Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser"

Transkript

1 Byfornyelse Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET

2 Udgivet af: Socialministeriet Holmens Kanal København K Støttet af: byfornyelseslovens forsøgsmidler Udgivet august 2010 Forfatter: Jacob Norvig Larsen Oplag: 500 Fotos: Jacob Norvig Larsen, Jesper Ole Jensen Tryk: GP TRYK A/S ISBN.nr.: ISBN.nr.: Publikationen kan bestilles hos: Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: E-post:

3 Samarbejde med virksomheder Denne folder formidler resultater af projektet Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar. I projektet har Statens Byggeforskningsinstitut, SBI og Dansk Byplanlaboratorium, DB undersøgt, hvordan virksomheder i tre danske byområder i Hobro, Esbjerg og København ser på deres lokalområde og kommunens bestræbelser på at forny og udvikle bydelen. Formålet med projektet har for det første været at få et konkret indtryk af virksomheders interesse og sociale ansvar for deres bydels udvikling. Dernæst at finde måder hvorpå der kan udvikles mere samarbejde mellem kommune og lokale virksomheder, som kan fremme virksomhedernes deltagelse i byfornyelse og byomdannelse og stimulere deres ansvarsfølelse over for deres kvarter. Projektet blev udført af seniorforsker, PhD Jesper Ole Jensen, direktør Ellen Højgaard Jensen, forskningsassistenter Anne Clementsen og Aslak Kjærulf samt projektleder, seniorforsker, PhD Jacob Norvig Larsen. 3

4 Offentligt-privat samarbejde om byfornyelse Der findes i mange kommuner en mangeårig og veludviklet praksis og samarbejdskultur, når det gælder inddragelse af borgere i byfornyelse, byomdannelse og byplanlægning. På samme måde har kommunens erhvervskonsulenter ofte et løbende samarbejde med kommunens virksomheder. Det er imidlertid mindre almindeligt, at der på samme måde er hyppigt samarbejde på tværs af de to områder, det vil sige mellem private, lokale virksomheder og kommunens byog byfornyelsesplanlæggere. Hvis der var mere og bedre samklang mellem de virksomheder, der bor i et lokalt byområde, og de kommunale bestræbelser på at forbedre området, ville der være store fordele ved det. Virksomhedernes vilkår kunne forbedres, samtidig med at virksomhederne ville kunne bidrage til at opnå nogle af kommunens mål med byfornyelsen. Både en forbedring af virksomhedernes lokale forankring og økonomiske bæredygtighed og en styrkelse af bydelens sociale bæredygtighed og sammenhængskraft er til gavn for begge parter. Denne folder præsenterer ny viden om virksomheders tilknytning til deres lokale byområde og syn på kommunale byfornyelsesindsatser. Folderen præsenterer forskellige virksomhedstyper, giver eksempler på godt samarbejde om byfornyelse og indeholder syv forslag til, hvordan kommuners by- og byfornyelsesplanlæggere kan udvikle og forstærke interaktion og samarbejde mellem by og virksomheder. Vi ved fra nyere forskning og fra den nyeste evaluering af byfornyelsesloven, at den offentlige byfornyelses investeringer kan mangedobles, hvis det lykkes at mobilisere private grundejere, developere og andre til at foretage bygningsinvesteringer mv. sideløbende med byfornyelsen (Jensen 2010, Ærø m.fl. 2008). Antagelig kan byfornyelsesindsatsens virkninger med hensyn til social og økonomisk bæredygtighed på samme måde øges, hvis det kan lykkes for kommunerne at mobilisere et byområdes virksomheder til at bidrage og deltage. Det er ikke mindst relevant på langt sigt og i kvarterets almindelige dagligdag, efter at selve det tidsbegrænsede områdefornyelses- eller byfornyelsesprojekt er afsluttet. Mens projekter kommer og går, så bliver virksomhederne i området lige som borgerne. En vedvarende forbedring af forholdene kan ofte kickstartes af en tidsbegrænset indsats, men den må nødvendigvis tage udgangspunkt i de, der hører til i området, deres ressourcer, udviklingsmuligheder og problemer. Ved at udvikle og styrke interaktion mellem virksomheder, lokale netværk og kommunen kan der sikres mere værdi for byfornyelsesmidlerne. Det forudsætter imidlertid, at den offentlige byfornyelsesledere, planlæggere og medarbejdere får mere kendskab til byområdets forskellige typer virksomheder og deres vilkår, interesser, motiver og beslutningstagen. 4

5 Virksomheder i lokalområder Mange områdefornyelsesområder er blandede bolig- og erhvervskvarterer. Der er det ofte detailhandel, reparation og service, visse småhåndværk og kontorerhverv samt ikke mindst mange enkeltmandsvirksomheder, der dominerer billedet. Lokale virksomheder består især af markedsbaserede private virksomheder, men kan også omfatte private non-profit virksomheder og organisationer (NGOer). Der kan være delvist privatiserede offentlige virksomheder, som jo også er non-profit virksomheder, men deres ledelses- og organisationsform tilstræber typisk at fremme samme type adfærd og rationalitet, som markedsbaserede aktører har. Udover de nævnte private virksomhedstyper kan der så endelig ligge offentlige virksomheder, f.eks. uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner og offentlige forvaltninger som styrelser, domstole, skatteforvaltninger, socialkontorer mv. i bykvarterer, hvor der foregår byfornyelse. Offentlige virksomheder ledes og organiseres som regel efter et politisk rationale mere end efter et (markeds-)økonomisk. Uanset virksomhedstype er det en stor udfordring at matche virksomhedernes dagligdag med by- og områdefornyelsens formål, aktiviteter og projekter. Byfornyelsens rationale er i en vis forstand, at tage sig af det, som de selvstændige virksomheder på markedet netop ikke har interesseret sig for. lkke desto mindre er det afgørende for et bykvarters langsigtede bæredygtighed at ikke kun dets borgere, men også dets virksomheder trives og udvikler sig. Tidligere havde byfornyelsen mest fokus på borgere, bedre boliger og nye beboerhuse, hvorfor mange virksomheder ofte måtte forlade området for at skabe plads til aktiviteter i boliger og fritid. I de senere år er der vokset en erkendelse frem af, at virksomhedernes trivsel og tilstedeværelse kan have stor betydning for et kvarter. Særligt i dagtimerne, hvor de kan bidrage med liv i kvarteret, efterspørge lokale serviceydelser og noget sjældnere ganske vist, eventuelt skabe lokal beskæftigelse. 5

6 Virksomheders sociale ansvar, CSR Virksomheders social ansvar (Corporate Social Responsibility, CSR) har udviklet sig til et område, som mange virksomheder tillægger stor vægt. Af samme grund er der også mange på modtagersiden, som nu interesserer sig mere og mere for virksomheders sociale ansvar. De fleste større virksomheder har i dag en CSR-politik, hvor man dels udtrykker ansvarlighed for sine medarbejdere, dels beskæftiger sig med samfundsansvar og herunder for eksempel specifikt nævner miljøet eller samarbejde med hjælpeorganisationer. Mindre og mellemstore virksomheder har sjældnere en egentlig nedskrevet CSR-politik, men kan alligevel i praksis påtage sig et medansvar for eksempelvis udviklingen i deres bydel. Det er dog langtfra alle virksomheder, små som store, der engagerer sig aktivt i forbedring af lokalområdet. Forskningsprojektet viste, at virksomhedernes holdning til lokalområdet kan variere meget fra sted til sted. Et sted bliver kommunen opfattet som en modpart, hvis indgreb og planlægning kan true virksomhedens eksistens. Hvis virksomheden omvendt har brug for hjælp og service, oplever man, at kommunen glimrer ved sit fravær eller reagerer meget sent. Et andet sted ses kommunen som en partner, man har et tillidsforhold til, hvor parterne sammen har en interesse i at forbedre og udvikle en bydel. Og hvor det sker med små og store projekter over et forløb på måske mange år. Samarbejde mellem kommune og virksomhed De gode erfaringer med samarbejde mellem kommunens by- og byfornyelsesplanlæggere på den ene side og virksomhederne på den anden side er kendetegnet ved, at begge parter ser en interesse i at yde noget, fordi begge parter har en positiv forventning om, at resultatet er til fælles bedste. Det forudsætter, at virksomhederne kan se sig selv i projektet. Dvs. virksomhederne skal have mulighed for at bidrage med noget, som de er gode til, og der skal være en begrundet forventning om, at virksomheden også selv får glæde af det undervejs og bagefter. Planlæggerne mangler dog ofte forudsætninger og erfaring i samarbejde med virksomheder. Når samarbejdet ikke lykkes kan det opleves meget frustrerende, netop fordi virksomhedernes rationaler virker fremmede og deres handlemåde uforståelig set fra en offentlig ansats synsvinkel. Samtidig kan der, på trods af en oprigtig interesse fra virksomhedernes side, være tale 6

7 om vanskelige rammebetingelser for virksomhedernes engagement. Hvis det er svært for virksomhedens repræsentant at gennemskue organiseringen af et byfornyelsesprojekt, hvis det er uklart hvilket mandat kommunens folk møder med, eller hvis kommunens repræsentanter blot forventer et generelt tilskud, vil det som regel være svært for virksomheden at gå ind i samarbejdet. For meget uvished medfører usikkerhed og udgør derfor en barriere. Spillereglerne skal være åbne og kendte, og alle må have klarhed over hvad, der er mandat til at beslutte. Man skal naturligvis ikke være blind for, at nogle typer virksomheder er stort set umulige at engagere i lokalområdet, mens andre mere eller mindre af sig selv gør en stor frivillig indsats. Andre igen kan have interessen og potentialet til et samarbejde, men mangler måske den rette personlige kontakt til kommunen og lokalområdet eller løber panden mod en mur af kommunalt bureaukrati, og så bliver det ikke til noget. Hvis man ønsker mere samarbejde mellem byfornyelsen og lokale virksomheder, er der behov for, at by- og byfornyelsesplanlæggere får en bedre generel forståelse af virksomheders kommercielle eksistensvilkår, såvel som en nuanceret forståelse af, at virksomheder er meget forskellige. Desuden er der brug for mere viden om samarbejdsformer, som virker godt. Vi vender tilbage til mulighederne for at fremme og udvikle samarbejdet med lokale virksomheder lidt senere. Først vil vi se nærmere på virksomhedernes relationer til det sted, hvor de ligger. Der skelnes her mellem objektive lokaliseringsfaktorer og den mere subjektive stedstilknytning. 7

8 8

9 Virksomheder og deres sted lokaliseringsfaktorer Helt generelt er virksomhedernes primære synsvinkel, når de forholder sig til det sted, hvor de bor, deres bydel, at lægge mærke til det, der henholdsvis gavner og skader deres forretning. Alle andre synsvinkler er sekundære i forhold til det. Det betyder ikke nødvendigvis, at virksomhederne ikke føler eller vil tage et socialt ansvar ved at påtage sig en del af ansvaret for lokalsamfundets udvikling. Det betyder blot, at virksomhedens drift og udvikling, af og til selve dens overlevelse, er det primære, og at andre hensyn skal ses i forhold til det. Derfor er det første, virksomhederne lægger vægt på ved vurdering af deres sted ofte de umiddelbare fysiske rammebetingelser såsom: l lokaler l husleje l udvidelsesmuligheder Gode, rummelige lokaler der svarer til virksomhedens behov, en relativt billig husleje og gode udvidelsesmuligheder til, når virksomheden vokser er det vigtigste, og dybest set grunden til at virksomheden bor netop der, hvor den bor. Hæves perspektivet fra det helt nære område, selve ejendommen, til gaden og kvarteret, er det fortsat fysiske forhold, som fremhæves, herunder: l god trafikal tilgængelighed l parkering uden restriktioner l tryghed for ansatte og kunder I fx Haraldsgadekvarteret i København er man glad for at være fri for den indre bys ulemper i form af høj husleje, myldretid og bilkøer, dyre p-pladser mv. I samme område er det positivt for nogle, at det er et område i udvikling og forandring, lidt Klondyke-agtigt, fordi det giver mulighed for at få mange kvadratmeter til en god pris og samtidig kan forlene virksomheden med et kreativt image, som understøtter dens brand. Detailhandelsvirksomheder, kontor- og servicevirksomheder i almindelighed ønsker dog ikke alt for Klondyke-agtige omgivelser, hvis det inde-bærer for meget rod og utryghed. Der kan således være egentlige ulemper ved et sted, selvom virksomhederne vælger at leve med det, fordi det er meget dyrt at flytte. Ulemper ved virksomhedernes placering kan være, at stedet giver anledning til utryghed. En utryghed der eksempelvis kan stamme fra hærværk, graffiti, bygninger der forfalder, tyveri af eller fra biler, cykletyverier, indbrud, røverier i butikker, gaderøverier mv. Desuden kan utilstrækkelig gaderenholdelse med affald, rod og snavs, cykellig og forladte biler skaber også utryghed for virksomhedernes medarbejdere og kunder og dermed for virksomhederne. I sådanne situationer er der mange oplagte muligheder for, at kommunen kan udvikle et godt samarbejde med virksomhederne. 9

10 Forskellige typer tilknytning til virksomhedens sted Virksomhedernes tilknytning til det sted, hvor de bor, varierer med både virksomhedstype og bydel. Der er tydeligvis en langt stærkere tilknytning til stedet og byen blandt de interviewede virksomheder i Esbjerg og Hobro end i Haraldsgadekvarteret. I Esbjerg og Hobro ser det ud til, at uanset virksomhedsstørrelse og -type føler virksomhederne tilknytning. De har god kontakt til politikerne, og der er ofte langvarige indbyrdes relationer mellem virksomheder og kommunens folk. Selv om virksomhederne har gode og løbende relationer til kommunen, er der ikke mindre fokus på kunderne og det kommercielle, som i sidste ende er virksomhedernes grundvilkår. Det respekterer politikere og kommune. Men det betyder, at virksomhederne er parat til at bruge ressourcer og tid på ting, som kommer byen til gode som helhed. I Haraldsgadekvarteret er bydelen kun én blandt mange, store bydele i en stor by. Der er generelt langt mindre tilknytning eller identifikation med stedet. Her er fokus på kunderne det vigtigste, mens der er ret begrænsede lokale relationer og stort set ingen faste relationer til kommunen. En direkte henvendelse fra kommunen kan dog sagtens skabe engagement, forudsat det ikke straks koster ekstra udgifter og tid. En vis tilknytning til stedet opstår dog gennem årene med opbygningen af en lokal kundekreds, lige som stedet naturligvis har betydning, i og med det gennem mange år har opfyldt virksomhedens lokaliseringskrav. I de nye og kreative erhverv er man dog praktisk talt helt uden lokale relationer, selv om der kan være en betydelig fascination af stedet og dets karakter. Her vedrører stedstilknytningen det æstetiske og bylandskabet, ikke bydelens sociale og økonomiske liv. På baggrund af forskningsprojektets undersøgelse i de tre byområder samt undersøgelsen Kommunale partnerskaber med virksomheder Idékatalog til kommuner med mere mod på partnerskaber (Cowi 2010) kan virksomheders tilknytning til det sted, de ligger, inddeles i tre hovedtyper: 1) en historisk begrundet og langvarig tilknytning til sted og lokalsamfund, 2) en fascination af stedet pga. dets særlige egenskaber, 3) ingen eller kun ganske svag tilknytning til stedet. Der er selvsagt ikke tale om en udtømmende kategorisering, så man kan forestille sig andre typer end de, som er beskrevet i tabellen. 10

11 Stedstilknytning Solidaritet med stedet Social ansvarlighed Eksempel Historisk begrundet og langvarig tilknytning Lokalhistorie, tradition, arv og slægt Virksomheden opfatter sig som en del af byen/bydelen og dens situation Dogmatisk og indlejret; dvs. den er både underforstået og selvindlysende for virksomheden og kan som sådan ikke sættes på formel eller bare kopieres af andre på andre steder Understøtter udvikling af lokal social kapital Varige fysiske forbedringer samt indsatser i forhold til lokale netværk Flere både små og store virksomheder i Esbjerg Fascination af stedet Fascination af stedets karakter som blandet, råt, mangfoldigt, uudbygget og i udvikling Individualistisk, midlertidig og omskifteligt; tilknytningen beror på den enkelte virksomheds profil og ejer(e)s interesse og holdning, hvorfor den ikke uden videre kan kopieres Eventorienteret, lokalområdet bruges som ressource for kreativ proces, opmærksomhed på potentialet hos marginaliserede grupper Kreative erhverv i Haraldsgadeområdet (Schiller House, Content Power House, Holscher Arkitekter) Ingen eller kun svag tilknytning Ingen egentlig stedstilknytning, men dog visse lokale økonomiske forbindelser. Evt. vis tilknytning gennem kædebutikker (detailhandel) Managementorienteret, rationalistisk, ofte egentlig CSR-politik eller CSR-baseret praksis; konceptet kan kopieres, men er sjældent realistisk i små og mellemstore virksomheder Udmøntes i ansvarlighed overfor medarbejdere, miljøet eller i samarbejde med (nationale eller internationale) NGOer mv. Større koncerner med formuleret CSR-politik (TDC, Falck, Codan, Q8 m.fl.) 11

12 Virksomhedstyper som indikator på stedsudvikling Virksomhederne på et sted fortæller ofte meget om stedets karakter. Alle ved naturligvis, at de dyreste butikker med stort sortiment af udvalgsvarer og eksklusive mærker ligger i de dyreste strøggader med høje huslejer og dyre lejligheder. Det er ikke overraskende, at der hvor købekraften er størst, og der kommer flest mennesker forbi, er der også det største og mest varierede udbud af varer. Det er i de samme kvarterer, Central Business Districts, at virksomheder med højtlønnede ansatte og råd til høje huslejer ligger. Det er blandt andet virksomheder inden for forretningsservice, finans- og forsikring samt administration. Fattigere bydele, eller steder hvor der bor få mennesker, har et mindre og mere beskedent udbud af virksomheder og primært inden for detailhandel og husholdningsrettet service. I byfornyelsesområder findes således ofte helt bestemte virksomhedstyper, som dermed er med til at tegne kvarterets profil for både forbipasserende og fastboende. Inden for detailhandlen er det for eksempel solcentre og danske eller udenlandske mirakelpris - butikker. Hotel og restaurationsbranchen er repræsenteret med blandt andet pizza- og shawarmabarer, grillbarer, isbarer og traditionelle værtshuse og underholdningsindustrien med spillehaller og computercaféer. Dertil kommer reparationsvirksomheder, der retter sig mod husholdningerne, fx i disse år et stærkt voksende antal cykelværksteder, computerreparatører mv. Dagligvarebutikkerne er ofte en del af lavpriskæder. Der kan desuden ligge lidt mere pladskrævende virksomheder indenfor automobilreparation og -salg, lakerier, trykkerier, lager mv. For byfornyelsen, hvis formål er at forbedre boliger, bygninger og byområder, hvor markedskræfterne ikke af sig selv sørger for udvikling og fornyelse, kan der ligge en mulighed for at opnå øget effekt ved at indlede mere samarbejde med kvarterets virksomheder. Som det er fremgået, er der mange branchetyper og mange typer virksomheder repræsenteret i byfornyelsesområder og dermed potentielt mange samarbejdsmuligheder. Et godt samarbejde forudsætter imidlertid bedre gensidigt kendskab. På næste side følger syv forslag til måder at forbedre både gensidigt kendskab og samarbejde. 12

13 Syv ideer til at udvikle samarbejdet med lokale virksomheder i et byfornyelsesområde 1. Samarbejde og invitation til det, ikke kun inddragelse Der er brug for, at kommunen etablerer reelt samarbejde med lokale virksomheder, frem for blot at tænke i (passiv) inddragelse af virksomhederne på samme måde som der arbejdes med borgerinddragelse. Virksomhederne er uhyre sjældent blot passive indbyggere i kommunen, der skal mobiliseres og integreres. Virksomhederne er derimod oftest meget aktive aktører, hvis overlevelse hele tiden reelt afhænger af, at de er udadvendte og opsøgende, arbejder i netværk, etablerer samarbejdsrelationer og interagerer med aktuelle og potentielle samarbejdspartnere. Det gælder både med hensyn til kunder, leverandører og andre. På samme måde er virksomhederne generelt interesserede i at samarbejde med kommunen, når kommunen henvender sig. De tager blot ikke så tit selv initiativet. Ønsker kommunen virksomheders medvirken i lokale projekter skal forvaltningen henvende sig direkte til den eller de pågældende virksomheder. Virksomhederne bør betragtes som individuelle samarbejdspartnere med bestemte kompetencer, ikke som en grå masse af virksomheder, der skal inddrages lige som borgere over en kam skal inddrages med oplysningsmaterialer, orienteringsmøder og lignende. 2. Enkel, samlet indgang til kommunen Områdeløft, kvarterløft og lignende flerårige, geografisk afgrænsede indsatser tilbyder principielt én samlet indgang til kommunen for borgere og virksomheder i et lokalt byområde. Det efterspørger virksomhederne for at undgå at blive kastet rundt mellem kommunens forvaltninger. Nogle virksomheder finder dog, at den type indsatser udvikler sig til et mål i sig selv, hvor områdeløftet synes at komme til at handle mere om synliggørelse af områdeløftet selv frem for om at gennemføre aktiviteter, der gavner folk i området. Andre tilgange, som Esbjergs Byforum, repræsenterer dels et fokus på bydelen frem for projektet, dels en langsigtet, vedvarende og dermed mere bæredygtig tilgang. Politisk opbakning til projektet er afgørende. God, ikke-bureaukratisk kommunikation med lokale virksomheder er nødvendig, hvis der ønskes samarbejde med virksomheder om lokale udfordringer, for eksempel et særligt virksomhedsvindue som indgang til kommunen. Mobilisér afdelinger, personer og netværk fra de forskellige relevante dele af forvaltningen for at få samlet ressourcer relateret til lokale virksomheder i (byfornyelses-) området. I mange kommuner findes ofte velfungerende erhvervskontorer. Dèr ville et samarbejde mellem kommunens erhvervskontor og byfornyelsesfolk med fordel kunne tage udgangspunkt i erhvervskontorets forhåndskendskab til virksomhederne og deres vilkår, frem for at by- og byfornyelsesplanlæggere skal starte fra bunden, når de forsøger at komme til at lære et område og dets virksomheder at kende. 13

14 3. Personlige og vedvarende kontakter mellem virksomheder og myndigheder Langvarige kontakter mellem personer fra virksomheder og personer fra kommunens forvaltninger er afgørende for gode resultater. Relationen mellem virksomheder og kommune er ikke forretningsmæssig og dermed ikke reguleret af normale markedsmæssige institutioner. Samarbejde om forbedring af en bydel er en anden type transaktion; derfor bliver gensidig tillid helt afgørende. Erfaringerne fra samarbejdet om bymidteprojektet i Esbjerg er, at der er stor gensidig tillid mellem personer fra virksomhederne og kommunens medarbejdere og politikere. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi tilliden er opbygget over lang tid mellem bestemte personer, og fordi møder har resulteret i konkrete projekter, som har ført til konkrete, ønskede forandringer. Personlige kontakter gennem længere tid er afgørende for at opbygge gensidig tillid. Tillid er central for, at et samarbejde mellem virksomheder og forvaltning kan fungere og blive produktivt. Hvis kommunens embedsmænd skiftes ud med jævne mellemrum, hvis deres mandat er begrænset eller hvis virksomhederne oplever at blive mødt udelukkende med krav, men ikke god offentlig service, så får tilliden aldrig mulighed for at opstå. Tillid, som forudsætning for vækst og udvikling i samarbejde, opstår, når der er grund til det, dvs. når man ved ud fra konkret erfaring, at man faktisk kan stole på hinanden. 4. Markedslogik versus bureaukratisk rationalitet Virksomhedernes eksistensberettigelse er at løse husholdningers, institutioners og andre virksomheders behov mod betaling på markedsmæssige vilkår. Forvaltningens eksistensberettigelse er derimod politisk begrundet i et samfundsmæssigt ønske om at regulere borgeres og virksomheders adfærd eller tilfredsstille behov, som markedet ikke imødekommer. Der er tale om fundamentalt væsensforskellige rationaler for private virksomheders drift sammenlignet med offentlige institutioner og forvaltningers. Hvis forvaltningen forventer, at virksomheder skal løse opgaver, som virksomhederne opfatter som hørende under den kommunale forvaltnings område, går det kun, hvis forvaltningen forstår, og i det mindste respekterer, virksomhedernes rationalitet. Virksomhederne kan muligvis løse nogle sociale opgaver for den kommunale forvaltning, men hvis ikke kommunen indser, at der skal være noget i det, kommercielt og/eller professionelt for virksomheden, så er det ikke realistisk. Respekter at private virksomheders eksistens afhænger af markedet, ikke af politiske idealer eller beslutninger, som træffes af embedsmænd. Ved involvering af en privat virksomhed i aktiviteter i byfornyelsesområder skal der være noget i det for virksomheden; det skal være relevant fagligt, professionelt eller kommercielt. Forvent ikke at virksomheder kan løse kommunens sociale problemer. Prøv i stedet at finde måder hvorpå virksomhedens kan bruge sin specialviden inden for sit eget fagområde til gavn og glæde for kvarteret. 5. Reduktion af usikkerhed For den enkelte virksomheds udvikling er uvished om vilkårene noget af det værste. Det gælder selvsagt, hvis der er usikkerhed om for eksempel den fremtidige efterspørgsel, men det gælder også med hensyn til virksomhedens nære omgivelser. Det kunne være uklarhed om planerne for fysiske ændringer i nabolaget som følge af ny lokalplanlægning eller byfornyelse. 14

15 Også hvis kriminalitet, graffiti og hærværk vokser i omfang, skaber det usikkerhed, eller hvis kommunens parkeringspolitik generer virksomhedens kunder, eller hvis kommunens gaderenholdelse i praksis ikke fungerer. Set ude fra ser sådanne forhold hver især måske ikke ud af meget. Men hvis en virksomhed for eksempel bruger kr. om måneden på at rense graffiti væk, hvis ingen forsikringsselskaber vil tegne forsikringer på grund af for mange indbrud, hvis kunderne forhindres i at komme frem til virksomheden med bil eller får parkeringsbøder eller deres cykler bliver skrællet, ja så bidrager det alt sammen til lidt efter lidt at erodere grundlaget for en sund forretning, fordi uvisheden om virksomhedens fremtidige vilkår vokser. Bliver det værre fremover? Eller er der begrundet håb om en bedring af situationen? Hvis virksomhederne skal tage del i bydelens udvikling, skal bydelen i praksis vise, at den ønsker virksomhederne for deres egen skyld, ikke blot som partnere, der forventes at bidrage til områdeløft og byfornyelsesprojekter. For eksempel er trafikal tilgængelighed og trygge omgivelser for medarbejderne og parkeringsplads til kunder faktiske behov, som har betydning for virksomhedens eksistens. Der er brug for åbenhed, gennemsigtighed og entydig planlægning som grundlag for reduktion af usikkerhed om ejendomsforhold, infrastruktur, parkeringsforhold for kunder mv. 6. Hellere handling end forhaling I og med, at virksomhederne er aktører i et marked, skal de også være i stand til at udvikle sig, træffe beslutninger og foretage handlinger lige så hurtigt, som deres marked kræver det. Det betyder i almindelighed, at der ikke er tid til at dvæle længe ved diskussioner eller trække beslutninger ud. Kommunale processer med udvalg og arbejdsgrupper, flere på hinanden følgende møder, forhandlinger og betingede beslutninger har virksomheder ikke ressourcer og mulighed for at deltage i. Det er en måske ofte overset, men helt afgørende forskel på privat og offentlig virksomhed. Især i små og mellemstore virksomheder har det stor betydning. I forbindelse med konkrete projekter er det, for de fleste virksomheder, bedre at få et nej til et projekt med det samme, end at skulle sidde med i en arbejdsgruppe gennem uger og måneder for måske/måske-ikke at få noget igennem om et halvt eller helt år. Hvis et forløb er langvarigt, skal man i det mindste løbende kunne se konkret fremdrift. 7. Finansieringsmuligheder for projekter om socialt ansvar Små og mellemstore lokale virksomheder er ofte mere interesserede i at medvirke til projekter, forbedringer og sociale initiativer i bydelen end store, der har mere national eller ligefrem international karakter. De små og mellemstore virksomheder har imidlertid få eller ingen ressourcer til uden videre at bruge tid og penge på sociale og lokale projekter i kvarteret. Hvis virksomhederne havde mulighed for at blive støttet lidt, ville de bedre kunne tillade sig at tage stedsansvarlige initiativer, hvor deres viden og ekspertise kan blive brugt til gavn for lokalområdet. Byfornyelse i form af områdeindsatser og lignende er oftest temporære, men behovet for at kunne finansiere samarbejder mellem virksomheder og kvarter er permanent. Mulighed for med puljemidler eller lignende at finansiere samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder og deres lokalområde, gerne uafhængigt af midlertidige områdeløft, kan fremme samarbejde mellem kommercielle og offentlige interesser i området. 15

16 Samarbejde mellem den enkelte kommune og individuelle virksomheder om udvikling i byfornyelsesområder Som det er fremgået, er der gode muligheder for at udvikle samarbejdet mellem kommunens byfornyelse og de virksomheder, der bor i et givent byfornyelsesområde. Det forudsætter dog, at man fra kommunens side som udgangspunkt anerkender, at virksomhedernes primære eksistensberettigelse er at frembringe bestemte serviceydelser eller produkter. Og at det nu en gang skal ske på kommercielle vilkår, ofte i skarp konkurrence med andre virksomheder, for ellers bliver virksomheden ikke ved med at findes. Virksomhederne er ikke først og fremmest sat i verden for at hjælpe kommunen med at løse bydelens sociale problemer. I forskningsprojektet viste der sig nogen forskel mellem kommuner med hensyn til, hvordan man opfatter kommunens virksomheder og deres rolle. Det er ikke alle kommuner, der har en lige positiv tilgang til erhvervsindbyggerne. Ikke helt sjældent ser man, at byplaner og byvisioner ofte i den bedste mening i praksis fjerner eksistensgrundlaget for mange små og mellemstore virksomheder, for eksempel fordi efterfølgende huslejestigninger underminerer deres økonomi. I dag udviser planlæggere og politikere stor interesse for at blande for eksempel boliger med erhvervsvirksomheder, private arbejdspladser med offentlige institutioner for børn og unge og caféer med kontorvirksomheder osv., når der planlægges for nye bydele. Mangfoldigheden anses for positiv for bydelenes sociale og økonomiske bæredygtighed. Man forsøger at efterligne og genskabe 1950 ernes bykvartér fra før den funktionalistiske planlægning, der adskilte byens funktioner i separate zoner. I 1950 erne var der i mange byer og kvarterer et alsidigt byliv, hvor boliger, kontorerhverv, service- og detailhandel, reparationsværksteder, beværtninger og mange andre typer små og mellemstore virksomheder lå side om side. Der var mennesker til stede døgnet rundt og derfor ikke tidspunkter, hvor gaderne var øde og utrygge. Der var arbejdspladser og erhvervsmæssig aktivitet og dermed også fritidsjobs til kvarterets unge, som fik udviklet tilhørsforhold og ansvarsfølelse. Projektet om virksomheders tilknytning til deres sted viste, at virksomheder kan være endog meget interesserede og meget aktive i forbindelse med byfornyelse og byomdannelse og i praksis gerne påtager sig en del af ansvaret. Det forudsætter blot, at kommunens planlæggere er oprigtigt interesserede i at lytte til virksomhederne, iværksætte en reel dialog og samarbejde med virksomhederne om at finde holdbare løsninger også på virksomhedernes problemer. Så vil virksomhederne gerne medvirke til at løse bydelens problemer, især hvis de kan bidrage med noget inden for det felt, hvor de har deres kunnen. Politikerne i kommunen skal aktivt bakke op om samarbejdet mellem by- og byfornyelsesplanlæggerne og virksomhederne. På den måde kan både virksomhederne og kommunens egne planlæggere se, at det er en alvorligt ment del af kommunens virke at fremme både virksomhedernes og sine egne interesser. 16

17 17

18 Læs mere K. Christensen (2010) Erfaringsopsamling af områdefornyelse i erhvervs- og havneområder. Socialministeriet K. Christensen (2007) Kreative erhverv rammebetingelser. Socialministeriet. Cowi (2010) Kommunale partnerskaber med virksomheder Idékatalog til kommuner med mere mod på partnerskaber. Socialministeriet J. O. Jensen (2010) Private investeringer i byfornyelsen. Statens Byggeforskningsinstitut. Kan downloades fra J. N. Larsen, m.fl. (2010) Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar. Statens Byggeforskningsinstitut. Kan downloades fra T. Ærø m.fl. (2008). Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer (SBi 2008:02). Hørsholm. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Kan downloades fra 18

19

20

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Visionspapir for Arbejdsgruppen Erhverv og beskæftigelse Nov. 2014 Nørrebro Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der fokuserer på erhverv og beskæftigelse. Den

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

SBi 2011:02. Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar

SBi 2011:02. Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar SBi 2011:02 Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar Jacob Norvig Larsen Anne Clementsen Ellen Højgaard Jensen Jesper

Læs mere

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR 2. MARTS 2015 201403636 INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet En Bæredygtig Sektor (EBS) skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Ifs Etikpolitik - hovedprincipper

Ifs Etikpolitik - hovedprincipper Ifs Etikpolitik - hovedprincipper Etikpolitiken er besluttet af styrene i If-koncernet og gælder fra 1. januar 2013. Den revideres årligt. 1 FORORD... 1 2 IFS GRUNDLÆGGENDE ETISKE PRINCIPPER... 1 3 LOVE

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen

Social inklusion i et vækstperspek2v. Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen Social inklusion i et vækstperspek2v Konference om EU s socialfond 9. maj 2015 Lars Jannick Johansen På dagsordenen Hvad er Den Sociale Kapitalfond Hvad kendetegner sociale og socialøkonomiske virksomheder

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Den videre udvikling af DSUKs arbejde

Den videre udvikling af DSUKs arbejde Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold:

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere