Borgerne og lovene 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerne og lovene 2010"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Borgerne og lovene 2010 Jørgen Goul Andersen Syddansk Universitetsforlag Odense 2011

2 Borgerne og lovene 2010 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed, i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. sal tv. DK-1307 København K Tlf Fax E-post: Hjemmeside: ISBN Januar 2011 Oplag: 400 stk. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Sats og opsætning: Kristine Rex Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN Pris: 125 kr. inklusive 25 % moms

3 Forord Rockwool Fonden besluttede i 1996 at iværksætte et forskningsprojekt, der kunne skabe overblik over udviklingen i moralen, forstået primært som befolkningens forhold til lovene på skatteområdet, det sociale område, trafik- og straffelove m.v. og holdningen til brud på lovene. Den centralt placerede forsker var professor Jørgen Goul Andersen, der stod for tilrettelæggelsen og den derpå følgende analyse af svarene fra en survey i sommeren Ved publiceringen i foråret 1998 mødte Rockwool Fondens Forskningsenhed og Jørgen Goul Andersen en meget stor interesse for projektets resultater, og denne interesse blev vedligeholdt i 2001, da enheden i samarbejde med Jørgen Goul Andersen og Sanne Lund Clement offentliggjorde en opfølgende undersøgelse gennemført i Nu er der imidlertid gået næsten 10 år, siden de sidste data fra dette vigtige forskningsområde er blevet publiceret. I vinteren bad Rockwool Fonden derfor forskningsenheden om at overveje en fornyet dataindsamling. Igen lykkedes det at få professor Jørgen Goul Andersen til at påtage sig arbejdet med at gennemføre en survey i samarbejde med enheden. Det er så resultatet af denne survey med svar fra godt repræsentativt udvalgte danskere, der nu publiceres fra Jørgen Goul Andersens letflydende pen. Undersøgelsen fandt sted via Danmarks Statistik i januar-februar I forbindelse med fremstillingen af denne bog vil jeg først og fremmest takke Jørgen Goul Andersen for, at han endnu engang påtog sig det store arbejde med at forberede, analysere og publicere resultaterne fra vinterens survey. I Danmarks Statistik har kontorchef Isak Isaksen og assistent Hans Christian Folkmann, Interviewerservice, på kompetent vis bistået ved den praktiske gennemførelse af interviewundersøgelsen, der ligger til grund for omtalen af borgernes lovmoral. I enheden vil jeg takke formidlingschef cand.mag. Bent Jensen for medvirken ved udformningen af surveyen samt ved tilrettelæggelsen af denne bog. B.A. Kristine Rex har varetaget forlagets tilrettelæggelse af publikationen.

4 Endelig vil jeg takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Tom Kähler og direktør Elin Schmidt for en altid stor og usvækket interesse for enhedens arbejde også ved tilblivelsen af denne bog. Torben Tranæs, november 2010.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Gradbøjninger af lovmoral Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? En oversigt over udviklingen Alders- og generationseffekter Konklusion Forsikringsmoral Skattemoral Misbrug af sociale ydelser Piratkopiering af computerprogrammer og musik Accepterer danskerne restriktioner, når de bliver lov? Bliver sundhed og brug af sociale rettigheder moralske spørgsmål? Sammenfatning Referencer Appendix 1. Om undersøgelsen Appendix 2. Vejning Appendix 3. Billigelse eller accept Appendix 4. Spørgeskema med marginalfordelinger

6

7 Indledning 7 1. Indledning Da Rockwool Fondens Forskningsenhed i 1997 gennemførte sin første undersøgelse af danskernes moral mht. overholdelse af lovene, var nogle af resultaterne lidt bekymrende. Ganske vist pegede undersøgelsen på, at danskerne generelt var ganske puritanske i deres holdning til at overtræde loven. Specielt var moralen streng mht. overholdelse af straffeloven, og bortset fra en vis accept af sort arbejde var f.eks. skattesnyderi langtfra en accepteret adfærd. Men undersøgelsen pegede også på en stigning i accepten af en række forskellige overtrædelser af love (og andre normer), og denne stigning så i betydelig grad ud til at være generationsbestemt. Nu er der ikke noget nyt i, at unge oftere ser gennem fingre med overtrædelse af love og normer. Helt tilbage til det gamle Babylon har de ældre generationer beklaget sig over ungdommens fordærv, og historien siden lader formode, at det ikke kan være gået tilbage i alle slægtled. Men der var dog i 1997 en ret markant stigning i accepten af visse former for lov- og normbrud. Fortrinsvis i den absolut milde ende, men også nogle ikke helt så uskyldige ting som f.eks. at fifle lidt med anmeldelsen til forsikringsselskabet i tilfælde af indbrud. I givet fald kunne der i kraft af generationsudskiftningen ventes en erodering af normsystemet, som kunne få relativt ubehagelige konsekvenser for samfundet. Nogle medregner ligefrem viljen til at overholde love og andre normer som et aspekt af samfundets sammenhængskraft, eller mere præcist samfundets sociale kapital (van Oorschot & Arts, 2005). Mere konkret har man længe været bekymret inden for forsikringsbranchen, der har problemet tæt inde på livet. Det lå dog ikke i 1997-undersøgelsen, at noget sådant var at forvente. Nok var der tegn på en svækkelse af normsystemet på næsten alle områder med spirituskørsel som den markante undtagelse. Men man skal altid være varsom med ukritisk at forlænge kurverne. Resultaterne udelukkede ikke, at der kunne opstå en modstrømning, som kunne bidrage til at styrke normerne. Det kan godt gå den modsatte vej. Her kan netop spirituskørsel tjene som eksempel. Det er et af de områder, hvor ikke blot lovgivningen, men også de uformelle normer, er blevet strengere. Hvis det alene var risikoen for at blive taget af politiet,

8 8 Indledning der begrænsede spirituskørslen, ville den nok være mere udbredt men der har med succes været gennemført kampagner, der har fået folk til at se strengt på spirituskørsel. Det var også et af de få områder, hvor de unge i 1997 så strengere på overtrædelsen end deres forældre og forskellen ville sikkert have fremstået endnu tydeligere, hvis man havde haft mulighed for at sammenligne med de holdninger, forældrene havde som unge. Mens danskerne på mange måder kan retfærdiggøre lovbrud i konkrete situationer, er holdningen til spirituskørsel blevet mere firkantet. I flere årtier har der ikke været noget at forhandle om. Man har ikke kunnet retfærdiggøre spirituskørsel med, at man som rutineret bilist kunne liste forsigtigt hjem ad veje med ringe eller ingen trafik, uden at være til fare for nogen. Forskellen i forhold til accepten af at overtræde fartgrænserne er iøjnefaldende. Her kan der netop forhandles : Hvor forholdene tillader det (folk er i deres selvforståelse ansvarlige ), er der en ikke helt ringe accept af at køre hurtigere, end loven tillader. Ikke vildt hurtigere, men trods alt noget hurtigere. Udviklingen går altså ikke uafvendeligt i én retning. At dette ikke var tilfældet, blev bekræftet af en mindre opfølgningsundersøgelse i I den mellemliggende periode havde der faktisk været stigende fokus på overholdelse af lovene i den offentlige debat. Og resultaterne pegede over en forholdsvis bred front på, at kurven var vendt. I hvert fald var accepten af de fleste lovovertrædelser noget mindre i 2000, end den havde været i undersøgelsen viste også, at der kan være en betydelig tendens til at acceptere og efterleve lovene, når de først er vedtaget. Netop omkring interviewtidspunktet i 1997 blev der gennemført en lovgivning (med oprindelse i EU), som danskerne elskede at hade, nemlig lovgivning om, at børnearbejde først er tilladt fra 13-års-alderen. Her viste svarene i 1997, at danskerne næsten anså det for en borgerdyd at overtræde loven. Men allerede i 2000 var billedet vendt, og selv om det ikke var et af de områder, hvor danskerne så strengt på overtrædelser, så var der dog markant mere misbilligelse end tre år tidligere. Spørgsmålet er så, hvad der er sket i de sidste ti år. På den ene side har det måske mere end nogensinde været individualismens årti, og efter

9 Indledning 9 manges opfattelse har det også i forlængelse heraf været egoismens årti. Uanset at der i 1997 var resultater, der kunne tages til indtægt for antagelsen om en mere aktiv, kritisk og refleksiv stillingtagen til normsystemet, så var der også temmelig stærkt belæg for, at en egoistisk individualisme dengang i hvert fald var én af drivkræfterne bag og en af fællesnævnerne for svækkelsen af normsystemet. Er individualismen på mange måder tiltaget siden 1997, så har der dog også været modsatrettede bevægelser, ligesom der på en række områder har været en større understregning af normerne. Hensyntagen til tredjepart har været drivende for restriktioner på f.eks. rygeområdet, som man i 1997 næsten ville have anset for udanske. Balancen mellem rettigheder og pligter inden for det sociale område er tippet stærkt i retning af pligter og de skærpede regler har haft en underbygning i den forstand, at man også i praksis har gjort meget for at understrege arbejdsnormerne for de ledige. Når det gælder deciderede lovovertrædelser, har der sammenlignet med 1997 været stigende vægt på lov og orden med strengere sanktioner. Bevægelsen er bestemt ikke på alle områder gået mod the permissive society i det forløbne tiår. Samtidig er der kommet nye muligheder for lov- og normbrud til, som var forholdsvis ukendte for år siden. Det skyldes bl.a. den teknologiske udvikling og nye muligheder for at overtræde intellektuelle ejendomsrettigheder. I forlængelse af rygeloven, som pålægger rygerne store restriktioner, er der fortsatte stramninger på vej på alkoholområdet, herunder når det gælder unges adgang til at købe alkohol. Hvordan går sådanne tiltag i spænd med befolkningens holdninger? Følger det mønstret fra forbuddet mod børnearbejde , som de fleste startede med at hade, men hurtigt begyndte at acceptere i hvert fald i nogen grad? Vi belyste i de tidligere undersøgelser tiltag på miljøområdet, der var med til at gøre det individuelle ansvar til et mere moralsk spørgsmål. Vi har inden for det sidste årti set en tendens mod stigende selvansvar for helbred (men i øvrigt også stigende social ulighed i helbred, jf. Brønnum-Hansen & Baadsgaard, 2008), hvilket måske kan have medvirket til at gøre usund levevis til et moralsk spørgsmål.

10 10 Indledning Om 2010 undersøgelsen Undersøgelsen er tilrettelagt som en landsdækkende, repræsentativ befolkningsundersøgelse af aldersgruppen årige. Svarpersonerne er udtrukket på CPR-registret. Der blev i alt udtrukket svarpersoner, hvoraf der blev opnået interviews med 1.146, svarende til 66,2 pct. Hertil kom 14 delvist gennemførte interviews. Det er et meget tilfredsstillende resultat. Data blev indsamlet i januar/februar 2010 af Danmarks Statistik. Svarpersonerne kunne vælge mellem web- og telefoninterviews; et lille flertal valgte det første. Af hensyn til sammenlignelighed med tidligere undersøgelser er der i tidsserierne gennemført en vejning efter alder, der ud over at kompensere for små variationer i svarprocenter mv. opvejer aldersgruppen år, så dens andel i det vejede materiale svarer til andelen for aldersgruppen over 65 år. Der kan optræde enkelte små afvigelser mellem tabellerne nedenfor, fordi der kan være vejet/ikke vejet af hensyn til sammenligneligheden med tidligere undersøgelser undersøgelsens resultater er publiceret i bøgerne Jørgen Goul Andersen, med bidrag af Hans Jørgen Nielsen og Marie Louise Hultin (1998). Borgerne og lovene. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag / Rockwool Fondens Forskningsenhed, samt Jørgen Goul Andersen, med bidrag af Karen Jespersen, Jørn Henrik Petersen og Jörgen Westerståhl (1998). Lovene og mig. København: Spektrum, undersøgelsen er publiceret i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (Jørgen Goul Andersen) samt i form af en forskningsrapport Borgerne og lovene II (Sanne Lund Clement), Rockwool Fondens Forskningsenhed, Og vi har sågar haft politiske debatter, der ikke gør det helt så indlysende som tidligere, at benyttelse af sociale rettigheder netop er en ret, som der ikke kan sættes spørgsmål ved. Det gælder specielt efterlønnen, der måske nok er på vej til at blive delvist udfaset i takt med større arbejdsmarkeds-pensioner og længere levealder.

11 Indledning 11 Men det sker væsentligt langsommere, end mange økonomer kunne tænke sig. Kan man stadig gå på efterløn og kigge samfundet lige så stolt i øjnene som i 1997? Der er kort sagt mange grunde til at følge op på undersøgelserne nu år efter for at se, hvordan tingene i dag har ændret sig hvis de da har det. Er normerne svækket eller styrket? Hvordan er det gået med de generationer, der tidligere var mere tilbøjelige til at se igennem fingre med overtrædelser har de ændret standpunkter på vejen gennem livsforløbet, eller slår der en generationseffekt igennem? På nogle spørgsmål er vi nu i stand til at følge udviklingen over en 30-årig periode, dvs. vi kan følge de generationer, der naturligt var normbrydende i kraft af ung alder omkring I dag er de blevet midaldrende og ældre. Har det ændret deres opfattelser? Bogen er disponeret som følger: Først følger en kort oversigt over danskernes gradbøjning af lovmoral, der sammenligner, hvor normbrud er relativt accepterede, og hvor de strengt forkastes. Dernæst analyseres i kapitel 3 udviklingen i moralen i forhold til lovene , hvor det også undersøges, i hvor høj grad aldersforskellene udtrykker generationsforskelle, og i hvor høj grad de afspejler forskellige stadier i livsforløbet. Kapitel 4 ser nærmere på forsikringsmoralen, hvor der var en del bekymrende iagttagelser i Kapitel 5 behandler kort skattemoralen, herunder synet på gradbøjninger af sort arbejde. I den forbindelse ser vi især på oplevelse af, om man udsætter sig for tab i borgerligt omdømme ved forskellige handlinger. Kapitel 6 behandler misbrug af velfærdsydelser. Socialt misbrug har altid principielt været vurderet meget strengt, men i 1997 og 2000 blev det bedømt væsentligt mildere i en række konkrete situationer. Spørgsmålet er, om det sidste tiårs opstramninger har ændret dette. De følgende kapitler beskæftiger sig med en række spørgsmål, som samfundsudviklingen har sat på dagsordenen. Den teknologiske udvikling har føjet nye dimensioner til ejendomsretten. Kapitel 7 behandler synet på piratkopiering af computerprogrammer og musik, der er i strid med intellectual property rights.

12 12 Indledning De sidste kapitler handler om nogle af de brud, der er sket eller er på vej i forholdet mellem den enkeltes frihed og statens forsøg på at sikre det, der anses for at være det bedste for den enkelte eller for samfundet. Blandt andet har hensyn til sundhed og social beskyttelse lagt nye begrænsninger på den individuelle frihed i visse tilfælde. I kapitel 8 ser vi nærmere på danskernes accept af restriktioner, når det gælder børnearbejde og alkohol for unge. På en række andre områder har der været signaler om, hvad samfundet anser for det bedste, uden at der har været tale om restriktioner. Således har den forebyggende indsats på sundhedsområdet sat den enkeltes ansvar for personligt helbred i fokus, og samfundsdebatten har sat fokus på det hensigtsmæssige i retten til bl.a. efterløn. Kapitel 9 ser nærmere på, om der er tendens til moralisering af sundhed og af brug (eller mere præcist med et engelsk udtryk: take up) af sociale rettigheder. Er det stadig den enkeltes ubetingede ret at leve så sundt eller usundt, som vedkommende ønsker, og er det ubetinget i orden at benytte de sociale rettigheder, man har, hvis der ikke er tale om misbrug af nogen art? Til slut sammenfatter kapitel 10 de vigtigste resultater. Et særligt problem ved gennemførelse af undersøgelser over en længere periode er, at sproget ændrer sig. I de ældste undersøgelser blev svarpersonerne spurgt, om de kunne billige forskellige handlinger. Dette er gentaget med interviewerinstruktion for halvdelen af svarpersonerne her. Men det er et af de ord, der næppe bruges meget af den yngre del af befolkningen hvis de overhovedet kender det. Derfor har vi ændret formuleringen til acceptere med henblik på fremtiden. Appendix 3 undersøger, om det har nogen betydning for svarene, mens appendix 1 giver en oversigt over undersøgelsen med svarprocenter, årsager til bortfald, vejning efter alder mv. Appendix 2 giver en oversigt over vejningen. Spørgeskemaet er optrykt med svarfordelinger som appendix 4.

13 Gradbøjninger af lovmoral Gradbøjninger af lovmoral Lov er lov, og lov skal holdes. Det er måske nok danskernes overordnede indstilling, men der er alligevel store forskelle fra område til område. Nogle overtrædelser vurderes strengt, andre vurderes mildere eller bliver helt accepterede. Straffelovsovertrædelser hører til de første, mens der ser ud til at have været en udvikling fra klar, omend forholdsvis mild, misbilligelse til delvis accept, når det drejer sig om at gå over for rødt lys. I figur 1 nedenfor er der vist en oversigt over befolkningens holdninger i 2010 til et udpluk af overtrædelser af love og regler. Vi har vist den andel, der er mindre end totalt misbilligende, dvs. den andel, der mener, man kan gradbøje overtrædelsen lidt. Der er altså ikke tale om accept, kun om mindre end total afvisning. Der er tale om et udpluk, og vi har kun medtaget spørgsmål, der vedrører overtrædelse af regler. Det spænder helt fra nultolerance over for butikstyveri og brugstyveri af bil (hhv. 6 og 7 pct., der ikke er maksimalt afvisende) til sygemelding for at passe syge børn, som 80 pct. udtrykker et vist mindstemål af forståelse for, selv om de ikke nødvendigvis finder det acceptabelt. I den skrappe ende finder man også hæleri (14 pct.) og det, man kunne kalde spirituskørsel light (16 pct.) hvor der er henvist til, at der kun er tale om let spirituspåvirkning, samt om en rutineret bilist og forsigtig kørsel. Misbrug af forsikring til falsk anmeldelse af skade med henblik på udskiftninger og at løbe væk fra en parkeringsskade (hhv. 21 og 23 pct.) er heller ikke spor acceptabelt. Da det nok er mere end hver fjerde eller hver femte parkeringsskade, hvor misdæderen er smuttet, må de 23 pct. enten lave flere skader end gennemsnittet, eller også lader nogle sig i konkrete situationer friste til handlinger, de normalt finder helt uacceptable. Der kan dog i princippet også være tale om skader, som den skyldige ikke har opdaget. Socialt misbrug i almindelighed og en række eksempler herpå bedømmes også strengt, i hvert fald så længe det er generelt, men 73 pct. vil godt gradbøje misbilligelsen af, at folk lader arbejdsgiveren forstå, at de ikke ønsker det anviste arbejde. En række forskellige former for tiltagne friheder i forbindelse med arbejdet bedømmes kun ubetinget strengt af cirka halvdelen af svarpersonerne. Det gælder f.eks. brug af

14 14 Gradbøjninger af lovmoral internettet til mere underholdende formål eller til indkøb, og det gælder en sygemelding, fordi man trænger til en fridag. Ingen af delene er acceptable, men halvdelen mener dog, at misbilligelsen kan gradbøjes. At piratkopiere musik eller computerprogrammer til eget brug hører også hjemme i den mildeste ende. Det er forkert eller ikke helt rigtigt, men ikke i samme grad som overtrædelse af ejendomsretten til fysisk håndgribelige ting. Det anses heller ikke for så alvorligt at lade sine børn under 13 år udføre lønnet arbejde. Disse handlinger er ikke ligefrem accepterede, men cirka to ud af tre finder dem ikke helt uacceptable. Nu som tidligere er der altså en betydelig spredning i vurderingen af lovovertrædelser eller overtrædelser af andre regler. Straffeloven kommer entydigt i top. Det skyldes, at det som sådan er alvorlige overtrædelser, men der kan måske også være et symbolsk element i, at politiet kan blive indblandet, så det fremkalder en større respekt. Når mange overtrædelser vurderes mildere, kan det f.eks. skyldes andre hensyn (f.eks. pasning af syge børn eller knapt så legitimt behov for at lade lidt op ), oplevelse af overtrædelsen som bagatelagtig (piratkopier til eget brug), eller at overtrædelsen ikke går ud over nogen tredjepart (eksemplet børnearbejde). Som det fremgår, er der dog i et betydeligt flertal af de viste situationer tale om, at over halvdelen af svarpersonerne svarer, at de slet ikke kan acceptere den pågældende handling. Det hører til undtagelsen, at 50 pct. eller flere mener, man kan forhandle om sagen altså at afvisningen overhovedet kan gradbøjes. Selv i disse tilfælde er der dog kun sjældent tale om direkte accept af handlingerne, så generelt kan respekten for love og regler måske nok karakteriseres som relativt høj. Omvendt hænder det så naturligvis også, at folk lader sig friste til at overtræde love og regler, selv om de på forhånd ville anse sådanne handlinger for forkastelige.

15 Gradbøjninger af lovmoral 15

16 16 Gradbøjninger af lovmoral Vi skal i det følgende se nærmere på svarene på en række udvalgte områder. Allerførst skal det dog undersøges, hvorledes holdningerne til overholdelse af love og regler har udviklet sig over de sidste tre årtier. En blok af spørgsmål stammer nemlig fra værdiundersøgelserne (European Values Study, jf. hvor vi har danske data tilbage til 1981.

17 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? Den underliggende helt generelle udvikling over de sidste 30 år kan beskrives ud fra otte spørgsmål, som er hentet fra værdiundersøgelserne i 1981/1990 og gentaget i de tre undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 1997, 2000 og Ved alle fem lejligheder er der spurgt om, i hvor høj grad svarpersonen kunne billige forskellige handlinger, der ligger på den forkerte side af loven eller bryder med normer for relationer mellem mennesker. Da udtrykket billige efterhånden er ved at være gammelt dansk, har vi som nævnt udskiftet udtrykket med acceptere for halvdelen af svarpersonerne. Som det fremgår af appendix 3, påvirker det dog kun resultaterne marginalt, og kun i ringe grad systematisk i op- eller nedadgående retning, men vi gengiver for god ordens skyld to kolonner for 2010 i dette kapitel: Den første refererer alene til den halvdel af svarpersonerne, der er stillet nøjagtigt samme spørgsmål som tidligere, mens den sidste kolonne også medtager de svarpersoner, der er blevet spurgt, om de kan acceptere handlingerne En oversigt over udviklingen Som det fremgår af tabel 1, gik udviklingen temmelig entydigt i retning af større accept af overtrædelser. Ikke sådan, at folk ligefrem kunne billige overtrædelser, men misbilligelsen blev knapt så hård og entydig. Hæleri blev en smule mindre uacceptabelt, det samme gjaldt socialt misbrug og transport uden billet. De største ændringer finder man dog, når det gælder spørgsmålet om at lyve til egen fordel og beholde fundne penge. Navnlig det sidste blev markant mere acceptabelt. Der var også en række områder, hvor synet på overtrædelser var nogenlunde stabilt, men sammenfatter man alle svarene på et indeks fra 1-10, finder man alligevel en ret klar stigning fra et gennemsnit på 1.60 i 1981 til 1.95 i 1997.

18 18 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? Tabel 1. Billigelse af forskellige handlinger, Målt på skala Billige Incl. acceptere I hvilken grad billiger De følgende handling? At tage og køre en bil, der tilhører en anden Købe tyvekoster Undlade at oplyse om parkeringsskade Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på Undlade at købe billet til offentlig transport Snyde i skat, såfremt man har muligheden Lyve til egen fordel Beholde fundne penge Indeks Anm. Kun svarpersoner på 18 år og derover og 1990: Værdiundersøgelsen. Alle undersøgelser er vejede, i 1997 og 2000 efter Gallups vægte, i 2010 efter alder. I 1997 er aldersgruppen år opvejet til at dække hele gruppen over 70 år. I 2010 er aldersgruppen år opvejet tilsvarende til at dække alle over Summen af personens score på de otte spørgsmål, divideret med otte. Personer med ved ikke -svar er udeladt, da ved ikke -svar er sjældent forekommende. Allerede i 2000 var tendensen imidlertid brudt. Både på de her viste spørgsmål og på en række andre (se nedenfor) var danskerne blevet mere lovlydige eller mindre normbrydende i hvert fald hvad holdninger angår. Det gjaldt på samtlige spørgsmål på nær brugstyveri af bil. På det samlede indeks var værdien faldet fra 1.95 til I 2010 er tallet Det er fortsat højere end i 1981 og 1990, men nogenlunde som i Helt generelt synes der altså ikke at være sket nogen ændring i retning af strammere eller mindre stramme normer det sidste årti. Pga. en noget højere andel ved ikke-svar skal det dog tages med et gran salt, at niveauet for indekset for de otte holdninger generelt ligner 2000-svarene. Beregner vi et simpelt gennemsnit af de otte mål for billige, får vi en stigning fra 1.74 til 1.84, mens indekset kun viser en stigning fra 1.73 til Og på en række punkter er normerne lidt svagere end i 2000.

19 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? 19 Ændringerne fra 2000 til 2010 er noget uensartede. Således synes normerne at være blevet lidt svagere, når det gælder brugstyveri af bil. Denne lovovertrædelse topper ganske vist stadig listen over handlinger, der misbilliges, men med en kende mindre bastant overbevisning end i alle tidligere undersøgelser. Hæleri hører også klart til de handlinger, der ikke accepteres, men tallene er nogenlunde tilbage på 1997-niveau. At køre med offentlig transport uden billet er blevet en smule mere acceptabelt og nogenlunde lige så acceptabelt som på toppen i Man kunne måske have forventet, at stigende vægt på pligter og kontrol inden for dele af sociallovgivningen ville have gjort det mindre acceptabelt at modtage sociale ydelser, man ikke har krav på. Men dette er faktisk også blevet en smule mere acceptabelt end i tidligere undersøgelser. Derimod er der sket et markant fald i accepten af skattesnyd, hvor vi finder de strammeste holdninger i 30 år. Tabel 2. Billigelse af forskellige handlinger, Målt på skala Andel, der ikke er totalt misbilligende. Pct. I hvilken grad billiger De følgende handling? At tage og køre en bil, der tilhører en anden Købe tyvekoster Undlade at oplyse om parkeringsskade Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på Undlade at købe billet til offentlig transport Snyde i skat, såfremt man har muligheden Lyve til egen fordel Beholde fundne penge Simpelt gennemsnit Anm og 1990: Værdiundersøgelsen. Alle undersøgelserne er vejede, i 1997 og 2000 efter Gallups vægte. For 1997 er aldersgruppen opvejet til at være dækkende for hele aldersgruppen over 70 år. I 2010 er aldersgruppen år opvejet tilsvarende til at dække alle over 65. Aldersgrænsen nedad er i alle undersøgelser 18 år. Opgjort excl. ved ikke. Som det vil fremgå senere, gælder det dog næppe sort arbejde, og desuden skal svarene måske tages med det forbehold, at betydningen af spørgsmålet kan være ændret. I 1981 var selvangivelsen stadig i fuld

20 20 Hvordan har lovmoralen ændret sig generelt ? brug, og den fiffige havde mulighed for at glemme en enkelt indtægt. I 2010 er mulighederne tørret ud. Ud over sort arbejde er muligheden for skattesnyderi ringe for flertallet af almindelige borgere hvorfor skattesnyderi måske dermed i højere grad kommer til at associere til virksomheder. Hertil kan komme enkelte andre, der har mulighed for at fuske. Kort sagt: Folkesporten er blevet til en elitesport (dvs. en sport for de andre ) og dermed mindre accepteret. Det er i hvert fald én mulig fortolkning af den skrappere skattemoral der jo også trækker en del ned på det samlede indeks for lov(u)moralen i Endelig når accepten af at beholde fundne penge og af at lyve ikke helt rekordniveauet fra 1997, men der er et pænt stykke ned til de væsentligt mere stramme svar, man så i 1981 og Set under ét ligner disse svar mest svarene fra Vi har dog andre sammenligningspunkter, der næsten alle peger i mere restriktiv retning i 2010 end i Disse spørgsmål går blot ikke tilbage til 1981, men starter i De behandles nærmere nedenfor, her skal blot fremdrages to eksempler til illustration: Selvom der har været megen fokus på borgernes tilbøjelighed til (lettere) forsikringssvig, og selvom vi i 1997 fandt meget stærke aldersforskelle, der i princippet godt kunne tolkes i retning af en generationseffekt, så har der ikke været nogen mildning i befolkningens syn på forsikrigssnyd. Det er fortsat ikke den største dødssynd, set i danskernes øje, men borgernes afstandtagen er tydeligvis blevet stærkere i 2010, end den var i 1997, jf. tabel 3. Samme vej er det gået med spirituskørsel, og her er man tættere på den store synd. Selv om der er brugt en såkaldt neutraliserende formulering, der indeholder alle retfærdiggørende eller undskyldende momenter (som folk også bruger over for sig selv lovovertrædere ser normalt ikke sig selv som rigtige lovovertrædere endsige forbrydere), faldt gennemsnitsværdien for accept af promillekørsel fra 1.53 til Tilsvarende faldt andelen, der overhovedet var villige til at gradbøje en sådan forseelse, fra 22 til 15 pct.

Mildere syn på løgn og socialt bedrageri

Mildere syn på løgn og socialt bedrageri Nyt fra Februar 2011 Mildere syn på løgn og socialt bedrageri Visse former for lov- og normbrud er mere acceptable blandt danskerne i dag, end de var for ti år siden. Det gælder fx i forhold til at lyve

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere