Borgerne og lovene 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerne og lovene 2010"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Borgerne og lovene 2010 Jørgen Goul Andersen Syddansk Universitetsforlag Odense 2011

2 Borgerne og lovene 2010 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed, i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. sal tv. DK-1307 København K Tlf Fax E-post: Hjemmeside: ISBN Januar 2011 Oplag: 400 stk. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Sats og opsætning: Kristine Rex Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN Pris: 125 kr. inklusive 25 % moms

3 Forord Rockwool Fonden besluttede i 1996 at iværksætte et forskningsprojekt, der kunne skabe overblik over udviklingen i moralen, forstået primært som befolkningens forhold til lovene på skatteområdet, det sociale område, trafik- og straffelove m.v. og holdningen til brud på lovene. Den centralt placerede forsker var professor Jørgen Goul Andersen, der stod for tilrettelæggelsen og den derpå følgende analyse af svarene fra en survey i sommeren Ved publiceringen i foråret 1998 mødte Rockwool Fondens Forskningsenhed og Jørgen Goul Andersen en meget stor interesse for projektets resultater, og denne interesse blev vedligeholdt i 2001, da enheden i samarbejde med Jørgen Goul Andersen og Sanne Lund Clement offentliggjorde en opfølgende undersøgelse gennemført i Nu er der imidlertid gået næsten 10 år, siden de sidste data fra dette vigtige forskningsområde er blevet publiceret. I vinteren bad Rockwool Fonden derfor forskningsenheden om at overveje en fornyet dataindsamling. Igen lykkedes det at få professor Jørgen Goul Andersen til at påtage sig arbejdet med at gennemføre en survey i samarbejde med enheden. Det er så resultatet af denne survey med svar fra godt repræsentativt udvalgte danskere, der nu publiceres fra Jørgen Goul Andersens letflydende pen. Undersøgelsen fandt sted via Danmarks Statistik i januar-februar I forbindelse med fremstillingen af denne bog vil jeg først og fremmest takke Jørgen Goul Andersen for, at han endnu engang påtog sig det store arbejde med at forberede, analysere og publicere resultaterne fra vinterens survey. I Danmarks Statistik har kontorchef Isak Isaksen og assistent Hans Christian Folkmann, Interviewerservice, på kompetent vis bistået ved den praktiske gennemførelse af interviewundersøgelsen, der ligger til grund for omtalen af borgernes lovmoral. I enheden vil jeg takke formidlingschef cand.mag. Bent Jensen for medvirken ved udformningen af surveyen samt ved tilrettelæggelsen af denne bog. B.A. Kristine Rex har varetaget forlagets tilrettelæggelse af publikationen.

4 Endelig vil jeg takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Tom Kähler og direktør Elin Schmidt for en altid stor og usvækket interesse for enhedens arbejde også ved tilblivelsen af denne bog. Torben Tranæs, november 2010.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Gradbøjninger af lovmoral Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? En oversigt over udviklingen Alders- og generationseffekter Konklusion Forsikringsmoral Skattemoral Misbrug af sociale ydelser Piratkopiering af computerprogrammer og musik Accepterer danskerne restriktioner, når de bliver lov? Bliver sundhed og brug af sociale rettigheder moralske spørgsmål? Sammenfatning Referencer Appendix 1. Om undersøgelsen Appendix 2. Vejning Appendix 3. Billigelse eller accept Appendix 4. Spørgeskema med marginalfordelinger

6

7 Indledning 7 1. Indledning Da Rockwool Fondens Forskningsenhed i 1997 gennemførte sin første undersøgelse af danskernes moral mht. overholdelse af lovene, var nogle af resultaterne lidt bekymrende. Ganske vist pegede undersøgelsen på, at danskerne generelt var ganske puritanske i deres holdning til at overtræde loven. Specielt var moralen streng mht. overholdelse af straffeloven, og bortset fra en vis accept af sort arbejde var f.eks. skattesnyderi langtfra en accepteret adfærd. Men undersøgelsen pegede også på en stigning i accepten af en række forskellige overtrædelser af love (og andre normer), og denne stigning så i betydelig grad ud til at være generationsbestemt. Nu er der ikke noget nyt i, at unge oftere ser gennem fingre med overtrædelse af love og normer. Helt tilbage til det gamle Babylon har de ældre generationer beklaget sig over ungdommens fordærv, og historien siden lader formode, at det ikke kan være gået tilbage i alle slægtled. Men der var dog i 1997 en ret markant stigning i accepten af visse former for lov- og normbrud. Fortrinsvis i den absolut milde ende, men også nogle ikke helt så uskyldige ting som f.eks. at fifle lidt med anmeldelsen til forsikringsselskabet i tilfælde af indbrud. I givet fald kunne der i kraft af generationsudskiftningen ventes en erodering af normsystemet, som kunne få relativt ubehagelige konsekvenser for samfundet. Nogle medregner ligefrem viljen til at overholde love og andre normer som et aspekt af samfundets sammenhængskraft, eller mere præcist samfundets sociale kapital (van Oorschot & Arts, 2005). Mere konkret har man længe været bekymret inden for forsikringsbranchen, der har problemet tæt inde på livet. Det lå dog ikke i 1997-undersøgelsen, at noget sådant var at forvente. Nok var der tegn på en svækkelse af normsystemet på næsten alle områder med spirituskørsel som den markante undtagelse. Men man skal altid være varsom med ukritisk at forlænge kurverne. Resultaterne udelukkede ikke, at der kunne opstå en modstrømning, som kunne bidrage til at styrke normerne. Det kan godt gå den modsatte vej. Her kan netop spirituskørsel tjene som eksempel. Det er et af de områder, hvor ikke blot lovgivningen, men også de uformelle normer, er blevet strengere. Hvis det alene var risikoen for at blive taget af politiet,

8 8 Indledning der begrænsede spirituskørslen, ville den nok være mere udbredt men der har med succes været gennemført kampagner, der har fået folk til at se strengt på spirituskørsel. Det var også et af de få områder, hvor de unge i 1997 så strengere på overtrædelsen end deres forældre og forskellen ville sikkert have fremstået endnu tydeligere, hvis man havde haft mulighed for at sammenligne med de holdninger, forældrene havde som unge. Mens danskerne på mange måder kan retfærdiggøre lovbrud i konkrete situationer, er holdningen til spirituskørsel blevet mere firkantet. I flere årtier har der ikke været noget at forhandle om. Man har ikke kunnet retfærdiggøre spirituskørsel med, at man som rutineret bilist kunne liste forsigtigt hjem ad veje med ringe eller ingen trafik, uden at være til fare for nogen. Forskellen i forhold til accepten af at overtræde fartgrænserne er iøjnefaldende. Her kan der netop forhandles : Hvor forholdene tillader det (folk er i deres selvforståelse ansvarlige ), er der en ikke helt ringe accept af at køre hurtigere, end loven tillader. Ikke vildt hurtigere, men trods alt noget hurtigere. Udviklingen går altså ikke uafvendeligt i én retning. At dette ikke var tilfældet, blev bekræftet af en mindre opfølgningsundersøgelse i I den mellemliggende periode havde der faktisk været stigende fokus på overholdelse af lovene i den offentlige debat. Og resultaterne pegede over en forholdsvis bred front på, at kurven var vendt. I hvert fald var accepten af de fleste lovovertrædelser noget mindre i 2000, end den havde været i undersøgelsen viste også, at der kan være en betydelig tendens til at acceptere og efterleve lovene, når de først er vedtaget. Netop omkring interviewtidspunktet i 1997 blev der gennemført en lovgivning (med oprindelse i EU), som danskerne elskede at hade, nemlig lovgivning om, at børnearbejde først er tilladt fra 13-års-alderen. Her viste svarene i 1997, at danskerne næsten anså det for en borgerdyd at overtræde loven. Men allerede i 2000 var billedet vendt, og selv om det ikke var et af de områder, hvor danskerne så strengt på overtrædelser, så var der dog markant mere misbilligelse end tre år tidligere. Spørgsmålet er så, hvad der er sket i de sidste ti år. På den ene side har det måske mere end nogensinde været individualismens årti, og efter

9 Indledning 9 manges opfattelse har det også i forlængelse heraf været egoismens årti. Uanset at der i 1997 var resultater, der kunne tages til indtægt for antagelsen om en mere aktiv, kritisk og refleksiv stillingtagen til normsystemet, så var der også temmelig stærkt belæg for, at en egoistisk individualisme dengang i hvert fald var én af drivkræfterne bag og en af fællesnævnerne for svækkelsen af normsystemet. Er individualismen på mange måder tiltaget siden 1997, så har der dog også været modsatrettede bevægelser, ligesom der på en række områder har været en større understregning af normerne. Hensyntagen til tredjepart har været drivende for restriktioner på f.eks. rygeområdet, som man i 1997 næsten ville have anset for udanske. Balancen mellem rettigheder og pligter inden for det sociale område er tippet stærkt i retning af pligter og de skærpede regler har haft en underbygning i den forstand, at man også i praksis har gjort meget for at understrege arbejdsnormerne for de ledige. Når det gælder deciderede lovovertrædelser, har der sammenlignet med 1997 været stigende vægt på lov og orden med strengere sanktioner. Bevægelsen er bestemt ikke på alle områder gået mod the permissive society i det forløbne tiår. Samtidig er der kommet nye muligheder for lov- og normbrud til, som var forholdsvis ukendte for år siden. Det skyldes bl.a. den teknologiske udvikling og nye muligheder for at overtræde intellektuelle ejendomsrettigheder. I forlængelse af rygeloven, som pålægger rygerne store restriktioner, er der fortsatte stramninger på vej på alkoholområdet, herunder når det gælder unges adgang til at købe alkohol. Hvordan går sådanne tiltag i spænd med befolkningens holdninger? Følger det mønstret fra forbuddet mod børnearbejde , som de fleste startede med at hade, men hurtigt begyndte at acceptere i hvert fald i nogen grad? Vi belyste i de tidligere undersøgelser tiltag på miljøområdet, der var med til at gøre det individuelle ansvar til et mere moralsk spørgsmål. Vi har inden for det sidste årti set en tendens mod stigende selvansvar for helbred (men i øvrigt også stigende social ulighed i helbred, jf. Brønnum-Hansen & Baadsgaard, 2008), hvilket måske kan have medvirket til at gøre usund levevis til et moralsk spørgsmål.

10 10 Indledning Om 2010 undersøgelsen Undersøgelsen er tilrettelagt som en landsdækkende, repræsentativ befolkningsundersøgelse af aldersgruppen årige. Svarpersonerne er udtrukket på CPR-registret. Der blev i alt udtrukket svarpersoner, hvoraf der blev opnået interviews med 1.146, svarende til 66,2 pct. Hertil kom 14 delvist gennemførte interviews. Det er et meget tilfredsstillende resultat. Data blev indsamlet i januar/februar 2010 af Danmarks Statistik. Svarpersonerne kunne vælge mellem web- og telefoninterviews; et lille flertal valgte det første. Af hensyn til sammenlignelighed med tidligere undersøgelser er der i tidsserierne gennemført en vejning efter alder, der ud over at kompensere for små variationer i svarprocenter mv. opvejer aldersgruppen år, så dens andel i det vejede materiale svarer til andelen for aldersgruppen over 65 år. Der kan optræde enkelte små afvigelser mellem tabellerne nedenfor, fordi der kan være vejet/ikke vejet af hensyn til sammenligneligheden med tidligere undersøgelser undersøgelsens resultater er publiceret i bøgerne Jørgen Goul Andersen, med bidrag af Hans Jørgen Nielsen og Marie Louise Hultin (1998). Borgerne og lovene. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag / Rockwool Fondens Forskningsenhed, samt Jørgen Goul Andersen, med bidrag af Karen Jespersen, Jørn Henrik Petersen og Jörgen Westerståhl (1998). Lovene og mig. København: Spektrum, undersøgelsen er publiceret i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (Jørgen Goul Andersen) samt i form af en forskningsrapport Borgerne og lovene II (Sanne Lund Clement), Rockwool Fondens Forskningsenhed, Og vi har sågar haft politiske debatter, der ikke gør det helt så indlysende som tidligere, at benyttelse af sociale rettigheder netop er en ret, som der ikke kan sættes spørgsmål ved. Det gælder specielt efterlønnen, der måske nok er på vej til at blive delvist udfaset i takt med større arbejdsmarkeds-pensioner og længere levealder.

11 Indledning 11 Men det sker væsentligt langsommere, end mange økonomer kunne tænke sig. Kan man stadig gå på efterløn og kigge samfundet lige så stolt i øjnene som i 1997? Der er kort sagt mange grunde til at følge op på undersøgelserne nu år efter for at se, hvordan tingene i dag har ændret sig hvis de da har det. Er normerne svækket eller styrket? Hvordan er det gået med de generationer, der tidligere var mere tilbøjelige til at se igennem fingre med overtrædelser har de ændret standpunkter på vejen gennem livsforløbet, eller slår der en generationseffekt igennem? På nogle spørgsmål er vi nu i stand til at følge udviklingen over en 30-årig periode, dvs. vi kan følge de generationer, der naturligt var normbrydende i kraft af ung alder omkring I dag er de blevet midaldrende og ældre. Har det ændret deres opfattelser? Bogen er disponeret som følger: Først følger en kort oversigt over danskernes gradbøjning af lovmoral, der sammenligner, hvor normbrud er relativt accepterede, og hvor de strengt forkastes. Dernæst analyseres i kapitel 3 udviklingen i moralen i forhold til lovene , hvor det også undersøges, i hvor høj grad aldersforskellene udtrykker generationsforskelle, og i hvor høj grad de afspejler forskellige stadier i livsforløbet. Kapitel 4 ser nærmere på forsikringsmoralen, hvor der var en del bekymrende iagttagelser i Kapitel 5 behandler kort skattemoralen, herunder synet på gradbøjninger af sort arbejde. I den forbindelse ser vi især på oplevelse af, om man udsætter sig for tab i borgerligt omdømme ved forskellige handlinger. Kapitel 6 behandler misbrug af velfærdsydelser. Socialt misbrug har altid principielt været vurderet meget strengt, men i 1997 og 2000 blev det bedømt væsentligt mildere i en række konkrete situationer. Spørgsmålet er, om det sidste tiårs opstramninger har ændret dette. De følgende kapitler beskæftiger sig med en række spørgsmål, som samfundsudviklingen har sat på dagsordenen. Den teknologiske udvikling har føjet nye dimensioner til ejendomsretten. Kapitel 7 behandler synet på piratkopiering af computerprogrammer og musik, der er i strid med intellectual property rights.

12 12 Indledning De sidste kapitler handler om nogle af de brud, der er sket eller er på vej i forholdet mellem den enkeltes frihed og statens forsøg på at sikre det, der anses for at være det bedste for den enkelte eller for samfundet. Blandt andet har hensyn til sundhed og social beskyttelse lagt nye begrænsninger på den individuelle frihed i visse tilfælde. I kapitel 8 ser vi nærmere på danskernes accept af restriktioner, når det gælder børnearbejde og alkohol for unge. På en række andre områder har der været signaler om, hvad samfundet anser for det bedste, uden at der har været tale om restriktioner. Således har den forebyggende indsats på sundhedsområdet sat den enkeltes ansvar for personligt helbred i fokus, og samfundsdebatten har sat fokus på det hensigtsmæssige i retten til bl.a. efterløn. Kapitel 9 ser nærmere på, om der er tendens til moralisering af sundhed og af brug (eller mere præcist med et engelsk udtryk: take up) af sociale rettigheder. Er det stadig den enkeltes ubetingede ret at leve så sundt eller usundt, som vedkommende ønsker, og er det ubetinget i orden at benytte de sociale rettigheder, man har, hvis der ikke er tale om misbrug af nogen art? Til slut sammenfatter kapitel 10 de vigtigste resultater. Et særligt problem ved gennemførelse af undersøgelser over en længere periode er, at sproget ændrer sig. I de ældste undersøgelser blev svarpersonerne spurgt, om de kunne billige forskellige handlinger. Dette er gentaget med interviewerinstruktion for halvdelen af svarpersonerne her. Men det er et af de ord, der næppe bruges meget af den yngre del af befolkningen hvis de overhovedet kender det. Derfor har vi ændret formuleringen til acceptere med henblik på fremtiden. Appendix 3 undersøger, om det har nogen betydning for svarene, mens appendix 1 giver en oversigt over undersøgelsen med svarprocenter, årsager til bortfald, vejning efter alder mv. Appendix 2 giver en oversigt over vejningen. Spørgeskemaet er optrykt med svarfordelinger som appendix 4.

13 Gradbøjninger af lovmoral Gradbøjninger af lovmoral Lov er lov, og lov skal holdes. Det er måske nok danskernes overordnede indstilling, men der er alligevel store forskelle fra område til område. Nogle overtrædelser vurderes strengt, andre vurderes mildere eller bliver helt accepterede. Straffelovsovertrædelser hører til de første, mens der ser ud til at have været en udvikling fra klar, omend forholdsvis mild, misbilligelse til delvis accept, når det drejer sig om at gå over for rødt lys. I figur 1 nedenfor er der vist en oversigt over befolkningens holdninger i 2010 til et udpluk af overtrædelser af love og regler. Vi har vist den andel, der er mindre end totalt misbilligende, dvs. den andel, der mener, man kan gradbøje overtrædelsen lidt. Der er altså ikke tale om accept, kun om mindre end total afvisning. Der er tale om et udpluk, og vi har kun medtaget spørgsmål, der vedrører overtrædelse af regler. Det spænder helt fra nultolerance over for butikstyveri og brugstyveri af bil (hhv. 6 og 7 pct., der ikke er maksimalt afvisende) til sygemelding for at passe syge børn, som 80 pct. udtrykker et vist mindstemål af forståelse for, selv om de ikke nødvendigvis finder det acceptabelt. I den skrappe ende finder man også hæleri (14 pct.) og det, man kunne kalde spirituskørsel light (16 pct.) hvor der er henvist til, at der kun er tale om let spirituspåvirkning, samt om en rutineret bilist og forsigtig kørsel. Misbrug af forsikring til falsk anmeldelse af skade med henblik på udskiftninger og at løbe væk fra en parkeringsskade (hhv. 21 og 23 pct.) er heller ikke spor acceptabelt. Da det nok er mere end hver fjerde eller hver femte parkeringsskade, hvor misdæderen er smuttet, må de 23 pct. enten lave flere skader end gennemsnittet, eller også lader nogle sig i konkrete situationer friste til handlinger, de normalt finder helt uacceptable. Der kan dog i princippet også være tale om skader, som den skyldige ikke har opdaget. Socialt misbrug i almindelighed og en række eksempler herpå bedømmes også strengt, i hvert fald så længe det er generelt, men 73 pct. vil godt gradbøje misbilligelsen af, at folk lader arbejdsgiveren forstå, at de ikke ønsker det anviste arbejde. En række forskellige former for tiltagne friheder i forbindelse med arbejdet bedømmes kun ubetinget strengt af cirka halvdelen af svarpersonerne. Det gælder f.eks. brug af

14 14 Gradbøjninger af lovmoral internettet til mere underholdende formål eller til indkøb, og det gælder en sygemelding, fordi man trænger til en fridag. Ingen af delene er acceptable, men halvdelen mener dog, at misbilligelsen kan gradbøjes. At piratkopiere musik eller computerprogrammer til eget brug hører også hjemme i den mildeste ende. Det er forkert eller ikke helt rigtigt, men ikke i samme grad som overtrædelse af ejendomsretten til fysisk håndgribelige ting. Det anses heller ikke for så alvorligt at lade sine børn under 13 år udføre lønnet arbejde. Disse handlinger er ikke ligefrem accepterede, men cirka to ud af tre finder dem ikke helt uacceptable. Nu som tidligere er der altså en betydelig spredning i vurderingen af lovovertrædelser eller overtrædelser af andre regler. Straffeloven kommer entydigt i top. Det skyldes, at det som sådan er alvorlige overtrædelser, men der kan måske også være et symbolsk element i, at politiet kan blive indblandet, så det fremkalder en større respekt. Når mange overtrædelser vurderes mildere, kan det f.eks. skyldes andre hensyn (f.eks. pasning af syge børn eller knapt så legitimt behov for at lade lidt op ), oplevelse af overtrædelsen som bagatelagtig (piratkopier til eget brug), eller at overtrædelsen ikke går ud over nogen tredjepart (eksemplet børnearbejde). Som det fremgår, er der dog i et betydeligt flertal af de viste situationer tale om, at over halvdelen af svarpersonerne svarer, at de slet ikke kan acceptere den pågældende handling. Det hører til undtagelsen, at 50 pct. eller flere mener, man kan forhandle om sagen altså at afvisningen overhovedet kan gradbøjes. Selv i disse tilfælde er der dog kun sjældent tale om direkte accept af handlingerne, så generelt kan respekten for love og regler måske nok karakteriseres som relativt høj. Omvendt hænder det så naturligvis også, at folk lader sig friste til at overtræde love og regler, selv om de på forhånd ville anse sådanne handlinger for forkastelige.

15 Gradbøjninger af lovmoral 15

16 16 Gradbøjninger af lovmoral Vi skal i det følgende se nærmere på svarene på en række udvalgte områder. Allerførst skal det dog undersøges, hvorledes holdningerne til overholdelse af love og regler har udviklet sig over de sidste tre årtier. En blok af spørgsmål stammer nemlig fra værdiundersøgelserne (European Values Study, jf. hvor vi har danske data tilbage til 1981.

17 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? Den underliggende helt generelle udvikling over de sidste 30 år kan beskrives ud fra otte spørgsmål, som er hentet fra værdiundersøgelserne i 1981/1990 og gentaget i de tre undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 1997, 2000 og Ved alle fem lejligheder er der spurgt om, i hvor høj grad svarpersonen kunne billige forskellige handlinger, der ligger på den forkerte side af loven eller bryder med normer for relationer mellem mennesker. Da udtrykket billige efterhånden er ved at være gammelt dansk, har vi som nævnt udskiftet udtrykket med acceptere for halvdelen af svarpersonerne. Som det fremgår af appendix 3, påvirker det dog kun resultaterne marginalt, og kun i ringe grad systematisk i op- eller nedadgående retning, men vi gengiver for god ordens skyld to kolonner for 2010 i dette kapitel: Den første refererer alene til den halvdel af svarpersonerne, der er stillet nøjagtigt samme spørgsmål som tidligere, mens den sidste kolonne også medtager de svarpersoner, der er blevet spurgt, om de kan acceptere handlingerne En oversigt over udviklingen Som det fremgår af tabel 1, gik udviklingen temmelig entydigt i retning af større accept af overtrædelser. Ikke sådan, at folk ligefrem kunne billige overtrædelser, men misbilligelsen blev knapt så hård og entydig. Hæleri blev en smule mindre uacceptabelt, det samme gjaldt socialt misbrug og transport uden billet. De største ændringer finder man dog, når det gælder spørgsmålet om at lyve til egen fordel og beholde fundne penge. Navnlig det sidste blev markant mere acceptabelt. Der var også en række områder, hvor synet på overtrædelser var nogenlunde stabilt, men sammenfatter man alle svarene på et indeks fra 1-10, finder man alligevel en ret klar stigning fra et gennemsnit på 1.60 i 1981 til 1.95 i 1997.

18 18 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? Tabel 1. Billigelse af forskellige handlinger, Målt på skala Billige Incl. acceptere I hvilken grad billiger De følgende handling? At tage og køre en bil, der tilhører en anden Købe tyvekoster Undlade at oplyse om parkeringsskade Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på Undlade at købe billet til offentlig transport Snyde i skat, såfremt man har muligheden Lyve til egen fordel Beholde fundne penge Indeks Anm. Kun svarpersoner på 18 år og derover og 1990: Værdiundersøgelsen. Alle undersøgelser er vejede, i 1997 og 2000 efter Gallups vægte, i 2010 efter alder. I 1997 er aldersgruppen år opvejet til at dække hele gruppen over 70 år. I 2010 er aldersgruppen år opvejet tilsvarende til at dække alle over Summen af personens score på de otte spørgsmål, divideret med otte. Personer med ved ikke -svar er udeladt, da ved ikke -svar er sjældent forekommende. Allerede i 2000 var tendensen imidlertid brudt. Både på de her viste spørgsmål og på en række andre (se nedenfor) var danskerne blevet mere lovlydige eller mindre normbrydende i hvert fald hvad holdninger angår. Det gjaldt på samtlige spørgsmål på nær brugstyveri af bil. På det samlede indeks var værdien faldet fra 1.95 til I 2010 er tallet Det er fortsat højere end i 1981 og 1990, men nogenlunde som i Helt generelt synes der altså ikke at være sket nogen ændring i retning af strammere eller mindre stramme normer det sidste årti. Pga. en noget højere andel ved ikke-svar skal det dog tages med et gran salt, at niveauet for indekset for de otte holdninger generelt ligner 2000-svarene. Beregner vi et simpelt gennemsnit af de otte mål for billige, får vi en stigning fra 1.74 til 1.84, mens indekset kun viser en stigning fra 1.73 til Og på en række punkter er normerne lidt svagere end i 2000.

19 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? 19 Ændringerne fra 2000 til 2010 er noget uensartede. Således synes normerne at være blevet lidt svagere, når det gælder brugstyveri af bil. Denne lovovertrædelse topper ganske vist stadig listen over handlinger, der misbilliges, men med en kende mindre bastant overbevisning end i alle tidligere undersøgelser. Hæleri hører også klart til de handlinger, der ikke accepteres, men tallene er nogenlunde tilbage på 1997-niveau. At køre med offentlig transport uden billet er blevet en smule mere acceptabelt og nogenlunde lige så acceptabelt som på toppen i Man kunne måske have forventet, at stigende vægt på pligter og kontrol inden for dele af sociallovgivningen ville have gjort det mindre acceptabelt at modtage sociale ydelser, man ikke har krav på. Men dette er faktisk også blevet en smule mere acceptabelt end i tidligere undersøgelser. Derimod er der sket et markant fald i accepten af skattesnyd, hvor vi finder de strammeste holdninger i 30 år. Tabel 2. Billigelse af forskellige handlinger, Målt på skala Andel, der ikke er totalt misbilligende. Pct. I hvilken grad billiger De følgende handling? At tage og køre en bil, der tilhører en anden Købe tyvekoster Undlade at oplyse om parkeringsskade Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på Undlade at købe billet til offentlig transport Snyde i skat, såfremt man har muligheden Lyve til egen fordel Beholde fundne penge Simpelt gennemsnit Anm og 1990: Værdiundersøgelsen. Alle undersøgelserne er vejede, i 1997 og 2000 efter Gallups vægte. For 1997 er aldersgruppen opvejet til at være dækkende for hele aldersgruppen over 70 år. I 2010 er aldersgruppen år opvejet tilsvarende til at dække alle over 65. Aldersgrænsen nedad er i alle undersøgelser 18 år. Opgjort excl. ved ikke. Som det vil fremgå senere, gælder det dog næppe sort arbejde, og desuden skal svarene måske tages med det forbehold, at betydningen af spørgsmålet kan være ændret. I 1981 var selvangivelsen stadig i fuld

20 20 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? brug, og den fiffige havde mulighed for at glemme en enkelt indtægt. I 2010 er mulighederne tørret ud. Ud over sort arbejde er muligheden for skattesnyderi ringe for flertallet af almindelige borgere hvorfor skattesnyderi måske dermed i højere grad kommer til at associere til virksomheder. Hertil kan komme enkelte andre, der har mulighed for at fuske. Kort sagt: Folkesporten er blevet til en elitesport (dvs. en sport for de andre ) og dermed mindre accepteret. Det er i hvert fald én mulig fortolkning af den skrappere skattemoral der jo også trækker en del ned på det samlede indeks for lov(u)moralen i Endelig når accepten af at beholde fundne penge og af at lyve ikke helt rekordniveauet fra 1997, men der er et pænt stykke ned til de væsentligt mere stramme svar, man så i 1981 og Set under ét ligner disse svar mest svarene fra Vi har dog andre sammenligningspunkter, der næsten alle peger i mere restriktiv retning i 2010 end i Disse spørgsmål går blot ikke tilbage til 1981, men starter i De behandles nærmere nedenfor, her skal blot fremdrages to eksempler til illustration: Selvom der har været megen fokus på borgernes tilbøjelighed til (lettere) forsikringssvig, og selvom vi i 1997 fandt meget stærke aldersforskelle, der i princippet godt kunne tolkes i retning af en generationseffekt, så har der ikke været nogen mildning i befolkningens syn på forsikrigssnyd. Det er fortsat ikke den største dødssynd, set i danskernes øje, men borgernes afstandtagen er tydeligvis blevet stærkere i 2010, end den var i 1997, jf. tabel 3. Samme vej er det gået med spirituskørsel, og her er man tættere på den store synd. Selv om der er brugt en såkaldt neutraliserende formulering, der indeholder alle retfærdiggørende eller undskyldende momenter (som folk også bruger over for sig selv lovovertrædere ser normalt ikke sig selv som rigtige lovovertrædere endsige forbrydere), faldt gennemsnitsværdien for accept af promillekørsel fra 1.53 til Tilsvarende faldt andelen, der overhovedet var villige til at gradbøje en sådan forseelse, fra 22 til 15 pct.

Mildere syn på løgn og socialt bedrageri

Mildere syn på løgn og socialt bedrageri Nyt fra Februar 2011 Mildere syn på løgn og socialt bedrageri Visse former for lov- og normbrud er mere acceptable blandt danskerne i dag, end de var for ti år siden. Det gælder fx i forhold til at lyve

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1 Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere