NUIKI-projektet Uddannelsesløft i bygder. Personlig udvikling og uddannelsesmæssig opkvalificering

Transkript

1 NUIKI-projektet Uddannelsesløft i bygder Personlig udvikling og uddannelsesmæssig opkvalificering

2 Baggrund for projektet I august 2010 startede Grønlands Selvstyre et pilotprojekt i bygden Itilleq, der havde til forma l at løfte (rest)gruppen af unge, som enten forlader folkeskolen uden et brugbart eksamensresultat eller ikke fortsætter i et uddannelsesforløb. En stor gruppe af disse unge forsvinder ud af systemet og ender ofte som arbejdsløse eller med periodevise ufaglærte jobs. I et ti ma neder langt forløb blev eleverne undervist i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik, som de afsluttede med en prøve på AEUniveau (Piareersarfik). Bestod man denne prøve, var beviset adgangsgivende til en erhvervsfaglig grunduddannelse. Projektet i Itilleq blev afsluttet i juli Ud over en positiv effekt for deltagerne i projektet (alle bestod eksamen) har det medført nogle positive afledte virkninger for hele bygden. Fællesskabet i bygden har i perioder og gennem mange a rtier ofte været præget af alkohol og misbrug og de negative følgevirkninger. Deraf opsta r omfattende sociale problemer, som tidligere sporadisk er forsøgt løst ved tilfældige indsatser og tilbud fra kommunen og Selvstyret.

3 Succeskriterier Dén gruppe som kræver støtte til at uddanne sig, har nemlig ofte en tung bagage eller ingen/dårlig erfaring med at tage en uddannelse, og kræver ekstra bevågenhed og støtte, hvis det skal lykkedes at videreudvikle sig. Ydre påvirkninger er nødvendige, for at skubbe en indre udvikling i gang! Succeskriterierne for NUIKI-projektet handler om: Højt fagligt niveau og velkvalificerede undervisere (undervisere med høj faglighed, engagement og ejerskab) Individuelle personlige samtaler forud for studiet Studieforberedende samtaler (3 måneder før undervisningsstart) Studievejledning og individuel praktik/elev/uddannelsesplads Tilbud om personlige- og familie udviklingskurser. Modkultur og nye fællesskaber i forhold til isolation og fastgroede mønstre.

4 Erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner efterspørger fokus på følgende områder! Overholdelse af mødetider Stabilitet Faglighed færdigheder/kompetencer Engagement/visioner lysten til at blive dygtigere og til at lære Kommunikation sprog alt for mange unge har ikke tilstrækkelige sprogkundskaber til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på et tilfredsstillende niveau Selvstændighed at kunne løse udfordringer i opløbet

5 Tværfaglighed Implementering af tværfagligt samarbejde i forbindelse med uddannelsesprojekt i kommunerne og i bygderne. Indsatsen foregår på et tværfagligt plan og har følgende ressourceprodukter: Undervisningen foregår ved hjælp af lærere ansat i bygdeskolerne med prøvefagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik svarende til AEU i Piareersarfiit-regi. Personlig udvikling kører som et fast, ikke-prøvefag med enten lokale ressourcer eller efter aftale med nærmeste ressourcepersoner udenfor bygd. Bygdebestyrelsen, forebyggelsesudvalg samt skoleledelse etablerer samarbejde med henblik på at koordinerer sociale tiltag i bygden. Social indsats kooordineres i et fælles samarbejde med skolen, projektkonsulenter og kommunerne. Studierejse til Danmark for at se på uddannelsesmuligheder/brobygning. I 2011 søgte 2800 erhvervsuddannelse i hele Grønland. 350 blev optaget!!!! (IIN 2012).

6 Lokal forankring Projektet kører i folkeskolens lokaler om eftermiddagen med uddannende undervisere. Det har vist sig at være en smart udnyttelse af de eksisterende faciliteter, som ikke har krævet nyansættelse eller ekstra udgifter til bygninger mm. I et bygdesamfund har Piareersarfiit-tanken været en berigelse for lokallivet, fordi mange unge har fået mod på fremtiden og et meningsfyldt livsindhold. Projektet åbner samtidig mulighed for, at tænke i en helhedsløsning til afhjælpning af sociale problemer.

7 Kommunernes bidrag En meget vigtig del af projektet er kommunernes inddragelse i form af social- og velfærdsforvaltningerne. Mange af familierne har brug for stor støtte til at gennemføre et sådant forløb som kræves ved en deltagelse i projektet. Derfor vil et intensivt samarbejde med kommunernes social- og velfærdsforvaltninger være en af grundpillerne i projektet, således at det sikres at der er gode opfølgningsressourcer til børn og unge der måtte flytte til byerne for at få uddannelse og arbejde. Der er ingen tvivl om, at børn og unges vilkår i bygderne ligger projektet meget på sinde. Det forventes derfor også at selvstyret/kommunerne indenfor projektperiodens forløb vil igangsætte fremadrettede længerevarende initiativer, der skal sikre hensigtsmæssige udviklingsbetingelser for børn og unge i bygderne.

8 Foreløbig resultat Ved NUIKI-projektets midtvejsevaluering var 80 % af deltagerne efterfølgende i et uddannelsesforløb eller i beskæftigelse. I 2012 kom 14,5 % af eleverne fra Piareersarfiit-centrene på landsplan i et uddannelsesforløb.

9 Forebyggelse af uddannelsesstop efter folkeskolen Restgruppeproblematik Meeqqat atuarfianiit ilinniagaqalernissamik qulakkeerinninneq. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Atuartut agguataarlugit, efterskolenut, GU-mut il.il. Inuutissarsiornermi ilinniarfiit aamma sinneruttut gruppii

10 Elever fra Qeqqata Kommunia/Atuartut Qeqqata kommunia-niit Efterskole Villads Villadsen Efter- Skole Maniitsoq Efterskole DK Efterskole I alt GU mv. Erhvervs uddannelse Uddan nelse I alt Rest gruppe Total 2010 Antal Procent 2011 Antal 6 % - 13 % 19 % 12 % 3 % 14 % 67 % 100 % Procent 6 % 5 % 18 % 30 % 9 % 4 % 13 % 57 % 100 %

11 Elever fra Qeqqata Kommunia/Atuartut Qeqqata Kommunia-niit Studieaktiv 2011 Fortsat restgruppe 2011 I alt Restgruppe / (11 %) 86 (89 %) 97 Efterskole (Grønland) 2010 Efterskoler (Danmark) (13 %) 7 (87 %) 8 11 (58 %) 8 (42 %) 19 I alt 23 (19 %) 101 (81 %) 124

12 Restgrupperne i procent fordelt på land og kommuner/sinneruttut gruppii procentinngorlugit nuna tamakkerlugu kommunikkaartumillu Hele landet/nuna tamaat 54% 50% 45% Kommune Kujalleq 53% 57%? Kommuneqarfik Sermersooq 53% 56%? Qeqqatta Kommunia 66% 53% 48% Qaasuitsup Kommunia 50% 43%?

13

14 Elevfravær Skoler og forældre har svært ved at komme elevfravær til livs. Der er stadig meget elevfravær.

15 Ulovlig fravær i en 10. klasse

16 Ulovlig fravær i en 2. klasse

17 Faglig årsplanlægning Årsplanlægning sikring af faglighed i undervisningen. Gennemsigtighed. Er bundniveauet i orden?

18 Ledelsens tilsynspligt Ledelsens tilsynspligt tilstedeværelse i klasserummene. Sker der læring?

19 Fritimer Fritimer vikardækning signalværdi skolens tilsynspligt På grund af fritimer, mister mange elever obligatorisk undervisning. Det drejer sig hovedsagligt om ældstetrinnet, men forekommer også på mellem- og yngstetrin!!!! Skolen lever ikke op til sin tilsynspligt!

20 Lærerfravær er der sammenhæng mellem elevfravær og lærerfravær?

21 Sociale udfordringer Sociale udfordringer behov for styrkelse og koordinering af social indsats. Ved sociale underretninger oplever de involverede dårlig/-eller ingen respons fra Området for familie.

22 Kommunalbestyrelsens tilsynspligt De folkevalgtes engagement? Klæder forvaltningen de folkevalgte på i forhold til indsatsområder? Kommunalbestyrelsen har pligt til at udstikke rammer for skolerne og har pligt til at føre tilsyn med disse og øvrig lovgivning.

23 Uddannelsesvejledning Uddannelsesvejledning opfølgning på samtlige elever Mangelfuld koordinering mellem skolerne, erhvervsliv og det øvrige uddannelsessystem. I 2011 søgte 2800 erhvervsuddannelse i hele Grønland 350 blev optaget!!!! (IIN 2012)

24 Andel (%) Sammenhæng mellem elever påbegyndt uddannelse og testresultat i 30 dansk/7. kl. trintest Ej uddannelse Uddannelse Løsningssikkerhed (%)

25 Skole-/hjemsamarbejde Skole-/hjemsamarbejdet Hvordan vil vi have at vore elever skal være? Vær opsøgende, imødekommende og skab dialog. Mange af de interviewede forældre har givet udtryk for deres utilfredshed med skolen.

26 Spørgeskemaundersøgelse - ældstetrin i Sisimiut

27 Samfundsproblem Pubertet en sygdom???

28 Undersøgelse af faste rammer Elever med højt karaktergennemsnit kommer fra hjem med faste rammer, hvor der bliver lagt vægt på faste sengetider og tilstrækkelig søvn, faste aftaler, pligter i hjemmet, krav om lektielæsning etc., og det uanset forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Tamatumani paasivarput atuartut agguaqatigiisillugu qaffasissumik karakteereqartut angerlarsimaffinnit aalajangersimasumik atugassaqarfinnersuusut. Taakkunani piffissami aalajangersimasumi innartarnissaq naammattumillu sinittarnissaq, piffissani aalajangersimasuni angerlartarnissaq pingaartinneqartoq. Angajoqqaat ilinniagaqarsimanerat apeqqutaatinnagu.

29 Elever fra Qeqqata Kommunia/Atuartut Qeqqata kommunia-niit Efterskole Villads Villadsen Efter- Skole Maniitsoq Efterskole DK Efterskole I alt GU mv. Erhvervs uddannelse Uddan nelse I alt Rest gruppe Total 2010 Procent 2011 Procent 2012 Procent 2013 Procent 2013 Procent Sisimiut/Kang Procent Sisimiut/Kang. - foreløbig! 6 % - 13 % 19 % 12 % 3 % 14 % 67 % 100 % 6 % 5 % 18 % 30 % 9 % 4 % 13 % 57 % 100 % 5 % 6 % 29 % 40 % 2 % 10 % 12 % 48 % 100 % 14 % 4 % 16 % 34 % 22 % 2 % 24 % 42 % 100 % 4 % - 18 % 22 % 37 % 4 % 41 % 37 % 100 % 8 % - 24 % 32 % 46 % 8 % 54 % 14 % 100 %

30 NUIKI Alle borgere bør have lige muligheder for at udnytte deres potentiale uanset hvor de bor og vokser op! Qujanaq