Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser"

Transkript

1 Byfornyelse Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET

2 Udgivet af: Socialministeriet Holmens Kanal København K Støttet af: byfornyelseslovens forsøgsmidler Udgivet august 2010 Forfatter: Jacob Norvig Larsen Oplag: 500 Fotos: Jacob Norvig Larsen, Jesper Ole Jensen Tryk: GP TRYK A/S ISBN.nr.: ISBN.nr.: Publikationen kan bestilles hos: Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: E-post:

3 Samarbejde med virksomheder Denne folder formidler resultater af projektet Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar. I projektet har Statens Byggeforskningsinstitut, SBI og Dansk Byplanlaboratorium, DB undersøgt, hvordan virksomheder i tre danske byområder i Hobro, Esbjerg og København ser på deres lokalområde og kommunens bestræbelser på at forny og udvikle bydelen. Formålet med projektet har for det første været at få et konkret indtryk af virksomheders interesse og sociale ansvar for deres bydels udvikling. Dernæst at finde måder hvorpå der kan udvikles mere samarbejde mellem kommune og lokale virksomheder, som kan fremme virksomhedernes deltagelse i byfornyelse og byomdannelse og stimulere deres ansvarsfølelse over for deres kvarter. Projektet blev udført af seniorforsker, PhD Jesper Ole Jensen, direktør Ellen Højgaard Jensen, forskningsassistenter Anne Clementsen og Aslak Kjærulf samt projektleder, seniorforsker, PhD Jacob Norvig Larsen. 3

4 Offentligt-privat samarbejde om byfornyelse Der findes i mange kommuner en mangeårig og veludviklet praksis og samarbejdskultur, når det gælder inddragelse af borgere i byfornyelse, byomdannelse og byplanlægning. På samme måde har kommunens erhvervskonsulenter ofte et løbende samarbejde med kommunens virksomheder. Det er imidlertid mindre almindeligt, at der på samme måde er hyppigt samarbejde på tværs af de to områder, det vil sige mellem private, lokale virksomheder og kommunens byog byfornyelsesplanlæggere. Hvis der var mere og bedre samklang mellem de virksomheder, der bor i et lokalt byområde, og de kommunale bestræbelser på at forbedre området, ville der være store fordele ved det. Virksomhedernes vilkår kunne forbedres, samtidig med at virksomhederne ville kunne bidrage til at opnå nogle af kommunens mål med byfornyelsen. Både en forbedring af virksomhedernes lokale forankring og økonomiske bæredygtighed og en styrkelse af bydelens sociale bæredygtighed og sammenhængskraft er til gavn for begge parter. Denne folder præsenterer ny viden om virksomheders tilknytning til deres lokale byområde og syn på kommunale byfornyelsesindsatser. Folderen præsenterer forskellige virksomhedstyper, giver eksempler på godt samarbejde om byfornyelse og indeholder syv forslag til, hvordan kommuners by- og byfornyelsesplanlæggere kan udvikle og forstærke interaktion og samarbejde mellem by og virksomheder. Vi ved fra nyere forskning og fra den nyeste evaluering af byfornyelsesloven, at den offentlige byfornyelses investeringer kan mangedobles, hvis det lykkes at mobilisere private grundejere, developere og andre til at foretage bygningsinvesteringer mv. sideløbende med byfornyelsen (Jensen 2010, Ærø m.fl. 2008). Antagelig kan byfornyelsesindsatsens virkninger med hensyn til social og økonomisk bæredygtighed på samme måde øges, hvis det kan lykkes for kommunerne at mobilisere et byområdes virksomheder til at bidrage og deltage. Det er ikke mindst relevant på langt sigt og i kvarterets almindelige dagligdag, efter at selve det tidsbegrænsede områdefornyelses- eller byfornyelsesprojekt er afsluttet. Mens projekter kommer og går, så bliver virksomhederne i området lige som borgerne. En vedvarende forbedring af forholdene kan ofte kickstartes af en tidsbegrænset indsats, men den må nødvendigvis tage udgangspunkt i de, der hører til i området, deres ressourcer, udviklingsmuligheder og problemer. Ved at udvikle og styrke interaktion mellem virksomheder, lokale netværk og kommunen kan der sikres mere værdi for byfornyelsesmidlerne. Det forudsætter imidlertid, at den offentlige byfornyelsesledere, planlæggere og medarbejdere får mere kendskab til byområdets forskellige typer virksomheder og deres vilkår, interesser, motiver og beslutningstagen. 4

5 Virksomheder i lokalområder Mange områdefornyelsesområder er blandede bolig- og erhvervskvarterer. Der er det ofte detailhandel, reparation og service, visse småhåndværk og kontorerhverv samt ikke mindst mange enkeltmandsvirksomheder, der dominerer billedet. Lokale virksomheder består især af markedsbaserede private virksomheder, men kan også omfatte private non-profit virksomheder og organisationer (NGOer). Der kan være delvist privatiserede offentlige virksomheder, som jo også er non-profit virksomheder, men deres ledelses- og organisationsform tilstræber typisk at fremme samme type adfærd og rationalitet, som markedsbaserede aktører har. Udover de nævnte private virksomhedstyper kan der så endelig ligge offentlige virksomheder, f.eks. uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner og offentlige forvaltninger som styrelser, domstole, skatteforvaltninger, socialkontorer mv. i bykvarterer, hvor der foregår byfornyelse. Offentlige virksomheder ledes og organiseres som regel efter et politisk rationale mere end efter et (markeds-)økonomisk. Uanset virksomhedstype er det en stor udfordring at matche virksomhedernes dagligdag med by- og områdefornyelsens formål, aktiviteter og projekter. Byfornyelsens rationale er i en vis forstand, at tage sig af det, som de selvstændige virksomheder på markedet netop ikke har interesseret sig for. lkke desto mindre er det afgørende for et bykvarters langsigtede bæredygtighed at ikke kun dets borgere, men også dets virksomheder trives og udvikler sig. Tidligere havde byfornyelsen mest fokus på borgere, bedre boliger og nye beboerhuse, hvorfor mange virksomheder ofte måtte forlade området for at skabe plads til aktiviteter i boliger og fritid. I de senere år er der vokset en erkendelse frem af, at virksomhedernes trivsel og tilstedeværelse kan have stor betydning for et kvarter. Særligt i dagtimerne, hvor de kan bidrage med liv i kvarteret, efterspørge lokale serviceydelser og noget sjældnere ganske vist, eventuelt skabe lokal beskæftigelse. 5

6 Virksomheders sociale ansvar, CSR Virksomheders social ansvar (Corporate Social Responsibility, CSR) har udviklet sig til et område, som mange virksomheder tillægger stor vægt. Af samme grund er der også mange på modtagersiden, som nu interesserer sig mere og mere for virksomheders sociale ansvar. De fleste større virksomheder har i dag en CSR-politik, hvor man dels udtrykker ansvarlighed for sine medarbejdere, dels beskæftiger sig med samfundsansvar og herunder for eksempel specifikt nævner miljøet eller samarbejde med hjælpeorganisationer. Mindre og mellemstore virksomheder har sjældnere en egentlig nedskrevet CSR-politik, men kan alligevel i praksis påtage sig et medansvar for eksempelvis udviklingen i deres bydel. Det er dog langtfra alle virksomheder, små som store, der engagerer sig aktivt i forbedring af lokalområdet. Forskningsprojektet viste, at virksomhedernes holdning til lokalområdet kan variere meget fra sted til sted. Et sted bliver kommunen opfattet som en modpart, hvis indgreb og planlægning kan true virksomhedens eksistens. Hvis virksomheden omvendt har brug for hjælp og service, oplever man, at kommunen glimrer ved sit fravær eller reagerer meget sent. Et andet sted ses kommunen som en partner, man har et tillidsforhold til, hvor parterne sammen har en interesse i at forbedre og udvikle en bydel. Og hvor det sker med små og store projekter over et forløb på måske mange år. Samarbejde mellem kommune og virksomhed De gode erfaringer med samarbejde mellem kommunens by- og byfornyelsesplanlæggere på den ene side og virksomhederne på den anden side er kendetegnet ved, at begge parter ser en interesse i at yde noget, fordi begge parter har en positiv forventning om, at resultatet er til fælles bedste. Det forudsætter, at virksomhederne kan se sig selv i projektet. Dvs. virksomhederne skal have mulighed for at bidrage med noget, som de er gode til, og der skal være en begrundet forventning om, at virksomheden også selv får glæde af det undervejs og bagefter. Planlæggerne mangler dog ofte forudsætninger og erfaring i samarbejde med virksomheder. Når samarbejdet ikke lykkes kan det opleves meget frustrerende, netop fordi virksomhedernes rationaler virker fremmede og deres handlemåde uforståelig set fra en offentlig ansats synsvinkel. Samtidig kan der, på trods af en oprigtig interesse fra virksomhedernes side, være tale 6

7 om vanskelige rammebetingelser for virksomhedernes engagement. Hvis det er svært for virksomhedens repræsentant at gennemskue organiseringen af et byfornyelsesprojekt, hvis det er uklart hvilket mandat kommunens folk møder med, eller hvis kommunens repræsentanter blot forventer et generelt tilskud, vil det som regel være svært for virksomheden at gå ind i samarbejdet. For meget uvished medfører usikkerhed og udgør derfor en barriere. Spillereglerne skal være åbne og kendte, og alle må have klarhed over hvad, der er mandat til at beslutte. Man skal naturligvis ikke være blind for, at nogle typer virksomheder er stort set umulige at engagere i lokalområdet, mens andre mere eller mindre af sig selv gør en stor frivillig indsats. Andre igen kan have interessen og potentialet til et samarbejde, men mangler måske den rette personlige kontakt til kommunen og lokalområdet eller løber panden mod en mur af kommunalt bureaukrati, og så bliver det ikke til noget. Hvis man ønsker mere samarbejde mellem byfornyelsen og lokale virksomheder, er der behov for, at by- og byfornyelsesplanlæggere får en bedre generel forståelse af virksomheders kommercielle eksistensvilkår, såvel som en nuanceret forståelse af, at virksomheder er meget forskellige. Desuden er der brug for mere viden om samarbejdsformer, som virker godt. Vi vender tilbage til mulighederne for at fremme og udvikle samarbejdet med lokale virksomheder lidt senere. Først vil vi se nærmere på virksomhedernes relationer til det sted, hvor de ligger. Der skelnes her mellem objektive lokaliseringsfaktorer og den mere subjektive stedstilknytning. 7

8 8

9 Virksomheder og deres sted lokaliseringsfaktorer Helt generelt er virksomhedernes primære synsvinkel, når de forholder sig til det sted, hvor de bor, deres bydel, at lægge mærke til det, der henholdsvis gavner og skader deres forretning. Alle andre synsvinkler er sekundære i forhold til det. Det betyder ikke nødvendigvis, at virksomhederne ikke føler eller vil tage et socialt ansvar ved at påtage sig en del af ansvaret for lokalsamfundets udvikling. Det betyder blot, at virksomhedens drift og udvikling, af og til selve dens overlevelse, er det primære, og at andre hensyn skal ses i forhold til det. Derfor er det første, virksomhederne lægger vægt på ved vurdering af deres sted ofte de umiddelbare fysiske rammebetingelser såsom: l lokaler l husleje l udvidelsesmuligheder Gode, rummelige lokaler der svarer til virksomhedens behov, en relativt billig husleje og gode udvidelsesmuligheder til, når virksomheden vokser er det vigtigste, og dybest set grunden til at virksomheden bor netop der, hvor den bor. Hæves perspektivet fra det helt nære område, selve ejendommen, til gaden og kvarteret, er det fortsat fysiske forhold, som fremhæves, herunder: l god trafikal tilgængelighed l parkering uden restriktioner l tryghed for ansatte og kunder I fx Haraldsgadekvarteret i København er man glad for at være fri for den indre bys ulemper i form af høj husleje, myldretid og bilkøer, dyre p-pladser mv. I samme område er det positivt for nogle, at det er et område i udvikling og forandring, lidt Klondyke-agtigt, fordi det giver mulighed for at få mange kvadratmeter til en god pris og samtidig kan forlene virksomheden med et kreativt image, som understøtter dens brand. Detailhandelsvirksomheder, kontor- og servicevirksomheder i almindelighed ønsker dog ikke alt for Klondyke-agtige omgivelser, hvis det inde-bærer for meget rod og utryghed. Der kan således være egentlige ulemper ved et sted, selvom virksomhederne vælger at leve med det, fordi det er meget dyrt at flytte. Ulemper ved virksomhedernes placering kan være, at stedet giver anledning til utryghed. En utryghed der eksempelvis kan stamme fra hærværk, graffiti, bygninger der forfalder, tyveri af eller fra biler, cykletyverier, indbrud, røverier i butikker, gaderøverier mv. Desuden kan utilstrækkelig gaderenholdelse med affald, rod og snavs, cykellig og forladte biler skaber også utryghed for virksomhedernes medarbejdere og kunder og dermed for virksomhederne. I sådanne situationer er der mange oplagte muligheder for, at kommunen kan udvikle et godt samarbejde med virksomhederne. 9

10 Forskellige typer tilknytning til virksomhedens sted Virksomhedernes tilknytning til det sted, hvor de bor, varierer med både virksomhedstype og bydel. Der er tydeligvis en langt stærkere tilknytning til stedet og byen blandt de interviewede virksomheder i Esbjerg og Hobro end i Haraldsgadekvarteret. I Esbjerg og Hobro ser det ud til, at uanset virksomhedsstørrelse og -type føler virksomhederne tilknytning. De har god kontakt til politikerne, og der er ofte langvarige indbyrdes relationer mellem virksomheder og kommunens folk. Selv om virksomhederne har gode og løbende relationer til kommunen, er der ikke mindre fokus på kunderne og det kommercielle, som i sidste ende er virksomhedernes grundvilkår. Det respekterer politikere og kommune. Men det betyder, at virksomhederne er parat til at bruge ressourcer og tid på ting, som kommer byen til gode som helhed. I Haraldsgadekvarteret er bydelen kun én blandt mange, store bydele i en stor by. Der er generelt langt mindre tilknytning eller identifikation med stedet. Her er fokus på kunderne det vigtigste, mens der er ret begrænsede lokale relationer og stort set ingen faste relationer til kommunen. En direkte henvendelse fra kommunen kan dog sagtens skabe engagement, forudsat det ikke straks koster ekstra udgifter og tid. En vis tilknytning til stedet opstår dog gennem årene med opbygningen af en lokal kundekreds, lige som stedet naturligvis har betydning, i og med det gennem mange år har opfyldt virksomhedens lokaliseringskrav. I de nye og kreative erhverv er man dog praktisk talt helt uden lokale relationer, selv om der kan være en betydelig fascination af stedet og dets karakter. Her vedrører stedstilknytningen det æstetiske og bylandskabet, ikke bydelens sociale og økonomiske liv. På baggrund af forskningsprojektets undersøgelse i de tre byområder samt undersøgelsen Kommunale partnerskaber med virksomheder Idékatalog til kommuner med mere mod på partnerskaber (Cowi 2010) kan virksomheders tilknytning til det sted, de ligger, inddeles i tre hovedtyper: 1) en historisk begrundet og langvarig tilknytning til sted og lokalsamfund, 2) en fascination af stedet pga. dets særlige egenskaber, 3) ingen eller kun ganske svag tilknytning til stedet. Der er selvsagt ikke tale om en udtømmende kategorisering, så man kan forestille sig andre typer end de, som er beskrevet i tabellen. 10

11 Stedstilknytning Solidaritet med stedet Social ansvarlighed Eksempel Historisk begrundet og langvarig tilknytning Lokalhistorie, tradition, arv og slægt Virksomheden opfatter sig som en del af byen/bydelen og dens situation Dogmatisk og indlejret; dvs. den er både underforstået og selvindlysende for virksomheden og kan som sådan ikke sættes på formel eller bare kopieres af andre på andre steder Understøtter udvikling af lokal social kapital Varige fysiske forbedringer samt indsatser i forhold til lokale netværk Flere både små og store virksomheder i Esbjerg Fascination af stedet Fascination af stedets karakter som blandet, råt, mangfoldigt, uudbygget og i udvikling Individualistisk, midlertidig og omskifteligt; tilknytningen beror på den enkelte virksomheds profil og ejer(e)s interesse og holdning, hvorfor den ikke uden videre kan kopieres Eventorienteret, lokalområdet bruges som ressource for kreativ proces, opmærksomhed på potentialet hos marginaliserede grupper Kreative erhverv i Haraldsgadeområdet (Schiller House, Content Power House, Holscher Arkitekter) Ingen eller kun svag tilknytning Ingen egentlig stedstilknytning, men dog visse lokale økonomiske forbindelser. Evt. vis tilknytning gennem kædebutikker (detailhandel) Managementorienteret, rationalistisk, ofte egentlig CSR-politik eller CSR-baseret praksis; konceptet kan kopieres, men er sjældent realistisk i små og mellemstore virksomheder Udmøntes i ansvarlighed overfor medarbejdere, miljøet eller i samarbejde med (nationale eller internationale) NGOer mv. Større koncerner med formuleret CSR-politik (TDC, Falck, Codan, Q8 m.fl.) 11

12 Virksomhedstyper som indikator på stedsudvikling Virksomhederne på et sted fortæller ofte meget om stedets karakter. Alle ved naturligvis, at de dyreste butikker med stort sortiment af udvalgsvarer og eksklusive mærker ligger i de dyreste strøggader med høje huslejer og dyre lejligheder. Det er ikke overraskende, at der hvor købekraften er størst, og der kommer flest mennesker forbi, er der også det største og mest varierede udbud af varer. Det er i de samme kvarterer, Central Business Districts, at virksomheder med højtlønnede ansatte og råd til høje huslejer ligger. Det er blandt andet virksomheder inden for forretningsservice, finans- og forsikring samt administration. Fattigere bydele, eller steder hvor der bor få mennesker, har et mindre og mere beskedent udbud af virksomheder og primært inden for detailhandel og husholdningsrettet service. I byfornyelsesområder findes således ofte helt bestemte virksomhedstyper, som dermed er med til at tegne kvarterets profil for både forbipasserende og fastboende. Inden for detailhandlen er det for eksempel solcentre og danske eller udenlandske mirakelpris - butikker. Hotel og restaurationsbranchen er repræsenteret med blandt andet pizza- og shawarmabarer, grillbarer, isbarer og traditionelle værtshuse og underholdningsindustrien med spillehaller og computercaféer. Dertil kommer reparationsvirksomheder, der retter sig mod husholdningerne, fx i disse år et stærkt voksende antal cykelværksteder, computerreparatører mv. Dagligvarebutikkerne er ofte en del af lavpriskæder. Der kan desuden ligge lidt mere pladskrævende virksomheder indenfor automobilreparation og -salg, lakerier, trykkerier, lager mv. For byfornyelsen, hvis formål er at forbedre boliger, bygninger og byområder, hvor markedskræfterne ikke af sig selv sørger for udvikling og fornyelse, kan der ligge en mulighed for at opnå øget effekt ved at indlede mere samarbejde med kvarterets virksomheder. Som det er fremgået, er der mange branchetyper og mange typer virksomheder repræsenteret i byfornyelsesområder og dermed potentielt mange samarbejdsmuligheder. Et godt samarbejde forudsætter imidlertid bedre gensidigt kendskab. På næste side følger syv forslag til måder at forbedre både gensidigt kendskab og samarbejde. 12

13 Syv ideer til at udvikle samarbejdet med lokale virksomheder i et byfornyelsesområde 1. Samarbejde og invitation til det, ikke kun inddragelse Der er brug for, at kommunen etablerer reelt samarbejde med lokale virksomheder, frem for blot at tænke i (passiv) inddragelse af virksomhederne på samme måde som der arbejdes med borgerinddragelse. Virksomhederne er uhyre sjældent blot passive indbyggere i kommunen, der skal mobiliseres og integreres. Virksomhederne er derimod oftest meget aktive aktører, hvis overlevelse hele tiden reelt afhænger af, at de er udadvendte og opsøgende, arbejder i netværk, etablerer samarbejdsrelationer og interagerer med aktuelle og potentielle samarbejdspartnere. Det gælder både med hensyn til kunder, leverandører og andre. På samme måde er virksomhederne generelt interesserede i at samarbejde med kommunen, når kommunen henvender sig. De tager blot ikke så tit selv initiativet. Ønsker kommunen virksomheders medvirken i lokale projekter skal forvaltningen henvende sig direkte til den eller de pågældende virksomheder. Virksomhederne bør betragtes som individuelle samarbejdspartnere med bestemte kompetencer, ikke som en grå masse af virksomheder, der skal inddrages lige som borgere over en kam skal inddrages med oplysningsmaterialer, orienteringsmøder og lignende. 2. Enkel, samlet indgang til kommunen Områdeløft, kvarterløft og lignende flerårige, geografisk afgrænsede indsatser tilbyder principielt én samlet indgang til kommunen for borgere og virksomheder i et lokalt byområde. Det efterspørger virksomhederne for at undgå at blive kastet rundt mellem kommunens forvaltninger. Nogle virksomheder finder dog, at den type indsatser udvikler sig til et mål i sig selv, hvor områdeløftet synes at komme til at handle mere om synliggørelse af områdeløftet selv frem for om at gennemføre aktiviteter, der gavner folk i området. Andre tilgange, som Esbjergs Byforum, repræsenterer dels et fokus på bydelen frem for projektet, dels en langsigtet, vedvarende og dermed mere bæredygtig tilgang. Politisk opbakning til projektet er afgørende. God, ikke-bureaukratisk kommunikation med lokale virksomheder er nødvendig, hvis der ønskes samarbejde med virksomheder om lokale udfordringer, for eksempel et særligt virksomhedsvindue som indgang til kommunen. Mobilisér afdelinger, personer og netværk fra de forskellige relevante dele af forvaltningen for at få samlet ressourcer relateret til lokale virksomheder i (byfornyelses-) området. I mange kommuner findes ofte velfungerende erhvervskontorer. Dèr ville et samarbejde mellem kommunens erhvervskontor og byfornyelsesfolk med fordel kunne tage udgangspunkt i erhvervskontorets forhåndskendskab til virksomhederne og deres vilkår, frem for at by- og byfornyelsesplanlæggere skal starte fra bunden, når de forsøger at komme til at lære et område og dets virksomheder at kende. 13

14 3. Personlige og vedvarende kontakter mellem virksomheder og myndigheder Langvarige kontakter mellem personer fra virksomheder og personer fra kommunens forvaltninger er afgørende for gode resultater. Relationen mellem virksomheder og kommune er ikke forretningsmæssig og dermed ikke reguleret af normale markedsmæssige institutioner. Samarbejde om forbedring af en bydel er en anden type transaktion; derfor bliver gensidig tillid helt afgørende. Erfaringerne fra samarbejdet om bymidteprojektet i Esbjerg er, at der er stor gensidig tillid mellem personer fra virksomhederne og kommunens medarbejdere og politikere. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi tilliden er opbygget over lang tid mellem bestemte personer, og fordi møder har resulteret i konkrete projekter, som har ført til konkrete, ønskede forandringer. Personlige kontakter gennem længere tid er afgørende for at opbygge gensidig tillid. Tillid er central for, at et samarbejde mellem virksomheder og forvaltning kan fungere og blive produktivt. Hvis kommunens embedsmænd skiftes ud med jævne mellemrum, hvis deres mandat er begrænset eller hvis virksomhederne oplever at blive mødt udelukkende med krav, men ikke god offentlig service, så får tilliden aldrig mulighed for at opstå. Tillid, som forudsætning for vækst og udvikling i samarbejde, opstår, når der er grund til det, dvs. når man ved ud fra konkret erfaring, at man faktisk kan stole på hinanden. 4. Markedslogik versus bureaukratisk rationalitet Virksomhedernes eksistensberettigelse er at løse husholdningers, institutioners og andre virksomheders behov mod betaling på markedsmæssige vilkår. Forvaltningens eksistensberettigelse er derimod politisk begrundet i et samfundsmæssigt ønske om at regulere borgeres og virksomheders adfærd eller tilfredsstille behov, som markedet ikke imødekommer. Der er tale om fundamentalt væsensforskellige rationaler for private virksomheders drift sammenlignet med offentlige institutioner og forvaltningers. Hvis forvaltningen forventer, at virksomheder skal løse opgaver, som virksomhederne opfatter som hørende under den kommunale forvaltnings område, går det kun, hvis forvaltningen forstår, og i det mindste respekterer, virksomhedernes rationalitet. Virksomhederne kan muligvis løse nogle sociale opgaver for den kommunale forvaltning, men hvis ikke kommunen indser, at der skal være noget i det, kommercielt og/eller professionelt for virksomheden, så er det ikke realistisk. Respekter at private virksomheders eksistens afhænger af markedet, ikke af politiske idealer eller beslutninger, som træffes af embedsmænd. Ved involvering af en privat virksomhed i aktiviteter i byfornyelsesområder skal der være noget i det for virksomheden; det skal være relevant fagligt, professionelt eller kommercielt. Forvent ikke at virksomheder kan løse kommunens sociale problemer. Prøv i stedet at finde måder hvorpå virksomhedens kan bruge sin specialviden inden for sit eget fagområde til gavn og glæde for kvarteret. 5. Reduktion af usikkerhed For den enkelte virksomheds udvikling er uvished om vilkårene noget af det værste. Det gælder selvsagt, hvis der er usikkerhed om for eksempel den fremtidige efterspørgsel, men det gælder også med hensyn til virksomhedens nære omgivelser. Det kunne være uklarhed om planerne for fysiske ændringer i nabolaget som følge af ny lokalplanlægning eller byfornyelse. 14

15 Også hvis kriminalitet, graffiti og hærværk vokser i omfang, skaber det usikkerhed, eller hvis kommunens parkeringspolitik generer virksomhedens kunder, eller hvis kommunens gaderenholdelse i praksis ikke fungerer. Set ude fra ser sådanne forhold hver især måske ikke ud af meget. Men hvis en virksomhed for eksempel bruger kr. om måneden på at rense graffiti væk, hvis ingen forsikringsselskaber vil tegne forsikringer på grund af for mange indbrud, hvis kunderne forhindres i at komme frem til virksomheden med bil eller får parkeringsbøder eller deres cykler bliver skrællet, ja så bidrager det alt sammen til lidt efter lidt at erodere grundlaget for en sund forretning, fordi uvisheden om virksomhedens fremtidige vilkår vokser. Bliver det værre fremover? Eller er der begrundet håb om en bedring af situationen? Hvis virksomhederne skal tage del i bydelens udvikling, skal bydelen i praksis vise, at den ønsker virksomhederne for deres egen skyld, ikke blot som partnere, der forventes at bidrage til områdeløft og byfornyelsesprojekter. For eksempel er trafikal tilgængelighed og trygge omgivelser for medarbejderne og parkeringsplads til kunder faktiske behov, som har betydning for virksomhedens eksistens. Der er brug for åbenhed, gennemsigtighed og entydig planlægning som grundlag for reduktion af usikkerhed om ejendomsforhold, infrastruktur, parkeringsforhold for kunder mv. 6. Hellere handling end forhaling I og med, at virksomhederne er aktører i et marked, skal de også være i stand til at udvikle sig, træffe beslutninger og foretage handlinger lige så hurtigt, som deres marked kræver det. Det betyder i almindelighed, at der ikke er tid til at dvæle længe ved diskussioner eller trække beslutninger ud. Kommunale processer med udvalg og arbejdsgrupper, flere på hinanden følgende møder, forhandlinger og betingede beslutninger har virksomheder ikke ressourcer og mulighed for at deltage i. Det er en måske ofte overset, men helt afgørende forskel på privat og offentlig virksomhed. Især i små og mellemstore virksomheder har det stor betydning. I forbindelse med konkrete projekter er det, for de fleste virksomheder, bedre at få et nej til et projekt med det samme, end at skulle sidde med i en arbejdsgruppe gennem uger og måneder for måske/måske-ikke at få noget igennem om et halvt eller helt år. Hvis et forløb er langvarigt, skal man i det mindste løbende kunne se konkret fremdrift. 7. Finansieringsmuligheder for projekter om socialt ansvar Små og mellemstore lokale virksomheder er ofte mere interesserede i at medvirke til projekter, forbedringer og sociale initiativer i bydelen end store, der har mere national eller ligefrem international karakter. De små og mellemstore virksomheder har imidlertid få eller ingen ressourcer til uden videre at bruge tid og penge på sociale og lokale projekter i kvarteret. Hvis virksomhederne havde mulighed for at blive støttet lidt, ville de bedre kunne tillade sig at tage stedsansvarlige initiativer, hvor deres viden og ekspertise kan blive brugt til gavn for lokalområdet. Byfornyelse i form af områdeindsatser og lignende er oftest temporære, men behovet for at kunne finansiere samarbejder mellem virksomheder og kvarter er permanent. Mulighed for med puljemidler eller lignende at finansiere samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder og deres lokalområde, gerne uafhængigt af midlertidige områdeløft, kan fremme samarbejde mellem kommercielle og offentlige interesser i området. 15

16 Samarbejde mellem den enkelte kommune og individuelle virksomheder om udvikling i byfornyelsesområder Som det er fremgået, er der gode muligheder for at udvikle samarbejdet mellem kommunens byfornyelse og de virksomheder, der bor i et givent byfornyelsesområde. Det forudsætter dog, at man fra kommunens side som udgangspunkt anerkender, at virksomhedernes primære eksistensberettigelse er at frembringe bestemte serviceydelser eller produkter. Og at det nu en gang skal ske på kommercielle vilkår, ofte i skarp konkurrence med andre virksomheder, for ellers bliver virksomheden ikke ved med at findes. Virksomhederne er ikke først og fremmest sat i verden for at hjælpe kommunen med at løse bydelens sociale problemer. I forskningsprojektet viste der sig nogen forskel mellem kommuner med hensyn til, hvordan man opfatter kommunens virksomheder og deres rolle. Det er ikke alle kommuner, der har en lige positiv tilgang til erhvervsindbyggerne. Ikke helt sjældent ser man, at byplaner og byvisioner ofte i den bedste mening i praksis fjerner eksistensgrundlaget for mange små og mellemstore virksomheder, for eksempel fordi efterfølgende huslejestigninger underminerer deres økonomi. I dag udviser planlæggere og politikere stor interesse for at blande for eksempel boliger med erhvervsvirksomheder, private arbejdspladser med offentlige institutioner for børn og unge og caféer med kontorvirksomheder osv., når der planlægges for nye bydele. Mangfoldigheden anses for positiv for bydelenes sociale og økonomiske bæredygtighed. Man forsøger at efterligne og genskabe 1950 ernes bykvartér fra før den funktionalistiske planlægning, der adskilte byens funktioner i separate zoner. I 1950 erne var der i mange byer og kvarterer et alsidigt byliv, hvor boliger, kontorerhverv, service- og detailhandel, reparationsværksteder, beværtninger og mange andre typer små og mellemstore virksomheder lå side om side. Der var mennesker til stede døgnet rundt og derfor ikke tidspunkter, hvor gaderne var øde og utrygge. Der var arbejdspladser og erhvervsmæssig aktivitet og dermed også fritidsjobs til kvarterets unge, som fik udviklet tilhørsforhold og ansvarsfølelse. Projektet om virksomheders tilknytning til deres sted viste, at virksomheder kan være endog meget interesserede og meget aktive i forbindelse med byfornyelse og byomdannelse og i praksis gerne påtager sig en del af ansvaret. Det forudsætter blot, at kommunens planlæggere er oprigtigt interesserede i at lytte til virksomhederne, iværksætte en reel dialog og samarbejde med virksomhederne om at finde holdbare løsninger også på virksomhedernes problemer. Så vil virksomhederne gerne medvirke til at løse bydelens problemer, især hvis de kan bidrage med noget inden for det felt, hvor de har deres kunnen. Politikerne i kommunen skal aktivt bakke op om samarbejdet mellem by- og byfornyelsesplanlæggerne og virksomhederne. På den måde kan både virksomhederne og kommunens egne planlæggere se, at det er en alvorligt ment del af kommunens virke at fremme både virksomhedernes og sine egne interesser. 16

17 17

18 Læs mere K. Christensen (2010) Erfaringsopsamling af områdefornyelse i erhvervs- og havneområder. Socialministeriet K. Christensen (2007) Kreative erhverv rammebetingelser. Socialministeriet. Cowi (2010) Kommunale partnerskaber med virksomheder Idékatalog til kommuner med mere mod på partnerskaber. Socialministeriet J. O. Jensen (2010) Private investeringer i byfornyelsen. Statens Byggeforskningsinstitut. Kan downloades fra J. N. Larsen, m.fl. (2010) Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar. Statens Byggeforskningsinstitut. Kan downloades fra T. Ærø m.fl. (2008). Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer (SBi 2008:02). Hørsholm. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Kan downloades fra 18

19

20

Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser

Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser Byfornyelse Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Udgivet af: Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Støttet af: byfornyelseslovens forsøgsmidler Udgivet august 2010

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Frivilligstrategi. for Aalborg Kommune

Frivilligstrategi. for Aalborg Kommune Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Frivilligstrategi 2015

Frivilligstrategi 2015 Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

FrivilligBørs. en metode til at skabe lokalt samarbejde

FrivilligBørs. en metode til at skabe lokalt samarbejde FrivilligBørs en metode til at skabe lokalt samarbejde ? Hvad er en FrivilligBørs En FrivilligBørs er en metode, hvor man skaber en møde- og markedsplads, hvor lokale foreninger, virksomheder og offentlige

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere