Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet"

Transkript

1 Side Varmeplan Danmark - Sammendrag Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet

2 Side 2 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Forord af Jørgen G. Jørgensen Konklusion: Varmesektorens rolle i fremtiden Baggrund: Nye krav til energipolitikken 3 fremtidsscenarier for udvidelser af fjernvarmen Side 11 Handlingsplan: Danmark CO 2 neutral i 2030 Side 14 Virkemiddelkatalog: Sådan kan flere aktører bidrage til udviklingen Om Varmeplan Danmark Varmeplan Danmark er udarbejdet af Rambøll Danmark A/S i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU), Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, og med støtte fra Dansk Fjernvarmes Forskning & Udviklingskonto. F&U-kontoen er oprettet med det formål at støtte forskning og udvikling inden for fjernvarmesektoren. Kontoens midler er tilvejebragt via et bidrag på 0,65 øre pr. GJ for alle varmeværker med en varmeproduktion eller et varmekøb på over 100 TJ pr. år.

3 Side 3 FORORD Varmeplan Danmark er den første egentlige videnskabelige undersøgelse af fjernvarmens potentiale på vejen mod et fremtidigt dansk samfund opvarmet af 100 % vedvarende energi. Varmeplan Danmark viser blandt andet, hvordan vi inden år 2020 kan halvere opvarmningssektorens CO 2 udslip, og hvordan hele opvarmningssektoren bliver stort set CO 2 neutral allerede omkring Danmark er i dag verdens førende fjernvarmeland. Dette skyldes visionære mennesker, som turde omsætte deres tanker i handling. Varmeplan Danmark tilbyder både visioner og konkrete handlingsplaner baseret på et gennemdokumenteret fundament, som tilsammen klæder de danske politikere bedst muligt på til at realisere fremtidens danske energipolitik. En ekspertgruppe fra Rambøll Danmark og Aalborg Universitet har udarbejdet Varmeplan Danmark med værdifulde input undervejs fra Affald Varme Aarhus, Dong Energy, DTU Byg, Energinet DK, Energistyrelsen, Fredericia Fjernvarme, Ingeniørforeningen, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Miljø Økonomisk Råd, Risø, Syddansk Universitet, Vindmølleindustrien og Økologisk Råd. Selve rapporten strækker sig over 119 sider. Dette sammendrag gennemgår de vigtigste konklusioner, herunder prognosen for fremtiden, et katalog over virkemidler som kan hjælpe udviklingen på vej, samt en handlingsplan, der kan bane vejen til et fremtidigt dansk samfund baseret på 100 % vedvarende energi. God fornøjelse! Jørgen G. Jørgensen Direktør for Dansk Fjernvarme

4 Side 4 Konklusion: Varmesektorens rolle i fremtiden Opvarmningssektoren er en væsentlig årsag til, at Danmarks CO 2 udslip har været faldende. Siden 1980 er det årlige CO 2 udslip til opvarmning faldet fra ca. 25 kg/m 2 til 10 kg/m 2. Der er flere årsager: Forbrugerne har sparet 25 % på varmen og fjernvarmen er udbygget fra 30 % til 46 % af markedet svarende til, at 60 % af landets boliger i dag har tilsluttet fjernvarme. Dernæst er varmeproduktionen omlagt til kraftvarme og vedvarende energi. Og endelig er naturgasprojektet gennemført og dækker cirka 20 % af det danske behov for opvarmning af rum. Udviklingen kan fortsætte med stor samfundsøkonomisk fordel Beregningerne i Varmeplan Danmark viser, at CO 2 udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres endnu engang inden år 2020, og at opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 neutral allerede omkring år Man kan opnå markante forbedringer i CO 2 regnskabet meget hurtigt og med stor samfundsøkonomisk gevinst. Også efter 2020 kan vi opnå økonomiske gevinster, hvis energipriserne fastholder det nuværende høje niveau. Prognose for 2020 ifølge Varmeplan Danmark Fjernvarmen udbygges fra 46 % til ca. 60 % af markedet. Forbrugerne sparer yderligere 25 % på varmen og sænker returtemperaturen. Omkring 70 % af alt nybyggeri forsynes med fjernvarme eller blokvarme. Brugen af overskudsvarme om sommeren og konkurrencen mellem forskellige varmekilder øges ved at sammenkoble fjernvarmesystemerne yderligere. Fjernvarme produktionen udvides med flere varmelagre, mere vedvarende energi og overskudsvarme, herunder affaldsvarme, kraftvarme, industrioverskudsvarme, biogaskraftvarme, storskalasolvarme, biomasse kraftvarme, geotermi, biomassekedler, varmepumper samt elkedler til opsamling af overskydende vindenergi. CO2 udslippet fra opvarmningssektoren halveres. Samfundsøkonomiske gevinster på kort sigt Da Danmark i 1979 fik varmeforsyningsloven, havde naturgas første prioritet i de kommuner, hvor der ikke var overskudsvarme. Næsten alle disse kommuner kan i dag hente gevinster ved at konvertere fra naturgas til fjernvarme baseret på vedvarende energi og/eller kraftvarme.

5 Side 5 I mange år stoppede varmeplanlægning helt i Energistyrelsen og i mange kommuner. Men forudsætningerne har ændret sig til gunst for fjernvarmen i dag, hvor den danske naturgas rinder ud og naturgasprojektet stort set er afskrevet. Samtidig skal Danmarks energiforsyning baseres på vedvarende energi. Det giver fjernvarmen et meget stort potentiale med samfundsøkonomiske gevinster. Stop for CO 2 udslip på langt sigt Stiger energipriserne yderligere, forudser Varmeplan Danmarks prognose for , at fjernvarmen kan udbygges til op mod 70 % af markedet, samtidig med at naturgasforsyningen hovedsageligt omlægges til biogas. De sidste 30 % kan dækkes af indivi-duelle varmepumper, træpillefyr og solvarme. Derved reduceres CO 2 udslippet uden for det kvoteregulerede marked til nul. Fjernvarmens største udfordring For kommunerne bliver det en udfordring at finde en fornuftig afgrænsning mellem fjernvarme og individuelle varmepumper, hvor fjernvarmens fordele med effektivitet og forsyningssikkerhed afstemmes i forhold til de relativt store investeringer i ledningsnet. For fjernvarmesektoren bliver det en udfordring bliver at effektivisere forsyningen yderligere og særligt i områder med lav varmetæthed, hvor der tages hensyn til forbrugernes muligheder for at spare på varme og temperatur. For bygningsejerne bliver det en udfordring at reducere elforbruget, varmeforbruget, køleforbruget og returtemperaturen, hvor det er økonomisk fordelagtigt under hensyntagen til den aktuelle forsyning.

6 Side 6 Baggrund: Nye krav til energipolitikken I dag dækker fjernvarmen 46 % af det danske varmebehov. Ekspertgruppens analyser af fremtidsscenarier for udvidelser af fjernvarmen tager hensyn til folketingets og regeringens ønske om, at vi hurtigt skal reducere CO2 udslippet og knække kurven. Rapporten tager også hensyn til folketingets og regeringens vision om, at Danmark på længere sigt skal basere landets energiforsyning 100% på vedvarende energi. CO2 neutral varmesektor Varmeplan Danmark rapporten dokumenterer, hvordan Danmark kan opfylde EU s målsætninger og en ambitiøs dansk energipolitik, der er baseret på et bredt politisk flertal, om at spare på de fossile brændstoffer og reducere CO2 udslippet. Rapporten giver handlingsanvisninger på, hvordan danskerne sparer på CO2 udenfor de kvoter, nationen har til rådighed, hvordan man reducerer udgifter til opvarmningen af vores huse, samt hvordan man realiserer ønsket om et bæredygtigt energiforbrug.

7 Side 7 3 fremtidsscenarier for udvidelser af fjernvarmen Varmeplan Danmark kortlægger 3 scenarier for udvidelser af fjernvarmen baseret på BBR-registret og Geografiske Informations Systemer (GIS). Kortlægningen identificerer omkostninger til fjernvarmenet ud til hver enkelt potentiel tilslutning. I dag dækker fjernvarmen 46 % af det danske varmebehov. Scenarie 1: Scenarie 2: Scenarie 3: Fjernvarmen udvides til at dække 53 % ved øget tilslutning i eksisterende fjernvarmeområder. Fjernvarmen udvides til at dække 63 % ved at tilslutte naboområder, som i dag primært forsynes med naturgas. Fjernvarmens udvides til at dække 70 % ved at tilslutte naturgasområder op til 1 km fra eksisterende fjernvarmeområder. Varmebesparelser og optimering af fjernvarmenettet På baggrund af de 3 scenarier er nettabet udregnet i den nuværende situation såvel som i en situation, hvor det generelle varmebehov i hele bygningsmassen reduceres med hhv. 25 %, 50 % og 75 %. På den baggrund har Varmeplan Danmark lavet en detaljeret analyse af, hvordan fjernvarmenettet kan tilpasses en langsigtet besparelsesstrategi. Analysen viser, at rumvarmebesparelser bidrager yderligere til lavere returtemperatur, der giver reduktioner i nettabet og økonomiske besparelser på udbygning og renovering af fjernvarmenettet. Herudover forbedrer temperatursænkningen udnyttelsen af produktionsenheder som f.eks. affaldsforbrændingsanlæg. Fjernvarme kontra individuelle opvarmningsformer Varmeplan Danmark har udført en detaljeret energisystemanalyse af konsekvenserne af at omlægge de ovennævnte områder til fjernvarme sammenlignet med andre alternativer. De analyserede områder er i dag forsynet med individuelle kedler baseret på olie, naturgas eller biomasse. Analyserne viser, at der generelt er god brændselsøkonomi, CO2-reduktioner og samfundsøkonomi i at omlægge disse til fjernvarme. Dette udsagn gælder i det nuværende (år 2006) system såvel som i et fremtidigt scenario frem mod et 100 % vedvarende energi system i eksempelvis år 2060 eller derefter endda også i en situation, hvor boligernes rumvarme-behov generelt kunne være reduceret helt ned til 25 % af det nuværende. Der eksisterer en række andre individuelle muligheder, som også er analyseret: Mikro-kraftvarme med brændselsceller på brint ser ikke ud til at være et hverken brændselseffektivt, CO2-effektivt eller samfundsøkonomisk godt alternativ, heller ikke i et langsigtet 100 % vedvarende energi perspektiv. Tabene og omkostningerne er simpelthen for store. Og der er bedre og billigere måder at udnytte eventuel overskudsproduktion fra vindkraft på.

8 Side 8 Mikro-kraftvarme på naturgas er på kort sigt et brændselseffektivt og CO2 mæssigt godt alternativ. Især CO 2 -emissonen reduceres mærkbart, fordi der omlægges el-produktion fra kul til naturgas i det samlede system. Løsningen er imidlertid meget dyr sammenlignet med fjernvarme. På langt sigt i et 100% vedvarende energi system kræves tilførsel af biogas/syngas. Analyserne viser, at mikro-kraftvarme på naturgas kan ikke konkurrere med fjernvarme eller biomassekedler, hverken i forhold til brændselsforbrug eller samfundsøkonomiske omkostninger. Med de nuværende høje olie/naturgas-priser og lave kul og el-priser er elvarme et samfundsøkonomisk rimeligt alternativ primært på grund af lave omkostninger til radiatorer. På kort sigt gælder dette dog ikke huse med centralvarme. Og hvad angår brændselsforbrug og CO 2 emission er elvarme et dårligt alternativ. På langt sigt i et 100 % vedvarende energi system fører elvarme til et højt brændselsforbrug, og samfundsøkonomien bliver derfor meget følsom overfor hvilke brændselspriser, der regnes med for bio-gas/syngas og biomasse på langt sigt. Individuelle varmepumper er det bedste alternativ til fjernvarme. På kort sigt ligger de på samme niveau hvad angår brændselsforbrug, CO 2 -emission og samfundsøkonomi som fjernvarme. Samfundsøkonomisk er de lidt dårligere indenfor og i nærheden af eksisterende fjernvarmeområder, mens de er lidt bedre, når man kommer længere ud. På langt sigt i et 100 % vedvarende energi system er brændselsøkonomien god, men der kræves mere biogas/syngas end ved fjernvarme. Samfundsøkonomisk er varmepumperne ligeværdige med fjernvarme, men dette udsagn er dog følsomt overfor brændselspriserne, samt overfor hvor langt fra de eksisterende fjernvarmeområder, man befinder sig. Fjernvarme og individuelle varmepumper er løsningen Samlet peger analyserne på, at den fornuftige løsning er at kombinere en gradvis udvidelse af fjernvarmeområderne med individuelle varmepumper i de resterende boliger. Analyserne viser, at den hensigtsmæssige kombination ligger et sted imellem at udvide den nuværende fjernvarmeandel fra 46 % til et sted imellem 53 % og 70 %.

9 Side 9 Konkrete casestudier For at efterkontrollere muligheder og konsekvenser af at udvide fjernvarmen har Varmeplan Danmark set på en række casestudier. Det drejer sig blandt andet om følgende: En samlet plan for udvidelse af Vestforbrændings fjernvarmeområde til forsyning af naturgasområder i Herlev, Ballerup og Gladsaxe kommuner. Fjernvarmeprojekt for konvertering fra naturgas til fjernvarme i Rødovre kommune. Fjernvarmeprojekt for konvertering fra naturgas til fjernvarme i Rudersdal og Lyngby kommuner. Analyse af forsyning af ny bebyggelse med fjernvarme i Trekroner i Roskilde kommune. Analyse af forsyning af ny bebyggelse med fjernvarme i Sønderborg kommune. Alle 5 casestudier viser generelt et stort potentiale for at gennemføre fjernvarmeprojekter, der er samfundsøkonomisk fordelagtige og sparer CO 2 emission. Årsagerne er stordrifts gevinster ved fjernvarme og blokvarme, og at mange forhold har ændret sig til gunst for fjernvarmeforsyningen, siden områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme blev fastlagt i varmeplanerne for 25 år siden. Affald, Geotermi, Biogas, Halm og Vindenergi En udvidelse af fjernvarmen kombineret med temperatursænkninger gør det muligt at udnytte affaldsressourcer bedre. Dels øges afsætningen om sommeren, og dels øges effektiviteten ved røggaskondensering. Herudover giver fjernvarmen en række fordele, som kun delvist er indregnet i energisystemanalyserne: En udvidelse af fjernvarmeområderne gør det lettere at udnytte geotermi. En udvidelse af fjernvarmeområderne gør det lettere at opnå synergi i forhold til biogas (forsyning med varme til proces, samt effektiv udnyttelse af biogas til kraft/varme). En udvidelse af fjernvarmeområderne gør det lettere at udnytte halm. En udvidelse af fjernvarmeområderne gør det lettere at øge vindkraftandelen, da fjernvarmens elkedler og store varmepumper i modsætning til individuelle varmepumper kan udnytte overskydende vindenergi uden at øge kapacitetsbehovet. En udvidelse af fjernvarmeområderne vil, alt andet lige, øge forsyningssikkerheden og fleksibiliteten i det danske energisystem.

10 Side 10 Solvarme For alle ovennævnte alternativer bliver det relevant at supplere med solvarme, om end solvarmen ikke forventes at forrykke forskellen mellem scenarierne væsentligt. De økonomiske analyser af solvarmen viser: Storskala solvarme er en fordel i alle fjernvarmeområder, hvor der ikke i forvejen er overskud af CO2 neutral varme, som ellers går til spilde om sommeren. Solvarme kan være en fordel til individuelle bygninger uden for fjernvarmeområder, eksempelvis i kombination med træpillekedler. På den baggrund anbefaler Varmeplan Danmark, at der på længere sigt udbygges med 6 mio. m2 solvarme, hvoraf 4 mio. m2 er storskalaanlæg til fjernvarme og 2 mio. m2 er individuelle anlæg.

11 Side 11 Handlingsplan: Danmark CO 2 neutral i 2030 På baggrund af analyser og konklusioner giver Varmeplan Danmark et udkast til en handlingsplan. Handlingsplanen viser de store linier, og de konkrete elementer i planen skal løbende vurderes og justeres. Aktioner i 2009 Analysen forudsætter, at de følgende tiltag senest starter i 2009, så man opnår hurtige resultater på samfundsøkonomien og CO 2 reduktionen. Ikke mindst resultater, som kan være synlige på klimakonferencen og resultater, som kan indarbejdes helt eller delvist i kommuneplanerne ved førstkommende revision. Der tilsluttes GWh i løbet af Dette svarer til at starte på at realisere scenario 1. Der startes projekter til fjernvarme for biogas, storskala solvarme, el-kedler og varmepumper. Mindre fjernvarmeværker konverterer fra naturgaskedler til biomasse, hvor naturgasmotorer skal bevares for eventuelt at konvertere til biogas. Aktionsplan Analysen forudsætter, at de følgende tiltag gennemføres i perioden for at skabe gevinster i opvarmningssektoren frem til 2030, som samtidig baner vejen for, at Danmark kan forsynes 100 % med vedvarende energi (VE). De ældste fjernvarmenet renoveres løbende, hvorved der tages hensyn til forandrede varmebehov samt sænkning af retur temperaturen. Herunder konverterer det Københavnske dampnet til normal vandbaseret fjernvarme. Den samlede investering i renovering og konvertering anslås til 35 mia. kr. Fjernvarmenettene udbygges til områder med individuel forsyning som i scenarie 1 og 2, som afsluttes i perioden De samlede investeringer anslås til 30 mia. kr. Fjernvarmetransmissionsnet udbygges og samkøres med mindre fjernvarmesystemer for at øge udnyttelsen af overskudsvarme om sommeren og fremme markedet for effektiv varmeproduktion. Fjernvarmenet eller blokvarmenet udbygges til at forsyne mindst 70 % af alt nybyggeri. Den samlede investering i fjernvarmenet til ny bebyggelse anslås til 9 mia.kr. Der bygges cirka 50 biogasanlæg med kraftvarme, hvilket svarer til en varmeproduktion på cirka GWh eller 50 % af årsproduktionen. Investeringen afholdes af biogasselskaberne, som sælger biogas til fjernvarmeselskabernes gasmotorer. Der udbygges med 2 mio. m2 storskala solvarme for en investering på 2 mia. kr. med op til 25 % dækning af årsproduktionen i fjernvarmesystemer, hvor der ikke i forvejen er overskud af affaldsvarme, anden overskudsvarme eller biogas.

12 Side 12 Fjernvarmeselskaberne går aktivt ind i markedet for fjernkøling og opnår synergi ved både at levere varme og kulde. El-drevne varmepumper til køling kan benyttes til opvarmning, når det er gunstigt i forhold til den samlede lastfordeling. Individuel varmeforsyning: Der bygges lavenergihuse med individuel forsyning med solvarme, biomasse, varmepumper mv. i de resterende 30 % af nybyggeriet, som ikke kan forsynes fra fælles og mere effektive anlæg. Uden for fjernvarmeområderne udbygges med 1 mio. m2 solvarme på individuelle bygninger for en investering på 4 mia. kr., og solvarmen kobles som standard på en akkumuleringstank. I fjernvarmeområder udnyttes solenergien i individuelle anlæg primært ved, at solceller indbygges i tagflader og facader i takt med, at det bliver gunstigt. Der udbygges med varmepumper, primært vand/vand uden for fjernvarmeområderne. Tilslutningne til naturgasnettet øges i områder, der ikke forventes konverteret til fjernvarme eller varmepumper de førstkommende år. Der spares mindst 25 % på varmebehovet, og returtemperaturen i alle varmeanlæg sænkes til ca. 35 grader for at effetivisere såvel individuelle som kollektive anlæg. Aktions plan For denne periode anbefales, at alle tiltag fra perioden fortsætter, herunder: Solvarmen udbygges til i alt 4 mio. m2 for fjernvarme kombineret med sæsonlagre, så solvarmen opnår 60 % dækning og suppleres med biomasse. Solvarme udbygges til i alt 2 mio. m2 for individuelle anlæg. Der udbygges med geotermiske anlæg, som kombineret med biomasse-forsynede absorptionsvarmepumper halverer forbruget af biomasse. Udnyttelsen af biogaskraftvarme fordobles. I forhold til basisforudsætningen for 2030, hvor fjernvarmen udbygges fra 46 % til 63 % (scenario 2), og hvor der spares mindst 25 % på varmen, kan der blive behov for at skærpe indsatsen for at opnå de energipolitiske mål med de ressourcer, der er til rådighed. Fjernvarmen kan udbygges til 70 % (scenario 3), og der kan spares yderligere 50 % eller mere alt efter energiprisernes udvikling.

13 Side 13 Resultater frem til 2050 Man kan inddrage forskellige faktorer, når man beregner fremtidige udviklingsforløb. Varmeplan Danmark skitserer 3 udviklingsforløb frem til 2050, hvor der varieres med forskellige kombinationer af fremtidige udvidelser af fjernvarmen, og forskellige fremtidige besparelser på rumvarmen. De 3 grafer viser et af rapportens udviklingsforløb, hvor der forventes 25 % besparelser på rumvarmen realiseret frem mod Udviklingsforløbet viser konsekvenser af fjernvarmen øget til 63 % i år 2020 (scenario 2, se side 7), og atter øget til 70 % mellem år (scenario 3, se side 7). Analysen viser, at CO 2 reduktionen kan reduceres til et minimum allerede omkring Figur 1: Varmeforsyningens fordeling på energiart ved udviklingsforløb A Figur 2: Fjernvarmens lastfordeling ved udviklingsforløb A Figur 3: Den samlede CO2-emission for fjernvarme og individuel ved forløb A

14 Side 14 Virkemiddelkatalog: Sådan kan flere aktører bidrage til udviklingen Her opstiller Varmeplan Danmark et katalog med forslag til virkemidler for de Varmeplan Danmark involverede parter, som kan inspirere til at realisere prognoserne for opvarmningens udvikling. Organisering og lovgivning Energistyrelsen beder kommunerne om at øge indsatsen med varmeplanlægningen i henhold til varmeforsyningsloven, og sammen med forsyningsselskaber fremme projekter med god samfundsøkonomi og stor CO 2 -fortrængning. Energistyrelsen lemper på restriktionerne for det frie brændselsvalg for fjernvarmeværker, så mindre værker kan konvertere til biomasse, opnå acceptable brugerpriser og fremme tilslutning af nye kunder. Energistyrelsen samt Erhvervs- og Byggestyrelsen justerer bygningsreglementets energibestemmelse således, at det i overensstemmelse med EU direktivet fremmer omkostningseffektive helhedsløsninger, der tager hensyn til lokale forhold. Energistyrelsen specificerer i vejledningen for samfundsøkonomiske analyser, at man ved projektforslag for at forsyne ny bebyggelse, særligt i nye lokalplanområder, skal redegøre for, hvordan de samlede omkostninger til klimaskærm og forsyning optimeres med henblik på at nedbringe forbruget af tilført fossile brændsler til det fastsatte niveau. Regionerne tager klimaplanlægning og lokale energiressourcer op som et tema, der skal indarbejdes i kommuneplanerne. Kommunerne igangsætter et arbejde med at reducere udledningen af klimagasser, hvori arbejdet med varmeplanlægning, ajourføring af områdeafgrænsningen, omlægning til mere effektiv forsyning samt energibesparelser i bygninger indgår som hovedelementer. Energistyrelsen og Energitilsynet opstiller en model, der definerer et eventuelt erstatningskrav fra naturgasselskaberne, for kunder, der konverteres, inden de har bidraget tilstrækkeligt til at tilbagebetale de afholdte investeringer i naturgasnet, der er etableret iht. et godkendt projekt. Desuden inkluderer modellen en anvisning på hvem, der indenfor varmeforsyningslovens rammer kan yde denne eventuelle godtgørelse. Energitilsynet skærper indsatsen med benchmarking for at effektivisere fjernvarmesektoren, men med fokus på en helhedsvurdering af, hvordan selskabernes aktiviteter bidrager til at udnytte de aktuelle muligheder, eksempelvis med fokus på at opnå det optimale marked og at minimere omkostninger pr. forsynet areal. Energistyrelsen ajourfører forudsætningerne for samfundsøkonomisk vurdering af projekter indenfor energisektoren således, at disse afspejler de langsigtede energipolitiske målsætninger om omkostningseffektivitet og overgang til vedvarende energi og tager hensyn til effekten af stigende vindkraftandel.

15 Side 14 Energistyrelsen udmelder nøgletal for klimagasser for grønne regnskaber, som skal afspejle de samfundsmæssige reduktioner således, at grønne regnskaber kan indgå som en beslutningsparameter for energibesparende foranstaltninger, herunder at nøgletal skal afspejle det faktiske merforbrug af varme ved kraftvarmeproduktion (typisk faktor 3 frem for faktor 1,25), og at der også skal lægges vægt på lav returtemperatur. Energistyrelsens og Dansk Fjernvarmes statistikker udbygges til som minimum at fremstille opvarmningssektorens og fjernvarmesektorens udvikling, ligesom der opstilles hitlister med CO 2 neutrale fjernvarmesystemer og byer på grundlag af energimæssigt korrekte CO 2 beregninger og eksempelvis primær energiressourcefaktorer (PRF) i henhold til en metode fra Euro- Heat&Power. Fjernvarmeselskaberne Fjernvarmeselskaber udarbejder forretningsplaner eller udbygningsplaner som redegør for, hvordan selskabet kan forbedre indtjeningen med henblik på at sænke varmepriserne. Udbygningsplanen skal indeholde kortsigtet prioritering samt en perspektivplan for en langsigtet udbygning, der kan iværksættes, når forudsætningerne ændres for at fremme CO 2 besparelser. Fjernvarmeselskaberne udvider arbejdet med varmebesparelser ud fra kriterier om at mindske den samlede varmeregning inkl. kapitaludgifter til investeringer på kundens ejendom. Fjernvarmeselskaberne udvider samarbejdet med kunderne til at omfatte returtemperatur og krav til maksimal fremløbstemperatur med henblik på at sænke temperaturniveauet optimalt under hensyntagen til fremtidens produktionsmuligheder for lavtemperaturfjernvarme. Fjernvarmeselskaberne påtager sig i stigende grad (på kommerciel basis og evt. med udlicitering) rollen som varmemester og lokal energispareansvarlig for kunder og større individuelle opvarmningsanlæg (som med tiden kan konverteres til fjernvarme). Herved tilgodeser man mange kunders ønske om denne ydelse og man kan bedre planlægge og koordinere udbygningen med fjernvarme. Fjernvarmeselskaberne reformerer tarifferne, så de afspejler den langsigtede omkostningsstruktur og markedsføring til nye kunder, herunder: fordelene ved lav returtemperatur som effektiviserer produktionen og skaber kapacitet til nye kunder, tidsafhængige tariffer, som pr. måned tager hensyn til prisforskelle i produktionsomkostninger, og som åbner for mere køb af overskydende varme fra kunder, tilpasning af den variable tarif, så den mindst afspejler de langtidsvariable omkostninger under hensyntagen til behovet for at skifte dimension og fleksible prisbestemmelser, som fremmer de fælles løsninger for selskaber og kunder.

16 Udredningsarbejder Energistyrelsen og EnerginetDK udarbejder analyser, der belyser samspillet mellem de vandbårne systemer og elsystemet, samt hvordan man kan udnytte vindkraften optimalt og spare investeringer i elsystemet ud fra et langsigtet økonomisk perspektiv for at gøre Danmark selvforsynende med VE. Energistyrelsen udarbejder analyser, som belyser de samfundsøkonomiske fordele ved at se samlet på, hvordan bygninger forsynes med termisk komfort (opvarmning, køling og brugsvand) under hensyntagen til alle omkostninger til klimaskærm, installationer, varmesystemer og produktion. Dansk Fjernvarme starter et udredningsarbejde om, hvordan fjernvarmeselskaberne bedst kan effektivisere sektoren yderligere og tage udfordringen i Varmeplan Danmark op ved at se på både tekniske, organisatoriske og finansielle muligheder. Varmeplan Danmark blev offentliggjort torsdag den 9. oktober Rapporten kan downloades gratis i fuld længde (119 sider) på

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2008. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2008. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Varmeplan Danmark Dyrelund, Anders; Lund, Henrik; Møller, Bernd; Mathiesen, Brian Vad; Fafner, Klaus; Knudsen, Søren; Lykkemark, Bjarne; Ulbjerg, Flemming; Laustsen, Tina Hartun; Larsen,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Varmeplan Danmark Dyrelund, Anders; Lund, Henrik; Møller, Bernd; Mathiesen, Brian Vad; Fafner, Klaus; Knudsen, Søren; Lykkemark, Bjarne; Ulbjerg, Flemming; Laustsen, Tina Hartun; Larsen,

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Dansk Fjernvarmes F&U konto

Dansk Fjernvarmes F&U konto Dansk Fjernvarmes F&U konto Projekt 2008 01 Varmeplan Danmark IDA Future Climate Engineering Solutions, den 20. januar 2009 Anders Dyrelund, Rambøll Danmark Henrik Lund, Aalborg Universitet Udført af Rambøll

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte.

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte. Fra naturgas til...? Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte. 1 Hvorfor? Kraftvarme mere energieffektivt end naturgas Selvforsyning med naturgas

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport

Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport Projekt nr. 2010-02 Titel: Varmeplan Danmark 2010 Udført af: Rambøll Danmark i samarbejde med Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Hovedrapport Forsidebillede Billedet på forsiden illustrerer bæredygtig

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm. Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm. Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv 1. Som vinden blæser 2. Verdens mest energieffektive land EU direktiver med relation til CO 2 - om at spare CO 2 (og fossil)

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 07-12-2010 Dato: 24-11-2010 Sag nr.: KB 263 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Anders Dyrelund Rambøll Danmark

Anders Dyrelund Rambøll Danmark Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Vejen mod det CO 2 neutrale bysamfund Varmeplanlægningen hjælper med at finde de rentable indsatsområder Anders Dyrelund Rambøll Danmark Indhold Målsætninger Hvor kommer CO

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

#1 OKTOBER 2012. solvarme. Læs mere på s. 1. Danmark ønsker uafhængighed af. Læs mere på s.4

#1 OKTOBER 2012. solvarme. Læs mere på s. 1. Danmark ønsker uafhængighed af. Læs mere på s.4 VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #1 OKTOBER 2012 solvarme En indlysende grøn fjernvarmeløsning Læs mere på s. 1 energiaftalen Danmark ønsker uafhængighed af fossile brændsler Læs mere på s.4 Solvarme

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009 VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Varmeplan Danmark 2010 Dyrelund, Anders ; Fafner, Klaus; Ulbjerg, Flemming ; Knudsen, Søren; Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad; Hvelplund, Frede Kloster; Bojesen, Carsten; Odgaard,

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære brændsler til fjernvarme?

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT

VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT Til Sønderborg Kommune Dokumenttype Hovedrapport Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT HOVEDRAPPORT Revision 1.4 Dato 2009-08-21 Udarbejdet af JEML Kontrolleret af JJP Godkendt af AD Beskrivelse

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere