Tilfredse virksomheder side 2. Har I styr på energien? Delebiler i Hvidovre. med fokus på miljøet. adgang på genbrugspladsen HVIDOVRE KOMMUNE

Transkript

1 Nye regler for virksomhedens Anchersen Rute ApS - ny virksomhed med fokus på miljøet adgang på genbrugspladsen >> side 3 >> side 10 MARTS 2012 ÅRGANG 19 NR. 1 TEKNISK FORVALTNING HVIDOVRE KOMMUNE Tilfredse virksomheder side 2 >> Har I styr på energien? >> side 4 Delebiler i Hvidovre >> side 9

2 2 3 Tilfredse virksomheder IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII I 2011 fik Hvidovre Kommune lavet en brugertilfredshedsundersøgelse af miljøtilsynet. Resultatet viste, at virksomhederne generelt er tilfredse med kommunens miljøtilsyn, men der er selvfølgelig altid plads til forbedringer. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Helle Buus, Plan- og Miljøafdelingen Hvidovre Kommune er omfattet af et lovpligtigt kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Heri stilles der krav om, at kommunen skal udføre brugertilfredshedsundersøgelser, som bl.a. skal vise, om virksomhederne er tilfredse med kommunens sagsbehandling. Miljøtilsyn hvorfor det? Kommunen er forpligtet til at føre miljøtilsyn med kommunens virksomheder jf. gældende lovgivning. I Hvidovre er det Plan- og Miljøafdelingen, der udfører tilsynene. Tilsynene foretages for at sikre, miljøforholdene er i orden, og virksomhederne ikke belaster miljøet unødvendigt. Bl.a. føres der tilsyn med af- faldshåndtering, spildevand, støj og røg, opbevaring af kemikalier mv. Tilsynet er desuden en mulighed for - via dialog mellem virksomhed og miljømyndighed - at fokusere på virksomhedens muligheder for at gøre en ekstra indsats for miljøet. Hvor ofte en virksomhed får besøg af kommunens tilsynsførende afhænger af branche, miljøbelastning, overholdelse af gældende regler samt kommunens miljøvurdering af den enkelte virksomhed. Som udgangspunkt får virksomhederne besøg hvert år. Brugerundersøgelse I 2011 blev der sat ekstra fokus på miljøtilsyn på kommunens virksomheder. Der blev foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse af et eksternt firma, hvor der blev spurgt ind til de forskellige dele, et miljøtilsyn omfatter. Det gjaldt den generelle tilfredshed og udbytte, men også processen med varsling af tilsynet, det efterfølgende tilsynsbrev og ikke mindst selve tilsynet og den tilsynsførende. Generelt set var resultaterne meget positive (se mere i boks). Altid mulighed for forbedringer Men der er altid plads til forbedringer. Tilsynsmedarbejderne vil bl.a. bruge undersøgelsen til at se nærmere på de områder, hvor der var mindst tilfredshed og dermed plads til forbedringer. Vi er en erfaren medarbejderstab, men vi kan og vil altid gerne blive endnu bedre. Undersøgelsen har bl.a. vist os, at et af de steder, hvor vi kan forbedre Resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen: - Den generelle tilfredshed med miljøtilsynet er høj (91 %) - Kun få var direkte utilfredse med dele af tilsynet - Tilfredsheden med tilsynsbesøget er stor. Det gælder uanset, om tilsynene medfører krav om forbedring, eller om alle miljøforhold er i orden - Kontakten mellem kommune og virksomhed er god - Tilsynsbrevene, som kommunen sender ud til virksomhederne efter tilsynet, er lette at forstå, overskuelige og informative - Tilsynsmedarbejderne har en stor viden om miljøforhold samt bruger et let forståeligt sprog - Generelt opleves tilsynsmedarbejderne som positive og venlige. os, er ved indskærpelser eller påbud. Virksomhederne skal ikke være i tvivl om, at vores afgørelser er rimelige og fornuftige og i fuld overensstemmelse med loven, udtaler en tilsynsmedarbejder. Et andet forbedringspunkt er kommunens hjemmeside, hvor blot 55 % var tilfredse med indholdet. Dette vil være et af fokusområderne i virksomheder i Hvidovre deltog i undersøgelsen. Virksomheden skulle have haft et miljøtilsyn udført i 3./4. kvartal i 2010 eller i 1./2. kvartal i Undersøgelsen blev foretaget som telefonundersøgelse af et eksternt analysefirma. Rapporten med undersøgelsens resultater kan ses på

3 Nye regler for virksomheders adgang på genbrugspladsen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Afleverer I virksomhedens affald på genbrugspladsen, er det vigtigt at sætte sig ind i de nye regler, der er kommet. Fra den 1. februar 2012 skal alle virksomheder tilmelde sig brugen af genbrugspladsen. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Marianne Jordt, Plan- og Miljøafdelingen Hvis I benytter genbrugspladserne i København, Tårnby, Dragør, Hvidovre og Frederiksberg, skal I registrere virksomheden på tilmeld for at kunne aflevere affald på pladserne. Opret en konto På Amagerforbrændingens hjemmeside opretter I en konto, hvor I fremadrettet indsætter penge til at betale for besøgene på genbrugspladsen. På kontoen oplyses de mobilnumre, I ønsker tilmeldt, og adgangen til pladserne bestilles per sms. Når smsbestillingen er gennemført, trækkes betalingen fra jeres konto. Dernæst modtager I en kvittering per sms, som gælder som adgangsbillet til genbrugspladsen. Reglerne for mængde og type affald, der kan indleveres på genbrugspladserne, forbliver det samme. Priser efter 1. januar 2012 Gebyr for erhvervsaffald (priser per besøg inkl. moms) Bil 187,50 kr. Bil + trailer 262,50 kr. Farligt affald (0-10 kg) 93,75 kr. Farligt affald (10-25 kg) 187,50 kr. Vestforbrændingens abonnementsordning med klistermærke giver ikke adgang på Amagerforbrændingens genbrugspladser! Tilmeld virksomheden på Betal med sms hver gang I afleverer erhvervsaffald på Amagerforbrændingens genbrugspladser. I kan anvende følgende af Amagerforbrændingens genbrugspladser, når I skal aflevere jeres affald: Borgervænget, Dragør, Hvidovre, Kirstinehøj, Kulbanevej, Vasbygade og Vermlandsgade.

4 4 5 Har I styr på energien? IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Ordet energibesparelser er oppe for tiden og med god grund. Energi bliver kun dyrere med årene, og det kræver ofte nytænkning at implementere store energibesparende tiltag. Men der er også mange simple initiativer, der kan give stor gevinst på energifronten og dermed også pengepungen. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Marie Ambye, Plan- og Miljøafdelingen De fleste har sandsynligvis set reklamerne på tv fra Go Energi. Go Energi er en offentlig og uafhængig organisation under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og giver gode råd og tips til private og virksomheder, så der kan spares på energiforbruget. For der er rigtig mange steder, der kan spares både hos den enkelte borger, men i høj grad også hos virksomhederne, som er de store energislugere. Nogle tiltag kræver store ændringer, mens andre er forholdsvis simple. Bliv Kurveknækker Hos Go Energi kan virksomheder blive kurveknækkere. Det gælder for alle typer virksomheder store som små. Som kurveknækker får virksomheden tilbud om temamøder, værktøjer og materialer om energibesparelser samt kommer på Go Energis liste over virksomheder, der arbejder med energibesparelser. Derudover må virksomheden bruge kurveknækker-logoet. Det er gratis at tilmelde sig kurveknækkeraftalen, og virksomheden forpligter sig ikke til en specifik energibesparelse. Det er blot en måde at vise overfor andre, at virksomheden har fokus på energibesparelser og arbejder med emnet. Tilmelding, gode råd og mere information kan fås på Hvidovre Kommune sparer på energien I Hvidovre Kommune vil vi også gerne spare på energien. Som kommune har vi forpligtet os til at reducere CO 2 -forbruget med 2 % hvert år frem til 2025 som en del af en aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Og indtil videre går det rigtig godt, men der er stadig meget, der kan gøres, og der arbejdes videre på mange fronter for at opnå endnu større energibesparelser. Mere information om klimaarbejdet i kommunen kan fås på Fokus på energibesparelser Kommunens virksomheder opfordres altid til at tænke på miljø, klima og energi. Både som en del af den daglige drift, men også ved større ombygninger mv. Derfor vil Miljøavisen i 2012 sætte fokus på energibesparelser og bringe en række artikler om emnet til inspiration. Har I ønsker til et specifikt emne eller andre gode idéer, er I altid velkomne til at kontakte Plan- og Miljøafdelingen. Eksempler på energibesparende tiltag: - Automatisk tænd/sluk af lys - Installering af elspareskinne - Automatisk dvalefunktion på skærm og computer - Fjernelse af oplader efter opladning - Skru ned for radiatoren og lad den stå på det samme - Udskiftning af pærer til fx LED-pærer - Isolering af bygning - Tidsindstillet sodavandsautomat - Regulering af køleanlæg og ventilation

5 lov nyt Efterstræbte ressourcer IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII En række grundstoffer, der anvendes i blandt andet højteknologisk udstyr, først og fremmest elektronik, er efterstræbte på grund af deres egenskaber. Stofferne kaldtes tidligere de sjældne jordarters metaller, om end de ikke alle er sjældne. Grundstofferne tilhører gruppen lanthaniderne i det periodiske system. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Ole Lützen De sjældne jordarters metaller er en ældre betegnelse for en gruppe grundstoffer. Gruppen omfatter 17 grundstoffer, og omfatter lanthaniderne og stofferne scandium og yttrium. Grundstofferne forekommer ikke i store mængder sammenlignet med en række andre grundstoffer, men de er ikke sjældne. På grund af vanskeligheder med at udvinde dem og isolere dem, blev de i datidens terminologi betegnet som sjældne. En af lanthaniderne, cerium, er det 26. mest udbredte grundstof i Jordens skorpe. Et andet, neodym findes i større mængder end guld, og det mest sjældne grundstof af lanthaniderne, thulium, findes i større mængder end grund- Fortsættes på side 8 Bekendtgørelse nr af 31. december 2012 om affald (Affaldsbekendtgørelsen). Der er kommet en ny affaldsbekendtgørelse på gaden. Ændringer i forhold til den gamle bekendtgørelse er bl.a. vilkår omkring virksomheders adgang til genbrugspladserne. Dette er nu blevet en frivillig tilvalgsordning enten som abonnementsordning eller klippekortsmodel. Det præciseres endvidere, at virksomheder kun må aflevere affald på genbrugspladserne, der i karakter svarer til det, husholdninger må aflevere (her er ikke fastlagt mængder). IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Bekendtgørelse nr af 12. december 2011 om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffalds-bekendtgørelsen). Ændringen havde virkning fra 1. januar 2012 og er bl.a. en konsekvens af de ændrede regler for virksomheders adgang og betaling for virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser. Stof Lanthan Cerium Praseodymium Neodymium Promethium Samarium Europium Gadolinium Terbium Dysprosium Holmium Erbium Thulium Ytterbium Lutetium Yttrium Scandium Anvendelse Batterifremstilling Katalysator Magnetfremstilling Magnetfremstilling Beta-strålekilde Magnetfremstilling Fosforiserende stoffer Keramiske materialer og magneter Magnetfremstilling Magnetfremstilling Magnetfremstilling Fiberoptiske forstærkere Ikke væsentlig anvendelse Fosforiserende stoffer Scintillator ved tomografi Forsforiserende stoffer, katalysator, superledere Legeringer Væsentlige anvendelser af de sjældne jordarters metaller Lov nr af 21. december 2011 om Miljøbeskyttelse Ændringen omhandler bl.a. ny betalingssats for markedsførte batterier og akkumulatorer. Producenter og importører vil i 2012 skulle betale 6,00 kr. pr. markedsført kg. mod 2,84 kr. i Betalingen finansierer den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og udbetaling, herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og udbetaling.

6 6 7 Det økologiske fodaftryk IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Den påvirkning på miljøet, som menneskelige aktiviteter udøver, kan måles på forskellige måder. Udslip af kuldioxid til atmosfæren fra forbrænding af fossile brændsler, eller det totale udslip af drivhusgasser er mål for, hvor stor en påvirkning aktiviteterne kan have på miljøet. En måleparameter, der sammenligner de menneskelige aktiviteter med den kapacitet, Jorden har for at imødekomme ressourceforbruget, er en anden metode til at kvantificere den menneskelige påvirkning. Det økologiske fodaftryk er et beregningssystem, der sammenholder jordens biologiske kapacitet med den menneskelige påvirkning. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Ole Lützen Det økologiske fodaftryk for et land er en indikator for ressourceforbruget for hver borger i landet. Det økologiske fodaftryk måles i arealenheder, fx i hektar. Det vil sige, at der for hver borger i et land kan knyttes det antal hektar, der går til, for at levestandarden, forbruget og livsstilen kan opretholdes i den nuværende form. I arealet indgår både biologisk produktivt land og vandområder. Global grænse på 1,8 hektar Levestandard og forbrug verden over varierer. Det er beregnet, at hvis alle skulle have samme forbrug og levestandard, og dette ikke skulle ødelægge den økologiske balance på Jorden, måtte hver borger højst lægge beslag på ressourcer svarende til den biologiske kapacitet for et areal på ca. 1,8 hektar. Jordens gennemsnitlige økologiske fodaftryk lå i 2007 på ca. 2,7 hektar. Det betyder, at Verdens befolkning 3,7 4,1 4,8 5,3 6,1 6,7 Totale økologiske fodaftryk 2,8 2,8 2,6 2,7 2,5 2,7 Samlede biokapacitet 3,1 2,9 2,4 2,3 2,0 1,8 Forholdet mellem fodaftryk og biokapacitet 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,5 Jordens samlede biokapacitet sammenlignet med det totale økologiske fodaftryk. Måleenhed: hektar pr. indbygger. Økologiske fodaftryk i hektar pr, indbygger Biokapacitet i ha/indbygger Forskel mellem økologiske fodaftryk og biokapaciteten Forenede Arabiske Emirater 10,68 0,85-9,83 Danmark 8,26 4,85-3,41 Belgien 8 1,34-6,66 USA 8 3,87-4,13 Canada 7,01 14,92 7,91 Australien 6,84 14,71 7,87 Kuwait 6,32 0,4-5,92 Irland 6,29 3,48-2,81 Holland 6,19 1,03-5,16 Sverige 5,88 9,75 3,87 Norge 5,56 5,48-0,08 Afghanistan 0,62 0,54-0,08 Puerto Rico 0,04 0,14 0,1 Økologiske fodaftryk 2007, Kilde: hvis de menneskelige aktiviteter skulle være bæredygtige, skulle der i gennemsnit være ca. 0,9 hektar mere til rådighed pr. indbygger på Jorden. I tabellen nederst på siden fremgår det, at fra ca oversteg det økologiske fodaftryk den samlede biokapacitet for hele Jorden (de røde tal i nederste række). De lande, der har det største økologiske fodaftryk er især de vestlige, industrialiserede lande. Danmark har et stort økologisk fodaftryk. Det lå i 2007 på ca. 8,26 ha/person, mens der i Danmark kun er biokapacitet til 4,85 ha/person. Virksomheders fodaftryk Virksomheder kan også ved brug af modeller beregne deres økologiske fodaftryk. Virksomheder kan derved opnå en bedømmelse af deres aktiviteters bæredygtighed, overvåge projekters miljømæssige påvirkninger samt sammenligne sig med andre virksomheder. I modsætning til andre værktøjer til miljømæssige konsekvensanalyser, er det økologiske fodaftryk baseret på et standardiseret system til beregning af ressourcepåvirkningerne. Systemet viser også sammenhængen med de globale grænser for udnyttelse af ressourcerne, og måler derfor ikke kun en virksomheds miljøpåvirkninger, men sammenholder miljøpåvirkningerne fra virksomheden med Jordens økologiske grænser. Det økologiske fodaftryk blev udviklet af Mathis Wackernagel og William E. Rees. Begrebet er beskrevet i bogen Our Ecological Footprint: Reducing Human Impact on the Earth fra 1996.

7

8 8 9 Affaldsgebyr i kommunerne Dansk Byggeri har lavet en undersøgelse af, hvilken affaldsgebyrmodel de enkelte kommuner har valgt, og hvad det koster. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune både i model og pris. 30 % af kommunerne bruger klippekortsmodellen, mens 24 % bruger abonnement og 11 % har valgt, at prisen afhænger af den konkrete affaldstype og vægt. Selvom 24 % af kommunerne har valgt abonnementsmodellen, så varierer måden hvorpå affaldsgebyret beregnes på også. Nogle kommuner har fx valgt at beregne gebyret ud fra biltype og antal biler, mens andre beregner det ud fra antal ansatte i virksomheden. Det betyder, at affaldsgebyret varierer meget fra fx kr. i en kommune og helt op til kr. i en anden kommune. Undersøgelsen kan ses på: og%20presse/presse%20og%20politik/kommunalperformance/ Affaldsgebyrer/Affaldsanalyse.pdf De enkelte gebyrer Det er desuden muligt, at se et skema med oversigt over de regionale erhvervsaffaldsgebyrer på: presse/presse%20og%20politik/kommunalperformance/affaldsgebyrer/regionale_affaldstal.pdf Jeg er skraldemand Ny branchevejledning fra BAR transport og en gros, der retter sig mod skraldemænd og deres arbejdsgivere samt udbydere af dagrenovationsopgaver. Der er i branchevejledningen lagt vægt på de gode eksempler. Sidst i branchevejledningen er der afsnit om materiel, skraldebilen, adgangsveje og udbyders opgaver. Afsnittene tager udgangspunkt i kravene i Arbejdstilsynets vejledning om indretning og brug af dagrenovationssystemer suppleret med billeder af forskellige løsninger. Se vejledningen på: pdf/jeg_er_skraldemand_2011.pdf... fortsat fra side 5 stoffet jod. Grundstofferne er derfor ikke udpræget sjældne. Teknisk anvendelse af lanthaniderne Den største anvendelse af lanthaniderne sker til batterifremstilling, som katalysatorer og ved magnetfremstilling samt som legeringsmetaller. Desuden anvendes lanthaniderne, yttrium og scandium til en lang række elektroniske hverdagsprodukter, som mobiltelefoner, smartphones m.m. Verdens forekomster af de sjældne jordarters metaller De største kendte reserver af de sjældne jordarters metaller fordeler sig med 48 procent i Kina, 17 procent i det tidligere Sovjetunionen, 11 procent i USA og 3 procent i Indien. Verdensproduktionen af de sjældne jordartes metaller ligger på godt tons. Kina står i dag for omkring 97 procent af produktionen, og Indien for ca. 2 procent. Udviklingen af udvinding og oparbejdning af de sjældne jordarters metaller er kompliceret og tidskrævende. Kina har et stort forspring på dette område, da landet allerede i 1980 erne satte dette arbejde i gang, mens resten af verden byggede deres anvendelse af de sjældne jordarters metaller på den kinesiske produktion. Dengang kunne metallerne købes fra Kina til overkommelige priser. I takt med efterspørgslen er priserne imidlertid steget voldsomt, og ligger for flere af metallernes vedkommende over prisen på guld. Derfor intensiveres jagten på metallerne nu for ikke at blive totalt afhængige af de kinesiske priser. Det forventes, at det vil tage 10 til 15 år, inden der er udvinding og produktion i tilstrækkelig stor målestok andre steder til at imødekomme verdensforbruget. Genanvendelse af metallerne Der sker på globalt plan ingen væsentlig genanvendelse af de sjældne jordarters metaller fra forbrugsprodukter. Genanvendelsen i produktionsindustrien ligger også meget lavt, idet den for få lanthanider ligger mellem 1 og 10 procent og for størstepartens vedkommende under 1 procent. Årsagen er, at det for indeværende stadig er dyrere at genindvinde metallerne frem for at købe nye. Der synes dog at være tiltag på vej for at øge genanvendelsen af blandt andet elektriske og elektroniske produkter, hvorved også genanvendelsen af lanthaniderne m.fl. metaller vil øges. Grønlandske forekomster På flere lokaliteter i Grønland er der på baggrund af prøveboringer formodninger om betydelige forekomster af de sjældne jordarters metaller. En af lokaliteterne er Kvanefjeld, hvorfra der tidligere er blevet udvundet uranmalm til forsøgsproduktion. Ifølge overslag, kan der udvindes omkring til ton af metallerne gennem en længere årrække. Men udvindingen kræver, at der gennemføres miljøundersøgelser for at få klarhed over følgevirkningerne, blandt andet er der risiko for, at der ved udvindingen vil blive spredt radioaktivt materiale i området.

9 Delebiler i Hvidovre IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Delebiler er det miljøvenlige og billige alternativ til egen bil. Man betaler kun for den tid, man har bilen samt de kørte kilometer. Måske er det en mulighed for dig og din virksomhed? IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Marie Ambye, Plan- og Miljøafdelingen Mange mennesker har brug for en bil til hverdag, hvis der fx er langt til arbejde eller møder. Men en del af os kan sagtens undvære bilen i det daglige - især os i bykommunerne. Har I mange af de korte ture? Er de lange bilkøer morgen og eftermiddag frustrerende? Hvordan dækker den kollektive trafik jeres behov? Bor kunder, eksterne partnere, venner og familie i nærheden? Får I nok motion i det daglige? Er økonomien lidt stram her i denne krisetid? Spørgsmålene er mange, men det kan godt være værd at tænke sine bilvaner igennem en ekstra gang. For det løber hurtigt op med unødvendige bilture, og det koster på flere fronter; pengepungen, motionen og miljøet! Del en bil En delebil er derfor den perfekte løsning for jer, som ikke har brug for en bil i det daglige, men som gerne vil have muligheden, når behovet opstår. Flere af landets kommuner har delebilsordning som et tilbud til virksomheder og borgere. Hvidovre Kommune vil gerne gøre det samme og støtter derfor op om ordningen, så kommunen kan blive mere miljørigtig. Måske var det en idé for din virksomhed? Eller måske hjemme i boligforeningen? Simpelt og enkelt Konceptet er ganske simpelt; man tilmelder sig ordningen, deler typisk bil med 4-5 andre, booker bilen den tid man har brug for, og så kører man ellers bare derudaf. Man slipper for alle udgifterne med forsikringer, afgifter, syn og service, for det ordner biludlejningsfirmaet. Og lad os lige slå fast; man kommer ikke til at være chauffør for en flok fremmede mennesker, man har bilen helt for sig selv præcis som ved egen bil. Mere information Yderligere information om delebilen kan findes på www. delebilen.dk. Spørgsmål om kommunens arbejde med delebiler kan sendes til Teknisk Forvaltning på teknik@hvidovre.dk. Fordele ved delebilsordningen: - Fleksibelt og billigt tilpasses til netop jeres behov - Ingen penge og tid på service, syn, forsikringer m.m. - Nemmere at få en parkeringsplads landet over - Skåner miljøet - Letter trafikken - Mere motion i det daglige - Kan bruges af virksomheder såvel som private

10 10 11 Anchersen Rute ApS ny virksomhed med fokus på miljøet IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Helt nye bygninger er der kommet til på Jernholmen. Busselskabet Anchersen Rute ApS har valgt at sætte miljø og arbejdsmiljø i fokus under hele byggeprocessen, og det kan der spares penge på! IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Marie Ambye, Plan- og Miljøafdelingen I oktober 2011 igangsatte Anchersen Rute ApS opførelsen af et helt nyt anlæg på Avedøre Holme, hvor hele virksomheden flytter ud i marts Virksomheden driver flere faste busruter i København samt en stribe turistbusser. 188 medarbejdere og 70 busser sikrer den daglige drift og komfort busvaske årligt Snavset fra byernes gader sætter sig på busserne, og hver dag bliver de rengjort indvendigt og udvendigt af eget personale. Det bliver til ca busvaske om året, og da én vask kræver 1080 liter vand, kan det godt betale sig at kigge nærmere på vaskeprocessen. Derfor har Anchersen Rute ApS i tæt samarbejde med rådgivningsfirmaet B. B Byg ApS designet, indrettet og bygget en vaskehal til vask af egne busser. I byggeprojektet er der tænkt både miljø og arbejdsmiljø ind på flere fronter. Vasketiden er forkortet og i stedet for udelukkende at bruge vand direkte fra vandværket, er der taget andre metoder i brug. Opsamling af regnvand At regnvand kan volde store problemer, er efterhånden ganske velkendt. Ved store regnskyl kan kloakkerne simpelthen ikke følge med, og vandet samles i stedet som store pytter udenfor samt i kældre og lavtliggende bebyggelse. Derfor er der for tiden meget fokus på Lokal Afledning af Regnvand, LAR. Mange virksomheder og boligforeninger opsamler og benytter regnvand i egne vandkrævende processer. Hos private kan det være som toiletskyllevand og vanding af planter, mens regnvand kan indgå i vaskeprocesser og produktion hos virksomheder. Brugen og idéerne er mange. Hos Anchersen Rute ApS opsamles regnvand fra bygningens tag i en tank. Regnvandet i tanken renses og bruges derefter i busvaskeprocessen. Det bliver årligt til ca liter regnvand, og der er flere fordele. Regnvandet giver ikke anledning til problemer på matriklen, og økonomisk set spares der ca kr. årligt! Recirkulering af vaskevand Når en bus er blevet vasket i vaskehallen hos Anchersen Rute ApS, er det ikke alt vandet, der løber til kloakken som spildevand. Virksomheden har etableret et anlæg, der recirkulerer 87 % af det brugte vand. Vandet bruges så igen i næste busvask, og dermed genbruges størstedelen af vandet. Vaskning af busser foregår i tre trin, og kun det sidste trin, efterskyllet, foregår med rent vand. I og med at så stor en del af vaskevandet recirkuleres, bliver der i gennemsnit kun brugt ca. 150 liter rent vand pr. busvask, hvilket er en stor besparelse set i forhold til de 1080 liter vand, hele processen kræver. De vandbesparende løsninger er mange Vores drikkevand er en knap ressource, og det koster penge at bruge og aflede vand. Sådan som Anchersen Rute ApS har indrettet deres vask af busser, er blot én måde, hvorpå en virksomhed kan spare vand. Mange vandkrævende processer behøver ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand fra forsyningen, og det kan derfor være en løsning at benytte sig af regnvand, recirkulering eller noget helt tredje.

11

12 B Biler uden nummerplader fjernes uden varsel IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Konstaterer man biler uden nummerplader eller biler med kun en nummerplade efterladt på offentlig vej i Hvidovre, er man velkommen til at kontakte Plan- og Miljøafdelingen på tlf IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Marianne Jordt, Plan- og Miljøafdelingen Hvidovre Kommune har siden 2004 fjernet køretøjer uden nummerplader og køretøjer med kun én prøvenummerplade fra offentlige veje. De uindregistrerede biler bliver transporteret til Bildemontering København A/S, Bådehavnsgade 59, 2450 København SV, hvor de bliver skrottet efter 14 dage. Mod dokumentation af ejerskab, betaling af kommunens transportudgifter og betaling for opbevaring, vil ejeren kunne afhente bilen hos Bildemontering København A/S, såfremt den endnu ikke er skrottet. I Hvidovre Kommune blev der i 2011 fjernet 122 biler. Kommunen har fjernet 80 biler og politiet 42 biler. Ud af de 80 biler som kommunen har fjernet, er de 39 biler blevet afhentet af ejeren, og 31 biler er blevet skrottet af kommunen. De seneste år har antallet af biler, som er blevet fjernet fra offentlig vej, ligget meget stabilt omkring de 120 biler. Miljøavisen udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, Plan- og Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Jana Eger Schrøder Kontaktperson: Marianne Jordt - teknik@hvidovre.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Roskilde og Solrød Kommuner. Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm Oplag: 800 stk.