Miljøredegørelse Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse 2009. Århus Universitetshospital Århus Sygehus"

Transkript

1 Miljøredegørelse 2009 Århus Universitetshospital Århus Sygehus

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Fakta om Århus Sygehus... 4 Nøgletal... 4 Om sygehuset... 5 Rammerne for miljøarbejdet på Århus Sygehus... 6 Århus Sygehus og miljømyndighederne... 6 Miljøgodkendelse... 6 Spildevand... 6 Affald... 6 Klinisk risikoaffald... 6 Kemikalier og miljøbelastende stoffer... 6 Støj- og luftforurening... 7 Tilsyn og klager... 7 Energi... 7 Århus Sygehus og Region Midtjylland... 7 Regionens Lokal Agenda 21 - Handlingsplan... 7 Miljørigtig drift... 7 Miljørigtigt og bæredygtigt byggeri... 8 Miljørigtigt indkøb... 8 Energiforbrug, ressourceforbrug samt affald og øvrige miljøpåvirkninger... 8 Øvrige rammer for miljøindsatsen på Århus Sygehus... 8 Miljøpolitik... 8 Miljømålsætninger Sammenligningsgrundlag for Miljøarbejdet på Århus Sygehus MiljøRådet Miljøkontaktpersoner Interne retningslinjer for miljøarbejdet Miljøuddannelse Miljøpåvirkningerne på Århus Sygehus Miljødata Energi Fjernvarme, olie og EL Fjernvarme EL Emissionsbidrag fra energiforbruget Emissionsbidrag fra transport Vand Fald i vandforbruget Fortløbende vandbesparelser Indkøb og forbrug Papirforbrug Forbrug af engangsartikler Forbrug af medicinsk ilt Kemikalier og miljøbelastende produkter Udskiftning af miljøbelastende kemikalier Miljøvenlige rengøringsmidler Affald Affald til specialbehandling Affald til genanvendelse Intergen Affald til deponi Affald til forbrænding Klinisk risikoaffald Kildesortering af affaldet Opfølgning på miljømålsætningerne for Miljøredegørelse Århus Sygehus

3 Det fremtidige miljøarbejde på Århus Sygehus Miljømålsætninger MiljøRunder på Århus Sygehus Århus Sygehus Miljøindsats og Regionens Lokal Agenda 21 Handlingsplan Øvrige sygehuses miljøarbejde Bilag Forholdstal Miljøredegørelse Århus Sygehus

4 Indledning Der er blevet udarbejdet en årlig miljøredegørelse for Århus Sygehus siden 2004, hvor Århus Kommune Hospital, Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospital, Odder Sygehus og Samsø Sygehus fusionerede og tilsammen blev Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. I 2007 overgik Odder Sygehus til Horsens Sygehus, hvorfor miljøredegørelserne fra 2007 og fremefter er baseret på miljødata fra sygehusene på Nørrebrogade 44, Tage Hansens Gade 2, P.P. Ørums Gade 11 og Samsø. Miljøredegørelsen tjener til dels som en sammenfatning af det miljøarbejde, der er foregået på Århus Sygehus i 2009; en statusopgørelse for det forløbne år. Men den fungerer også som en fortløbende opsamling på miljøforholdene på Århus Sygehus og er derfor en opfølgning på de miljødata, der er indsamlet og behandlet i de tidligere miljøredegørelser for sygehuset. Fakta om Århus Sygehus Sygehuset har følgende lægelige specialer: Anæstesiologi Reumatologi/intern medicin Intern medicin/med. endokrinologi Klinisk biokemi Klinisk neurofysiologi Intern medicin/med. allergologi/ Medicinske lungesygdomme Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Ortopædisk kirurgi Oto-, rhino-, laryngologi Patologisk anatomi Plastikkirurgi Onkologi Kirurgisk gastroenterologi Hospitalsodontologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Arbejdsmedicin Intern medicin/hepatologi Medicinsk gastroenterologi Diagnostisk radiologi Klinisk genetik Dermato-venerologi Geriatri Hæmatologi Medicinsk kardiologi Klinisk epidemiologi Ejerforhold Århus Sygehus ejes af Region Midtjylland og er en del af Århus Universitetshospital, der også inkluderer Århus Universitetshospital, Skejby, Regionspsykiatrien Distrikt Øst, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Aalborg Sygehus, Aalborg Psykiatriske Sygehus. Nøgletal Antal forbrugte stillinger i 2009: 5881 Samlet bruttobudget: kr. Disponible sengepladser: 723,9 Behandlinger i 2009 Ambulante besøg: Antal sengedage: Antal operationer i alt: Besøg i Skadestuen: Adresse Århus Sygehus Nørrebrogade Århus C Tlf.: Fax: Hjemmeside: Miljøredegørelse Århus Sygehus

5 Ledelse Hospitalsdirektør: Ole Thomsen, Cheflæge: Anne Thomassen, Chefsygeplejerske: Kirsten Bruun, Yderligere information Kontakt redaktionen: Eva Bundegaard, Kommunikationschef, Administrationen. Data og tekst Miljøredegørelsen er udarbejdet af: Mathias Schou Gammelgaard, Miljø- og indkøbskoordinator, Teknisk Afdeling. Om sygehuset Århus Sygehus er et af landets største og mest specialiserede sygehuse med højt kvalificerede medarbejdere og moderne udstyr. Sygehuset er fordelt på fire adresser: Nørrebrogade Århus C Tage-Hansens Gade Århus C P.P. Ørums Gade Århus C Sygehusvej Samsø Sammen med Skejby Sygehus udgør Århus Sygehus det lokale sygehus for borgerne i og omkring Århus. Desuden kommer patienter fra den vestlige del af Danmark til specialistbehandling på Århus Sygehus. Århus Sygehus er del af Århus Universitetshospital, som repræsenterer samarbejdet mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets kliniske sektor og universitetssygehusene i Region Midt- og Nordjylland. Som universitetshospital er Århus Sygehus forpligtet til at forske og udvikle på højt internationalt niveau. Gennem forskning, uddannelse og udvikling søger Århus Sygehus til stadighed at øge kvaliteten i sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. Århus Sygehus tager sig bl.a. af: - Sygdomme i hovedet og nervebanerne - Kræftsygdomme - Diabetes og andre sygdomme i hormonproducerende kirtler - Lungesygdomme - Sygdomme i leveren - Gigtsygdomme - Hudsygdomme - Ortopædkirurgi - Mave- og tarmkirurgi - Plastikkirurgi - Geriatri (ældre menneskers sygdomme) - Skadestuefunktion Miljøredegørelse Århus Sygehus

6 Rammerne for miljøarbejdet på Århus Sygehus Først og fremmest er der fastsat nogle lovgivningsmæssige rammer for sygehusets miljøarbejde; de består af EU regler samt danske miljøregler, der er implementeret i Miljøbeskyttelsesloven med dertilhørende underlovgivninger. Miljølovgivningen bliver i praksis forvaltet af lokale miljømyndigheder. Århus Sygehus og miljømyndighederne Miljøgodkendelse I henhold til Kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven er Århus Sygehus samlet set ikke godkendelsespligtig. På Nørrebrogade 44 er der dog nogle dele af sygehuset, som udfører godkendelsespligtige aktiviteter. Det drejer sig om kedelcentralen og apoteket, som på den baggrund har fået meddelt separate miljøgodkendelser i henholdsvis 1999 og Det er Århus Kommune, der miljøgodkendelsesmyndighed for Århus Sygehus. Spildevand Århus Sygehus har på nuværende tidspunkt fået meddelt fire spildevandstilladelser; en for Århus Sygehus Vaskeri og en generel godkendelse for Nørrebrogade 44; de pågældende tilladelser indeholder ikke længere vilkår om egenkontrol, og de resterende vilkår overholdes. I 2008 blev der derudover meddelt to tilslutningstilladelser til Klinisk Biokemisk Afdeling på både Tage Hansens Gade og Nørrebrogade. Tilladelsernes egenkontrolprogrammer samt øvrige vilkår og tillæg overholdes. Det er Århus Kommune, der har ansvaret for at meddele og føre tilsyn med Århus Sygehus spildevandstilladelser. Affald Sygehusets affaldshåndtering bliver reguleret af Århus Kommunes gældende regulativer for erhvervsaffald. Århus Kommune har ikke meddelt sygehuset nogen påbud i henhold til affaldslovgivningen, og der er ingen udestående affaldssager mellem Århus Kommune og Århus Sygehus. Klinisk risikoaffald Klinisk Risikoaffald er en central affaldsfraktion for Århus Sygehus, som producerer store mængder af denne type affald sammenlignet med andre virksomheder. Århus Sygehus har i fællesskab med Skejby Sygehus etableret en separat ordning, hvor det kliniske risikoaffald bliver transporteret til SWS, der specialiseret i forhold til miljørigtig håndtering af klinisk risikoaffald. Derudover er SWS den eneste virksomhed, der kan modtage både det patologiske affald og øvrigt kliniske risikoaffald. Det har en væsentlig betydning for sikkerheden og arbejdsmiljøet i forbindelsen med affaldshåndteringen på Århus Sygehus, fordi det minimerer de sygehusansattes håndtering af det kliniske risikoaffald. Kemikalier og miljøbelastende stoffer Århus Sygehus anvender en række forskellige kemikalier og miljøbelastende stoffer; både i forbindelse med patientbehandlingen, rengøring og opretholdelse af hygiejnestandarder. Miljøredegørelse Århus Sygehus

7 Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af kemiske og miljøbelastende stoffer foregår i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) af 26. april 2001 samt Århus Kommunes forskrifter. Det sker blandt andet som følge af miljøuddannelsen af nye medarbejdere og den løbende opfølgning på gældende regler i forhold til miljøkontaktpersonerne. Arbejdstilsynet er tilsynsførende myndighed i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold ved brug af kemikalier på Århus Sygehus. Støj- og luftforurening I miljøgodkendelserne af kedelcentralen og apoteket er der fastsat vilkår for støj- og luftforurening. Der er senest ført tilsyn med begge godkendelser i 2006, hvor alle vilkår var overholdt. Der er ikke modtaget klager angående støj- og luftforurening i Tilsyn og klager Århus Kommune har ikke ført tilsyn med Århus Sygehus i 2009, og der er ikke registreret nogen klager over miljøpåvirkningerne fra sygehusets aktivitet. Energi Energiforhold på Århus Sygehus reguleres i forhold til Energimærkeordningen, der indebærer, at en ekstern energikonsulent gennemfører et tilsyn med sygehusbygningernes tilstand. Energimærket fornyes hvert femte år. Der er endnu ikke gennemført energitilsyn på Århus Sygehus. Det skyldes, at der skal udarbejdes et udbudsmateriale i forhold til opgaven med at gennemføre energitilsyn på regionens sygehuse. Arbejdet med at fremstille udbudsmaterialet skal udføres af regionens Indkøbs- og Logistikafdeling Århus Sygehus og Region Midtjylland Århus Sygehus hører under Region Midtjylland, hvis nugældende miljøplan er vedtaget i form af Lokal Agenda 21 Handlingsplan Planen udstikker en række fokusområder for miljøarbejdet i regionen: Miljørigtig drift, Miljørigtigt og bæredygtigt byggeri samt Miljørigtigt indkøb. De tre fokusområder er udlagt som tværgående i forhold til et regionalt miljøarbejde, der tager afsæt i indsatsområderne Energiforbrug, Ressourceforbrug samt Affald og øvrige miljøpåvirkninger. Lokal Agenda 21 Handlingsplan indeholder for så vidt ikke konkrete, målbare miljømålsætninger for de regionale virksomheders og institutioners miljøarbejde, men tjener som det overordnede rammeværk for miljøindsatsen på f. eks. Århus Sygehus. Derfor foretages en gennemgang af regionens Lokal Agenda 21- Handlingsplan, så det som afslutning på miljøredegørelsen kan vurderes, om miljøarbejdet på Århus Sygehus foregår i overensstemmelse med regionens handlingsplan. Regionens Lokal Agenda 21 - Handlingsplan Miljørigtig drift Regionens mål er at fremme miljøvenlig og energieffektiv drift og vedligehold på regionens virksomheder med udgangspunkt i en totaløkonomisk tankegang. Regionen vil i den forbindelse medvirke til, at bl.a. hospitaler har de nødvendige værktøjer til at overvåge energiforbrug og andre miljøpåvirkninger. Til det formål har regionen afsat 1,5 mio. kr. til projekter rettet mod at styrke central indsamling af energi- og miljønøgletal. Miljøredegørelse Århus Sygehus

8 Regionen har endvidere afsat en samlet energi- og miljøpulje, hvorfra regionens virksomheder kan låne penge, der skal betales tilbage i løbet af 10 år. Puljens midler kan anvendes til energi- eller miljømæssige driftsprojekter som udskiftning af pumper, køleanlæg m.v. Derudover ønsker regionen at fremme energi- og miljøledelse på regionens virksomheder, og det er besluttet, at Hospitalsteknisk Råd fastsætter minimumskrav for energi- og miljøledelse. Det er dog ikke sket endnu. Miljørigtigt og bæredygtigt byggeri Regionen ønsker at fremme miljøvenligt og energieffektivt byggeri af egne hospitaler baseret på en totaløkonomisk tankegang, herunder især levetidsbetragtninger. Af praktiske konsekvenser medfører det, at miljø- og energiovervejelser skal være et punkt på dagsordenen, når Regionsrådet tager stilling til anlægssager. Samtidig vil regionen efterstræbe, at bæredygtighedsovervejelser inddrages tidligt i projektprocessen, når det gælder byggesager. Miljørigtigt indkøb Regionen ønsker at fremme indførelsen af bæredygtige indkøb til at opnå energi- og ressourceeffektivitet samt undgå sundheds- og miljøskadelige produkter. Det skal ske ved, at regionens Indkøbs- og Logistikafdeling identificerer de udbud og indkøb, der indeholder potentiale for at opnå miljø- og energiforbedringer bl.a. ved at stille krav til leverandører. Energiforbrug, ressourceforbrug samt affald og øvrige miljøpåvirkninger I forhold til energiforbrug gælder, at regionen vil gennemføre energibesparelser i egne bygninger på 1½% i perioden 2010 til Derudover er det et mål, at 50% af regionens samlede energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder i Slutteligt har regionen som mål, at alle nybygninger og ombygninger m.v. fra og med 2009 som minimum skal leve op til Bygningsreglement 2010 svarende til Energiklasse II og at alle nybyggerier skal leve op til Bygningsreglement 2015 svarende til Energiklasse I. Alle energimålene er dog fremsat med det forbehold, at de gælder såfremt totaløkonomiske betragtninger viser en tilfredsstillende rentabilitet. I forhold til ressourceforbrug angiver handlingsplanen, at hospitalernes vandforbrug fortsat skal minimeres gennem udskiftning til vandbesparende maskiner og sanitet, minimering af vandforbruget i tekniske anlæg samt ændret brugeradfærd. Øvrige rammer for miljøindsatsen på Århus Sygehus Sygehusledelsen har vedtaget en miljøpolitik, som udgør den overordnede ramme for sygehusets miljøindsats. Med udgangspunkt i den politik vedtages hvert tredje år en række miljømålsætninger og handlingsplaner, hvormed miljøpolitikken bliver omsat i praksis. Miljøpolitik Århus Sygehus arbejder for, at sygehusets aktiviteter forurener og belaster miljøet mindst muligt under hensyntagen til patienternes behandling og pleje. Det betyder, at ledere og medarbejdere i det daglige arbejder for at forbedre miljøet uden at tilsidesætte aktivitet, kvalitet, sikkerhed og sundhed. Det handler om at handle ansvarligt i forhold til forbrug af ressourcer handle ansvarligt i forhold til indkøb og dermed have fokus på grønne indkøb og anvendelse af renere teknologi følge fælles retningslinjer for affaldshåndtering og have fokus på affaldsminimering og genbrug informere, uddanne og motivere ledere og medarbejdere omkring relevante miljøoplysninger arbejde målrettet med sygehusets fælles indsatser udarbejde miljømæssige krav og standarder til nybyggeri og renovering. Miljøredegørelse Århus Sygehus

9 Århus Sygehus ledelse er ansvarlig for at tilvejebringe rammerne for en systematisk miljøindsats og skal sikre, at miljøet integreres i udviklingen af sygehuset. Medarbejdere er medansvarlige for hospitalets miljøpåvirkninger og skal sammen med ledelsen fremme samarbejdet om hospitalets miljøforhold mellem ledelse, medarbejdere og miljøkontaktpersoner. Miljømålsætninger Århus Sygehus vil i perioden reducere energiforbruget således, at reduktionen kan dække hele energiforbruget på Århus Sygehus, P.P. Ørumsgade (700 MWh el, 2000 MWh varme). Århus Sygehus vil substituere kemikalier således, at antallet af anvendte kemikalier på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer reduceres med 20 % (inkl. kræftfremkaldende stoffer). Århus Sygehus vil øge opsamlingen af kemikalier, og undersøge indholdet af miljøbelastende stoffer i spildevand. Der skal i perioden udskiftes mindst 5 nye artikler, som med medarbejdernes initiativ erstattes med nye, mindre miljøbelastende produkter. Opprioritere integrationen af miljøhensyn i indkøb til Århus Sygehus. Sammenligningsgrundlag for 2009 HovedMedarbejderUdvalget har besluttet, at der med miljøredegørelsen 2009 skal indføres brugen af forholdstal til at vurdere sygehusets miljøindsats. Det vil sige, at sygehusets miljøpåvirkninger skal sammenholdes med en række nøgletal, der er indikatorer for sygehusets aktivitet. Det sker i erkendelse af, at miljødata og miljømål baseret på absolutte værdier som er uafhængige af sygehusets aktivitet kan virke meningsløse og i værste fald tegne et skævt billede af den reelle miljøindsats på sygehuset. Det har en betydning for vurderingen af de miljømålsætninger, som er vedtaget for perioden Som afslutning på miljøredegørelsen 2009 vil der blive gjort status på arbejdet med de pågældende målsætninger. Som det fremgår, er nogle af disse miljømålsætninger baseret på absolutte værdier, hvilket ikke tilgodeser stigninger eller fald i sygehusets aktivitet. Derfor vil de pågældende miljømålsætninger også blive vurderet i forhold til nøgletal for sygehusets aktivitet. Miljømålsætningerne for perioden er baseret på brugen af forholdstal, så de giver mening i forhold til ændringer i sygehusets aktivitet. Følgende forholdstal vil fremover blive anvendt: Antal sengedage (SD) Operationer (OP) Ambulante besøg (AB) Besøg på skadestuen (BPS) M 2 Forbrugte fuldtidsstillinger (FTS) Udskrivninger (UD) Nogle nøgletal vil være særligt relevante i forhold til givne miljøpåvirkninger. Eksempelvis er antallet af M 2 særlig relevant i forhold til forbruget af kemikalier til rengøring, fordi ændringer i antallet af M 2 medfører et større eller mindre areal at holde rent. Det skal i den sammenhæng præciseres, at der i forhold til opgørelsen af M 2 er tale om vedligeholdelsesarealet, da bruttoetagearealet ikke er hensigtsmæssigt at anvende i forhold til miljøpåvirkninger som EL, fjernvarme og vandforbrug. Antallet af fuldtidsstillinger er formentlig det mest dækkende nøgletal for sygehusets samlede aktivitet, fordi det repræsenterer den mængde af ressourcer, som det har været nødvendigt at tilføre for at håndtere den samlede arbejdsbyrde på sygehuset; og så fremdeles. Miljøredegørelse Århus Sygehus

10 Miljøarbejdet på Århus Sygehus MiljøRådet Som en konsekvens af det tidligere Miljøudvalgs nedlæggelse i 2007, blev der i 2009 oprettet et MiljøRåd på Århus Sygehus. MiljøRådets primære opgave er at udvikle strategierne for sygehusets miljøarbejde, og rådets strategiforslag forelægges HMU til godkendelse. MiljøRådet består af chef for Servicecenteret, Thomas Pazyj, miljøkoordinator Mathias Schou Gammelgaard, bioanalytiker Heather Lyng Grann, arbejdsmiljøkonsulent Lone Pilgaard Kaiser, sygeplejerske Tine Larsen-Ledet og ledende bioanalytiker Inger Marie Horsman. Miljøkontaktpersoner Hver afdeling har pligt til at udpege en miljøkontaktperson, der skal fungere som det daglige bindeled mellem MiljøRådet og de enkelte afdelinger. Miljøkontaktpersonerne har blandt andet til formål at: Være tovholder for det daglige miljøarbejde på egen afdeling. Gøre sig bekendt med gældende miljøregler og informere sine kolleger om eksempelvis, men ikke kun, regler og retningslinjer for affaldsforebyggelse og sortering. Sørge for at oplyse sine kolleger om disse regler og generelt kunne svare på de mest almindelige miljøspørgsmål fra sine kolleger (og ellers videresende disse spørgsmål til miljøkoordinatoren). Være bekendt med de forskellige miljøoplysninger, der kan findes på intranettet under A-nøglen > Fysiske forhold og transport > Affald og Miljø. Være kontaktperson for miljøkoordinatoren i forbindelse med meddelelser af forskellig art f.eks. som ved introduktion af de nye sorteringsregler. Være ansvarlig for at videregive disse meddelelser til sine kolleger. Deltage i eventuelle miljøtemadage eller lignende arrangementer planlagt af miljøorganisationen (MiljøRådet, miljøkoordinatoren og øvrige miljøkontaktpersoner). Sørge for at holde miljøkoordinatoren opdateret om miljøarbejdet på deres afdeling (miljøspørgsmål, miljøproblematikker, gode idéer til miljøprojekter og lign.). Tjene som det gode eksempel for sine kolleger, når det kommer til miljøarbejdet. Interne retningslinjer for miljøarbejdet Der er udarbejdet foldere og håndbøger for affaldshåndtering, retningslinjer og vejledninger for det øvrige miljøarbejde, oversigt over de enkelte affaldsrum med tilhørende affaldsfraktioner, miljøpolitik for sygehuset samt vejledning og kontaktinformation for alle miljøkontaktpersonerne. Alle dokumenter kan findes på sygehusets intranet og er tilgængeligt for alle ansatte. Den overordnede mappe for affald og miljø kan findes ved at følge dette link: Miljøuddannelse Nye medarbejdere gennemgår et introduktionsprogram, hvor de bliver sat ind i regler for affaldshåndtering, sygehusets miljøorganisation og miljøarbejde i øvrigt. Miljøkoordinatoren deltager i øvrigt i uddannelsen af nye servicemedarbejdere med undervisning i sygehusets affalds- og miljøforhold. Der er i øvrigt udarbejdet pamfletter på baggrund af affaldsfolderne, og de bliver uddelt til alle nye servicemedarbejdere som en let overskuelig oversigt over reglerne for affaldshåndtering. Miljøredegørelse Århus Sygehus

11 Miljøpåvirkningerne på Århus Sygehus På baggrund af en gennemgang af sygehusets miljøpåvirkninger, har MiljøRådet vurderet, hvilke af sygehusets miljøpåvirkninger der er væsentlige og relevante at overvåge. Formålet er med denne miljøredegørelse er blandt andet at gennemgå og beskrive sygehusets miljøarbejde i forhold til de miljøpåvirkninger. Det drejer sig om: Energiforbrug Forbrug af papir og engangsartikler Forbrug af kemikalier og rengøringsprodukter Forbrug af medicinske gasser Produktion af affald Miljøredegørelse Århus Sygehus

12 Miljødata Energi Århus Sygehus har etableret et online system til at overvåge energiforbruget på sygehusets fire afdelinger, og det er muligt at trække og vurdere data fra systemet. På den måde bliver forbruget løbende registreret og vurderet, hvilket kan hjælpe til at undgå afvigelser og store udsving i energiforbruget samt synliggøre eventuelle energibesparelser. Fjernvarme, olie og EL I absolutte tal er forbruget af EL og fjernvarme steget fra 2008 til 2009, mens forbruget af olie er marginalt reduceret i samme periode. Ændringerne i det absolutte energiforbrug kan hovedsageligt tilskrives, at DNC huset på Nørrebrogade blev taget i brug i DNC huset er en udvidelse af sygehuset med 6200 M 2 og har medført et større behov for EL og fjernvarme end i 2007 og Sygehuset har derudover indkøbt en ekstra scanner til bygning 10C på Nørrebrogade, og den alene tegner sig for et strømforbrug på ca. 200 MWh om året. Der er ydermere blevet udskiftet en scanner i bygning 05J, Onkologisk afdeling, og den nye scanner har større kapacitet og et følgelig større strømforbrug end den forhændværende. Slutteligt er 2009 det første hele år, hvor køkkenet på Nørrebrogade har anvendt EL i stedet for olie (oliefyret dampopvarmning) til opvarmning af gryder Olie (MWh) ,9 EL (MWh) ,3 FJV (MWh) ,4 Total (MWh) ,6 Absolut energiforbrug De anvendte tal for fjernvarme er ikke graddagekorrigeret. Det skyldes, at hospitaler ulig mange andre virksomheder har et meget højt graddage uafhængigt energiforbrug, hvorfor det reelle forbrug giver et mere retmæssigt billede af udviklingen. Med udvidelsen af sygehuset i 2009 er antallet af M 2 blevet forøget. Antallet af M 2 er afgørende for forbruget af EL og fjernvarme, og betragter man sygehusets energiforbrug pr. M 2 tegnes følgende billede af udviklingen fra 2007 til 2009: Olie (MWh/M 2 ) 0,003 0,001 0,001 EL (MWh/M 2 ) 0,089 0,088 0,089 FJV (MWh/M 2 ) 0,114 0,108 0,112 Total (MWh/M 2 ) 0,206 0,197 0,202 Energiforbrug/M Som det fremgår, er energiforbruget/m 2 faldet marginalt mellem 2007 og Der er sket en stigning fra 2008 til 2009, hvilket hovedsageligt skyldes indkøb nye maskiner og overgang fra olieforsyning til EL. MWh/M2 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Energiforbrug/M2 0,206 0,197 0,202 0,114 0,108 0,112 0,089 0,088 0,089 0,003 0,001 0, År Olie (MWh/M2) EL (MWh/M2) FJV (MWh/M2) Total (MWh/M2) Et andet relevant nøgletal for energiforbruget er antallet af fuldtidsstillinger og som figurerne viser, har energiforbrug/ fuldtidsstilling har været faldende gennem hele perioden Olie (MWh/FTS) 0,14 0,04 0,035 EL (MWh/FTS) 3,67 3,62 3,51 FJV (MWh/FTS) 4,73 4,44 4,43 Total (MWh/FTS) 8,55 8,11 7,98 MWh/Fuldtidsstilling ,555 Energiforbrug/FTS 8,11 7,983 4,737 4,446 4,443 3,677 3,624 3,515 0,142 0,039 0, År Olie (MWh/FTS) EL (MWh/FTS) FJV (MWh/FTS) Total (MWh/FTS) Energiforbrug/fuldtidsstilling Miljøredegørelse Århus Sygehus

13 Antallet af operationer er en tilsvarende væsentlig indikator for sygehusets aktivitet især i forbindelse med forbruget af EL. Som det fremgår, har der indenfor alle kategorier været et faldende energiforbrug/operation fra Olie (MWh/OP) 0,020 0,006 0,005 EL (MWh/OP) 0,516 0,532 0,460 FJV (MWh/OP) 0,665 0,652 0,580 Total (MWh/OP) 1,201 1,190 1,044 Energiforbrug/operation MWh/Operation 1,400 1,200 1,000 0,800 0,600 0,400 0,200 0,000 Energiforbrug/Operation 1,201 1,190 1,044 0,665 0,652 0,516 0,532 0,580 0,460 0,020 0,006 0, År EL FJV Olie Total Fjernvarme AffaldVarme Århus leverer den fjernvarme, som bliver brugt på Århus Sygehus. Fjernvarmen bliver produceret på Studsstrupværket, hvor fjernvarmen bliver til ved afbrænding af olie, kul og biomasse. Dog bliver en del af fjernvarmen leveret fra affaldsforbrændingsanlæg. På Samsø Sygehus bliver fjernvarme leveret af et lokalt NRGI varmeværk, hvor der fyres med CO 2 neutralt brændsel. Fjernvarmen bliver anvendt til at opvarme ventilationssystemet, operationsstuer, sengeafsnit og øvrige rum. Der er opsat over 130 målere rundt om på hospitalerne med henblik på at måle og styre varmeforbruget. I perioden for miljømålsætningerne, , er der registreret en stigning i det absolutte fjernvarmeforbrug, mens det relative forbrug er uændret eller faldende. Det kan skyldes, at løbende bliver etableret mere varmeeffektive bygninger, som f.eks. DNC huset. Det kan også skyldes renoveringen af køkkenet på NBG, hvor nye installationer samlet set har medført en større virkningsgrad samt et mindre varmetab. EL EL bliver brugt til en række forskellige maskiner, herunder cirkulationspumper, køleanlæg, belysning, ventilationsanlæg, behandlingsudstyr, computere og andet kontorudstyr, køkkenudstyr, MR-scannere og acceleratorer. Der er sket en stigning i det absolutte forbrug af EL, hvilket hovedsagelig skyldes nye scannere og udvidelse af sygehuset; men sammenholdes EL forbruget med nøgletal for sygehusets aktivitet, er der registreret en reduktion i perioden Det skyldes hovedsageligt, at udvidelser og ændringer af sygehuset (f.eks. DNC huset og det nyrenoverede køkken på NBG), er mere energieffektive end de ældre bygninger. Derudover er 2009 det første hele år, hvor bygning 10 har været koblet på det nye køleanlæg på Nørrebrogade. Anlægget anvender frikøling, så udendørstemperaturen anvendes til proceskølingen, når den er tilstrækkelig lav. Emissionsbidrag fra energiforbruget Der er en række miljøbelastninger, som er indirekte konsekvenser af energiforbruget. Forbruget af EL, fjernvarme og olie skaber en udledning af CO 2, SO 2 og NO x, der hver især belaster miljøet gennem afledte miljøeffekter som syreregn, global opvarmning m.m. Også i denne sammenhæng er det relevant at betragte energiforbrugets emissionsbidrag som funktion af sygehusets aktivitet og en af de indikatorer, der ofte efterspørges og vurderes er udledning af drivhusgas (som f.eks. CO 2 ) pr. ansat: Miljøredegørelse Århus Sygehus

14 Udledning CO 2 SO 2 NO x CO 2 SO 2 NO x CO 2 SO 2 NO x EL Tons/FTS 1720,69 0,51 2, ,13 0,51 2, ,907 0,492 2,601 FJV Tons/FTS 577,89 0,47 1,66 542,44 0,44 1,44 540,845 0,443 1,552 Olie Tons/FTS 40,84 0,15 0,08 11,39 0,04 0,02 10,083 0,038 0,019 I alt Tons/FTS 2339,42 1,14 4, ,96 0,99 3, ,84 0,97 4,17 Emissionsbidrag pr. fuldtidsstilling fra Århus Sygehus : Beregningerne er foretaget på baggrund af nøgletal fra Key2Green, www. key2green.dk. Som det fremgår, er der sket en reduktion i forhold til udledning af drivhusgasser pr. fuldtidsstillinger indenfor stort set alle kategorier herunder eksempelvis en reduktion i CO 2 - udledning/fuldtidsansat på 6,14%. Den eneste kategori, hvor det ikke er tilfældet, er energiforbrugets bidrag til udledning af NO x / fuldtidsansat. Indenfor den kategori er der ganske vist er sket et fald mellem , men mellem 2008 og 2009 er sket en marginal stigning. Generelt kan udviklingen tilskrives, at der samtidig med en stigende aktivitet er opnået en større energieffektivitet i udvidelser og i forhold til indkøb af maskiner. Emissionsbidrag fra transport Den transport, der gennemføres ved driften af sygehuset, er også en betydende faktor for det samlede emissionsbidrag. Det er dog vanskeligt at redegøre herfor, da der på nuværende tidspunkt ikke foretages en registrering af energiforbruget i forbindelse med transport. Dertil er der nogle elementer, som sjældent kan registreres: transport af varer, mad, patienter, vasketøj, affald m.v. samt transport af medarbejdere til og fra arbejde og mellem Århus Sygehus fire afdelinger. Vand Vand anvendes primært til centralkøkkenet, apoteket, hospitalsmaskiner, rengøring samt sanitære formål. Fald i vandforbruget Der er registreret et markant fald i det absolutte vandforbrug på Århus Sygehus fra M til M 3 i 2009, hvilket svarer til en reduktion på M 3. Det er oplyst af sygehusets energiorganisation, at det markante fald hovedsageligt skyldes en fejl ved de vandmålere, der er etableret i det nye DNC hus. Derfor er det reelle vandforbrug i 2009 højere, end de tilgængelige målinger har vist. Energiorganisationen har vurderet, at der formentlig er tale om en marginal stigning i vandforbruget fra 2008 til 2009 primært som følge af udvidelsen med DNC huset. Da tallene for det reelle vandforbrug ikke er tilgængelige, vil der ikke blive foretaget yderligere vurderinger af udviklingen i forbruget med denne miljøredegørelse. Fortløbende vandbesparelser Der bliver løbende foretaget udskiftninger af det eksisterende udstyr, så der kan implementeres vandbesparende foranstaltninger. Eksempelvis er der indkøbt et lager af vand- og energibesparende cirkulationspumper, som løbende bliver taget i brug, efterhånden som eksisterende, og mindre energieffektive pumper bliver udtjent. Derudover indgår vandbesparende tiltag som en del af de standarder, der skal følges i forbindelse med nybyggeri og større renoveringsprojekter. Dette gælder eksempelvis det store anlægs- og byggeprojekt vedrørende Det Nye Universitetshospital, som Århus Sygehus bliver en del af. Miljøredegørelse Århus Sygehus

15 Indkøb og forbrug I løbet af 2008 blev sygehusets daglige vareforsyning overdraget til Århus Sygehus og hører nu ikke længere under regionens Indkøb & Logistik afdeling, der dog stadig er ansvarlig for at gennemføre udbudsrunder og indgå indkøbsaftaler på vegne af regionens hospitaler. Papirforbrug Det har ikke været muligt for Århus Sygehus Indkøbsafdeling at fremskaffe en retvisende opgørelse over indkøb af papir til Århus Sygehus i Derfor vil der ikke blive foretaget vurderinger af udviklingen indenfor papirforbruget i nærværende miljøredegørelse. Så snart Indkøbsafdelingen kan tilvejebringe de pågældende opgørelser, vil tallene for papirforbruget blive indført og behandlet i miljøredegørelsen. Forbrug af engangsartikler På et hospital vil der altid være et stort forbrug af engangsartikler. Det skyldes primært, at der stilles store krav til hygiejne i forbindelse med behandlingen af patienter, hvorfor visse produkter og materialer ikke er hensigtsmæssige at genbruge. Forbruget af engangsartikler udgør derfor en væsentlig miljøpåvirkning for et sygehus, da de resulterer i betragtelige affaldsmængder, og fordi fremstillingen af engangsartikler medfører et træk på råstoffer og ikke fornyelige ressourcer. ÅR Engangskrus Engangstallerkener Håndklædeark Håndklæderuller I alt Der er sket et markant fald i det absolutte forbrug af engangsartikler i perioden Det skyldes især en særlig stor reduktion i forbruget af håndklædeark fra 2008 til Absolut forbrug af engangsartikler Årsagen til den udvikling kan formentlig tilskrives, at det bliver stadig mere udbredt at bruge sprit frem for vand og sæbe til rengøring af hænder. Den udvikling afspejler sig i øvrigt også i forbruget af desinfektionssprit, hvilket fremgår senere i afsnittet. I forhold til forbruget af engangsartikler hører antallet af fuldtidsstillinger, sengedage og udskrivninger til de nøgletal, der er relevante indikatorer for sygehusets aktivitet. Sammenholdes forbruget af engangsartikler med disse nøgletal tegnes følgende billede af perioden : ÅR Engangsartikler/FTS 4035,7 4922,7 3553,2 Engangsartikler/UD 360,33 453,90 338,19 Engangsartikler/SD 92,63 118,78 92,85 Engangsartikler/AB 54,33 67,05 45,815 Relativt forbrug af engangsartikler Gældende for alle fire kategorier er, at der sket en stigning mellem 2007 og Tendensen er dog for nedadgående, og der er således sket et markant fald i det relative forbrug af engangsartikler fra Forbrug af medicinsk ilt Medicinsk ilt er en central del af patientbehandlingen på sygehuset, og en af årsagerne til, forbruget af medicinske luftarter betragtes som en miljøpåvirkning, er, at fremstillingen heraf er meget energikrævende. ÅR Oxygen (M 3 ) Absolut forbrug af medicinsk ilt Miljøredegørelse Århus Sygehus

16 Forbruget af ilt er vanskeligt at regulere, da det varierer kraftigt, hvor meget ilt der er påkrævet i en given behandling af en patient. I perioden er der sket en stigning i forbruget af medicinsk ilt, hvilket generelt skyldes en stigende aktivitet men også en stigning i operationer og behandlinger, hvor ilttilførsel har vist sig nødvendigt. I det lys kan det være irrelevant at betragte det relative iltforbrug, da det er meget afhængigt af den specifikke behandling eller operation, hvorfor det kan være vanskeligt at tegne et meningsfyldt udviklingsbillede over tid. Kemikalier og miljøbelastende produkter Anvendelsen af kemikalier er en vigtig del af sygehusets drift. Der anvendes kemikalier i rengøringsmidler, medicinske gasser, i forbindelse med laboratoriearbejde, analyser af patientprøver, i desinfektionsmidler, midler til personlig hygiejne, bygningsvedligehold m.v. De fleste af kemikalierne belaster miljøet i en eller anden udstrækning, og der arbejdes derfor løbende på at reducere antallet af miljøproblematiske produkter under hensyntagen til patientbehandlingen. Det skal forstås på den måde, at der findes aktiviteter på sygehuset, hvor det er nødvendigt at anvende bestemte typer og bestemte mængder af kemikalier. Det drejer sig eksempelvis om analyser af blod-, væske- og vævsprøver fra patienter. Udskiftning af miljøbelastende kemikalier Der foregår løbende en vurdering af nye og allerede anvendte kemikalier. Det sker som led i, at mange afdelinger løbende arbejder med arbejdspladsbrugsanvisninger, APB. APB erne er baseret på leverandørernes egne oplysninger om produkterne, og herudfra vurderes det, hvilke kemikalier der skal anvendes på afdelingen, og hvilke forholdsregler der er påkrævet i forbindelse med brug. På den baggrund motiveres afdelingerne til at udskifte kemikalier og miljøbelastende produkter med mere miljøvenlige og arbejdsmiljøvenlige materialer. Eksempelvis har det betydet, at afd. E i nogle behandlingssammenhænge har udskiftet det isocyanatholdige gipsprodukt, Scotchcast, med det mere miljøvenlige X-Lite. Dertil kommer systemer, som det Teknisk Afdeling har indført, hvor alle kemikalieholdige produkter vurderes efter et farvekodesystem, der tillader, at man relativt enkelt kan indkøbe miljøvenlige produkter og udfase eller substituere eksisterende miljøproblematiske produkter. Systemet har medført, at der over de seneste fem år er udfaset eller substitueret mere end 20 miljøproblematiske produkter. Miljøvenlige rengøringsmidler De rengøringsmidler, der anvendes på hospitalet, har alle opnået en form for miljøgodkendelse. Blandt andet lever alle dagligt anvendte rengøringsprodukter op til kravene for Svanemærkning, som betyder, at der er taget miljøhensyn i alle faser af produktets livscyklus fra fremstilling, henover brug, til bortskaffelse. Øvrige rengøringsmidler lever enten op til kravene i forhold til Svanemærkning eller krav fastsat gennem Sveriges Naturfredningsforenings Bra Miljövalg program, hvor der tages hensyn til biologisk nedbrydelighed, giftighed og allergivenlighed. Rengøringsprodukterne er dertil deklareret i samarbejde med Astma- og Allergiforbundet. Miljøredegørelse Århus Sygehus

17 NBG, THG og PPØ Kemikalier til rengøring Toiletrens liter , Gulvbehandling liter Gulvvask liter Universalrengøring liter Sanitetsrengøring liter , Kalkfjerner liter I alt liter , Øvrige kemikalier Maskinopvask, pulver Kg ,5 690,62 Maskinopvask, instrumentvask, flydende liter , Desinfektion, hænder liter , ,1 Desinfektion, instrumenter liter 1546, , ,1 Desinfektionssæbe, behandling liter 8.366, , ,09 Opvaskemiddel, manuel liter Afkalkningsmiddel liter I alt liter , , ,91 Absolut forbrug af kemikalier og rengøringsmidler Det skal bemærkes, at de tal, der er præsenteret i dette kapitel, ikke indeholder forbruget fra Samsø Sygehus. Dette hospitals forbrug er dog af et så begrænset omfang, at det ikke har betydning for tendenserne i udviklingen indenfor det samlede forbrug. I forhold til forbruget af kemikalier til rengøring er der sket et markant fald mellem 2008 og Det er især forbruget af universalrengøringsmidler, der er blevet reduceret. Det skyldes, at rengøringssektionen er overgået til brugen af mikrofiberklude med det formål at spare på rengøringsmidlerne. Kludenes tekstur betyder, at man kan opnå samme rengøringsniveau med en mikrofiberklud og vand, som man ville kunne med en almindelig klud, vand og universalsæbe. ÅR Liter/M 2 0,064 0,084 0,061 Relativt forbrug af rengøringskemikalier I forhold til forbruget af kemikalier til rengøring kan antallet af M 2 betragtes som et relevant nøgletal. Som det fremgår af tabellen, er der således også sket en reduktion i det relative forbrug af kemikalier til rengøring. I forhold til øvrige kemikalier, er der sket en stigning i det absolutte forbrug. Det skyldes hovedsageligt en generel stigning i sygehusets aktivitet. Øvrige kemikalier bliver primært brugt i forbindelse med patientbehandlingen, og forbruget heraf er derfor mere afhængigt selve sygehusets drift. Derfor kan det være mere relevant at betragte forbruget af øvrige kemikalier i forhold til fuldtidsstillinger, ambulante besøg og operationer som indikatorer for sygehusets aktivitet. ÅR Liter/FTS 8,89 10,20 11,07 Liter/OP 1,25 1,50 1,45 Liter/AB 0,12 0,14 0,14 Relativt forbrug af øvrige kemikalier Som det fremgår af tabellen, er der sket en stigning i forbruget af øvrige kemikalier/fts, mens der i forhold til forbruget af øvrige kemikalier/op og øvrige kemikalier/ab kan registreres en nedadgående eller jævn tendens mellem 2008 og Generelt er der dog tale om, at forbruget af øvrige kemikalier er steget, hvilket hovedsageligt skyldes, at der har været en stigning i forbruget af desinfektionsvæsker. Det skyldes til dels øgede krav til hygiejne, men tallene afspejler primært, at sprit i stigende grad anvendes frem for vand og sæbe til håndhygiejne. Miljøredegørelse Århus Sygehus

18 Affald Århus Sygehus har gennem de seneste år arbejdet systematisk med at forbedre håndteringen af de mange forskellige affaldsfraktioner, der bliver frembragt som følge af sygehusdriften. På nuværende tidspunkt bliver langt størstedelen af affaldet på Århus Sygehus kildesorteret og behandlet i mere end 20 forskellige fraktioner. ÅR Tons Tons/FTS 0,36 0,34 0,35 Tons/SD 0,008 0,008 0,009 Tons/OP 0,050 0,051 0,046 Tons/UD 0,032 0,032 0,033 Tons/AB 0,0048 0,0047 0,0045 Samlet affaldsproduktion Som det fremgår af tabellen, er der sket en stigning i den absolutte affaldsmængde fra 2007 til 2009 og en særlig markant stigning fra 2008 til Det kan tilskrives generel stigning i sygehusets aktivitet samt større mængder deponi- og genanvendeligt affald fra bygge- og renoveringsprojekter i 2009 sammenlignet med Mængden af byggeaffald er en fraktion, der generelt er uafhængig af aktiviteten på selve sygehuset. I forhold til produktion af affald kan antallet af fuldtidsansatte, sengedage, operationer udskrivninger og ambulante besøg alle betragtes som relevante indikatorer for sygehusets aktivitetsniveau. Som det også fremgår af tabellen, er der samlet set sket en marginal reduktion i de samlede affaldsmængder/fuldtidsansat i perioden Der er sket en mindre stigning fra 2008 til 2009, hvilket kan tilskrives, at der i 2008 blev registreret relativt små mængder affald fra bygge- og renoveringsprojekter. I forhold til såvel sengedage som udskrivninger er der registreret marginale stigninger fra , men overordnet set er niveauet for affaldsproduktionen/patient(ud og SD) jævnt gennem perioden. I forhold til antallet af udførte operationer og ambulante besøg er der sket en reduktion i affaldsproduktionen i perioden. Overordnet set er der sket en reduktion i den relative affaldsproduktion fra 2007 til 2009, hvilket kan tilskrives en relativt velfungerende affaldshåndtering samt et bevidsthed fra sygehusets ansatte om at undgå unødvendig affaldsfrembringelse. Affald til specialbehandling Århus Sygehus har i perioden oplevet en stigning i mængden af affald, der er sendt til specialbehandling både i absolutte og i relative mængder. En af årsagerne hertil er, at Århus Sygehus har gennemført en mere omfattende opsamling af farligt affald end tidligere. ÅR Tons 45,223 57,702 71,591 Kg/FTS 8,39 10,62 12,17 Kg/SD 0,193 0,256 0,318 Kg/OP 1,178 1,558 1,592 Kg/UD 0,749 0,979 1,159 Kg/AB 0,113 0,145 0,157 Affald til specialbehandling Det drejer sig hovedsageligt om projekterne på Klinisk Biokemisk Afdeling på både Nørrebrogade og Tage Hansens Gade, hvor der er etableret en mere effektiv opsamling af kemikalieholdigt spildevand og 2009 er det første hele år, hvor systemet har været i funktion. På den Miljøredegørelse Århus Sygehus

19 baggrund er det forventeligt, at der tilvejebringes et mere normaliseret sammenligningsgrundlag i løbet af de kommende par år. Det opsamlede spildevand bliver bortskaffet via Modtagestation for Farligt Affald til specialbehandling på KommuneKemi og bliver således fjernet fra spildevandsstrømmen. Affald til genanvendelse Der er sket en markant stigning i de absolutte mængder af affald til genanvendelse fra 2008 til 2009, mens niveauet fra har været relativt uændret. Stigningen fra 2008 til 2009 skyldes blandt andet, at der er i denne periode er påbegyndt frasortering af papir til genanvendelse på Tage Hansens Gade. Der har i øvrigt været små mængder affald fra bygge- og anlægsaktiviteter i 2008 sammenlignet med de øvrige år, og dertil er stigningen naturligvis også en konsekvens i den generelle stigning i sygehusets aktivitet i Vedrørende den relative produktion af affald til genanvendelse er der fra sket en stigning i forhold til antallet af sengedage. I samme periode er der dog registreret en reduktion i genanvendeligt affald/fuldtidsstilling, -/operation, -/udskrivning og -/ambulant besøg. Typisk er der dog tale om en stigning fra 2008 til 2009 (undtagen i forhold til operationer, hvor der er registreret et fald gennem hele perioden), hvilket kan tilskrives den nyetablerede papirsortering på THG; et lavt niveau for mængden af affald fra bygge- og anlægsprojekter (beton m.v.) i 2008; en stigning i mængden af madaffald som følge af den stigende aktivitet på sygehuset samt en generelt bedre udsortering af genanvendeligt affald. ÅR Tons 455,89 380,99 446,56 Kg/FTS 84,61 70,11 75,93 Kg/SD 1,942 1,692 1,984 Kg/OP 11,876 10,284 9,933 Kg/UD 7,555 6,465 7,227 Kg/AB 1,139 0,955 0,979 Affald til genanvendelse Intergen Hvert år udskiftes en stor mængde hospitalsudstyr, der bruges i sygehusets daglige behandling. Senge, borde, lamper, krykker og øvrigt udstyr. I nogle tilfælde er udstyret af en sådan beskaffenhed, at det stadigvæk kan anvendes, selv om det ikke lever op til danske standarder for hospitalsudstyr. I de situationer bliver det samlet ind og afhentet af den regionale virksomhed, Intergen, der sørger for, at udstyret bliver tjekket, pakket og sendt af sted til hospitaler i ulande, typisk i Afrika. På den måde bliver udstyr, som ellers ville være blevet til affald, i stedet sendt til direkte genbrug på andre, udenlandske sygehuse. Fra og med 2010 vil der blive ført opgørelser over, hvor meget udstyr Intergen indsamler fra Århus Sygehus. Affald til deponi På Århus Sygehus bliver en stor mængde dagrenovation hvert år deponeret. Det skyldes, at Samsø Sygehus er en underafdeling til Århus Sygehus, og deres dagrenovationen bliver deponeret lokalt, da der ikke findes et forbrændingsanlæg på øen og da det hverken er økonomisk eller miljømæssigt forsvarligt at transportere affaldet til et forbrændingsanlæg. Dagrenovationsaffaldet fra Samsø Sygehus udgør generelt den største del af Århus Sygehus samlede mængde affald til deponi. Miljøredegørelse Århus Sygehus

20 Samlet set er der sket en stigning i mængden af deponeret affald både i absolutte og relative tal. Stigningen skyldes, at affaldsproduktionen på Samsø Sygehus er steget, og at der i den pågældende periode har været gennemført nedrivnings- og renoveringsprojekter (herunder centralkøkkenet på Nørrebrogade), som ofte medfører større mængder deponiaffald. I det hele taget er deponiaffald en særegen affaldsfraktion, som det kan være vanskeligt at finde relevante nøgletal i forhold til. Antallet M 2 er ikke en optimal indikator (da antallet af M 2 ikke nødvendigvis ændres ved et renoveringsprojekt, og i øvrigt kan antallet af M 2 blive ændret ved leje af nye lokaler hvilket ikke nødvendigvis medfører stigende affaldsmængder), men det er formentlig den bedst tilgængelige sammen med antal fuldtidsstillinger. ÅR Tons 30,02 28,58 34,72 Kg/FTS 5,57 5,26 5,90 Kg/M 2 0,134 0,128 0,149 Affald til deponi Affald til forbrænding Forbrændingsegnet affald udgør størstedelen (omkring 70%) af de samlede affaldsmængder på Århus Sygehus og ca. 90% af det affald, der sendes til forbrænding, er dagrenovation. ÅR Tons 1.403, , ,53 Kg/FTS 260,46 258,56 257,36 Kg/SD 5,97 6,23 6,73 Kg/OP 36,56 37,93 33,67 Kg/UD 23,26 23,84 24,49 Kg/AB 3,51 3,52 3,31 Affald til forbrænding Som det fremgår af tabellen, er der produceret over 100 tons forbrændingsegnet affald mere i 2009 end i 2008, hvilket svarer til en stigning på ca. 7,7%. Den markante stigning skyldes en forøgelse af sygehusets aktivitet, og som det ligeledes kan læses, er mængden af affald til forbrænding faldet fra 260,46 kg/fuldtidsansat i 2007 til 257,36 kg/fuldtidsansat i I forhold til antallet af sengedage og udskrivninger er der generelt sket en stigning i produktionen af forbrændingsegnet affald, mens der i forhold til antallet af udførte operationer og ambulante besøg kan registreres et markant fald; især mellem 2008 og Generelt er det forventeligt, at mængden af forbrændingsegnet affald stiger sammen med sygehusets aktivitet. Det overordnede billede er dog, at der er registreret en reduktion i den relative produktion af forbrændingsegnet affald. Reduktionen bør derfor tilskrives typen af udførte behandlinger, en relativt velfungerende affaldssortering samt en generelt øget bevidsthed blandt sygehusets ansatte i forhold til at undgå unødvendig affaldsproduktion og fejlsorteringer. Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er en af de affaldsfraktioner, der adskiller Århus Sygehus fra de fleste andre virksomheder i Region Midtjylland. Sygehuset producerer relativt set store mængder klinisk risikoaffald, og derfor er det centralt, at håndteringen af affaldet er velfungerende. Region Midtjylland igangsatte i 2007 et udbud for håndtering af det kliniske risikoaffald på regionens sygehuse, men Indkøb & Logistik har endnu ikke gennemført udbuddet. Det betyder, at de enkelte sygehuses midlertidige ordninger for håndtering af klinisk risikoaffald stadig er gældende. Århus Sygehus har i den forbindelse indgået en aftale med Skejby Sygehus om at pulje de to sygehuses kliniske risikoaffald i forbindelse med at få affaldet transporteret til SWS, der er den førende virksomhed i Danmark indenfor miljørigtig behandling af klinisk risikoaffald. Miljøredegørelse Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2007. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2007. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Miljøredegørelse 2007 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger 2007-2009... 3 Ny organisering af miljøarbejdet...

Læs mere

iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus

iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus iljøredegørelse 2010 rhus Sygehus Forord Bevidst og målrettet arbejde indenfor miljøområdet har været tradition på Århus Sygehus i en lang årrække. Dette med baggrund i et ønske om at udvise ansvarlighed

Læs mere

Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Miljøredegørelse 2006 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Indhold Fakta om Århus Sygehus Miljøarbejdet i 2006 Status i forhold til Miljømyndigheder Energi Indkøb og forbrug Medicinske gasser Vand

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Miljøredegørelse 2005 Århus Sygehus

Miljøredegørelse 2005 Århus Sygehus Miljøredegørelse 2005 Århus Sygehus Indhold Fakta om Århus Sygehus MiljøarbejdetI 2005 Status i forhold til Miljømyndigheder Energi Indkøb og forbrug Medicinske gasser Vand Rengøring og kemi Affald Miljø

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Århus Sygehus Miljøredegørelse 2004

Århus Sygehus Miljøredegørelse 2004 Århus Sygehus Miljøredegørelse 2004 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 499 Miljøredegørelse 2004 Indhold Miljø på 5 matrikler... 3 Fakta om Århus Sygehus... 4 Miljøpolitik og målsætninger... 6 Miljøorganisationen...

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt: Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Sofie Dam Specialkonsulent, Ph.d. Klima og ressourcer Center for Regional udvikling Agenda Kort om Region Hovedstaden og vores hospitaler

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund

Grønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund Foto: Mogens Bjørnlund Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Forbruget af el, varme og vand 7 - Totalforbrug hospitalerne 9

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-06-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse Antallet af speciallæger Antal speciallæger med bibeskæftigelse hvortil der er knyttet oplysningsforpligtigelse 1 b. Andel af

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................. 5 1 Miljøstyring i Københavns Amt......... 6 2 Københavns Amts energi-

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Genbrugspladserne Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Miljøberetning 2013 Indledning Nordforbrændings Fælleskoncept for genbrugspladserne blev påbegyndt den 1. januar 2013.

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)

Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Opsummering nr. 1 krav til kortlægning Definitioner Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Miljøkortlægning: En detaljeret

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2016 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0701 konchr@rm.dk www.rm.dk Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere