Lektor Merete Brudholm FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lektor Merete Brudholm FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER?"

Transkript

1 1 FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER? Faglig læsning i matematik 25. marts 2010

2 Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens lærere konfronteres med i dag er at mange elever sidder i klassen uden den nødvendige viden, evner eller kompetencer til at læse og forstå de materialer der er placeret foran dem. RAND Reading Study Group 2002 ( min oversættelse).

3 Læsning - definitioner 3 Læsning: At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne. (Elbro 2007) Funktionel læsefærdighed = læsekompetence: At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. (OECD/PISA 1998) Faglig læsning: Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. Arnbak 2004)

4 4 En interaktiv læsemodel (Ehri 95/Brudholm 2002) Viden om sprog syntaks semantik pragmatik Viden om tekster Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Metabevidsthed Hukommelse for tekst Grafem-fonem kendskab Ordkendskab ord - og begrebsforråd

5 Forstår du hvad du læser? (Bråten 2009) 5 Læseforståelse er en helt afgørende form for kompetence i et videnssamfund som vores. I relation til undervisningen i folkeskolen er forståelse af forskellige typer af tekster en vigtig side ved elevernes videnstilegnelse. Derfor kan en øget satsning på elevernes undervisning i læseforståelse anbefales.

6 6 Hvad ved vi om undervisning rettet mod læseforståelse? (RAND Reading Study Group 2002) Vi ved (forskningsbaseret indsigt): at eksplicit undervisning i brug af læsestrategier giver bedre læseforståelse at der er en klar sammenhæng mellem elevernes ordforråd og læseforståelse at viden om forskellige tekstgenrer og tekststrukturer letter forståelsen af en tekst at undervisning i læseforståelse bør integreres i de fag hvor der læses tekster et kursus fx i begyndelsen af skoleåret af to-tre ugers varighed vil ikke være nok

7 Læseforståelse 7 Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst (RAND 2000, Bråten 2009) Al læseforståelse handler om at sammenholde det man allerede ved og forstår med noget nyt som møder én i teksten. (Lundberg 2000). To sider: Den sproglige bearbejdning (reglerne i sproget), tolkningen (indre forestillingsbilleder, inferenser). Læseforståelse kan karakteriseres som en aktiv, meningsskabende proces.

8 Delkomponenter - Læseforståelse 8 1) at have en god sprogforståelse - viden om sprog 2) at have baggrundsviden - viden om verden 3) at have et godt genrekendskab - viden om tekster 4) at kunne danne inferenser 5) at danne indre forestillingsbilleder 6) at have en aktiv læseindstilling, at tjekke egen forståelse

9 viden om sprog - tekstlingvistik 9 Det leksikalske niveau (enkeltordsniveau) Det syntaktiske niveau (grammatikalske regler) Det semantiske niveau (kohærens, kohæsion)

10 viden om sprog - Ordforråd 10 Der er signifikant sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen ved 16 år. (Frost 2005) For at forstå det læste, må eleverne have tilstrækkelig forståelse af hvad de enkelte ord i teksten betyder. Ukendte ord tager det længere tid at afkode (teknisk og semantisk) hvilket belaster læseflowet, og dernæst forståelsen af indholdet Ordforståelse drejer sig om at forstå ordet i forskellige kontekster, at have viden om antonymer og synonymer til ordet, om ordets specifikke betydning, om forskellige syntaktiske forhold osv.

11 11 At have baggrundsviden viden om verden Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor betydning for hvad personer forstår og husker af det de læser, som de forkundskaber (baggrundsviden) de bringer med sig til teksten. (Bråten 2007) Gode læsere bruger forkundskaberne som kompensation for manglende eller mangelfuld information i teksten, til at fylde huller og skabe tekstsammenhæng, der hvor sammenhængen i teksten er dårlig Gode læsere drager inferenser Gode læsere forudgriber på baggrund af tekstens indhold og tema

12 viden om tekster - genrekendskab 12 Fagene repræsenterer forskellige tekstkulturer : Naturvidenskabelige fag (biologi,fysik/kemi,matematik) Humanistiske fag (dansk, andre sprogfag) Samfundsvidenskabelige fag (historie, samfundskundskab) De forskellige fagtraditioner byder på forskellige læseudfordringer for eleverne, og læsning må derfor trænes og videreudvikles i alle fag

13 13 Komponenter i læseforståelse at drage inferenser/følgeslutninger Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig.

14 Komponenter i læseforståelse At danne indre forestillingsbilleder 14 Max fandt æsken med barberbladet, lagde sin hånd på Frantz` knæ og smilede opmuntrende til ham, vendte barberbladet mellem fingrene og så på sin tommelfinger. Vidste nøjagtigt hvor snittet skulle ligge. Hurtigt og præcist, endelig ikke for dybt.han så på de andre. Tidspunktet var inde. Johan tændte stearinlyset og rykkede det hen til en plet, hvor det kunne stå i fred for dråberne; Max lod barberbladet vandre gennem flammen. Bjarne Reuter: Under kometens hale, 1999

15 Komponenter i læseforståelse - 15 Aktiv læseindstilling Aktiv læseindstilling Motivation, engagement Metakognition I relation til læsningen af tekster En læser der udfylder tekstens tomme pladser skabe indre forestillingsbilleder/visualiseringer danne inferenser

16 Læseforståelsesstrategier 16 En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Den strategisk bevidste læser lader sit formål med læsningen styre af valget af hensigtsmæssige strategier.

17 4 kategorier af læseforståelsesstrategier ( Bråten 2007) 17 Hukommelsesstrategier huske teksten; nøgleord, overskrifter Organisationstrategier skaffe sig overblik; begrebskort, fortællingskort, andre grafiske modeller Elaboreringsstrategier ny viden bearbejdes og integreres med læserens baggrundsviden; venn - modeller, VØL-modellen, procesnotater, to-kolonnenotater, årsag-følge-kort m.m. Overvågningsstrategier evaluere egen forståelse; læsehuskelisten (mb/frb )

18 18 Informerende tekster - læseforståelsesstrategier Undervisningsstrategi: Gensidig/reciprok undervisning 1) Resume opsummering 2) Stille spørgsmål til teksten 3) Afklaring opklarende spørgsmål til såvel form som indhold 4) Forudsigelse/overskrifter Grafiske modeller Betydningsordkort Tankekort Procesnotater (matematik) Styrkenotater Årsag-følge-kort To-kolonnenotat (flerkolonnenotat) Sammenligningskort (venn-diagram) Søjlediagram Tidslinje V-Ø-L-model

19 Gensidig undervisning 19 1) at forudsige og stille forventninger til teksten 2) at stille relevante spørgsmål til teksten 3) at identificere og opklare vanskelige formuleringer og begreber 4) at resumere teksten - anvendelsen af de fire strategier gør læseren aktiv og mere bevidst om målet med læsningen - afslører hvis forståelsen ikke opnås - aktiviteterne bruges ikke lineært men kan inddrages flere gange i læsningens faser, før, under og efter læsningen

20 Grafiske modeller at aktivere en forståelsesramme 20 Slutmål at eleverne selv kan gennemskue strukturen i en tekst og tegne og udfylde en passende grafisk model (procesnotat, fortællingskort, fortællingsansigt, to-kolonne notat m.m.) Arbejdet med disse grafiske modeller er en overordentlig stor støtte eleverne bliver især bedre til at få overblik og husker dermed bedre de overordnede ideer i teksten snarere end tilfældige detaljer

21 Direkte undervisning i læseforståelsesstrategier: 21 Strategierne præsenteres én for én så eleverne kan lære at bruge dem og forstå /erfare virkningen Undervisningen i strategibrug skal tilknyttes meningsfyldte læseaktiviteter Læreren modellerer er den gode model Strategierne knyttes til de forskellige genrer i de forskellige fag Naturlæreren skal altså modellere naturfaglige tekster: aviser, tabeller, brugsanvisninger, diagrammer m.m. Hvordan anvendes læseforståelsesstrategierne? (vidensniveauer!) Opmærksomhed på elevens evne til metakognition (planlægning, evaluering og regulering af egen læreproces)

22 Faglærerens opgave! Arnbak Kun faglæreren har den nødvendige indsigt i at udpege centrale fagord og begreber i faget kan sikre at eleverne er i stand til at bruge disse konstruktivt i fagets læse- og skriveopgaver kan bevidstgøre eleverne om formålet med og strukturen i opgaven kan udvikle elevernes bevidsthed om de faglige teksttyper

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Faglig læsning og skrivning

Faglig læsning og skrivning Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009 Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet

Læsning på mellemtrinnet SIDE 16 Læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forventes det, at eleverne for de flestes vedkommende har opnået en sikker automatiseret afkodning. Opgaven er nu at bevare læselysten

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læs & Lær. Faglig læsning og skrivning. Lena Bülow-Olsen Horsens, Fælles formiddag Den 21. oktober 2015

Læs & Lær. Faglig læsning og skrivning. Lena Bülow-Olsen Horsens, Fælles formiddag Den 21. oktober 2015 Læs & Lær Faglig læsning og skrivning Kære kursister Her får I som lovet et udvalg af mine slides fra formiddagens seance. Jeg har slettet nogle stykker og alle børnebillederne er ligeledes fjernet, så

Læs mere

DE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen. Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej

DE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen. Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej DE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej PROGRAM om skolelærere om begrebet læsning læsesyn som argument for læsning i

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Sprog og læsning 2016

Sprog og læsning 2016 Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af

Læs mere

Hvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? 6. SFLP Konference

Hvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? 6. SFLP Konference Hvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? Vi vil se på Forenklede fælles mål i fagene Sprog som tværgående emne Målstyret undervisning Sprogbaseret undervisning Forenklede

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse

Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10

Læs mere

Bedømmelseskriterier Engelsk

Bedømmelseskriterier Engelsk Bedømmelseskriterier Engelsk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse ENGELSK NIVEAU F... 2 ENGELSK NIVEAU E... 5 ENGELSK NIVEAU D... 8 Gældende

Læs mere

Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009

Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009 Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009 Hvad er at læse? At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Faglig læsning, lån en ekspert og eksemplariske forløb

Faglig læsning, lån en ekspert og eksemplariske forløb Faglig læsning, lån en ekspert og eksemplariske forløb Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 1 Lektor Birgitte Holck Bækgaard UC Syddanmark Program Del 1 Faglig læsning hvad og hvorfor?

Læs mere

Læseforståelse. hvorfor og hvordan?

Læseforståelse. hvorfor og hvordan? Læseforståelse hvorfor og hvordan? Hvis vi bliver seere i stedet for læsere, er det højst usandsynligt, at vi vil bruge tid på at sætte os ind i noget der ikke tiltaler os, eller som vi er uenige i. Vi

Læs mere

Over There Across Time

Over There Across Time Selvevaluering Engelsk 8.-9. klasse 2013-14 Over There Across Time Hvordan var det for vores forfædre at rejse ud i verden og bosætte sig i fremmede egne. Hvorfor gjorde de det? Hvad oplevede de? Og hvordan

Læs mere

MERE LÆSNING I FAGENE

MERE LÆSNING I FAGENE Gerd Fredheim Marianne Trettenes MERE LÆSNING I FAGENE Red. Kirsten Jakobsen G N I DN E L J E V R E R LÆ GYLDENDAL Lærervejledning til Mere læsning i fagene Gerd Fredheim og Marianne Trettenes Gyldendal

Læs mere

Læsehandleplan for Højdevangens Skole

Læsehandleplan for Højdevangens Skole Læsehandleplan for Højdevangens Skole Mål for Højdevangens Skole læsehandleplan er: At eleverne får lyst til at læse og skrive. At eleverne udvikler gode og funktionelle læse- og skrivekompetencer. At

Læs mere

Metakognitionens betydning for læseforståelse

Metakognitionens betydning for læseforståelse Metakognitionens betydning for læseforståelse Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Problemformulering s. 2 Metode s. 3 Hvad er læsning s. 3 Metakognitionens betydning for læsning s. 6 Kan alle udvikle en

Læs mere

Målstyret undervisning og tegn på læring

Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae

Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret forløb

Læs mere

Læsepolitik. for Billund Kommune

Læsepolitik. for Billund Kommune Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning Læsehandleplaner Læseløft Syd 30. oktober 2014 1. Læsehandleplan hvorfor? Hvorfor skal vi have en læsehandlingsplan? Hvad skal den bruges til? Hvilken praksis skal ændres? Hvem er aktører i det her? Hvad

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE

Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Læringsudbytte Den studerende skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Hvad er filosofisk coaching?

Hvad er filosofisk coaching? Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Forord. Kære dansklærer,

Forord. Kære dansklærer, Forord Kære dansklærer, Med d dansk tilbyder vi et fundament til danskundervisningen, der kommer hele vejen rundt i faget. Materialet er udviklet til dig, der ønsker et fagligt og kvalificeret materiale

Læs mere

Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole

Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole Handleplan for læsning Darum SskskoleSkole Vision At alle børn udvikler læselyst og læsekompetence, så de kan tilegne sig viden og oplevelser til gavn for deres personlige udvikling, uddannelse og aktive

Læs mere

Vinding Skoles læsepolitik juni 2010. Vinding Skole. Læsepolitik

Vinding Skoles læsepolitik juni 2010. Vinding Skole. Læsepolitik Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Læsning på hvert klassetrin... 3 Læsning i børnehaveklassen... 3 Formål for læsning i børnehaveklassen:...

Læs mere

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested. Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for læsevejledere

Funktionsbeskrivelse for læsevejledere Funktionsbeskrivelse for læsevejledere Læsevejledning i Mariagerfjord Kommune Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læsning og skrivning på almenområdet. Læsevejlederens

Læs mere

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 2. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE Handleplan for LÆSNING Redaktion: Karl Aage Baarstrøm og Jette Kolind Sats og layout: Tove Raaby Copyright: Skoleafdelingen,

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen

Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. 1 Indholdsfortegnelse Problemstilling og problemformulering..s.2 Metde s.2 Læseforståelse og læseforståelsesstrateger s.3 Rammerne om observationsforløbet

Læs mere

Baggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster.

Baggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og eknologi Mikkel Stampe Hjorth, Sarah Stampe Hjorth og Hanne Nielsen Baggrund Fokus på læsning af matematikfagtekster. Chancelighed

Læs mere

Cpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat

Cpr.nr. Samlet indstilling uddannelsesparat Delvis uddannelsesparat Ikke uddannelsesparat Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Herudover kan indgå et mindre skriftligt arbejde

Læs mere

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene 2006-2008 og senere

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017

Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017 Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fælles mål for faget dansk, herunder trinmål efter 4. klassetrin og læseplanen for 3. 4.klasse. Der

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 2. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 2. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen I den daglige undervisning vil vi skifte mundtligt og det skriftligt arbejde. Dette gør vi bl.a. gennem fællessnak på klassen og med hinanden og gennem forskellige

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag...4 Formål....5 Elev-delen...6 Beskrivelse af rejseholdsperioderne...6 Forældredelen....7

Læs mere

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af

Læs mere

Årsplan i dansk for 4. klasse

Årsplan i dansk for 4. klasse Årsplan i dansk for 4. klasse Periode Emne Mål Handleplan Evaluering August - November November - Februar Marts - Juni Helt ærligt! Klap hesten! Nyt forsøg Læsekursus Se nedenfor Bogsystemet: Den sikre

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2015 2016. Basisramme

Resultatlønskontrakt 2015 2016. Basisramme Resultatlønskontrakt 2015 2016 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017

Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017 Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Vi arbejder både i grupper, i par og enkeltvis. Desuden

Læs mere

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser, Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og

Læs mere

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2015-16 Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde undervisningsdifferentieret samt elevdifferentieret. I det daglige arbejde vil vi drøfte matematiske begreber i plenum,

Læs mere