Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet"

Transkript

1 Side Varmeplan Danmark - Sammendrag Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet

2 Side 2 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Forord af Jørgen G. Jørgensen Konklusion: Varmesektorens rolle i fremtiden Baggrund: Nye krav til energipolitikken 3 fremtidsscenarier for udvidelser af fjernvarmen Side 11 Handlingsplan: Danmark CO 2 neutral i 2030 Side 14 Virkemiddelkatalog: Sådan kan flere aktører bidrage til udviklingen Om Varmeplan Danmark Varmeplan Danmark er udarbejdet af Rambøll Danmark A/S i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU), Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, og med støtte fra Dansk Fjernvarmes Forskning & Udviklingskonto. F&U-kontoen er oprettet med det formål at støtte forskning og udvikling inden for fjernvarmesektoren. Kontoens midler er tilvejebragt via et bidrag på 0,65 øre pr. GJ for alle varmeværker med en varmeproduktion eller et varmekøb på over 100 TJ pr. år.

3 Side 3 FORORD Varmeplan Danmark er den første egentlige videnskabelige undersøgelse af fjernvarmens potentiale på vejen mod et fremtidigt dansk samfund opvarmet af 100 % vedvarende energi. Varmeplan Danmark viser blandt andet, hvordan vi inden år 2020 kan halvere opvarmningssektorens CO 2 udslip, og hvordan hele opvarmningssektoren bliver stort set CO 2 neutral allerede omkring Danmark er i dag verdens førende fjernvarmeland. Dette skyldes visionære mennesker, som turde omsætte deres tanker i handling. Varmeplan Danmark tilbyder både visioner og konkrete handlingsplaner baseret på et gennemdokumenteret fundament, som tilsammen klæder de danske politikere bedst muligt på til at realisere fremtidens danske energipolitik. En ekspertgruppe fra Rambøll Danmark og Aalborg Universitet har udarbejdet Varmeplan Danmark med værdifulde input undervejs fra Affald Varme Aarhus, Dong Energy, DTU Byg, Energinet DK, Energistyrelsen, Fredericia Fjernvarme, Ingeniørforeningen, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Miljø Økonomisk Råd, Risø, Syddansk Universitet, Vindmølleindustrien og Økologisk Råd. Selve rapporten strækker sig over 119 sider. Dette sammendrag gennemgår de vigtigste konklusioner, herunder prognosen for fremtiden, et katalog over virkemidler som kan hjælpe udviklingen på vej, samt en handlingsplan, der kan bane vejen til et fremtidigt dansk samfund baseret på 100 % vedvarende energi. God fornøjelse! Jørgen G. Jørgensen Direktør for Dansk Fjernvarme

4 Side 4 Konklusion: Varmesektorens rolle i fremtiden Opvarmningssektoren er en væsentlig årsag til, at Danmarks CO 2 udslip har været faldende. Siden 1980 er det årlige CO 2 udslip til opvarmning faldet fra ca. 25 kg/m 2 til 10 kg/m 2. Der er flere årsager: Forbrugerne har sparet 25 % på varmen og fjernvarmen er udbygget fra 30 % til 46 % af markedet svarende til, at 60 % af landets boliger i dag har tilsluttet fjernvarme. Dernæst er varmeproduktionen omlagt til kraftvarme og vedvarende energi. Og endelig er naturgasprojektet gennemført og dækker cirka 20 % af det danske behov for opvarmning af rum. Udviklingen kan fortsætte med stor samfundsøkonomisk fordel Beregningerne i Varmeplan Danmark viser, at CO 2 udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres endnu engang inden år 2020, og at opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 neutral allerede omkring år Man kan opnå markante forbedringer i CO 2 regnskabet meget hurtigt og med stor samfundsøkonomisk gevinst. Også efter 2020 kan vi opnå økonomiske gevinster, hvis energipriserne fastholder det nuværende høje niveau. Prognose for 2020 ifølge Varmeplan Danmark Fjernvarmen udbygges fra 46 % til ca. 60 % af markedet. Forbrugerne sparer yderligere 25 % på varmen og sænker returtemperaturen. Omkring 70 % af alt nybyggeri forsynes med fjernvarme eller blokvarme. Brugen af overskudsvarme om sommeren og konkurrencen mellem forskellige varmekilder øges ved at sammenkoble fjernvarmesystemerne yderligere. Fjernvarme produktionen udvides med flere varmelagre, mere vedvarende energi og overskudsvarme, herunder affaldsvarme, kraftvarme, industrioverskudsvarme, biogaskraftvarme, storskalasolvarme, biomasse kraftvarme, geotermi, biomassekedler, varmepumper samt elkedler til opsamling af overskydende vindenergi. CO2 udslippet fra opvarmningssektoren halveres. Samfundsøkonomiske gevinster på kort sigt Da Danmark i 1979 fik varmeforsyningsloven, havde naturgas første prioritet i de kommuner, hvor der ikke var overskudsvarme. Næsten alle disse kommuner kan i dag hente gevinster ved at konvertere fra naturgas til fjernvarme baseret på vedvarende energi og/eller kraftvarme.

