Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991)

Transkript

1 Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Analyse af prøver fra en yngre romersk-ældre germansk jernalder-bebyggelse Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr

2 Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Analyse af prøver fra en yngre romerskældre germansk jernalder-bebyggelse Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I forbindelse med udgravningerne ved Hedvigslund Haveforening (OBM 8235) 1 i februar og marts 2011, der blev forestået af arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth, blev der påtruffet bebyggelsesspor fra førromersk til ældre germansk jernalder i form af langhuse, økonomibygninger, staklader og en stor mængde gruber af forskellig art (Lundø 2012). Under udgravningen blev der udtaget jordprøver til flotering fra en lang række anlæg, men desværre var nogle områder forstyrrede, så der kunne ikke i alle tilfælde tages prøver fra hele huse. Prøverne blev efter endt udgravning sendt til Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum til videre behandling. Prøvebehandling Prøverne blev ved modtagelsen indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Arne Aakær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsanlæg på Fyn. I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, tørres og gemmes separat. Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende kursoriske arkæobotaniske gennemsyn, som blev gennemført af cand.mag. Mads Bakken Thastrup og cand.mag. Peter 1 OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991). Odense sogn, Odense kommune, Region Syddanmark. Sted nr UTM: / Zone 32 1

3 Figur 1. Oversigtsplan over de to huse med floteringsprøver indtegnet (Odense Bys museer) Mose Jensen på Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum, fremgår af tabel 1. Der optrådte forkullede kornkerner og frø i en del af de undersøgte prøver fra Hedvigslund Haveforening. Som regel var fundmængden dog lav, men i enkelte tilfælde var fundmængden forholdsvis høj. Af de dyrkede arter blev erkendt byg (Hordeum vulgare sp.), emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) og rug (Secale cereale) samt sandsynligvis havre (cf. Avena). Af frø blev erkendt hør (Linum sp.), hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), bleg-/fersken pileurt (Persicaria maculosa/lapathifolium), snerle pileurt (Fallopia convolvulus), ærteblomst (Fabaceae) samt græs (Poaceae). Derudover indeholdt enkelte prøver forslagget materiale og/eller forkullede stængler af hedelyng (Calluna vulgaris), mens der blev fundet smedeskæl i én prøve. 2

4 Figur 2. Avner fra dyrket havre (Avena sativa)(to øverste rækker) og flyve-havre (Avena fatua)(nederste række) (let omtegnet efter van Zeist 1968, s.144) Fem prøver indeholdt så store mængder makrofossiler, at en arkæobotanisk analyse umiddelbart kunne anbefales (x og x ). Prøverne stammer fra to langhuse fra yngre romersk-ældre germansk jernalder (fig. 1), men desværre var det ikke muligt at foretage en funktionsanalyse i husene, da det i disse to tilfælde ikke var muligt at udtage floteringsprøver i samtlige stolpehuller i husene. De fem prøver blev vurderet til at kunne give et indblik ikke blot i lokalitetens økonomi, men også i agerbruget generelt, da de indeholder både rug og emmer/spelt, hvilket er et lidt usædvanligt overlap, idet emmer/spelt som regel er udfaset i den forhistoriske agerbrugsøkonomi, før rug for alvor bliver introduceret. De dyrkede afgrøder Som det ses i tabel 2, findes en bred vifte af muligt dyrkede afgrøder på lokaliteten, idet der er identificeret kerner/frø fra byg (Hordeum vulgare sp.) i form af nøgen og avnklædt byg (Hordeum vulgare var. nudum og Hordeum vulgare var. vulgare), rug og hvede i form af emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) samt sæddodder (Camelina sativa) og dyrket hør (Linum usitatissimum). Til gengæld var det ikke muligt at konstatere, om der var tale om dyrket havre eller flyve-havre, da kun kernerne var bevaret, og havre identificeres på avnbasen (fig. 2). Samlet set er rug den hyppigste afgrøde på lokaliteten med 38 % af alle afgrøderne skarpt forfulgt af byg med 24 % og hør med 29 % 2 (fig. 3). Som nævnt, findes der også hvede og sæddodder i de analyserede prøver, men de udgør kun henholdsvis 5 % og 4 % af det samlede antal makrofossiler fra mulige dyrkede afgrøder. 2 Antal af hørfrø er udregnet som antal fragmenter delt med 2 plus antal hele frø 3

5 Figur 3. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i de analyserede prøver fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening Figur 4. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i de analyserede prøver fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening. Tallene inde i søjlerne er det reelle antal kerner/frø Ses der individuelt på de fem prøver, ses det, at x1043 er domineret af byg, men den indeholder også en forholdsvis stor andel hvede 3 (fig. 4 og 5). Denne prøve antyder derfor, at der har været dyrket avnklædt byg og hvede muligvis emmer/spelt, men denne konklusion bør tages med et gran salt, da der kun er identificeret henholdsvis 22 bygkerner, heraf seks fra avnklædt byg og en fra nøgen byg, mens hvede kun er fundet i form af en kerne fra emmer/spelt samt tre mulige hvedekerner (tabel 2). x1044 indeholder 51 nærmere identificerede kerner/frø fra dyrkede afgrøder, og konklusionerne hviler derfor på et lidt mere sikkert grundlag end x1043, skønt 51 kerner/frø rent statistisk stadig involverer en del usikkerheder. Også denne prøve er domineret af byg (fig. 4 og 6), men indeholder også en forholdsvis stor andel af rug og hvede (fig. 6). I denne prøve er der 3 Procentfordelingen i x1043 skal dog nok tages med et vist forbehold, da der kun er 27 kerner/frø fra dyrkede afgrøder i denne prøve 4

6 Figur 5. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i x1043 fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening Figur 6. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i x1044 fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening Figur 7. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i x1050 fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening Figur 8. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i x1051 fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening Figur 9. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder i x1052 fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening 5

7 dog kun to af de 26 bygkerner, der er nærmere identificerede og i begge tilfælde til avnklædt byg. Det skyldes, at bygkernerne generelt var dårligt bevarede. Samtlige hvedekerner kunne til gengæld identificeres som emmer/spelt, og én kunne oven i købet bestemmes som værende emmer på grund af dens dråbeform 4. Denne identifikation af en emmer-kerne kunne måske antyde, at også resten af emmer/spelt-kernerne i virkeligheden er emmer, men det er dog et noget spinkelt grundlag. x1044 peger dermed i retning af, at der har været dyrket byg muligvis avnklædt byg, rug og emmer/spelt på lokaliteten, men også i denne prøve hviler formodningen om dyrkning af emmer/spelt på et forholdsvis tyndt grundlag, da der kun er otte hvedekerner i prøven. Hør er den dominerende afgrøde i x1050 5, men også byg udgør en forholdsvis stor andel, mens rug, hvede og sæddodder kun findes i begrænset antal (fig. 4 og 7). Igen var det vanskeligt at identificere byggen nærmere på grund af dårlig bevaring, men én kerne kunne bestemmes som avnklædt byg, mens én anden muligvis var nøgen byg (tabel 2). Dermed er det ud fra denne prøve ikke muligt umiddelbart at svare på, om det har været nøgen eller avnklædt byg, der blev dyrket på lokaliteten sammen med i dette tilfælde hør. Ligesom ved x1044 skal der dog gøres opmærksom på, at statistikken hviler på et lidt spinkelt grundlag, da der kun er nærmere identificeret 50 kerner/frø fra dyrkede afgrøder i prøven (tabel 2). x1051 indeholder heldigvis et noget større makrofossilmateriale end de foregående tre prøver, idet der er nærmere identificeret 183 kerner/frø fra dyrkede afgrøder (tabel 2). Hele 82 % af kernerne/frøene udgøres af rug, mens hør, byg og hvede kun er til stede i forholdsvis små mængder (fig. 4 og 8). Denne prøve viser dermed med stor sandsynlighed, at der blev dyrket rug på lokaliteten. Indholdsmæssigt minder x1052 meget om x1050, men x1052 indeholder langt flere makrofossiler i x1050 (tabel 2), hvilket gør prøven mere sikker rent statistisk. x1052 er domineret af hør 6, men også byg udgør en forholdsvis høj andel (fig. 4 og 9). Byggen ser ud til at være avnklædt byg, da 10 kerner kan identificeres som avnklædt byg, mens 15 kerner kun kan bestemmes til byg (tabel 2). I denne prøve udgør sæddodder 8 % af de dyrkede afgrøder (fig. 9), så det er måske muligt, at der i dette tilfælde kan være tale om en selvstændigt dyrket afgrøde. Det er dog langt mere sandsynligt, at den skal ses som et ukrudtsindslag i det hør, der dominerer prøven. Denne prøve peger dermed i retning af, at der er blevet dyrket hør muligvis med et betydeligt indslag af sæddodder som ukrudt og avnklædt byg på lokaliteten. Så også når der ses individuelt på prøverne, kan det konkluderes, at der blev dyrket rug, hør og avnklædt byg på lokaliteten, mens sæddodder sandsynligvis skal ses som et ukrudtsindslag i hørmarken. Til gengæld åbner denne måde at se på prøverne på op for muligheden for, at hvede i form af emmer/spelt måske også har været dyrket på lokaliteten. For det første fordi der findes en lille smule hvede i alle prøverne, og for det andet fordi den i to af prøverne godt nok i to af de små prøver udgør henholdsvis 15 og 16 % af den samlede mængde dyrkede afgrøder. Makrofossilerne i prøverne skal sandsynligvis ses som tegn på, at der er foregået en eller anden form for afgrødehåndtering i nærheden af de stol- 4 Kun emmer af hvedesorterne kan opnå denne facon i forbindelse med forkulning (prof. Corrie Bakels, Leiden Universitet: Personlig meddelelse 1999) 5 Se note 2 6 Se note 2 6

8 Figur 10. Forholdet mellem de dyrkede afgrøder og ukrudtet i de analyserede prøver fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening. Tallene inde i søjlerne er det reelle antal kerner/frø Figur 11. Forarbejdning af afgrøder ud fra etnografiske studier (Renfrew & Bahn 1994, s. 235) pehuller, hvor prøverne er udtaget. Der kan være tale om små lagre, hvilket ukrudtsmængden og -sammensætningen antyder (se nedenfor). Grunden til, at hver prøve indeholder flere forskellige afgrøder og antyder dyrkning af disse, kan være, at det ikke har været helt konsekvent, hvor man oplagrede hvilken afgrøde. Dyrkningen af rug på lokaliteten viser, at man har været med på moden, da rug er den nye afgrøde for denne periode, idet rugdyrkningen begynder i løbet af yngre romersk jernalder for at blive dominerende sam- 7

9 men med avnklædt byg i germansk jernalder (Robinson 1994; Mikkelsen 2003; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Dermed passer dyrkningen af avnklædt byg også fint ind i billedet af agerbruget i den pågældende periode (Robinson 1994; Mikkelsen 2003; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Også hør blev dyrket i yngre romersk og ældre germansk jernalder, men dens betydning er aftagende (Robinson 1994; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). Hvede optræder på en del lokaliteter på Fyn også i denne periode, men sjældent i ret store mængder. Der er dog tale om en så hyppig forekomst, at det må formodes, at hvede er blevet dyrket i en lille målestok i yngre romersk og ældre germansk jernalder, hvilket også ses i resten af landet (Henriksen 2003; Robinson, Mikkelsen & Malmros 2009). På Fyn findes hveden dog oftest i form af brødhvede (Jensen & Andreasen 2011), så hvis emmer/spelt har været dyrket på Hedvigslund Haveforening i denne periode, må det betragtes som en sen forekomst af denne sort. Ukrudtet Der blev kun fundet ganske få ukrudtsfrø i de fleste af prøverne, undtaget er dog x1043, hvor de udgør hovedbestanddelen af makrofossilerne (ca. 70 %) 7 (fig. 10, tabel 2). Generelt er der tale om frø fra typiske markukrudtsplanter, som sandsynligvis er indhøstet sammen med afgrøderne. Sammensætningen af ukrudtsfrøene og konteksten sandsynliggør, at der er tale om tærskede og til dels rensede afgrøder, hvor kun den sidste håndrensning mangler (fig. 11). Undtaget er x1043, hvor ukrudtsfrøene udgør så stor en andel, at det bør overvejes, om der er tale om affaldet fra en rensning, eventuelt sammenblandet med lidt korn. Frarensede ukrudtsfrø kan have været opbevaret og blevet brugt til dyrefoder eller lignende, så x1043 udgør måske et sådant lager. Der kan også være tale om affaldet fra håndrensningen, der er blevet smidt på ildstedet efter rensningen og på den måde er blevet bevaret. Afslutning Sammensætningen af makrofossilerne fra Hedvigslund Haveforening peger både bagud og fremad i tid. Man har på nogle områder været med på moden, idet dyrkningen af rug sammen med avnklædt byg er påbegyndt, hvilket bliver den dominerende sammensætning i germansk jernalder. Samtidigt har man holdt fast i en gammeldags afgrøde i form af emmer/spelt, som måske blev dyrket i en lille målestok, hvor det ellers er mere sædvanligt at finde brødhvede på Fyn. Også dyrkningen af hør peger lidt bagud i tid, idet ældre jernalder er den periode, hvor hørdyrkningen når sit højdepunkt i forhistorien, men der findes dog også yngre romerske-ældre germanske jernalder-lokaliteter, hvor hør tydeligvis blev dyrket som på Hedvigslund Haveforening. 7 Sæddodder er i dette tilfælde regnet som en dyrket afgrøde, og selv hvis den regnes som en ukrudtsart, vil det ikke gøre den store forskel, da der kun er ganske få frø fra denne art i prøverne. Se desuden note 2 8

10 Litteraturliste Henriksen, Peter Steen 2003: Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi, Nyere tid, Arkæologi. NNU Rapport nr. 12, 2003 Jensen, Peter Mose & Marianne Høyem Andreasen 2011: Det levede man af (Afsnit om agerbruget), s I: Mikael H. Nielsen (red.) Michael B. Lundø & Karen G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr e.kr. Forlaget Odense Bys Museer Lundø, Michael Borre 2012: OBM 8235, Hedvigslund Haveforening Forundersøgelse og udgravning af hustomter fra ældre og yngre jernalder forud for byggemodning. Arkæologisk Rapport nr. 380, Odense Bys Museer Mikkelsen, Peter Hambro 2003: Agerbruget. I: Mikkelsen, Peter Hambro & Lars Chr. Nørbach: Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder. Højbjerg Renfrew, C. & P. Bahn 1994: Archaeology. Theories, Methods and Practice. Genoptryk fra London Robinson, David Earle 1994: Dyrkede planter fra Danmarks forhistorie. Arkæologiske Udgravninger i Danmark 1993, s Robinson, David Earle, Peter Hambro Mikkelsen & Claus Malmros 2009: Agerbrug, driftsformer og planteressourcer i jernalder og vikingetid (500 f.kr e.kr.), s I: Bent Odgaard & Jørgen Rydén Rømer (red.): Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år. Fra digevoldinger til støtteordninger. Århus 9

11 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med hørplanten. Er tæt forbundet med Hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm. (Hansen 1993) Secale cereale L. Almindelig Rug. Højde cm. Højden har ændret sig på grund af avling, se f.eks. Tvengsberg (Hansen 1993) Triticum dicoccum L. Emmer. Højde cm. (Hansen 1993) Triticum spelta L. Spelt. Højde cm. (Hansen 1993) Identificerede planter Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante ( frø), dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolium L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Apiaceae Skærmplantefamilien Avena sp. Havre sp. Carex sp. Star sp. Cerastium sp. Hønsetarm sp. Melandrium sp. Pragtstjerne Poaceae Græsfamilien 10

12 Polygonaceae Syrefamilien Rumex sp. Syrefamilien sp Scirpus sp. Kogleaks sp. Silene sp. Limurt sp. Stellaria sp. Fladstjerne sp. Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Høst, O. 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave, s Tvengsberg, P.M. 1995: Rye and swidden cultivation tillage without tools. Tools & Tillage. Vol. VII: 4, s

13 EGNET TIL X-NR ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1001 Nej 0 0 X 1003 Nej 0 0 X 1004 Nej 0 0 X 1005 Nej 0 0 X 1006 Nej 0 0 X 1010 Nej 0 0 X 1011 Nej 0 0 XX 1012 Nej 1 0 X Emmer/spelt 1013 Nej 0 0 X 1016 Nej 5 0 XXXX Bl.a. byg, knogle 1022 Nej 1 cf. 0 X 1023 Nej 0 1 X Hvidmelet gåsefod 1024 Nej 0 0 X 1025 Nej 0 0 X 1026 Nej 1 0 X Ubestemt korn 1027 Nej 0 0 X 1028 Nej 0 0 X 1029 Nej 0 0 X 1030 Nej 1 0 X Ubestemt korn 1031 Nej 3 0 X Byg 1032 Nej 0 1 X Hvidmelet gåsefod 1033 Nej 0 1 X Bleg/fersken pileurt 1040 Nej 0 0 X 1041 Nej 0 0 X 1043 Evt XXXXX Byg, emmer/spelt, bleg/fersken pileurt, snerle pileurt 1044 Evt XXXXX Byg, rug, ubestemt korn, bleg/fersken pileurt 1045 Nej 3 0 X Rug, ubestemt korn 1046 Nej 1 0 X Ubestemt korn 1049 Nej 4 0 XXXX Byg 1050 Evt XXX Byg, rug, hvede?, hør 1051 Ja XXXXX Byg, rug?, hvede? 1052 Ja XXX Byg (bl.a. avnkældt), rug?, hvede?, bleg/fersken pileurt, hør 1053 Nej 0 0 X Forslagget materiale 1054 Nej 0 0 X Forslagget materiale 1055 Nej 0 0 X Forslagget materiale 1056 Nej 0 0 X 1057 Nej 0 2 X 1058 Nej 0 0 X 1060 Nej 0 0 X 1062 Nej 0 0 X 1066 Nej 0 1 XX Hvidmelet gåsefod 1067 Nej 0 0 X 1068 Nej 0 0 X 1069 Nej 0 1 X Ærteblomst cf Nej 0 0 X 12

14 EGNET TIL X-NR ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1071 Nej 0 0 X 1072 Nej 0 0 X 1073 Nej 0 0 X 1073 Nej 0 0 X Stængel 1074 Nej 0 0 X Stængel 1075 Nej 0 0 X 1076 Nej 0 0 X Stængel 1077 Nej 0 0 X 1078 Nej 0 0 X 1083 Nej 0 0 X 1084 Nej 1f. 0 XX 1085 Nej 0 0 XX 1085 Nej 0 0 X 1086 Nej 0 0 XX 1086 Nej 0 0 X 1087 Nej 0 0 XXX Bl.a. enkelte forkullede kviste 1087 Nej 0 0 X 1088 Nej 0 0 X 1088 Nej 0 0 X Smedeskæl 1089 Nej 0 0 X 1089 Nej 0 0 X 1090 Nej 0 0 XXX 1090 Nej 0 0 X 1091 Nej 0 0 XX 1091 Nej 1 0 X Byg 1092 Nej <5 0 XXX Byg 1092 Nej 2 0 X Byg 1093 Nej 0 0 X 1094 Nej 5 0 XXXX Dårligt bevaret korn. 1 stk. havre? 1095 Nej <10 0 XXXX Byg. Rug 1096 Nej 0 0 XXX Ubrændt knogle 1097 Nej 1 0 XXX Byg 1098 Nej 0 0 XXX 1099 Nej 1 0 XXX Rug 1100 Nej 0 0 XXX 1101 Nej 0 0 XXX 1102 Nej 0 0 XXX 1104 Nej 0 0 X 1105 Nej 0 0 X Enkelte forkullede kviste 1106 Nej 0 0 X* * Meget lidt trækul 1107 Nej 0 0 X 1108 Nej 0 0 X 1109 Nej 0 0 X 1110 Nej 1 0 XXX 1111 Nej 0 0 XXX 1112 Nej <3 <3 XXX 1113 Nej 0 0 X 13

15 EGNET TIL X-NR ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1114 Nej 0 0 X 1 ubrændt gnaverknogle 1115 Nej 0 0 XX 1116 Nej 1 0 XXX 1117 Nej 0 <3 XX Ærteblomstfrø 1118 Nej 0 0 XX 1119 Nej 0 0 XXX Enkelte ubrændte knogler 1120 Nej 0 0 XXX 1121 Nej 1 0 XX Rug 1164 Nej 0 0 X 1165 Nej 0 0 X 1166 Nej 0 0 XXXX 1167 Nej 0 0 X* *Meget lidt trækul 1168 Nej 0 0 X 1169 Nej 0 0 X 1170 Nej 0 0 X 1171 Nej 0 0 X 1172 Nej 0 0 X 1173 Nej 0 0 X 1180 Nej 0 0 X 1181 Nej 0 0 X 1182 Nej 0 0 X 1183 Nej 0 0 X 1184 Nej 0 0 X 1185 Nej 0 0 X 1186 Nej 0 0 X 1187 Nej 0 0 X* *Meget lidt trækul 1188 Nej 0 0 XXX Forkullede lyngstængler 1189 Nej 0 0 XXX En del amorft forkullet materiale 1191 Nej 0 0 X En forkullet lyngstængel 1192 Nej 0 0 X 1193 Nej 0 0 X 1194 Nej 0 0 X 1195 Nej 0 <3 X Bl.a græsfrø 1196 Nej 1 0 XX Rug 1197 Nej 0 0 X 1198 Nej 0 0 X 1199 Nej 0 0 X 1200 Nej 0 0 XX Meget små trækulsstykker 1201 Nej 0 0 X 1202 Nej 0 0 X 1203 Nej 0 0 X 1204 Nej 0 0 XX 1205 Nej 0 0 X 1206 Nej 0 0 X 1207 Nej 0 0 X 1208 Nej 1 0 X 1209 Nej 1f. 0 X 14

16 EGNET TIL X-NR ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1210 Nej 0 0 X 1211 Nej 0 0 XXXX 1212 Nej 0 0 X 1213 Nej 0 0 XX 1214 Nej 0 0 X Recent mos 1215 Nej 0 0 X Recent mos 1216 Nej 0 0 XX 1217 Nej 0 0 X Uforkullede gnaverknogler 1218 Nej 0 0 XX Uforkullet gnaverknogle 1219 Nej 0 0 X 1220 Nej 0 0 X 1221 Nej 1 0 X Rug? 1222 Nej 0 0 XX Forkullet bark? 1223 Nej 0 0 X 1224 Nej 0 0 X Uforkullede knoglefragmenter 1225 Nej 0 0 X 1226 Nej 0 0 X 1227 Nej 0 0 XX Ubrændt knogle 1228 Nej 0 0 XX Recent mos 1229 Nej 0 0 X 1230 Nej 0 0 X 1243 Nej 0 0 X 1246 Nej 1 0 XXX Rug 1247 Nej 0 0 XX 1248 Nej 0 0 X 1249 Nej 0 0 XX 1250 Nej 0 0 X 1251 Nej 0 0 X Tabel 1. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. ( ) henviser til fund i floteringsresten 15

17 X-NR: X-NR Floteret (l) Floteret (l) Analyseret (ml) Analyseret (ml) Avena sp., kerner 2 8 Havre sp., kerner cf. Avena sp., kerner 2 cf. Havre sp., kerner Camelina sativa Sæddodder Cerealia, kerner Kornkerner Cerealia, fragmenter (antal/ml) (2 ml) 243 (1 ml) Kornfragmenter (antal/ml) Hordeum vulgare var. nudum, kerner 1 Nøgen byg, kerner Hordeum vulgare cf. var. nudum, kerner 1 Byg cf. nøgen byg, kerner Hordeum vulgare var. vulgare, kerner Avnklædt byg, kerner Hordeum vulgare sp., kerner Byg sp., kerner Linum usitatissimum Dyrket hør Linum usitatissimum, fragmenter Dyrket hør, fragmenter Secale cereale, kerner Rug, kerner Triticum dicoccum, dråbeformet kerne 1 Emmer, dråbeformet kerne Triticum dicoccum/spelta, kerner Emmer/spelt, kerner cf. Triticum sp., kerner 3 cf. Hvede, kerner Apiaceae 1 1 Skærmplantefamilien Carex/Scirpus sp. 1 Star/Kogleaks sp. Chenopodium album Hvidmelet gåsefod Fallopia convolvulus 2 Snerlepileurt Persicaria maculosa/lapathifolium Bleg-/fersken-pileurt Poaceae Græsfamilien Poaceae (Hirse-agtig, men er ikke hirse) 8 Græsfamilien (Hirse-agtig, men er ikke hirse) Polygonaceae 1 Syrefamilien Rumex sp. 2 2 Skræppe sp. Stellaria/Cerastium/Melandrium/Silene sp. 2 Fladstjerne/hønsetarm/pragtstjerne/limurt sp. Frø, indet Frø, ubestemmelige Slagge af organisk materiale Slagge af organisk materiale Sandslagge Sandslagge Trækul (X-XXXXX) xxxxx xxxxx xxx xxxxx xxx Trækul (X-XXXXX) Bemærkninger Rug bedre bevaret end byg og hvede Tabel 2. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 16

18 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgård Museums hjemmeside Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 17