tæt på fjernvarmefremløbstemperaturen. De omfattende målinger i task 2 på en ny lavenergi-bebyggelse i Lystrup viser blandt andet at varmetabet udgør på årsbasis ca. 1,2 MWh pr. bolig svarende til ca. 17% af den leverede energi til området. Det er meget lavt, men på niveau med forventet varmetab beregnet i designfasen. Havde samme ledningsnet været udlagt med et traditionelt design med enkeltrør og et temperatur-sæt på 80/40 C ville det tilsvarende beregnede varmetab være ca. 4 gange større. Systemet kræver boosterpumpning, hvor det ekstra elforbrug for de 40 boliger andrager ca kwh om året. Analyserne af resultaterne på målingerne i Lystrup peger frem mod, at der til dimensionering af fjernvarmesystemer er brug for et meget bedre grundlag for samtidighed og at der i fremtiden i langt højere grad bør tages hensyn til boligtyper og installationer for at få etableret optimale systemer. I task 3 viser analyser af nybyggeri på en udstykning af villagrunde syd for Aarhus, at der for fjernvarmeforsyningen er en økonomisk fordel ved at anvende de beskrevne principper for lavtemperaturfjernvarme frem for den traditionel dimensionering. Resultaterne viser også, at der kun er en lille forskel i omkostningerne (byggeomkostningerne og 20 års drift) imellem de forskellige typer af fjernvarmeunits i husene. I samme task viser analyser på en 70-er bebyggelse med 8 huse i Aarhus, at hvis fremløbstemperaturen på fjernvarmen sænkes gradvist fra 80 C til 60 C, kan varmetabet i det eksisterende fjernvarmenet reduceres med 20%. Et endnu større potentiale kan opnås ved udskiftning af det eksisterende fjernvarmenet med nye optimale rør. Et tredje sted, som er analyseret, er boligkvarteret Sønderby i Høje Taastrup med 75 parcelhuse fra 90'erne. Her er det eksisterende fjernvarmenet i dårlig stand og har et varmetab på over 40%. Med lavtemperaturfjernvarme vil det være muligt at reducere varmetabet til 15% eller lavere. I de følgende afsnit er gengivet resumé fra de tre delrapporter. Da dette projekt indeholder en del forskellige emner indenfor fjernvarme og boliginstallationer kan det anbefales at studere de enkelte delrapporter, da mange detaljer og overvejelser nødvendigvis ikke kan gengives ordentligt i et resume. Rigtig god læselyst. C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 6

7 2 Resumé på dansk 2.1 Resumé, task 1 I projektet er gennemført den første demonstration af et nyt koncept til lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri, hvor den leverede fjernvarmetemperatur til forbrugerne er helt ned til 50 C. Konceptet er udviklet i et tidligere energiforskningsprojekt under EFP programmet og indebærer bl.a. nye typer fjernvarmeunits og twinrør i meget små dimensioner. En række forsøg er foretaget i Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse i Taastrup, der består af 2 huse (216 m 2 ) designet til at være energineutrale med solceller, men i øvrigt opfylde betingelserne for Bygningsreglementets Energiklasse 2015 uden brug af solceller. De 2 huse kaldet Lab og Family er forbundet ned et fjernvarmenet udlagt efter principperne i konceptet. Forsøgene har været foretaget i Lab -huset, der forsynes med en stikledning, twinrør, med medierør på 14 mm udvendig diameter og 10 mm indvendig diameter samt kapperør på 110 mm svarende til serie 2. En fjernvarmebeholderunit med et beholdervolumen på 175 liter har været genstand for forsøgene. Der er gennemført test med en tapperobot for 3 forskellige tappemønstre for det varme brugsvand på forskellige tidspunkter af året. Det ene tappemønster er baseret på DS 439 og er identisk med det tappemønster, der i det forudgående projekt blev anvendt til simulering og dimensionering af fjernvarmebeholderstørrelserne. De 2 andre tappemønstre er baseret på den europæiske standard PrEN Generelt viser forsøgene, at indregulering af primærflow i forhold til faktisk forbrug og beholdervolumen er en parameter, der har stor betydning for den faktiske afkøling i beholderen. På brugsvandssiden dokumenteres at det er muligt at holde en varm brugsvandstemperatur meget tæt på fjernvarmefremløbstemperaturen. På baggrund af forsøgene foreslås forskellige tiltag, der kan medvirke til bedre afstemning af varmtvandsforbrug med primærflow. I et nyt projekt bevilget under EUDP 2010-II programmet vil nogle af de foreslåede tiltag blive afprøvet og optimeret. 2.2 Resumé task 2 I projektet er gennemført den første demonstration af et nyt koncept til lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri, hvor den leverede fjernvarmetemperatur til forbrugerne er helt ned til 50 C. Konceptet er udviklet i et tidligere energiforskningsprojekt under EFP programmet og indebærer bl.a. nye typer fjernvarmeunits og twinrør i meget små dimensioner. Demonstrationsområdet er Boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup ved Århus, som består af en rækkehusbebyggelse med 40 boliger og et fælleshus, lavenergibyggeri klasse 1, fordelt på 7 blokke og opført i perioden Boligerne har et areal på ca m 2 og er beboet af fortrinsvis ældre uden børn eller familier med små børn. Formålet med demonstrationen har været at vise at konceptet virker i praksis og at videreudvikle og finpudse teknologien bag konceptet. Til det formål er der installeret måleudstyr og gennemført et stort måleprogram i perioden uge 26-47, 2010 med fokus på 1) forbrug og anlægstemperaturer, 2) samtidighed og samtidighedsfaktorer og 3) varmetab fra fjernvarme- C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 7

