Statusnotat 2013 Sundhedsformidlerprojektet

Transkript

1 Statusnotat 2013 Sundhedsformidlerprojektet

2 1. Baggrund: Den sociale ulighed i sundhed er steget gennem de sidste 20 år. Sundhedsstyrelsen skriver i deres rapport om ulighed i sundhed, at der blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk ses en forhøjet forekomst af en lang række sygdomme som f.eks. diabetes, kroniske lungesygdomme og hjertesygdomme. Mange etniske minoritetsgrupper rapporterer i nationale undersøgelser om dårligere selvvurderet helbred med flere fysisk og psykisk sundhedsproblemer, end gruppen af etniske danskere gør. Undersøgelserne viser også, at en stor del af borgere med anden etnisk baggrund end dansk oftest ikke opsøger eller ikke kan profiterer af de almindelige sundhedstilbud, der er i kommunerne, enten fordi de ikke forstår sproget eller den kulturelle kontekst, som sundhedstilbuddene foregår i. I Esbjerg Kommune ønskede man allerede i 2009 at arbejde med at udligne denne ulighed i sundhed. Derfor besluttede Sundhed og Omsorg at etablere sundhedsformidlerprojektet, et projekt hvor sundhedsindsatsen kunne målrettes til de etniske gruppers behov. 2. Sundhedsformidlerprojektet. Sundhedsformidlerprojektet bygger på den sundhedspædagogiske forebyggelsesmetode peer education. Peer education anvender peers (ligemænd) til at påvirke målgruppernes viden, holdninger og adfærd. Fordelene ved peer education som metode er bl.a., at: peers opleves som troværdige formidlingskilder peers fremmer empowerment (troen på egne evner) blandt deltagerne peers gør brug af allerede etablerede informationsveje igennem netværk peers fungerer som positive rollemodeller peers har bedre adgang til de målgrupper, der ellers kan være svære at få fat i. Fordelene ved peer education er at, effekten af de sundhedsfremmende indsatser øges betydeligt, når der anvendes ligemænd til at formidle budskaberne. En af sundhedsformidlerne siger det på denne måde: det, at vi er rollemodeller, der forstår både sprog, kultur og vaner, gør, at de synes, vi er troværdige. Vores budskaber kan derfor få betydning for deres ændringer af vaner og dermed bedre liv og færre udgifter til sygdom. Sundhedsformidlernes baggrund og virksomhedsområde. Sundhedsformidlerne er som udgangspunkt ikke sundhedsprofessionelle. Sundhedsformidlernes uddannelsesmæssige baggrund er meget forskellig og spænder lige fra ufaglært og over til kandidat i folkesundhedsvidenskab. Formidlerne uddannes til at kunne give grundlæggende viden om sundhed og til at kunne facilitere en debat om sundhed, for at styrke deltagernes mulighed for at 2

3 kunne ændre egne sundhedsvaner. Sundhedsformidlernes område dækker som udgangspunkt alle de store sproggrupper, der er i Esbjerg Kommune og aldersmæssigt dækker de alle aldre. Sundhedsformidlerne er aktive i at opsøge forskellige relevante aktører i etniske foreninger, kvindeklubber og andre sammenhænge for at gøre opmærksom på tilbuddet, der hvor etniske minoriteter mødes. Indholdet i uddannelsen. Uddannelsen til sundhedsformidler er på 40 undervisningstimer samt en minipraktik. Der bliver undervist i følgende emner: Sundhedsvæsenets opbygning Livsstilssygdomme Sundhedsskaderne ved rygning og betydningen af rygestop Sund kost D-vitamins betydning for sundheden Motion Tandsundhed Reproduktiv sundhed Screeningsprogrammer for livmoderhalskræft og brystkræft Pædagogik og sundhedsformidling Undervisningen varetages af interne og eksterne fagpersoner, der alle har en sundhedsfaglig uddannelse på min. bachlorniveau. Når uddannelsen er gennemført med et tilfredsstillende fremmøde til undervisningen og minipraktikken samt, at den afsluttende test er bestået, udstedes der et diplom til sundhedsformidlerne. Vedligeholdes af kompetencerne. Sundhedsformidlernes kompetencer vedligeholdes gennem månedlige erfamøder på 2 timer. Erfamøderne fungerer som et forum, hvor sundhedsformidlerne udover at få relevante informationer fra projektlederen også kan udveksle erfaringer med hinanden og komme med forslag til, hvilke nye emner der kunne være relevante for målgruppen. Der afholdes 2 årlige temamøder á 3 timer, hvor nye nationale anbefalinger indenfor forebyggelse og sundhed præsenteres for sundhedsformidlerne, for at de efterfølgende kan bringe det med ind i deres formidling til målgruppen. I 2013 er de bl.a. blevet undervist i nyeste kostråd og de nyeste råd indenfor forebyggelse af inkontinens. 3

4 Styring og udvikling af projektet Der er afsat ca. 12 timer ugentligt til projektledelse af projektet. Projektlederens rolle er en overordnet styring og udvikling af projektet gennem følgende opgaver: Undervise, koordinere, planlægge og deltage i uddannelsen af sundhedsformidlerne for at sikre kontinuitet og kvalitet i uddannelsen. Planlægning, afholdelse af og opfølgning på erfamøderne Sikre rekruttering og ansættelse af sundhedsformidlerne. Opfølgning med aftagerstederne, for at sikre kvaliteten i sundhedsformidlerens kontakt og faglighed i forhold til målgruppen. Formidler kontakten til Sundhed og Omsorg, samt øvrige forvaltninger, som f.eks. job aktiv, børnehaver etc., hvor sundhedsemnerne kan have relevans. 3. Udviklingen i efterspørgselen på sundhedsformidlerne. Da projektet startede i 2009, var succeskriteriet, at der skulle afholdes min. 30 møder årligt med min. 8 deltagere pr. møde. Skema 1. Årlig oversigt over antal møder, gennemsnitlig antal deltager, deltager i alt og stigning i procent. År Antal møder Gennemsnitligt antal deltagere pr. møde Antal borgere i alt, som modtog tilbuddet Procentvis stigning i afholdte møde i forhold til % % , % , % Aktivitetsmålingerne viser en kraftig stigning i antal deltagere, hvilket ses som et udtryk for øget kendskab til projektet samt et øget udbytte hos projektets målgruppe. Møderne foregår enten som dialogmøder, brobygningsmøder eller som undervisning/vejledning ved stande på større arrangementer. 4. Sproggrupperne. Ved projektets start i 2009 blev der uddannet 11 sundhedsformidlere med hhv. arabisk, bosnisk, somalisk, farsi og tyrkisk som modersmål. Der har i hele projektperioden været en udfordring i forhold til at rekruttere og fastholde mænd i sundhedsformidlerkorpset, men lige nu er der 2 mænd, som er ved at blive uddannet til sundhedsformidler. 4

5 I løbet af projektperioden er der sket en løbende udskiftning i gruppen, idet nogle af sundhedsformidlerne er kommet i gang med en videreuddannelse eller har fået et fast arbejde. Der har også løbende været et behov for at styrke gruppen med nye sproggrupper. På nuværende tidspunkt er der 14 aktive sundhedsformidlere fordelt på 9 sproggrupper. Efterspørgselen fordelt på de enkelte sproggrupper Skema 4. Oversigt over de forskellige sproggruppers efterspørgsel på sundhedsformidlerne i Sproggrupperne Antal gange Arabisk 48 Somalisk 16 Dansk 16 Dansk + fremmedsprog 16 Engelsk 8 Farsi 8 Bosnisk 7 Tyrkisk 5 Burmesisk 2 Grønlandsk (uddannet i 2013) 1 Vietnamesisk 0 I 2013 har de arabiske talende sundhedsformidlere været de mest benyttede. Det skyldes formodentligt, at der er kommet en ny større gruppe syriske borgere i kommunen. Sundhedsformidlerne bidrager med at styrke den sundhedsforbyggende del i disse gruppes integrationsprogram. Dansk benyttes f.eks. ved dialogmøder i sprogskoler og enkelte foreninger. Der blev i 2011 og 2012 uddannet vietnamesiske sundhedsformidlere, men det har vist sig efterfølgende, at der ingen efterspørgsel er fra målgruppen. 5. Steder som brugte sundhedsformidlerne i 2013 Skema 2. Oversigt over hvilke steder, der efterspørger ydelser fra sundhedsformidlerne. Aftager Jobcenter i Esbjerg og Ribe Esbjerg Genoptræning Mosaikken Esbjerg Kommunes Tandklinik Børnehaver Etniske klubber Sprogskolen Social og sundhedsskolen 3i1 projektet Selvetablerede sociale grupper 5

6 Emnet sund livsstil har været et meget efterspurgt tema. Undervisningen i sund livsstil er bygget op over 5 mødegange. Formålet er, at bevidstgøre deltagerne om sammenhæng mellem kost, motion, vægt og sundhed. Gennem en del konkrete praktiske opgaver styrkes deltagernes handlekompetencer i forhold til, at træffe sundere valg i hverdagen f.eks. ved at motionere regelmæssigt og handle ind efter den grønne nøglehulsmærkning. Udover det sundhedsfremmende udbytte, som deltagerne opnår, ses der også en integrationsfremmende gevinst ved at deltagerne øger deres indsigt i og forståelse af det danske samfund. Projektets udviklingsmuligheder i Projektet kan med fordel arbejde mere målrettet på at erhverve flere mandlige sundhedsformidlere for derigennem at styrke kontakt til mandeklubber og foreninger. Udvikling / ibrugtagning af velfærdsteknologiske redskaber til at understøtte målgruppens handlekompetencer yderligere, f.eks. med app om sundhedsemnerne tilpasset til de forskellige sproggrupper. Gruppen af sundhedsformidlere dækker 9 sproggrupper, hvilket giver en unik mulighed for også at bruge sundhedsformidlerne til sundhedsrelevante teletolkningsopgaver i Esbjerg Kommune. 6