reduce. but use with Aarhus
|
|
- Kjeld Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYFORTÆTNING OG BÆREDYGTIGHED reduce. but use with Aarhus Konference 6. juni 2012 Workshop 1 Arealudvikling Aarhus Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef
2 Hvad er bæredygtig udvikling? Bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare - Gro Harlem Brundtland Udfordringen er at danskerne er blandt de mest ressourceforbrugene folkefærd i verden - Vi er i dag langt fra et bæredygtigt niveau! Derfor er det vigtigt, at vi udvikler og planlægger vore fremtidige byer således at de understøtter en bæredygtig udvikling Dette oplæg Indikatorer for bæredygtig byudviklng Fokus på: Byfortætning internationale, nationale og kommunale erfaringer De Bynære Havnearealer som case SIDE 2
3 Kontekst for byudvikling i Århus To store vækstområder i Danmark Aarhus Kommuneplan 2009 Fremtidig befolkningstilvækst frem til 2030 iht flere indbyggere nye arbejdspladser nye studiepladser Det østjyske bybånd 2050: 9 ud af 10 danskere bor i byerne Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Der bli r et yndigt land, Realdania, 2012 SIDE 3
4 Kontrolleret udvikling mod tæt monocentrisk byudvikling Fordele: Kortere afstande mellem funktioner såsom arbejde, bolig og service, og understøtter dermed cykel- og gangtrafik Mindre biltrafik forurening og tidsforbrug Bedre grundlag for kollektiv transport Mere kompakt byggeri -> mindre energiforbrug Mindre fodaftryk af bygninger > bedre ift. regnvand Positiv for fjernvarmeforsyning Færre udgifter til veje og trafik Kontrolleret udvikling kommuneplanlægning sikrer Flere services indenfor en begrænset radius Økonomisk muligt at bo i by -> Social diversitet Kollektiv trafik -> e.g. letbanen Grønne og blå områder -> Høj herlighedsværdi og tiltrækkende Monocentrisk Polycentrisk SIDE 4
5 Bæredygtighed 360 Miljø Social/samfund - Økonomi SIDE 5
6 Byudvikling i et 360 perspektiv - Udvalgte bæredygtighedselementer SIDE 6
7 Materialer og ressourceforbrug "Vi lever i verden pt. som om vi har en ekstra planet til vores brug. Vi bruger 50% flere ressourcer end hvad jorden bæredygtigt kan forsyne os med og medmidre vi skifter kurs vil vi i 2030 have brug for mere end to planeter ". Citat Jim Leape, general direktør i WWF International(Verdens Naturfonden) Danmark ligger på fjerdepladsen over nationers forbrug af ressourcer. Hvis alle nationer forbrugte som os ville vi have behov for 5 jordkloder! Danmark SIDE 7
8 Materialer og ressourceforbrug Materialeforbrug og byfortætning Byfortætning resulterer i mere kompakt byggeri, der har mindre materialeforbrug sammenholdt med spredt byggeri Kriterier for bæredygtige materialer Helhedsorienteret fokus på: Holdbarhed lang levetid Ressourceforbrug genbrug eller anvendelses af fornyelige ressourcer Miljøprofil lav miljøpåvirkning i livscyklus Vedligehold lav vedligeholdelsesbehov Multifunktionalitet mulighed for omdannelses til nye anvendelser Indeklima lav afgasning 40 % af energiforbruget i Danmark er relateret til bygninger, hvoraf det vurderes at 8 % kommer fra "Embodied Energy" (Bundet energiforbrug dvs. det samlede energiforbrug fra fremstilling til bortskaffelse af materialet) Fra idéoplæg, skitseprojekt og detailprojekt SIDE 8
9 Arealudvikling - udfordrer bæredygtighed på De Bynære Havnearealer via tildelingskriterier Bæredygtig lavenergi-beton F.eks. er Ringgården indstillet til Bæredygtig Beton Prisen Betonelementerne har en samlet dimension på kun 520 mm -> god pladsudnyttelse og minimeret betonmængde Genbrug af så meget jord som muligt F.eks. genbruges ca. 70 % af jorden på Multimediehuset Størstedelen af alle materialer sejles til byggefelter F.eks. sejles 95 % af alle materialer til Multimediehuset til feltet -> mindre miljøbelastning, luftforurening, trafik og støj Grønne tage F.eks. er tage på Bestseller, Ligthouse og Ringgården med vegetation -> bl.a. produktion af ilt og ekstra varmeisolering Solceller F.eks. er altanbrystninger og solafskærmning på Ringgården ved sydvendte facader solceller -> mindre materialeforbrug F.eks. er der installeret over m 2 solceller på tagene af Bestseller og Urban Mediaspace Havvandskøling Anvendes f.eks. på Bestseller, Urban Mediaspace og Navitas Multimediehuset, byggegruben forår 2012 Ringgården, solceller som solafskærmning Lighthouse, grønne tage SIDE 9
10 Byfortætning og arealanvendelse på De Bynære Havnearealer Boligernes arealmæssige fodaftryk reduceres væsentligt ved byfortætning. Mindre arealaftryk giver mindre pres på natur, biodiversitet, grundvandsressourcer og landbrugsarealer Eksempel på fodaftryk pr. beboer Skjoldhøjparken Ca. 50 m 2 pr. person Felt 5.2 A-C, De Bynære Havnearealer Ca. 4,6 m 2 pr. person Skjoldhøjparken, Aarhus Forudsætninger: Et gennemsnitligt parcelhus har ca. 150 m 2 fodaftryk og 3 beboer De bynære havnearealer, Felt 5.2 A-C Forudsætninger: Bebyggelsens fodaftryk: m 2 Bebyggelsesprocent: Samlet etm 2 : etm 2 Forudsat etm 2 lejlighed pr. person: 40 etm 2 Med udsigt til 9 mia. mennesker på jorden i 2050 har vi behov for at indskrænke vores arealmæssige fodaftryk og genskabe natur og landbrugsarealer Kilde: Transit and Density af Alain Bertaud and Harry W. Richardson SIDE 10
11 Biodiversitet Genskabelse af stenrev - Havbundens oase Søsten hentet i Aarhus Bugt til bygning af haven lægges tilbage omkring pier 4 og genskaber over- og undersøiske stenrev Stenrevene rummer en fantastisk artsrigdom af både planter og dyr Sæler, marsvin og fugle ses omkring stenrevene - oversøiske rev giver raste for sæler og havfugle Stenrevet bliver undervisningsaktivitet for byens borgere, skoler og turister. Fiskeyngel stortrives i stenrevenes spisekammer og skjulesteder 10 gange flere fisk på stenrev end andre steder i havet. SIDE 11
12 Aarhus Byråd, 28. okt Energiforbruget i Aarhus skal ned, og det skal være fossilfrit! Hermed vil Aarhus have realiseret visionen om at være CO 2 -neutral i 2030 Samtidig skal Aarhus være på forkant med klimaforandringerne, så en højere vandstand i Aarhusbugten og ekstremregn ikke truer vores by Klimaplan er fundamentet for Aarhus Kommunes klimaindsats i de kommende fire år. SIDE 12
13 Grøn varmeforsyning fra 2015 Fjernvarme dækker p.t. 95% af varmebehov i kommunen Hvorfor fjernvarme til de bynære havnearealer? Fjernvarme er velegnet til områder, hvor der bygges højt og tæt Infrastruktur er etableret Fjernvarmen bliver mere og mere grøn Lavere varmebehov ved lavenergibyggeri giver mulighed for lavtempertur fjernvarme Fjernvarmen bliver grøn i Aarhus Fjernvarme i dag: Fjernvarme i 2015: Fjernvarme i 2030: Kilde: Klimavarmeplan 2010 AffaldVarme SIDE 13
14 Energiforbrug og boligtype Byfortætning betyder et reduceret energiforbrug pr. bolig Etageboligers energiforbrug er lavere end for parcelhuse ENERGI: Samlet reduktion: 22 % Forskel i varmeforbrug: 24 % og el-forbrug: 13 % CO 2 -emmission Besparelse ca tons CO 2 pr. år ved nye borgere i etageboliger frem for parcelhuse Gennemsnits forbrug per person [kwh pr. år] Etageboliger/lejligheder Energiforbrug - Boligtype Parcelhuse / rækkehus Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010 & Danmarks Statistik 2010 Gennemsnitlig CO2-udledning per person [kg CO2 pr. år] El (inkl. elvarme) 800 Varme Etageboliger/lejligheder Parcelhuse / rækkehus CO2 udledning - Boligtype El (inkl. elvarme) Varme SIDE 14
15 Drivhusgasudledning Samlet CO 2 -emmission pr. indbygger El-forbrug pr. indbygger Tons CO 2 pr. indbygger ,9 7,2 10,2 Tons CO 2 pr. indbygger 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1,9 2,9 2,2 Kbh. K, 2011 Aarhus K, 2009 Vordingborg K., 2008 Kbh. K, 2011 Aarhus K, 2009 Vordingborg K., 2008 Varme-forbrug pr. indbygger Transport-forbrug pr. indbygger Tons CO 2 pr. indbygger 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,5 1,7 1,2 Kbh. K, 2011 Aarhus K, 2009 Vordingborg K., 2008 Tons CO 2 pr. indbygger 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 3,5 2,1 1 Kbh. K, 2011 Aarhus K, 2009 Vordingborg K., 2008 SIDE 15
16 Klimatilpasning Havet omkring Danmark stiger langsomt men sikkert! Citat: DMI DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra landhævning. Vandstandsstigningen omkring Danmark frem til år Kortet er lavet i samarbejde med ph.d Aslak Grindsted, Københavns Universitet og GEUS Klimasikring af Aarhus midtby og de bynære havnearealer: Terræn hævet ½ meter til kote 2,5 Stenhave som bølgebryder Promenade som udvendig kystsikring i kote 3,7 Sluseanlæg ved Åens udløb SIDE 16
17 Sundhed Den sunde by karakteriseres ved: Let adgang til muligheder for fysisk aktivitet Gode miljøforhold luft, jord, vand, støj mv. Trafikulykker og fritidsulykker er minimeret God social sammenhængskraft Byen er en smuk, æstetisk oplevelse WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom og gener. Idrætsramblaen De Bynære Havnearealer SIDE 17
18 Sundhed Havnen planlægges med et rigt udbud af rekreative muligheder Åndehuller kan have forskellig karakter, og bestå af grønne, såvel som blå eller urbane elementer Kanalerne kan anvendes aktivt til små joller, kajakker og mindre både og som rekreative elementer man færdes ved Havnen planlægges med henblik på højere brug af offentlige transportmidler, og den bynære beliggenhed opfordrer til cyklisme SIDE 18
19 Diversitet en levende og tiltrækkende bydel for alle Social diversitet Tilgængelige fællesområder Boliger i forskellig prislejer og ejerformer tiltaler befolkningsgrupper med forskellig indkomst. F.eks. er 25 % af første udbudsetape almene Multifunktionel Miks af bolig, arbejdspladser og uddannelse gør bydelen levende døgnet rundt og tryg at færdes i Naturskønne offentlige pladser og promenader, der indbyder besøgende og kan anvendes til forskellige formål f.eks. afhængig af årstid Daginstitution, uddannelse og forskellige boligtyper, gør stedet attraktivt for alle - inklusiv unge og familier med forskellige livsformer Rekreativ forbindelse tiltrækker cykellister, løbere, gående mv. SIDE 19
20 ABC-princippet kobling til CO 2 A-område: 837 kg CO2 pr. medarb. C-område: kg CO2 pr. medarb. Kontor: m 2 25 ansatte pr. m arbejdsdage Kilde: COWI, Plan09, Miljøministeriet /Realdania SIDE 20
21 Transport - Transportløsning til De Bynære Havnearealer Transportløsning i byggefasen Beboernes trafik adskilles fra byggeprojekternes trafik. Dette giver: Øget sikkerhed og tryghed Mindre trafik, støj og støv gener Fremtidig kollektiv trafik og rekreativ forbindelse Transportløsning efter byggefasen Transport skal domineres af kollektiv trafik og lette trafikanter Kollektiv transport: Letbanen og placering af stoppesteder giver en attraktiv kollektiv transport Gående og cyklister: Offentlige pladser og promenade langs alle kaj- og havnekanter. Rekreativ grøn forbindelse Biltrafik: Parkeringsanlæg under terræn. Hovedforbindelse ved Nørreport Kollektiv trafik tracé med bud Kollektiv trafik tracé med let-banen SIDE 21
22 Transport - Transportløsning til De Bynære Havnearealer Afstanden til offentlig transport afgørende for at få folk til at benytte transportformen. Kortere afstand øger brugen af offentlig transport De bynære havnearealer planlægges med et mix af kort afstand til erhverv, dagligvarer og institutioner mv. Kollektiv transport indenfor 400 m Kilde: Transport Interchanges, Hildingdon Design and Accessibility Statement Mellem 43 % og 27 % af de korte bilture kan flyttes til cykel/gang Kilde: Lokaliseringspolitik som middel i kommuneplanen til at reducere CO2, Miljøministeriet SIDE 22
23 Økonomisk bæredygtighed Havneomdannelse i Middelfart I alt en merpris på: 180 mio. kr. for de eksisterende boliger omkring, og 80 mio. kr. for de nye boliger Kilde: Niras, Plan09, Miljøministeriet / Realdania SIDE 23
24 Økonomisk bæredygtighed De Bynære Havnearealer Finanskrisen ændrede profilen på de bynære havnearealer fra "det grå guld" til blandet bydel med høj økonomisk og aldersmæssig diversitet Varierende boligtyper i alle prisklasser fra kollegieværelser og ældre boliger til luksus lejligheder Isbjerget Økonomisk grundlag for mindre erhvervsdrivende i området og øget grundlag for erhverv i den omkringliggende by f.eks. supermarked, cafeer, restauranter, kiosk, gallerier, specialbutikker m.v. SIDE 24
25 Bæredygtig adfærd Nudging et kærligt skub i den rigtige retning»et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner og lignende«, Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein Ren Hovedstad 2012 Sundheds nudge i Singapore Byrum, der inviterer til bevægelse Gode nudges leder folk derhen, hvor de selv vil være Pelle G. Hansen, inudgeyou.com
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereNetværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk
Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på
Læs mereWith AARHUS. Hvilken rolle spiller TRÆ i fremtidens Aarhus? Dansk Træforening
With AARHUS Hvilken rolle spiller TRÆ i fremtidens Aarhus? Dansk Træforening Stadsarkitekt Stephen Willacy 28. maj 2015 Bæredygtighed 360 Miljø Social/samfund - Økonomi Business Region AARHUS GOVERNANCE
Læs mereNAVITAS PÅ AARHUS HAVN. Information om byggeprocessen
NAVITAS PÅ AARHUS HAVN Information om byggeprocessen Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Christensen & Co Arkitekter a/s NAVITAS CENTRUM FOR ENERGI, INNOVATION OG UDDANNELSE BYGGEPROJEKTET ER I GANG Første
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereSølund. Kontekst, forudsætninger og idéer
Sølund Kontekst, forudsætninger og idéer Campus Fælleden Sundhedscentret Kærligheden Midtbyen Dyrehaven Dyrehaven 10 Stadio Skovh Tennisbanerne Idéer fra Landsbyen Sølund Storkollektiv / Bofællesskab
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereByggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Ledig byggegrund til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder. Dato
Læs mereAfdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014
Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereVelkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019
Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret 25. april 2019 Hvis du har spørgsmål: vejlandskvarteret@byoghavn.dk Program Oplæg om udviklingen af Vejlandskvarteret: Planchef Kenneth Horst Hansen, Københavns
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereKlimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen
Læs mereForslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.
TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag
Læs mereUdbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. august 2017 Klik her for at angive tekst. Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø Teknik og Miljø bemyndiges til
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -
Læs mereAARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015
AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,
Læs mereBoligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereFremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereSHiP. OLAV de LINDE. olavdelinde.dk. Idé, projektudvikling & drift
B Y G G E S E L S K A B OLAV de LINDE Idé, projektudvikling & drift olavdelinde.dk SHiP Byggeselskab Olav de Linde - Frichsparken - Søren Frichs Vej 38A - 8230 Åbyhøj - Tlf 86 15 42 44 360 åbenhed Storslået
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereCarlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Læs mereBosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune
Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereHimmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.
Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige
Læs mereNyt centralt havnebyrum og Multimediehus
Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter
Læs mereMED BYLIV PÅ BUNDLINJEN
Billede MED BYLIV PÅ BUNDLINJEN Mia Manghezi, Projektudviklingsdirektør AGENDA PensionDanmark som bygherre Ejendomsstrategi Værdiskabelse Hvad vægter vi Bæredygtigt byggeri Tværfagligt samarbejde Tidlig
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereFornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse
Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der
Læs mereMiljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6
Læs mereMiljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100
Bilag 6 Fjernkøling i Nordhavnen Maj 2014 Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100 I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereKonferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København
København Sekretariatschef Bente Lykke Sørensen, Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer, Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og Miljø Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og
Læs mereBosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846
Læs mereDen ansvarlige bygherre. - investeringer i Århus
Den ansvarlige bygherre - investeringer i Århus Kommunens forskellige roller De kommunale investeringer Erfaring med rollerne: De Bynære Havnearealer Direktør Carl Nielsen Bygherreforeningens konference
Læs mereFremtidens bolig og bosætning i Danmark
Fremtidens bolig og bosætning i Danmark Sparekassen Kronjylland Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereÅrhus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereBy- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.
Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget
Læs mereBosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Læs mereByggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.
Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri. Civica har i Årslev opført 40 bæredygtige almene familieboliger. Afdelingen Lensmarken er Civicas første og Fyns første - boligbyggeri, hvor man i hele projektets
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mere5 fremtidsbilleder GIV FINGERPLANEN EN HÅND. [ planv ae rkstedet ] Februar Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14.
5 fremtidsbilleder Februar 2019 Fingerplanen er mere end et ikon. Den sætter rammen om vores hverdag og vores fælles fremtid GIV FINGERPLANEN EN HÅND Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14. marts
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereStudietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Malmø Referencedokument for Hørsholm Kommune Malmø Rød linje viser hele det vestlige havneareal af Malmø, Grøn streg viser byudvilingsområdet i sin helhed og blåt ikon viser Bo01 området
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter
MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereRETT BYG PÅ RETT STED!
RETT BYG PÅ RETT STED!, Greenovation BO ASMUS KJELDGAARD Direktør i Greenovation Direktør i Sustainable Platforms Medstifter/ejer af AquaGreen Bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd Fhv. Borgmester i København
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereFremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereByen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed
Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereVEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereVedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan
Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereBosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø
Til: Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 10. marts 2014 7. februar 2014 Side 1 af 5 Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune 1. Konklusion
Læs mereHvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?
Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mere