8 nettet samt elforbrug fra fælles boosterpumpe. Fjernvarmeforbruget hos den enkelte forbruger er målt og kombineret med målinger af rumtemperaturen i enkelte boliger er det bekræftet, at det er rimeligt at antage en rumtemperatur på mindst 22 C ved beregning af varmebehov. På baggrund af en energisignatur er årligt fjernvarmeforbrug pr. bolig for et referenceår bestemt til ca. 5,8 MWh svarende til en målt varmetæthed baseret på ledningsstrækning og grundareal på hhv. 0,3 MWh/m og 14 kwh/m 2 for området. Resultaterne viser desuden, at det er muligt at levere en fremløbstemperatur på mindst de forudsatte 50 C hos forbrugeren med en fremløbstemperatur til området på ca. 56 C. Detaljerede målinger viser at der kan leveres varmt brugsvand ved en temperatur på 3 C under fjernvarmefremløbstemperaturen, dvs. 47 C ved en fjernvarmefremløbstemperatur på 50 C. I måleperioden er der er opnået gennemsnitlige varmtvandstemperatur på mellem C. Samtidigheden for 2 typer fjernvarmeunits, fjernvarmebeholderunit (FVB) med beholder på fjernvarmsiden (primær side) og unit med gennemstrømningsvandvarmer (GVV) er analyseret. Der er udarbejdet kurver for samtidighedsfaktoren op til 10 forbrugere. Faktorerne, e(1), svarende til den beregningsmæssige effekt, hvis der kun skal forsynes en forbruger, er bestemt til 4,7 kw for FVB-units og 24,3 kw for GVV-units. Punktet for e(1) for GVV ligger lavere end tidligere arbejde og de 32,3 kw, der normalt dimensioneres for, men dette skal også ses i forhold til boligtypen. Analyserne peger frem mod, at der til dimensionering af fjernvarmesystemer er brug for et meget bedre grundlag for samtidighed og at der i fremtiden i langt højere grad bør tages hensyn til boligtyper og installationer for at få etableret optimale systemer. Det målte varmetab for hele ledningsnettet er meget lavt, men på niveau med forventet varmetab beregnet i designfasen. Forventet ledningstab i dette lavtemperaturnet udgør ca kwh/år. Havde samme ledningsnet været udlagt med et traditionelt design med enkeltrør og et temperatur-sæt på 80/40 C ville det tilsvarende beregnede varmetab være ca kwh. Det vil sige at varmetabet i forhold til et traditionelt fjernvarmesystem reduceres til ca. ¼ med det udviklede koncept. På den anden side fås et mindre øget elforbrug til boosterpumpning estimeret til ca kwh om året. Varmetabet udgør på årsbasis ca. 1,2 MWh pr. bolig svarende til ca. 17% af den leverede energi til området. Generelt har demonstrationen vist at konceptet virker, bl.a. bekræftet ved, at der ingen klager har været fra beboerne over manglende varme eller varmt brugsvand. Et nyt projekt bevilget under EUDP 2010-II programmet skal bringe konceptet et trin videre og udvide udbredelsespotentialet markant. I den forbindelse fortsættes målingerne i afd. 34 i Lystrup. 2.3 Resumé, task 3 Rapporten fokuserer på mulighederne for, at reducere CO2-udledningen med etablering af lavtemperatur fjernvarme (LTDH) i områder med nye lavenergi-bygninger samt i områder med eksisterende bygninger. I det første kapitel er der undersøgt tre forskellige steder, hvor der er mulighed for at etablere LTDH. Det første sted er i Solbjerg ved Aarhus, hvor 104 lavenergi-parcelhuse er planlagt opført. Beregninger for et LTDH-net (60/30 C) er blevet foretaget i programmet TERMIS. Resultaterne viser, at økonomisk er besparelsespotentialet pa 6-13% afhængigt af, om husene er bygget som lavenergiklasse 1 eller 2. I sammenligning med traditionel fjernvarme (DH) er CO2-reduktionspotentialet beregnet til 4,4-7,5 tons pr. år. Resultaterne viser også, at der kun er en lille forskel i omkostningerne (byggeomkostningerne og 20 års C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 8

9 drift) imellem de forskellige typer af fjernvarmeunits i husene. Det er værd at lægge mærke til, at de fleste typehusfirmaer i dag kun tilbyder lavenergihuse med varmepumper, selvom LTDH kan anses for at vare en fuldt konkurrencedygtig varmeforsyning. AffaldVarme Aarhus forsøger med dialog og information at få byggebranchen til at ændre dette syn pa muligheden for fjernvarme. Det andet sted, der er set på, er Skjoldhøjparken i Tilst ved Aarhus, som består af parcelhuse bygget i 70'erne. Otte enfamiliehuse er blevet undersøgt. I forhold til at fa varme nok ved lavere fjernvarmetemperaturer viser undersøgelsen flere barrierer. Nogle huse har et underdimensioneret radiatorsystem og bruger typisk brændeovn som supplerende varmekilde pa de koldeste dage. En bygningsrenovering kan reducere varmebehovet og gøre husene mere egnet til LTDH, men selv med tilskud er det svært at motivere bygherrer til at gå i gang med energibesparelser, der typisk kunne være forbedringer af klimaskærmen og varmeanlæg. Analyser viser, at hvis fremløbstemperaturen pa fjernvarmen sænkes gradvist fra 80 C til 60 C afhængig af udetemperaturen, kan varmetabet i det eksisterende fjernvarmenet for de otte huse reduceres med 20%. Et endnu større potentiale kan opnås ved udskiftning af det eksisterende fjernvarmenet med nye optimale rør. Den tredje sted er boligkvarteret Sønderby i Høje Taastrup med 75 parcelhuse fra 90'erne. Det eksisterende fjernvarmenet er i dårlig stand og har et varmetab på over 40%. Med LTDH vil det vare muligt at reducere varmetabet til 15% eller lavere. CO2-udledningen kan reduceres med omkring 66 tons pr år. I et nyt EUDP-projekt vil det eksisterende fjernvarmenet blive udskiftet og drevet efter LTDH-principperne. I det andet kapitel beskrives de eksisterende fjernvarmesystemer i Aarhus og Høje Taastrup. De gennemsnitlige fjernvarmetemperaturer er i øjeblikket 80-77/47-42 C, så der er et potentiale for LTDH. Varmetab i fjernvarmenettene er 15-16%. Boligbebyggelser tegner sig for den største del af varmeforbruget, men også et stort antal af industri- og erhvervsbygninger forsynes. Bade AffaldVarme Aarhus og Høje Taastrup Fjernvarme renoverer løbende de eksisterende fjernvarmenet og udbygger i nybyggede boligområder, og der er områder med individuel opvarmning med naturgas, som nu bliver konverteret til fjernvarme. Begge selskaber arbejder på gradvist at sænke fjernvarmetemperaturerne, og der er desuden planer om at gennemføre CO2-neutral varmeforsyning inden for år. At sænke fjernvarmetemperaturerne fra 80/40 C til 55/30 C kan reducere varmetabet med ca. 35% i fjernvarmenettene. Derudover kan optimalt dimensionerede rørsystemer øge den potentielle besparelse til 50-75%. CO2-reduktionspotentialet for Høje Taastrup Fjernvarme er mellem 7-10%, og for AffaldVarme Aarhus er det beregnet til 11-16%. I alt for Danmark vurderes reduktionspotentialet at vare op til ca tons CO2 om året, svarende til ca. 1/5 af den samlede årlige emission fra fjernvarmen. Det tredje kapitel undersøger mulighederne for at forsyne eksisterende bygninger opført i 70'erne med fjernvarme ved fremløbstemperaturer omkring 50 C. Det vises, at grundlæggende forbedringer som for eksempel ved renovering af vinduerne, gør det muligt at nedsatte den maksimale fremløbstemperatur til 50 C. Denne temperatur er nødvendig for rumopvarmning i det meste af fyringssæsonen, men ved udendørstemperaturer under 0 C bør temperaturen øges. Det ses imidlertid ikke som et problem, da øget forsyningstemperatur i kolde perioder er udbredt i traditionel fjernvarme. Temperaturniveauerne til rumvarme kan yderligere reduceres ved udskiftning af ksisterende radiatorer med lavtemperatur-radiatorer (større overflade) eller ved yderligere energirenovering af klimaskærmen. Skift fra traditionel fjernvarme til LTDH er i eksisterende bygninger forbundet med ændring af brugerinstallationer. C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 9

10 Fjernvarmeinstallationer med brugsvandsbeholdere bør ændres, hvis fremløbstemperaturen kommer under 60 C i løbet af året (pa grund af Legionella-risiko). Og units med gennemstrømningsvandvarmere (GVV) skal ændres, hvis fremløbstemperaturen falder til under 55 C, fordi det traditionelle design ikke er effektivt nok til produktion af varmt vand ved den lavere fjernvarmetemperatur. Derfor vil det være nødvendigt at skifte hoveddelen af de traditionelle fjernvarmeunits med nye typer, der er specielt designet til LTDH. Desuden bør fordelingssystemet til varmt brugsvand ikke indeholde over 3 liter vand, hvis brugsvandstemperatur er under 55 C. I det næste kapitel vises eksempler på typiske krav til spidseffekt for brugsvand og rumvarme i lavenergienfamiliehuse samt i eksisterende typiske parcelhuse fra 70'erne. Den målte spidsbelastning for de enkelte huse er brugt som basis for evaluering af nedsættelse af spidseffekt i fjernvarmenettet. Hypotesen er, at hvis spidseffekt for de enkelte bygninger kan reduceres, kan man også reducere diametrene i fjernvarmerørene. Dermed kan varmetab og CO2-emissioner minimeres. Mulighederne for reduktion af spidseffekt er undersøgt for rumvarme og brugsvandsopvarmning. I bygninger med gulvvarme kan spidseffekten reduceres op til 40%, hvis varmesystemet drives med vedvarende cirkulation i stedet for on/off styring, som kan forårsage højt spidseffektbehov. Desuden kan vedvarende cirkulation i gulvvarmesystemet give bedre termisk komfort for brugerne, og det kan sikre en bedre afkøling i forhold til fjernvarmen. Reduktion af spidsbelastning i rumvarmesystemet er vigtig, idet samtidighedsfaktoren for rumvarme ikke kommer under 62% af summen af det samlede varmebehov for alle bygninger, og den dermed definerer flowet i fjernvarmeledninger, der forsyner mange forbrugere. For stikledninger afhænger vigtigheden af spidseffektreduktionen af fjernvarmeunittypen. I tilfælde med gennemstrømningsvandvarmere på brugsvandet har rumvarmen ingen indflydelse pa dimensionering af stikledningen, da den dimensioneres til den maksimale effekt pa 32,3 kw ved brugsvandsopvarmning. Situationen er anderledes i tilfælde af en fjernvarmeunit med buffertank - FVB (DHSU - District Heating Storage Unit), hvor mulighederne for at minimere fordelingsledningerne afhænger af størrelsen af buffertanke og maksimalt flow i fjernvarmenettet. Reduktion af spidseffekt til varmt brugsvand har primært betydning for de yderste dele af fjernvarmenettet, hvor et mindre antal forbrugere forsynes. I det tidligere EFP 2007 projekt blev der udviklet koncept og prototype for en FBV-unit med henblik på nedbringelse af den maksimale spidseffekt. I denne rapport er der set nærmere på optimering FVB-unitten, hvor den nødvendige brugsvandsopvarmning og et rimeligt komfortniveau for forbrugerne forsat skal sikres. Optimeringen af FVB-unitten er baseret på at finde den optimale balance mellem størrelse af buffertank og maksimal opladning flow fra fjernvarmenettet ved den mindste rørdimension, der findes (AluFlex 14/14/110). Den største fordel ved optimeringen fås ved at reducere størrelsen af buffertanken fra 120 liter til liter afhængig "stand-by"-temperatur og beregnet trykfald i fjernvarmenettet. En optimal udnyttelse af den disponible flowkapacitet og trykgradient i fjernvarmenettet tillader nedsættelse af rørdiameter og dermed varmetabet fra fjernvarmenettet. For et parcelhus med en optimeret FVB med 20-liter buffertank betyder det, at den maksimale effekt ved dimensionering af en stikledning kan reduceres fra 32,3 kw til 12,5 kw. Det er under forudsætning af, at bufferbeholderen maksimalt lades med 5,5 liter/min. (stikledning AluFlex 14/14/110 med design trykfald 2000 Pa/m). For fjernvarmenet med en lavere trykgradient til rådighed kan det maksimale flow begrænses yderligere. Det vil resultere i en større bufferbeholder (FVB), og det øger prisen på unitten og varmetab fra installationen. C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 10

11 Desuden vil et for ringe flow i fjernvarmenettet betyde, at stikledningen skal dimensioneres efter effektbehov til rumopvarmning plus effekt til opladning af bufferbeholderen. Det udviklede FVB-koncept med reduceret størrelse buffertank viser et stort potentiale for reduktion af rørdimensioner og varmetab i fjernvarmenettet, men optimal balance mellem størrelsen af buffertank og trykfald i fjernvarmenettet bør undersøges nærmere. Desuden er der foreslået to løsninger til optimal drift af de skitserede units. "Komfort badeværelse" er en gulvvarmestyring, der er et alternativ til det traditionelle by-pass, hvor der cirkuleres vand hele året til opvarmning af badeværelset. Den er også et alternativ til "on demand by-pass"- løsningen, der afkøler stikledningen uden nogen indflydelse på komfort ved forbrug af brugsvand. Den enkle beregning viser, at helårscirkulation af gulvvarme ingen afgørende indflydelse har på overophedning i lavenergihuse, og brugerne får en behagelig følelse af varmt gulv til en lav pris. Konceptet "Komfort badeværelse" er også til gavn for fjernvarmesystemet, fordi fjernvarmevand holdes i cirkulation og kan benyttes i stedet for de traditionelle by-pass, som normalt er installeret i fjernvarmenettets mange yderpunkter. Desuden kan konceptet bruges til traditionelle installationer med gennemstrømningsvandvarmere i stedet for by-pass i nettet. C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 11

12 3 Summary in English 3.1 Summary, Task 1 This report concerns demonstration of a new concept for low tempetrature district heating to low energy buildings with district heating flow temperatures on just above 50 C. The concept was developed in a previous energy research project under the EFP programme supported by the Danish Energy Agency. New types of prototypes for district heating consumer substations and district heating pipes in very small dimensions were developed and manufactured. Demonstration has been carried out in the Danish Technological Institute test houses EnergyFlexHouse with the objective of analyzing and evaluating the performance of the concept in a real low energy house. The EnergyFlexHouse is actually two houses either each designed to be energy neutral with PV s but also fulfilling the Danish building codes low energy class 2015 requirements without the PV s. The two houses are called Lab and Family and are supplied with district heating from a small local distribution network. The tests are carried out in the Lab house connected with a district heating branch twin pipe with two service pipes of just 10 mm inner diameter/14 mm outer diameter and with outer casing diameter of 110 mm corresponding to series 2 insulation. An accumulator consumer substation with a 175 liter storage tank on the primary side (district heating side) has been subject to tests. Tree different tapping patterns of domestic hot water were performed including tapping patterns based on the European standard PrEN Generally the results show that balancing the primary loading flow in relation to actual tapping patterns and domestic hot water consumption is important in order to keep the district heating return temperature as low as possible. Based on the results different options are proposed in order to optimize the operation of the consumer substation. Recently a new project under the EUDP 2010-II has received grant to continue improving and implementing the concept at more sites. 3.2 Summary, Task 2 The project has completed the first demonstration of a new concept for energy efficient district heating (DH) for low energy buildings where the supplied district heating temperature delivered at the consumer is down to 50 C. The concept is developed in a previous energy research project, supported by the Danish Energy Agency and involves new types of DH building substations and DH twin pipes in very small dimensions. Demonstration area is Dept. 34 of the housing association Boligforeningen Ringgården near Aarhus in Denmark, which consists of 7 row houses with in total 40 dwellings, low-energy building, class 1 according to the Danish building code and built The dwellings have a built area m2, and are inhabited by mostly older people without children or families with small children. The purpose of the demonstration was to show that the concept works in practice and to further develop and refine the technology behind the concept. To fulfill that, measuring equipment was installed and a large measurement program was conducted during weeks 26-47, 2010 focusing on 1) consumption and operation temperatures, 2) simultaneity and simultaneity factors and 3) heat loss from district heating network and electricity consumption of network booster pump. DH consumption of the individual consumer is measured and combined with measurements of temperature in individual homes, it is C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 12

13 confirmed that it is reasonable to assume a room temperature of at least 22 C in the calculation of heating demand. Based on an energy signature the annual consumption per dwelling was estimated to approx. 5.8 MWh for a reference year, corresponding to a measured heat density of 0.3 MWh/m network line and 14 kwh/m 2 field. The results also show that it is possible to supply customers with temperature just above 50 C, with a DH supply temperature to the area of approx. 56 C. Detailed measurements show that the domestic hot water can be produced at temperature of just 3 C below the primary supply temperature, e.g. 47 C at a DH supply temperature of 50 C. In the measuring period is achieved average domestic hot water temperature of C. The simultaneity factors of 2 types of DH building substations, district heating tank unit (FVB) with reservoirs at primary side and unit with instantaneous water heater (GVV) is analyzed. Curves were drafted for the simultaneity factor up to 10 users. Factor, e (1), corresponding to the heat power of one consumer is determined to 4.7 kw of FVB-units and 24.3 kw for GVV-units. Factor e (1) for GVV is lower than previous work and the 32.3 kw, normally sized for. This result must also be seen in relation to housing type and inhabitants. The analysis points towards that dimensioning district heating systems need a much better basis for simultaneity factors and that in future a far greater consideration must be given to housing types and installations for the establishment of optimal systems. The measured heat loss for the entire network is very low, but in line with expected heat loss calculated in the design phase. Estimated heat losses in this low temperature network are approx. 50,000 kwh / year. Had the same network been laid out with a traditional design with single pipes and a temperature set of 80/40 C, the corresponding calculated heat loss would be approx. 200,000 kwh. This means that heat loss compared to a conventional network is reduced to approx. ¼. On the other hand, this gives a smaller increase in electricity consumption for booster pumping estimated at approx. 2,600 kwh per year. Heat loss is annually around. 1.2 MWh per dwelling corresponding to approx. 17% of the energy supplied to the area. Overall, the demonstration showed that concept works, also confirmed by the fact that there were no complaints from residents about the lack of heat or hot water. A new project granted under the Danish research program, EUDP 2010-II, will bring the concept one step further and expand the dissemination potential significantly. In this context continuing measurements will take place in Dept. 34 of Boligforeningen Ringgården. 3.3 Summary task 3 The report focuses on possibilities of how to further decrease CO2 emissions by implementation of low-temperature district heating (LTDH) in areas with new low-energy buildings as well as in areas with existing buildings. In the first chapter, three different sites where LTDH is considered are reported. The first site is in Solbjerg near Aarhus, where 104 low-energy single-family houses are planned to be built. Calculations for a LTDH network (60/30 C) have been made in the program TERMIS. The results show that depending on the houses being built as low-energy class 1 or 2, a cost saving potential of 6-13% can be achieved compared to traditional district heating (DH). The CO2-reduction potential is tonnes per year. The results also show that there is only a small difference in costs (construction costs and 20 years of operation) between the different types of in-house substation units. Please note that today most standard house companies offer only lowenergy houses with heat pumps, although LTDH is considered to be a fully competitive heat supply solution. Through dialogue and information, AffaldVarme Aarhus is trying to change C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 13

14 that. The second reported site is an area with single-family houses built in the 1970s in Skjoldhojparken in Tilst near Aarhus. Eight single-family houses have been investigated. Some houses have an undersized radiator system and use a wood stove as a supplementary heating source. Refurbishment can reduce the heat demand and make the houses more suitable for LTDH, but even with subsidy it is difficult to motivate the building owners to make energy saving initiatives like improvements of the building envelope and heating installations. Analyses show that if the DH supply temperature is lowered gradually from 80 C to 60 C, depending on the outdoor temperature, the heat loss in the existing pipe network for the eight houses can be reduced by 20%. An even larger potential can be achieved with replacement of the existing pipe system. The third site is neighbourhood in Sonderby in Hoje Taastrup with 75 single-family houses from the 1990s. The existing DH network is poor and has a heat loss of more than 40%. With LTDH it will be possible to reduce the network heat loss to 15% or lower. The CO2- emission could be reduced by about 66 tonnes per year. A new EUDP project will ensure that the existing DH network will be replaced, and LTDH will be implemented. In the second chapter we describe existing district heating systems in Aarhus and Hoje Taastrup. The average DH temperature is currently 80-77/47-42 C, so there is a potential for LTDH. The network heat loss in the DH systems is 15-16%. Residence buildings account for the largest part of the heat consumption, but also a large number of industry and commercial buildings are supplied with DH. Both AffaldVarme Aarhus and Hoje Taastrup Fjernvarme are continually renewing the existing DH system, and newly built housing areas and areas converted from natural gas are being connected. Both DH companies are working on gradually lowering the DH temperature, and there are plans of having a CO2-neutral heat supply within years. Lowering the DH temperature from 80/40 C to 55/30 C can reduce existing network heat loss by about 35%. With an optimal pipe system, the saving potential can be increased to 50-75%. The CO2-reduction potential for Hoje Taastrup Fjernvarme is between 7-10%, and for AffaldVarme Aarhus, the reduction potential it is calculated to be 11-16%. In total for Denmark, the reduction potential is assessed to be up to about 1,000,000 tonnes CO 2 per year, corresponding to about 1/5 of the total yearly emission for DH. The third chapter reports investigations on the possibility of supplying existing typical buildings built in the 1970s with LTDH with a supply temperature around 50 C. It is shown that basic renovation measures such as a change of the windows allow decreasing the maximum supply temperature needed for space heating (SH) system to 50 C for most of the heating season, but in case of outdoor temperatures below 0 C, the supply temperature should be increased. It is, however, not seen as a problem, because increasing the supply temperatures for cold periods is widely used in the traditional DH concept. The level of supply temperature needed for operation of SH systems in existing buildings can be further reduced by exchange of existing radiators by low-temperature radiators (larger surface) or by further renovation measures on the building envelope. A transition of all existing buildings to LTDH is also connected with change of DH in-house substations. DH in-house substations equipped with DHW storage tank should be changed if the DH supply temperature is reduced below 60 C at any time during a year (because of Legionella risk), and GVV units should be changed if the supply temperature drops below 55 C (not enough efficiency to supply design temperature of domestic hot water). It is suggested to replace all traditional substations by new types specially designed for LTDH. Moreover, if the domestic hot water (DHW) system C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 14

15 is operated with DHW temperature below 55 C, maximal volume of water in all DHW feeding pipes and circulation pipes is limited to 3 litres. In the next chapter we show examples of typical heat demands and peak power for DHW heating and SH in low-energy single-family houses as well as in existing typical singlefamily houses from the 1970's. The reported peak power for individual houses is later used as a base for evaluation of reduction of peak power in the district heating network (DHN). The hypothesis is that if peak power for individual buildings can be reduced, pipes with smaller diameter are required in the DHN. Thereby the network heat loss can be reduced, and CO2-emissions will be minimized. The possibilities in reduction of peak power are studied for SH systems and for DHW heating. The reduction of peak power for SH systems equipped with properly designed radiators has low potential because possible reduction is very limited and can easily result in reduction of thermal comfort for users. In case of floor heating system, reduction of peak power can be up to 40% if the heating system is operated with continuous supply of heating water instead of on/off control, which can cause high peak power demand. Moreover, by continuous supply of heating water to the floor heating system, better thermal comfort for users and better cooling of heating water returning back to DH are reached. Reduction of peak power for SH system is very important because the simultaneity factor of SH will never be lower than 62% of the total heat demand in all buildings and thus for pipes supplying higher number of customers, it defines the needed flow capacity of DHN. For dimensioning of branch pipes (supplying only one customer), the importance of reduction of peak power for SH depends on the type of DH substation used. In case of GVV (IHEU - Instantaneous Heat Exchanger Unit) unit - a unit without buffer tank - there is no influence on sizing of the branch pipe, because the branch pipe should be designed for the peak power of 32.3 kw for DHW heating. The situation is different in case of a substation with buffer tank FVB (DHSU - District Heating Storage Unit), where the level of possible downsizing of the branch pipe depends on the size of the buffer tank and the maximal charging flow rate from DHN. Reduction of peak power/load for DHW is mainly of importance for the parts of DHN supplying a lower number of consumers. In the previous EFP 2007 project, a concept and prototype of a FVB unit were developed in order to be able to reduce the peak power for DHW heating. In this report is looked into optimization of the FVB unit, where the needed DHW priority and the level of comfort for customers should be kept. The optimization of FVB is based on finding the optimal balance between a size of the buffer tank and maximal charging flow rate from DHN, while using a branch pipe with the smallest diameter available (Aluflex 14/14/110). The main advantage of the optimized concept is the reduced size of substation (size of buffer tank is reduced from 120 litres to litres depending on stand-by temperature and designed pressure drop in DHN) and better utilization of available flow capacity and pressure gradient in the DHN, allowing reduction of pipe diametre and thus heat loss from the DHN. For single-family houses using an optimized FVB with 20-litre buffer tank, the peak power for dimensioning a branch pipe can be reduced from 32.3 kw to 12.5 kw, if maximum charging flow rate is 5.5 litre/min. (corresponding to branch pipe Aluflex 14/14/110 with design pressure drop 2000 Pa/m). For networks with lower available pressure gradient, maximal charging flow/power can be further reduced. This will result in increased size of the buffer tank and the whole substation, in increased price of substation and higher heat loss from the substation. Moreover, for FVB with reduced charging flow rates, a priority of DHW heating cannot be used. And for branch C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 15

16 pipe dimensioning should be used peak power for space heating added to the charging power for DHW. The developed concept of FVB with reduced size of buffer tank shows high potential for reduction of dimensions and heat losses from DHN, but optimal balance between size of buffer tank and pressure drop in the DHN should be further investigated. Furthermore, two solutions are suggested for optimal operation of the proposed in-house DH substation; comfort bathroom which is an alternative to traditional by-pass using circulated water for all-year-around heating of bathroom floor and on demand by-pass, allowing cooling down of branch pipe without any influence on comfort for DHW tapping. The simple calculations show that all-year-around supply of floor heating has no critical influence on overheating in low-energy houses, and users get an pleasant sensation of warm floor at a very low cost. The concept of comfort bathroom is beneficial also for the whole DHN because DH water is kept in circulation, meaning full-way instead of traditional bypass, which should be used in some parts of the DHN anyway. Moreover, the concept can be used for traditional GVV units instead of traditional by-pass as well. The last chapter encompasses some other issues for LTDH. Heat loss in pre-insulated pipes, LTDH network with recirculation and a direct heat exchanger unit for singlefamily houses have been investigated. C:\Users\jw\Documents\EUDP\Rapport endelig\lavebyg-lavtemperaturfjernvarme-hovedrapport - Final.doc 16

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE Delrapport 1 Energistyrelsen - EUDP 2008-II DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE Maj 2011 AFFALDVARME ÅRHUS Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.A Forord Projektet "CO

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Lystrup Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Denne delrapport

Læs mere

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Hovedrapport Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Projektet "Fuldskala demonstration af lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Hovedrapport. Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI. Marts 2009

Hovedrapport. Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI. Marts 2009 Hovedrapport Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI Marts 2009 Teknologisk Institut Energi og Klima Forord Projektet Udvikling og demonstration

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen,

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, erfaringer og målinger Peter Weitzmann COWI pewe@cowi.dk # 1 Emner Introduktion CONCERTO og Sorcer Lavenergibygninger Fjernvarmeforsyning Energiforsyning

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Tilst Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Denne delrapport omhandler

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Ecodesign minimumskrav og. varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere

Ecodesign minimumskrav og. varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere Ecodesign minimumskrav og energimærkning af kedler, varmepumper mv. samt vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Møde NVE Møde, NVE 8. marts 2012 4 forslag til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

The size of the project.

The size of the project. Apartment type B System integrator - COWI Prices from 3-6 million kr. per The size of the project. Suppl. package kr. 400-1,000,000 Why smart-house? The most user-friendly bus- Delivered by DUPLINE The

Læs mere

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen SDH Conference Toulouse 17-18 June 2015 1 2 Marstal (1) 1996

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Solvarmeanlægs energibesparelser

Solvarmeanlægs energibesparelser Solvarmeanlægs energibesparelser Simon Furbo Jianhua Fan Rapport Institut for Byggeri og Anlæg 2011 DTU Byg Rapport R-238 (DK) Januar 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Resume... 3 Summary... 4 1. Baggrund...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

SCOP i teorien og regulering. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP i teorien og regulering. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP i teorien og regulering Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Ecodesignarbejdet - overblik Lot 10 kravene er trådt i kraft via forordning No 206/2012 of 6. march 2012 pr. 1/1 2013. Lot 1

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

ETABLERING AF LAVTEMPERATURFJERN- VARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEFORSYNING

ETABLERING AF LAVTEMPERATURFJERN- VARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEFORSYNING JUNI 2014 DANSK FJERNVARMES F&U KONTO ETABLERING AF LAVTEMPERATURFJERN- VARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEFORSYNING PROJEKTRAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter Stig Lohmann-Devantier Projektchef Laila Stub Udviklingschef 1 Perspektivet TEKNIK 2 Vi vil fokusere på Miljø- og byggeteknisk Due Diligence hvor er de største

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh Vision 2020 for Farum Fjernvarme a.m.b.a Vi vil yde vore kunder en bæredygtig varmeforsyning med stabile priser, fastholdelse af

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

WindPRO version 2.6.0.74 Beta Oct 2007 Project:

WindPRO version 2.6.0.74 Beta Oct 2007 Project: (MD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller indpro version 2.6..74 Beta Oct 27 Project: PARK - Main Result Calculation: 2 x V8 2M 78m navhøjde ake Model.O. Jensen (RIØ/MD)

Læs mere

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2

LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD. 1 Introduktion 2 ENERGINET.DK LIVØ FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AKTIVITET 2 DIMENSIONERING

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

En svær fødsel men nu sker det!!

En svær fødsel men nu sker det!! En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Dansk Fjernvarmes F&U konto

Dansk Fjernvarmes F&U konto Dansk Fjernvarmes F&U konto Projekt 2008 01 Varmeplan Danmark IDA Future Climate Engineering Solutions, den 20. januar 2009 Anders Dyrelund, Rambøll Danmark Henrik Lund, Aalborg Universitet Udført af Rambøll

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2 2003 / 2 Betjeningsvejledning Texas Power Line Pumper TGP 15 H Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Stofindløbsrør til varmelagre

Stofindløbsrør til varmelagre Stofindløbsrør til varmelagre Elsa Andersen BYG.DTU E-mail: ean@byg.dtu.dk IEA SHC Programme Task 32 Advanced storage concepts for solar and low energy buildings Task 32 Storage Subtask A: System evaluation

Læs mere

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter

Myter om solvarme i byggeriet Jan Erik Nielsen. Gamle myter Gamle myter Solen skinner ikke ret meget i DK Solvarme er en marginal VE-teknologi Solvarme har kun et lille potentiale Solvarme udvikler sig ikke Solvarme er påklistret og ikke pænt Solvarme passer ikke

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SUPER STORE IN COPENHAGEN K. Antonigade 2, 1106 København K Sag 56BRK0100026

SUPER STORE IN COPENHAGEN K. Antonigade 2, 1106 København K Sag 56BRK0100026 SUPER STORE IN COPENHAGEN K Antonigade 2, 1106 København K Sag 56BRK0100026 Interior: Nice rectangular sales floor easy to design for most concepts. Toilet in the back. Common staff facilities on the

Læs mere

udvikling af energieffektiv teknologi til de globale udfordringer developing energy efficient technologies meeting the global challenges

udvikling af energieffektiv teknologi til de globale udfordringer developing energy efficient technologies meeting the global challenges udvikling af energieffektiv teknologi til de globale udfordringer developing energy efficient technologies meeting the global challenges EnergyFlexHouse er et højteknologisk laboratorium til udvikling,

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication with Nets Danmark A/S P. 1-9 Index General information... 3 Introduction... 3 Rights... 3 Limitations... 3 Prerequisites... 3 Preparations...

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere