Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet."

Transkript

1 7. Fjernvarmeværker foto: biopress/torben skøtt Sabro Halmvarmeværk vest for Århus. Værket er bygget i 1991 og er på 3,2 MW. Til højre på billedet ses halmlageret. Til venstre ses kedelhus, kontrolrum, værksted og rum til askecontainer. Det årlige halmforbrug er ca tons. Halmfyrede fjernvarmeværker er blevet opført siden 1980, og der er i alt 58 værker i drift. Der har været 61 værker, men 3 er i de senere år ændret til andet brændsel (træflis) eller lukket i forbindelse med omlægning til naturgas og affaldsfyret kraftvarme. Med fjernvarmeværker menes der altid værker med varmeproduktion, men uden el-produktion. Den maksimale kedeltemperatur er 120 C og det maksimale tryk er 6 bar. Gennemsnitsstørrelsen er 3,7 MW. Det største anlæg har en effekt på 9 MW, det mindste på 0,6 MW. Alle anlæg benytter storballer med målene 2,4 x 1,2 x 1,3 meter. Gennemsnitsvægten af en balle er 520 kg. Kedelstørrelse Kedeldimensioneringen fastsættes ud fra den maksimale varmemængde, der skal leveres til fjernvarmenettet den koldeste dag i året. Varmemængden kan opdeles i boligernes nettovarmebehov (rumvarme og varmt vand) samt ledningstabet i nettet. Summen af disse to tal giver varmeproduktionen ab værk. Som eksempel kan der beregnes en maksimal fjernvarmebelastning for en by, hvor varmeproduktionen ab værk er 40,7 TJ/år eller MWh/år. Dette svarer til opvarmningsbehovet i enfamilieshuse. Ledningstabet er 30% af varmeproduktionen og forbruget af varmt vand er 10%. Disse tal kan bruges som vejledende tal for et normalår med ELO-graddage (ELO står for EnergiLedelsesOrdningen) og med et ledningsnet svarende til de mindre bysamfund, hvor halmværkerne er etablerede. I Danske Fjernvarmeværkers Forenings statistik fra 1995/96 er der oplysning om nettab for 37 halmvarmeværker. Det gennemsnitlige nettab var 28% med højeste nettab på 42% og laveste på 16%. Der var ca graddage i 1995/96, og det gennemsnitlige nettab bliver ca. 30%, når der korrigeres til et normalår. Den maksimale kedeleffekt kan beregnes ud fra /ref. 40/. Faktoren 3,2 er et erfaringstal for det maksimale rumopvarmningsbehov den koldeste dag i året. De 8760 timer er årets antal timer. Et fjernvarmeværks belastning over året kan vises på en varighedskurve, se figur 17. Der installeres normalt en oliefyret kedel, der kan dække hele effektbehovet på 3 MW til brug ved spidslast, reparation eller havari på halmkedlen. Halmkedlen vælges normalt til 60-70% af maksimal last (her 66% svarende til 2 MW). Med denne kedelstørrelse vil sommerlasten på 0,5 3, MWh MWh Maks. effekt = = 3 MW timer Varmeandelen til rumopvarmning er 60% = MWh. Varmeandelen til ledningstab og varmt vand er 40% = MWh Side 26 Halm til energiformål

2 MW være ca. 25% af 2 MW, hvilket kan give en forbrændingsmæssig rimelig sommerdrift. Når kedlen vælges til 2 MW, vil den kunne køre maksimal last i godt timer om året. Varighedskurven fremkommer ved at belastningen i MW hver time i året (i alt timer) afsættes med den største belastning i venstre side og derefter de øvrige efter faldende værdi. Følgende oplysninger kan læses af varighedskurven: Det samlede areal under kurven svarer til årsproduktionen på MWh. Det gule areal svarer til halmkedlens produktion. Det udgør 93% af arealet under kurven svarende til MWh eller GJ. Med en årsvirkningsgrad på kedlen på 84% og en brændværdi for halmen på 14,5 GJ/tons vil behovet være ca tons halm pr. år. Varmeproduktionen på olie er ca. 800 MWh fordelt med 550 MWh på spidslast og 250 MWh på 3 ugers sommerstop for service. Det er det brune areal. Energiforbruget er liter olie pr. år. Effektbehov i MW 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Spidslast oliefyring Halmfyring Sommerforbrug er kun nettab og varmt vand. Effektbehovet er 0,5 MW. Det er den nederste højre del af kurven, og sommerlasten varer i = timer. 3 ugers sommerstop for service er vist. Her fyres med olie. Statistik for værkerne viser, at halmandelen i den samlede varmeproduktion ligger mellem 85 og 93% /ref. 9/. Anlægstyper Anlæggene har forskellige indfyringsprincipper, som kræver varierende udrustninger til transport og håndtering af halm fra lager til kedel. De 58 anlæg kan opdeles i 5 typer /ref. 9/: Anlæg for snittet halm: 7 stk. Anlæg for oprevet halm: 24 stk. Anlæg for skivede baller: 3 stk. Anlæg for cigarfyring: 11 stk. Anlæg for hele baller: 13 stk. Sommerstop oliefyring Der er 2-3 leverandører på markedet, der leverer totalanlæg (se kapitel 14). Dels producerer de selv hovedkomponenter, dels køber de underleverancer i form af filter, skorsten, kran, eludrustning m.v. Alle anlæg er opbygget af samme hovedkomponenter: Halmlager og halmvægt Halmkran og transportbånd (halmbane) Snitter/opriver/opskiver (ved de 3 førstnævnte typer) Indfyringssystem og kedel Forbrændingsluftblæsere Røgrensning og aske/slaggetransport Skorsten og røggassuger Styrings- og reguleringsudrustning Anlæg for snittet og oprevet halm I dette afsnit beskrives også de dele af anlægget, der er fælles for de 5 typer. Lager Halmlageret er pladskrævende. Værkerne har i gennemsnit lager til 8 dages drift ved fuldlast, hvilket for det gennemsnitlige værk på 3,7 MW svarer til godt 400 storballer. Det samlede lagerareal inkl. kørselsareal m.v. for denne halmmængde er ca. 600 m 2. Halmen leveres på værket af halmleverandøren på lastbil eller på traktortræk. Værket sørger for aflæsning med truck. Ved aflæsning vejes ballerne, og vandindholdet bestemmes. Værkerne modtager halm med op til ca. 20% vandindhold. Baller med højere vandindhold returneres, idet de giver for ujævn forbrænding, specielt ved dellast. Ved arbejde i halmlageret kan der være risiko for at indånde halmstøv, der indeholder allergifremkaldende svampekim og mikroorganismer. Som vejledning for grænseværdier kan benyttes Arbejdstilsynets rapport nr. 10/1990 om arbejdsmiljøproblemer med affaldsbehandling Tusinde driftstimer Figur 17: Varighedskurve for et 3 MW værk med en 2 MW halmkedel. Spidsog reservelast dækkes af en 3 MW oliekedel. Vejning og vandindhold Vejningen foregår enten på en brovægt eller en platformsvægt. Det er ulovligt at afregne over for leverandørerne via en vejecelle monteret på trucken. Brovægten er den hurtigste at arbejde med, idet der kun skal ud- Halm til energiformål Side 27

3 Der laves vandbestemmelse i storballer på varmeværket. føres 2 vejninger (en brutto og en tara af lastbilen). Platformsvægten benyttes ved, at trucken kører op på platformen med forhjulene og vejes hver gang, der er hentet en balle. Det giver en langsommere arbejdsgang. En brovægt er 2-3 gange dyrere end en platformsvægt, så det er en afvejning af øget investering kontra øget betjeningstid, der skal afgøre valget mellem de to typer. Vægten skal justeres hvert 4. år af et DANAK-godkendt laboratorium. DANAK er en forkortelse for Dansk Akkreditering, og godkendelsen skal sikre kvaliteten af justeringen. Til bestemmelse af vandindholdet benyttes et måleinstrument, der er forsynet med et spyd til indstikning i halmballen. Modstanden over to elektroder måles og omsættes til vandprocent på et viserinstrument. Der foretages normalt tre målinger på samme balle, og der udregnes et gennemsnit for vandindholdet. Afvisningsgrænsen er normal 20%. Afhængigt af praksis og ordlyd i leverancekontrakten afvises enkelte baller eller hele læsset. Kran Alle større anlæg er udstyret med en automatisk kran, der løfter ballerne fra lagerplads til halmbane. Kranen er programmeret til at hente ballerne i en bestemt rækkefølge, og det er foto: biopress/torben skøtt foto: biopress/torben skøtt derfor vigtigt, at truckføreren ved aflæsning placerer ballerne i afmærkede felter. På nogle mindre anlæg er der ingen kran, men et langt transportbånd (halmbane), hvorpå ballerne anbringes med truck. Båndene overskæres, og ballerne føres ind i en snitter eller opriver. Snitning, oprivning og indfyring Halmsnittere har højere strømforbrug og vedligeholdelsesudgifter end halmoprivere og udskiftes derfor efterhånden på eksisterende værker. I opriveren søges halmen bragt tilbage til tilstanden før presningen. Ballerne kører fra halmbanen ind mod opriveren, der kører op til 30 omdrejninger/min. Kapaciteten kan varieres fra kg/time. En anden type opriver kaldes straw-divider. Ballerne føres frem mod et sæt op- og nedadgående tandstænger, der river halmen op. Den falder gennem en tragt videre ned til en stokersnegl eller stempel, der fører halmen ind i kedlen. For alle indfyringssystemer gælder, at der foran på kedlen er etableret en sikkerhedssluse. Den skal forhindre, at der går ild i halmen uden for kedlen (tilbagebrand). Kedlen Halmen føres via stokersneglen eller stempel ind i bunden af kedlen. Kedlens bund består af en rist, der er en kraftig støbejernskonstruktion, hvorpå forbrændingen foregår. Risten er normalt inddelt i flere forbrændingszoner, der tilfører forbrændingsluft gennem risten (primærluft). Forbrændingen kan styres i hver zone, og der kan opnås en god udbrænding af halmen. Risten kan samtidig udføre en frem- og tilbagegående bevægelse, hvorved den brændende halm transporteres gennem kedlen hen imod askeudtaget. Halmens energiindhold består for en stor del af flygtige gasser (ca. 70%), der uddrives under opvarmning og afbrændes i fyrrummet over risten. For at sikre forbrændingsluft til gasserne tilføres der sekundærluft via mange dyser placeret i kedelvæggen. Lufthastigheden i dyserne skal være høj for at sikre en god opblanding af gasser og forbrændingsluft. Hvis der er lavet utilstrækkeligt sekundærluft system, får man høje kulilte-procenter og lugt (uforbrændte kulbrinter) i røggassen. Dette betyder dårlig virkningsgrad, idet uforbrændte gasser forsvinder op gennem skorstenen. Fra forbrændingskammeret ledes røggasserne til konvektionsdelen. Konvektionsdelen består som regel af lodrette rørrækker, hvorigennem røggasserne passerer. De fleste anlæg er udstyret med en economizer, d.v.s. en varmeveksler placeret efter konvektionsdelen. Heri afgiver røggasserne yderligere varme til kedelvandet med en større total virkningsgrad til følge. Trucken placerer storballerne i afmærkede felter så den automatiske kran kan finde dem. Der stables 4 baller i højden. Automatikken sørger for at kranen placerer en balle på halmbanen hvorfra ballen køres ind i opriveren. Side 28 Halm til energiformål

4 Anlæg for skivede baller Halmballen skæres i skiver af en hydraulisk kniv, og skiven skubbes af et stempel ind i kedlen. Inden opskivningen rejses ballen til lodret position og kniven skærer af fra bunden. Anlæg for kontinuert indfyring af helballer - cigarfyring foto: biopress/torben skøtt Den automatiske kran står i venteposition og afventer at kedelautomatikken kalder på halm. Kranen løfter ballerne op til straw-divideren og placerer dem til venstre hvor lågen åbnes automatisk. De op- og nedadgående tandstænger er monteret yderst til højre i straw-divideren. grafik: vølund Cigarfyringsprincippet. Storballen skubbes kontinuert ind i fyrrummet medens den brænder fra enden. Forbrændingsluften tilsættes via dyser i den skrå brænderfront. Aske og delvist forbrændt halm falder ned på den skrå rist og udbrænder inden det skubbes eller rystes mod slaggefaldet yderst til højre i billedet. I stedet for at klippe snore og snitte/oprive halmen skubbes de hele baller i en endeløs række ind i kedlen, hvor de brænder fra enden. Kranen anbringer ballen i en ilæggerkasder nærmest er at betragte som et forgasningskammer, antændes ballen af den brændselsmængde, der findes i forvejen, og den brænder delvis forfra og ovenfra, alt afhængig af hvor der sker lufttilførsel. Lufttilførslen reguleres afhængigt af røggastemperatur og iltprocent. I bunden af forfyret er indbygget frembringere, der langsomt transportere den brændende balle mod askeudtaget. Røggasrensning Røgen fra forbrændingen skal renses for at kunne overholde myndighedernes krav. Miljøstyrelsen har foreslået følgende vejledende grænseværdier til halmanlæg over 1 MW /ref. 42/: Partikelemission: Maks. 40 mg/nm 3 (Nm 3 = normalkubikmeter, d.v.s. ved 0 C). Kulilteprocent maks. 0,05% (volumenprocent ved 10% ilt i røggassen). For anlæg under 1 MW er der ingen veldefinerede krav, men de godkendende myndigheder benytter normalt ovennævnte værdier, når det drejer sig om fjernvarmeværker under 1 MW. Røggasrensningen skal nedsætte mængden af flyveaske, så partikler fra røgen ikke spredes over de omkringliggende bygninger. Kulilteindholdet er nærmere omtalt under afsnittet om miljøforhold. se, og et hydraulisk stempel skubber ballen ind i en indfyringskanal, hvor den via medbringere føres frem mod brænderen i kedelvæggen. De flygtige gasser uddrives i brænderen og afbrændes ved hjælp af et større antal sekundærdyser. Ballen bliver stadig skubbet fremad, og det ikkebrændte halm og aske falder ned på en vandkølet rist, hvor udbrændingen afsluttes. Anlæg for stykvis indfyring af helballer Kranen anbringer ballen i en sikkerhedssluse. Den føres frem til en indfyringssluse, hvorefter forfyrets låge åbnes, og ballen indføres. I forfyret, Materiale Driftstemp. C (maks.) Kemisk bestandighed Flex Pris pr. m 2 Syrer Baser Hydrolyse Polyester Dralon T ,5 Nomex til Teflon Ustabil 0 Moderat stabilitet + Stabil ++ God stabilitet +++ Ekstra god stabilitet Flex: Stabilitet overfor påvirkning ved håndtering Pris pr. m 2 er relative priser, hvor polyester er sat til 1 Tabel 4: Filterposers egenskaber og indbyrdes prisforhold /ref. 11 og 43/. Hydrolyse er en reaktion der kræver varme hvor vand går i kemisk forbindelse med organisk materiale (poserne) og materialet nedbrydes. Halm til energiformål Side 29

5 Røgrensningsudstyret kan være: Multicyklon: Rensning, hvor røgen centrifugeres i lodretstående rør så partiklerne udskilles. Posefilter: Røgen ledes igennem fintmaskede poser, der tilbageholder partiklerne. Elektrofilter: Røgen ledes gennem et elektrisk felt, og partiklerne udfældes på elektroder. Røggasvasker: Røgen ledes gennem et brusebad, så partiklerne fanges i vandet. Røggaskondensering: Røgen nedkøles under dugpunktet, og partiklerne fanges i dråberne. Den normale udrustning er en multicyklon, som gnistfang og til grove partikler efterfulgt af et posefilter. Multicyklonen renser røgen fra mg støv/nm 3 til mg/ Nm 3. Meget af flyveasken fra halmfyring er så finkornet (under 0,01 mm) at posefilter er den bedste og billigste løsning for at opfylde kravet om 40 mg støv/nm 3. Støvindholdet efter filter er under normal drift mg støv/nm 3 med poser, der ikke er revnede. Se også afsnittet om miljøforhold. Elektrofiltre kan give problemer ved halmfyrede anlæg. To anlæg, der oprindeligt havde elektrofilter, har udskiftet disse med posefiltre. Støvpartiklerne er svære at ionisere i elektrofiltret og det er svært at få dem til at falde af elektroderne og ned i askesystemet på grund af den meget lille masse. En del af partiklerne sætter sig derfor som belægninger i skorstenen og særlig ved opstart af anlægget medrives sodklatter der falder ned i værkets nabolag. Nogle få varmeværker har installeret en røggasvasker. Princippet er, at røggassen ledes gennem et vandfald af forstøvet vand, hvorved støvpartiklerne opfanges og transporteres bort med vandet. Man skaffer sig med denne metode et spildevandsproblem i stedet for et askedeponeringsproblem. Som noget nyt har Hals Fjernvarme installeret røggaskondensering. De første års driftserfaringer er gode trods det lave vandindhold i halm. Driftsudgifterne til strøm er ca. grafik: vølund 5% lavere på hele anlægget. Vedligeholdelsesudgifterne er 1/3-1/4 sammenlignet med posefilter. Skorsten Den rensede røggas ledes til atmosfæren gennem skorstenen. Der er et separat røgrør til hver kedel. I hvert enkelt tilfælde må skorstenens højde fastlægges ud fra miljømyndighedens krav. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1990 Begrænsning af luftforurening fra virksomheder er gældende for halmfyrede værker. I vejledningen gives der også anvisning på beregning af skorstenshøjder /ref. 42/. Aske Halm indeholder 3-5% aske. En del falder fra risten ned i en tragt under kedlen og sendes via kædeskraber videre til en askecontainer. Kædeskraberen ligger normalt i vandbad, hvor der sker en automatisk vandtilsætning i takt med, at vandet fordamper samt bliver ført med asken til containeren. Våd transport af asken er det mest almindelige på værkerne, og et vandbad i kædeskraberen er en effektiv vandlås til at hindre falsk lufttilførsel til kedlen gennem asketransportsystemet. Flyveasken er de partikler, der følger med røggasserne gennem kedlen, og udskilles i cyklon og filter. Herfra transporteres partiklerne via snegle til kædeskraberen. Askens anvendelse som gødning er omtalt i kapitel 11. Akkumuleringstank På 23 varmeværker er der installeret en akkumuleringstank. Gennemsnitsstørrelsen er 400 m 3. Prisen for denne størrelse tank er ca. 1 mio. kr. (1995-priser). Der er følgende fordele: Spidsbelastning morgen og aften i vinterhalvåret kan udjævnes, så oliefyring undgås. Ved driftstop kan varmeforbruget trækkes fra tanken, så oliefyring undgås. En 400 m 3 tank kan levere varme til 7 timers fuldlast på et gennemsnitsværk. Ved lavlast om sommeren kan kedlen køre fuldlast kortvarigt mens tanken fyldes, hvorefter kedlen lukkes. Resultatet er bedre virkningsgrad og lavere emissioner sammenlignet med kontinuert lavlast. Personalets vagtplan bliver mere fleksibel, idet man bl.a. kan lukke kedlen i weekenden om sommeren. Ulemperne er øgede udgifter til investering og vedligeholdelse af tanken, ligesom der skal købes halm til at dække varmetabet fra tanken. Styring, regulering og overvågning Styring, regulering og overvågning af værket kaldes under ét SRO-syste- Et fjernvarmeværk med cigarfyret kedel. Den automatiske kran placerer storballerne i ilæggerkassen, og ballerne føres frem til forbrænding. Røggasserne går gennem kedlens 4 tomme træk og ud i konvektionsdelen, der består af lodrette røgrør. Asken falder via tragte ned i askecontaineren. Røggassen fortsætter ud i posefilteret og via røgsugeren i kælderen sendes den rensede røg ud gennem skorstenen. Alle blæsere er anbragt i kælderen af støjhensyn. Side 30 Halm til energiformål

6 met. Systemet er normalt bygget op over to computere: En PLC (Programmerbar Logisk Computer), der indsamler driftsdata fra anlægget samt fastholder anlægget på valgte værdier for tryk, temperatur, flow m.v. En almindelig pc, der viser varmemesteren de aktuelle data fra PLC en på et skærmbillede og via udskrifter. På pc en kan de valgte værdier ændres, og via PLC en kan anlæggets driftstilstand ændres. Systemet er opdelt i de tre hovedfunktioner, der dækker følgende: Styringen sørger for, at hele processen forløber i en forudbestemt rækkefølge. F.eks. skal kranen først hente en ny halmballe, når den foregående balle er indfyret, og kedlens driftstermostat kalder på mere varme. Reguleringen sørger for, at valgte værdier for tryk, temperatur m.v. overholdes. Overvågningen giver alarm ved fejlfunktioner. Alarmen kan via personsøger sendes til den vagthavende på eller uden for værket. Værket er normalt bemandet fra kl i ugens 5 arbejdsdage. Miljøforhold Miljøbelastningen fra energiproduktion har stor bevågenhed hos myndigheder og i den offentlige debat. Halm er CO 2 -neutralt, og det er den væsentligste årsag til det politiske ønske om at fremme brugen af halm i energiforsyningen. På 13 værker er der i perioden gennemført en serie emissionsmålinger (tabel 5). Der er ikke konstateret forskelle i emissioner afhængigt af de forskellige fyringsprincipper /ref. 11, videnblad 61/. I tabel 5 er CO-værdien på mg/nm 3 svarende til 0,096%, hvilket er over Miljøstyrelsens grænse på 0,05%. CO-indholdet i røggassen er afhængig af hvor god forbrændingen er. Indholdet skal være så lavt som muligt idet CO er giftigt CO er en brændbar gas. Højt COindhold forringer virkningsgraden høj CO-værdi og lugtgener fra skorstenen hører sammen høj CO-værdi og tilstedeværelsen af PAH og dioxin i røggassen hører formentlig sammen. NO x -dannelsen ønskes reduceret, idet tilstedeværelsen af NO x medvirker til Parameter mg/nm 3 ved 10% O 2 mg/mj Partikler 1) (støv) 80 (5-200) 40 (3-100) CO (kulmonooxid) 1200 ( ) 600 ( ) NO x (kvælstofoxider) 2) 180 (80-300) 90 (40-150) SO 2 (svovloxider) 3) 260 ( ) 130 ( ) HCl (klorbrinte) 80 (30-150) 40 (15-80) PAH 0,35 (0,20-0,60) 0,18 (0,10-0,30) Dioxin (Nordisk tox. eqv.) 4) (0, , ) (0, ) Dioxin (PCDD + PCDF) 4) (0, ) (0, ) 1) Tallene gælder for anlæg med posefilter 2) Beregnet som NO 2 -ækvivalenter 3) Tallet er bestemt ved beregning ud fra halmens indhold af svovl (20 halmanalyser). Målinger i 1997 har vist at 35-43% af svovlen bindes i asken /ref. 59/. 4) Der er målt på to anlæg, én måleværdi pr. anlæg Tabel 5: På 13 fjernvarmeværker er der i perioden gennemført en serie emissionsmålinger. De fremhævede tal er middelværdier, og tallene i parentes viser hvilket interval ca. 90% af måleresultaterne kan forventes at findes. Støv- og kulilteemission er over Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier. dannelse af smog i atmosfæren forsuring af nedbøren NO x -dannelsen sker ud fra luftens og brændslets indhold af kvælstof og er afhængig af, hvordan forbrændingen foregår i fyrrummet. Af vigtige parametre for lav NO x -emission kan nævnes lavt luftoverskud lav flammetemperatur hurtig afkøling af røggasserne Svovldioxid (SO 2 ) dannes ud fra brændslets indhold af svovl. SO 2 er årsag til forsuring af atmosfæren tæring i kedel og filter ved dannelse af svovlsyre. Både SO 2 og NO x kan fjernes fra røggasserne, men processerne er for dyre på små anlæg som fjernvarmeværker. Målinger på 2 fjernvarmeværker har vist, at 57-65% af svovlen udsendes gennem skorstenen. Resten bindes i asken /ref. 59/. Klorbrinte (HCl) medvirker ligesom SO 2 til forsuring af atmosfæren og tæring i kedelanlægget. Klorindholdet i halmen stammer formentlig fra brug af kunstgødning og pesticider. PAH (Poly Aromatiske Hydrogencarboner) er en fællesbetegnelse for en lang række kulbrinteforbindelser, som er karakteriseret ved, at de lugter. Dioxin er ligeledes en fællesbetegnelse for stoffer, der indeholder kulstof, ilt, brint og klor. PAH og dioxiner dannes ved dårlig forbrænding og er sundhedsskadelige. Der er påvist sammenhæng mellem højt COindhold og dannelse af PAH og dioxiner /ref. 44, 45 og 46/. Støj I forbindelse med offentlig godkendelse af varmeværket kan følgende grænser fastsættes: Støjgrænse i skel: 40 db (A) Støjgrænse ved eksisterende boliger: - 45 db (A) mandag - fredag kl samt lørdag kl db (A) mandag - fredag kl samt lørdag kl samt søn- og helligdage kl db (A) alle dage kl Halm til energiformål Side 31

7 Til sammenligning er baggrundsstøjen i et boligområde db (A). En effektiv dæmpning af støjkilder på værket er at anbringe blæsere, hydraulikmotorer m.m. i en kælder. Sikkerhed Sikkerhed på varmeværket omfatter brandsikkerhed og personsikkerhed. De lokale brandmyndigheder skal godkende anlægget inden ibrugtagning. Værket skal opdeles i brandsektioner f.eks. i følgende: Halmlager Indfyringssystem Kedelrum Øvrige rum: kontorer, kantine, værksted m.m. De to største risici er brand i halmlageret samt røggaseksplosioner. Hvis røggasser trænger ud i rummene, f.eks. ved fejlfunktion ved indfyringen, kan gnister fra elektriske kontakter eller fra selve fyret antænde røggasserne med eksplosion til følge. Normalt skal sektionen ved indfyringen forsynes med eksplosionsklapper for at mindske skaderne ved en røggaseksplosion. Personsikkerheden på værket skal godkendes af Arbejdstilsynet. Den omfatter sikkerhed mod skoldning, forbrænding, forgiftning med røg og støv samt mod skader fra kraner, transportbånd, oprivere m.v. Kombinationsfyring med andre brændsler Som omtalt under afsnittet Dimensionering udrustes alle værker med en oliefyret spids- og reservelastkedel, der kan levere hele nettets varmebehov. De senere års debat om halmressourcerne samt det magre halmår 1993, hvor der lokalt opstod halmmangel har fået 11 værker til at ombygge lager, indfyring og kedel til kombinationsfyring med træ. Det er primært tørt affaldstræ fra træindustrien eller træpiller, der benyttes. Fire værker har mulighed for at blande fedtslam og halm /ref. 47 og 48/. Mariager Fjernvarmeværk er et af værkerne der er ombygget til at kunne brænde affaldstræ og halm. Millioner kroner MW ydelse Figur 18: Anlægspriser i millioner kr. pr. MW installeret effekt, reguleret til prisniveau I prisen indgår grund, byggemodning, bygninger, maskininstallation og projektering. Oplysningerne er fra 40 værker der kun bruger halm. Prisspredningen kan forklares med forskellig lagerstørrrelse, anlæggets generelle kvalitet, konjunktursvingninger i perioden samt at enkelte værker har akkumuleringstank med i prisen. Værket har en 6 MW biobrændselskedel og har haft følgende brændselsfordeling i 1995: Halm: tons Træ: tons Olie: 57,4 m 3 Olieandelen i forhold til den totale varmeproduktion på MWh er kun 2%. Investering og drift Anlægsinvestering I rapporten Anlægs- og driftsdata for halmfyrede varmeværker. 1996" /ref. 9/ er der indsamlet oplysninger om anlægspriser for grund, byggemodning, bygninger, maskininstallation og projektering. Alle priser er henført til 1995-niveau, så de er sammenlignelige. Kun meget få værker har akkumuleringstanken med i prisen. Figur 18 viser priserne for de enkelte værker som funktion af den installerede halmkedeleffekt. Som eksempel belyses i det følgende anlægsudgiften for en by, hvor der etableres både et nyt værk og et nyt fjernvarmenet, et såkaldt barmarksprojekt. I et nyt projekt er det vigtigt at komme godt fra start. Derfor skal mindst 80% af oliefyrskedler samt alle offentlige storforbrugere med i startåret. Offentlige storforbrugere er kommunekontorer, skoler, idrætshaller m.v. Industrivirksomheder og liberale erhverv får modsat tidligere ikke refusion af energi- og miljøafgifter i forbindelse med rumopvarmning og er derfor også en målgruppe. Eksemplets data er delvis fra figur 17, og er på årsbasis: 260 boliger MWh 10 storforbrugere MWh Tab i net: 30% Produktion ab værk: MWh Produktion på halm: 93% Produktion på olie: 7% Maks. effektbehov: 3 MW Halmkedlens effekt: 2 MW Side 32 Halm til energiformål

8 For en by med tætliggende huse er nettabet i et år med ELO-graddage ca. 30%. Hvis husene ligger spredt eller mindre byer forbindes via en transmissionsledning stiger nettabet til over 35%. Investeringen er følgende: Varmeværk: kr. 9,0 mio. Gadenet: kr. 10,0 mio. Stikledninger: kr. 4,0 mio. Husinstallationer: kr. 4,0 mio. Uforudset, revisor m.v. kr. 1,0 mio. Samlet omkostning: kr. 28,0 mio. Muligt offentligt tilskud: kr. 4,8 mio. Lånebehov kr. 23,2 mio. Anlægsinvesteringen kan belånes fuldt ud med indexlån. Det er en lånetype, hvor de årlige ydelser øges i takt med inflationen. Det er en billigere lånetype end almindelige serie- eller annuitetslån, så længe inflationen er under 7% p.a. Der redegøres nærmere for strukturen i indexlån i /ref. 41/. Tilskuddet fra Energistyrelsen kan søges frem til og med Driftsudgifter og indtægter Værkets indtægter kommer fra varmesalget og er fordelt på faste bidrag og forbrugsbetaling for varmen. Tariffen for varmesalg til forbrugerne kan f.eks. være: Forbrugsbetaling: 350 kr./mwh Abonnementsbidrag: kr./kunde Effektbidrag, private: 30 kr./m 2 Effektbidrag, erhverv: 30 kr./m 2 Dertil kommer moms. For en privatforbruger i et hus på m 2 med et gennemsnitsforbrug på 17,5 MWh vil det give en årlig opvarmningsudgift på kr Denne udgift svarer nogenlunde til driftsudgifterne ved oliefyring: olie, skorstensfejning og vedligeholdelse. Tariffen vil give følgende indtægter: tusinde kr. Salg af varme, MWh Abonnementsbidrag 270 Effektbidrag, private: Effektbidrag, erhverv 350 Samlet indtægt Udgifterne er: tusinde kr. Køb af halm, 430 kr./tons Køb af olie, liter 295 Vedligeholdelse, værk 200 Vedligeholdelse, net 200 El, vand og kemikalier 100 Øvrige omk. (forsikring m.m.) 75 Personale og administration 500 Afskrivninger, lineær, 20 år Indeksering af afdrag 23 Renter og bidrag 620 Udgifter i alt Nettoresultat 14 M.h.t. regnskabspraksis giver en lineær afskrivning med lige store beløb pr. år et mere retvisende billede af anlæggets værdiforringelse end den anden praksis, hvor afskrivning sættes lig med afdrag på lån. Ved sidstnævnte praksis vil man få stigende udgifter efterhånden som afdragene øges gennem afdragsperioden. Indeksering af afdrag er udgiften til den årlige opskrivning af afdragene med nettoprisindekset. Restgælden opskrives ligeledes med nettoprisindekset. Denne post bogføres i en kursreguleringsfond under egenkapitalen /ref. 11, videnblad 117/. Organisationsformer Halmfyrede varmeværker kan etableres som privatejede selskaber: A.m.b.a. - andelsselskab med begrænset ansvar ApS - anpartsselskab A/S - aktieselskab eller som offentligt ejede selskaber De personer, som står bag et sådant selskab, kan enten være: En gruppe landmænd En halmleverandørsammenslutning Et eksisterende fjernvarmeselskab En forbrugergruppe En kommune Brændsel (35%) Kapitalomkostninger (41%) Drift og vedligehold (9%) El, vand Personale Øvrige og kemikaliestration (11%) og admini- omkostninger (2%) (2%) Figur 19: Udgiftsfordeling i procent for det gennemregnede eksempel. Udgifter i forbindelse med afvikling af lån (kapitalomkostninger) samt indkøb af halm og olie udgør 76% af værkets udgifter. Hvis et halmvarmeværk er privatejet, vil det være hensigtsmæssigt at organisere det som et A.m.b.a. Ejerne hæfter kun med deres indskud, og hver forbruger har én stemme på generalforsamlingen. Desuden er selskabsformen kendt af mange i forvejen. Næsten alle halmvarmeværkerne herhjemme er privatejede A.m.b.a- selskaber. Man kan også vælge et anpartsselskab (Aps) eller et aktieselskab (A/S), hvor deltagerne ligeledes kun hæfter med den tegnede kapital. Halmvarmeværker er ikke skattepligtige, hvis varmen kan leveres til alle, der bor i det område, de forsyner. Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt at danne et interessentskab (I/S), da det normalt ikke er muligt at udnytte de skattemæssige fordele. Tværtimod hæfter interessenterne solidarisk med hele deres formue. Det betyder, at kreditorer kan gøre udlæg hos alle, hvis selskabet går konkurs. Halm til energiformål Side 33

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,

Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg, 8. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

HALM TIL ENERGI. Status, teknologier og innovation i Danmark 2011

HALM TIL ENERGI. Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 HALM TIL ENERGI Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 Halm til energi Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 Udgivet af Agro Business Park A/S, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele,

Læs mere

8. Kraftvarme- og kraftværker

8. Kraftvarme- og kraftværker 8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende

Læs mere

Hvorfor Biobrændsler?

Hvorfor Biobrændsler? Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel

Læs mere

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE Ko m bi ke dle r Randersvej/Drejøvej 14 9500 Hobro Tlf. 9852 1000 Fax 9852 3500 info@titanheating.dk www. titanheating.dk Træpillefyr D15P, D20P, D30P og D45P Er bygget

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

PANNEX BIO 18. Trinløs modulerende. VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten.

PANNEX BIO 18. Trinløs modulerende. VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten. PANNEX BIO 18 Trinløs modulerende VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten.dk Tak fordi De valgte PANNEX BIO 18 pillebrænder fra VVS

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

REFO FullFlex Turn-Key

REFO FullFlex Turn-Key REFO FullFlex Turn-Key Modulære Biomasse Varme & El Løsninger November 2013 Indhold 1. Introduktion... 3 2. REFO FullFlex Turn-Key... 3 2.1. REFO FullFlex Turn-Key 900kW Konfiguration... 4 2.2. REFO 300

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Dall Energy multibrændselsovn

Dall Energy multibrændselsovn Dall Energy multibrændselsovn 1. Princip og resultater 2. 20 års forskning og udvikling på 10 minutter Dall Energy multibrændselsovn 2. Gassen fra forgasningstrinnet brændes 950C Varm røggas med ultra

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektforslag for nyt 860 kw biomassefyret kedelanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 11. december 2012 rev. 17. januar 2013 Rejsby Kraftvarmeværk

Læs mere

Tænd for styringen og sørg for at den er i tilstand STOP, hvis ikke, så hold PIL NED inde i 10 sekunder til brænderen stopper.

Tænd for styringen og sørg for at den er i tilstand STOP, hvis ikke, så hold PIL NED inde i 10 sekunder til brænderen stopper. Opstart og justering af forbrænding på NBE pillebrænder Woody v4.99. Grundforudsætninger: Der er monteret en velfungerende trækstabilisator i skorstenen eller på røgrøret Trækstabilisatoren er indstillet

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

11. Mindre træpilleanlæg

11. Mindre træpilleanlæg 11. Mindre træpilleanlæg Moderne træpillefyrede anlæg er indrettet til automatisk drift, således at brændselstilførsel og regulering af forbrændingen kræver et minimum af manuel indgriben. Derfor har træpillefyr

Læs mere

12. Blokvarmecentraler

12. Blokvarmecentraler 12. Blokvarmecentraler Ved blokvarmecentraler forstås træpilleanlæg, der kan forsyne en eller flere større bygninger med varme. Eksempler kunne være hoteller, kursuscentre, service- og industrivirksomheder,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Energigruppen består af frivillige, som brænder for at gøre noget for Sønderho. Noget særligt, som så mange andre gør det i denne specielle og dejlige by.

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006 Huskeliste unplugged.dk Det er fordelagtigt at købe træpiller i den kvalitet, som Dansk Energi Brancheforening anbefaler. leveres på paller eller med lastbil, der stiller krav til bl.a. tilkørselsforhold,

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

9. Kraftvarme- og kraftværker

9. Kraftvarme- og kraftværker 9. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring Videncenter for Halm- og Flisfyring 1986-2002 Afsluttende rapport Bilag 1 1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring En af Videncentrets mest betydende kontaktflader udadtil har været

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a.

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Hundtofte by samt dele af Stenstrup by. For et blandet bolig- og erhvervsområde. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13)

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13) Sendt pr. e-mail: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk hm@faaborgmidtfyn.dk Faaborg-Midtfyns Kommune Plan og Kultur Att.: Helge Müller 14. oktober 2013 Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere