HÆFTELSESANSVAR FOR SKADE FORVOLDT AF UNDER- ENTREPRENØR VED FARLIGT ARBEJDE BESTEMTHEDSKRAVET I FAL 51 GROV UAGTSOMHED

Transkript

1 19. MARTS 2015 HÆFTELSESANSVAR FOR SKADE FORVOLDT AF UNDER- ENTREPRENØR VED FARLIGT ARBEJDE BESTEMTHEDSKRAVET I FAL 51 GROV UAGTSOMHED I en ny landsretsdom fandtes entreprenør ansvarlig for brandskade opstået, da en underentreprenør, som udførelsen af varmt tagarbejde med pålægning af tagpap var overladt til, på flere punkter fraveg reglerne for udførelse af sådant arbejde. Der blev bl.a. henset til arbejdets farlighed. Ansvaret var dækket af entreprenørens ansvarsforsikring, idet der ikke forelå grov uagtsomhed, og da en undtagelse for tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger ikke kunne anses for en sikkerhedsforholdsregel efter forsikringsaftalelovens 51. Den nye landsretsdom, der angår interessante spørgsmål vedrørende både erstatningsret og forsikringsret, udsprang af en omfattende brandskade i et bygningskompleks. Ejendommen var ejet af A, der som bygherre antog entreprenøren B til et større vedligeholdelsesarbejde. Dette arbejde inkluderede bl.a. udskiftning af tagpap, hvilket B antog et litausk firma, C, til at udføre. Under de litauske tagdækkeres brug af gasbrænder opstod en omfattende brand på ejendommen. A's forsikringsselskab, F1, dækkede brandskaderne og gjorde regres for et beløb på 5 mio. kr. over for forsikringsselskabet F2, der havde tegnet ansvarsforsikring for B. F2 afviste regreskravet. Dansk Brandteknisk Institut (DBI) udtalte under sagen, at man anså det som overvejende sandsynligt, at C ikke havde truffet særlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdsprocesser, der normalt betragtes som særlig risikofyldte, og som måtte antages at være årsagen til, at branden var opstået. DBI's brandtekniske vejledning om "varmt arbejde" var på en række punkter ikke overholdt. Sagens erstatningsretlige forhold angik bl.a. spørgsmålet, om B kunne gøres ansvarlig for fejl begået af underentreprenøren C. F1 gjorde bl.a. gældende, at "varmt arbejde" som det omhandlede måtte karakteriseres som farligt arbejde, og at B hæftede for ansvarspådragende fejl begået af C

2 2/3 19. MARTS 2015 som selvstændigt virkende tredjemand i kontrakt. Endvidere hæftede B for C qua underentreprenør i relation til ansvarspådragende fejl begået af underentreprenøren under udførelse af farligt arbejde. F2 bestred, at B hæftede for C. Sagens forsikringsretlige emner angik bl.a. spørgsmålet om forståelsen og anvendelsen af en undtagelse i B's ansvarsforsikring hos F2 for tilfælde, hvor "sikrede groft har tilsidesat elementære sikkerhedsforanstaltninger". F2 gjorde gældende, at DBI's vejledning havde karakter af en almindelig kendt og anvendt sikkerhedsforskrift inden for varmt arbejde, som B måtte antages at være bekendt med. Forsikringsvilkåret måtte derfor anses som en henvisning til denne vejledning, som var overtrådt. F1 bestred, at bestemthedskravet i forsikringsaftalelovens (FAL) 51 var overholdt, da det ikke udtrykkelig fremgik af forsikringsvilkåret, hvilke elementære sikkerhedsforskrifter der skulle være overholdt. Der var endvidere uenighed mellem F1 og F2 om, hvorvidt der var handlet med grov uagtsomhed, jf. herved også FAL 18, samt om eventuel grov uagtsomhed kunne medføre bortfald af dækningen i henhold til den af B tegnede ansvarsforsikring. Sagen rummede yderligere en række juridiske spørgsmål. Både byret og landsret fandt, at B var erstatningsansvarlig over for A (og i dennes sted F1), at B's ansvar var dækket af ansvarsforsikringen hos F2, og at F1 derfor var berettiget til regres hos F2. det ikke fremgik af bestemmelsen, hvilke elementære sikkerhedsforanstaltninger som skulle iagttages. Da B's forsikring endvidere dækkede hele selskabets erhvervsansvarsområde som totalentreprenør, var det ikke tilstrækkeligt for at opfylde bestemthedskravet efter FAL 51, at DBI's brandtekniske vejledning var den eneste kendte vejledning på området for varmt arbejde. Det forhold, at vejledningen var omtalt i et afsnit om selvrisiko, kunne ikke føre til andet resultat. F2 havde ikke løftet bevisbyrden for, at der fra B's eller C's side var udvist en sådan adfærd, at dækningsundtagelsen for grov uagtsomhed fandt anvendelse, jf. herved også FAL 18. For så vidt angik sagens erstatningsretlige spørgsmål bemærkede landsretten, at B havde overladt udførelsen af varmt tagarbejde med pålægning af tagpap til C. Efter sagens oplysninger, herunder DBI's brandtekniske redegørelse og de afgivne vidneforklaringer, fandt landsretten, at det udførte tagarbejde med påsvejsning af tagpap ved brug af gasbrænder og åben ild, hvorunder DBI's vejledning blev fraveget på flere punkter, og som førte til, at bygningen nedbrændte, efter sin karakter havde indebåret en sådan farlighed, at B var erstatningspligtig over for A og i dennes sted F1. F2 blev derfor dømt til at betale erstatning til F1 med 5 mio. kr. (med fradrag af selvrisiko), således som F1 havde nedlagt påstand om. F1 var under retssagen repræsenteret af advokat Martin Trier Nielsen, mens F2 var repræsenteret af advokat Anja Hejde. Østre Landsret lagde til grund, at C's to tagdækkere ved udførelsen af arbejdet havde fraveget DBI's brandtekniske vejledning på 5 punkter, og at dette arbejde var årsag til branden. Kopi af såvel landsrettens dom som den indankede byretsdom vedhæftes. Kommentar: Forsikringsbetingelsernes undtagelse for tilfælde, hvor elementære sikkerhedsforanstaltninger groft er tilsidesat, overholdt ikke bestemthedskravet i FAL 51, stk. 1. Landsretten henviste herved til byretsdommens præmisser, hvori bl.a. anførtes, at Det er erstatningsretligt set interessant, at landsretsdommen fastslår, at entreprenøren B over for bygherren hæfter for den ansvarspådragende fejl, som B's underentreprenør C har begået. Landsretten lagde til grund, at B havde overladt arbejdet til

3 3/3 19. MARTS 2015 C, som havde begået en række fejl, som førte til, at bygningen nedbrændte. Landsretten udtalte, at arbejdet "efter sin karakter har indebåret en sådan farlighed", at entreprenøren B var erstatningspligtig over for bygherren (og dennes forsikringsselskab). Det kan herved bemærkes, at det i den erstatningsretlige teori antages, at den, som overlader et arbejde til en selvstændigt virkende tredjemand, kan komme til at hæfte for fejl begået af denne, når der er tale om et arbejde af en sådan karakter typisk farligt arbejde at der gælder et strengt ansvar for det pågældende arbejde 1. Endelig kan det bemærkes, at selv om tagdækkerfirmaet C's medarbejdere havde begået en række fejl og overtrådt DBI's brandtekniske vejledning på en række punkter, havde de ikke udvist en så kvalificeret form for uagtsomhed, at der forelå grov uagtsomhed, jf. FAL 18. Som bekendt forudsætter dette efter retspraksis, at skadevolders adfærd indebar en indlysende risiko for den faktisk indtrådte skade. Men C havde dog udvist en sådan grad af (simpel) uagtsomhed, at der var handlet ansvarspådragende. Forsikringsretligt er det interessant, at dommen giver et fortolkningsbidrag til det såkaldte "bestemthedskrav" i FAL 51, stk. 1, hvorefter der kun foreligger en sikkerhedsforholdsregel i FAL's forstand, såfremt der udtrykkelig i forsikringsaftalen (police og betingelser) er givet pålæg om forholdsregler, der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne eller mindske skadens omfang. Man skal altså kunne læse ud af forsikringsaftalen, hvilken sikkerhedsforholdsregel man som sikret skal overholde. I hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor den forsikrede entreprenørs erhvervsansvarsforsikring skulle dække hele hans ansvarsområde som totalentreprenør, var det ikke tilstrækkeligt blot at henvise til "elementære sikkerhedsforanstaltninger", selv om der i relation til netop den type arbejde, som konkret forvoldte skaden, efter det oplyste kun fandtes relevante forskrifter i form af DBI's brandtekniske vejledning. Således som byretsdommens præmisser (som landsretten henviser til) er udformet, er der ikke taget stilling til, om henvisningen havde været tilstrækkelig, såfremt forsikringstageren havde været en virksomhed, der kun udførte tagdækkerarbejde og andet varmt arbejde omfattet af den nævnte vejledning. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Til- og framelding af nyhedsbrevet på eller bibliotek@nnlaw.dk 1 Derimod tager landsretsdommen ikke udtrykkelig stilling til spørgsmålet om en generel hæftelse for fejl begået af underentreprenør. Se hertil fra retspraksis FED Ø. DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNER- SELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20