5 Side 5 I mange år stoppede varmeplanlægning helt i Energistyrelsen og i mange kommuner. Men forudsætningerne har ændret sig til gunst for fjernvarmen i dag, hvor den danske naturgas rinder ud og naturgasprojektet stort set er afskrevet. Samtidig skal Danmarks energiforsyning baseres på vedvarende energi. Det giver fjernvarmen et meget stort potentiale med samfundsøkonomiske gevinster. Stop for CO 2 udslip på langt sigt Stiger energipriserne yderligere, forudser Varmeplan Danmarks prognose for , at fjernvarmen kan udbygges til op mod 70 % af markedet, samtidig med at naturgasforsyningen hovedsageligt omlægges til biogas. De sidste 30 % kan dækkes af indivi-duelle varmepumper, træpillefyr og solvarme. Derved reduceres CO 2 udslippet uden for det kvoteregulerede marked til nul. Fjernvarmens største udfordring For kommunerne bliver det en udfordring at finde en fornuftig afgrænsning mellem fjernvarme og individuelle varmepumper, hvor fjernvarmens fordele med effektivitet og forsyningssikkerhed afstemmes i forhold til de relativt store investeringer i ledningsnet. For fjernvarmesektoren bliver det en udfordring bliver at effektivisere forsyningen yderligere og særligt i områder med lav varmetæthed, hvor der tages hensyn til forbrugernes muligheder for at spare på varme og temperatur. For bygningsejerne bliver det en udfordring at reducere elforbruget, varmeforbruget, køleforbruget og returtemperaturen, hvor det er økonomisk fordelagtigt under hensyntagen til den aktuelle forsyning.

6 Side 6 Baggrund: Nye krav til energipolitikken I dag dækker fjernvarmen 46 % af det danske varmebehov. Ekspertgruppens analyser af fremtidsscenarier for udvidelser af fjernvarmen tager hensyn til folketingets og regeringens ønske om, at vi hurtigt skal reducere CO2 udslippet og knække kurven. Rapporten tager også hensyn til folketingets og regeringens vision om, at Danmark på længere sigt skal basere landets energiforsyning 100% på vedvarende energi. CO2 neutral varmesektor Varmeplan Danmark rapporten dokumenterer, hvordan Danmark kan opfylde EU s målsætninger og en ambitiøs dansk energipolitik, der er baseret på et bredt politisk flertal, om at spare på de fossile brændstoffer og reducere CO2 udslippet. Rapporten giver handlingsanvisninger på, hvordan danskerne sparer på CO2 udenfor de kvoter, nationen har til rådighed, hvordan man reducerer udgifter til opvarmningen af vores huse, samt hvordan man realiserer ønsket om et bæredygtigt energiforbrug.

7 Side 7 3 fremtidsscenarier for udvidelser af fjernvarmen Varmeplan Danmark kortlægger 3 scenarier for udvidelser af fjernvarmen baseret på BBR-registret og Geografiske Informations Systemer (GIS). Kortlægningen identificerer omkostninger til fjernvarmenet ud til hver enkelt potentiel tilslutning. I dag dækker fjernvarmen 46 % af det danske varmebehov. Scenarie 1: Scenarie 2: Scenarie 3: Fjernvarmen udvides til at dække 53 % ved øget tilslutning i eksisterende fjernvarmeområder. Fjernvarmen udvides til at dække 63 % ved at tilslutte naboområder, som i dag primært forsynes med naturgas. Fjernvarmens udvides til at dække 70 % ved at tilslutte naturgasområder op til 1 km fra eksisterende fjernvarmeområder. Varmebesparelser og optimering af fjernvarmenettet På baggrund af de 3 scenarier er nettabet udregnet i den nuværende situation såvel som i en situation, hvor det generelle varmebehov i hele bygningsmassen reduceres med hhv. 25 %, 50 % og 75 %. På den baggrund har Varmeplan Danmark lavet en detaljeret analyse af, hvordan fjernvarmenettet kan tilpasses en langsigtet besparelsesstrategi. Analysen viser, at rumvarmebesparelser bidrager yderligere til lavere returtemperatur, der giver reduktioner i nettabet og økonomiske besparelser på udbygning og renovering af fjernvarmenettet. Herudover forbedrer temperatursænkningen udnyttelsen af produktionsenheder som f.eks. affaldsforbrændingsanlæg. Fjernvarme kontra individuelle opvarmningsformer Varmeplan Danmark har udført en detaljeret energisystemanalyse af konsekvenserne af at omlægge de ovennævnte områder til fjernvarme sammenlignet med andre alternativer. De analyserede områder er i dag forsynet med individuelle kedler baseret på olie, naturgas eller biomasse. Analyserne viser, at der generelt er god brændselsøkonomi, CO2-reduktioner og samfundsøkonomi i at omlægge disse til fjernvarme. Dette udsagn gælder i det nuværende (år 2006) system såvel som i et fremtidigt scenario frem mod et 100 % vedvarende energi system i eksempelvis år 2060 eller derefter endda også i en situation, hvor boligernes rumvarme-behov generelt kunne være reduceret helt ned til 25 % af det nuværende. Der eksisterer en række andre individuelle muligheder, som også er analyseret: Mikro-kraftvarme med brændselsceller på brint ser ikke ud til at være et hverken brændselseffektivt, CO2-effektivt eller samfundsøkonomisk godt alternativ, heller ikke i et langsigtet 100 % vedvarende energi perspektiv. Tabene og omkostningerne er simpelthen for store. Og der er bedre og billigere måder at udnytte eventuel overskudsproduktion fra vindkraft på.

8 Side 8 Mikro-kraftvarme på naturgas er på kort sigt et brændselseffektivt og CO2 mæssigt godt alternativ. Især CO 2 -emissonen reduceres mærkbart, fordi der omlægges el-produktion fra kul til naturgas i det samlede system. Løsningen er imidlertid meget dyr sammenlignet med fjernvarme. På langt sigt i et 100% vedvarende energi system kræves tilførsel af biogas/syngas. Analyserne viser, at mikro-kraftvarme på naturgas kan ikke konkurrere med fjernvarme eller biomassekedler, hverken i forhold til brændselsforbrug eller samfundsøkonomiske omkostninger. Med de nuværende høje olie/naturgas-priser og lave kul og el-priser er elvarme et samfundsøkonomisk rimeligt alternativ primært på grund af lave omkostninger til radiatorer. På kort sigt gælder dette dog ikke huse med centralvarme. Og hvad angår brændselsforbrug og CO 2 emission er elvarme et dårligt alternativ. På langt sigt i et 100 % vedvarende energi system fører elvarme til et højt brændselsforbrug, og samfundsøkonomien bliver derfor meget følsom overfor hvilke brændselspriser, der regnes med for bio-gas/syngas og biomasse på langt sigt. Individuelle varmepumper er det bedste alternativ til fjernvarme. På kort sigt ligger de på samme niveau hvad angår brændselsforbrug, CO 2 -emission og samfundsøkonomi som fjernvarme. Samfundsøkonomisk er de lidt dårligere indenfor og i nærheden af eksisterende fjernvarmeområder, mens de er lidt bedre, når man kommer længere ud. På langt sigt i et 100 % vedvarende energi system er brændselsøkonomien god, men der kræves mere biogas/syngas end ved fjernvarme. Samfundsøkonomisk er varmepumperne ligeværdige med fjernvarme, men dette udsagn er dog følsomt overfor brændselspriserne, samt overfor hvor langt fra de eksisterende fjernvarmeområder, man befinder sig. Fjernvarme og individuelle varmepumper er løsningen Samlet peger analyserne på, at den fornuftige løsning er at kombinere en gradvis udvidelse af fjernvarmeområderne med individuelle varmepumper i de resterende boliger. Analyserne viser, at den hensigtsmæssige kombination ligger et sted imellem at udvide den nuværende fjernvarmeandel fra 46 % til et sted imellem 53 % og 70 %.

9 Side 9 Konkrete casestudier For at efterkontrollere muligheder og konsekvenser af at udvide fjernvarmen har Varmeplan Danmark set på en række casestudier. Det drejer sig blandt andet om følgende: En samlet plan for udvidelse af Vestforbrændings fjernvarmeområde til forsyning af naturgasområder i Herlev, Ballerup og Gladsaxe kommuner. Fjernvarmeprojekt for konvertering fra naturgas til fjernvarme i Rødovre kommune. Fjernvarmeprojekt for konvertering fra naturgas til fjernvarme i Rudersdal og Lyngby kommuner. Analyse af forsyning af ny bebyggelse med fjernvarme i Trekroner i Roskilde kommune. Analyse af forsyning af ny bebyggelse med fjernvarme i Sønderborg kommune. Alle 5 casestudier viser generelt et stort potentiale for at gennemføre fjernvarmeprojekter, der er samfundsøkonomisk fordelagtige og sparer CO 2 emission. Årsagerne er stordrifts gevinster ved fjernvarme og blokvarme, og at mange forhold har ændret sig til gunst for fjernvarmeforsyningen, siden områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme blev fastlagt i varmeplanerne for 25 år siden. Affald, Geotermi, Biogas, Halm og Vindenergi En udvidelse af fjernvarmen kombineret med temperatursænkninger gør det muligt at udnytte affaldsressourcer bedre. Dels øges afsætningen om sommeren, og dels øges effektiviteten ved røggaskondensering. Herudover giver fjernvarmen en række fordele, som kun delvist er indregnet i energisystemanalyserne: En udvidelse af fjernvarmeområderne gør det lettere at udnytte geotermi. En udvidelse af fjernvarmeområderne gør det lettere at opnå synergi i forhold til biogas (forsyning med varme til proces, samt effektiv udnyttelse af biogas til kraft/varme). En udvidelse af fjernvarmeområderne gør det lettere at udnytte halm. En udvidelse af fjernvarmeområderne gør det lettere at øge vindkraftandelen, da fjernvarmens elkedler og store varmepumper i modsætning til individuelle varmepumper kan udnytte overskydende vindenergi uden at øge kapacitetsbehovet. En udvidelse af fjernvarmeområderne vil, alt andet lige, øge forsyningssikkerheden og fleksibiliteten i det danske energisystem.

10 Side 10 Solvarme For alle ovennævnte alternativer bliver det relevant at supplere med solvarme, om end solvarmen ikke forventes at forrykke forskellen mellem scenarierne væsentligt. De økonomiske analyser af solvarmen viser: Storskala solvarme er en fordel i alle fjernvarmeområder, hvor der ikke i forvejen er overskud af CO2 neutral varme, som ellers går til spilde om sommeren. Solvarme kan være en fordel til individuelle bygninger uden for fjernvarmeområder, eksempelvis i kombination med træpillekedler. På den baggrund anbefaler Varmeplan Danmark, at der på længere sigt udbygges med 6 mio. m2 solvarme, hvoraf 4 mio. m2 er storskalaanlæg til fjernvarme og 2 mio. m2 er individuelle anlæg.

11 Side 11 Handlingsplan: Danmark CO 2 neutral i 2030 På baggrund af analyser og konklusioner giver Varmeplan Danmark et udkast til en handlingsplan. Handlingsplanen viser de store linier, og de konkrete elementer i planen skal løbende vurderes og justeres. Aktioner i 2009 Analysen forudsætter, at de følgende tiltag senest starter i 2009, så man opnår hurtige resultater på samfundsøkonomien og CO 2 reduktionen. Ikke mindst resultater, som kan være synlige på klimakonferencen og resultater, som kan indarbejdes helt eller delvist i kommuneplanerne ved førstkommende revision. Der tilsluttes GWh i løbet af Dette svarer til at starte på at realisere scenario 1. Der startes projekter til fjernvarme for biogas, storskala solvarme, el-kedler og varmepumper. Mindre fjernvarmeværker konverterer fra naturgaskedler til biomasse, hvor naturgasmotorer skal bevares for eventuelt at konvertere til biogas. Aktionsplan Analysen forudsætter, at de følgende tiltag gennemføres i perioden for at skabe gevinster i opvarmningssektoren frem til 2030, som samtidig baner vejen for, at Danmark kan forsynes 100 % med vedvarende energi (VE). De ældste fjernvarmenet renoveres løbende, hvorved der tages hensyn til forandrede varmebehov samt sænkning af retur temperaturen. Herunder konverterer det Københavnske dampnet til normal vandbaseret fjernvarme. Den samlede investering i renovering og konvertering anslås til 35 mia. kr. Fjernvarmenettene udbygges til områder med individuel forsyning som i scenarie 1 og 2, som afsluttes i perioden De samlede investeringer anslås til 30 mia. kr. Fjernvarmetransmissionsnet udbygges og samkøres med mindre fjernvarmesystemer for at øge udnyttelsen af overskudsvarme om sommeren og fremme markedet for effektiv varmeproduktion. Fjernvarmenet eller blokvarmenet udbygges til at forsyne mindst 70 % af alt nybyggeri. Den samlede investering i fjernvarmenet til ny bebyggelse anslås til 9 mia.kr. Der bygges cirka 50 biogasanlæg med kraftvarme, hvilket svarer til en varmeproduktion på cirka GWh eller 50 % af årsproduktionen. Investeringen afholdes af biogasselskaberne, som sælger biogas til fjernvarmeselskabernes gasmotorer. Der udbygges med 2 mio. m2 storskala solvarme for en investering på 2 mia. kr. med op til 25 % dækning af årsproduktionen i fjernvarmesystemer, hvor der ikke i forvejen er overskud af affaldsvarme, anden overskudsvarme eller biogas.

12 Side 12 Fjernvarmeselskaberne går aktivt ind i markedet for fjernkøling og opnår synergi ved både at levere varme og kulde. El-drevne varmepumper til køling kan benyttes til opvarmning, når det er gunstigt i forhold til den samlede lastfordeling. Individuel varmeforsyning: Der bygges lavenergihuse med individuel forsyning med solvarme, biomasse, varmepumper mv. i de resterende 30 % af nybyggeriet, som ikke kan forsynes fra fælles og mere effektive anlæg. Uden for fjernvarmeområderne udbygges med 1 mio. m2 solvarme på individuelle bygninger for en investering på 4 mia. kr., og solvarmen kobles som standard på en akkumuleringstank. I fjernvarmeområder udnyttes solenergien i individuelle anlæg primært ved, at solceller indbygges i tagflader og facader i takt med, at det bliver gunstigt. Der udbygges med varmepumper, primært vand/vand uden for fjernvarmeområderne. Tilslutningne til naturgasnettet øges i områder, der ikke forventes konverteret til fjernvarme eller varmepumper de førstkommende år. Der spares mindst 25 % på varmebehovet, og returtemperaturen i alle varmeanlæg sænkes til ca. 35 grader for at effetivisere såvel individuelle som kollektive anlæg. Aktions plan For denne periode anbefales, at alle tiltag fra perioden fortsætter, herunder: Solvarmen udbygges til i alt 4 mio. m2 for fjernvarme kombineret med sæsonlagre, så solvarmen opnår 60 % dækning og suppleres med biomasse. Solvarme udbygges til i alt 2 mio. m2 for individuelle anlæg. Der udbygges med geotermiske anlæg, som kombineret med biomasse-forsynede absorptionsvarmepumper halverer forbruget af biomasse. Udnyttelsen af biogaskraftvarme fordobles. I forhold til basisforudsætningen for 2030, hvor fjernvarmen udbygges fra 46 % til 63 % (scenario 2), og hvor der spares mindst 25 % på varmen, kan der blive behov for at skærpe indsatsen for at opnå de energipolitiske mål med de ressourcer, der er til rådighed. Fjernvarmen kan udbygges til 70 % (scenario 3), og der kan spares yderligere 50 % eller mere alt efter energiprisernes udvikling.

13 Side 13 Resultater frem til 2050 Man kan inddrage forskellige faktorer, når man beregner fremtidige udviklingsforløb. Varmeplan Danmark skitserer 3 udviklingsforløb frem til 2050, hvor der varieres med forskellige kombinationer af fremtidige udvidelser af fjernvarmen, og forskellige fremtidige besparelser på rumvarmen. De 3 grafer viser et af rapportens udviklingsforløb, hvor der forventes 25 % besparelser på rumvarmen realiseret frem mod Udviklingsforløbet viser konsekvenser af fjernvarmen øget til 63 % i år 2020 (scenario 2, se side 7), og atter øget til 70 % mellem år (scenario 3, se side 7). Analysen viser, at CO 2 reduktionen kan reduceres til et minimum allerede omkring Figur 1: Varmeforsyningens fordeling på energiart ved udviklingsforløb A Figur 2: Fjernvarmens lastfordeling ved udviklingsforløb A Figur 3: Den samlede CO2-emission for fjernvarme og individuel ved forløb A

14 Side 14 Virkemiddelkatalog: Sådan kan flere aktører bidrage til udviklingen Her opstiller Varmeplan Danmark et katalog med forslag til virkemidler for de Varmeplan Danmark involverede parter, som kan inspirere til at realisere prognoserne for opvarmningens udvikling. Organisering og lovgivning Energistyrelsen beder kommunerne om at øge indsatsen med varmeplanlægningen i henhold til varmeforsyningsloven, og sammen med forsyningsselskaber fremme projekter med god samfundsøkonomi og stor CO 2 -fortrængning. Energistyrelsen lemper på restriktionerne for det frie brændselsvalg for fjernvarmeværker, så mindre værker kan konvertere til biomasse, opnå acceptable brugerpriser og fremme tilslutning af nye kunder. Energistyrelsen samt Erhvervs- og Byggestyrelsen justerer bygningsreglementets energibestemmelse således, at det i overensstemmelse med EU direktivet fremmer omkostningseffektive helhedsløsninger, der tager hensyn til lokale forhold. Energistyrelsen specificerer i vejledningen for samfundsøkonomiske analyser, at man ved projektforslag for at forsyne ny bebyggelse, særligt i nye lokalplanområder, skal redegøre for, hvordan de samlede omkostninger til klimaskærm og forsyning optimeres med henblik på at nedbringe forbruget af tilført fossile brændsler til det fastsatte niveau. Regionerne tager klimaplanlægning og lokale energiressourcer op som et tema, der skal indarbejdes i kommuneplanerne. Kommunerne igangsætter et arbejde med at reducere udledningen af klimagasser, hvori arbejdet med varmeplanlægning, ajourføring af områdeafgrænsningen, omlægning til mere effektiv forsyning samt energibesparelser i bygninger indgår som hovedelementer. Energistyrelsen og Energitilsynet opstiller en model, der definerer et eventuelt erstatningskrav fra naturgasselskaberne, for kunder, der konverteres, inden de har bidraget tilstrækkeligt til at tilbagebetale de afholdte investeringer i naturgasnet, der er etableret iht. et godkendt projekt. Desuden inkluderer modellen en anvisning på hvem, der indenfor varmeforsyningslovens rammer kan yde denne eventuelle godtgørelse. Energitilsynet skærper indsatsen med benchmarking for at effektivisere fjernvarmesektoren, men med fokus på en helhedsvurdering af, hvordan selskabernes aktiviteter bidrager til at udnytte de aktuelle muligheder, eksempelvis med fokus på at opnå det optimale marked og at minimere omkostninger pr. forsynet areal. Energistyrelsen ajourfører forudsætningerne for samfundsøkonomisk vurdering af projekter indenfor energisektoren således, at disse afspejler de langsigtede energipolitiske målsætninger om omkostningseffektivitet og overgang til vedvarende energi og tager hensyn til effekten af stigende vindkraftandel.

15 Side 14 Energistyrelsen udmelder nøgletal for klimagasser for grønne regnskaber, som skal afspejle de samfundsmæssige reduktioner således, at grønne regnskaber kan indgå som en beslutningsparameter for energibesparende foranstaltninger, herunder at nøgletal skal afspejle det faktiske merforbrug af varme ved kraftvarmeproduktion (typisk faktor 3 frem for faktor 1,25), og at der også skal lægges vægt på lav returtemperatur. Energistyrelsens og Dansk Fjernvarmes statistikker udbygges til som minimum at fremstille opvarmningssektorens og fjernvarmesektorens udvikling, ligesom der opstilles hitlister med CO 2 neutrale fjernvarmesystemer og byer på grundlag af energimæssigt korrekte CO 2 beregninger og eksempelvis primær energiressourcefaktorer (PRF) i henhold til en metode fra Euro- Heat&Power. Fjernvarmeselskaberne Fjernvarmeselskaber udarbejder forretningsplaner eller udbygningsplaner som redegør for, hvordan selskabet kan forbedre indtjeningen med henblik på at sænke varmepriserne. Udbygningsplanen skal indeholde kortsigtet prioritering samt en perspektivplan for en langsigtet udbygning, der kan iværksættes, når forudsætningerne ændres for at fremme CO 2 besparelser. Fjernvarmeselskaberne udvider arbejdet med varmebesparelser ud fra kriterier om at mindske den samlede varmeregning inkl. kapitaludgifter til investeringer på kundens ejendom. Fjernvarmeselskaberne udvider samarbejdet med kunderne til at omfatte returtemperatur og krav til maksimal fremløbstemperatur med henblik på at sænke temperaturniveauet optimalt under hensyntagen til fremtidens produktionsmuligheder for lavtemperaturfjernvarme. Fjernvarmeselskaberne påtager sig i stigende grad (på kommerciel basis og evt. med udlicitering) rollen som varmemester og lokal energispareansvarlig for kunder og større individuelle opvarmningsanlæg (som med tiden kan konverteres til fjernvarme). Herved tilgodeser man mange kunders ønske om denne ydelse og man kan bedre planlægge og koordinere udbygningen med fjernvarme. Fjernvarmeselskaberne reformerer tarifferne, så de afspejler den langsigtede omkostningsstruktur og markedsføring til nye kunder, herunder: fordelene ved lav returtemperatur som effektiviserer produktionen og skaber kapacitet til nye kunder, tidsafhængige tariffer, som pr. måned tager hensyn til prisforskelle i produktionsomkostninger, og som åbner for mere køb af overskydende varme fra kunder, tilpasning af den variable tarif, så den mindst afspejler de langtidsvariable omkostninger under hensyntagen til behovet for at skifte dimension og fleksible prisbestemmelser, som fremmer de fælles løsninger for selskaber og kunder.

16 Udredningsarbejder Energistyrelsen og EnerginetDK udarbejder analyser, der belyser samspillet mellem de vandbårne systemer og elsystemet, samt hvordan man kan udnytte vindkraften optimalt og spare investeringer i elsystemet ud fra et langsigtet økonomisk perspektiv for at gøre Danmark selvforsynende med VE. Energistyrelsen udarbejder analyser, som belyser de samfundsøkonomiske fordele ved at se samlet på, hvordan bygninger forsynes med termisk komfort (opvarmning, køling og brugsvand) under hensyntagen til alle omkostninger til klimaskærm, installationer, varmesystemer og produktion. Dansk Fjernvarme starter et udredningsarbejde om, hvordan fjernvarmeselskaberne bedst kan effektivisere sektoren yderligere og tage udfordringen i Varmeplan Danmark op ved at se på både tekniske, organisatoriske og finansielle muligheder. Varmeplan Danmark blev offentliggjort torsdag den 9. oktober Rapporten kan downloades gratis i fuld længde (119 sider) på

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Dansk Fjernvarmes F&U konto

Dansk Fjernvarmes F&U konto Dansk Fjernvarmes F&U konto Projekt 2008 01 Varmeplan Danmark IDA Future Climate Engineering Solutions, den 20. januar 2009 Anders Dyrelund, Rambøll Danmark Henrik Lund, Aalborg Universitet Udført af Rambøll

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport

Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport Projekt nr. 2010-02 Titel: Varmeplan Danmark 2010 Udført af: Rambøll Danmark i samarbejde med Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport Forsidebillede Billedet på forsiden illustrerer bæredygtig

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Tema: Bæredygtig forsyning. Grundlag for CO 2 -beregner og vurdering af teknologier for energiforsyning

Tema: Bæredygtig forsyning. Grundlag for CO 2 -beregner og vurdering af teknologier for energiforsyning Tema: Bæredygtig forsyning Grundlag for CO 2 -beregner og vurdering af teknologier for energiforsyning November 2010 Deltagere i delprojekt 3 Bæredygtig forsyning Albertslund kommune: Albertslund kommune:

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013 Dokumenttype Rapport udkast Dato Februar 2013 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013 FORSLAG TIL STRATEGISK ENERGIPLAN 2013 1-81 Revision 1 Dato 2013-02-13 Udarbejdet af AD, BTT,

Læs mere

Overordnede bemærkninger

Overordnede bemærkninger Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Den 20. marts 2015 Center for Byggeri Svar sendt pr. mail senest den 20. marts 2015 til: se2@ens.dk samt bos@ens.dk. HØRINGSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

TVÆRGÅENDE ENERGI- PLANLÆGNING I HOVED- STADSREGIONEN

TVÆRGÅENDE ENERGI- PLANLÆGNING I HOVED- STADSREGIONEN Til Region Hovedstaden Dokumenttype Rapport Dato Februar 2011 TVÆRGÅENDE ENERGI- PLANLÆGNING I HOVED- STADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE 1-1 Revision 13 Dato 2011-02-16 Udarbejdet af AD, KLF, KIU, NDN

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015 NOTAT Projekt Varmeplanlægning Kunde Brøndby Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-04-17 Til Fra Kopi til Ellen Hvidt Thelle Malene Fløystrup Borgny Anders Dyrelund Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled

Læs mere

VARMEPLAN VESTHIMMERLAND

VARMEPLAN VESTHIMMERLAND Til Vesthimmerlands Kommune Dokumenttype Varmeplan Dato November 2010 VARMEPLAN VESTHIMMERLAND VARMEPLAN VESTHIMMERLAND Revision 1 Dato 2010-10-20 Udarbejdet af JEML Kontrolleret af PTRH Godkendt af HLLM

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune.

Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune. NOTAT Projekt Varme- og klimastrategi for Egedal Kommune Kunde Egedal Kommune Notat nr. 1 Dato 2009-08-27 Tidspunkt Til Egedal Kommune og Slagslunde Fjernvarmelaug Fra Anders Dyrelund 1. Indledning Dette

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K Frederiksberg D. 9. december 2013 Vedr. Høringssvar i relation til Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015 Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015 Fyringssæson 2014: Efter en særdeles dejlig solrig, og varm sommer kan vi nu gøre status på en fyringssæson og vinter som viste sig fra den absolut

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere