Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Dansk Gas Forening ønsker glædelig jul og et lykkebringende nytår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2008. Dansk Gas Forening ønsker glædelig jul og et lykkebringende nytår"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Dansk Gas Forening ønsker glædelig jul og et lykkebringende nytår

2 Vigtigt Opdag CO-udslip og undgå ulykker! Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige værnemiddel vil COalarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i. Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger. Ecom-CN P røggasanalysator (stærkt nedsat) Tilbudspris kr. Normalpris kr. Dansksproget menusystem 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display Automatisk/manuel bypass af CO-celle Kan betjenes via funktionstaster H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt Hukommelse til komplette målinger Hurtigladende Ni-MH-batterier CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt Røggassonde Kraftig pumpe med kort svartid Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens Mulighed for visning af data online via gratis software Bluetooth kommunikation til PC/PDA med mulighed for fjernbetjening af instrumentet ToxiRAE 3 CO-alarm til markedets bedste pris Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid øger din sikkerhed 3 alarmtyper: 95 db lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator Stort letaflæseligt display Intuitiv, brugervenlig grænseflade Logger op til 10 hændelser Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus T4-godkendt kan anvendes ved temperaturer fra -20 til +60 C ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning Tilbudspris kr. Normal pris kr. Interesseret? Læs mere på Eller kontakt os på telefon eller mail Sindalsvej 8 DK-8240 Risskov Telefon

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 6 december årgang Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Naturgassen og VE-visionen Billigere gas - dyrere distribution Forbereder øget gaskapacitet Nye tider for gasbranchen Første kvinde i DGFs bestyrelse Fornyelse skabte tilfredshed Naturgassen er i det mindste lysegrøn Gasgriller næppe farligere end andre Sikkerhedsstyrelsens forlængede arm Selvantændelse for naturgas F-gas og biogas et stort hit i Sverige Historien om et forsøg med skraldgas Modernisering af A-certifikat uddannelsen Nyt videncenter for energibesparelser Er verden da helt af lave? Naturgassen og VE-visionen Statsminister Anders Fogh Rasmussen fastslog på Venstres landsmøde, at...der er en meget tæt sammenhæng... mellem...vores afhængighed af fossile brændsler... og så de sam fundsmæssige udfordringer, vi står overfor... og for så vidt angår Danmark... vil jeg sætte det meget ambitiøse mål, at vi skal gøre Danmark helt fri at fossile brændsler som olie, kul og gas. Næsten alle politiske partier og en stort set samlet energi- og miljøsektor bakker op omkring statsministerens sympatiske vision - og det gælder selvfølgelig også DGF. Den er nødvendig af hensyn til miljøet, men den er selvfølgelig også snusfornuftig set ud fra mange andre synsvinkler, hvoraf den væsentligste er at fastholde forsyningssikkerheden i fremtidens Danmark. Det helt afgørende er nu, hvilken tidshorisont vi taler om, og dermed hvilken praktisk betydning visionen vil få for dagens gassektor. Som udgangspunkt vil jeg gerne slå fast, at naturgassen i dag er uundværlig i dansk og europæisk energiforsyning. Og - på trods af en nedgang i det europæiske naturgasforbrug på knap 2 pct. fra 2006 til peger alle prognoser på en fortsat stigende andel naturgas i Europas energiforsyning de næste 25 år. Det skyldes en lang række faktorer, hvoraf en af de væsentligste er, at naturgassen fortsat på alle måder er mere miljøvenlig end kul og olie, og at det dermed trækker i den rigtige retning, når gas substituerer andre fossile brændsler. Den forventede stigning i gasforbruget i de nærmeste år skal derfor ses som et nødvendigt led i brobyggeriet til VE-visionen. Der er meget, vi kan gøre i gassektoren allerede nu for at bidrage konkret til VE-visionen - og vi er faktisk godt igang. Her tænker jeg på energieffektivisering og energibesparelser, der er højt prioriteret i både gasselskaberne, hos leverandører og installatører. Men vi baner også vejen for gassystemets vindmøller, nemlig biogasanlæggene. Biogas (og brint) kan tilsættes naturgassen, hvilket giver helt nye afsætningsmuligheder for disse nye energigasser. Naturgas kan også kombineres med VE direkte hos kunden, f.eks. med solfangere og varmepumper. Også på dette område er der en rivende udvikling. Statsministeren fortsatte:...vi skal gøre Danmark til et stort anlagt forsknings-, innovations-, forsøgs-, og demonstrationscenter... Også dette kan DGF tilslutte sig. Gassektoren er meget aktiv på forsknings- og udviklingsområdet, og bl.a. herigennem vil vi løbende sikre det bedst mulige samspil mellem naturgassen og VE-visionen. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Jean Schweitzer, DGC Gasteknik nr

4 K o r t n y t EU-milliarder til grøn teknologi For at modvirke finanskrisen har EUkommissionen fremlagt udkast til en redningsplan, hvor mindst 200 ud af 1486 milliarder kroner fra Den Europæiske Investeringsbank skal gå til investeringer i miljø og bedre infrastruktur.»planen kan vende finanskrisen til en mulighed for at skabe miljøvenlig vækst,«lød det fra EU-Kommissionens formand José Manuel Durão Barosso på en pressekonference i Bruxelles.»Investeringer i kompetencer, energieffektivitet, infrastruktur, sammentømring mellem landene, innovation og ren teknologi. Det er måden vi sikrer, at kortsigtede finansielle stimuleringer også bliver en platform for bæredygtig vækst og job i fremtiden,«sagde José Manuel Durão Barosso. Faldende naturgasforbrug i 2007 Ifølge Energistatistik 2007 fra Energistyrelsen er det faktiske danske naturgasforbrug faldet med ca. 10 pct. Årsagerne er mange: mildt vejr, mindre el-produktion, overgang til andre brændsler og energieffektivisering. Samme tendens ses i andre europæiske lande og ifølge EUROGAS er naturgasforbruget i EU-27 faldet med 1,5 pct. Den danske naturgaseksport til Tyskland faldt ligeledes i 2007 og udgjorde 1,2 mia. m 3. Eksporten til Holland (2,2 mia. m 3 ) og Sverige (1,0 mia. m 3 ) var på samme niveau som i Det danske indenlandske forbrug var i 2007 ca. 3,6 mia. m 3. Se mere på Mindre olie og gasproduktion Energistyrelsen har nedskrevet den forventede olie- og gasproduktion i den danske del af Nordsøen for 2011 og 2012 i forhold til sin oprindelige fem års prognose offentliggjort i Dermed ventes Danmarks samlede produktion af olie i 2008 bliver 16,4 mio. m 3, i mio. m 3, i ,7 mio. m 3, i ,2 mio. m 3 og i ,1 mio. m 3. For naturgas er det 8,6 mia. Nm 3 i 2008, også 8,6 mia. nm 3 i 2009, 8,2 Nm 3 i 2010, 7,2 mia. Nm 3 i 2011 og 6,1 mia. Nm 3 i Nedskrivningen skyldes at udnyttelsen af fundene i Hejre-feltet, som DONG Energy ejer halvdelen af, har måttet udskydes, oplyser styrelsen. Billigere gas - dyrere distribution Af Jens Utoft, Gasteknik Siden august er dagspriserne for naturgas på det danske marked faldet markant med omkring 30%. Samtidigt var det med udgangen af november muligt at prissikre naturgasprisen to år frem til en pris, der faktisk er lavere, end den aktuelle dagspris. For private forbrugere nåede gasprisen fra HNG/Midt-Nord sit højeste i august med 9,67 kr. pr. m 3 inkl. alle afgifter, mens den i november var faldet til 8,17 kr. pr. m 3. Heraf udgjorde distribution og afgifter 4,18 kr. pr. m 3. Med en et-årig fastprisaftale lyder tilbuddet fra HNG/Midt-Nord Salg på i alt 7,44 kr. pr. m 3. Derfor oplever vi også stigende interesse for fastprisaftaler, oplyser markedschef Steen Kjær fra HNG/Midt-Nord Salg. I forhold til samme periode sidste år har vi alene i Midt- Nords område fået over 100 ekstra fastprisaftaler, siger han. Forbruget falder fortsat Prisfaldene kommer efter en periode, hvor også priserne på olieprodukter er faldet kraftigt, men måske især fordi efterspørgslen efter naturgas fortsat falder - både i Danmark og i resten af Europa. Alene sidste år faldt forbruget af naturgas i Danmark næsten 10% ifølge Energistyrelsens årsstatistik. Den tendens ser ud til at være fortsat i år, selv om det ikke har været muligt at få oplyst præcise tal. En del af forklaringen er et mildere klima, men korrigeret for dette er forbruget alligevel faldet ca. 12% i forhold til Det er især erhvervskunder, der har sænket forbruget, herunder de større kraftvarmeværker, hvor forbruget hænger nøje sammen med afregningspriserne for el-produktionen. Men også mange gartnerier har fundet alternative opvarmningsformer, ligesom store industrivirksomheder har fokuseret på energibesparelser. Det er også tilfældet hos private forbrugere, men her oplever især HNG en fortsat stor interesse for naturgas, så der på et tidspunkt var op til 16 måneders leveringstid på tilslutning. Dyrere distribution Det faldende forbrug påvirker økonomien i distributionsselskaberne fordi udgifterne skal fordeles på færre kubikmeter. Derfor har alle tre selskaber anmeldt stigninger i distributionstarifferne for 2009 til Energitilsynet - DONG Gas Distribution således med hele 16%, mens HNG/Midt-Nord har kunnet nøjes med en stigning på 4%. I DONG Energy s forsyningsområde på Vest- og Sydsjælland og i Syd og Sønderjylland vil distributionsafgiften således fra 1. januar være på 1,615 kr. pr. m 3 op til m 3, mens HNG/MN kan nøjes med 1,38 kr. pr. m 3. Hos Naturgas Fyn fastsættes priserne først på et bestyrelsesmøde 18. december, men stigningen forventes at blive på niveau med DONG Energy. For en villakunde med et årligt forbrug på m 3 indebærer prisstigningen på 16% en øget betaling for distribution på 445 kr./år. Det betyder - ud over selve gasprisen - at der vil være en prisforskel på ca kr. om året for naturgas, afhængig af, hvor man bor i landet. Gaspriser - til forhandling Både DONG Energy og HNG/ Midt-Nord indberetter deres aktuelle priser til Energinet.dks hjemmeside dk, mens Statoil Gazelle på Fyn kun offentliggør sine listepriser på sin egen hjemmeside, www. statoilgazelle.dk. Men et er listepriser, noget andet, hvad man kan forhandle sig til. Især for erhvervskunder ser der ud til at være gode muligheder i øjeblikket. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Forbereder øget gaskapacitet Energinet.dk indleder i 2009 en open season-proces, som skal øge gaskapaciteten til og fra Danmark. Danmarks produktion af naturgas fra Nordsøen forventes at falde i de kommende år, og det danske gasmarked vil derfor få brug for nye forsyningskilder før udgangen af Samtidig efterspørger en række markedsaktører ny dansk transitkapacitet til og fra Sverige, Polen og Tyskland. Derfor har Energinet.dk s bestyrelse og klima- og energiministeren givet grønt lys for, at Energinet.dk gennemfører en open season-proces i 2009 for ny entry- og exit-kapacitet i det danske transmissionssystem. Formålet er at indhente klare investeringssignaler fra markedet vedrørende ny forsyning til og fra Tyskland, Norge, Polen og Sverige, som kan danne grundlag for en beslutning om at investere i ny gasinfrastruktur inden Energinet.dk vil koordinere processen med de nuværende fire tilstødende systemansvarlige transmissonsselskaber (TSO er) i Sverige og Tyskland, men også med den potentielle nye TSO i det polske system og den uafhængige norske offshore-iso (independent system operator). Open season 2009 vil omfatte følgende punkter: - Entry Sæby fra Skanled/Gassco i Norge - Entry/exit Avedøre til/fra Baltic Pipe/Gaz System i Polen - Entry/exit Dragør til/fra Swedegas - Entry/exit Ellund til/fra de tre DEUDAN-TSO er i Tyskland: - DONG Energy Pipelines - E.ON Gastransport - Gasunie Deutschland Energinet.dk har desuden udarbejdet et modelnotat med yderligere oplysninger, som kan ses på Norsk gas i land syd for Sæby Det sydlige Sæby er valgt som det foretrukne alternativ til at føre en ny naturgasledning i land fra Norge til Danmark. Det vil derfor være dette alternativ, som Miljøcenter Århus i starten af 2009 sender i offentlig høring. Det sydlige Sæby er valgt blandt fire alternativer på strækningen fra syd for Frederikshavn til syd for Sæby. Det er vurderingen, at dette alternativ tager bedst hensyn til mennesker og miljø, ligesom det her både er muligt at komme ind til land gennem havområdet og at etablere en ilandføringsstation på landjorden tæt ved kysten. I foråret 2008 havde borgerne mulighed for at komme med ideer og forslag til planlægningen af den nye naturgasledning mellem Norge og Danmark. Energinet.dk, som står for projektet, har indledt en møderække med kommuner og andre berørte myndigheder omkring placering af ledningen. Når den norske naturgas er kommet i land i Nordjylland, er det planen, at den føres via Aalborg ned til Energinet.dk s naturgaslager i Lille Torup mellem Aars og Viborg. En strækning på ca. 120 km. Samtidig skal transmissionsnettet mellem Lille Torup og Egtved forstærkes med en gasledning, der ventes gravet ned parallelt med den eksisterende gasledning på den ca. 127 km lange strækning. Den nye naturgasledning skal gøre det muligt at få norsk naturgas til Danmark for at sikre den fremtidige forsyning af naturgas, når den danske gasproduktion i Nordsøen begynder at klinge af efter Samtidig vil norsk naturgas øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne. Se mere på Alternativ til norsk og russisk gas Flydende naturgas (LNG) kan blive et kærkomment alternativ til norsk og russisk gas også i Danmark. I 2011 åbner nemlig den første nordeuropæiske LNG-terminal i Rotterdam, hvis kapacitet bliver 12 mia. m 3 LNG per år. Terminalen skal modtage skibe med LNG fra Afrika eller Mellemøsten, hvorefter gassen pumpes ud i rørsystemerne til de vesteuropæiske forbrugere.»det billede, vi ser i Nordvesteuropa er, at der er norsk og russisk gas og så vil vi gerne have et alternativ mere,«siger koncernchef i Dong Energy, Kurt Bligaard Pedersen til Ingeniøren. Dong Energy har derfor købt sig ind i det hollandske terminalprojekt, der forventes at komme til at koste lige knap seks milliarder kroner. Gasleverance truet af Putin Ruslands premierminister, Vladimir Putin, er så træt af forsinkelser på grund af ekstra miljøvurderinger og den generelle europæiske frygt for at blive afhængig af russisk energi, at han har truet med at skrinlægge den 55 milliarder kroner dyre gasledning Nordstream gennem Østersøen fra Wyborg i Rusland til Tyskland. - Europa må bestemme, om de har brug for den her rørledning eller ej. Hvis ikke, så bygger vi i stedet anlæg for flydende gas og sender gas til de globale markeder, herunder Europa. Men det vil ganske enkelt blive dyrere for jer. I er velkomne til at lave udregningerne selv, sagde Putin, da han for nylig mødtes med den finske statsminister, Matti Vanhanen, oplyser dr.dk/udland. Løft til energi- og klimaforskning Forhandlingerne om globaliseringsmidlerne er nu på plads. Det betyder, at der i 2009 vil være 750 mio. kroner afsat til energiforskning og udvikling (godt 1 mia. kr. i 2010), og at der skal bruges 43 mio. kr. på klimaforskning og forskning i klimatilpasning i Eksporten af dansk energiteknologi til udlandet har gennem de senere år været en stor succes. I 2007 rundede værdien af eksporten 52 mia. kr. Det er 13 procent højere end året før og 10 gange højere end væksten i vareeksporten i øvrigt den steg kun med 1,3 procent, oplyser Klima- og Energiministeriet. Gasteknik nr. nr

6 D G F - å r s m ø d e Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Nye tider for gasbranchen Formanden Palle Geleffs beretning på DGFs generalforsamling 2008 den 13. november på Hotel Nyborg Strand. DGF er stærkt på vej mod sin 100-års fødselsdag. Men den aldrende dame er bestemt stadig omstillingsparat, og det håber jeg, at I alle vil fornemme tydeligt de næste to dage, hvor vi har planlagt et nyskabende og aktuelt årsmødeprogram for jer. Hvis vi måler på antal tilmeldte, kan jeg allerede nu konstatere, at vores bestræbelser på at gøre årsmødet mere attraktivt har båret frugt. Stigende markedspres Vi har oplevet et år med rekordhøje energipriser og stigende markedspres på naturgassen. Et pres, der overvejende skyldes overgang til ikke-fossile brændsler og vedvarende energi af hensyn til CO 2 -udslip og drivhuseffekt. I Danmark var der i 2007 en stigning på næsten 10 pct. i forbruget af vedvarende energi, og et fald i naturgasforbruget i samme størrelsesorden. Naturgasforbruget er i øvrigt i følge EUROGAS faldende i en række EU-lande, og for EU27 har der fra 2006 til 2007 været et samlet fald på 1,5 pct. Jeg kan ikke slippe markedsforholdene uden en kort kommentar om reservesituationen. Dagspressen og politikerne kastede sig pludselig over emnet, da ugebladet Ingeniøren spåede enden på de danske gasreserver inden for få år og efterfølgende afhængighed af russisk naturgas. Der er nu al mulig grund til at slå koldt vand i blodet. I følge Energistyrelsen vil vi være selvforsynende med naturgas til og med 2016, og de danske kendte reserver kan først forventes at være helt udtømte efter yderligere fem år. I takt med at vores egne reserver svinder, vil vi skulle importere fremmed gas f.eks. fra Rusland. EU importerer allerede i dag i stor stil gas fra Rusland helt uden problemer. Rusland er en stabil leverandør, der helt og fuldt lever op til almindelige kommercielle regler. Der er således hverken på kort eller langt sigt grund til bekymring for forsyningen af det danske gasmarked. Vi har - som naturgasfolk - været vant til at repræsentere et grønt brændsel, og det har for mange været en brat opvågning, at naturgassen nu nærmest opfattes som en miljøtrussel. Kan det nu være rigtigt, eller er situationen kammet over? Vi synes i bestyrelsen, at det er en oplagt opgave for DGF at se nærmere på dette spørgsmål, og derfor lå det lige for at vælge temaet for dette årsmøde: Er naturgassen stadig grøn?. DGF i ny situation Uanset svaret, må vi erkende, at naturgasektoren står i en helt anden situation end for bare 5 år siden eller for ikke at sige, da vi startede med introduktion af naturgas fra Nordsøen for snart 25 år siden. Den gang var det markedserobring, der stod øverst på dagsordenen. Dansk Gas Forening oplevede et boom i medlemstallet, som selvfølgelig til alle tider hænger tæt sammen med antallet af beskæftigede i sektoren. I dag er fokus rettet ind på forsyningssikkerhed, driftsorienterede problemer, markedsfastholdelse, energibesparelser og -effektivisering, samspil med vedvarende energi og biogas; og generelt spørgsmålet om, hvorledes gassektoren forbereder sig på en fremtid med stigende andel VE-teknologi. Jeg synes, vi i DGF har været gode til at lytte til disse signaler og rette foreningens tilbud ind i henhold til tidens krav. Den aldrende dame har faktisk vist sig forandringsparat, ikke bare her på årsmødet, men i høj grad i form af ændret fokus både i Gasteknik og på vores Gastekniske Dage. Ændret mission DGF har måske delvis fået en ny mission, og er fortsat en væsentlig aktør i gassektoren. Vi er stadig den eneste uafhængige og neutrale energiforening af personlige medlemmer med fokus på gasområdet. Det giver et særligt ansvar for at informere sobert omkring gassituationen, så vi kan bidrage til, at de afgørende energipolitiske beslutninger tages på et oplyst og realistisk grundlag. Foreningens medlemstal er i dag på ca. 430, hvilket er et fald 6 Gasteknik nr

7 D G F - å r s m ø d e på ca. 15 i forhold til sidste år. Vi har dog i den seneste tid oplevet et stigning i medlemstallet som følge af en tilgang af nye, yngre medlemmer. Som jeg allerede var inde på sidste år, er et generationsskifte i gassektoren i fuld gang, og det er vigtigt, at foreningen også appellerer til de nye gasfolk, der kommer til. Jeg vil derfor også gerne opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling. Gasteknik Jeg synes Gasteknik har gennemgået en flot udvikling i de senere år, og både udstyrsmæssigt og indholdmæssigt er blevet et talerør for DGF, vi kan være rigtig stolte af. Der er masser af substans i de mange artikler, og man får et godt indtryk af, hvad der rør sig i gassektoren, blot ved at blade igennem Gasteknik. I det forløbne år har vi saneret bladets udsendelsesliste, samtidig med, at der er lavet et favorabelt abonnementstilbud til bladets sponsorer. Det betyder, at Gasteknik i dag distribueres til DGFs medlemmer, alle vvs-installatører med gasautorisation, naturgasselskabernes tekniske medarbejdere, alle kommuner, relevante myndigheder, større gaskunder samt leverandører til gasbranchen. I alt er oplaget øget fra 1400 eksemplarer til 1900 eksemplarer. En aktuel benchmark fra Dansk Fagpresse viser, at produktionsomkostningen for Gasteknik er lav sammenlignet med andre små fagblade, men det gælder desværre også for annonceindtægten. Såvel bladets distribution som øgede annonceindtægter vil være fokusområder for bladet i det kommende år. Et væsentligt bidrag til driften af Gasteknik kommer fra sponsorerne, som hermed skal takkes for deres vigtige bidrag. Tak til redaktionsudvalget for jeres frivillige indsats i årets løb. Kurser 2008 blev DGF s såkaldte Gastekniske Dage gennemført for første gang. Vvs ere, gasteknikere, rådgivere mv. var samlet til én fælles konference i to dage med rig mulighed for at networke med andre grene af branchen. Det var en velbesøgt succes som bød på både danske og udenlandske foredragsholdere. I 2009 har vi valgt at holde konferencen den maj 2009 på Munkebjerg Hotel i Vejle. Programmet vil blive offentliggjort januar Som sidste år vil arrangementet blive delvis sponsorfinansieret, og vi har allerede tilskrevet de potentielle sponsorer. Hvis I har forslag og idéer, er I velkomne til at kontakte kursusudvalgets formand Bjarne Spiegelhauer. Samarbejdet i IGU Som mange af jer vil vide, ligger formandskabet for den Internationale Gas Union i denne treårsperiode hos Argentina, og den 24. Verdensgaskonference afholdes i Buenos Aires næste år oktober. Yderligere oplysninger kan fås i DGF s sekretariat eller på konferencens hjemmeside. Efter Verdensgaskonferencen i Argentina tager Malaysia over. Og på det seneste IGU Council møde i Sydkorea blev det bestemt, at værtskabet herefter igen går til Frankrig, der allerede har annonceret, at verdensgaskonferencen i 2015 holdes i Paris. Der er knap en snes medarbejdere i de danske gasselskaber, der er aktive i bl.a. IGU s arbejdskomitéer. En oversigt over den danske deltagelse kan ses på DGF s hjemmeside. Deltagelse i IGU-arbejdet sker på frivillig basis, og komitémedlemmerne afholder egne omkostninger. Jeg vil også gerne benytte denne lejlighed til at takke deltagerne for deres indsats og deres firmaer for økonomisk støtte, uden hvilken IGU-deltagelsen ikke ville være mulig. Gasteknik nr

8 D G F - å r s m ø d e Pernille Vestergaard fra Sikkerhedsstyrelsen modtog DGFs rejselegat på kr. af foreningens formand Palle Geleff på årsmødet. Regnskabet viste underskud Dansk Gas Forenings regnskab for 2007/2008 resulterede i et underskud på kr. Vi havde budgetteret med et lille overskud, og når det ikke gik sådan, skyldes det, at vi havde en større nettoudgift til Gasteknik og lidt færre kontingentindtægter, forklarede formanden Palle Geleff ved fremlæggelsen. En del af overskridelsen kan dog tilskrives et beløb, som ved en fejl ikke var med regnskabet for det foregående år. Til gengæld var der større indtægt på kursusaktiviteter. Underskuddet finansieres af egenkapitalen, som herefter udgør kr. For perioden 2009/2010 budgetterer bestyrelsen med et lille overskud. Især to ting gør dette muligt: en kontingentstigning fra 475 kr. til 500 kr. (plus moms) og en forbedring i Gastekniks økonomi. Generalforsamlingen godkendte kontingentforhøjelsen, herunder et kontingent for pensionister på 250 kr. inkl. moms. Dansk Gas Forening har besluttet at afvikle sit studie og rejselegat. Det sker ved at uddele legatets grundkapital i tre store portioner, hvoraf den første på kr. blev uddelt på DGFs årsmøde. Blandt fire ansøgere har legatudvalget og DGF s bestyrelse enstemmigt valgt den 27-årige Pernille Vestergaard fra Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Hun er uddannet bygningsingeniør og arbejder intensivt på gasområdet. Som yngste skud på stammen i den organisation hvor hun arbejder, er det vigtigt at være på forkant med udviklingen for at kunne sparre med sine kollegaer, sagde DGFs formand Palle Første kvinde i DGFs bestyrelse Rejselegat til ung ingeniør Hun er tidligere verdensmester og fem gange dansk mester. Nu er hun også det første kvindelige medlem af bestyrelsen for Dansk Gas Forening i foreningens 97-årige historie. 51-årige Astrid Birnbaum, som siden 1. januar 2008 har været forsyningsdirektør hos Københavns Energi med ansvar for bygas og fjernvarme, blev nemlig på generalforsamlingen i Nyborg valgt som afløser for Andreas Bech-Jensen, Aalborg Gasforsyning, der de seneste ti år har repræsenteret bygassen i bestyrelsen. Han ønskede ikke at fortsætte. Astrid Birnbaum er uddannet bygningsingeniør med afgangsprojekt i vandindvinding og vandforsyning. Det indbragte et 13-tal. For godt 25 år siden blev hun ansat i det daværende Københavns Belysningsvæsen som Geleff ved tildelingen. Det er også vigtigt at opbygge et godt fagligt - gerne internationalt - netværk. Og netop opbygning af netværk er fremhævet i hendes ansøgning. Turen går ud i Europa for at udvide horisonten og lære nyt på gasområdet. Vi har allerede ved flere lejligheder i forbindelse med gastekniske kurser stiftet bekendtskab med hende som foredragsholder og som artikelskriver i Gasteknik. Vi ser frem til at modtage en interessant afrapportering af den viden, som anvendelsen af legatet kaster af sig, sagde Palle Geleff. projektleder i varmeforsyningen og i 2002 udnævnt som forsyningschef for Varme i KE. Nu har hun også ansvar for bygassen. De mange mesterskaber blev erobret tilbage i 80erne i sportsgrenen curling, hvor en tung granitsten skal glide på en isbane og placeres i huset. Generalforsamlingen genvalgte Flemming Hansen, fh-teknik, Henrik Rosenborg, Balslev, Peter Skak Iversen, DONG Energy og Peter I. Hinstrup, DGC. 8 Gasteknik nr

9 s/forlænges her 100 mm Mange danskere får deres affald tilbage som lys 6 af vores kraftvarmeværker fyrer kun med affald Vi har seks affaldsfyrede kraftvarmeværker i Jylland og på Fyn. De omdanner affald til el og fjern varme til vores kunder. Hovedparten af det affald vi brænder er CO 2 neutralt. Udover at vi dermed erstatter kul i energi produktionen her og nu, giver det os også mange gode erfaringer, som vi kan trække på fremover. For eksempel ved vi nu så meget om, hvordan affald opfører sig i kraftvarme værkernes kedler, at vi forsøger os med at fyre med affald sammen med kul. Det foregår på Esbjergværket et af de store centrale kraftvarmeværker. Faktisk er DONG Energy pioner, når det gælder medforbrænding. Og det er endnu et stort skridt i retning af at producere mere CO 2 neutral energi. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af medarbejdere er flere end Se film og læs mere på Gasteknik nr _Ann_A4.indd 3 08/10/08 10:47:

10 D G F - å r s m ø d e Fornyelse skabte tilfredshed Der var tydelig tilfredshed at spore blandt de fleste af dette års 15 udstillere på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg - ikke mindst med nyskabelsen Udstillernes time, hvor nogle af udstillerne fik mulighed for at præsentere deres nyheder for et større publikum. Det giver en ekstra dimension og vil forhåbentlig betyde en fin synergi mellem den traditionelle udstilling og serien af målrettede foredrag, sagde DGF s formand Palle Geleff ved åbningen af udstillingen. Han så frem til at høre, hvorledes både udstyrsleverandører og rådgivere kan bidrage til at gøre naturgassen mere effektiv og grønnere. Naturgassens succes som energikilde er mere end nogensinde afhængig af et velfungerende og tæt samarbejde mellem de mange aktører. Det være sig: gasleverandører, udstyrsleverandører, installatører, rådgivere og myndigheder, sagde Palle Geleff. Herunder; Der blev lyttet med interesse til præsentationen af de enkelte udstillere på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg. Øverst: DGFs formand Palle Geleff byder velkommen til Dansk Energibrancheforenings udstilling. T.v. Helle Ladefoged fra EC Power kunne stolt fremvise firmaets to seneste hædersbevisninger. I juni fik firmaet Kong Frederik IX s Hæderspris for sin succes med eksport af miljøvenlige minikraftvarmeværker. Virksomheden har formået at fordoble salget til Tyskland flere år i træk. Her blev et anlæg fra EC Power for nylig kåret som Årets Kraftvarmeinstallation af tidsskriftet Energie & Management Øverst: Der var pæn interesse for Udstillernes time som blev afviklet begge dage på årsmødet. T.v.: HNG har anskaffet et specielt udstyr, der kan snuse sig frem til utætheder i de gamle bygasrør, som nu bruges til naturgas. Udstyret er leveret af Glynwed A/S, som netop har flyttet sit kontor fra Roskilde til Sandvadsvej 1 i Køge. 10 Gasteknik nr

11 D G F - å r s m ø d e Salgschef Stig Hansen, Baxi, præsenterer det nye mikrokraftvarmeanlæg med Stirling-motor. Både el og varme Med en ordre på anlæg til British Gas er mikrokraftvarmeanlæg til private husholdninger nu en realitet. Det er kedelproducenten Baxi, der introducerer en kondeserende gaskedel, kombineret med en vedligeholdelsesfri Stirlingmotor, som samtidigt med en varmeproduktion på 3-24 kw kan producere 1 kw el. Anlægget blev fremvist på DGFs årsmøde i Nyborg, hvor Baxis salgschef Stig Hansen gennemgik konceptet. Den kommercielle produktion er sat i gang og anlæggene vil være på markedet i UK i 2. kvartal I Danmark venter Stig Hansen at kunne tilbyde anlægget fra årsskiftet næste år. Anlægget fylder ikke mere end en traditionel kedel og støjniveauet opgives til 45 db(a). For en familie med et årligt gasforbrug på 1800 m 3 og et elforbrug på kwh vil anlægget kunne give en besparelse på godt 3500 kr. om året og en CO 2 - besparelse på 1347 kg i forhold til traditionel el-produktion. Det forudsætter dog, at familien selv kan aftage hele elforbruget, eller at det i Danmark bliver tilladt at levere el til nettet til samme pris som ved køb. Gastech Energis direktør Per Langkilde og salgschef Bart Slagter præsenterede oxyfuel brændere. Sparer 70% energi Ved at anvende ren ilt til forbrændingen kan der spares op til 70% af gassen til industrielle processer, fx glas- og metalsmelteværker, fastslog direktør Per Langkilde fra Gastech Energi i sin præsentation af de såkaldte oxyfuel brændere, som firmaet forhandler. De fremstilles af firmaet Eclipse Cumbustion, som er verdens førende leverandør af smelteovne til glasværker. Besparelsen opnås ved, at man undgår opvarmning af de 79% af den atmosfæriske luft, som består af kvælstof. I tilgift reduceres udslip af både NO x og CO 2, ligesom der kan opnås meget høje temperaturer på C. Flammetemperaturen kan således nå op på 3054K mod 2227K i anlæg med atmosfærisk luft. Brænderne leveres i fire størrelser og tre forskellige typer, hvoraf den mindste er på 0,25-1,00 mmbtu/hr og den største 5,0-20,0 mm/btu/hr. Til gengæld er der udgifter til fremstilling af ilt, men da der i reglen er tale om større anlæg, vil ilten med fordel kunne fremstilles/udvindes på eget anlæg. Salgschef Jørgen Jensen, Milton, med det nye italienske varmepumpeanlæg, baseret på naturgas. Gas-varmepumpen Interessen for varmepumper er større end nogensinde - også på det danske marked, hvor de udgør en stigende trussel mod salget af naturgaskedler. Derfor vakte det betydelig interesse på DGFs årsmøde, hvor den danske kedelleverandør Milton kunne præsentere den italiensk producerede absorptionsvarmepumpe Robur, baseret på anvendelse af (natur)gas, Salgschef Jørgen Jensen gennemik nogle af specifikationerne på udstillernes time. Der er tale om forholdsvis store anlæg med varmeydelser op til 38,4 kw. Anlægget er ikke beregnet til enfamiliehuse, men vil være velegnet til institutioner og mindre virksomheder. Resultater fra anerkendte tyske testcentre viser en varmeydelse på op til 170% af den tilførte energi i lavtemperaturanlæg, selv om der produceres varmt vand op til 70 C. Det giver en energimærkning på A+++. Desuden er der mulighed for at tilslutte solvarme og at anvende anlægget til køling i sommerperioden. Milton vil nu i samarbejde med de danske gasselskaber gennemføre en fieldtest af anlæggene under danske klimaforhold. Gasteknik nr

12 D G F - å r s m ø d e Lars Georg Jensen Naturgassen er i det mindste lysegrøn Naturgassens største problem er snarere politisk med EUs voksende afhængighed af især Rusland, forklarede Klimakommissionens vicedirektør på årsmødet. Regeringen har nedsat en Klimakommission bestående af ti forskere, der i 2010 give deres bud på, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor var kommissiones vicedirektør Lars Georg Jensen på DGFs årsmøde i Nyborg blevet bedt om at give sin vurdering af, om naturgassen stadig er grøn? Det korte svar er ja, i hvert fald lysegrøn. Men der er andre farver på den politiske palet, især i Europa, hvor naturgassen har fået et imageproblem fra at være et fornuftigt overgangsbrændsel til at være et politisk våben, sagde Lars Georg Jensen. Det afgørende problem er, at det især er Rusland, der råder over de påviste reserver af naturgas. Da gassen er ledningsbåret er det muligt at lukke for forsyningen, da det er både dyrt og besværligt at opbygge lagre. Derfor rummer afhængigheden af naturgas store sikkerhedspolitiske aspekter, ikke mindst for Østeuropa. LNG kan dog være en mulighed for at mindske afhængigheden af enkelte leverandører. Ny verdensorden Vi er på tærsklen til en ny verdensorden, hvor klimaindsatsen ikke længere anses for en byrde, men som en integreret del af den indsats, der gavner økonomi, klima og forsyningssikkerhed. Derfor har de fleste lande en interesse i større uafhængighed af fossile brændsler. De globale gasreserver er store, men de ligger langt fra forbrugerne, og 56% af reserverne er placeret i kun tre lande. Målet må være en tilstrækkelig og pålidelig energiforsyning til rimelige priser, hvor den politiske pris for afhængigheden ikke er for høj. Derfor er der akut brug for en energi-revolution. Olieindvinding fra eksisterende oliefelter er på vej nedad, og der mangler nye investeringer. Olie vil fortsat være den dominerende energikilde i en del år, men æraen med billig olie er slut. Naturgassen vil fortsat spille en meget vigtig rolle globalt i EU og Danmark afhænger meget af udviklingen i forholdet til Rusland, og om LNG bliver en succes. Kom til Norge, min far Forsyningssikkerhed spiller til gengæld ikke den helt store rolle i Norge, hvor man i stigende grad selv begynder at anvende en lille del af de enorme mængder naturgas, fortalte den nyvalgte formand for Norsk Energigassforening, Erick Brinchmann, Norsk Gass center. Distributionsnettet er dog endnu på beskedne 600 km, fortrinsvis omkring Stavanger (Lyse Gas) og Haugesund (Gasnor). Men i stigende omfang satses der på at transportere gassen langs kysten i mindre LNG-skibe. Infrastrukturen, herunder terminaler, støttes med PSO-midler. Naturgas er afgiftsfrit i Norge og derfor sastses også i stigende omfang på natur- og biogas til transport, herunder ikke mindst til skibe, som der bliver bygget stadig flere af. Det indenlandske forbrug er dog stadig ret beskedent med 2,7 TWh i 2007, hvor eksporten var 87 mia. Nm 3. Men det tal ventes kraftigt forøget, hvis Skanledprojektet med en gasledning til det sydlige Norge og Sverige gennemføres. Miljømærket bilgas i Sverige Fra Sverige kunne adm. direktør Bo Ramberg fra Fordonsgas i Sverige fortælle om stadigt stigende anvendelse af gas til biler. Gassen er en blanding af naturgas og lokalt produceret biogas. Derfor har Fordonsgas AB netop, som den første i verden, opnået det nordiske miljømærke Svanemærket fordi mere end 50% af gassen er baseret på vedvarende energi. Selskabet driver 120 gastankstationer, fortinsvis i det vestlige Sverige og solgte sidste år 53,6 mio. Nm 3 bilgas, hvoraf 28,4 mio. Nm 3 var biogas. Stadig flere bilfabrikker leverer nu standardbiler, som kan køre på både benzin og gas. Senest har Vovo Lastbiler udviklet en motor med samme virkningsgrad og pålidelighed som ved traditionel dieseldrift, selv om den kører på 90% metan og 10% diesel. Motoren har lavere emissioner af NO x og PM og har derfor potentiale til at blive godkendt efter Euro 6 normen. 12 Gasteknik nr

13 D G F - å r s m ø d e Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Tekst og foto: Jens Utoft Foreløbigt er der indregistreret gasbiler i Sverige. Gas til biler er fritaget for afgift. I hele Europa er der gasbiler, hvoraf alene i Italien, i Ukraine og i Tyskland. Stort potentiale i biogas Også i Danmark er der et stort potentiale for biogas, som endnu ikke er udnyttet, fastslog vicedirektør Jan K. Jensen fra Dansk Gasteknisk Center i sit indlæg Kan biogassen gøre naturgassen grønnere. Biogas udgør endnu kun en beskeden andel af den vedvarende energi, hvor træ og bionedbrydeligt affald er langt de største bidragydere, efterfulgt af vindkraft, halm og varmepumper. I 2007 udgjorde vedvarende energi samlet 16,2% af bruttoenergiforbruget, mens naturgassens andel var på 20%. Ifølge EUs målsætning skal vedvarende energi udgøre 30% i Under en række forudsætninger udgør potentialet for biogas fra landbruget, produceret af gylle og biomasse, ifølge Århus Universitet ca. 40 PJ om året, svarende til ca. 20% af det nuværende naturgasforbrug. De forkerte steder De eksisterende biogasanlæg i Danmark anvender næsten udelukkende gassen til kraftvarmeproduktion, hvor der er fastsat en garanteret mindstepris for den leverede el til nettet - i det seneste energiforlig forhøjet fra 60 til 74,4 øre kr kwh. Poentialet for biogas er størst i tyndt befolkede områder, hvor behovet for kraftvarme er mindst. Det er derfor nærliggende at distribuere biogassen i det eksisterende naturgasnet. På grund af biogassens lavere brændværdi kræver det dog en opgradering med tilsætning af propan, hvor man samtidigt fjerner CO 2 og sporstoffer som svovl, ammoniak og vanddamp. Ud over, at biogas som vedvarende energi er CO 2 -neutral, er der yderligere miljømæssige fordele ved at udnytte især gyllen til biogasproduktion. Først og fremmest kan det nedsætte udslippet af metan, som er en stærk drivhusgas. Dertil kommer en bedre udnyttelse af gødningsværdien, især kvælstof og fosfor. Som afgiftsreglerne er i øjeblikket, er det ikke realistisk at afsætte biogas til naturgasnettet, men der er politiske overvejelser om at skabe tilsvarende muligheder som med strøm fra vindmøller med afgiftsfritagelse for den mængde biogas, der leveres til gasnettet. Alene muligheden for at afsætte biogas til nettet har gjort naturgassen grønnere, fastslog Jan K. Jensen. Gasprisen gik til John H. Mølgaard Det var helt tydeligt en kæmpeoverraskelse for modtageren selv, da John H. Mølgaard, Senior Manager, Energy Measurement hos DONG Energy blev kaldt frem for at modtage Gasprisen 2008 under middagen ved Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg. Afgående bestyrelsesmedlem Andreas Bech Jensen motiverede valget med at John Mølgaard i sine 14 år i gasbranchen har været med til at profilere DGF som både underviser og kursusleder på en række kurser og tillige har markeret sig som flittig skribent og aktivt medlem af redaktionsudvalget for Gasteknik. Han er noget af en tekniknørd, der bliver begejstret for ny teknik. Han er også hurtig til at få det afprøvet og sat i drift, forklarede Andreas Bech Jensen. Prismodtageren har bedt Gasteknik viderebringe sin tak: Den 13. november 2008 ved DGF årsmødet vil fremover være én af de helt store øjeblikke i mit liv. Normalt hører jeg ikke til typen, der er mundlam, men det blev jeg denne aften. Mange mennesker gør et stort og flot stykke arbejde i gasbranchen. At der er blevet lagt mærke til mit bidrag, ser jeg som en stor ære og med stolthed - Tak for dette. Gasteknik nr

14 G a s a n v e n d e l s e Af Mikael Näslund, Dansk Gasteknisk Center a/s Gasgriller næppe farligere end andre PAH-dannelse skyldes forbrænding af fedt og kan undgås ved god varmefordeling og vertikale gasbrændere. DGC har gennemført en undersøgelse om gasgriller og forsøgt at finde ud af, om der findes tilstrækkelig viden om og forståelse for dannelse af skadelige stoffer. Undersøgelsen viste, at der ikke findes anledning til at tro, at gasgriller er specielt dårlige i forhold til andre grilltyper. PAH (Polycyclic Aromatic Hydrocarbons) er mistænkt for at give en svag øget risiko for kræft i henhold til flere epidemiologiske studier, og en svensk forbrugerundersøgelse 2007 viste, at en gasgrill gav den højeste PAH-koncentration i det grillede kød. De danske gasselskaber har ønsket at undersøge dette nærmere, og DGC har derfor gennemført en undersøgelse, der skal forsøge at kaste yderligere lys over emnet. Fremtidssikret INDUSTRI- VARME der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING VEST ØST Er gasgrillen et dårligt alternativ, og - hvis dette er tilfældet - kan man minimere risikoen ved at ændre grillens konstruktion eller ved at ændre sine grillvaner. Dannelse af PAH PAH dannes ved opvarmning af organisk materiale og ved forbrænding med mangelfuld ilttilførsel. Der findes omkring 200 stoffer, der indgår i PAH-gruppen, og benzo[a]pyren (BaP) bruges sædvanligvis som referencestof. Den almindelige Gasteknik opfattelse er, at PAH dannes i forbindelse med grilning, hvor fedt fra kødet drypper ned mod flammerne eller varme overflader og antændes eller pyrolyseres. Det sidste sker ved temperaturer på C. PAH findes i røggasser herfra og sætter sig fast på kødet. Der findes ingen undersøgelser, der direkte er gået på, hvordan forskellige brændsler påvirker dannelsen af PAH, men man må sammenligne de forskellige studier og foretage sin bedømmelse herudfra. Næsten alle undersøgelser handler om grilning af kød, mens kun et fåtal omfatter fisk og grønsager. PAH angives i µg/kg, og indholdet, der måles i forskellige studier, varierer mellem næppe målbart til ca. 200 µg/kg ved grilning over åben ild, hvilket altså er den grillmetode, der skaber det allerstørste indhold af PAH. Hård grilning giver også højere PAH-indhold end mild grilning, men det er svært at definere testbetingelserne og reproducere testene. Vertikal gasbrænder god Det er værd at bemærke, hvad der tydeligt skrives om gas i undersøgelserne. En undersøgelse viste, at der var meget lavt PAH-indhold, når der blev brugt en vertikal gasbrænder, dvs. at varmen strålede fra siden ind mod kødet, og der var ikke noget fedt, der dryppede ned på brænderen. En undersøgelse fra Hong Kong viste, at en gasgrill gav betydeligt lavere PAH-værdier end en kulfyret grill. I en anden undersøgelse reducerede man bevidst lufttilførslen til brænderen, hvilket resulterede i et højere PAH-indhold i kødet. Det ses også af nogle forbrændingsstudier, at PAH-dannelsen øges, når ilttilførslen bliver for lille. En gasgrill har næsten altid en enkel atmosfærisk brænder. Grillen kan have en eller flere brændere, som reguleres trinløst - ligesom et komfur. Brænderne er udformet således, at varmen fordeles jævnt mod grillristen. Mellem flammerne og det grillede kød findes i dag som oftest lavasten eller plader, der fordeler varmen jævnt og forhindrer fedtet i at dryppe direkte ned i flammerne. Testmodeller ikke i farezonen DGC har afprøvet to gasgriller for at undersøge, om der findes risiko 14 Gasteknik nr L

15 G a s a n v e n d e l s e / G a s h i s t o r i e for en øget PAH-dannelse. I ingen af grillerne var det sandsynligt, at der dryppede fedt direkte ned i flammerne, da den ene havde lavasten oven over brænderen, og den anden havde plader. Temperaturerne på lavastenene og pladerne blev målt for at se, om de oversteg 400 C, dvs. den nedre grænse for formodet PAH-dannelse. Temperaturen stiger med brænderens effekt, men der blev ikke målt nogen temperatur over 400 C ved maksimal brændereffekt. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme højere temperaturer i andre gasgriller. Kræver ekstra vedligehold Der findes ingen systematiske resultater fra andre undersøgelser, der viser, at gasgriller skulle give større mængder af skadelige stoffer i maden end andre griller med forbrænding. Gasgriller kan dog kræve lidt ekstra af forbrugeren mht. vedligehold, men egentlig ikke mere mht. almindelig rengøring. DGC s undersøgelse kan altså ikke eftervise, at gasgriller giver højere indhold af skadelige stoffer, hvis grillen er konstrueret, således at fedt ikke drypper direkte ned i flammerne. Forklaringen på de negative En af de to gasgrillmodeller, der blev testet af DGC. svenske testresultater kan ikke umiddelbart fastslås, men det handler sandsynligvis om en mindre god grillkonstruktion, hvor fedtet har dryppet ned mod flammerne og er blevet antændt. Behageligt og sikkert Hvis nedenstående anbefalinger følges, vil gasgrillen være et behageligt og sikkert gasapparat. Ud fra DGC s undersøgelse kan man give følgende anbefalinger for at opnå den bedste funktion og for at minimere risikoen for PAH-dannelse: Vælg en gasgrill, hvor fedt fra kødet ikke kan komme i direkte kontakt med flammerne. Gasgrillen er et udendørs apparat og kræver derfor en del vedligehold. Fx kan snavs og insekter i brænderen forårsage afbrydelser og ufuldstændig forbrænding med gule flammer. Se i øvrigt manualen angående kontrol af brænderindstillinger og flammens udseende. Lavastenene skal holdes rene. Ved afprøvningerne i DGC s laboratorium flammede gammelt fedt op i nogle tilfælde. Det er enkelt at rengøre lavasten. Man opvarmer stenene op med maksimal brændereffekt i ca. 20 minutter. Vend indimellem stenene. Grill ikke maden på højeste effekt. Af og til anbefales det at skrue helt op, når man starter, så kødets overflade lukkes, og derefter at reducere effekten. For 25 år siden Uddrag fra Gasteknik 6-83: Årsmødet 1983 (leder) Det blev et årsmøde, hvor det for alvor kunne registreres, at naturgassen er kommet til Danmark. Naturgassalget er af flere årsager ikke vokset så hurtigt som planlagt. Bl.a. er enhedsforbruget til opvarmning pr. husstand blevet lavere, hvilket også betyder, at de danske naturgasreserver kan forsyne en større del af landet. Endvidere har salget til industrien ikke levet op til forventningerne. Vi kan nu håbe på, at den nye samarbejdsaftale, som netop her i november måned er indgået mellem Industrirådet og naturgasslekskaberne, vil sætte gang i salget til industrien. Der er i hvert tilfælde etableret et kontaktudvalg, hvor parterne løbende får mulighed for at informere hinanden. Gas på Energivej Den 9. november indviede Naturgas Sjælland officielt sin nye administrationsbygning i Sorø ved en reception. Der var mange gæster, som med interesse beså det velindrettede hus. Adressen er Energivej 3. Bedre kan det næppe være! Årets Gasby Naturgas Syd udnævner hvert år ved fyringssæsonens start 1. oktober Årets Gasby. Første gang ved naturgaspremieren i 1982 blev det Brørup. I år blev det Vojens, der sikrede sig titlen - i hård konkurrence i øvrigt med bl.a. Horsens. I Vojens Kommune har forbrugerne vist stor interesse for naturgas, og ser man alle områder under et, svarer det til en tilslutning på 45%. Gas-statistikken Gas-statistikken 1981, som er udgivet i dette efterår - som sædvanlig af Foreningen Dansk Gas med assistance af Danmarks Statistik - vil antagelig blive den sidste i den nuværende form. Fra 1982 spiller naturgasforsyngen ind, og et udvalg arbejder derfor i øjeblikket med at fastlægge formen for kommende års statistik. Gasteknik nr

16 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, redaktør af Gasteknik Sikkerhedsstyrelsens forlængede arm Gastekniker Leif Pedersen, DONG Energy i Vejen, er en af dem, som skal godkende større gasanlæg - men også hvem, der skal have B-certifikat. På visitkortet står der gasmekaniker, teknisk kundecenter. Men den 56-årige Leif Pedersen fra DONG Energys afdeling i Vejen hører til blandt sværvægterne i branchen - en position, han har oparbejdet siden sin ansættelse ved Naturgas Syd 1. maj Med en baggrund som landbrugs- og bygningssmed (rørlægger) blev han ansat til at udføre kontrol. Han startede derfor med kurser i plastsvejsning og apparat typer, brandtekniske kurser mv. og blev hurtigt en del af en kvalitetssektion, der kontrollerede kollegernes arbejde. Den fik med tiden status af at tage sig af godkendelsen af de større installationer. Her er hovedopgaven at udføre myndighedsbehandling af gasinstallationer, der er omfattet af Gasreglements afsnit B (større anlæg), herunder kraftvarme, motorinstallationer, og andre industrielle anlæg, der ikke er systemgodkendte. Øvrige anlæg er med enhedsverificering, der skal godkendes på stedet ud fra fremsendt dokumentationsmateriale inden opbygningen finder sted. Vi skal derfor bruge meget tid på at kigge på tegninger, projektbeskrivelser mv., men skal selvfølgelig også ud i marken for at foretage den endelige godkendelse, fortæller Leif Pedersen. Stor opgave på Rockwool I øjeblikket er Leif Pedersen i gang med et større anlæg på Rockwool i Vamdrup, hvor man skal have gang i et oxyfuel anlæg, der i stedet for atmosfærisk luft anvender ren ilt i forbrændingen af naturgas til opvarmning af et smeltebad. Desuden skal der etableres et luftforvarmningsanlæg og et anlæg til tørring af stenprodukter. Rockwool producerer isoleringsmateriale ved at smelte sten og kul, som så sprøjtes i fibre. Rockwool er i forvejen en meget stor gaskunde med timeafregning. Også det hidtidige anlæg kører på gas. I en så stor sag er vi altid to koblet på og vi har indtil videre brugt timer, men det vil nok løbe op i ca. 100 timer, inden vi er færdige, siger Leif Pedersen. En anden stor opgave af næsten tilsvarende størrelse har været et smelteanlæg hos Stena Aluminium i Kolding. Men ifølge firmaets hjemmeside planlægger man nu inden årsskiftet at flytte hele produktionen i Kolding til firmaets fabrik i Älmhult i det sydlige Sverige. Godkendelse af mindre varme- Godkendende myndighed Vi er faktisk Sikkerhedsstyrelsens forlængede arm, idet distributionsselskaberne står som godkendende myndighed på stedet ud fra Sikkerhedsstyrelsens retningslinier, fortæller Leif Pedersen. Opgaverne omfatter også kontakt til andre myndigheder, herunder Arbejdstilsynet og Beredskabssystemet (brandmyndighed) i forbindelse med procesanlæg. Varmeproducerende anlæg er normalt CE-godkendte. Ombygningen af Stena Aluminium i Kolding var en af de store opgaver. 16 Gasteknik nr

17 G a s j o b b e t Leif Pedersen skal primært godkende og føre tilsyn med større anlæg, men deltager også i DONG Energy s vagtberedskab i Syd- og Sønderjylland anlæg tager typisk timer, inkl. tilsyn i marken. Sikkerhedssyn Leif Pedersens opgaver omfatter tre hovedområder: Nyanlæg, ændringer og sikkerhedssyn. Hvad angår sikkerhedssyn af eksisterende anlæg udtages der på landsplan fælles for alle gasselskaber et vist antal anlæg, afhængig af anlægstyper og kompleksitet. Opgaven består her i visuelt at vurdere, om et anlæg fortsat opfylder kravene, herunder stikprøvekontrol af forbrænding, tæthed mv. Vi oplever typisk problemer på anlæg, der er udsat for store temperatursvingninger, fx i gevindsamlinger, der bliver utætte. Det ses ofte på teglværkerne, som vi har mange af her i landsdelen, siger Leif Pedersen. Mange af dem har i øvrigt været udsat for store ændringer de seneste år, ikke mindst på grund af krav om energibesparelser. Opdelt geografisk Arbejdet i teknisk servicecenter finansieres af distributionsafgiften på naturgas, som er fastsat af Energitilsynet. Leif Pedersen er en af i alt fire teknikere i det gamle Naturgas Syds område, som arbejder med tilsvarende opgaver. De har tre kolleger i DONGs afdeling på Sjælland. I vores område, der dækker de tidligere Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter, er vi delt op, så jeg normalt dækker Fredericia, Ribe Tønder, Gråsten, og Als. Ca. 70% af tiden går med godkendelse af nye anlæg og ændring af installationer. Desværre er vi lidt bagud med mange ting især endelig godkendelse med udstedelse af ibrugtagningstilladelse, fortæller Leif Pedersen. Sikkerhed og tryghed Leif Pedersen er også en af de to personer i afdelingen, der er censor på de tekniske skoler ved udstedelse af autorisation på større anlæg (B-certifikat). Desværre er vi ind imellem nødt til at dumpe nogen det værste tilfælde var 10 ud af 12 på et kursus heldigvis de fleste i teori, hvor man skal vælge mellem flere svarmuligheder. Mit udgangspunkt er, at jeg skal føle mig tryg ved at arbejde sammen med den pågældende. Min opgave er at vurdere, om personen forstår at gribe opgaven an systematisk, siger Leif Pedersen. Han deltager også i arbejdsgrupper og fagudvalg, ligesom han står for udarbejdelse af instruktioner og procedurer. Endelig har Leif Pedersen også opgaver med koordinering mellem de forskellige afdelinger i forbindelse med etablering af stik til større installationer. Tilkaldevagt hver 10. uge Leif Pedersen deltager også i en vagtordning, hvor to medarbejdere med plastsvejsecertifikat dækker alle områder på anlæg og drift som MR-stationer, overgravninger, samt store og små installationer. Desuden er der yderligere 2 på vagt vedr. installationer. De fire dækker hele regionen. Ved overgravninger, som er en af de hyppigste årsager til vagtudkald, tilkalder man altid den nærmeste medarbejder. Fra 1. januar har vi i denne afdeling vagt hver 10. uge, fortæller Leif Pedersen. Afdelingen i Vejen, der indrettet i en tidligere møbelfabrik, tæller knapt 100 medarbejdere. Desuden har DONG Energy Syd en afdeling i Nybro ved Varde og to satellitkontorer i Kliplev og Hedensted. Leif Pedersens private bopæl ligger ca. 5 km syd for Vejen i landsbyen Skodborg syd for Kongeåen. Her går meget af fritiden med tre børnebørn og en igangværende ombygning af familiens hus. Gasteknik nr

18 S i k k e r h e d Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center a/s og Thomas Wagner Sødring, Babcock & Wilcox Vølund A/S Selvantændelse for naturgas - beregning af risikoen Når en brandbar gas strømmer forbi et varmt objekt eller en varm overflade, så er der en risiko for, at den vil antænde. Men kan denne risiko kvantificeres? Denne artikel viser resultatet af arbejdet med at kvantificere en sådan risiko ved hjælp af en model for antændelse, og modellen er verificeret med forsøg i en testopstilling. Grundideen for modellen Antændelsesparameteren, kaldet I gn, er, at når I gn er lig med 0 er der ingen antændelse. Når I gn stiger mod 1, stiger risikoen for antændelse til 100 %. Er I gn større end 1 har der være en antændelse. Det næste skridt er at implementere ideen i en praktisk model. Nytteværdi af en model for Antændelsesparameteren Modellen vil kunne anvendes ved risikoberegninger for antændelse i situationer med udslip af brændbare gasser, hvor der samtidig er varme overflader til stede. Det kunne fx være: Når der sker et udslip af brændbare gasser på en olieplatform, og der samtidig er varme overflader andre steder på platformen, er der en vis risiko for antændelse og dermed måske eksplosion af gassen. Når der foretages reparationer på en måle- og reguleringsstation i naturgassystemet, kan der ske uheld, hvor et gasudslip kan komme i nærheden af varme, måske netop svejsede overflader. Ved overgravninger af gasledninger i jord, som ofte forekommer, sker der et udslip af gas, samtidig med at der er varme overflader f.eks. på udstødningen af den maskine, som arbejder. I køkkener med gaskomfurer kan der samtidig være elektriske apparater med varme overflader (grill, brødrister, ovn, osv.). Hvis der sker et gasudslip fra komfuret, er der risiko for eksplosion. Empiriske data Modellen er baseret på empiriske data for antændelse af brændbare gasser. Ved høje temperaturer ser det ud til, at det er muligt at beskrive tiden til antændelse for hver af Temperatur/K de brændbare gasser med en ret linje i en dobbelt logaritmisk skala. Dette leder os frem til en simpel formel med et Arrheniusudtryk, hvor sammenhængen mellem antændelsestiden og temperaturen er logaritmisk. Formlen indeholder to konstanter, som er afhængige af, hvilken gas der er tale om. Hvis dette simple Arrhenius-udtryk var tilstrækkeligt til at beskrive den globale kemiske kinetik for enhver gas, så ville resultater for alle gasser kunne beskrives med en enkelt ret linje. Det interessante er, at i betragtning af, hvor mange kemiske Figur 1: Beregnede selvantændelsesforsinkelser for dansk naturgas (juni 2000) vist som funktion af naturgasandelen i luft. AIT viser selvantændelsestemperaturen (DGC, 2001). 18 Gasteknik nr

19 S i k k e r h e d Figur 2: Foto af testobjektet monteret i forsøgsopstillingen. Figur 3: Foto af test-objektet ved ca. 800 C i forsøgsopstillingen. reaktioner der foregår før antændelsen af gassen, så er udtrykket ganske simpelt. Det er dog også sådan for alle gasser, at hvis man kommer under en vis temperatur (specifik for hver gas), vil der ikke kunne forekomme selvantændelse af gassen uanset eksponeringstiden. Disse to fænomener er begge indarbejdet i modellen. Tidligere har DGC (Dansk Gasteknisk Center) arbejdet med programmet CHEMKIN, hvor selvantændelsestemperaturen blev beregnet ud fra forskellig naturgas/luftblandinger og opholdstider. Resultaterne af disse beregninger ses i Figur 1. I en sådan beregning er inkluderet hundredvis af forskellige gasser og tusindvis af kemiske reaktioner for at give det bedste resultat. Figur 1 viser sammenhængen mellem temperaturen og antændelsestiden for et bredt spektrum af naturgas/luftblandinger. Det ses, at ved meget høje temperaturer sker antændelsen hurtigt, men noget langsommere ved lavere temperaturer. Selvantændelsestemperaturen på Figur 1 (på engelsk, Auto Ignition Temperature, AIT) er den lavest mulige temperatur, hvor selvantændelse for en given blanding af brændbar gas i luft, eksponeret i meget lang tid, kan ske. CFD-beregninger Baseret på denne viden har DGC formuleret en matematisk model for Antændelsesparameteren. Den tidligere formel med Arrhenius-udtrykket udvides, så den nu indeholder to dele. Den første del beskriver den kemiske chain branching, dvs. produk tion af de såkaldte kemiske radikaler, som øger risikoen for antændelse. Den anden del beskriver de terminerende kemiske reaktioner (slukning), som står for reduktionen af risikoen for antændelse. Som et eksempel kan man nævne en gas, som passerer et varmt objekt. Først virker chain branching, hvor gassen nærmer sig antændelse. Uden at antænde tænkes gassen derefter at passerer til en kold flade. Her vil slukningseffekten virke, og gassen fjerner sig fra antændelse igen. I denne model er de kemiske reaktioner beskrevet med et udvidet Arrhenius-udtryk med 5 konstanter. Disse konstanter kan beregnes ud fra resultaterne fra CHEMKIN, jf. Figur 1. Selv om modellen nu er udvidet, er den stadig meget simpel sammenlignet med den omfattende model i CHEMKIN. Modellen kan omskrives til anvendelse i en såkaldt CFD-beregning, hvor strømning omkring objekter (udvendige og indvendige) beregnes. I en sådan beregning kan et eksempel, som nævnt herover, beregnes. Dvs. med de rette data kan man på forhånd afgøre, om gassen vil tænde eller ej. Man kan altså beregne Antændelsesparameteren, I gn, som nævnt i indledningen. Hvis I gn i beregningerne passerer op i nærheden af 1,0 eller derover, er der stor risiko for selvantændelse. Resultater I foråret 2006 udførte DGC forsøg i en testopstilling med det formål at måle selvantændelsestemperaturen for forskellige naturgas/ luftblandinger eksponeret for et varmt objekt (se Figur 2 og Figur 3). Det overordnede resultat fra testforsøgene viser, at det er muligt at antænde naturgas, der strømmer forbi et varmt testobjekt af rustfrit stål 304, og der er fastlagt 5 punkter for sammenhængen mellem temperatur og antændelse for en naturgas/luftblanding ved en opholdstid på ca. et sekund. Opstillingen var konstrueret på en måde, så den var nem at modellere med CFD-modellen (strømningsberegninger). Resultater fra CFD-beregningerne viser, at Antændelsesparameteren indikerer antændelse af naturgas/ luftblandingen under næsten samme betingelser som ved testforsøgene. En efterfølgende parameterundersøgelse af temperaturens betydning har vist, at Antændelsesparameteren i CFD-modellen indikerer antændelse 0-50 grader under temperaturerne målt i testforsøgene. Dvs. at modellen er en smule på den konservative side (se Tabel 1). Heri angiver dt forskellen mellem den aktuelle og > > > Gasteknik nr

20 S i k k e r h e d Figur 4 viser et plot fra beregning af Antændelsesparameteren ved hjælp af CFD Selvantændelse for naturgas... den beregnede antændelsestemperatur. Konklusion af arbejdet Projektets formål var at udarbejde en model til forudsigelse af antændelses- og eksplosionsrisiko i systemer med brændbare gasser. Modellen skal beskrive de grundlæggende mekanismer op til antændelse af gassen og evt. afkøling uden antændelse. DGC har formuleret en ny matematisk model for den såkaldte Antændelsesparameter. Modellen giver rigtig gode resultater og kan være til stor hjælp ved forudsigelse af risikoen for antændelse af brændbare gasser ved varme overflader. Ud fra de opnåede resultater kan det konkluderes, at det er muligt at beregne og forudsige risikoen for selvantændelse for naturgas/luftblandinger indenfor eksplosionsgrænserne. De gode resultater med uoverensstemmelser på kun 0-50 grader mellem modelberegninger og forsøgsresultater indikerer, at modellen også kan anvendes i tilfælde med andre blandingsforhold mellem luft og gas samt ved andre opholdstider for gasserne. Ved at ændre på konstanterne forventes modellen ligeledes at kunne anvendes for andre brændbare gasser som fx brint og biogas. Modellen for Antændelsesparameteren forventes at kunne anvendes ved udarbejdelse af nye regler og standarder relateret til antændelse og eksplosion af en lang række gasser. Sådanne anvendelser forudsætter dog, at modellen testes mod eksisterende eller nye forsøgsresultater for disse gasser. Test Naturgas i luft [% vol ] Første resultater Opholdstid [s] Referencer Vytenis Babrauskas: Ignition Handbook, Fire Science Publishers, USA, 2003, ISBN Kristensen, Per G., Selvantændelse af naturgas, Projektrapport, DGC, juli Sødring, Thomas W., Autoignition Temperature Part 1, Measurements for Natural Gas near a Heated Surface, Project report, DGC, November Sødring, Thomas W., Autoignition Temperature Part 2, CFD modelling of Natural Gas near a Heated Surface, Project report, DGC, November Rasmussen, Niels Bjarne K., Sødring, Thomas W., The Ignition Parameter A quantification of the risk of ignition, Paper at IGRC2008, Paris, October Testobjekts middeltemp [K] Max. I gn [-] Med reducerede temperaturer Max. I gn dt [-] [K] Tabel 1: Den beregnede antændelsesparameter, I gn, når testobjektet giver selvantændelse. 20 Gasteknik nr

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand

Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Velkommen til DGF s generalforsamling og årsmøde 2008! Klimaforandringer er uden sammenligning det globalt

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Hvorfor vil naturgassen ændre sig?

Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Torben Brabo Energinet.dk DGF Gastekniske Dage 2008 Energinet.dk Torben Brabo 1 Agenda for min præsentation Energinet.dk og Naturgas (fokus i organisationen) Naturgas

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Når den danske naturgas ebber ud...

Når den danske naturgas ebber ud... Når den danske naturgas ebber ud... Årsmøde i Dansk Gas Forening 19.-20. november 2009 Hotel Nyborg Strand Hvad gør vi, når det er slut med naturgassen fra de danske felter i Nordsøen? Og hvad er egentlig

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Information om forsyningssituationen 2011-2013

Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. Bestyrelsens beretning Indledning 2012 har ligesom 2011 har været et uforudsigeligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk.

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere