Fængselsfunktionæren 12/1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 12/1"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsforbundet December Januar 2010 Fængselsforbundet i Danmark ønsker alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende 2010

2 Nr. 12/1-2009/2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Find 90 millioner kroner på budgettet 16 Mange syge savner opbakning 28 HA-afdeling knækkede Lotte 10 Bandeproblemer: Jyderup efterlyser bedre sikkerhed 11 Bandeproblemer: Er du med os eller mod os? 12 Lømmelpakke vedtaget trods protester 13 De unge vil hellere i fængsel 14 S og SF vil reformere Kriminalforsorgen 16 Trivsel og ledelse i top på Mors Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Forsiden: Årets julehilsen 17 Ny forening vil øge fokus på posttraumatisk stress 18 Nye uniformsregler 20 En blandet fornøjelse 22 Herstedvesterafdelingen rundede de 70 år 24 Tjenestemændenes Forsikring kan være under pres 26 Fra Sandholm til Ellebæk 27 Fængselshistorisk Selskab: Arbejdsgruppen til belysning af fængselsorkestrenes historie 27 Navne 28 Arbejdsmiljøtest Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren 12/

3 Sparerunde truer sikkerheden LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Man kan ikke plukke hår af en skaldet, men det er ikke desto mindre lige præcis, hvad man beder Kriminalforsorgens institutioner om at gøre. Alle fængsler, arresthuse, KIF-afdelinger og øvrige institutioner har fået et brev ind ad brevsprækken: Find to procent på jeres budget, som I kan undvære, og send pengene til finansministeren. I alt skal der spares 90 millioner kroner de næste to år. Heraf skal fængsler og arresthuse spare 72 millioner. Sparerunden kommer på et temmelig dårligt tidspunkt for at sige det mildt. Jeg kan kort skitsere den aktuelle situation: Belægget er højt. Kapaciteten udnyttes 100 procent i en lang række fængsler og arresthuse. Sikkerhedssituationen er skærpet på grund af bandeindsatsen. Vi oplever episoder med tæskehold og våbenindsmugling. Og vi ser flere tilfælde af vold og trusler både mellem de indsatte og mod de ansatte. Vi vurderer, at årets retspolitiske stramninger kommer til at koste Kriminalforsorgen omkring millioner kroner ekstra til øget sikkerhed og specialafdelinger. Det er midt i denne situation, at der dumper et brev ind ad brevsprækken: I skal spare. Find et millionbeløb på jeres budget. Jeg tror nok, at man som økonomichef bliver lidt træt i den situation. For hvor skal pengene findes? Den oprindelige plan var, at pengene skulle hentes hjem via effektiviseringer. Der skulle spares på indkøb, varmeregning, bogholderi, administration, sygefravær og så videre. Men det er ikke lykkedes, så nu er der kun ét sted at finde dem: På det daglige drifts- og lønbudget. 72 millioner mindre i de næste to år svarer til omkring 120 færre fængselsbetjente. Hvis det bliver den måde, man lapper hullet i budgettet på, så har vi et alvorligt problem på fængselsgangene. Det vil ikke alene true sikkerheden i form af mindre kontrol af de indsatte og øget risiko for vold og trusler. Det vil også undergrave behandlingen af de indsatte. Det er også bekymrende i forhold til den mangeårige indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på vores arbejdsplads. Højt kapacitetspres, færre medarbejdere og ringere sikkerhed rimer ikke på bedre arbejdsmiljø. Jeg mener, at når politikerne siger A: at politi og domstole skal have flere penge til at styrke deres indsats så bliver de også nødt til at sige B: at fængsler og arresthuse skal være i stand til at tage imod det øgede antal indsatte, som indsatsen resulterer i. Alt andet er urimeligt. Jeg opfordrer derfor justitsminister Brian Mikkelsen til at sikre, at Kriminalforsorgen også i de næste to år har mulighed for løfte sine opgaver på betryggende vis. Fængselsfunktionæren 12/

4 Find 90 millioner kroner på budgettet Fængsler og arresthuse skal finde og spare to procent på deres budget de næste to år. Det vil forringe den måde, opgaverne bliver løst på, siger Kriminalforsorgens økonomichef. Der bliver færre penge i Kriminalforsorgen i 2010 og Fængsler, arresthuse, KIF-pensioner, KUC og direktoratet skal i alt spare 90 millioner kroner på deres budget. Et sted at finde pengene kunne være på lønbudgettet. Det siger Jørgen Pedersen, der er kontorchef i ressourcestyringskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen: Jeg kan ikke afvise, at sparerunden vil medføre afskedigelser, og at der bliver stillinger, som ikke bliver besat. Kontorchefen vurderer, at nedskæringen vil påvirke den måde, opgaverne bliver løst på i Kriminalforsorgen: Vi ved ikke, hvordan de enkelte institutioner vil udmønte besparelserne, men det vil kunne mærkes på opgavevaretagelsen. Besparelserne vil dog blive gennemført, så sikkerheden for de ansatte og forholdene for de indsatte ikke forværres, siger han. De 90 millioner kroner fordeler sig på: 60 millioner i fængslerne, 12 millioner i Retsordfører Peter Skaarup (DF) er enig i, at besparelserne kommer på et dårligt tidspunkt. Han er parat til at kigge på Kriminalforsorgens økonomi i det nye år. 4 Fængselsfunktionæren 12/

5 arresthusene, 10 millioner i KIF afdelinger og pensioner og 8 millioner kroner i direktoratet, KUC og i Grønland. Ifølge kontorchefen er der tre hovedårsager til sparerunden: For det første er vi pålagt besparelser som en del af flerårsaftalen og finanslovsaftalerne. For det andet har der været et overforbrug i 2008, blandt andet i Statsfængslet Østjylland. Og for det tredje har der været stor venterkø i Grønland, som betyder, at vi skal bruge 20 millioner kroner blandt andet til en midlertidig anstalt i Søndre Strømfjord, siger Jørgen Pedersen. Men hvorfor kommer alle besparelser nu på en gang?: Der er ikke tale om, at der pludselig er opstået et stort underskud i Kriminalforsorgen. Det har været en hårfin balance, hvornår vi skulle iværksætte sparerunden. Vi har blandt andet ventet på regnskabet for 2008 og udviklingen i venterkøen i Grønland, siger kontorchefen. De besparelser, som fremgår af finansloven, var planlagt som effektiviseringer. Alligevel går besparelserne nu ud over løn og drift i fængsler og arresthuse: Det er ikke lykkedes os i tilstrækkeligt omfang at hente besparelser ind på indkøbsaftaler. Tilsvarende har det været svært at være mere energieffektive, siger kontorchefen. Meget uheldig timing Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er meget bekymret over besparelserne: Timingen er meget uheldig i forhold til den aktuelle situation i Kriminalforsorgen. Jeg tænker her på det høje kapacitetspres og sikkerhedsproblemer med banderelaterede indsatte. Han undrer sig også over besparelsernes omfang: En stor del af beløbet er besparelser, som har været kendt længe. Det burde Kriminalforsorgen have sparet op til. Der har været luft til det i vores budget, vi har fået tilført ekstra penge sidste år, siger Kim Østerbye. Vanvittigt Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF, har en klar holdning til sparerunden. Hun siger: Det er vanvittigt i en tid med overbelægning og et akut behov for resocialisering af fx bandemedlemmer. Der skal snarere flere penge til Kriminalforsorgen, så vi kan håndtere belæg og bandekriminalitet. Det er min opfattelse, at Kriminalforsorgen i forvejen leverer det umuliges kunst hver eneste dag, fordi rammerne og økonomien ikke er til det, der er behov for. Hun frygter, at besparelserne vil forringe sikkerheden i fængslerne og forringe løsningen af de resocialiserende opgaver. SF vil kæmpe imod, at der slækkes på nogen af delene. Jeg ærgrer mig over, at snakken er nået dertil. Det hænger nok sammen med, at fængselsverdenen er så lukket, og borgerne ikke rigtigt hører om betydningen og værdien af det arbejde, der foregår, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Karen Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne, er enig: Hvis regeringen bare havde lidt ambitionsniveau vedrørende Kriminalforsorgen, så havde de aldrig lagt besparelser ind. Kriminalforsorgen burde tværtimod have fået flere penge der er pres på fængslerne på grund af bandekrig og høj belægning men det undlod regeringen og DF desværre. De gav kun penge til politi og domstole, hvilket faktisk er både uforståeligt og uforsvarligt, siger hun. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, siger, at Kriminalforsorgens økonomi var på dagsordenen under finanslovsforhandlingerne for 2010: Vi sagde til ministeren, at de øgede bevillinger til politi og domstole ikke måtte give propper i fængslerne. Det lovede ministeren at vurdere. Retsordføreren er enig i, at besparelserne i Kriminalforsorgen kommer på et dårligt tidspunkt: Fængslerne er presset på grund af bandekonflikter og højt belæg. Vi skal derfor sikre, at besparelsen ikke påvirker opgaverne. Det skal være fængselsbetjentene, som styrer fængslerne. De indsatte må ikke overtage magten, siger Peter Skaarup. Han forudser, at politikerne bliver nødt til at revurdere situationen i det nye år. Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at belægget falder. Flere steder udnyttes kapaciteten 100 procent. Derfor kan man ikke udelukke, vi bliver nødt til at kigge på Kriminalforsorgens økonomi i det nye år, siger han. Forventer politisk forståelse Også Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, mener, at Kriminalforsorgen snarere har brug for at få tilført penge end at miste penge. Jeg har en forventning om, at der vil være politisk forståelse for, at når man putter mange penge i politiet, bliver man også nødt til at finde penge til Kriminalforsorgen, sagde William Rentzmann i oktober i lyset af bandeproblemerne i Kriminalforsorgen. Når man spørger justitsminister Brian Mikkelsen (K), om besparelserne vil påvirke opgaveløsningen i Kriminalforsorgen, henviser han til, at besparelsen er besluttet af Direktoratet for Kriminalforsorgen som led i den løbende prioritering og effektivisering af opgavevaretagelsen. Det er ikke lykkedes at få ministeren til at uddybe dette svar. Kriminalforsorgens fængsler har fået frist til 15. december til at meddele direktoratet, hvordan de har tænkt sig at spare pengene. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren 12/

6 Mange syge savner opbakning Nedslidte kritiserer sygeindsatsen i Kriminalforsorgen. Hver tredje mener, at de kunne være blevet i tjenesten, hvis deres sag var blevet bedre håndteret. Jeg blev ikke på noget tidspunkt kontaktet fra nærmeste leder og opefter i systemet i de to år, jeg var sygemeldt. Ingen kontakt. Ingen tilbud. Der blev ikke ringet eller skrevet til mig, lyder en af de personlige kommentarer, som Fængselsforbundet har modtaget i forbindelse med en ny spørgeskemaundersøgelse. Forbundet har spurgt 72 medlemmer, som har forladt Kriminalforsorgen i 2008 og 2009 med en helbredsbetinget afskedigelse, hvordan de oplevede deres sygeforløb. De blev alle fyret på grund af dårligt helbred. Hos de 35 medlemmer, som har udfyldt spørgeskemaet, er den overordnede holdning negativ. 55 procent er utilfredse med Kriminalforsorgens håndtering, heraf svarer 37 procent, at de er meget utilfredse. En af de utilfredse udtrykker det på denne måde i undersøgelsen: Da jeg blev syg, meddelte min læge mig, at der skulle der tages hånd om mig hurtigst muligt, men ledelsen trak det ud i halvandet år, og så var jeg blevet for syg. En anden skriver: Jeg er meget ked af og skuffet over i den grad at blive glemt, og at der ikke på noget tidspunkt er blevet tilbudt hjælp eller omsorg. 64 procent af de afskedigede oplevede slet ikke eller kun i mindre grad at deres tjenestested viste omsorg og interesse for dem og deres sygdom. Kun 36 procent mener, at der blevet draget omsorg om dem. Afskedigelser skete ellers ikke med medarbejdernes gode vilje. Havde det været muligt, så ville 77 procent gerne være blevet i deres job i Kriminalforsorgen. Faktisk mener en ud af tre, at de helt sikkert eller sandsynligvis ville være blevet i jobbet, hvis deres sygdomsforløb var blevet håndteret anderledes. Forsøg på at fastholde den syge Hvis man gerne vil beholde en syg medarbejder, så kan det være en god idé at drøfte forskellige forslag til, hvordan det kan lade sig gøre. Arbejdsmarkedsstyrelsen anbefaler, at virksomheder undersøger mulighederne for en delvis raskmelding. Altså at den sygemeldte arbejder på nedsat tid i en periode. Eller at man overvejer andre arbejdsfunktioner for den syge. Til trods for det mener halvdelen af de afskedigede ikke, at der blev drøftet konstruktive forslag, som kunne fremme deres tilbagekomst. 53 procent siger nej til, at nedsat arbejdstid blev drøftet i løbet af sygeperioden. Kun 32 procent svarer ja. Tilsvarende siger 50 procent nej til, at en anden jobfunktion blev drøftet. Kun 35 procent siger ja. Og 56 procent siger nej til, at et skånejob blev overvejet. Det siger kun 21 procent ja til. En af de afskedigede bemærker: Jeg har kun bitre erfaringer med Kriminalforsorgen i forbindelse med min sygdom og afsked. Fik af en læge at vide, at hvis min arbejdsgiver havde hjulpet mig for eksempel med skånejob, havde jeg sandsynligvis haft det bedre i dag. En anden skriver: Jeg havde bedt min leder om mindre belastende arbejde, men det blev afslået, fordi det var for dyrt at have medarbejdere i skånejob. Skuffende resultater Formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, kalder resultaterne skuffende, men han er ikke overrasket. Det er desværre det billede, som vi havde af sygeindsatsen i forvejen. Alt for mange sygemeldte overlades til sig selv i Kriminalforsorgen. Kommunikationen med den syge er ofte teknokratisk i stedet for menneskelig. Og muligheden for at fastholde den syge for eksempel ved at finde en anden arbejdsfunktion bliver slet ikke udnyttet nok, siger Kim Østerbye. Han opfordrer Direktoratet for Kriminalforsorgen til at tage fat i alle institutioner: Man bør indskærpe fra centralt hold, at alle langtidssyge skal have en fair og omsorgsfuld behandling. Vi taler om medlemmer, som for manges vedkommende har lagt hele deres arbejdsliv i Kriminalforsorgen. Der mangler tydeligvis en omsorgskultur mange steder. I en tid hvor social kapital på landets arbejdspladser i høj grad er i fokus, kan det ikke nytte noget at vores arbejdsgiver bliver ved med at sige, at de gør deres bedste, når den ene undersøgelse efter anden viser, at det ikke er tilfældet. Det er beklageligt Frederikke Siert, der er specialkonsulent i Kriminalforsorgens sygefraværsenhed, finder det beklageligt, at tidligere medarbejdere står tilbage med en negativ oplevelse af deres sygeforløb. Vi er klar over, at medarbejdere kan føle sig overset, når det drejer sig om noget så alvorligt som en afskedigelse. Kriminalforsorgen har i disse år stort fokus på at behandle disse sager så godt og professionelt som muligt, inden for de rammer vi nu en engang har, siger hun. I spørgeskemaundersøgelser siger 44 procent af de afskedigede, at der ikke 6 Fængselsfunktionæren 12/

7 blev holdt en sygefraværssamtale for dem. Til det siger Frederikke Siert: Det er Kriminalforsorgens politik, at der skal holdes en tæt kontakt til den sygemeldte medarbejder, for al erfaring viser, at en sygemeldt hurtigere kommer tilbage til arbejdspladsen, hvis der har været kontinuerlig kontakt. Der skal holdes en sygefraværssamtale, når en medarbejder har været syg i mere end 28 dage. Samtalen kan dog undlades eller udskydes, hvis tjenestestedet skønner, at der ikke er behov. Det kan for eksempel være, hvis en medarbejder er meget alvorligt syg. Hun understreger, at mulighederne for at fastholde medarbejderen bør indgå som en naturlig del af en sygefraværssamtale. Herunder mulighederne for arbejdstilrettelæggelse, omplacering, fleksjob mv. Hun understreger også, at direktoratet forsøger at forbedre sygeopfølgningen for de langtidssyge medarbejdere: Personalekontorets sygefraværsenhed har fokus på effektivisering af behandlingen af konkrete sygesager. Enheden vurderer løbende, om behandlingen kan forbedres. Vi har i 2009 iværksat forskellige initiativer på området. Blandt andet revision af sygefraværshåndbogen, gennemgang af de 125 mest syge, fokus på sagsbehandlingstiden. Desuden har vi iværksat et projekt om årsagerne til førtidigt arbejdsophør, siger Frederikke Siert. Også positive sygehistorier Selvom de fleste har en dårlig erindring om deres sygeforløb, så gælder det ikke alle. Der er også medlemmer, som roser Kriminalforsorgens indsats i spørgeskemaundersøgelsen. Én skriver: Gennem sygdomsforløbet var Kriminalforsorgens indsats upåklagelig. Og en anden skriver: Jeg fik stor støtte fra min vagtmester og arrestforvarer. Af Søren Gregersen Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med Kriminalforsorgens håndtering af dit sygefravær? 55 procent af de nedslidte er utilfredse med den måde, Kriminalforsorgen håndterede deres sygesag. I hvilken grad oplevede du, at din leder/dit tjenestested viste omsorg og interesse for dig og din sygdom? 64 procent af de nedslidte oplevede slet ikke eller kun i mindre grad omsorg og interesse for dem i løbet af deres sygeforløb. Fængselsfunktionæren 12/

8 HA-afdeling knækkede Lotte Hvis det stod til 45-årige Lotte Basbøll, så var hun stadig ansat som fængselsbetjent i Københavns Fængsler. I stedet har hun nu udsigt til førtidspension på grund af nedslidning. Det begyndte med nogle hårde trusler fra de indsatte. Siden blev hun svigtet af ledelsen, og til sidst blev hun fyret. Sådan kan man meget kort beskrive de sidste år af Lotte Basbølls ansættelse i Kriminalforsorgen ifølge hende selv. Hun er en af de 31 fængselsbetjente, som Kriminalforsorgen har afskediget på grund af nedslidning i Men det havde ikke behøvet at gå på den måde, siger den tidligere kollega: Måske var jeg stadig fængselsbetjent i dag, hvis min sag var blevet håndteret på en anden måde. De har ikke overholdt deres forpligtigelser i forhold til mig. Jeg er meget berørt over den manglende interesse, jeg har oplevet fra mine nærmeste ledere og fra fængslets personaleansvarlige. Hun mener, at en lang række ting gik galt frem til den dag i november 2008, hvor hun fik besked på, at hun blev afskediget. Problemerne begyndte i afdelingen for negativt stærkt styrende indsatte for Lotte Basbøll føler, at hun blev svigtet af sin arbejdsplads, da hun var langtidssygemeldt. 8 Fængselsfunktionæren 12/

9 HA-rockere. Lotte Basbøll var selv med til at åbne afdelingen i maj Det var spændende rent fagligt at starte noget nyt op. Selvfølgelig var vi også nervøse, men vi havde stor tillid til, at der var styr på det, at der ville være klare retningslinjer, og at der ville være opbakning og supervision fra ledelsens side. Desværre var alle ikke lige enige om, hvordan reglerne skulle overholdes: Inspektøren fastslog godt nok, at det var vigtigt, at vi bevarede magten i forhold til de indsatte, men som tiden gik, var det alene de menige medarbejdere, der skulle effektuere reglerne. Det var alle ikke indstillet på. Jeg følte, at vi mistede magten, at de indsatte fik for stort spillerum. De brugte personalets telefon, som det passede dem, og arbejdspligt var helt hen i vejret, siger Lotte Basbøll. Jeg forsøgte at følge regelsættet, men det betød, at jeg blev kaldt Lotte Regelrytter og blev presset og truet af de indsatte. Jeg pisser på dig, var der en hang-around, som råbte i hovedet på mig. Hetzen fortsatte. Og selv om Lotte Basbøll gik til sin leder, så skete der ikke noget. En dag skulle en rocker på ledsaget udgang. Han truede os. Det fik min kollega til at bryde sammen. Alligevel bad vores leder os blot om at finde en anden i stedet for at kontakte den indsatte. Jeg lukkede ikke et øje hele den nat, måske ville det blive mig, som skulle på udgang næste dag. Ved en MUS-samtale i foråret 2006 lagde hun kortene på bordet: Jeg fortalte, at jeg ikke trivedes. At der ikke skete noget, når vi bad om støtte, og at jeg ville væk fra afdelingen, men jeg fik ikke engang et referat fra samtalen. Nu mistede jeg tilliden til, at der sad nogen højere oppe, som tog hånd om os. Jeg blev bange for at gå på arbejde. Blev syg. Fik ondt i maven. Havde mareridt og fik hjertegalop. Brød sammen I november 2006 brød Lotte Basbøll sammen på Bispebjerg Hospital, da hun var på den arbejdsmedicinske afdeling. Jeg tror, at jeg fik åbnet for posen. Endelig var der nogle, der lyttede til, hvad jeg havde at sige. Hun fik efterfølgende at vide af en psykiater, at hun havde fået en belastningsskade, som havde udløst en depression. I december 2006 meldte hun sig syg. Derefter hører jeg intet. Først midt i januar 2007 fik jeg et brev fra personalechefen, om at jeg skulle udfylde en varighedserklæring med oplysninger om, hvor længe jeg havde tænkt mig at være syg. Frem til marts 2007 havde Lotte Basbøll ingen kontakt med arbejdspladsen. Så tog hun selv initiativ til at starte op igen. Det blev en dårlig start: Jeg skulle lave kontorarbejde, men fik ingen introduktion. Det eneste jeg kunne gøre var at tænde computeren og kigge på den. Jeg troede, at man ville tage hånd om mig. Aftale hvad jeg skulle lave, min arbejdstid og så videre. I april 2007 havde hun et møde med en leder: Jeg fik remset vilkårene op. Det var meget formelt. Der var ingen interesse. Jeg følte, at han ikke troede på mig, selvom jeg kendte ham meget godt. I maj 2007 bliver hun sygemeldt igen. To måneder senere fik hun et brev fra Direktoratet for Kriminalforsorgen med statistik over hendes sygefravær inklusiv barns første sygedag helt tilbage til Så går der lang tid uden kontakt. Faktisk ni måneder. Først den 11. april 2008 sker det noget nyt. Min psykiater fortæller mig, at Kriminalforsorgen har bedt om en speciallægeerklæring. Erklæringen blev kun sendt til min psykiater. Ikke til mig. Jeg blev dybt rystet over, at man ikke orienterede mig, men fængslet mente åbenbart ikke, at det var nødvendigt. Jeg blev skuffet også selv om jeg på dette tidspunkt var klar over, at jeg nok ikke kom tilbage. I august 2008 bliver der indledt en helbredsbetinget afskedigelsessag. I november 2008 får Lotte Basbøll brev med varsel om, at hun vil blive afskediget. I december 2008 får hun konstateret kræft. Sygepension Heldigvis begynder 2009 bedre end 2008 sluttede. I marts 2009 får hun tildelt kvalificeret svagelighedspension. Pensionen var i første omgang blevet afvist, men på foranledning af Fængselsforbundet blev afgørelsen omstødt. Og måneden efter kommer en endnu bedre nyhed: Hun er kræftfri. Lotte Basbøll må nu formentlig se frem til en tilværelse som førtidspensionist. Hun konstaterer i dag tre år efter hendes første sygemelding at der på intet tidspunkt har været en leder, som har kontaktet hende og spurgt, hvordan hun havde det. Ikke en eneste gang. Jeg fik hun formelle skrivelser ind ad brevsprækken. Jeg kan ikke forstå, at man ikke drager omsorg for sit personale. Det menneskelige aspekt. Det er de ikke dygtige nok til. Jeg ville blive meget taknemlig, hvis jeg til allersidst kunne få lov, at sende en hilsen til David Jensen fra Fængselsforbundet: Tak for hjælp, støtte og tid. Jeg er meget taknemlig. Uden den støtte havde jeg været lost. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren 12/

10 Bandeproblemer: Jyderup efterlyser bedre sikkerhed Det er svært at undgå banderelaterede problemer i de åbne fængsler. For vi ved ikke på forhånd, hvem de er! lyder det fra det åbne fængsel i Jyderup, hvor man har oplevet flere episoder med tæskehold og våbenindsmugling. De åbne fængsler oplever flere hårdere, banderelaterede indsatte på grund af pladsmangel på de lukkede fængsler. Blandt andet på Statsfængslet i Jyderup er der et stigende antal indsatte, der kommer fra bandemiljøerne i København og omegn. Men der følger ikke ekstra ressourcer og bedre sikkerhed med af den grund, forklarer afdelingsformand for Fængselsforbundet på Jyderup, Heidi Olsen: Dem, vi har siddende nu, er af en tungere klasse, end vi før har set dem her i de åbne fængsler. Men der er ikke fulgt nogen ressourcer med til at øge sikkerheden. Det mærker man både ved, at isolationscellen stort set altid er fuld og ved at der er en del stoffer og alkohol rundt om på området, siger hun og tilføjer: Vi er slet ikke gearede til at håndtere, hvad der måtte komme ind udefra. Tæskehold på besøg Afdelingsformanden fortæller, at der har været to episoder med tæskehold, der forsøgte at trænge ind på gangene i Jyderup: Den ene gang var det et tæskehold på fem-seks stykker, som trængte ind og angiveligt skulle have fat i en indsat. Der var heldigvis en del personale på arbejde den dag, som opdagede det og via god Vi kan ikke visitere os ud af problemet. Det siger Heidi Olsen, der er afdelingsformand for Fængselsforbundet på Statsfængslet i Jyderup, og sigter til de stigende problemer med banderelaterede indsatte, der ikke er registrerede som en del af rocker- eller bandemiljøet. dialog havde held med at snakke dem fra det. Men at denne episode endte fredeligt var rent held og tilfældighed, mener hun: Under normale omstændigheder har vi ingen chance for at gøre noget, hvis der kommer fem-seks stykker brasende ind på den måde, siger hun. Der var for eksempel en anden episode, hvor et tæskehold på et par stykker kom ind på fængselsgangen men det opdagede personalet bare aldrig.. Vi ved ikke, hvem de er Ifølge sikkerhedschef i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Michael Gjørup, burde de åbne fængsler undgå banderelaterede unge fremover. Vi har for flere måneder siden truffet beslutning om, at indsatte som er til- knyttet rocker- og bandemiljøet ikke skal placeres i de åbne fængsler. Dem som pt. sidder i de åbne fængsler skulle helst ikke have tilknytning eller medlemskab til disse, siger sikkerhedschefen. Men Heidi Olsen mener, at det er vanskeligt at visitere sig ud af problemet. Det er nemlig kun de indsatte, der med sikkerhed er banderelaterede, som er registreret. Vi ved ikke på forhånd, hvem de er. Vi kan ikke gardere os imod supporters og andre, der kan være tilknyttet bandemiljøet uden at være registreret, siger hun og understreger, at det skaber frustration og utryghed blandt personalet: Det er jo ikke til at vide, hvad de kan være bevæbnet med. Af Andreas Graae 10 Fængselsfunktionæren 12/

11 Bandeproblemer: Er du med os eller mod os? I Statsfængslet i Nyborg bliver nye indsatte spurgt om deres bandetilhørsforhold af de øvrige indsatte. Vi har et kæmpeproblem, når hårdkogte kriminelle bestemmer afsoningsforholdene i et lukket fængsel, sådan siger Bo Sørensen, der er afdelingsformand for Fængselsforbundet i Statsfængslet i Nyborg. Det er angiveligt sådan i fængslet, at nye indsatte bliver spurgt af de øvrige indsatte om, hvilken bande de støtter også selvom den nye ikke kommer fra bandemiljøet. Og det gælder om at svare rigtigt: Vi havde et groft overfald på en ny indsat. Han havde åbenbart valgt forkert. Det er ret uhyggeligt for nye indsatte ved ikke nødvendigvis, hvilken gruppe spørgeren kommer fra. Det kan være et svært spørgsmål at svare på. Vi har for eksempel forskellige grupperinger inden for indvandrermiljøet, siger Bo Sørensen. Han mener, at de indsatte på den måde bestemmer over afsoningsforholdene i fængslet: Og det bør være samfundet, der træffer den beslutning. Ikke de indsatte, siger afdelingsformanden. Problemet kommer særligt til udtryk på de afdelinger, som ikke på forhånd er forbeholdt den ene eller anden gruppe af indsatte. Vi oplever, at banderegimet er rykket ind på de almindelige afdelinger. Det betyder, at indsatte, som ikke har en bandefortid, bliver tvunget til at tage stilling til deres forhold til bandekonflikten. Men hvordan løser man problemet?: Ja, det er et godt spørgsmål, for vi kan ikke sætte alle ind på bandeafdelingen. Det man kunne gøre var at dele vores Vi oplever, at banderegimet er rykket ind på de almindelige afdelinger. Det betyder, at indsatte, som ikke har en bandefortid, bliver tvunget til at tage stilling til deres forhold til bandekonflikten, siger Fængselsforbundets afdelingsformand på Statsfængslet i Nyborg, Bo Sørensen. fire fællesskabsafdelinger op til otte. Samtidig bør der være bedre mulighed for at fjerne dårlige indsatte. Det var et redskab, vi brugte under rockerkrigen for nogle år siden. Desuden bør normeringen øges. Det er brug for flere på vagt, så vi bedre kan undgå overfald, siger Bo Sørensen. Han er bekymret for den fremtidige personalesituation i lyset af, at fængslet skal spare otte millioner de næste to år: Nedskæring på bemanding og sikkerhed er i hvert fald ikke den rigtige vej at gå i den nuværende situation. Af Søren Gregersen Fængselsfunktionæren 12/

12 Lømmelpakke vedtaget trods protester Regeringens lømmelpakke blev vedtaget i slutningen af november. Der var ellers kritiske røster imod loven ved en høring på Christiansborg. Den nye lømmelpakke har måske allerede haft sin effekt, når dette nummer af Fængselsfunktionæren kommer på gaden. Pakken blev nemlig vedtaget den 26. november med klimatopmødet i København i tankerne. Klimapolitikerne skal helst holde topmøde uden at blive forstyrret af alt for meget ballade. Med lovpakken får politiet blandt andet mulighed for at idømme aktivister, der hindrer politiets arbejde, 40 dages fængsel allerede første gang de anholdes. Tidligere resulterede den slags kun i en bøde. Ved en høring i Folketinget før loven blev vedtaget, var holdningen ellers, at man burde droppe loven. Det var i hvert fald stemningen hos de fleste af deltagerne. Fængselsforbundets formand Kim Østerbye sad med i panelet ved høringen. Han gav udtryk for, at Kriminalforsorgen i forvejen har svært nok ved at finde pladser til indsatte: 40 dage lyder måske ikke af så meget men en almindelig voldsdom er typisk på 30 dage og dem har vi svært nok ved at finde hurtige pladser til, sagde han fra talerstolen. Han pegede også på, at Kriminalforsorgen i øjeblikket er under pres som følge af våbenloven og bandepakken: Faktisk er arresthusene så fyldte, at vi har været vidner til, at politiet er gået forgæves med anholdte, de gerne ville tilbageholde. Politiet har ikke kunne finde en eneste plads, sagde Kim Østerbye. Han var ikke alene om at kritisere lovstramningen. Flere deltagere på høringen pegede på, at lovpakken giver ordensmagten meget brede muligheder for at fængsle folk. Retsordfører for Socialdemokraterne, Karen Hækkerup, sagde: Vi er meget skeptiske. Vi er blandt andet bekymret for, at loven kommer til at ramme for bredt. At det kommer til at ligne knivloven, hvor man kom til at fange de forkerte fisk. Tilsvarende sagde sociolog René Karpantschof fra Københavns Universitet: Hellere at et par skyldige undgår straf, end at mange uskyldige frihedsberøves og på sigt svækker befolkningens tillid til retssikkerheden. Man kan ikke løse konflikterne med tåregas og andre skærpelser. Det viser erfaringen. Der er ikke kommet færre konflikter de senere år, selvom der er kommet flere strafskærpelser. Bedstemødre foran Brorson Kirke Kim Østerbye mente også, at det er problematisk, at Kriminalforsorgen fremover skal tage imod almindelige borgere, som har deltaget ved demonstrationer. Personalet i Kriminalforsorgen er professionelle medarbejdere, der naturligvis opfylder de krav politikerne stiller, men vi har overordentlig svært ved at arbejde med bedstemødre, der har lavet sit-down-strejke foran Brorson Kirke, skraldemænd, der blokerer Vestforbrændingen eller hidsige sygeplejersker, der vil have mere i løn. Det er ikke det, vi er uddannet til. Lad os gøre det vi er bedst til sørge for at holde de farlige forbrydere væk fra gaden, sagde han. Der var dog også fortalere for loven ved høringen. En af de varmeste fortalere var nok ikke overraskende chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi. Jeg ser ingen grund til bekymring for, at der kommer til at ske overgreb på befolkningen. Det er kun i nogle situationer, at der bliver brug for at benytte skærpelserne af loven. For eksempel, når der er nogen som begår Chefpolitiinspektør Per Larsen, advokat Leo Lybæk Hansen og Kim Østerbye ved høringen i Folketinget den 10. november hærværk i nærheden af en demonstration, sagde politiinspektøren. Af Søren Gregersen Lømmelpakken (også kaldet uropakken) blev vedtaget den Pakken indeholder blandt andet: Aktivister, der hindrer politiets arbejde, skal have fængselsstraffe på op til 40 dage allerede første gang de anholdes. Tidligere blev der idømt bøder. Politiet får lov til at frihedsberøve mennesker administrativt i op til 12 timer, mod 6 timer tidligere. Også personer, der ikke deltager direkte i optøjerne, men som befinder sig i området, kan anholdes og straffes med fængsel i op til 40 dage. Markant forhøjelse af bøder for visse overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden. Politiet skal bruge mere mobilt videoudstyr og videodokumentation, når der i et område sker grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. 12 Fængselsfunktionæren 12/

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

SKAT, jeg kommer ikke i dag! HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Dansk Fængselsforbund København, 5. november 2007 Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Kære William Rentzmann Du har bedt om en redegørelse, hvor

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere