reduce. but use with Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "reduce. but use with Aarhus"

Transkript

1 BYFORTÆTNING OG BÆREDYGTIGHED reduce. but use with Aarhus Konference 6. juni 2012 Workshop 1 Arealudvikling Aarhus Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef

2 Hvad er bæredygtig udvikling? Bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare - Gro Harlem Brundtland Udfordringen er at danskerne er blandt de mest ressourceforbrugene folkefærd i verden - Vi er i dag langt fra et bæredygtigt niveau! Derfor er det vigtigt, at vi udvikler og planlægger vore fremtidige byer således at de understøtter en bæredygtig udvikling Dette oplæg Indikatorer for bæredygtig byudviklng Fokus på: Byfortætning internationale, nationale og kommunale erfaringer De Bynære Havnearealer som case SIDE 2

3 Kontekst for byudvikling i Århus To store vækstområder i Danmark Aarhus Kommuneplan 2009 Fremtidig befolkningstilvækst frem til 2030 iht flere indbyggere nye arbejdspladser nye studiepladser Det østjyske bybånd 2050: 9 ud af 10 danskere bor i byerne Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Der bli r et yndigt land, Realdania, 2012 SIDE 3

4 Kontrolleret udvikling mod tæt monocentrisk byudvikling Fordele: Kortere afstande mellem funktioner såsom arbejde, bolig og service, og understøtter dermed cykel- og gangtrafik Mindre biltrafik forurening og tidsforbrug Bedre grundlag for kollektiv transport Mere kompakt byggeri -> mindre energiforbrug Mindre fodaftryk af bygninger > bedre ift. regnvand Positiv for fjernvarmeforsyning Færre udgifter til veje og trafik Kontrolleret udvikling kommuneplanlægning sikrer Flere services indenfor en begrænset radius Økonomisk muligt at bo i by -> Social diversitet Kollektiv trafik -> e.g. letbanen Grønne og blå områder -> Høj herlighedsværdi og tiltrækkende Monocentrisk Polycentrisk SIDE 4

5 Bæredygtighed 360 Miljø Social/samfund - Økonomi SIDE 5

6 Byudvikling i et 360 perspektiv - Udvalgte bæredygtighedselementer SIDE 6

7 Materialer og ressourceforbrug "Vi lever i verden pt. som om vi har en ekstra planet til vores brug. Vi bruger 50% flere ressourcer end hvad jorden bæredygtigt kan forsyne os med og medmidre vi skifter kurs vil vi i 2030 have brug for mere end to planeter ". Citat Jim Leape, general direktør i WWF International(Verdens Naturfonden) Danmark ligger på fjerdepladsen over nationers forbrug af ressourcer. Hvis alle nationer forbrugte som os ville vi have behov for 5 jordkloder! Danmark SIDE 7

8 Materialer og ressourceforbrug Materialeforbrug og byfortætning Byfortætning resulterer i mere kompakt byggeri, der har mindre materialeforbrug sammenholdt med spredt byggeri Kriterier for bæredygtige materialer Helhedsorienteret fokus på: Holdbarhed lang levetid Ressourceforbrug genbrug eller anvendelses af fornyelige ressourcer Miljøprofil lav miljøpåvirkning i livscyklus Vedligehold lav vedligeholdelsesbehov Multifunktionalitet mulighed for omdannelses til nye anvendelser Indeklima lav afgasning 40 % af energiforbruget i Danmark er relateret til bygninger, hvoraf det vurderes at 8 % kommer fra "Embodied Energy" (Bundet energiforbrug dvs. det samlede energiforbrug fra fremstilling til bortskaffelse af materialet) Fra idéoplæg, skitseprojekt og detailprojekt SIDE 8

9 Arealudvikling - udfordrer bæredygtighed på De Bynære Havnearealer via tildelingskriterier Bæredygtig lavenergi-beton F.eks. er Ringgården indstillet til Bæredygtig Beton Prisen Betonelementerne har en samlet dimension på kun 520 mm -> god pladsudnyttelse og minimeret betonmængde Genbrug af så meget jord som muligt F.eks. genbruges ca. 70 % af jorden på Multimediehuset Størstedelen af alle materialer sejles til byggefelter F.eks. sejles 95 % af alle materialer til Multimediehuset til feltet -> mindre miljøbelastning, luftforurening, trafik og støj Grønne tage F.eks. er tage på Bestseller, Ligthouse og Ringgården med vegetation -> bl.a. produktion af ilt og ekstra varmeisolering Solceller F.eks. er altanbrystninger og solafskærmning på Ringgården ved sydvendte facader solceller -> mindre materialeforbrug F.eks. er der installeret over m 2 solceller på tagene af Bestseller og Urban Mediaspace Havvandskøling Anvendes f.eks. på Bestseller, Urban Mediaspace og Navitas Multimediehuset, byggegruben forår 2012 Ringgården, solceller som solafskærmning Lighthouse, grønne tage SIDE 9

10 Byfortætning og arealanvendelse på De Bynære Havnearealer Boligernes arealmæssige fodaftryk reduceres væsentligt ved byfortætning. Mindre arealaftryk giver mindre pres på natur, biodiversitet, grundvandsressourcer og landbrugsarealer Eksempel på fodaftryk pr. beboer Skjoldhøjparken Ca. 50 m 2 pr. person Felt 5.2 A-C, De Bynære Havnearealer Ca. 4,6 m 2 pr. person Skjoldhøjparken, Aarhus Forudsætninger: Et gennemsnitligt parcelhus har ca. 150 m 2 fodaftryk og 3 beboer De bynære havnearealer, Felt 5.2 A-C Forudsætninger: Bebyggelsens fodaftryk: m 2 Bebyggelsesprocent: Samlet etm 2 : etm 2 Forudsat etm 2 lejlighed pr. person: 40 etm 2 Med udsigt til 9 mia. mennesker på jorden i 2050 har vi behov for at indskrænke vores arealmæssige fodaftryk og genskabe natur og landbrugsarealer Kilde: Transit and Density af Alain Bertaud and Harry W. Richardson SIDE 10

11 Biodiversitet Genskabelse af stenrev - Havbundens oase Søsten hentet i Aarhus Bugt til bygning af haven lægges tilbage omkring pier 4 og genskaber over- og undersøiske stenrev Stenrevene rummer en fantastisk artsrigdom af både planter og dyr Sæler, marsvin og fugle ses omkring stenrevene - oversøiske rev giver raste for sæler og havfugle Stenrevet bliver undervisningsaktivitet for byens borgere, skoler og turister. Fiskeyngel stortrives i stenrevenes spisekammer og skjulesteder 10 gange flere fisk på stenrev end andre steder i havet. SIDE 11

12 Aarhus Byråd, 28. okt Energiforbruget i Aarhus skal ned, og det skal være fossilfrit! Hermed vil Aarhus have realiseret visionen om at være CO 2 -neutral i 2030 Samtidig skal Aarhus være på forkant med klimaforandringerne, så en højere vandstand i Aarhusbugten og ekstremregn ikke truer vores by Klimaplan er fundamentet for Aarhus Kommunes klimaindsats i de kommende fire år. SIDE 12

13 Grøn varmeforsyning fra 2015 Fjernvarme dækker p.t. 95% af varmebehov i kommunen Hvorfor fjernvarme til de bynære havnearealer? Fjernvarme er velegnet til områder, hvor der bygges højt og tæt Infrastruktur er etableret Fjernvarmen bliver mere og mere grøn Lavere varmebehov ved lavenergibyggeri giver mulighed for lavtempertur fjernvarme Fjernvarmen bliver grøn i Aarhus Fjernvarme i dag: Fjernvarme i 2015: Fjernvarme i 2030: Kilde: Klimavarmeplan 2010 AffaldVarme SIDE 13

14 Energiforbrug og boligtype Byfortætning betyder et reduceret energiforbrug pr. bolig Etageboligers energiforbrug er lavere end for parcelhuse ENERGI: Samlet reduktion: 22 % Forskel i varmeforbrug: 24 % og el-forbrug: 13 % CO 2 -emmission Besparelse ca tons CO 2 pr. år ved nye borgere i etageboliger frem for parcelhuse Gennemsnits forbrug per person [kwh pr. år] Etageboliger/lejligheder Energiforbrug - Boligtype Parcelhuse / rækkehus Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010 & Danmarks Statistik 2010 Gennemsnitlig CO2-udledning per person [kg CO2 pr. år] El (inkl. elvarme) 800 Varme Etageboliger/lejligheder Parcelhuse / rækkehus CO2 udledning - Boligtype El (inkl. elvarme) Varme SIDE 14

15 Drivhusgasudledning Samlet CO 2 -emmission pr. indbygger El-forbrug pr. indbygger Tons CO 2 pr. indbygger ,9 7,2 10,2 Tons CO 2 pr. indbygger 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1,9 2,9 2,2 Kbh. K, 2011 Aarhus K, 2009 Vordingborg K., 2008 Kbh. K, 2011 Aarhus K, 2009 Vordingborg K., 2008 Varme-forbrug pr. indbygger Transport-forbrug pr. indbygger Tons CO 2 pr. indbygger 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,5 1,7 1,2 Kbh. K, 2011 Aarhus K, 2009 Vordingborg K., 2008 Tons CO 2 pr. indbygger 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 3,5 2,1 1 Kbh. K, 2011 Aarhus K, 2009 Vordingborg K., 2008 SIDE 15

16 Klimatilpasning Havet omkring Danmark stiger langsomt men sikkert! Citat: DMI DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra landhævning. Vandstandsstigningen omkring Danmark frem til år Kortet er lavet i samarbejde med ph.d Aslak Grindsted, Københavns Universitet og GEUS Klimasikring af Aarhus midtby og de bynære havnearealer: Terræn hævet ½ meter til kote 2,5 Stenhave som bølgebryder Promenade som udvendig kystsikring i kote 3,7 Sluseanlæg ved Åens udløb SIDE 16

17 Sundhed Den sunde by karakteriseres ved: Let adgang til muligheder for fysisk aktivitet Gode miljøforhold luft, jord, vand, støj mv. Trafikulykker og fritidsulykker er minimeret God social sammenhængskraft Byen er en smuk, æstetisk oplevelse WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom og gener. Idrætsramblaen De Bynære Havnearealer SIDE 17

18 Sundhed Havnen planlægges med et rigt udbud af rekreative muligheder Åndehuller kan have forskellig karakter, og bestå af grønne, såvel som blå eller urbane elementer Kanalerne kan anvendes aktivt til små joller, kajakker og mindre både og som rekreative elementer man færdes ved Havnen planlægges med henblik på højere brug af offentlige transportmidler, og den bynære beliggenhed opfordrer til cyklisme SIDE 18

19 Diversitet en levende og tiltrækkende bydel for alle Social diversitet Tilgængelige fællesområder Boliger i forskellig prislejer og ejerformer tiltaler befolkningsgrupper med forskellig indkomst. F.eks. er 25 % af første udbudsetape almene Multifunktionel Miks af bolig, arbejdspladser og uddannelse gør bydelen levende døgnet rundt og tryg at færdes i Naturskønne offentlige pladser og promenader, der indbyder besøgende og kan anvendes til forskellige formål f.eks. afhængig af årstid Daginstitution, uddannelse og forskellige boligtyper, gør stedet attraktivt for alle - inklusiv unge og familier med forskellige livsformer Rekreativ forbindelse tiltrækker cykellister, løbere, gående mv. SIDE 19

20 ABC-princippet kobling til CO 2 A-område: 837 kg CO2 pr. medarb. C-område: kg CO2 pr. medarb. Kontor: m 2 25 ansatte pr. m arbejdsdage Kilde: COWI, Plan09, Miljøministeriet /Realdania SIDE 20

21 Transport - Transportløsning til De Bynære Havnearealer Transportløsning i byggefasen Beboernes trafik adskilles fra byggeprojekternes trafik. Dette giver: Øget sikkerhed og tryghed Mindre trafik, støj og støv gener Fremtidig kollektiv trafik og rekreativ forbindelse Transportløsning efter byggefasen Transport skal domineres af kollektiv trafik og lette trafikanter Kollektiv transport: Letbanen og placering af stoppesteder giver en attraktiv kollektiv transport Gående og cyklister: Offentlige pladser og promenade langs alle kaj- og havnekanter. Rekreativ grøn forbindelse Biltrafik: Parkeringsanlæg under terræn. Hovedforbindelse ved Nørreport Kollektiv trafik tracé med bud Kollektiv trafik tracé med let-banen SIDE 21

22 Transport - Transportløsning til De Bynære Havnearealer Afstanden til offentlig transport afgørende for at få folk til at benytte transportformen. Kortere afstand øger brugen af offentlig transport De bynære havnearealer planlægges med et mix af kort afstand til erhverv, dagligvarer og institutioner mv. Kollektiv transport indenfor 400 m Kilde: Transport Interchanges, Hildingdon Design and Accessibility Statement Mellem 43 % og 27 % af de korte bilture kan flyttes til cykel/gang Kilde: Lokaliseringspolitik som middel i kommuneplanen til at reducere CO2, Miljøministeriet SIDE 22

23 Økonomisk bæredygtighed Havneomdannelse i Middelfart I alt en merpris på: 180 mio. kr. for de eksisterende boliger omkring, og 80 mio. kr. for de nye boliger Kilde: Niras, Plan09, Miljøministeriet / Realdania SIDE 23

24 Økonomisk bæredygtighed De Bynære Havnearealer Finanskrisen ændrede profilen på de bynære havnearealer fra "det grå guld" til blandet bydel med høj økonomisk og aldersmæssig diversitet Varierende boligtyper i alle prisklasser fra kollegieværelser og ældre boliger til luksus lejligheder Isbjerget Økonomisk grundlag for mindre erhvervsdrivende i området og øget grundlag for erhverv i den omkringliggende by f.eks. supermarked, cafeer, restauranter, kiosk, gallerier, specialbutikker m.v. SIDE 24

25 Bæredygtig adfærd Nudging et kærligt skub i den rigtige retning»et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner og lignende«, Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein Ren Hovedstad 2012 Sundheds nudge i Singapore Byrum, der inviterer til bevægelse Gode nudges leder folk derhen, hvor de selv vil være Pelle G. Hansen, inudgeyou.com

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

With AARHUS. Hvilken rolle spiller TRÆ i fremtidens Aarhus? Dansk Træforening

With AARHUS. Hvilken rolle spiller TRÆ i fremtidens Aarhus? Dansk Træforening With AARHUS Hvilken rolle spiller TRÆ i fremtidens Aarhus? Dansk Træforening Stadsarkitekt Stephen Willacy 28. maj 2015 Bæredygtighed 360 Miljø Social/samfund - Økonomi Business Region AARHUS GOVERNANCE

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen

NAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen NAVITAS PÅ AARHUS HAVN Information om byggeprocessen Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Christensen & Co Arkitekter a/s NAVITAS CENTRUM FOR ENERGI, INNOVATION OG UDDANNELSE BYGGEPROJEKTET ER I GANG Første

Læs mere

Sølund. Kontekst, forudsætninger og idéer

Sølund. Kontekst, forudsætninger og idéer Sølund Kontekst, forudsætninger og idéer Campus Fælleden Sundhedscentret Kærligheden Midtbyen Dyrehaven Dyrehaven 10 Stadio Skovh Tennisbanerne Idéer fra Landsbyen Sølund Storkollektiv / Bofællesskab

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

SHiP. OLAV de LINDE. olavdelinde.dk. Idé, projektudvikling & drift

SHiP. OLAV de LINDE. olavdelinde.dk. Idé, projektudvikling & drift B Y G G E S E L S K A B OLAV de LINDE Idé, projektudvikling & drift olavdelinde.dk SHiP Byggeselskab Olav de Linde - Frichsparken - Søren Frichs Vej 38A - 8230 Åbyhøj - Tlf 86 15 42 44 360 åbenhed Storslået

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København København Sekretariatschef Bente Lykke Sørensen, Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer, Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og Miljø Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Den ansvarlige bygherre. - investeringer i Århus

Den ansvarlige bygherre. - investeringer i Århus Den ansvarlige bygherre - investeringer i Århus Kommunens forskellige roller De kommunale investeringer Erfaring med rollerne: De Bynære Havnearealer Direktør Carl Nielsen Bygherreforeningens konference

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

NU BEGYNDER VI AT BYGGE

NU BEGYNDER VI AT BYGGE URBAN MEDIASPACE AARHUS NU BEGYNDER VI AT BYGGE INFORMATION OM BYGGEPROCESSENS 1. FASE 2011 2012 2013 2014 2015 02-03» URBAN MEDIASPACE AARHUS ER MED ET BUDGET PÅ CIRKA 1,9 MILLIARDER KRONER DET HIDTIL

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø Til: Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 10. marts 2014 7. februar 2014 Side 1 af 5 Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune 1. Konklusion

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

RETT BYG PÅ RETT STED!

RETT BYG PÅ RETT STED! RETT BYG PÅ RETT STED!, Greenovation BO ASMUS KJELDGAARD Direktør i Greenovation Direktør i Sustainable Platforms Medstifter/ejer af AquaGreen Bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd Fhv. Borgmester i København

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense. Arkitekturens dag. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker

Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense. Arkitekturens dag. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker Fremtidens boligformer og boligefterspørgsel i Odense Arkitekturens dag Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 Aarhus Kommune / DBH / BINDENDE RETNINGSLINJER FOR PIER 4, Ø3 FELT1-2-3 / Arkitektfi rmaet Knud Fladeland Nielsen 010512, REV. 110512 Indhold - Lokation side 1 - Forudsætninger

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

VINTERSKOLE 2012. VORES VISION Vi vil skabe et rum i byen hvor der er plads til dem, der ikke søger det traditionelle café liv i Århus.

VINTERSKOLE 2012. VORES VISION Vi vil skabe et rum i byen hvor der er plads til dem, der ikke søger det traditionelle café liv i Århus. HAVNEBAKKERNE Brian Vium Andersen, Arne Gundersen, Lena Dänzer-Vanotti, Mark Kelly, Johanna Eckerdal VINTERSKOLE 2012 OPGAVEN At skabe et unikt og fremtidstænkende offentligt pladsrum på Pier 2, der indskriver

Læs mere

Aarhus i fremtiden: Bosætning og Trafik. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Aarhus i fremtiden: Bosætning og Trafik. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Aarhus i fremtiden: Bosætning og Trafik Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 Boligforbruget stiger

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere