Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Dansk Gas Forening ønsker glædelig jul og et lykkebringende nytår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2008. Dansk Gas Forening ønsker glædelig jul og et lykkebringende nytår"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Dansk Gas Forening ønsker glædelig jul og et lykkebringende nytår

2 Vigtigt Opdag CO-udslip og undgå ulykker! Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige værnemiddel vil COalarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i. Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger. Ecom-CN P røggasanalysator (stærkt nedsat) Tilbudspris kr. Normalpris kr. Dansksproget menusystem 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display Automatisk/manuel bypass af CO-celle Kan betjenes via funktionstaster H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt Hukommelse til komplette målinger Hurtigladende Ni-MH-batterier CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt Røggassonde Kraftig pumpe med kort svartid Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens Mulighed for visning af data online via gratis software Bluetooth kommunikation til PC/PDA med mulighed for fjernbetjening af instrumentet ToxiRAE 3 CO-alarm til markedets bedste pris Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid øger din sikkerhed 3 alarmtyper: 95 db lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator Stort letaflæseligt display Intuitiv, brugervenlig grænseflade Logger op til 10 hændelser Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus T4-godkendt kan anvendes ved temperaturer fra -20 til +60 C ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning Tilbudspris kr. Normal pris kr. Interesseret? Læs mere på Eller kontakt os på telefon eller mail Sindalsvej 8 DK-8240 Risskov Telefon

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 6 december årgang Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Naturgassen og VE-visionen Billigere gas - dyrere distribution Forbereder øget gaskapacitet Nye tider for gasbranchen Første kvinde i DGFs bestyrelse Fornyelse skabte tilfredshed Naturgassen er i det mindste lysegrøn Gasgriller næppe farligere end andre Sikkerhedsstyrelsens forlængede arm Selvantændelse for naturgas F-gas og biogas et stort hit i Sverige Historien om et forsøg med skraldgas Modernisering af A-certifikat uddannelsen Nyt videncenter for energibesparelser Er verden da helt af lave? Naturgassen og VE-visionen Statsminister Anders Fogh Rasmussen fastslog på Venstres landsmøde, at...der er en meget tæt sammenhæng... mellem...vores afhængighed af fossile brændsler... og så de sam fundsmæssige udfordringer, vi står overfor... og for så vidt angår Danmark... vil jeg sætte det meget ambitiøse mål, at vi skal gøre Danmark helt fri at fossile brændsler som olie, kul og gas. Næsten alle politiske partier og en stort set samlet energi- og miljøsektor bakker op omkring statsministerens sympatiske vision - og det gælder selvfølgelig også DGF. Den er nødvendig af hensyn til miljøet, men den er selvfølgelig også snusfornuftig set ud fra mange andre synsvinkler, hvoraf den væsentligste er at fastholde forsyningssikkerheden i fremtidens Danmark. Det helt afgørende er nu, hvilken tidshorisont vi taler om, og dermed hvilken praktisk betydning visionen vil få for dagens gassektor. Som udgangspunkt vil jeg gerne slå fast, at naturgassen i dag er uundværlig i dansk og europæisk energiforsyning. Og - på trods af en nedgang i det europæiske naturgasforbrug på knap 2 pct. fra 2006 til peger alle prognoser på en fortsat stigende andel naturgas i Europas energiforsyning de næste 25 år. Det skyldes en lang række faktorer, hvoraf en af de væsentligste er, at naturgassen fortsat på alle måder er mere miljøvenlig end kul og olie, og at det dermed trækker i den rigtige retning, når gas substituerer andre fossile brændsler. Den forventede stigning i gasforbruget i de nærmeste år skal derfor ses som et nødvendigt led i brobyggeriet til VE-visionen. Der er meget, vi kan gøre i gassektoren allerede nu for at bidrage konkret til VE-visionen - og vi er faktisk godt igang. Her tænker jeg på energieffektivisering og energibesparelser, der er højt prioriteret i både gasselskaberne, hos leverandører og installatører. Men vi baner også vejen for gassystemets vindmøller, nemlig biogasanlæggene. Biogas (og brint) kan tilsættes naturgassen, hvilket giver helt nye afsætningsmuligheder for disse nye energigasser. Naturgas kan også kombineres med VE direkte hos kunden, f.eks. med solfangere og varmepumper. Også på dette område er der en rivende udvikling. Statsministeren fortsatte:...vi skal gøre Danmark til et stort anlagt forsknings-, innovations-, forsøgs-, og demonstrationscenter... Også dette kan DGF tilslutte sig. Gassektoren er meget aktiv på forsknings- og udviklingsområdet, og bl.a. herigennem vil vi løbende sikre det bedst mulige samspil mellem naturgassen og VE-visionen. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Jean Schweitzer, DGC Gasteknik nr

4 K o r t n y t EU-milliarder til grøn teknologi For at modvirke finanskrisen har EUkommissionen fremlagt udkast til en redningsplan, hvor mindst 200 ud af 1486 milliarder kroner fra Den Europæiske Investeringsbank skal gå til investeringer i miljø og bedre infrastruktur.»planen kan vende finanskrisen til en mulighed for at skabe miljøvenlig vækst,«lød det fra EU-Kommissionens formand José Manuel Durão Barosso på en pressekonference i Bruxelles.»Investeringer i kompetencer, energieffektivitet, infrastruktur, sammentømring mellem landene, innovation og ren teknologi. Det er måden vi sikrer, at kortsigtede finansielle stimuleringer også bliver en platform for bæredygtig vækst og job i fremtiden,«sagde José Manuel Durão Barosso. Faldende naturgasforbrug i 2007 Ifølge Energistatistik 2007 fra Energistyrelsen er det faktiske danske naturgasforbrug faldet med ca. 10 pct. Årsagerne er mange: mildt vejr, mindre el-produktion, overgang til andre brændsler og energieffektivisering. Samme tendens ses i andre europæiske lande og ifølge EUROGAS er naturgasforbruget i EU-27 faldet med 1,5 pct. Den danske naturgaseksport til Tyskland faldt ligeledes i 2007 og udgjorde 1,2 mia. m 3. Eksporten til Holland (2,2 mia. m 3 ) og Sverige (1,0 mia. m 3 ) var på samme niveau som i Det danske indenlandske forbrug var i 2007 ca. 3,6 mia. m 3. Se mere på Mindre olie og gasproduktion Energistyrelsen har nedskrevet den forventede olie- og gasproduktion i den danske del af Nordsøen for 2011 og 2012 i forhold til sin oprindelige fem års prognose offentliggjort i Dermed ventes Danmarks samlede produktion af olie i 2008 bliver 16,4 mio. m 3, i mio. m 3, i ,7 mio. m 3, i ,2 mio. m 3 og i ,1 mio. m 3. For naturgas er det 8,6 mia. Nm 3 i 2008, også 8,6 mia. nm 3 i 2009, 8,2 Nm 3 i 2010, 7,2 mia. Nm 3 i 2011 og 6,1 mia. Nm 3 i Nedskrivningen skyldes at udnyttelsen af fundene i Hejre-feltet, som DONG Energy ejer halvdelen af, har måttet udskydes, oplyser styrelsen. Billigere gas - dyrere distribution Af Jens Utoft, Gasteknik Siden august er dagspriserne for naturgas på det danske marked faldet markant med omkring 30%. Samtidigt var det med udgangen af november muligt at prissikre naturgasprisen to år frem til en pris, der faktisk er lavere, end den aktuelle dagspris. For private forbrugere nåede gasprisen fra HNG/Midt-Nord sit højeste i august med 9,67 kr. pr. m 3 inkl. alle afgifter, mens den i november var faldet til 8,17 kr. pr. m 3. Heraf udgjorde distribution og afgifter 4,18 kr. pr. m 3. Med en et-årig fastprisaftale lyder tilbuddet fra HNG/Midt-Nord Salg på i alt 7,44 kr. pr. m 3. Derfor oplever vi også stigende interesse for fastprisaftaler, oplyser markedschef Steen Kjær fra HNG/Midt-Nord Salg. I forhold til samme periode sidste år har vi alene i Midt- Nords område fået over 100 ekstra fastprisaftaler, siger han. Forbruget falder fortsat Prisfaldene kommer efter en periode, hvor også priserne på olieprodukter er faldet kraftigt, men måske især fordi efterspørgslen efter naturgas fortsat falder - både i Danmark og i resten af Europa. Alene sidste år faldt forbruget af naturgas i Danmark næsten 10% ifølge Energistyrelsens årsstatistik. Den tendens ser ud til at være fortsat i år, selv om det ikke har været muligt at få oplyst præcise tal. En del af forklaringen er et mildere klima, men korrigeret for dette er forbruget alligevel faldet ca. 12% i forhold til Det er især erhvervskunder, der har sænket forbruget, herunder de større kraftvarmeværker, hvor forbruget hænger nøje sammen med afregningspriserne for el-produktionen. Men også mange gartnerier har fundet alternative opvarmningsformer, ligesom store industrivirksomheder har fokuseret på energibesparelser. Det er også tilfældet hos private forbrugere, men her oplever især HNG en fortsat stor interesse for naturgas, så der på et tidspunkt var op til 16 måneders leveringstid på tilslutning. Dyrere distribution Det faldende forbrug påvirker økonomien i distributionsselskaberne fordi udgifterne skal fordeles på færre kubikmeter. Derfor har alle tre selskaber anmeldt stigninger i distributionstarifferne for 2009 til Energitilsynet - DONG Gas Distribution således med hele 16%, mens HNG/Midt-Nord har kunnet nøjes med en stigning på 4%. I DONG Energy s forsyningsområde på Vest- og Sydsjælland og i Syd og Sønderjylland vil distributionsafgiften således fra 1. januar være på 1,615 kr. pr. m 3 op til m 3, mens HNG/MN kan nøjes med 1,38 kr. pr. m 3. Hos Naturgas Fyn fastsættes priserne først på et bestyrelsesmøde 18. december, men stigningen forventes at blive på niveau med DONG Energy. For en villakunde med et årligt forbrug på m 3 indebærer prisstigningen på 16% en øget betaling for distribution på 445 kr./år. Det betyder - ud over selve gasprisen - at der vil være en prisforskel på ca kr. om året for naturgas, afhængig af, hvor man bor i landet. Gaspriser - til forhandling Både DONG Energy og HNG/ Midt-Nord indberetter deres aktuelle priser til Energinet.dks hjemmeside dk, mens Statoil Gazelle på Fyn kun offentliggør sine listepriser på sin egen hjemmeside, www. statoilgazelle.dk. Men et er listepriser, noget andet, hvad man kan forhandle sig til. Især for erhvervskunder ser der ud til at være gode muligheder i øjeblikket. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Forbereder øget gaskapacitet Energinet.dk indleder i 2009 en open season-proces, som skal øge gaskapaciteten til og fra Danmark. Danmarks produktion af naturgas fra Nordsøen forventes at falde i de kommende år, og det danske gasmarked vil derfor få brug for nye forsyningskilder før udgangen af Samtidig efterspørger en række markedsaktører ny dansk transitkapacitet til og fra Sverige, Polen og Tyskland. Derfor har Energinet.dk s bestyrelse og klima- og energiministeren givet grønt lys for, at Energinet.dk gennemfører en open season-proces i 2009 for ny entry- og exit-kapacitet i det danske transmissionssystem. Formålet er at indhente klare investeringssignaler fra markedet vedrørende ny forsyning til og fra Tyskland, Norge, Polen og Sverige, som kan danne grundlag for en beslutning om at investere i ny gasinfrastruktur inden Energinet.dk vil koordinere processen med de nuværende fire tilstødende systemansvarlige transmissonsselskaber (TSO er) i Sverige og Tyskland, men også med den potentielle nye TSO i det polske system og den uafhængige norske offshore-iso (independent system operator). Open season 2009 vil omfatte følgende punkter: - Entry Sæby fra Skanled/Gassco i Norge - Entry/exit Avedøre til/fra Baltic Pipe/Gaz System i Polen - Entry/exit Dragør til/fra Swedegas - Entry/exit Ellund til/fra de tre DEUDAN-TSO er i Tyskland: - DONG Energy Pipelines - E.ON Gastransport - Gasunie Deutschland Energinet.dk har desuden udarbejdet et modelnotat med yderligere oplysninger, som kan ses på Norsk gas i land syd for Sæby Det sydlige Sæby er valgt som det foretrukne alternativ til at føre en ny naturgasledning i land fra Norge til Danmark. Det vil derfor være dette alternativ, som Miljøcenter Århus i starten af 2009 sender i offentlig høring. Det sydlige Sæby er valgt blandt fire alternativer på strækningen fra syd for Frederikshavn til syd for Sæby. Det er vurderingen, at dette alternativ tager bedst hensyn til mennesker og miljø, ligesom det her både er muligt at komme ind til land gennem havområdet og at etablere en ilandføringsstation på landjorden tæt ved kysten. I foråret 2008 havde borgerne mulighed for at komme med ideer og forslag til planlægningen af den nye naturgasledning mellem Norge og Danmark. Energinet.dk, som står for projektet, har indledt en møderække med kommuner og andre berørte myndigheder omkring placering af ledningen. Når den norske naturgas er kommet i land i Nordjylland, er det planen, at den føres via Aalborg ned til Energinet.dk s naturgaslager i Lille Torup mellem Aars og Viborg. En strækning på ca. 120 km. Samtidig skal transmissionsnettet mellem Lille Torup og Egtved forstærkes med en gasledning, der ventes gravet ned parallelt med den eksisterende gasledning på den ca. 127 km lange strækning. Den nye naturgasledning skal gøre det muligt at få norsk naturgas til Danmark for at sikre den fremtidige forsyning af naturgas, når den danske gasproduktion i Nordsøen begynder at klinge af efter Samtidig vil norsk naturgas øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne. Se mere på Alternativ til norsk og russisk gas Flydende naturgas (LNG) kan blive et kærkomment alternativ til norsk og russisk gas også i Danmark. I 2011 åbner nemlig den første nordeuropæiske LNG-terminal i Rotterdam, hvis kapacitet bliver 12 mia. m 3 LNG per år. Terminalen skal modtage skibe med LNG fra Afrika eller Mellemøsten, hvorefter gassen pumpes ud i rørsystemerne til de vesteuropæiske forbrugere.»det billede, vi ser i Nordvesteuropa er, at der er norsk og russisk gas og så vil vi gerne have et alternativ mere,«siger koncernchef i Dong Energy, Kurt Bligaard Pedersen til Ingeniøren. Dong Energy har derfor købt sig ind i det hollandske terminalprojekt, der forventes at komme til at koste lige knap seks milliarder kroner. Gasleverance truet af Putin Ruslands premierminister, Vladimir Putin, er så træt af forsinkelser på grund af ekstra miljøvurderinger og den generelle europæiske frygt for at blive afhængig af russisk energi, at han har truet med at skrinlægge den 55 milliarder kroner dyre gasledning Nordstream gennem Østersøen fra Wyborg i Rusland til Tyskland. - Europa må bestemme, om de har brug for den her rørledning eller ej. Hvis ikke, så bygger vi i stedet anlæg for flydende gas og sender gas til de globale markeder, herunder Europa. Men det vil ganske enkelt blive dyrere for jer. I er velkomne til at lave udregningerne selv, sagde Putin, da han for nylig mødtes med den finske statsminister, Matti Vanhanen, oplyser dr.dk/udland. Løft til energi- og klimaforskning Forhandlingerne om globaliseringsmidlerne er nu på plads. Det betyder, at der i 2009 vil være 750 mio. kroner afsat til energiforskning og udvikling (godt 1 mia. kr. i 2010), og at der skal bruges 43 mio. kr. på klimaforskning og forskning i klimatilpasning i Eksporten af dansk energiteknologi til udlandet har gennem de senere år været en stor succes. I 2007 rundede værdien af eksporten 52 mia. kr. Det er 13 procent højere end året før og 10 gange højere end væksten i vareeksporten i øvrigt den steg kun med 1,3 procent, oplyser Klima- og Energiministeriet. Gasteknik nr. nr

6 D G F - å r s m ø d e Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Nye tider for gasbranchen Formanden Palle Geleffs beretning på DGFs generalforsamling 2008 den 13. november på Hotel Nyborg Strand. DGF er stærkt på vej mod sin 100-års fødselsdag. Men den aldrende dame er bestemt stadig omstillingsparat, og det håber jeg, at I alle vil fornemme tydeligt de næste to dage, hvor vi har planlagt et nyskabende og aktuelt årsmødeprogram for jer. Hvis vi måler på antal tilmeldte, kan jeg allerede nu konstatere, at vores bestræbelser på at gøre årsmødet mere attraktivt har båret frugt. Stigende markedspres Vi har oplevet et år med rekordhøje energipriser og stigende markedspres på naturgassen. Et pres, der overvejende skyldes overgang til ikke-fossile brændsler og vedvarende energi af hensyn til CO 2 -udslip og drivhuseffekt. I Danmark var der i 2007 en stigning på næsten 10 pct. i forbruget af vedvarende energi, og et fald i naturgasforbruget i samme størrelsesorden. Naturgasforbruget er i øvrigt i følge EUROGAS faldende i en række EU-lande, og for EU27 har der fra 2006 til 2007 været et samlet fald på 1,5 pct. Jeg kan ikke slippe markedsforholdene uden en kort kommentar om reservesituationen. Dagspressen og politikerne kastede sig pludselig over emnet, da ugebladet Ingeniøren spåede enden på de danske gasreserver inden for få år og efterfølgende afhængighed af russisk naturgas. Der er nu al mulig grund til at slå koldt vand i blodet. I følge Energistyrelsen vil vi være selvforsynende med naturgas til og med 2016, og de danske kendte reserver kan først forventes at være helt udtømte efter yderligere fem år. I takt med at vores egne reserver svinder, vil vi skulle importere fremmed gas f.eks. fra Rusland. EU importerer allerede i dag i stor stil gas fra Rusland helt uden problemer. Rusland er en stabil leverandør, der helt og fuldt lever op til almindelige kommercielle regler. Der er således hverken på kort eller langt sigt grund til bekymring for forsyningen af det danske gasmarked. Vi har - som naturgasfolk - været vant til at repræsentere et grønt brændsel, og det har for mange været en brat opvågning, at naturgassen nu nærmest opfattes som en miljøtrussel. Kan det nu være rigtigt, eller er situationen kammet over? Vi synes i bestyrelsen, at det er en oplagt opgave for DGF at se nærmere på dette spørgsmål, og derfor lå det lige for at vælge temaet for dette årsmøde: Er naturgassen stadig grøn?. DGF i ny situation Uanset svaret, må vi erkende, at naturgasektoren står i en helt anden situation end for bare 5 år siden eller for ikke at sige, da vi startede med introduktion af naturgas fra Nordsøen for snart 25 år siden. Den gang var det markedserobring, der stod øverst på dagsordenen. Dansk Gas Forening oplevede et boom i medlemstallet, som selvfølgelig til alle tider hænger tæt sammen med antallet af beskæftigede i sektoren. I dag er fokus rettet ind på forsyningssikkerhed, driftsorienterede problemer, markedsfastholdelse, energibesparelser og -effektivisering, samspil med vedvarende energi og biogas; og generelt spørgsmålet om, hvorledes gassektoren forbereder sig på en fremtid med stigende andel VE-teknologi. Jeg synes, vi i DGF har været gode til at lytte til disse signaler og rette foreningens tilbud ind i henhold til tidens krav. Den aldrende dame har faktisk vist sig forandringsparat, ikke bare her på årsmødet, men i høj grad i form af ændret fokus både i Gasteknik og på vores Gastekniske Dage. Ændret mission DGF har måske delvis fået en ny mission, og er fortsat en væsentlig aktør i gassektoren. Vi er stadig den eneste uafhængige og neutrale energiforening af personlige medlemmer med fokus på gasområdet. Det giver et særligt ansvar for at informere sobert omkring gassituationen, så vi kan bidrage til, at de afgørende energipolitiske beslutninger tages på et oplyst og realistisk grundlag. Foreningens medlemstal er i dag på ca. 430, hvilket er et fald 6 Gasteknik nr

7 D G F - å r s m ø d e på ca. 15 i forhold til sidste år. Vi har dog i den seneste tid oplevet et stigning i medlemstallet som følge af en tilgang af nye, yngre medlemmer. Som jeg allerede var inde på sidste år, er et generationsskifte i gassektoren i fuld gang, og det er vigtigt, at foreningen også appellerer til de nye gasfolk, der kommer til. Jeg vil derfor også gerne opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling. Gasteknik Jeg synes Gasteknik har gennemgået en flot udvikling i de senere år, og både udstyrsmæssigt og indholdmæssigt er blevet et talerør for DGF, vi kan være rigtig stolte af. Der er masser af substans i de mange artikler, og man får et godt indtryk af, hvad der rør sig i gassektoren, blot ved at blade igennem Gasteknik. I det forløbne år har vi saneret bladets udsendelsesliste, samtidig med, at der er lavet et favorabelt abonnementstilbud til bladets sponsorer. Det betyder, at Gasteknik i dag distribueres til DGFs medlemmer, alle vvs-installatører med gasautorisation, naturgasselskabernes tekniske medarbejdere, alle kommuner, relevante myndigheder, større gaskunder samt leverandører til gasbranchen. I alt er oplaget øget fra 1400 eksemplarer til 1900 eksemplarer. En aktuel benchmark fra Dansk Fagpresse viser, at produktionsomkostningen for Gasteknik er lav sammenlignet med andre små fagblade, men det gælder desværre også for annonceindtægten. Såvel bladets distribution som øgede annonceindtægter vil være fokusområder for bladet i det kommende år. Et væsentligt bidrag til driften af Gasteknik kommer fra sponsorerne, som hermed skal takkes for deres vigtige bidrag. Tak til redaktionsudvalget for jeres frivillige indsats i årets løb. Kurser 2008 blev DGF s såkaldte Gastekniske Dage gennemført for første gang. Vvs ere, gasteknikere, rådgivere mv. var samlet til én fælles konference i to dage med rig mulighed for at networke med andre grene af branchen. Det var en velbesøgt succes som bød på både danske og udenlandske foredragsholdere. I 2009 har vi valgt at holde konferencen den maj 2009 på Munkebjerg Hotel i Vejle. Programmet vil blive offentliggjort januar Som sidste år vil arrangementet blive delvis sponsorfinansieret, og vi har allerede tilskrevet de potentielle sponsorer. Hvis I har forslag og idéer, er I velkomne til at kontakte kursusudvalgets formand Bjarne Spiegelhauer. Samarbejdet i IGU Som mange af jer vil vide, ligger formandskabet for den Internationale Gas Union i denne treårsperiode hos Argentina, og den 24. Verdensgaskonference afholdes i Buenos Aires næste år oktober. Yderligere oplysninger kan fås i DGF s sekretariat eller på konferencens hjemmeside. Efter Verdensgaskonferencen i Argentina tager Malaysia over. Og på det seneste IGU Council møde i Sydkorea blev det bestemt, at værtskabet herefter igen går til Frankrig, der allerede har annonceret, at verdensgaskonferencen i 2015 holdes i Paris. Der er knap en snes medarbejdere i de danske gasselskaber, der er aktive i bl.a. IGU s arbejdskomitéer. En oversigt over den danske deltagelse kan ses på DGF s hjemmeside. Deltagelse i IGU-arbejdet sker på frivillig basis, og komitémedlemmerne afholder egne omkostninger. Jeg vil også gerne benytte denne lejlighed til at takke deltagerne for deres indsats og deres firmaer for økonomisk støtte, uden hvilken IGU-deltagelsen ikke ville være mulig. Gasteknik nr

8 D G F - å r s m ø d e Pernille Vestergaard fra Sikkerhedsstyrelsen modtog DGFs rejselegat på kr. af foreningens formand Palle Geleff på årsmødet. Regnskabet viste underskud Dansk Gas Forenings regnskab for 2007/2008 resulterede i et underskud på kr. Vi havde budgetteret med et lille overskud, og når det ikke gik sådan, skyldes det, at vi havde en større nettoudgift til Gasteknik og lidt færre kontingentindtægter, forklarede formanden Palle Geleff ved fremlæggelsen. En del af overskridelsen kan dog tilskrives et beløb, som ved en fejl ikke var med regnskabet for det foregående år. Til gengæld var der større indtægt på kursusaktiviteter. Underskuddet finansieres af egenkapitalen, som herefter udgør kr. For perioden 2009/2010 budgetterer bestyrelsen med et lille overskud. Især to ting gør dette muligt: en kontingentstigning fra 475 kr. til 500 kr. (plus moms) og en forbedring i Gastekniks økonomi. Generalforsamlingen godkendte kontingentforhøjelsen, herunder et kontingent for pensionister på 250 kr. inkl. moms. Dansk Gas Forening har besluttet at afvikle sit studie og rejselegat. Det sker ved at uddele legatets grundkapital i tre store portioner, hvoraf den første på kr. blev uddelt på DGFs årsmøde. Blandt fire ansøgere har legatudvalget og DGF s bestyrelse enstemmigt valgt den 27-årige Pernille Vestergaard fra Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Hun er uddannet bygningsingeniør og arbejder intensivt på gasområdet. Som yngste skud på stammen i den organisation hvor hun arbejder, er det vigtigt at være på forkant med udviklingen for at kunne sparre med sine kollegaer, sagde DGFs formand Palle Første kvinde i DGFs bestyrelse Rejselegat til ung ingeniør Hun er tidligere verdensmester og fem gange dansk mester. Nu er hun også det første kvindelige medlem af bestyrelsen for Dansk Gas Forening i foreningens 97-årige historie. 51-årige Astrid Birnbaum, som siden 1. januar 2008 har været forsyningsdirektør hos Københavns Energi med ansvar for bygas og fjernvarme, blev nemlig på generalforsamlingen i Nyborg valgt som afløser for Andreas Bech-Jensen, Aalborg Gasforsyning, der de seneste ti år har repræsenteret bygassen i bestyrelsen. Han ønskede ikke at fortsætte. Astrid Birnbaum er uddannet bygningsingeniør med afgangsprojekt i vandindvinding og vandforsyning. Det indbragte et 13-tal. For godt 25 år siden blev hun ansat i det daværende Københavns Belysningsvæsen som Geleff ved tildelingen. Det er også vigtigt at opbygge et godt fagligt - gerne internationalt - netværk. Og netop opbygning af netværk er fremhævet i hendes ansøgning. Turen går ud i Europa for at udvide horisonten og lære nyt på gasområdet. Vi har allerede ved flere lejligheder i forbindelse med gastekniske kurser stiftet bekendtskab med hende som foredragsholder og som artikelskriver i Gasteknik. Vi ser frem til at modtage en interessant afrapportering af den viden, som anvendelsen af legatet kaster af sig, sagde Palle Geleff. projektleder i varmeforsyningen og i 2002 udnævnt som forsyningschef for Varme i KE. Nu har hun også ansvar for bygassen. De mange mesterskaber blev erobret tilbage i 80erne i sportsgrenen curling, hvor en tung granitsten skal glide på en isbane og placeres i huset. Generalforsamlingen genvalgte Flemming Hansen, fh-teknik, Henrik Rosenborg, Balslev, Peter Skak Iversen, DONG Energy og Peter I. Hinstrup, DGC. 8 Gasteknik nr

9 s/forlænges her 100 mm Mange danskere får deres affald tilbage som lys 6 af vores kraftvarmeværker fyrer kun med affald Vi har seks affaldsfyrede kraftvarmeværker i Jylland og på Fyn. De omdanner affald til el og fjern varme til vores kunder. Hovedparten af det affald vi brænder er CO 2 neutralt. Udover at vi dermed erstatter kul i energi produktionen her og nu, giver det os også mange gode erfaringer, som vi kan trække på fremover. For eksempel ved vi nu så meget om, hvordan affald opfører sig i kraftvarme værkernes kedler, at vi forsøger os med at fyre med affald sammen med kul. Det foregår på Esbjergværket et af de store centrale kraftvarmeværker. Faktisk er DONG Energy pioner, når det gælder medforbrænding. Og det er endnu et stort skridt i retning af at producere mere CO 2 neutral energi. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af medarbejdere er flere end Se film og læs mere på Gasteknik nr _Ann_A4.indd 3 08/10/08 10:47:

10 D G F - å r s m ø d e Fornyelse skabte tilfredshed Der var tydelig tilfredshed at spore blandt de fleste af dette års 15 udstillere på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg - ikke mindst med nyskabelsen Udstillernes time, hvor nogle af udstillerne fik mulighed for at præsentere deres nyheder for et større publikum. Det giver en ekstra dimension og vil forhåbentlig betyde en fin synergi mellem den traditionelle udstilling og serien af målrettede foredrag, sagde DGF s formand Palle Geleff ved åbningen af udstillingen. Han så frem til at høre, hvorledes både udstyrsleverandører og rådgivere kan bidrage til at gøre naturgassen mere effektiv og grønnere. Naturgassens succes som energikilde er mere end nogensinde afhængig af et velfungerende og tæt samarbejde mellem de mange aktører. Det være sig: gasleverandører, udstyrsleverandører, installatører, rådgivere og myndigheder, sagde Palle Geleff. Herunder; Der blev lyttet med interesse til præsentationen af de enkelte udstillere på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg. Øverst: DGFs formand Palle Geleff byder velkommen til Dansk Energibrancheforenings udstilling. T.v. Helle Ladefoged fra EC Power kunne stolt fremvise firmaets to seneste hædersbevisninger. I juni fik firmaet Kong Frederik IX s Hæderspris for sin succes med eksport af miljøvenlige minikraftvarmeværker. Virksomheden har formået at fordoble salget til Tyskland flere år i træk. Her blev et anlæg fra EC Power for nylig kåret som Årets Kraftvarmeinstallation af tidsskriftet Energie & Management Øverst: Der var pæn interesse for Udstillernes time som blev afviklet begge dage på årsmødet. T.v.: HNG har anskaffet et specielt udstyr, der kan snuse sig frem til utætheder i de gamle bygasrør, som nu bruges til naturgas. Udstyret er leveret af Glynwed A/S, som netop har flyttet sit kontor fra Roskilde til Sandvadsvej 1 i Køge. 10 Gasteknik nr

11 D G F - å r s m ø d e Salgschef Stig Hansen, Baxi, præsenterer det nye mikrokraftvarmeanlæg med Stirling-motor. Både el og varme Med en ordre på anlæg til British Gas er mikrokraftvarmeanlæg til private husholdninger nu en realitet. Det er kedelproducenten Baxi, der introducerer en kondeserende gaskedel, kombineret med en vedligeholdelsesfri Stirlingmotor, som samtidigt med en varmeproduktion på 3-24 kw kan producere 1 kw el. Anlægget blev fremvist på DGFs årsmøde i Nyborg, hvor Baxis salgschef Stig Hansen gennemgik konceptet. Den kommercielle produktion er sat i gang og anlæggene vil være på markedet i UK i 2. kvartal I Danmark venter Stig Hansen at kunne tilbyde anlægget fra årsskiftet næste år. Anlægget fylder ikke mere end en traditionel kedel og støjniveauet opgives til 45 db(a). For en familie med et årligt gasforbrug på 1800 m 3 og et elforbrug på kwh vil anlægget kunne give en besparelse på godt 3500 kr. om året og en CO 2 - besparelse på 1347 kg i forhold til traditionel el-produktion. Det forudsætter dog, at familien selv kan aftage hele elforbruget, eller at det i Danmark bliver tilladt at levere el til nettet til samme pris som ved køb. Gastech Energis direktør Per Langkilde og salgschef Bart Slagter præsenterede oxyfuel brændere. Sparer 70% energi Ved at anvende ren ilt til forbrændingen kan der spares op til 70% af gassen til industrielle processer, fx glas- og metalsmelteværker, fastslog direktør Per Langkilde fra Gastech Energi i sin præsentation af de såkaldte oxyfuel brændere, som firmaet forhandler. De fremstilles af firmaet Eclipse Cumbustion, som er verdens førende leverandør af smelteovne til glasværker. Besparelsen opnås ved, at man undgår opvarmning af de 79% af den atmosfæriske luft, som består af kvælstof. I tilgift reduceres udslip af både NO x og CO 2, ligesom der kan opnås meget høje temperaturer på C. Flammetemperaturen kan således nå op på 3054K mod 2227K i anlæg med atmosfærisk luft. Brænderne leveres i fire størrelser og tre forskellige typer, hvoraf den mindste er på 0,25-1,00 mmbtu/hr og den største 5,0-20,0 mm/btu/hr. Til gengæld er der udgifter til fremstilling af ilt, men da der i reglen er tale om større anlæg, vil ilten med fordel kunne fremstilles/udvindes på eget anlæg. Salgschef Jørgen Jensen, Milton, med det nye italienske varmepumpeanlæg, baseret på naturgas. Gas-varmepumpen Interessen for varmepumper er større end nogensinde - også på det danske marked, hvor de udgør en stigende trussel mod salget af naturgaskedler. Derfor vakte det betydelig interesse på DGFs årsmøde, hvor den danske kedelleverandør Milton kunne præsentere den italiensk producerede absorptionsvarmepumpe Robur, baseret på anvendelse af (natur)gas, Salgschef Jørgen Jensen gennemik nogle af specifikationerne på udstillernes time. Der er tale om forholdsvis store anlæg med varmeydelser op til 38,4 kw. Anlægget er ikke beregnet til enfamiliehuse, men vil være velegnet til institutioner og mindre virksomheder. Resultater fra anerkendte tyske testcentre viser en varmeydelse på op til 170% af den tilførte energi i lavtemperaturanlæg, selv om der produceres varmt vand op til 70 C. Det giver en energimærkning på A+++. Desuden er der mulighed for at tilslutte solvarme og at anvende anlægget til køling i sommerperioden. Milton vil nu i samarbejde med de danske gasselskaber gennemføre en fieldtest af anlæggene under danske klimaforhold. Gasteknik nr

12 D G F - å r s m ø d e Lars Georg Jensen Naturgassen er i det mindste lysegrøn Naturgassens største problem er snarere politisk med EUs voksende afhængighed af især Rusland, forklarede Klimakommissionens vicedirektør på årsmødet. Regeringen har nedsat en Klimakommission bestående af ti forskere, der i 2010 give deres bud på, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor var kommissiones vicedirektør Lars Georg Jensen på DGFs årsmøde i Nyborg blevet bedt om at give sin vurdering af, om naturgassen stadig er grøn? Det korte svar er ja, i hvert fald lysegrøn. Men der er andre farver på den politiske palet, især i Europa, hvor naturgassen har fået et imageproblem fra at være et fornuftigt overgangsbrændsel til at være et politisk våben, sagde Lars Georg Jensen. Det afgørende problem er, at det især er Rusland, der råder over de påviste reserver af naturgas. Da gassen er ledningsbåret er det muligt at lukke for forsyningen, da det er både dyrt og besværligt at opbygge lagre. Derfor rummer afhængigheden af naturgas store sikkerhedspolitiske aspekter, ikke mindst for Østeuropa. LNG kan dog være en mulighed for at mindske afhængigheden af enkelte leverandører. Ny verdensorden Vi er på tærsklen til en ny verdensorden, hvor klimaindsatsen ikke længere anses for en byrde, men som en integreret del af den indsats, der gavner økonomi, klima og forsyningssikkerhed. Derfor har de fleste lande en interesse i større uafhængighed af fossile brændsler. De globale gasreserver er store, men de ligger langt fra forbrugerne, og 56% af reserverne er placeret i kun tre lande. Målet må være en tilstrækkelig og pålidelig energiforsyning til rimelige priser, hvor den politiske pris for afhængigheden ikke er for høj. Derfor er der akut brug for en energi-revolution. Olieindvinding fra eksisterende oliefelter er på vej nedad, og der mangler nye investeringer. Olie vil fortsat være den dominerende energikilde i en del år, men æraen med billig olie er slut. Naturgassen vil fortsat spille en meget vigtig rolle globalt i EU og Danmark afhænger meget af udviklingen i forholdet til Rusland, og om LNG bliver en succes. Kom til Norge, min far Forsyningssikkerhed spiller til gengæld ikke den helt store rolle i Norge, hvor man i stigende grad selv begynder at anvende en lille del af de enorme mængder naturgas, fortalte den nyvalgte formand for Norsk Energigassforening, Erick Brinchmann, Norsk Gass center. Distributionsnettet er dog endnu på beskedne 600 km, fortrinsvis omkring Stavanger (Lyse Gas) og Haugesund (Gasnor). Men i stigende omfang satses der på at transportere gassen langs kysten i mindre LNG-skibe. Infrastrukturen, herunder terminaler, støttes med PSO-midler. Naturgas er afgiftsfrit i Norge og derfor sastses også i stigende omfang på natur- og biogas til transport, herunder ikke mindst til skibe, som der bliver bygget stadig flere af. Det indenlandske forbrug er dog stadig ret beskedent med 2,7 TWh i 2007, hvor eksporten var 87 mia. Nm 3. Men det tal ventes kraftigt forøget, hvis Skanledprojektet med en gasledning til det sydlige Norge og Sverige gennemføres. Miljømærket bilgas i Sverige Fra Sverige kunne adm. direktør Bo Ramberg fra Fordonsgas i Sverige fortælle om stadigt stigende anvendelse af gas til biler. Gassen er en blanding af naturgas og lokalt produceret biogas. Derfor har Fordonsgas AB netop, som den første i verden, opnået det nordiske miljømærke Svanemærket fordi mere end 50% af gassen er baseret på vedvarende energi. Selskabet driver 120 gastankstationer, fortinsvis i det vestlige Sverige og solgte sidste år 53,6 mio. Nm 3 bilgas, hvoraf 28,4 mio. Nm 3 var biogas. Stadig flere bilfabrikker leverer nu standardbiler, som kan køre på både benzin og gas. Senest har Vovo Lastbiler udviklet en motor med samme virkningsgrad og pålidelighed som ved traditionel dieseldrift, selv om den kører på 90% metan og 10% diesel. Motoren har lavere emissioner af NO x og PM og har derfor potentiale til at blive godkendt efter Euro 6 normen. 12 Gasteknik nr

13 D G F - å r s m ø d e Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Tekst og foto: Jens Utoft Foreløbigt er der indregistreret gasbiler i Sverige. Gas til biler er fritaget for afgift. I hele Europa er der gasbiler, hvoraf alene i Italien, i Ukraine og i Tyskland. Stort potentiale i biogas Også i Danmark er der et stort potentiale for biogas, som endnu ikke er udnyttet, fastslog vicedirektør Jan K. Jensen fra Dansk Gasteknisk Center i sit indlæg Kan biogassen gøre naturgassen grønnere. Biogas udgør endnu kun en beskeden andel af den vedvarende energi, hvor træ og bionedbrydeligt affald er langt de største bidragydere, efterfulgt af vindkraft, halm og varmepumper. I 2007 udgjorde vedvarende energi samlet 16,2% af bruttoenergiforbruget, mens naturgassens andel var på 20%. Ifølge EUs målsætning skal vedvarende energi udgøre 30% i Under en række forudsætninger udgør potentialet for biogas fra landbruget, produceret af gylle og biomasse, ifølge Århus Universitet ca. 40 PJ om året, svarende til ca. 20% af det nuværende naturgasforbrug. De forkerte steder De eksisterende biogasanlæg i Danmark anvender næsten udelukkende gassen til kraftvarmeproduktion, hvor der er fastsat en garanteret mindstepris for den leverede el til nettet - i det seneste energiforlig forhøjet fra 60 til 74,4 øre kr kwh. Poentialet for biogas er størst i tyndt befolkede områder, hvor behovet for kraftvarme er mindst. Det er derfor nærliggende at distribuere biogassen i det eksisterende naturgasnet. På grund af biogassens lavere brændværdi kræver det dog en opgradering med tilsætning af propan, hvor man samtidigt fjerner CO 2 og sporstoffer som svovl, ammoniak og vanddamp. Ud over, at biogas som vedvarende energi er CO 2 -neutral, er der yderligere miljømæssige fordele ved at udnytte især gyllen til biogasproduktion. Først og fremmest kan det nedsætte udslippet af metan, som er en stærk drivhusgas. Dertil kommer en bedre udnyttelse af gødningsværdien, især kvælstof og fosfor. Som afgiftsreglerne er i øjeblikket, er det ikke realistisk at afsætte biogas til naturgasnettet, men der er politiske overvejelser om at skabe tilsvarende muligheder som med strøm fra vindmøller med afgiftsfritagelse for den mængde biogas, der leveres til gasnettet. Alene muligheden for at afsætte biogas til nettet har gjort naturgassen grønnere, fastslog Jan K. Jensen. Gasprisen gik til John H. Mølgaard Det var helt tydeligt en kæmpeoverraskelse for modtageren selv, da John H. Mølgaard, Senior Manager, Energy Measurement hos DONG Energy blev kaldt frem for at modtage Gasprisen 2008 under middagen ved Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg. Afgående bestyrelsesmedlem Andreas Bech Jensen motiverede valget med at John Mølgaard i sine 14 år i gasbranchen har været med til at profilere DGF som både underviser og kursusleder på en række kurser og tillige har markeret sig som flittig skribent og aktivt medlem af redaktionsudvalget for Gasteknik. Han er noget af en tekniknørd, der bliver begejstret for ny teknik. Han er også hurtig til at få det afprøvet og sat i drift, forklarede Andreas Bech Jensen. Prismodtageren har bedt Gasteknik viderebringe sin tak: Den 13. november 2008 ved DGF årsmødet vil fremover være én af de helt store øjeblikke i mit liv. Normalt hører jeg ikke til typen, der er mundlam, men det blev jeg denne aften. Mange mennesker gør et stort og flot stykke arbejde i gasbranchen. At der er blevet lagt mærke til mit bidrag, ser jeg som en stor ære og med stolthed - Tak for dette. Gasteknik nr

14 G a s a n v e n d e l s e Af Mikael Näslund, Dansk Gasteknisk Center a/s Gasgriller næppe farligere end andre PAH-dannelse skyldes forbrænding af fedt og kan undgås ved god varmefordeling og vertikale gasbrændere. DGC har gennemført en undersøgelse om gasgriller og forsøgt at finde ud af, om der findes tilstrækkelig viden om og forståelse for dannelse af skadelige stoffer. Undersøgelsen viste, at der ikke findes anledning til at tro, at gasgriller er specielt dårlige i forhold til andre grilltyper. PAH (Polycyclic Aromatic Hydrocarbons) er mistænkt for at give en svag øget risiko for kræft i henhold til flere epidemiologiske studier, og en svensk forbrugerundersøgelse 2007 viste, at en gasgrill gav den højeste PAH-koncentration i det grillede kød. De danske gasselskaber har ønsket at undersøge dette nærmere, og DGC har derfor gennemført en undersøgelse, der skal forsøge at kaste yderligere lys over emnet. Fremtidssikret INDUSTRI- VARME der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING VEST ØST Er gasgrillen et dårligt alternativ, og - hvis dette er tilfældet - kan man minimere risikoen ved at ændre grillens konstruktion eller ved at ændre sine grillvaner. Dannelse af PAH PAH dannes ved opvarmning af organisk materiale og ved forbrænding med mangelfuld ilttilførsel. Der findes omkring 200 stoffer, der indgår i PAH-gruppen, og benzo[a]pyren (BaP) bruges sædvanligvis som referencestof. Den almindelige Gasteknik opfattelse er, at PAH dannes i forbindelse med grilning, hvor fedt fra kødet drypper ned mod flammerne eller varme overflader og antændes eller pyrolyseres. Det sidste sker ved temperaturer på C. PAH findes i røggasser herfra og sætter sig fast på kødet. Der findes ingen undersøgelser, der direkte er gået på, hvordan forskellige brændsler påvirker dannelsen af PAH, men man må sammenligne de forskellige studier og foretage sin bedømmelse herudfra. Næsten alle undersøgelser handler om grilning af kød, mens kun et fåtal omfatter fisk og grønsager. PAH angives i µg/kg, og indholdet, der måles i forskellige studier, varierer mellem næppe målbart til ca. 200 µg/kg ved grilning over åben ild, hvilket altså er den grillmetode, der skaber det allerstørste indhold af PAH. Hård grilning giver også højere PAH-indhold end mild grilning, men det er svært at definere testbetingelserne og reproducere testene. Vertikal gasbrænder god Det er værd at bemærke, hvad der tydeligt skrives om gas i undersøgelserne. En undersøgelse viste, at der var meget lavt PAH-indhold, når der blev brugt en vertikal gasbrænder, dvs. at varmen strålede fra siden ind mod kødet, og der var ikke noget fedt, der dryppede ned på brænderen. En undersøgelse fra Hong Kong viste, at en gasgrill gav betydeligt lavere PAH-værdier end en kulfyret grill. I en anden undersøgelse reducerede man bevidst lufttilførslen til brænderen, hvilket resulterede i et højere PAH-indhold i kødet. Det ses også af nogle forbrændingsstudier, at PAH-dannelsen øges, når ilttilførslen bliver for lille. En gasgrill har næsten altid en enkel atmosfærisk brænder. Grillen kan have en eller flere brændere, som reguleres trinløst - ligesom et komfur. Brænderne er udformet således, at varmen fordeles jævnt mod grillristen. Mellem flammerne og det grillede kød findes i dag som oftest lavasten eller plader, der fordeler varmen jævnt og forhindrer fedtet i at dryppe direkte ned i flammerne. Testmodeller ikke i farezonen DGC har afprøvet to gasgriller for at undersøge, om der findes risiko 14 Gasteknik nr L

15 G a s a n v e n d e l s e / G a s h i s t o r i e for en øget PAH-dannelse. I ingen af grillerne var det sandsynligt, at der dryppede fedt direkte ned i flammerne, da den ene havde lavasten oven over brænderen, og den anden havde plader. Temperaturerne på lavastenene og pladerne blev målt for at se, om de oversteg 400 C, dvs. den nedre grænse for formodet PAH-dannelse. Temperaturen stiger med brænderens effekt, men der blev ikke målt nogen temperatur over 400 C ved maksimal brændereffekt. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme højere temperaturer i andre gasgriller. Kræver ekstra vedligehold Der findes ingen systematiske resultater fra andre undersøgelser, der viser, at gasgriller skulle give større mængder af skadelige stoffer i maden end andre griller med forbrænding. Gasgriller kan dog kræve lidt ekstra af forbrugeren mht. vedligehold, men egentlig ikke mere mht. almindelig rengøring. DGC s undersøgelse kan altså ikke eftervise, at gasgriller giver højere indhold af skadelige stoffer, hvis grillen er konstrueret, således at fedt ikke drypper direkte ned i flammerne. Forklaringen på de negative En af de to gasgrillmodeller, der blev testet af DGC. svenske testresultater kan ikke umiddelbart fastslås, men det handler sandsynligvis om en mindre god grillkonstruktion, hvor fedtet har dryppet ned mod flammerne og er blevet antændt. Behageligt og sikkert Hvis nedenstående anbefalinger følges, vil gasgrillen være et behageligt og sikkert gasapparat. Ud fra DGC s undersøgelse kan man give følgende anbefalinger for at opnå den bedste funktion og for at minimere risikoen for PAH-dannelse: Vælg en gasgrill, hvor fedt fra kødet ikke kan komme i direkte kontakt med flammerne. Gasgrillen er et udendørs apparat og kræver derfor en del vedligehold. Fx kan snavs og insekter i brænderen forårsage afbrydelser og ufuldstændig forbrænding med gule flammer. Se i øvrigt manualen angående kontrol af brænderindstillinger og flammens udseende. Lavastenene skal holdes rene. Ved afprøvningerne i DGC s laboratorium flammede gammelt fedt op i nogle tilfælde. Det er enkelt at rengøre lavasten. Man opvarmer stenene op med maksimal brændereffekt i ca. 20 minutter. Vend indimellem stenene. Grill ikke maden på højeste effekt. Af og til anbefales det at skrue helt op, når man starter, så kødets overflade lukkes, og derefter at reducere effekten. For 25 år siden Uddrag fra Gasteknik 6-83: Årsmødet 1983 (leder) Det blev et årsmøde, hvor det for alvor kunne registreres, at naturgassen er kommet til Danmark. Naturgassalget er af flere årsager ikke vokset så hurtigt som planlagt. Bl.a. er enhedsforbruget til opvarmning pr. husstand blevet lavere, hvilket også betyder, at de danske naturgasreserver kan forsyne en større del af landet. Endvidere har salget til industrien ikke levet op til forventningerne. Vi kan nu håbe på, at den nye samarbejdsaftale, som netop her i november måned er indgået mellem Industrirådet og naturgasslekskaberne, vil sætte gang i salget til industrien. Der er i hvert tilfælde etableret et kontaktudvalg, hvor parterne løbende får mulighed for at informere hinanden. Gas på Energivej Den 9. november indviede Naturgas Sjælland officielt sin nye administrationsbygning i Sorø ved en reception. Der var mange gæster, som med interesse beså det velindrettede hus. Adressen er Energivej 3. Bedre kan det næppe være! Årets Gasby Naturgas Syd udnævner hvert år ved fyringssæsonens start 1. oktober Årets Gasby. Første gang ved naturgaspremieren i 1982 blev det Brørup. I år blev det Vojens, der sikrede sig titlen - i hård konkurrence i øvrigt med bl.a. Horsens. I Vojens Kommune har forbrugerne vist stor interesse for naturgas, og ser man alle områder under et, svarer det til en tilslutning på 45%. Gas-statistikken Gas-statistikken 1981, som er udgivet i dette efterår - som sædvanlig af Foreningen Dansk Gas med assistance af Danmarks Statistik - vil antagelig blive den sidste i den nuværende form. Fra 1982 spiller naturgasforsyngen ind, og et udvalg arbejder derfor i øjeblikket med at fastlægge formen for kommende års statistik. Gasteknik nr

16 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, redaktør af Gasteknik Sikkerhedsstyrelsens forlængede arm Gastekniker Leif Pedersen, DONG Energy i Vejen, er en af dem, som skal godkende større gasanlæg - men også hvem, der skal have B-certifikat. På visitkortet står der gasmekaniker, teknisk kundecenter. Men den 56-årige Leif Pedersen fra DONG Energys afdeling i Vejen hører til blandt sværvægterne i branchen - en position, han har oparbejdet siden sin ansættelse ved Naturgas Syd 1. maj Med en baggrund som landbrugs- og bygningssmed (rørlægger) blev han ansat til at udføre kontrol. Han startede derfor med kurser i plastsvejsning og apparat typer, brandtekniske kurser mv. og blev hurtigt en del af en kvalitetssektion, der kontrollerede kollegernes arbejde. Den fik med tiden status af at tage sig af godkendelsen af de større installationer. Her er hovedopgaven at udføre myndighedsbehandling af gasinstallationer, der er omfattet af Gasreglements afsnit B (større anlæg), herunder kraftvarme, motorinstallationer, og andre industrielle anlæg, der ikke er systemgodkendte. Øvrige anlæg er med enhedsverificering, der skal godkendes på stedet ud fra fremsendt dokumentationsmateriale inden opbygningen finder sted. Vi skal derfor bruge meget tid på at kigge på tegninger, projektbeskrivelser mv., men skal selvfølgelig også ud i marken for at foretage den endelige godkendelse, fortæller Leif Pedersen. Stor opgave på Rockwool I øjeblikket er Leif Pedersen i gang med et større anlæg på Rockwool i Vamdrup, hvor man skal have gang i et oxyfuel anlæg, der i stedet for atmosfærisk luft anvender ren ilt i forbrændingen af naturgas til opvarmning af et smeltebad. Desuden skal der etableres et luftforvarmningsanlæg og et anlæg til tørring af stenprodukter. Rockwool producerer isoleringsmateriale ved at smelte sten og kul, som så sprøjtes i fibre. Rockwool er i forvejen en meget stor gaskunde med timeafregning. Også det hidtidige anlæg kører på gas. I en så stor sag er vi altid to koblet på og vi har indtil videre brugt timer, men det vil nok løbe op i ca. 100 timer, inden vi er færdige, siger Leif Pedersen. En anden stor opgave af næsten tilsvarende størrelse har været et smelteanlæg hos Stena Aluminium i Kolding. Men ifølge firmaets hjemmeside planlægger man nu inden årsskiftet at flytte hele produktionen i Kolding til firmaets fabrik i Älmhult i det sydlige Sverige. Godkendelse af mindre varme- Godkendende myndighed Vi er faktisk Sikkerhedsstyrelsens forlængede arm, idet distributionsselskaberne står som godkendende myndighed på stedet ud fra Sikkerhedsstyrelsens retningslinier, fortæller Leif Pedersen. Opgaverne omfatter også kontakt til andre myndigheder, herunder Arbejdstilsynet og Beredskabssystemet (brandmyndighed) i forbindelse med procesanlæg. Varmeproducerende anlæg er normalt CE-godkendte. Ombygningen af Stena Aluminium i Kolding var en af de store opgaver. 16 Gasteknik nr

17 G a s j o b b e t Leif Pedersen skal primært godkende og føre tilsyn med større anlæg, men deltager også i DONG Energy s vagtberedskab i Syd- og Sønderjylland anlæg tager typisk timer, inkl. tilsyn i marken. Sikkerhedssyn Leif Pedersens opgaver omfatter tre hovedområder: Nyanlæg, ændringer og sikkerhedssyn. Hvad angår sikkerhedssyn af eksisterende anlæg udtages der på landsplan fælles for alle gasselskaber et vist antal anlæg, afhængig af anlægstyper og kompleksitet. Opgaven består her i visuelt at vurdere, om et anlæg fortsat opfylder kravene, herunder stikprøvekontrol af forbrænding, tæthed mv. Vi oplever typisk problemer på anlæg, der er udsat for store temperatursvingninger, fx i gevindsamlinger, der bliver utætte. Det ses ofte på teglværkerne, som vi har mange af her i landsdelen, siger Leif Pedersen. Mange af dem har i øvrigt været udsat for store ændringer de seneste år, ikke mindst på grund af krav om energibesparelser. Opdelt geografisk Arbejdet i teknisk servicecenter finansieres af distributionsafgiften på naturgas, som er fastsat af Energitilsynet. Leif Pedersen er en af i alt fire teknikere i det gamle Naturgas Syds område, som arbejder med tilsvarende opgaver. De har tre kolleger i DONGs afdeling på Sjælland. I vores område, der dækker de tidligere Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter, er vi delt op, så jeg normalt dækker Fredericia, Ribe Tønder, Gråsten, og Als. Ca. 70% af tiden går med godkendelse af nye anlæg og ændring af installationer. Desværre er vi lidt bagud med mange ting især endelig godkendelse med udstedelse af ibrugtagningstilladelse, fortæller Leif Pedersen. Sikkerhed og tryghed Leif Pedersen er også en af de to personer i afdelingen, der er censor på de tekniske skoler ved udstedelse af autorisation på større anlæg (B-certifikat). Desværre er vi ind imellem nødt til at dumpe nogen det værste tilfælde var 10 ud af 12 på et kursus heldigvis de fleste i teori, hvor man skal vælge mellem flere svarmuligheder. Mit udgangspunkt er, at jeg skal føle mig tryg ved at arbejde sammen med den pågældende. Min opgave er at vurdere, om personen forstår at gribe opgaven an systematisk, siger Leif Pedersen. Han deltager også i arbejdsgrupper og fagudvalg, ligesom han står for udarbejdelse af instruktioner og procedurer. Endelig har Leif Pedersen også opgaver med koordinering mellem de forskellige afdelinger i forbindelse med etablering af stik til større installationer. Tilkaldevagt hver 10. uge Leif Pedersen deltager også i en vagtordning, hvor to medarbejdere med plastsvejsecertifikat dækker alle områder på anlæg og drift som MR-stationer, overgravninger, samt store og små installationer. Desuden er der yderligere 2 på vagt vedr. installationer. De fire dækker hele regionen. Ved overgravninger, som er en af de hyppigste årsager til vagtudkald, tilkalder man altid den nærmeste medarbejder. Fra 1. januar har vi i denne afdeling vagt hver 10. uge, fortæller Leif Pedersen. Afdelingen i Vejen, der indrettet i en tidligere møbelfabrik, tæller knapt 100 medarbejdere. Desuden har DONG Energy Syd en afdeling i Nybro ved Varde og to satellitkontorer i Kliplev og Hedensted. Leif Pedersens private bopæl ligger ca. 5 km syd for Vejen i landsbyen Skodborg syd for Kongeåen. Her går meget af fritiden med tre børnebørn og en igangværende ombygning af familiens hus. Gasteknik nr

18 S i k k e r h e d Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center a/s og Thomas Wagner Sødring, Babcock & Wilcox Vølund A/S Selvantændelse for naturgas - beregning af risikoen Når en brandbar gas strømmer forbi et varmt objekt eller en varm overflade, så er der en risiko for, at den vil antænde. Men kan denne risiko kvantificeres? Denne artikel viser resultatet af arbejdet med at kvantificere en sådan risiko ved hjælp af en model for antændelse, og modellen er verificeret med forsøg i en testopstilling. Grundideen for modellen Antændelsesparameteren, kaldet I gn, er, at når I gn er lig med 0 er der ingen antændelse. Når I gn stiger mod 1, stiger risikoen for antændelse til 100 %. Er I gn større end 1 har der være en antændelse. Det næste skridt er at implementere ideen i en praktisk model. Nytteværdi af en model for Antændelsesparameteren Modellen vil kunne anvendes ved risikoberegninger for antændelse i situationer med udslip af brændbare gasser, hvor der samtidig er varme overflader til stede. Det kunne fx være: Når der sker et udslip af brændbare gasser på en olieplatform, og der samtidig er varme overflader andre steder på platformen, er der en vis risiko for antændelse og dermed måske eksplosion af gassen. Når der foretages reparationer på en måle- og reguleringsstation i naturgassystemet, kan der ske uheld, hvor et gasudslip kan komme i nærheden af varme, måske netop svejsede overflader. Ved overgravninger af gasledninger i jord, som ofte forekommer, sker der et udslip af gas, samtidig med at der er varme overflader f.eks. på udstødningen af den maskine, som arbejder. I køkkener med gaskomfurer kan der samtidig være elektriske apparater med varme overflader (grill, brødrister, ovn, osv.). Hvis der sker et gasudslip fra komfuret, er der risiko for eksplosion. Empiriske data Modellen er baseret på empiriske data for antændelse af brændbare gasser. Ved høje temperaturer ser det ud til, at det er muligt at beskrive tiden til antændelse for hver af Temperatur/K de brændbare gasser med en ret linje i en dobbelt logaritmisk skala. Dette leder os frem til en simpel formel med et Arrheniusudtryk, hvor sammenhængen mellem antændelsestiden og temperaturen er logaritmisk. Formlen indeholder to konstanter, som er afhængige af, hvilken gas der er tale om. Hvis dette simple Arrhenius-udtryk var tilstrækkeligt til at beskrive den globale kemiske kinetik for enhver gas, så ville resultater for alle gasser kunne beskrives med en enkelt ret linje. Det interessante er, at i betragtning af, hvor mange kemiske Figur 1: Beregnede selvantændelsesforsinkelser for dansk naturgas (juni 2000) vist som funktion af naturgasandelen i luft. AIT viser selvantændelsestemperaturen (DGC, 2001). 18 Gasteknik nr

19 S i k k e r h e d Figur 2: Foto af testobjektet monteret i forsøgsopstillingen. Figur 3: Foto af test-objektet ved ca. 800 C i forsøgsopstillingen. reaktioner der foregår før antændelsen af gassen, så er udtrykket ganske simpelt. Det er dog også sådan for alle gasser, at hvis man kommer under en vis temperatur (specifik for hver gas), vil der ikke kunne forekomme selvantændelse af gassen uanset eksponeringstiden. Disse to fænomener er begge indarbejdet i modellen. Tidligere har DGC (Dansk Gasteknisk Center) arbejdet med programmet CHEMKIN, hvor selvantændelsestemperaturen blev beregnet ud fra forskellig naturgas/luftblandinger og opholdstider. Resultaterne af disse beregninger ses i Figur 1. I en sådan beregning er inkluderet hundredvis af forskellige gasser og tusindvis af kemiske reaktioner for at give det bedste resultat. Figur 1 viser sammenhængen mellem temperaturen og antændelsestiden for et bredt spektrum af naturgas/luftblandinger. Det ses, at ved meget høje temperaturer sker antændelsen hurtigt, men noget langsommere ved lavere temperaturer. Selvantændelsestemperaturen på Figur 1 (på engelsk, Auto Ignition Temperature, AIT) er den lavest mulige temperatur, hvor selvantændelse for en given blanding af brændbar gas i luft, eksponeret i meget lang tid, kan ske. CFD-beregninger Baseret på denne viden har DGC formuleret en matematisk model for Antændelsesparameteren. Den tidligere formel med Arrhenius-udtrykket udvides, så den nu indeholder to dele. Den første del beskriver den kemiske chain branching, dvs. produk tion af de såkaldte kemiske radikaler, som øger risikoen for antændelse. Den anden del beskriver de terminerende kemiske reaktioner (slukning), som står for reduktionen af risikoen for antændelse. Som et eksempel kan man nævne en gas, som passerer et varmt objekt. Først virker chain branching, hvor gassen nærmer sig antændelse. Uden at antænde tænkes gassen derefter at passerer til en kold flade. Her vil slukningseffekten virke, og gassen fjerner sig fra antændelse igen. I denne model er de kemiske reaktioner beskrevet med et udvidet Arrhenius-udtryk med 5 konstanter. Disse konstanter kan beregnes ud fra resultaterne fra CHEMKIN, jf. Figur 1. Selv om modellen nu er udvidet, er den stadig meget simpel sammenlignet med den omfattende model i CHEMKIN. Modellen kan omskrives til anvendelse i en såkaldt CFD-beregning, hvor strømning omkring objekter (udvendige og indvendige) beregnes. I en sådan beregning kan et eksempel, som nævnt herover, beregnes. Dvs. med de rette data kan man på forhånd afgøre, om gassen vil tænde eller ej. Man kan altså beregne Antændelsesparameteren, I gn, som nævnt i indledningen. Hvis I gn i beregningerne passerer op i nærheden af 1,0 eller derover, er der stor risiko for selvantændelse. Resultater I foråret 2006 udførte DGC forsøg i en testopstilling med det formål at måle selvantændelsestemperaturen for forskellige naturgas/ luftblandinger eksponeret for et varmt objekt (se Figur 2 og Figur 3). Det overordnede resultat fra testforsøgene viser, at det er muligt at antænde naturgas, der strømmer forbi et varmt testobjekt af rustfrit stål 304, og der er fastlagt 5 punkter for sammenhængen mellem temperatur og antændelse for en naturgas/luftblanding ved en opholdstid på ca. et sekund. Opstillingen var konstrueret på en måde, så den var nem at modellere med CFD-modellen (strømningsberegninger). Resultater fra CFD-beregningerne viser, at Antændelsesparameteren indikerer antændelse af naturgas/ luftblandingen under næsten samme betingelser som ved testforsøgene. En efterfølgende parameterundersøgelse af temperaturens betydning har vist, at Antændelsesparameteren i CFD-modellen indikerer antændelse 0-50 grader under temperaturerne målt i testforsøgene. Dvs. at modellen er en smule på den konservative side (se Tabel 1). Heri angiver dt forskellen mellem den aktuelle og > > > Gasteknik nr

20 S i k k e r h e d Figur 4 viser et plot fra beregning af Antændelsesparameteren ved hjælp af CFD Selvantændelse for naturgas... den beregnede antændelsestemperatur. Konklusion af arbejdet Projektets formål var at udarbejde en model til forudsigelse af antændelses- og eksplosionsrisiko i systemer med brændbare gasser. Modellen skal beskrive de grundlæggende mekanismer op til antændelse af gassen og evt. afkøling uden antændelse. DGC har formuleret en ny matematisk model for den såkaldte Antændelsesparameter. Modellen giver rigtig gode resultater og kan være til stor hjælp ved forudsigelse af risikoen for antændelse af brændbare gasser ved varme overflader. Ud fra de opnåede resultater kan det konkluderes, at det er muligt at beregne og forudsige risikoen for selvantændelse for naturgas/luftblandinger indenfor eksplosionsgrænserne. De gode resultater med uoverensstemmelser på kun 0-50 grader mellem modelberegninger og forsøgsresultater indikerer, at modellen også kan anvendes i tilfælde med andre blandingsforhold mellem luft og gas samt ved andre opholdstider for gasserne. Ved at ændre på konstanterne forventes modellen ligeledes at kunne anvendes for andre brændbare gasser som fx brint og biogas. Modellen for Antændelsesparameteren forventes at kunne anvendes ved udarbejdelse af nye regler og standarder relateret til antændelse og eksplosion af en lang række gasser. Sådanne anvendelser forudsætter dog, at modellen testes mod eksisterende eller nye forsøgsresultater for disse gasser. Test Naturgas i luft [% vol ] Første resultater Opholdstid [s] Referencer Vytenis Babrauskas: Ignition Handbook, Fire Science Publishers, USA, 2003, ISBN Kristensen, Per G., Selvantændelse af naturgas, Projektrapport, DGC, juli Sødring, Thomas W., Autoignition Temperature Part 1, Measurements for Natural Gas near a Heated Surface, Project report, DGC, November Sødring, Thomas W., Autoignition Temperature Part 2, CFD modelling of Natural Gas near a Heated Surface, Project report, DGC, November Rasmussen, Niels Bjarne K., Sødring, Thomas W., The Ignition Parameter A quantification of the risk of ignition, Paper at IGRC2008, Paris, October Testobjekts middeltemp [K] Max. I gn [-] Med reducerede temperaturer Max. I gn dt [-] [K] Tabel 1: Den beregnede antændelsesparameter, I gn, når testobjektet giver selvantændelse. 20 Gasteknik nr

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. Bestyrelsens beretning Indledning 2011 har været et underligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk. Et år, der har mindet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 NGF Nature Energy CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 CNG Globalt set Ved Christian K. Kernel IGU-medlem i arbejdsgruppe 5.3 Gas til transport. 2 Præsentation: IGU-arbejde CNG på verdensplan

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling d. 17/11/2005 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 14/11/05 Indledning Endnu en gang hjertelig velkommen til alle medlemmer og gæster til dette

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5 Side 1 af 5 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 29. september 2005 Tilstede: 18 stemmeberettigede personer Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere