Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
|
|
- Per Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen indeholder en fremrykning af den tidligere vedtagne højere efterløns- og tilbagetrækningsalder. Som følge af aftalen hæves efterlønsalderen gradvist med et halvt år om året i perioden til 7 så efterlønsalderen er 6 år i 7. Beskæftigelsesfrekvensen stiger i takt med efterlønsalderen, således at det fald i beskæftigelsen, der ses umiddelbart ved efterlønsalderen, nu sker senere med den højere efterlønsalder, og at de berørte personer stort set fastholder deres arbejdsmarkedstilknytning frem til den nye, højere efterlønsalder. Effekten ses både hos mænd og kvinder, der begge fastholder en høj tilknytning til arbejdsmarkedet i de årgange, der er berørt af den højere efterlønsalder. Effekten er lidt større for kvinder end for mænd, hvilket givetvis skyldes, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de når efterlønsalderen. Virkningen ses på stort set alle uddannelsesniveauer, men størrelsen af effekten varierer afhængig af uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen er især steget for personer med grundskole, erhvervsfaglig eller kort- og mellemlang videregående uddannelse, hvorimod effekten er mindre udpræget blandt personer med gymnasiale uddannelser. For gruppen af personer med en lang videregående uddannelse er der ingen væsentlig effekt, hvilket dog afspejler, at denne gruppe generelt træder senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Samlet set tyder analysen på, at den højere efterlønsalder i vidt omfang fastholder de omfattede personer på arbejdsmarkedet frem til efterlønsalderen, og dermed har øget beskæftigelsen betydeligt blandt de 6-6 årige. Der er samtidig ikke tegn på, at tilbagetrækningsaftalen har medført markant flere nedslidte på arbejdsmarkedet. Der er således ingen markante stigninger i andelen af en årgang, som er på førtidspension eller i ressourceforløb, er i fleksjob eller på ledighedsydelse eller er på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. Aftalen blev indgået mellem Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Udmøntningen af aftalen blev vedtaget af Folketinget den. december. Side af 7
2 Senere efterløns- og folkepensionsalder Aftalen om senere tilbagetrækning indebærer, at forhøjelserne af efterløns- og folkepensionsalderen vedtaget i Velfærdsaftalen i 6 fremrykkes med år. Efterlønsalderen hæves gradvist med et halvt år om året i perioden til 7, så efterlønsalderen er 6 år i 7. Det berører personer født efter 9. Samtidig forkortes efterlønsperioden fra fem til tre år. Folkepensionsalderen hæves tilsvarende med et halvt år om året fra 9 til til 67 år. Derefter sker der en fortsat gradvis stigning i efterløns- og folkepensionsalderen efter danskernes levetid. Ændringen i efterlønsordningen indebærer endvidere, at alle efterlønsmodtagere får den maksimale dagpengesats i hele perioden, mens modregningen af pensionsformue bliver skærpet. Personer med store pensionsformuer får hermed en lavere sats. Samtidig indebar aftalen en mulighed for i en 6-måneders periode i at få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit. Virkning på beskæftigelsesgraden Analysen følger seks grupper af personer såkaldte kohorter som grundet tilbagetrækningsaftalen har forskellig efterlønsalder. Arbejdsmarkedstilknytningen måles i analysen ved beskæftigelsesfrekvensen for kohorterne i årene umiddelbart før og efter efterlønsalderen, dvs. i den periode, hvor personerne i kohorterne er 9-6 år. Analysen viser, at beskæftigelsesfrekvensen stiger for de lønmodtagere, der berøres af tilbagetrækningsreformen. For de årgange år (født i 9), er der en klar tendens til, at beskæftigelsesfrekvensen falder forholdsvis meget i månederne. Den første gruppe, der har fået hævet deres efterlønsalder til 6½ r (født i januar 9), opretholder i vidt omfang deres beskæftigelsesfrekvens efter de er fyldt 6 år, og har målt de fem sidste måneder inden personer kan overgå til efterløn en beskæftigelsesfrekvens 9, pct.point højere end personer født i 9. Ved efterlønsalderen på 6½ år falder arbejdsmarkedstilknytningen dog også for denne gruppe, og er omkring 6-årsalderen på omtrent samme niveau som personer født i 9, jf. figur. Samme billede tegner sig for de grupper, som har fået rykket deres efterlønsalder til henholdsvis 6 og 6½ år, idet beskæftigelsesfrekvensen er forholdsvis høj et halvt år før, de når efterlønsalderen sammenlignet med tidligere årgange. Den gennemsnitlige forskel i beskæftigelsesfrekvensen viser en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis 6½-årige og 6-årige på ca. 9 pct.point og ca. pct.point set i forhold til personer født i 9. Alt i alt tyder disse analyser de personer, der har fået hævet efterlønsalderen, altovervejende fortsætter i beskæftigelse frem til den forhøjede efterlønsalder. Effekterne er i analysen generelt målt ved gennemsnittet i de fem måneder før efterlønsalderen. Side af 7
3 Figur. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) Født jul. ( efterløn 6 år) Anm: Analysen er lavet for kohorter, der er lønmodtagere og født i januar og juli i de pågældende år. Beskæftigelseseffekten for mænd og kvinder Tilbagetrækningsreformen har øget beskæftigelsesfrekvensen for både mænd og kvinder, men da kvinder generelt trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end mænd, er effekten størst for kvinder, jf. figur og. Tilbagetrækningsreformen har således bidraget til en gennemsnitlig højere beskæftigelsesfrekvens hos 6-årige kvinder på godt 7 pct.point og hos 6-årige mænd på knap 8 pct.point, som kan gå på efterløn som 6-årige, målt i forhold til årgang 9, som kunne gå på efterløn som 6-årige. Figur. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født 9-9. Kvinder ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) Figur. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født 9-9. Mænd 7 7 Anm: Analysen er lavet for kohorter, der er lønmodtagere og født i januar og juli i de pågældende år ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) 6 Side af 7
4 Beskæftigelseseffekten for forskellige uddannelsesniveauer Tilbagetrækningsreformen har tydelig effekt for 6- og 6-årige med enten grundskole, erhvervsfaglig, kort- eller mellemlang videregående uddannelse, jf. figur, 6, 7 og 8. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet udskydes, hvilket har bidraget til de markant højere beskæftigelsesfrekvenser for 6-årige. Der er mindre effekt blandt personer med en gymnasial uddannelse og ingen væsentlig effekt for personer med en lang videregående uddannelse, hvilket blandt andet skal forklares med, at disse uddannelsesgrupper generelt set trækker sig senere tilbage, og kun i mindre omfang har benyttet efterlønsordningens mulighed for tidlig tilbagetrækning. Det er navnligt blandt 6-årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse, at beskæftigelsesandelen er steget markant for personer født i 9 eller senere i forhold til personer født i 9. Blandt disse personer ses en stigning på knap 7 pct.point. Beskæftigelsesfrekvensen for 6-årige personer med erhvervsfaglige uddannelser samt mellemlange videregående uddannelser er også steget i betydeligt omfang med henholdsvis godt pct.point og godt pct.point. For personer med korte videregående uddannelser som højest fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen steget med pct.point i forhold til personer født i 9, mens effekten for personer med en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse er noget lavere på omkring 6 pct.point. Personer med en lang videregående uddannelse synes nærmest ikke at være påvirket af tilbagetrækningsreformen, hvilket dog skal forklares med, at de generelt har en høj beskæftigelsesfrekvens efter efterlønsalderen. Figur. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født 9-9. Grundskole som højest fuldførte uddannelse ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) 6 Figur. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født 9-9. Gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) 6 Side af 7
5 Figur 6. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født 9-9. Erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) 7 6 Figur 7. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født 9-9. Kort videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) 7 6 Figur 8. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født 9-9. Mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) Figur 9. Beskæftigelsesfrekvens for 9-6 årige født 9-9. Lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse 9 9 Anm: Analysen er lavet for kohorter, der er lønmodtagere og født i januar og juli i de pågældende år ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) Udviklingen i overgangen til sygedagpenge, førtidspension og fleksjob Der er en stigende tendens til, at flere i en årgang modtager førtidspension eller er i ressourceforløb, jo ældre de bliver, men stigningen er moderat, jf. figur. Førtidspensionister kan ikke overgå til efterløn, men vil i stedet forblive på ydelsen frem mod pensionsalderen. Side af 7
6 Figur. Førtidspensionsfrekvens (inkl. ressourceforløb) for 9-6 årige født hhv. jan. og jul ½ 6 6½ 6 6½ Født jan. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) Født jul. ( efterløn 6 år) Anm: Markeringen på kurverne angiver måneden inden personen når sin efterlønsalder. Førtidspension tæller også personer i ressourceforløb. Analysen er lavet for kohorter, der er lønmodtagere og født i januar og juli i de pågældende år. Der er således tale om ca. / af en fuld fødselsårgang, hvorfor frekvensen er forholdsvis følsom over for små forskelle i antallet i hver årgang, som modtager førtidspension eller er i ressourceforløb. Der er heller ikke tegn på, at efterlønsreformen har medført markant flere tilkendelser til fleksjob eller markant flere personer, som modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb. Personer i fleksjob og på ledighedsydelse udviser generelt samme adfærd som personer i ordinær beskæftigelse, idet de i høj grad bliver på arbejdsmarkedet indtil de når efterlønsalderen, hvor de kan have mulighed for at trække sig tilbage på fleksydelse, jf. figur. Blandt sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb er der heller ikke tendens til markante stigninger som følge af forhøjelserne af efterlønsalderen, jf. figur. Derimod har antallet af sygedagpengemodtagere en faldende tendens omkring et halvt år før efterlønsalderen, uanset hvad efterlønsalderen er. Den faldende tendens frem mod efterlønsalderen kan blandt andet være påvirket af, at det ikke er muligt at overgå direkte fra sygedagpenge til efterløn, idet man skal stå fuldt til rådighed inden overgang til efterløn. Oftest er man på sygedagpenge i forbindelse med et ansættelsesforhold. Side 6 af 7
7 Figur. Fleksjobordningsfrekvens (inkl. ledighedsydelse) for 9-6 årige født 9-9. Figur. Sygedagpengefrekvens for 9-6 årige født ½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) 9 9½ 6 6½ 6 6½ 6 Født jan. ( efterløn 6 år) Født jul. ( efterløn 6 år) Født jan. ( efterløn 6½år) Anm: Forløbsdatabasen DREAM har ikke registerdata for fleksjobordningen siden. maj, og derfor indgår der ikke data for maj og juni i figuren for fleksjob. Fleksjob måler både personer i fleksjob og på ledighedsydelse, mens sygedagpenge både måler personer med sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Analysen er lavet for kohorter, der er lønmodtagere og født i januar og juli i de pågældende år. Ses beskæftigelse og ydelser i sammenhæng, er det overordnede billede, at efterlønsalderen har væsentlig betydning for, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens den ikke har stor indflydelse på det samlede billede af adfærden omkring efterlønsalderen. Forhøjelsen af efterlønsalderen medvirker således til en udskydelse eller forlængelse af arbejdsmarkedsadfærden omkring tilbagetrækningstidspunktet, jf. figur og. Figur. Frekvens forfordeling for 9-6 årige født juli 9 (efterlønsalder 6 år). 8 Figur. Frekvens forfordeling for 9-6 årige født jan 9 (efterlønsalder 6½ år) ½ 6 6½ 6 6½ 6 Fleksjobordningen Sygedagpenge Førtidspension Beskæftigelse, højre akse 9 9½ 6 6½ 6 6½ 6 Fleksjobordningen Sygedagpenge Førtidspension Beskæftigelse, højre akse Anm.: Se anmærkninger til figur,, og. Side 7 af 7
Fremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mere25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform
25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereOpmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen
Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereEfterlønsordningen betydningen aftager
Januar 2011 Efterlønsordningen betydningen aftager 1. Indledning Efterlønsordningen blev indført i 1979 som en foranstaltning med et dobbelt formål: Ordningen skulle bidrage til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs merePct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD
Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe vækst og velstand i Danmark. Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mereEssays on Labor Supply and Health
Essays on Labor Supply and Health Tre papirer: Health, Disability Insurance, and Retirement in Denmark How Does a Health Shock to One-Self or One s Partner Affect Economic Incentives to Retire? Can We
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereStatus for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag
AK-Samvirke analyse Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag De ældre bliver i efterlønsordningen MK 22-05-2012 22. maj 2012 Analyseoverblik: Danskerne har siden den 2. april 2012 haft
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereStatus for de første to måneders udbetaling af efterlønsbidrag
AK-Samvirke analyse Status for de første to måneders udbetaling af efterlønsbidrag De ældre bliver i efterlønsordningen MK 18-06-2012 18. juni 2012 Analyseoverblik: Danskerne har siden den 2. april 2012
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereAMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereVKOR-aftale om tilbagetrækning
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 13. maj 2011 VKOR-aftale om tilbagetrækning De vigtigste elementer ift. tilbagetrækning Velfærdsforliget fremrykkes indfasning fra 2014. Fra 2014 til
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag
Læs mereStort potentiale i afvikling af efterlønnen
D Indsigt Nummer 21 19. december 2005 Stort potentiale i afvikling af efterlønnen 5 9 De ældre står stærkt på arbejdsmarkedet Alle analyser viser, at personer fra halvtredsårsalderen klarer sig mindst
Læs mereMedlemsudvikling i a kasserne
Medlemsudvikling i a kasserne 4. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a kasserne. I december 2015 var der ca. 2.037.000 dagpengeforsikrede
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereAnalysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, 1980-2002. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, 1980-2002 Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...5
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Løn nr. 009-10 Vedr. ændring af lov om ferie Pr. 1. juli 2010 forventes
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereDe nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen
De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereTil samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg
Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om delpension
Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. november 2011 af beskæftigelsesministeren Forslag til Lov om ændring af lov om delpension (Forhøjelse af delpensionsalder og forkortelse af delpensionsperiode
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. august. september 9 Indhold: Ugens tema Danske lønninger stiger fortsat hurtigere end i udlandet Internationalt Stigende ledighed i EU Ugens tendenser Rekord få tabte
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereÆLDRE & ARBEJDSMARKEDET REPORT
ÆLDRE & ARBEJDSMARKEDET REPORT Dansk Arbejdsgiverforening, januar 28 Ældre & Arbejdsmarkedet 28 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen. Efterlønnen udfases
Læs mereKun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales
mia. kr. Sagsnr. 11-18 Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereLIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016
LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereKvartalsrapport for 4. kvartal af 2013
Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereGruppen på overførsler er skrumpet de sidste 20 år
Gruppen på overførsler er skrumpet de sidste 2 år I dag er 812. personer på overførelsesindkomst og 738. personer, når man ser bort fra støttet beskæftigelse. Fra 21 er gruppen faldet med godt 45. personer
Læs mereJohn Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag
John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter
Læs mereStigende vikarbeskæftigelse
De foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register viser, at vikarbeskæftigelsen siden efteråret er steget med 3-4. personer. I februar 216 var der knap 34.3 personer beskæftiget i vikarbranchen,
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereGUIDE. Regler for frivillige på offentlige
GUIDE Regler for frivillige på offentlige ydelser Udskrevet: 2016 Indhold Regler for frivillige på offentlige ydelser.............................................. 3 Regler for frivillige på dagpenge og
Læs mereFattigdom i Odense Kommune
Fattigdom i Odense Kommune 2011-2013 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hovedkonklusioner... 2 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika... 3 4. Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode...
Læs mereØkonomisk analyse: Revalideringsordningen. August 2016
Økonomisk analyse: Revalideringsordningen August 2016 Økonomisk analyse: Revalideringsordningen August 2016 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereVejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du:
Vejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du: har haft arbejde i perioden har fået reguleret din pension er begyndt at få udbetalt en pension fylder 65 år i den periode du skal udfylde ½-årserklæring
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereOverordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.
1 Indhold Overordnede strategiske mål. Effekt af indsatsen på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Effekten af kommunale tilbud. Varighed og forsørgelseshistorik på de kommunale tilbud Effekten af eksternt
Læs mere2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 2012 1.991 2.183 2.327 2.045 1.670 1.474 1.832 1.867 1.925 1.579 1.380 1.234
TAL OG FAKTA MEDLEMSTAL LEDIGHED 1 af 2 Hver anden sterende får brug for DSA i forbindelse med overgangen fra stieliv til arbejdsliv. Tre måneder efter den sidste eksamen har hver tredje dimittend brug
Læs mereMeritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.
Meritlærere Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Side 1 af 10 Analysens hovedkonklusioner Fra
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereEfterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt
Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste internationalt Danmark får med statsminister Lars Løkke Rasmussens udkast til en efterlønsreform den højeste internationale allerede i 2030, mens forskellen mellem
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mere