Folkestrejke. Riffelsyndikatet Kapitel 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkestrejke. Riffelsyndikatet 22.06.1944. Kapitel 2"

Transkript

1 Kapitel 2 Riffelsyndikatet Folkestrejke Af de mange beretninger om sabotageaktionerne mod Danmarks største våbenproducent, Dansk Industrisyndikat finder jeg Esben Kjeldbæks som den bedste, derfor har jeg valgt denne. Afskrift i uddrag fra Sabotageorganisationen BOPA af Esben Kjeldbæk fra side 252, med tilføjelser af Aage Staffe. Da det ikke umiddelbart fremgår af teksten, hvad der er afskrift og hvad der er mine tilføjelser er min metode angribelig, men for læseren den mest praktiske. Jeg håber derfor på tilgivelse for min synd. «Riffelsyndikatet var med Brandts ord, alle sabotørers store drøm. Med sin masseproduktion af automatiske våben stod det i den almindelige bevidsthed som det mest oplagte eksempel på en krigsindustri». I Danmarks Radio havde den nazistiske propagandør Krenchel flere gange hånende udtalt, at denne veritable fæstning kunne sabotørerne ikke klare. At sabotere Riffelsyndikatet ville være det umuliges kunst. Fabrikkens afsides beliggenhed i Frihavnen de meterhøje pigtrådshegn forsynet med alarmtråde, den intensive bevogtning med 60 yderst pålidelige danske vagter inde på fabrikken, de patruljerende tyske soldater udenfor og med tyske luftværnbatterier på taget gav alt andet lige alle indtryk af, at nazisten måtte have ret. Med bistand af tre sabotagevagters informationer blev aktionen planlagt i detaljer, og ved hjælp af disse tre vagter kom de første sabotører ubemærket ind og kunne derefter afvæbne vagt efter vagt. Brandt = Børge Thing 135/-Dansk Industrisyndikat 21/- Kjeldbæk, Esben 17,

2 Problemet var, at denne afvæbning skulle ske, uden at der blev løsnet et eneste skud. Et skud ville udløse alarmen og aktionen ville gå i fisk. Afvæbningen forløb uden uheld, kun i den centrale vagtstue nåede en vagt at tage ladegreb på sin maskinpistol, men en af de to aktionsledere, Finn gav ham et slag over nakken, så han tabte sit våben. Ejgil Petterson oplevede aktionen sådan: Vi gik ind sammen med Finn og Lille Svend og nogle stykker af Lille Svends folk. De skulle så følge vagterne og tage de andre vagter en ad gangen...i vagtcentralen var der en vagt, der prøvede på noget, men han blev slået ned. Lige overfor var hovedporten, og der var den tredje vagt, (der var med i aktionen på BOPAs side) sammen med et par vagter til. I det øjeblik han så, at vagtstuen var taget, holdt han vagterne op. Det gik perfekt. Jeg blev sendt over i kantinen med en vagt for at advare folk. Han sagde hele vejen: «I er ikke rigtig kloge. I er skrupskøre. I bliver snuppet. I kan lige så godt holde op». Der blev ikke slået alarm. I mellemtiden kørte to lastbiler ind, to C.B.-biler. (Biler fra Civilforsvaret ÅS)... Det er den største portion sprængstof, jeg har været med til at bruge. Ladningerne på Riffelsyndikatet var de største overhovedet under krigen. I alt blev der brugt 400 kg. trotyl. Skaderne var: kr. i den tids penge. Udbyttet rekylgeværer, 60 maskinpistoler, to 20 millimeter maskinkanoner og en del ammunition. 38 Lille Svend 55, 120, 134, 137, 177/-Petterson, Ejgil = Bob 152

3 Vi satte fire gange 50 kilo smørdritler op i den stor hal ved pillerne hele vejen ned igennem og forbandt dem. Først da blev folk klar over, at der var noget galt... Aktionen var ret opsigtsvækkende...bagefter tog vi toget, der havde forbud mod at standse på Nordhavn station, og der kunne vi se, at det var totalt lagt ned i knæhøjde, der var intet tilbage... afskrift slut. I min (ÅS) erindring har jeg, at jeg med kammerater hængte på hjørnet af Strandboulevarden og Århusgade bag en halvhøj mur (god dækning) ved en bensintank. Det var en flot sommerdag, tidspunktet har jeg ingen fornemmelse af, sidst på eftermiddagen først på aftenen måske. To blå bensindrevne lastbiler kom futtende i høj fart op ad Århusgade med løse presenninger blafrende. To enorme drøn, jorden ligesom gav sig under mig, det var finalen. Om dette har med Riffelsyndikatet at gøre, aner jeg ikke. Det er trods alt mange år siden. 1944; Schalburgtager sprængninger dræbte sårede januar 12 5 februar 6 marts april maj 16 2 juni 13 juli 7 3 august 3 ukendt september 10 8 oktober november december 27 3 i alt

4 Allerede en stor skibssabotage i Svendborg den 10. juni var af tyskerne blevet besvaret med to henrettelser og tre schalburgtager....aktionen mod Riffelsyndikatet var et højdepunkt i en sabotagebølge juni, som også omfattede 10 jernbanesabotager. Denne gang var svaret otte henrettelser, fem schalburgtager og indførelsen af undtagelsestilstand i København. Disse sabotageaktioner blev gennemført på trods af, at alt og alle var imod, på trods af, at nazister havde tisset på vore sukkermadder i Danmarks Radio. Det kan I ikke, skrydede de. Her indså danskerne og den hele verden, at det trods alt nyttede. Generalstrejke Årsager? Hvad kom først? Hønen eller ægget? slagets gang mummespil sejrherrer? konsekvenser Der er fremsat utroligt mange påstande om årsager og konsekvenserne af Folkeoprøret. De fleste er præget af personlige holdninger eller mangel på samme, her får du nogle få: a:) Tyskerne var på tilbagetog overalt, der var lys forude Med de allieredes landgang, med Den Røde Hær foran Warszavas porte forventede alle en snarlig afslutning på vanviddet. Ingen drømte om tyskernes indædte modstand og evne til at trække krigen i langdrag. Men krigen varede 10 måneder mere. b:) Danskeren så nu muligheden for at skifte hest i vadestedet. Denne påstand har den slet skjulte nedgøring af danskere, at han er en kujon, der kun handler til egen fordel. c:) Danskeren havde hidtil gjort noget, men været i tvivl om det lidet, han kunne gøre overhovedet havde virkning mod den knusende overmagt. d:) Danskeren var kommet til et punkt, en grænseværdi om man vil. Hvis han ville bevare sin selvrespekt, hvis han skulle være i stand til at se sig selv i spejlet og sine efterkommere i øjnene, måtte han markere sine holdninger, gøre noget og betale prisen. e:) Danskeren var blevet undertrykt og hundset med af de rablende, 40

5 gale tyskere og deres terrorkorps, de danske håndlangere i Schalburgkorpset, så de var blevet så tindrende gale og fulde af had, at nu skulle der betales tilbage. f:) Min personlige opfattelse: Den danske folkesjæl. Danskeren er i bund og grund et yderst fredeligt menneske, der vil gå langt for at bevare fred og hygge. Han forsøger i videst mulige omfang at blande sig uden om, han er konfliktsky. Men! Tirres han, tisser man på sukkermaden, jager man med ham, bliver han sur. Så handler han, og så er han ret skide lige glad med prisen. Tyskerne jagede med os, de hundsede med os, de var højrøvede, de truede, de forsøgte at kue os, de handlede ud fra tyske og nazistiske teorier og holdninger: Var volden effektiv nok, ville danskeren falde til patten og bøje nakken. Som så ofte før og siden, tog germanerne fejl. Den danske befolkning sagde: Hertil og ikke længere. Her stopper vi. Folkestrejkerne i København og det øvrige Danmark var en følelsesmæssig eksplosion, forårsaget af de tyske overgreb, den vilde terror; en handling uden tanke på omkostningerne. Man kunne ikke andet, hvis man havde drømmen i sig om en senere fredelig tilværelse i et frit land med et sandt demokrati. Slagets gang 26 juni; 1944: Tyskerne indførte spærretid fra kl. 20 til kl. fem morgen og standretter Forbud mod at bære våben hold vinduerne lukket for at undgå mistanke om, at der vil blive skudt fra dem. Ansamlinger af mere end fem personer var forbudt og de tyske og «nazistiske, danske» krigere havde ordre til ufortøvet at bruge deres våben. Tyskernes bekendtgørelser blev hængt op og læst, men ingen drømte om at rette sig efter dem. Dette var da det rene skære vanvid. Hvem ville sidde indespærret i en mørk lejlighed i en mørk, lummer lejlighed med solen højt på en klar sommerhimmel? Folk strømmede ud på gader stræder og i parker. Spærretid

6 B&W arbejderne starter: gå tidligt hjem strejker I et pænt brev til den rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best gør man opmærksom på, at man trængte til lys og luft, og når man skulle være inden døre kl. 8, var det nødvendigt at ophøre med arbejdet på et så tidligt tidspunkt af dagen, at legemet kunne få, hvad det trængte til, og kolonihaverne kunne blive passet. (Tyskerne afskar byen fra tilførsel af levnedsmidler). Alle danskere kunne læse mellem linjerne og umiddelbart forstå, at man gjorde tyskerne til grin. Men det kunne tyskerne ikke, humoristisk sans har de aldrig haft og får det næppe. Arbejdere i den ganske by fulgte eksemplet civil ulydighed i en nøddeskal skyderierne tog til men gå tidligt hjem aktionen tog også til. Pris? Omkring 100 sårede og 14 dræbte. 29 juni; 1944: Tysk bekendtgørelse (Deres første nederlag?) Spærretiden ændres til kl. 23, Nazisternes skyderier fortsatte. 42 Best, Werner dr. 161

7 En betjent på hver side af vognstyreren fik godt nok sporvognen ud af remisen, men hurtigt blev den stoppet og køreledningerne klippet over. Tysk mangel på psykologisk sans de dummer sig igen Hvidsten gruppen i alt 8 danskere henrettes. Familien Fiil nærmest udslettes. Juni i alt 20 henrettelser 3 dødsdomme 1 clearingmord. Sporvejsfunktionærere på vej hjem fra arbejde beskydes, hvilket bevirker, at fra fredag morgen bliver alle sporvogne i remiserne. Københavns gader ligger øde. S-tog standsede telefondamerne gik hjem men man holdt dog gang i vand gas og elforsyning. Generalstrejken var blevet en Folkestrejke Snart havde denne generalstrejke bredt sig fra arbejspladserne til alt undtagen livsnødvendige funktioner som syge- og sundhedsvæsen samt de forskellige former for redningsvæsen. Stilhed før stormen Danske betjente beordredes til at tvinge sporvognene på gaderne. Dansk politi havde under hele strejken holdt en utrolig lav profil og kun blandet sig, når der skete overgreb på danskes liv eller ejendom. I gaderne udbyggedes og forstærkedes barrikaderne. Ingen drømte om at kæmpe den ædle kamp på barrikaderne som under den franske revolution, men barrikaderne forhindrede simpelthen tyskerne i at komme frem og beskyttede i nogen grad mod det vilde skyderi. 43

8 Mummespil Danske politikere og myndigheder havde fabrikeret et udkast, som skulle udsendes over radio og via plakater. Dette udkast var en betingelsesløs kapitulation til tyskerne og ville være en hån mod de døde og såredes ofre. Fredag aften kl. 19: Udkastet samarbejdsfolkenes kapitulation blev overrakt af direktør Svenningsen og kasseret af Best. To ord var anstødsstenen beklagelsesvis og besættelsesmagt. Men den rigsbefuldmægtigede, som var på Herrens Mark, troede endnu på, at han med magt og vold kunne kue en våbenløs befolkning. Han var simpelthen desperat, rådløs for at sige det pænt helt ude af flippen. Han havde, som jeg senere vil vise også problemer med Der Führer. Best rasede og erklærede, at nu ville tysk militær og politi holde orden og de kunne sagtens ordne en by med kun en million indbyggere. Men blev de klogere? Fredag aften kl. 21: Tyske tropper besætter el-, gas- og vandværker kl. 22 er alle disse livsnødvendige forsyninger afbrudt. Men alle, der kunne krybe og kravle havde på forhånd sikret sig bedst muligt, alt, der kunne rumme bare lidt vand var fyldt til randen. I en vaskekælder var selv grukedlen fyldt. Når en befolkning er trængt som den danske var, sker der det mest utrolige, gamle fjender forbrødres. Al offentlig kommunikation var afbrudt, men folketelegrafen funkede. Meddelelser af betydning spredtes fra den ene ende af byen til den anden på rekordtid. Nu skulle man tro, at budskaber, der gik fra mund til mund, ville blive «forbedret» ændret, som i fjeren, der blev til fem høns, men saglighed, kampmoral solidaritet var i højsædet. Fredag nat: Tyske troppe strømmer med svære våben, artilleri, kampvogne og tanks mod København. 44

9 Lørdag: Belejringstilstand Afskrift i uddrag: Frit Danmarks Hvidbog side 220 Som kommandant for de tyske tropper på Sjælland bekendtgør jeg herved:...den 1. juli 1944 kl. 12 har jeg overtaget den udøvende magt for staden Københavns område...al trafik ud af Storkøbenhavn og enhver trafik ind i byen forbudt. I de næste fire sætninger gentages med forskelligt skrål formuleringer om, at man vil hensynsløst skyde osv. Det fik de nu ikke mange danskere til at tisse i bukserne af skræk over. Bemærkelsesværdigt i bekendtgørelsen er to udsagn. 1.) Danske myndigheder og politi har ved deres passivitet samt størstedelen af den københavnske befolkning har fremmet sprængstof- og voldsforbrydelserne... 2.) Da der i dagene mellem 20. og 29. juni ikke har fundet sabotagehandlinger sted besluttede den rigsbefuldmægtigede at lette spærretiden til kl. 23- Her er tyskerne igen helt ude i den grønne skov. Sandheden var, at alle danske modstandsfolk havde fået en klar, entydig ordre om ikke at gribe til våben. Frihedsrådet opfattede tyskernes terror som et forsøg på at lokke modstandsbevægelsen op af jorden for bekvemt at kunne udslette den. Det vender vi tilbage til. Lørdag formiddag: Mere mummespil Det første kasserede udkast ændres og ny udgave overbringes af Svenningsen til Best kl med ønske om, at elforsyningen åbnes, således at budskabet kan udsendes over radio. Dette accepterer Best, men han fremsætter nye krav: Tre ledende danske personer skulle fjernes fra deres poster. Man bøjede nakken og accepterede kravene. Et unødvendigt offer, da Best ombestemte sig. 45

10 Opråb fra Frihedsrådet Afskrift i uddrag: «Folkets vilje til fortsat strejke er ubrudt. Endnu er tidspunktet for aktiv modstand ikke inde, men et stærkere udslag af passiv modstand end det, vi i disse dage har oplevet, kan ikke nås. Frihedsrådet understreger endnu en gang, at strejken må fortsættes med usvækket styrke og enighed, indtil der fra tysk side er stillet betryggende garantier for opfyldelse af følgende krav: 1. Schalburgkorpset må fjernes fra landet. 2. Den faktiske undtagelsestilstand (spærretid m.v.) må ophæves. 3. Byens tilførselsveje må åbnes, og forsyninger med vand gas og elektricitet må genoptages. 4. Der må ikke foretages repressalier af nogen art i anledning af Folkestrejken. København den 1. juli 1944 DANMARKS FRIHEDSRÅD». Folk fyldte spande og baljer med vand flere hentede vand i Sortedamssøen. Her ses hr. fru Hansen hente vand til aftenkaffen. Ingen kamp uden kaffe. 46 Frihedsråd 10, 105, 159, 161 Schalburgkorpset 180

11 Nødkomfurer i ret så varierede udgaver dukkede op. Mange smede kunne fuske disse vidundere på deres arbejdspladser. Var folk så heldige at have en altan, blev denne indrette til kogeplads. Spejdere havde kronede dage, da de havde erfaring fra lejrlivet. Mummespillet fortsætter Søndag: Best lover samarbejdsfolkene, (landsforræderne) at hvis de udsender den censurerede udgave om opfordring til at optage arbejdet, vil han åbne for vand, gas og el søndag aften og afspærringerne hæves mandag morgen. Opfordringen udsendtes til alle københavnske fagforeninger søndag og oplæstes i radioen. Kujoners opfordring til kæmpende, våbenløse landsmænd: Afskrift: Frit Danmarks Hvidbog side 222. «I forståelse med cheferne for centraladministrationen og repræsentanter for de samarbejdende politiske partier ønsker vi repræsentanter for hovedstadskommunerne samt danske arbejds- og erhvervsorganisationer at rette følgende henvendelse til befolkningen anledning af den situation, der er opstået som følge af den sidste tids begivenheder. Arbejdsnedlæggelsen i København har bragt hovedstadens befolkning i en skæbnesvanger situation. Konsekvenserne af en fortsat strejkebevægelse er uoverskuelige. 47

12 Tilførslerne af levnedsmidler og andre livsfornødenheder til hovedstaden svigter allerede og vil i løbet af korteste tid gå helt i stå. Faren for indgreb med virkninger af uoprettelig karakter er overhængende. Genoprettelse af byens normale liv er en nødvendig forudsætning for, at truende ulykker kan undgås. Alle og enhver opfordres derfor indtrængende til straks at genoptage deres daglige gerning.» Dette skammens dokument var undertegnet af: Borgmestrene i Frederiksberg - Gentofte og Københavns Kommuner formanden for borgerrepræsentationen Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdernes Erhvervsråd Grosserer Societetet Fællesrepræsentationen for Håndværk og Industri Industrirådet Håndværksrådet Landbrugsrådet De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalgs 22 medlemmer. Karakteristisk for Samarbejdspolitikernes arbejdsmetoder er: Ingen af dem har underskrevet denne forræderiske udtale, ikke én af dem stod frem, på trods af, at de har deltaget i alle forhandlinger og på trods af, at dette danske «OPROP» bærer deres umiskendelige fingeraftryk. Gradbøj og vurder en fagforeningsrepræsentants solidaritet med sine arbejdere og hans næstekærlighed Formanden for De samvirkende Fagforbund Eiler Jensens tale havde følgende ordlyd: «Det er jo længe siden, jeg har talt i radioen, men under de nuværende forhold, hvor meget står på spil for arbejdere og småkårsfolk, vil jeg på egne og på de Samvirkende Fagforbunds forretningsudvalgs, Fællesorganisationens og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds vegne rette nogle indtrængende ord til hovedstadens, ja til landets arbejderbefolkning. Først vil jeg advare mod at lytte til alle de fantastiske rygter, der er i omløb, f.eks. om at adskillige fagforeningsfolk er arresteret. Jeg kan fuldkommen afkræfte et sådant rygte. Ingen fagforeningsfolk er sat fast eller forulempet. Vi har i De Samvirkende Fagforbund med opmærksomhed fulgt situationens udvikling, og vi har den opfattelse, at når forsyningerne med elektricitet, gas, vand, brød, mælk og grønsager, ja alt standses, som sket er, da rammer det hurtigt og hårdest småkårsfolk. 48

13 En fuldstændig afspærring af byen vil hurtigt bringe hungersnød og elendighed, særlig for de svageste, for småbørnene, for husmødrene, for arbejderne de velhavende klarer sig bedst, særligt når de har kunnet trække sig ud af byen. Der er nu lukket op for lys, vand og gas og for byspærringen. Vi må nu have det normale liv i gang, og derefter flere lempelser i situationen. At gå den modsatte vej med skærpelse vil blive en katastrofe. Jeg appellerer til fagforeningsformændene og tillidsmændene om at søge forbindelse med medlemmerne, således at alle mand går i gang i morgen tidlig. Mange arbejdere har vedtaget at begynde». Dette var en lodret løgn og endnu et forsøg på bedrag. Politikere og ledende fagforeningsfolk gik stik imod befolkningen og Frihedsrådets paroler. kan det opfattes som andet end illoyalitet mod sine landsmænd for at tjene fjenden? Landsforræderi? Den senere statsminister Hans Hedtoft Hansen udtalte ved nytår 1941 i den socialdemokratiske hovedbestyrelse: «Er der ingen grænse, hvor vi siger stop og nej? Kan vi over for vort parti, over for landets befolkning, over for vore nordiske brødrefolk, over for vor egen samvittighed og historien blive ved med eftergivenhed? Kan vor bevægelse og landets befolkning forstå alt dette uden at tage skade på deres sjæl? Er ikke denne principløse eftergivenhed en håbløs taktik, som blot fremmer den indre opløsning og det indre moralske sammenbrud som er den æreløse selvopgivelses uundgåelige konsekvens»? I 1929 udtalte professor ved Århus universitet «Den socialdemokratiske førerklasse er da i det store og hele en filistrøs småborgerklasse, hvis fornemste interesse, det er at sikre sin egen småborgerlige eksistens. En sådan kaste er prædestineret for nazismen». Analyse: Hvem var involveret? Hvorfor? Hvordan? 1.) Det danske folk på gulvplan 2.) Modstandsbevægelsen 3.) Samarbejdspolitikere og deres lakajer. Hansen, Hans Hedtoft 67 49

14 I juridiske sammenhænge og i retssale almindeligvis benævnt kollaboratører eller landsforrædere 4.) Den nazistiske besættelsesmagt ad. 1. I og med, at man fik indrømmelser fra besættelsesmagten kan de strejkende på kort sigt vel betragte sig som sejrherre? Men på længere sigt var de tabere. Hvorfor dog det? Var ofrene helt forgæves? Sagt groft poltikerne røvrendte sit eget folk. a.) Tyskerne fortsatte deres undertrykkelse og deres hensynsløse udplyndring af landet. Der blev ikke tale om mildnende gradsforskelle, tvært imod, kun om ændret taktik. b.) Samarbejdspolitikerne fortsatte deres mummespil, et af mange vidnesbyrd er Den Danske Brigades landsætning, Den skæve Våbenfordeling osv. Deres adfærd er kendt fra den bedrageriske kassebedrøver, der for at undgå opdagelse, er tvunget til at fortsætte bedragerierne. Man kæmpede for sine fede ben og frygtede De Lange Knives Nat. c.) Danmarks parlamentariske system fortsatte sin haltende gang efter kapitulationen. 50

15 En af flere årsager hertil var, at netop de personager, der havde deltaget i det bedrageriske mummespil på få undtagelser nær, stadig sad på samfundets mest indflydelsesrige poster og beskyttede hinanden, ved simpelthen at holde mund, smide sand på og køre alle sager ret ned i syltekrukkerne. Hvis man skal tale om et retsopgør efter krigen, blev det foretaget med en karklud så fedtet, at snavset hængte ved, rent blev der ikke. ad. 2. Modstandskampen blev mere udbredt og flere deltog på et eller andet plan. De aktive sabotører optrådte dog i et så forsvindende lille antal og af sikkerhedsgrunde på en sådan måde, at folkestrejkerne fik meget lidt indflydelse. Personligt bedømt blev den Good Will, vi nu fik, ophævet af den tyske terror, her tænker jeg specielt på, at det til tider var mere end vanskeligt at finde logier steder at putte sig. Men Danmarks omdømme ændredes Anerkendelse kom nu fra de allierede og de andre nationer, der bekæmpede nazismen, ikke mindst fra vort norske broderfolk, som meget klart ved gentagne lejligheder højlydt havde ytret deres foragt. I denne rus af anerkendelse må vi ikke glemme, danskere i allieret tjeneste, primært vore søfolk, som havde ydet deres bidrag under store ofre. ad. 3. Samarbejdspolitikerne og deres tro tjenere slap let og forholdsvis elegant gennem et retsopgør med kun ganske få skrammer. Elegant udnyttede de et demokratis svageste sider, de kendte bureaukratiets stærke og svage sider, mekanismerne, udnyttede dem og fik anbragt sig på nøgleposterne. På trods af, at fagforeningspamperne dengang blev trodset, på trods af, at deres medlemmer fulgte deres kammerater på arbejdspladserne, lykkedes det (med møje ganske vist) for dem at generobre deres ben og magt efter kapitulationen. Med undren har jeg hørt politikere efter krigen tale for at vælgermassen, folket på gulvet, græsrødderne skulle være politisk aktive, det skulle være slut med den udtalte politikerlede i befolkningen. 30 millioner bevilligede de til det ædle formål. Tamilsagen og Farumskandalen tyder ikke på de helt store ændringer og forbedringer. Aldrig har jeg hørt dem tale om den stolteste periode i Danmarkshistorien, hvor et våbenløst folk gik til passiv modstand og sejrede mod en grusom, hensynsløs overmagt. 51

16 ad. 4. Besættelsesmagt med tilbehør SS Værnemagt og Best havde nogle problemer. Førerhovedkvarteret d. 4. juli. Best anklages af Hitler for at have tilsidesat førerordren af 30 dec (Kommissærordren, som blot var en af de krigsforbrydelser, Keitel blev dømt og hængt for). Best og de øvrige SS-ledere hævdede, at anholdelser med efterfølgende forhør (tortur), domme og straffe (henrettelser) af modstandsfolk i stedet for at skyde dem ned på stedet gav de bedste resultater. Umiddelbart kan det være svært at skelne mellem divergenserne i de tyske terrorstrategier, men jeg gør et forsøg: A.) Hitlers strategi var at sætte terror, clearingmord, og ødelæggelse af det besatte lands kulturværdier (schalburgtage) ind straks, når sabotage var udøvet, eller man blot havde mistanke om, at der var en fjende. Førerordren fra 1943 lød på at øve terror i forholdet 1 5, og var det ikke nok, kunne Best sætte rationen i vejret. B.) Best og de øverste chefer i Danmark var imod Førerordren, ikke af menneskekærlige, etiske eller moralske grunde, men fordi, de havde mere effektive midler i baghånden og i øvrigt frygtede, at terror kunne forstærke modstanden og nedsætte danskernes produktion og eksport til Tyskland væsentligt. General von Hanneken og Pancke havde netop bekræftet, at der kun havde været tale om en misforståelse, forbudet skulle forstås som et forbud mod at henrette uskyldige gidsler. Det var derimod blevet anbefalet at behandle dødsdømte som en art gidsler, således, at man benådede dem under rolige forhold og lod dem henrette efter nye anslag mod Værnemagten. De tyske topledere fremførte således uden held tre begrundelser overfor Hitler. Ikke fordi de var blødsødne, men fordi de mente, at deres taktik gavnede den nazistiske krigsførelse bedst. Argumentationen var: Ved at afhøre og torturere fanger, kan vi trevle modstandsgrupperne op. Best beder SS-sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen rejse til Berlin for at anmode Kaltenbrunner om en tredobling af det tyske politis modterrorgruppe på 10 mand, som stammede fra Otto Skorzenys specialbataljon. Der var udført 24 modterroraktioner (Clearingmord) mod personer og 84 kontrasabotager. Bovensiepen nævnte, at der sad 200 personer arresteret mistænkt for sabotage; 52 Bovensiepen SS standartenführer 105, 106

17 5/6 af disse ville aldrig være blevet afsløret, hvis man havde skudt alle sabotagemistænkte straks i stedet for at afhøre (torturere) dem først. Ved at holde dødsdømte som gidsler og lade deres henrettelse udsætte, på betingelse af, at modstandsfolkene opførte sig pænt, kunne de formindske sabotagen, og dermed opretholde den danske produktion til gavn for tysk krigsførelse. Især fødevareforsyninger var Best bange for at miste. Denne frygt for at miste de danske fødevareforsyninger understreges af, at Best, da han opdager, at al dansk togtrafik er standset, forlanger en situationsrapport time for time. Man led ikke nød i Roskilde Togvogne med letfordærvelige varer, især kød, strandede på Roskilde Station. Lange rækker af godsvogne stod propfyldte på sporene med lækkert kød, men i sommervarmen var det kun et spørgsmål om timer, før det hele ville gå til. Derfor organiserede man en halvofficiel uddeling, og hurtigt strømmede folk til og slæbte sig nærmest pukkelryggede på halve og hele grise, og hvad der ellers var af lækkerier. Så vidt jeg kan spore, forsøgte ingen at berige sig, men delte gavmildt ud af overfloden. Husk lige, at køleskabe på dette tidspunkt var et særsyn, yderligere var der lukket for vand gas og elektricitet, så i Roskilde havde man kun en udvej, nemlig at salte ned spise sig gennem kødbjergene måske ved afholdelse af grillfester. I virvaret fik man smuglet en lastvogn fuld af kød til rovdyrene i Zoologisk Have i København. Husker du den officielle tyske meddelelse? er følgende blevet dømt efter krigslovene for begunstigelse af fjenden. (Her fulgte navne på 9 danskere og dommene) Det afhænger alene af, hvorledes de illegale elementer og de for den offentlige orden og sikkerhed ansvarlige institutioner i den kommende tid forholder sig, om dødsdommene skal fuldbyrdes, eller om forholdene gør det muligt at benåde de dødsdømte. Dr. Best indberettede ikke alle sabotager 53

18 Der har således været et modsætningsforhold mellem Der Führer og hans tro lejesvend. Best, der som alle andre frygtede Hitler, men alligevel prøvede at tjene de tyske interesser ved at gøre sit yderste for, at de danske leverancer fortsatte til en sultende tysk befolkning. Her kan vi således imødekomme jantelovens budbringere, der påstår: Når Tyskerne føjede sig, skyldtes det dansk landbrug og fiskeris leverancer, og at de betragtede os som deres ligeværdige vi var ariere medlemmer af Volksgemeindschaft. Udtalt af Reichführer Himmler i forbindelse med polemikken om mødet i Rostock marts Respektløst gloede danskerne på de tyske magtdemonstrationer til stor undren og overraskelse for herremændene. Den ældre dame beklagede senere overfor trosfæller, at hun kun havde nået fire før den elendige paraply knækkede. 54 Himmler Reichführer 136

19 Når en far med sine børn sidder op og ned ad en parkeret tanks med tilhørende skarpt bevæbnede tyske kamptropper og fodrer duerne, er det da godtroenhed naivitet eller en bevidst indsats for at nedbryde soldaters kampmoral? Demonstrerer han, at han ikke er bange for Herrefolkets repræsentanter? Hvad åbenbarede, hvad afslørede Folkestrejken Analyse: Baseret på oplevelser på moralske kriterier Skete et sindelagsskifte her? Skønt jeg var bevidst om, at det var vore sabotageaktioner, der havde udløst dette ragnarok, følte jeg ingen stolthed, ingen begejstring, kun bekymring, ikke for min egen person, men for vor by og for mine bysbørn. Men lad mig slå fast, jeg følte medskyld, medansvar, og jeg var skræmt, for hvor langt ville tyskerne gå? Det danske folk fulgte nu Frihedsrådets paroler, kommunikationen var i top; de illegale blade, engelsk og svensk radio fungerede fint. Danskerne var nu en potentiel fare for tyskerne i tilfælde af en allieret invasion. Dansk politi ville ikke, eller kunne ikke længere gå tyskernes ærinde, gjorde de det alligevel, ville det betyde borgerkrig. Dansk politi blev dermed en væbnet trussel mod den tyske besættelsesmagt. Dansk Politi var ikke længere et 100% sikkerhedsnet under samarbejdspolitikerne. Dengang og såmænd også i dag er jeg mere end i tvivl om rigtigheden i min bedømmelse af mine landsmænd. Stimmungsbericht Bitten og jeg mødes med Lille Svend. Han melder klart ud, ingen, absolut ingen af os, må blande sig i urolighederne, vi skal blive inde, til han kontakter os igen, vi må ikke færdes ude. Vi må under ingen omstændigheder gribe til våben. 55

20 Aldrig havde jeg oplevet Lille Svend så bekymret og alvorlig som her, han lagde megen vægt på, at jeg instruerede alle i gruppen om, at denne ordre skulle følges helt og fuldt. Det var hans fornemmelse eller opfattelse, om man vil, at tyskerne ville provokere den væbnede del af modstandsbevægelsen frem for at udslette den, som den gjorde en måned senere i Warszawa i Polen. Umiddelbart syntes vi, at han dramatiserede noget, men efterhånden som han berettede om sin tur gennem den belejrede by, de vilde skyderier og de store tyske troppestyrker med panservogne og artilleri, som han havde observeret opmarcheret flere steder uden for byen, bl.a. ved Glostrup, og som udgjorde en jernring, fik vi en fornemmelse af, at en katastrofe truede. Men Bitten trak vejret lettet, og unge, som vi var, hyggede vi os, nød det gode vejr, og da hun boede noget afsides, var vi ret uforstyrrede, de tyske patruljer kom ikke i vor nærhed. Når folk solede sig i byens parker med tanks og skydende tyskere i de nærmeste gader, var det da udtryk for forvovenhed, mod eller en til det vanvittige grænsende tyrkertro på at lille mig, ville intet ske? Altså en naivitet ud over alle grænser? Hvorledes skal man vurdere to episoder på Rådhuspladsen? En tysk motorcykelpatrulje fejer danskere væk fra fortovene ved simpelthen at køre mod dem. Under disse tumulter havner en ældre dame på sidevognen. Hun hager sig fast i sidevognens maskingevær og hamrer sin paraply ned i soldatens stålhjelm, medens hun på uforfalsket dansk skælder dem ud for at være motorbøller? En nobel herre med blød hat overfaldes af tysk soldat på værste gadedrengemaner og får slået hatten af, han samler den op, børster gadesnavset af og hilser overfaldsmanden med et: «Auf Wiedersehen, Grüss Gott». De tyske tropper i Danmark under Folkestrejkerne, var som deres ledere rystet i deres grundvold. Deres tro på sig selv, som det ubesejrede Herrenvolk, fik skår, men var prisen, som den danske befolkning betalte for høj? Alle var parat til at yde sit, man hørte ingen jammer, alle var klar over, at klynken hjalp ikke, kun ved at stå sammen kunne man vinde over uhyrerne. Der var en ubeskrivelig stemning, man var stolte over, at man endelig markerede sig overfor tyskerne og den ganske verden: 56

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

Kapitel 4. Foråret 1944 Krigen skærpes det danske folk gør oprør

Kapitel 4. Foråret 1944 Krigen skærpes det danske folk gør oprør Kapitel 4 Foråret 1944 Krigen skærpes det danske folk gør oprør De allierede bombede Tyskland dag og nat. Formålet har været diskuteret, og om berettigelsen for bombardementer af en civilbefolkning er

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Opgaver til Med ilden i ryggen

Opgaver til Med ilden i ryggen Opgaver til Med ilden i ryggen Hvem er brevet til: Kapitel 1 Hvem er det fra? Der er 2 grunde til at han skriver brevet: Første grund: Anden grund: Hvem er Ines? Hvad er faderens arbejde? Hvad betyder

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje

sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje Den tyske terror i Danmark skal vel betragtes som en kædereaktion med følgende omdrejningspunkter: 1. Situationen på fronterne ved tilbagetoget

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Salmer: Lihme Den signede dag 598 O, Gud du ved og kender 633 Har hånd du lagt 678 Guds fred er glæden Mel.

Salmer: Lihme Den signede dag 598 O, Gud du ved og kender 633 Har hånd du lagt 678 Guds fred er glæden Mel. Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Salmer: Lihme 9.00 402 Den signede dag 598 O, Gud du ved og kender 633 Har hånd du lagt 678 Guds fred er glæden Mel.: Görlitz 1648) Lem 10.30 402 Den signede dag

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.10 Matt 11,2-10 Temaet for gudstjenesten her på 3.søndag i advent er

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere