Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik
|
|
- Amanda Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik Foto: Thomas Petri
2 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V Forsidefoto og foto side 4(breakdance): Thomas Petri Foto side 2, 5 og 13: Copenhagenmediacenter.com, Christian Lindgren Foto side 3, 4(basket), 9(lille), 10, 11, 12 og bagside: Ulrich Jakobsson Foto side 6 og 9(pige på bibliotek): Adam Mørk Foto side 7: Copenhagenmediacenter.com, Ty Stange
3 Mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kulturog Fritidsforvaltningen er politikken en forventningsafstemning om, hvilken vej kultur- og fritidsområdet i København skal udvikle sig. København er tre gange blevet kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt disse er, at københavnerne er venlige og tolerante, at byen har et aktivt kulturliv, og at der er balance mellem offentlig styring og frihed for den enkelte. København skal fortsat være en attraktiv by, men den skal også kunne udfordre status quo og ændre sig, så fremtidens udfordringer kan imødeses. København er i en positiv udvikling, og antallet af københavnere stiger. Det betyder, at der skal findes plads og økonomi til flere brugere af kultur- og fritidslivet. Kultur- og fritidslivet i København skal favne aktuelle udfordringer og ønsker samt inspirere til nye måder at bruge og udvikle byen på. Fordi byen udvikles bedst i fællesskab, skal brugere og interessenter mødes med interesse og respekt. Københavns Kommune arbejder med disse kvaliteter under begrebet Storbykultur. Kultur- og Fritidspolitikken for spiller op mod disse visioner om København som en eksperimenterende, mangfoldig storby, der samtidig står ved sig selv og sit særkende. Kultur- og Fritidspolitikken er en overordnet ramme for de kultur- og fritidspolitiske tiltag i Københavns Kommune. Den udfolder sig i praksis på 3 niveauer: En vision, der er fælles for hele København og samles under begrebet Storbykultur. Principper, der er afsæt for initiativer og handlinger på kultur- og fritidsområdet. Indsatsområder, der vil være særlig fokus på de kommende år. Det er her, politikken omsættes til handling. Det betyder også, at det i høj grad er i arbejdet med indsatsområderne, at interessenter kan genfinde sig selv og egne visioner. For at realisere de politiske visioner og imødese fremtidens udfordringer, skal udmøntningen af politikken ske med særligt fokus på god økonomistyring, så flest muligt får gavn af nye faciliteter, og på at der i udnyttelsen tænkes på tværs af brugergrupper. De mange nye københavnere skaber behov for, at der afsættes flere ressourcer, og at de eksisterende bruges effektivt, så flest muligt får bedst mulig gavn af investering i både anlæg og aktiviteter
4 Visionen Storbykultur Københavns Kommunes ambition er at være en attraktiv storby med livskvalitet og kant. København skal være en by, hvor ikke alt er planlagt og besluttet på forhånd. En by, der tør tænke nyt og gå nye veje, så byen udfolder sit potentiale, uden at miste sin egenart. Det handler bl.a. om at træffe nogle bevidste valg om, hvad i den bestående by der skal bevares, når byen udvikles. København er en storby, hvor man skal kunne opleve både det sublime og undergrundskulturen. Borgerne er et aktiv, der er med til at udvikle byen, og der skal være plads til græsrødderne, iværksætterne og de professionelle. Der skal være plads til det eksperimenterende og ukontrollerbare. Kommunens rammer skal hele tiden afspejle borgernes behov. Københavnerne skal mødes med en åben dialog, der giver lyst og mod til at sætte sig selv i spil i kultur- og fritidslivet. Samtidig skal byen bibeholde storbyens puls som et sted, hvor der er et overflødighedshorn af kultur- og fritidstilbud. Det er her, Danmark smelter sammen med Skandinavien, Europa og resten af verden
5 Principper Principperne er grundliggende værdier, som Kultur- og Fritidsudvalget skal understøtte. 1. Kulturens egenværdi Kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv, der er båret af lyst og glæde ved at være en del af et aktivt københavnerliv. Kultur- og fritidslivet har sidegevinster som f. eks. udvikling af fællesskab på tværs af sociale skel, sundhed, livslang læring, udvikling af kreative kompetencer og entreprenørskab. 2. Demokrati Kultur- og fritidslivet i København er båret af demokrati. Der er gennemsigtighed, og københavnerne skal kunne komme til orde og være medbestemmende, have medindflydelse og være medskabende. Der skal være tilbud til alle og let adgang til at engagere sig i planlægning og udførelse af kultur- og fritidsaktiviteter. Brugerne og borgerengagement er en kvalitet i sig selv både lokalt og når det vedrører byen på tværs. Information skal være forståelig og tilgængelig, og det skal være nemt at orientere sig på tværs af institutioner og forskellige platforme. Det frivillige foreningsliv skal understøttes som arnested for fællesskab og ansvar, og brugerinddragelse skal have en særlig plads i det københavnske kulturliv
6 3. Kvalitet Kultur- og fritidslivet skal være båret af kvalitet. Når det gælder kultur, går Københavns Kommune altid efter det bedste med henblik på indimellem at nå det sublime. Kultur- og fritidspolitikken sætter rammerne for de politiske Initiativer. I politikken er der et særligt fokus på børn og unge og socialt udsatte grupper. De mange nye københavnere er en gevinst for byen, og der skal skabes plads til, at de også kan blive en del af et aktivt kultur- og fritidsliv. Det betyder også, at når de politiske mål skal realiseres, er der fokus på økonomisk bæredygtighed, at flest mulige får gavn af nye faciliteter, og at der i udnyttelsen tænkes på tværs af brugergrupper. Kultur- og fritidslivet udfolder sig i gode arkitektoniske rammer og med internationalt udsyn. Alt samarbejde stimulerer Københavns kulturog fritidsliv, der herigennem skal levere nye og overraskende tilbud og muligheder. Professionelle aktører inden for f.eks. musik, scenekunst, billedkunst og idræt giver unikke idræts- og kulturoplevelser og bidrager til et samlet løft i kvaliteten af kultur- og idrætsarrangementer. En særlig kvalitet ved det københavnske kulturog fritidsliv er ambitionen om, at alle skal inddrages. En bred palet af muligheder gør, at der er tilbud til alle. Her er det en særlig ambition at understøtte inddragelsen af københavnere i udviklingen af byens kultur- og fritidsliv, fordi alt samarbejde stimulerer og udfordrer Københavns kultur- og fritidsliv til at levere nye og overraskende oplevelser
7 4. Ytringsfrihed København hylder ytringsfriheden, og alle skal offentligt kunne give udtryk for deres meninger om kultur- og fritidslivet, uanset om meningerne afviger fra den herskende holdning. I København er der højt til loftet, og en åben debat ses som understøttende for demokratiske beslutninger. Ytringsfriheden skal ikke kun forstås som muligheden for at udtrykke sig i skrift og tale, men også som muligheden for at udtrykke sig kunstnerisk. Den kunstneriske ytringsfrihed giver mulighed for at afprøve udtryksformer og indhold, som ikke er set eller hørt før. 5. Decentralisering En stor del af kultur- og fritidslivet er lokalt forankret, og opgaverne skal løses med udgangspunkt i en lokal virkelighed. Dette sker i overvejende grad på de mange decentrale institutioner i København, såsom biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse. Decentraliseringen giver borgere mulighed for selv at engagere sig i deres lokalområde og andre områder, de finder interessante. Herved understøttes princippet om demokratisering ved at flytte beslutningskompetencen tættere på brugerne. København er en hel by. Det betyder også, at større arrangementer søges spredt over hele byen og over hele året. Det skal ske i dialog mellem kommunen og interessenterne. 6. Rummelighed og lige adgang Alle københavnere skal have mulighed for at bruge byens kultur- og fritidstilbud. Dette gælder uanset seksualitet, religion, etnicitet, alder, handicap og sociale forhold. Københavns Kommune skal understøtte lige adgang til de kommunale kultur- og fritidstilbud. Den lige adgang skal følges op i både indretning af byggeri samt af fokuseret støtte til borgere med særlige udfordringer. Et særligt fokusområde er, at ressourcesvage københavnere får den relevante støtte, der gør, at de også kan blive kulturskabere
8 Indsatsområder Indsatsområderne skal sætte retning for de kultur- og fritidspolitiske indsatser i de kommende 4 år. Faciliteter En forudsætning for et levende kultur- og fritidsliv er rammer at udfolde sig i. Kultur- og fritidsfaciliteter har en særlig evne til at engagere københavnerne i byrummet. Uanset om der er tale om udendørs- eller indendørsfaciliteter, vil borgernes brug af faciliteterne bidrage til, at de opholder sig længere i byrummet. I takt med at der kommer flere københavnere til byen, øges efterspørgslen på byens faciliteter yderligere. For at imødekomme behovet for et levende kultur- og fritidsliv, er det en forudsætning, at der reserveres arealer til kultur- og fritidsaktiviteter i nye byområder, at byggeriet finansieres, og at kommunens forvaltninger arbejder sammen for at skabe de faciliteter, der favner bredest muligt, og som løser facilitetsbehovet lokalt. Derudover er det en forudsætning, at eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter renoveres, så københavnerne fortsat har lyst til at bruge dem. Faciliteterne skal være tilgængelige for alle og robuste i forhold til en mere intensiv brug med udvidet åbningstid og selvbetjent adgang. Når Københavns Kommune bygger, skal der tænkes på tværs af sektorerne, så vi skaber faciliteter, der kan bruges af mange brugergrupper, og på den måde økonomiserer med plads og anlægsomkostninger. Både nye og eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter skal derfor ligeledes fokusere på at kunne bruges på tværs af generationer - fra de helt unge til de ældre borgere. I den tætte storby er havnen en måde at udvide byen på og imødekomme behovet for mere plads. Det gælder både tidligere industriområder og vandet. Her kan også tænkes i midlertidige anlæg, hvor kultur- og fritidslivet kan bidrage med aktivitet og nytænkning. Der skal være plads til et eksperimenterende kultur- og fritidsliv. Det understøttes f.eks. gennem brug af midlertidig anvendelse af arealer og bygninger, der er ledige i kortere eller længere perioder, samt ved indretning af kreative zoner til brug for kreative erhverv. Samtidig skal de bedste af de midlertidige faciliteter bevares, når der byudvikles, blandt andet for at sikre plads til det eksperimenterende vækstlag. Det kan ske ved, at eksisterende bygninger genoprettes, og de særlige kulturelle aktiviteter fastholdes. Alternativt skal aktørerne i videst muligt omfang tænkes ind i nybyggerierne. I ambitionen om en kreativ og levende by med plads til alle skal der konstant tænkes i nye spor. Mulighederne bliver større, når der tænkes utraditionelt. Det gælder særligt alternative faciliteter som bunkers, kældre, nedlagte industriejendomme, tekniske anlæg, der ikke er i drift, og arealer på vand. Denne type facilitetsprojekter kan ofte realiseres på tværs af traditionelle skel mellem f.eks. boligforeninger, private virksomheder, staten og de forskellige kommunale forvaltninger. Disse løsninger er svar på aktuelle behov og kan samtidig bruges til at skabe en bedre udvikling af byens rum ved at bruge eksperimenter som læring. Byens muligheder skal spænde vidt. Her skal være højt til loftet og albuerum i enhver forstand. Der skal være plads til alle, både under tag og i det åbne rum. Den digitale udvikling har banet vejen for selvbetjent adgang. Hvor det er muligt, skal der være adgang til kultur- og fritidsfaciliteter både i dag- og aftentimerne. Tilbuddet skal udvides og udvikles. Det skal være nemt og tilgængeligt både at booke og bruge byens kultur- og fritidsfaciliteter døgnet rundt. Faciliteterne skal udformes, så de også giver adgang for borgere med funktionsnedsættelser
9 Styrk borgerne Københavnerne skal være godt rustede til at bruge byen, og alle steder, hvor det giver mening, skal der være selvbetjent adgang. Kommunen vil give målrettet service, hvor de borgere, der har mest brug for det, hjælpes, mens andre får gode rammer for at kunne betjene sig selv med borgerservice, bibliotekstilbud, faciliteter og meget andet. Bibliotekerne sætter fokus på hjælp til selvhjælp, og borgerne mødes med tillid til, at de selv kan og vil. Borgerservice udvikles løbende, i takt med at københavnernes digitale evner øges. Det understøttes af råd og vejledning til selvhjælp. De frivillige foreninger skal bakkes op i deres arbejde, og det skal være nemt at være frivillig. Bibliotekerne er en integreret del af byen, og deres særlige muligheder kan udfoldes yderligere. Det kan f.eks. være i forhold til særlige sociale rådgivningstilbud, enten som en del af Borgerservice, eller som målrettede tilbud på udvalgte tidspunkter. Kultur- og fritidstilbuddene skal understøtte lige adgang og skal kunne rumme alle. Både for deltagere og arrangører skal det være let og tilgængeligt at deltage i kultur- og fritidslivet. Den digitalt tilgængelige by Mange københavnere er digitale indfødte, og vi skal bruge denne viden og nysgerrighed til at udvikle det bedste indenfor digitale tilbud. Den digitale teknologi skal sættes i spil til fordel for københavnerne og herved give let adgang til de københavnske tilbud. Vi skal udvikle det digitale tilbud, så borgerne nemmere får overblik, og tilbuddene skal have et indhold, der kan tilpasses den enkelte borgers behov. Det digitale tilbud skal fortsat give adgang til kommunens egne tilbud, samtidig med at de fungerer som platform for andre aktører. De digitale data og de muligheder, teknologien giver, skal sættes mest muligt i spil. Det skal være nemt at få adgang til de oplysninger og den viden, der ligger digitalt i Københavns Kommune
10 Det historiske København København investerer millioner i museer og arkiv. Blandt målene er samspil med byens store statslige og selvejende kulturinstitutioner, samt kommunens kulturinstitutioner i en stærk museumsakse. Københavnere og besøgende får hermed langt bedre adgang til at bruge og forstå både kulturarv og den nyeste kunst. Tilsammen danner det en baggrund for nye aktiviteter og giver vores by en særlig fortælling - både for københavnere og turister. Den internationale by København er en international storby, en storby i Europa og en del af regionen Greater Copenhagen. Greater Copenhagen vil i fremtiden promovere hele hovedstadsregionen som et attraktivt midtpunkt i Nordeuropa. Dette understøttes af kultursamarbejdet med andre kommuner, som er med til at sikre, at initiativer i hele regionen er afstemte og gensidigt forstærker hinanden. København arbejder for at gøre byen attraktiv for dygtige og arbejdsomme borgere fra hele verden. Med International House har byen allerede åbnet for let adgang til byens services for expats og hjælp til at blive integreret i byens kultur- og fritidsliv. Byens gæster Det skal være attraktivt at besøge hovedstaden København som turist. Som hovedstad er København et naturligt bindeled mellem Danmark og resten af verden. København huser store internationale koncertnavne, kunstudstillinger i verdensklasse og internationale idrætsbegivenheder. Kort sagt kan København noget helt særlig, fordi byen er hele Danmarks hovedstad. Der sker ting i hovedstaden, som ikke sker andre steder. Det er ambitionen, at turister ikke kun skal besøge København pga. shopping muligheder eller klassiske turistattraktioner, men at turister også kan opleve det skæve København og det pulserende københavnerliv. København vil formidle både den klassiske og den skæve kultur. Det mangfoldige København skal være synligt for verden. Det betyder at byens kulturog fritidsinstitutioner i højere grad skal bidrage til udvikling af nye turisttilbud. Turister skal tilbydes let adgang til information og service på flere fysiske og digitale kanaler. København møder turisterne der, hvor de er
11 Foreningerne og aftenskoleliv København skal fortsat rumme et bredt og attraktivt foreningsliv og et alsidigt aftenskoletilbud til byens borgere. Folkeoplysningsområdet er en af de samlende kræfter i udviklingen af tilbud og muligheder. De københavnske foreninger spiller en central rolle i byen. De samler mennesker, og fremmer demokratiet og mødet på tværs af generationer og kulturelle skel. Blandt foreningernes særlige kvaliteter er også, at de ofte har et solidt arbejde med børn, og at mange af dem er gået konstruktivt ind i arbejdet med at fremme kultur og fritid i forbindelse med den nye folkeskolereform. Samtidig er foreningslivet, som vi kender det i dag, under forandring. Flere fællesskaber baserer sig på frivillige kræfter, men uden krav om formelt medlemskab. På trods af fleksible rammer er der mange steder solide fællesskaber, som bygger på fælles interesser og muligheden for at udvikle større projekter eller igangsætte spontane aktiviteter. Her giver mulighederne på de sociale medier nem adgang til hurtig organisering af aktiviteter for dem, der har tid og lyst, nu og her. Forandringerne kalder på et tilbagevendende fokus på, hvordan man mest hensigtsmæssigt støtter foreningslivet i forandringsprocessen. Foreningslivet skal tilpasses storbyen, og der skal med analyser, brugermøder og andre indsatser fokuseres på, hvordan man bedst sørger for, at foreningerne fortsat trives og spiller en central rolle i byens kultur- og fritidsliv. Aftenskolerne er et vigtigt fritidstilbud for mange københavnere. Kommunen vil samarbejde med aftenskolerne om at sikre, at de i takt med udviklingen kan omstille sig til også i fremtiden at skabe attraktive tilbud for byens borgere
12 Det hele barneliv læring, trivsel og alle med Kultur- og fritidslivet er en aktiv og central medspiller i implementeringen af folkeskolereformen Den åbne skole. Her kan kultur- og fritidslivet aktivere endnu flere børns generelle udvikling, trivsel og lyst til medborgerskab. Kultur- og fritidslivet styrker børns bevægel-sesglæde, kreativitet, almene dannelse og læringsparathed gennem lystbetonede aktiviteter og læringsmiljøer uden for klasselokalet, f.eks. i byens parker og grønne områder. Der skal derfor arbejdes målrettet på et mangfoldigt kultur- og foreningsliv, som børn har mod på og lyst til at deltage i. For at understøtte Åben Skole-samarbejdet er det nødvendigt med endnu mere samtænkning på facilitetssiden skolerne skal bryde grænser og mure ned og åbne skolebygningerne for det omgivende samfund. Vækstlaget Der er en særlig forpligtelse til at drage omsorg for de nye og spirende initiativer. Dette er både med til at sikre den kunstneriske ytringsfrihed, skabe nye kreative og kulturelle oplevelser og sikre, at fødekæden i kulturlivet ikke brydes. Vækstlaget er tæt koblet til de kreative erhverv. De kreative aktører er vigtige for København som attraktiv og spændende storby. De er med til at sikre byens fortsatte udvikling. København skaber byen, hvor de krøllede hjerner gerne vil bo. Her er albuerum og højt til loftet. Her er et godt miljø til kreative tanker og til at afprøve nye ideer i. De krøllede hjerner skaber vækst i byen f.eks. inden for film og mad samt inden for computerspil og interaktive medier. København skal opmuntre til og give nem adgang til at eksperimentere med metoder, ideer og nye produkter og oplevelser. De kreative zoner kan bidrage til, at der er områder, hvor kunstneriske og kreative ildsjæle kan påbegynde projekter uden at have et stort budget
13 Samarbejde om hele byen Vi får den bedst mulige by på alle parametre, når de kommunale forvaltninger samarbejder. På facilitetsområdet skal borgernes behov og ønsker tænkes ind hele vejen rundt i både nybyggeri og ved renovering, så skolernes idrætshaller anvendes til foreningsidræt i aftentimerne og biblioteker og kulturhuse tænkes sammen med behov på andre kommunale serviceområder. Faciliteterne skal udformes og anvendes, så der både er taget højde for skolernes og fritidslivets behov. Fællesskaberne på tværs skal udfoldes både i planlægning af byggeri og i den daglige organisering af tilbuddene. Erfaringerne fra samarbejdet mellem skole, idræt og kultur skal udvikles og afprøves i nye retninger. En mulighed er f.eks. at etablere idrætshaller og sale, der kan anvendes til bløde bevægelsesformer og er placeret i tilknytning til kommunens plejehjem. Der kan også ses på mulighederne for og værdien af at etablere kultur- og idrætsfaciliteter i sammenhæng med tilbud til socialt udsatte. Ofte er det netop samarbejde på tværs, der skaber nye forbindelser på tværs af byen forbindelser, der understøtter, at København er en åben by med storbykultur, livskvalitet og kant. Samarbejdet skal både foregå internt blandt kommunens forvaltninger, med københavnerne og med eksterne samt private aktører, herunder også fonde. Kultur- og fritidsområdet går i særlig grad på tværs af byen og spiller ind i de andre kommunale politikområder. Der skal derfor også samarbejdes om politikker i andre forvaltninger, f.eks. Nyd livet Københavner og Fællesskab København
14 Københavns Kommune Kultur- & Fritidsforvaltningen Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSPOLITIK
Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 2 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2016-2019 KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs mereKultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.
Kultur- og fritidspolitik 2010-2015 Indledning Egedal Kommunes kultur- og fritidspolitik er et resultat af en dialog og et samarbejde med borgerne, som har udgangspunkt i dels en mindre spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFritidspolitik Langeland Kommune
Fritidspolitik Langeland Kommune Langeland kom og vær med! Indledning og udarbejdelse af fritidspolitik Fritidspolitikken er en af de politikker, kommunalbestyrelsen besluttede at formulere i den nye Langeland
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereSamspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereForslag til ny folkeoplysningspolitik på Frederiksberg
Forslag til ny folkeoplysningspolitik på Frederiksberg En af nyskabelserne i den nu gældende folkeoplysningslov fra 2011 var, at alle kommuner blev forpligtet til at udarbejde en folkeoplysningspolitik
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereKulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.
Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereKøbenhavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen. Planlægning. Nyropsgade 1. 1602 København V. www.kk.dk. Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2011-2015 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Nyropsgade 1 1602 København V www.kk.dk Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen Layout
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereHØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk
HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk Egedal Kommunes Ungestrategi 2015 1 2 Forord 138 unge i Egedal har besøgt campingvognen Egedal
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs merekultur og fritid folkeoplysningspolitik
kultur og fritid folkeoplysningspolitik Indhold Forord 3 Vision 4 Mål 4 Rammer for den folkeoplysende virksomhed 4 Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereVisionen 2015-2018. Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads
Visionen 2015-2018 Byrådssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs mereMedindflydelse Medbestemmelse Medansvar
Medindflydelse Medbestemmelse Medansvar i Børne- og Ungdomsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MED-aftalen MED-aftalen skal optimere arbejdsmiljøet og samarbejdet mellem ledelse
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereAalborg Festivals. Sundheds- og Kulturudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 09.04.2014. Punkt 5. 2014-9076.
Punkt 5. Aalborg Festivals. 2014-9076. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der arbejdes videre med at realisere Aalborg Festivals, at mål og handlingsplan
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereFremtidens velfærd - Kulturudvalgets delfortælling
Fremtidens velfærd - Kulturudvalgets delfortælling Vores velfærdssamfund er under forandring - jf. underskud på de offentlige budgetter, flere borgere på offentlig forsørgelse, flere ældre borgere med
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereIntegrationsstrategi. Det aktive medborgerskab
Integrationsstrategi Det aktive medborgerskab Nyt politikkoncept Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereKultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune
Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereVedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013
Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereJob- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier
Læs merehr-strategi 2012-15 1
hr-strategi 2012-15 1 indhold nøglen til gode forandringer... 3 den attraktive arbejdsplads... 3 hr-indsatsen - taktikken... 4 prioriterede hr-indsatser 2012-15... 5 Ledelse... 5 Omdømme... 5 Høj faglighed
Læs mereSundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for 2013 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Til Økonomiforvaltningen Att.: specialkonsulent Marc J. Jørgensen, Center for Byudvikling Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2018
HANDICAPPOLITIK 2015-2018 Titel: Handicappolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereBilagKB_141216_pkt.28.01 HVIDOVRE KOMMUNES
HVIDOVRE KOMMUNES KULTUR- & FRITIDSPOLITIK 2014-2018 Den ny politik arbejder med målsætninger på en ny måde, og udstikker således fire klare, tematiske retningslinjer for det fremtidige arbejde med kultur-
Læs mereKøbenhavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik BLIVER LAYOUTET
Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 BLIVER LAYOUTET Indholdsfortegnelse Indledning Vision 1. Fællesskaber 2. Det folkelige og det sublime 3. Bevægelse og idræt 4. Kulturen i naturen
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereSkoletjenesten version 2.0
Punkt 12. Skoletjenesten version 2.0 2015-064601 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at Skoletjenestens tilbud fremadrettet i endnu højere grad vil have fokus på energi, miljø, økologi,
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO LEJERBOS BÆREDYGTIGE VISION FOR ALMENE BOLIGER HVORFOR ER DER BRUG FOR BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER? Bæredygtige almene boliger er socialt engagerende, økonomisk realistiske
Læs mereDe næste par uger har vi en vigtig opgave foran os. Vi skal blive enige om byens
1 (Det talte ord gælder) Borgernes Budget De næste par uger har vi en vigtig opgave foran os. Vi skal blive enige om byens budget. Forud for budgettet er der udført et kæmpemæssigt stykke arbejde fra forvaltningernes
Læs mereKultur kan gøre os alle sammen klogere på vores samfund, på vores liv, på vores sorger og succeser.
TALE 27. oktober 2009 Kulturminister Carina Christensens tale ved BKFs årsmøde. Strategi for Kultur for alle - fællesskab fremfor polarisering Det talte ord gælder. [Indledning] Teatergruppen C:ntact er
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereByrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret
Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer
Læs mereSF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder)
Sisse Marie Welling (SF) SF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Hvis denne tale var skrevet i april måned så havde den været kulsort. Dengang kastede Regeringens omprioriteringsbidrag
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD
Læs mereSteno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen
STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes
Læs mere