Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007

Transkript

1

2 Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark September 2008

3 Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Undersøgelsen er iværksat af Danske Regioner. Undersøgelseskonceptet og rapporten er udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Udover de lokale rapporter, er der udarbejdet en landsdækkende rapport med titlen Patienterne og de pårørende har ordet. Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Danmark Rapporten kan læses på og kan rekvireres hos Danske Regioner på publ@regioner.dk Der findes mere information om undersøgelserne på: Henvendelse vedrørende undersøgelsen: Kirsten Lorentzen eller Gitte Dahl Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Telefon: kirsten.lorentzen@stab.rm.dk, gitte.dahl@stab.rm.dk ISBN-nr Pris: Kr. 64,00 (ekskl. moms og forsendelse) Del I af II Omslagsillustration: Annette Windfeld, Gigraf Tryk: Danske Regioner Center for Kvalitetsudvikling, september 2008 Brug af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

4 Indhold 1. Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Region Nordjylland Organisering Deltagende enheder og sammenligningsgrundlag Undersøgelsesmetode Undersøgelsens datagrundlag Resultater fra patientundersøgelsen Kontakten med distriktspsykiatrien Psykiatrien som helhed Bilag 1. Signalement af svarpersonerne opdelt på de enkelte enheder 2. Svarene opdelt på distriktspsykiatriske enheder og undergrupper af patienter 3. Variation i besvarelserne på enhedsniveau i Danmark 4. Spørgeskema til patienter i distriktspsykiatrien Del II Patienternes skriftlige kommentarer

5

6 1. Introduktion til undersøgelsen Denne rapport Denne rapport indeholder anden runde af de landsdækkende psykiatriundersøgelser for patienter i Region Nordjylland. Undersøgelsen blev gennemført i oktober og november 2007 og indeholder besvarelser fra patienter i Region Nordjylland. Der er udarbejdet en tilsvarende lokal rapport med pårørendeundersøgelsens resultater. Udover de lokale rapporter er der udarbejdet en landsrapport, hvor hovedresultaterne fra patient- og pårørendeundersøgelsen fremstilles således, at det er muligt at sammenligne de enkelte regioner med hinanden. Øvrige væsentlige sammenhænge er også analyseret og testet i landsrapporten. Resumé fra landsrapporten er indsat som kapitel 2 i denne rapport. Formål Undersøgelsen skal give viden om patienters oplevelser og vurdering af psykiatrien. Det skaber grundlag for at afdække, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer lokalt, og at lave sammenligninger inden for og på tværs af regioner. Desuden giver undersøgelserne mulighed for systematisk opfølgning på patienttilfredshedens udvikling over tid gennem tilbagevendende undersøgelser med faste intervaller. Temaer i undersøgelsen Undersøgelsen afdækker, hvordan patienterne opfatter temaerne: Den faglige indsats i behandlingen Kommunikation mellem personale og patienter/pårørende Information om sygdommen, behandlingen m.v. Patientindflydelse og -inddragelse Koordination og kontinuitet i behandlingen og i de forskellige tilbud Stedet for kontakten med behandlerne For at undersøgelsen kan være overkommelig både for patienter og personale, stilles der et begrænset antal spørgsmål. Spørgsmålene er rettet mod områder, som tidligere undersøgelser har vist, at både patienter, ledelse og personale finder grundlæggende for en god patientoplevelse. Ved udarbejdelsen af spørgeskemaerne er der taget højde for anbefalingerne i De mellemmenneskelige relationer (2003) og temaerne i de daværende amtslige brugerpolitikker. Fra næste undersøgelsesrunde bliver undersøgelsen koordineret med den danske kvalitetsmodel. Et øjebliksbillede Undersøgelsen tager temperaturen på patienternes her-og-nu-oplevelse. Svarene er således ikke evigt gyldige, men afhængige af den aktuelle situation og periode, hvori de er afgivet. Flere slags kvalitet Undersøgelsesresultaterne kan benyttes som dokumentation for patienternes oplevelser den brugeroplevede kvalitet. Resultaterne kan indgå i distriktspsykiatriens arbejde med at forbedre kvaliteten, men undersøgelsen kan ikke stå alene som kvalitetsmål. Den skal ses i sammenhæng med andre kvalitetsmål. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 1

7 Anvendelse af resultaterne Undersøgelser som disse kan give et generelt overblik over, hvor der kan findes områder, som med stor effekt for patienterne kan kvalitetsudvikles. Med henblik på nøjere identifikation af problemer kan der være behov for, at de enkelte regioner efterfølgende foretager supplerende undersøgelser af de områder, som landsundersøgelsen har vist er problematiske. Det kan være i form af kvalitativ audit, dialog, fokusgrupper m.v. Det er centralt, at den enkelte enhed og dens ledelse selv arbejder videre med rapporten og ser undersøgelsesresultaterne i lyset af de målsætninger og den faglige viden, man i øvrigt har om, hvad der er god og dårlig kvalitet inden for distriktspsykiatrien. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i Del I og Del II. Del I indeholder tabeller og diagrammer for den kvantitative del af undersøgelsen. Del II indeholder svarpersonernes skriftlige kommentarer opdelt på enheder. Kapitel 2 indeholder hovedresultaterne fra landsrapporten. Kapitel 3 fremstiller de lokale hovedresultater for Region Nordjylland som helhed. Kapitel 4 viser undersøgelsernes organisering. Kapitel 5 giver et overblik over de deltagende enheder og drøfter muligheden for at lave sammenligninger. Kapitel 6 omhandler undersøgelsesmetoden. Kapitel 7 beskriver undersøgelsens datagrundlag, svarprocenter, resultater af bortfaldsanalyser, repræsentativitet m.m. Kapitel 8 fremstiller undersøgelsesresultaterne i søjlediagrammer, der gør det muligt at sammenligne de lokale resultater både på enhedsniveau og med landsresultaterne. Bilag 1 indeholder signalement af svarpersonerne opdelt på enheder. Bilag 2 indeholder tabeller, hvoraf man kan se, om der er tendenser til, at bestemte patientgrupper besvarer undersøgelsens spørgsmål anderledes end andre. Bilag 3 viser variationen i patienternes besvarelser i forhold til de tre enheder, der har henholdsvis flest og færrest tilfredse patienter. Bilag 4 indeholder spørgeskemaet til patienter i distriktspsykiatrien. Der kan læses mere om de landsdækkende undersøgelser i psykiatrien på Center for Kvalitetsudvikling Side 2 September 2008

8 2. Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne fra patientundersøgelsen i Danmark. Mere uddybende resultater kan læses af landsrapporten. Beskrivelse af enhederne 107 af de 132 distriktspsykiatriske enheder, der deltager i patientundersøgelsen, har overvejende almenpsykiatriske patienter, jf. kapitel 5. Svarene fra patienter fra disse enheder fremstilles i dette kapitel. 12 af de 25 specialenheder har samme målgruppe, nemlig gerontopsykiatriske patienter. I forlængelse af resultaterne fra almenpsykiatrien vil hovedresultater fra gerontoenhederne kortfattet blive beskrevet. Undersøgelsesresultater fra de resterende specialenheder er ikke medtaget i dette kapitel. Da der er væsentlige forskelle mellem specialenhederne og de almenpsykiatriske enheder, særligt hvad angår patientgrupperne, fremstilles resultaterne separat. Endvidere er der regioner, der har valgt ikke at have specialenheder med i undersøgelsen. Datagrundlag Fra den 1. oktober til den 30. november 2007 fik patienter fra de 132 distriktspsykiatriske enheder i Danmark udleveret et spørgeskema patienter besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på 65. Det er tilfredsstillende for en undersøgelse af denne karakter. område (antal enheder) udleverede spørgeskemaer besvarede spørgeskemaer Almenpsykiatri (107) % Gerontoenheder (12) % Øvrige specialenheder (13) % Alle (132) % Svarprocenten fordeler sig således på de almenpsykiatriske distriktsenheder og specialenhederne: Distriktspsykiatrisk Antal Antal Svarprocent Repræsentativitet En bortfaldsanalyse blandt patienter fra de almenpsykiatriske enheder viser, at svarpersonerne er repræsentative for alle almenpsykiatriske patienter, der fik et spørgeskema, hvad angår: Køn Alder Modersmål Varighed af kontakt med distriktspsykiatrien Diagnose Diagnose er dog ikke angivet på 9 % af de besvarede spørgeskemaer. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 3

9 Samlet vurdering Patienterne bliver bedt om at give deres samlede indtryk af distriktspsykiatrien gennem tildeling af 1-5 stjerner. Patienternes skriftlige begrundelser for deres stjernetildeling viser følgende: 4 og 5 stjerner udtrykker høj af tilfredshed 3 stjerner er typisk udtryk for klar utilfredshed på nogle områder 2 stjerner eller 1 stjerne er udtryk for en generel og markant utilfredshed Disse tre inddelinger repræsenterer hver deres kategori i søjlediagrammet nedenfor. Figur 1. Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien? Almenpsykiatrien: Landsresultat og regionale resultater 2005 og 2007 Hele landet % 17% 2% Hele landet % 21% 2% Region Syddanmark % 16% 2% Region Syddanmark % 18% 2% Region Midtjylland % 17% 2% Region Midtjylland % 21% 2% Region Hovedstaden % 17% 2% Region Hovedstaden % 23% 2% Region Sjælland % 17% 2% Region Sjælland % 19% 2% Region Nordjylland % 20% 2% Region Nordjylland % 21% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt) 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt) Der er forholdsvis store variationer i patienttilfredsheden inden for de enkelte distriktspsykiatriske enheder, jf. bilag 3. I de tre almenpsykiatriske enheder i landet, hvor der er relativt flest tilfredse patienter, giver 94 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. I de tre enheder i landet, der har den laveste tilfredshed, giver 60 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. Hvad angår gerontoenhederne giver 89 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. Forskel mellem patientgrupper Blandt besvarelserne fra almenpsykiatrien er det analyseret, hvordan patienternes alder, køn, modersmål, diagnose og varighed af kontakt med distriktspsykiatrien påvirker svarpersonernes samlede vurdering af distriktspsykiatrien. Baggrundsforholdene er taget i betragtning samtidigt i én samlet analyse. Center for Kvalitetsudvikling Side 4 September 2008

10 Det, der blandt disse forhold påvirker besvarelserne, er patienternes alder, hvor gruppen af årige er signifikant mindre tilfredse end gruppen over 40 år. Patienter, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end patienter, der har dansk som modersmål. Patienter med diagnosen F3 (affektive sindslidelser) er signifikant mere tilfredse end patienter med diagnosen F2 (skizofreni o.l.), mens personer med diagnosen F6 (forandringer i personlighedsstruktur m.m.) er signifikant mindre tilfredse end patienter med diagnosen F2 (skizofreni o.l.). Patienter fra Region Nordjylland er signifikant mindre tilfredse end patienter fra Region Syddanmark. Det viser sig, at det er de samme forhold der gør sig gældende som i undersøgelsen fra 2005, bortset fra at personer med diagnosen F6 ikke adskilte sig signifikant fra personer med diagnosen F2 i Begrundelser for stjernetildeling Patienterne bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal stjerner. Det har 62 % af svarpersonerne fra de almenpsykiatriske enheder gjort og 44 % af patienterne fra de gerontopsykiatriske distriktsenheder. De lokale svar kan læses i rapportens del II. Størst betydning Patienterne bliver også bedt om at beskrive, hvad der har størst betydning for dem i kontakten med distriktspsykiatrien. Det har 77 % af svarpersonerne fra de almenpsykiatriske enheder gjort og 60 % af patienterne fra gerontopsykiatrien. De lokale svar kan læses i rapportens del II. Øvrige spørgsmål I figur 2 vises landsresultatet for de øvrige spørgsmål, der vedrører patientens kontakt med distriktspsykiatrien. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 5

11 Figur tilfredshedsspørgsmål vedrørende patientens kontakt med distriktspsykiatrien Almenpsykiatrien, Landsresultater 2005 og Føler sig velkommen Føler sig velkommen Uforstyrret samtale Uforstyrret samtale Stedet for kontakten Stedet for kontakten Hensyn og respekt fra andre ansatte Hensyn og respekt fra andre ansatte Kontakten alt i alt med andre ansatte Kontakten alt i alt med andre ansatte Kontakten med sekretærerne Kontakten med sekretærerne Hensyn og respekt fra lægen Hensyn og respekt fra lægen Relevant behandling Relevant behandling Egen indflydelse på behandlingen Egen indflydelse på behandlingen Kontakten alt i alt med lægen Kontakten alt i alt med lægen Behandlernes tilgængelighed Behandlernes tilgængelighed Fået det bedre Fået det bedre Informationer om sygdommen Informationer om sygdommen Øget håb og livsmod Øget håb og livsmod % 98% 98% 98% 97% 97% 97% 96% 95% 95% 94% 94% 93% 92% 90% 89% 89% 88% 89% 89% 89% 88% 85% 86% 85% 82% 79% 78% 2% 2% 2% 2% 3% 3% 3% 4% 5% 5% 6% 6% 7% 8% 10% 11% 11% 12% 11% 11% 11% 12% 15% 14% 15% 18% 21% 22% 0% 20% 40% 60% 80% 100% "Ja, i høj " og "Ja, i nogen " "Nej, kun i mindre " og "Nej, slet ikke" Fra de gerontopsykiatriske distriktsenheder svarer flest patienter positivt på spørgsmålene om: stedet for kontakten at føle sig velkommen kontakten alt i alt med andre ansatte end lægen/psykiateren De tre områder, hvor tilfredsheden er lavest blandt gerontoenhedernes patienter, er de samme som dem, der giver lavest tilfredshed blandt de almenpsykiatriske enheders patienter. Kontakt med pårørende 36 % af patienterne i de almenpsykiatriske distriktsenheder oplyser, at distriktspsykiatrien har kontakt med deres pårørende. 94 % af disse patienter er tilfredse i høj eller i nogen med den kontakt, der er. 58 % af patienterne oplyser, at distriktspsykiatrien ikke har kontakt med de pårørende. 37 % af disse patienter vil gerne have, at der skal være kontakt. 6 % af patienterne ved ikke/svarer ikke på, om distriktspsykiatrien har kontakt med deres pårørende. 76 % af patienterne fra de gerontopsykiatriske distriktsenheder oplyser, at der er kontakt mellem deres pårørende og behandlerne. 97 % af disse patienter er tilfredse i høj eller i nogen med kontakten. 21 % af patienterne oplyser, at behandlerne ikke har pårørendekontakt. Af disse vil 43 % gerne have, at der skal være kontakt. Center for Kvalitetsudvikling Side 6 September 2008

12 Samarbejde i psykiatrien 62 % af patienterne i de almenpsykiatriske enheder oplyser, at der er samarbejde med andre instanser end distriktspsykiatrien om deres sygdom. Det kan bl.a. være praktiserende læge, psykiatrisk sengeafsnit, bostøtte, bosted, dagtilbud, privatpraktiserende psykiater/psykolog og kommunens sagsbehandler. Af disse patienter er 91 % i høj eller i nogen tilfredse med samarbejdet. 17 % af patienterne oplyser, at der ikke er noget samarbejde, og 72 % vil gerne have, at der skal samarbejdes. 22 % af patienterne ved ikke, om der er et samarbejde. Af patienterne fra de gerontopsykiatriske enheder, der oplyser, at der er samarbejde mellem forskellige instanser/behandlere om deres sygdom, er 97 % i høj eller i nogen tilfredse med samarbejdet. Af de patienter, der oplyser, at der ikke er noget samarbejde, vil 74 % gerne have, at der skal være det. Psykoedukation Patienterne bliver spurgt, om psykiatrien har tilbudt dem undervisning om deres sygdom og behandling. 38 % af patienterne i de almenpsykiatriske enheder svarer bekræftende. Der skal gøres opmærksom på, at psykoedukation/undervisning nogle steder gives som en del af behandlingen, og at nogle patienter derfor kan have svært ved at svare på, om de er blevet tilbudt undervisning. De 55 % af patienterne, der ikke mener, at de har modtaget undervisning, bliver spurgt, om de har haft brug for det. Det svarer 48 % bekræftende på. I de gerontopsykiatriske distriktsenheder udtrykker 27 % af de patienter, der ikke er blevet tilbudt undervisning, at de har behov for dette. Ønsker om behandlingstilbud Patienterne bliver spurgt, om de savner behandlingstilbud i psykiatrien, f.eks. samtaleterapi, psykologhjælp, fysioterapi, ergoterapi, bevægelse, forskellige aktivitetstilbud eller noget andet. 30 % af patienterne i de almenpsykiatriske distriktsenheder svarer, at de savner behandlingstilbud i psykiatrien. I de gerontopsykiatriske distriktsenheder savner 13 % af patienterne behandlingstilbud. 94 % af de, der savner behandlingstilbud, har uddybet deres svar kvalitativt. De lokale svar kan læses i rapportens del II. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 7

13 Center for Kvalitetsudvikling Side 8 September 2008

14 3. Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Region Nordjylland Undersøgelsens datagrundlag Der er en spredning på de enkelte distriktspsykiatriske enheder fra 51 % på Dobbeltdiagnoseteam til 93 % på Affektiv klinik. I undersøgelsesperioden fra den 1. oktober til den 30. november 2007 fik i alt patienter fra distriktspsykiatrien i Region Nordjylland udleveret et spørgeskema besvarede skemaet. Undersøgelsens svarprocent er dermed på 66. Det er tilfredsstillende for en undersøgelse af denne karakter. Baggrundsoplysninger De patienter, der er tilknyttet distriktspsykiatrien i Region Nordjylland har følgende karakteristika: 39 % mænd 95 % har dansk som modersmål 32 % er over 60 år 23 % af patienterne har været tilknyttet distriktspsykiatrien i over 3 år 33 % diagnosticeres i gruppe F2 (skizofreni m.v.), 25 % i gruppe F3, (affektive sindslidelser), mens resten hører ind under andre diagnosegrupper Sammenligning af patienter i undersøgelsens målgruppe med de patienter, der har besvaret et spørgeskema, viser, at gruppen af svarpersoner med lang tids kontakt til distriktspsykiatrien er lidt overrepræsenteret mens patienter med skizofreni er lidt underrepræsenterede. 11 almenpsykiatriske enheder Patientmålgruppen i 11 af de 13 enheder i Region Nordjylland er overvejende almenpsykiatriske patienter. I figurerne med søjlediagrammer i dette kapitel fremstilles resultaterne fra disse enheder. 2 specialenheder 2 af de 13 distriktspsykiatriske enheder i Region Nordjylland er specialenheder. Undersøgelsesresultater fra specialenhederne indgår ikke i dette kapitel, fordi de adskiller sig fra de almenpsykiatriske enheder. Resultaterne fra specialenhederne kan ses af søjlediagrammer i rapportens kapitel 8. Patienternes samlede vurdering Patienterne bliver bedt om at give deres samlede indtryk af distriktspsykiatrien gennem tildeling af 1-5 stjerner. Patienternes skriftlige begrundelser for deres stjernetildeling viser følgende: 4 og 5 stjerner udtrykker høj af tilfredshed 3 stjerner er typisk udtryk for klar utilfredshed på nogle områder 2 stjerner eller 1 stjerne er udtryk for en generel og markant utilfredshed Disse tre inddelinger repræsenterer hver deres kategori i søjlediagrammet nedenfor. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 9

15 Figur 3. Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien? Almenpsykiatrien i Region Nordjylland, 2005 & 2007 Hele landet % 17% 2% Hele landet % 21% 2% Region Nordjylland % 20% 2% Region Nordjylland % 21% 1% DT, Thisted % 14% 1% DT, Thisted % 22% 2% Afdeling S % 20% 3% Afdeling N % 23% 1% Afdeling N % 20% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt) 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt) På landsplan er der en spredning i de almenpsykiatriske enheders resultater således, at 94 % af patienterne fra de tre enheder, der har flest tilfredse patienter, giver 4 eller 5 stjerner, mens det drejer sig om 60 % af patienterne fra de tre enheder, der har færrest tilfredse patienter, jf. bilag 3. Begrundelse for stjernetildelingen Patienterne bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal stjerner. Det har 65 % af de almenpsykiatriske svarpersoner fra Region Nordjylland gjort. Svarene kan læses i rapportens del II. Størst betydning Patienterne bliver også bedt om at beskrive, hvad der har størst betydning for dem i kontakten med distriktspsykiatrien. Det har 76 % af de almenpsykiatriske svarpersoner fra Region Nordjylland gjort. Svarene kan læses i rapportens del II. Øvrige spørgsmål I figur 4 vises resultaterne for de øvrige spørgsmål, der vedrører patientens kontakt med distriktspsykiatrien. Ved hvert spørgsmål kan man se det lokale resultat for 2007 i øverste søjle, dernæst det lokale resultat for Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses i bilag 4. Spørgsmål med højst patienttilfredshed i Region Nordjylland står ø- verst. I kapitel 8 er resultaterne fra hvert spørgsmål fremstillet for hver enkelt distriktspsykiatrisk enhed med angivelse af alle fire svarkategorier. Center for Kvalitetsudvikling Side 10 September 2008

16 Figur 4. Øvrige spørgsmål vedr. patientens kontakt med distriktspsykiatrien Almenpsykiatrien i Region Nordjylland, 2005 & Føler sig velkommen Føler sig velkommen % 98% 2% 2% 4. Uforstyrret samtale Uforstyrret samtale % 98% 2% 2% 8. Hensyn og respekt fra andre ansatte Hensyn og respekt fra andre ansatte % 97% 4% 3% 10. Stedet for kontakten Stedet for kontakten % 97% 5% 3% 9. Kontakten alt i alt med andre ansatte Kontakten alt i alt med andre ansatte % 96% 6% 4% 2. Kontakten med sekretærerne Kontakten med sekretærerne % 94% 7% 6% 6. Hensyn og respekt fra lægen Hensyn og respekt fra lægen % 93% 7% 7% 3. Behandlernes tilgængelighed Behandlernes tilgængelighed % 88% 10% 12% 12. Relevant behandling Relevant behandling % 91% 10% 9% 11. Egen indflydelse på behandlingen Egen indflydelse på behandlingen % 88% 12% 12% 7. Kontakten alt i alt med lægen Kontakten alt i alt med lægen % 90% 12% 10% 13. Fået det bedre Fået det bedre % 84% 16% 16% 5. Informationer om sygdommen Informationer om sygdommen % 83% 19% 17% 14. Øget håb og livsmod Øget håb og livsmod % 76% 21% 24% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, i høj og "Ja, i nogen " Nej, kun i mindre og "Nej, slet ikke" Kontakt med pårørende 37 % af patienterne i de almenpsykiatriske distriktsenheder oplyser, at distriktspsykiatrien i Region Nordjylland har kontakt med de pårørende. 93 % af disse patienter er tilfredse i høj eller i nogen med den kontakt, der er. 58 % af patienterne i de almenpsykiatriske distriktsenheder oplyser, at distriktspsykiatrien ikke har kontakt med de pårørende. Af disse patienter ville 43 % gerne have, at der skulle være kontakt, mens 58 % ikke ønsker en sådan kontakt. 6 % af patienterne i de almenpsykiatriske distriktsenheder oplyser, at de ikke ved, om distriktspsykiatrien har kontakt med deres pårørende. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 11

17 Samarbejde i psykiatrien 63 % af de almenpsykiatriske patienter i Region Nordjylland svarer bekræftende på, at der er samarbejde med andre instanser end distriktspsykiatrien om deres sygdom. Det kan bl.a. være praktiserende læge, psykiatrisk sengeafsnit, bostøtte, bosted, dagtilbud, privatpraktiserende psykiater/psykolog, kommunens sagsbehandler. 92 % af disse patienter er i høj eller i nogen tilfredse med samarbejdet. 15 % af de almenpsykiatriske patienter oplyser, at der ikke er noget samarbejde mellem de forskellige instanser, de har kontakt med. Af disse patienter vil 79 % gerne have, at der skal være et samarbejde, mens 21 % ikke ønsker et sådant samarbejde. 22 % af patienterne oplyser, at de ikke ved, om der er et samarbejde mellem de forskellige instanser/behandlere, eller at de ikke har kontakt med andre instanser. Psykoedukation Patienterne bliver spurgt, om psykiatrien har tilbudt dem undervisning om deres sygdom og behandling. 39 % af patienterne fra de almenpsykiatriske distriktsenheder i Region Nordjylland svarer bekræftende, og 6 % svarer Ved ikke. Der skal gøres opmærksom på, at psykoedukation/undervisning nogle steder gives som en del af behandlingen, og at nogle patienter derfor kan have svært ved at svare på, om de er blevet tilbudt undervisning. Imidlertid bliver de 55 % af patienterne i Region Nordjylland, der ikke mener, at de har modtaget undervisning, spurgt, om de har haft brug for det. Det svarer 47 % af patienterne i de almenpsykiatriske distriktsenheder bekræftende på. Andre behandlingstilbud Patienterne bliver spurgt, om de savner behandlingstilbud i psykiatrien, f.eks. samtaleterapi, psykologhjælp, fysioterapi, ergoterapi, bevægelse, forskellige aktivitetstilbud eller noget helt andet. 27 % af patienterne i de almenpsykiatriske distriktsenheder i Region Nordjylland svarer bekræftende på, at de savner behandlingstilbud i psykiatrien. Disse patienter bliver opfordret til at uddybe deres svar. Det har 97 % gjort. Deres svar kan læses i rapportens del II. Center for Kvalitetsudvikling Side 12 September 2008

18 4. Organisering Styregruppe Psykiatridirektørkredsen udgør den ledelsesmæssige styregruppe. Kredsen består af: Martin Lund, Region Hovedstaden Anne Jastrup, Region Midtjylland Per Christiansen, Region Nordjylland Flemming Nielsen, Region Sjælland Agnete Philipsen, Region Syddanmark Følgegruppe Følgegruppen har repræsentanter fra regionerne, bruger- og pårørendeorganisationer, videnskabelige selskaber m.fl. Danske Regioner er sekretariat for følgegruppen. Medlemmer af følgegruppen: Chefsygeplejerske Claus Graversen, Region Midtjylland (formand) Ledende oversygeplejerske Vibeke Juhl, Region Hovedstaden Chefsygeplejerske Helle Jørgensen, Region Nordjylland Produkt- og samarbejdschef Lone Terp, Region Sjælland Afdelingschef Torben Kyed Andersen, Region Syddanmark Udviklingschef Lene Berring, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Lægelig direktør Søren Bredkær, Dansk Psykiatrisk Selskab Konsulent Sine Mutanu Jungersted, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fuldmægtig Carrie Lautrup, Servicestyrelsen Erik Olsen, Landsforeningen af tidligere psykiatribrugere Næstformand Frede Budolfsen, Landsforeningen SIND Dorthe Neergaard, Landsforeningen Bedre Psykiatri Konsulent Anne Bukholt Pedersen, Danske Regioner Afdelingsleder Torsten Munch-Hansen, Center for Kvalitetsudvikling Konsulent Gitte Dahl, Center for Kvalitetsudvikling Konsulent Kirsten Lorentzen, Center for Kvalitetsudvikling Lokale koordinatorer Regionerne har udpeget koordinatorer, der tager sig af planlægning af undersøgelserne lokalt, og som samarbejder med konsulenterne fra Center for Kvalitetsudvikling. Region Hovedstaden Konsulent Dorte Münter, Psykiatrivirksomheden Konsulent Ida Sørensen, Psykiatrivirksomheden Region Midtjylland Konsulent Lone Sommer, Distrikt Syd Udviklingskonsulent Inge Hella Jul, Distrikt Vest Fuldmægtig Mads Dybdahl Andersen, Distrikt Øst Fuldmægtig Laila Møller Rasmussen, Psykiatrifaglig stab Region Nordjylland Kvalitetskoordinator Søren Riemann Region Sjælland Udviklingskonsulent Lone Pedersen, Psykiatrihuset Ringsted Konsulent Anne Otto Hansen, Psykiatrihuset Ringsted Konsulent Nils Hagstrøm, Psykiatrihuset Ringsted Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 13

19 Region Syddanmark Kvalitetschef John Verver, Psykiatricenter Vest Ekspeditionssekretær Mona Hansen, Psykiatricenter Vest Kvalitetschef Lene von Bülow, Psykiatricenter Midt Fuldmægtig Trine Knudsen, Psykiatricenter Midt Kvalitetsmanager Peter Jezek, Psykiatricenter Øst Kvalitetskonsulent Leif Sørensen, Psykiatristaben Center for Kvalitetsudvikling Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland er sekretariat for undersøgelserne og har ansvar for planlægning og koordinering, udvikling af koncepter og spørgeskemaer, databearbejdning og rapportering. Følgende medarbejdere i Center for Kvalitetsudvikling har været involveret i undersøgelserne: Afdelingschef Torsten Munch-Hansen Konsulent Kirsten Lorentzen Konsulent Gitte Dahl Center for Kvalitetsudvikling Side 14 September 2008

20 5. Deltagende enheder og sammenligningsgrundlag Målgruppe De landsdækkende undersøgelser i distriktspsykiatrien omfatter ambulante tilbud, der falder indenfor nedenstående definition: En organisationsform for psykiatrisk sygdomsbehandling (diagnosticering, behandling og pleje), som må rumme et ambulant tværfagligt behandlingstilbud, være etableret lokalt, dvs. i det geografiske optageområde og have et tæt samarbejde med andre berørte sektorer. (Målsætninger for kvalitet i distriktspsykiatrien, Sundhedsstyrelsen 1998) I Region Hovedstaden har man dog valgt kun at medtage almenpsykiatriske tilbud, der deltog i første undersøgelsesrunde. I undersøgelsen benyttes begrebet distriktspsykiatri. Enkelte steder har man dog valgt andre betegnelser på spørgeskemaerne. Der er lokale forskelle på, hvad man kalder de distriktspsykiatriske behandlingssteder. Som oftest benævnes de teams, ambulatorier eller centre I landsundersøgelsen anvendes betegnelsen distriktspsykiatrisk enhed. Lokal organisering Center for Kvalitetsudvikling har i 2007 været i kontakt med koordinatorerne i alle regioner for at aftale hvilke distriktspsykiatriske enheder, der skulle deltage i undersøgelsen. Koordinatorerne har udfyldt et oplysningsskema med data om de enkelte distriktspsykiatriske enheder. Minimum 10 svarpersoner For at sikre anonymiteten for både patienter og personale, skal en distriktspsykiatrisk enhed have mindst 10 svarpersoner, før enhedens resultater kan rapporteres selvstændigt. I forbindelse med rapportering af undersøgelsesresultaterne er der mulighed for, at flere distriktspsykiatriske enheder kan slå sig sammen og udgøre en fælles undersøgelsesenhed, såfremt de ikke enkeltvis har tilstrækkelig mange svarpersoner. Den lokale ledelse tog allerede i forberedelsesfasen stilling til, om det var nødvendigt og ville give mening at slå nogle enheder sammen, eller om de skulle udgå af undersøgelsen. Undersøgelsesresultaterne viser, at Gerontoteam Sydfyn ikke har mindst 10 svarpersoner i patientundersøgelsen. De udgår derfor af patientundersøgelsen. I pårørendeundersøgelsen havde følgende enheder ikke 10 svarpersoner: Opsøgende Psykoseteam Sundby Nord, Center for Selvmordsforebyggelse Aalborg, DP Herlev, P3 Dagafsnit Holstebro, Mobilteam Herning, Distrikt Odsherred, Langtidsteam Guldborgsund, DP Hus Fredericia, Akutteam Vejle, P-dagafsnit, Gerontoteam Sydfyn. De udgår alle af pårørendeundersøgelsen. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 15

21 Oversigtsskema Alle almenpsykiatriske distriktsenheder i landet deltager i undersøgelsen. Derudover deltager også nogle specialenheder, bl.a. gerontopsykiatriske. Det er de lokale koordinatorer, der har været med til at afgøre, om enhederne er special- eller almenenheder. Af skemaet på næste side fremgår, hvilke distriktspsykiatriske enheder, der deltager i patientundersøgelsen i Specialenhederne er kursiverede. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Oversigt over de 133 distriktspsykiatriske enheder, der deltager i patient og pårørendeundersøgelsen Amager Hospital Rigshospitalet Psykiatrisk Center Ballerup DPC Amager Landevej DPC Indre Østerbro DP Ballerup DPC Kirkegårdsvej DPC Skt. Joseph 1) DP Gladsaxe DPC Lyongade Hvidovre Hospital DP Herlev 1) Opsøgende psykoseteam, Sundby DPC Valby Psykiatrisk Center Gentofte Bispebjerg Hospital DPC Vanløse DPC Gentofte DPC Bispebjerg DPC Vesterbro/Kgs. Enghave DPC Lyngby DPC Brønshøj Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Glostrup DPC Ydre Nørrebro Ambulant psykiatri Frederikssund DP Brøndby DPC Ydre Østerbro Ambulant psykiatri Helsingør DP Glostrup/Albertslund Frederiksberg Hospital Ambulant psykiatri Hillerød DP Hvidovre DPC Vest, Frederiksberg DP Frederikssund DP Ishøj DPC Øst, Frederiksberg DP Helsingør DP Rødovre Psykiatrisk Center Bornholm (én DP Hillerød DP Taastrup Distrikt Syd Distrikt Vest Distrikt Øst Kjellerup Lokalpsykiatrisk Center Distriktsteamet Herning Lokalpsykiatri Djursland Team A, Horsens Team Syd, Holstebro Lokalpsykiatri Århus Centrum Team B, Horsens Team Vest, Holstebro Lokalpsykiatri Århus Nord Mobilteam Horsens Team Øst, Holstebro Lokalpsykiatri Århus Syd Dagafsnit 06, Horsens P3 Dagafsnit, Holstebro 1) Lokalpsykiatri Århus Vest Lokalpsykiatrisk Center Odder Distriktsteamet Skive Lokalpsykiatri Randers, N Lokalpsykiatrisk Center Silkeborg Distriktsteamet Viborg Lokalpsykiatri Randers, S Lokalpsykiatrisk Center Skanderborg Mobilteam Herning1) Gerontopsykiatrisk Gerontopsykiatrisk Team, Horsens 2) Gerontoambulatorium Herning Klinik for Pers.forstyrrelser Gerontoteam Holstebro Klinik for Mani og Depression Mobilteam Viborg Afdeling S Psykoterapeutisk Klinik DT, Thisted (én enhed) Afd. Syd, Almen amb. Afdeling N DT, Aalborg DT, Jammerbugten Gerontoteam Affektiv klinik DT, Nordvendsyssel Dobbeltdiagnoseteam DT (affektive lidelser) DT, Sydvendsyssel Center for selvmordsforebyggelse1) DT, Østvendsyssel Distrikt Roskilde Distrikt Slagelse Distrikt Maribo DPC Midt, Greve Distrikt A, Dianalund Akutteam Maribo Distrikt Nord, Roskilde Distrikt B, Dianalund Langtidsteam Guldborgsund 1) Distrikt Midt, Roskilde Distrikt Slagelse, Team 1 Langtidsteam Lolland Distrikt Holbæk Distrikt Slagelse, Team 2 Langtidsteam Nykøbing F. Distrikt Kalundborg Distrikt Næstved Opsøgende Psykoseteam Distrikt Odsherred 1) Akutteam Nord, Næstved Distrikt Køge Distrikt Holbæk, Øst Team Vordingborg DPC Øst, Køge Distrikt Holbæk, Vest Langtidsteam Næstved Langtidsteam Fakse Gerontodistrikt, Dianalund Gerontoteam, Oringe Psykiatricenter Midt Psykiatricenter Vest Psykiatricenter Øst Ambulatoriet Kolding Distriktspsykiatri Brørup DPC Odense DPC Middelfart Distriktspsykiatri Esbjerg DPT Fåborg/Ærø/Midtfyn DP Hus Fredericia 1) Distriktspsykiatri Grindsted DPT Nyborg/Kerteminde DT Vestfyn Distriktspsykiatri Ribe DPT Svendborg/Langeland DPC Aabenraa Distriktspsykiatri Varde Akutteam Svendborg DPC Augustenborg Team A, Vejle P-dagafsnit 1) DPC Haderslev Team B, Vejle Tidlig Interventions Team DPC Tønder Team C, Vejle Akutteam Odense Gerontoamb. Augustenborg Klinik for skizofreni, Esbjerg Geronto Gerontoamb., Haderslev Klinik for skizofreni, Ribe Gerontoteam Sydfyn 1) 2) Mobilteam Esbjerg Akutteam Vejle 1) Gerontoteam Vejle Geronto-neuropsykiatrisk klinik 1) Enhed som ikke deltager i pårørendeundersøgelsen. 2) Enhed som ikke deltager i patientundersøgelsen. Center for Kvalitetsudvikling Side 16 September 2008

22 Forkortelser Sammenligning af enheder En række enhedsnavne er forkortet, for at det er muligt at have plads til dem i tabellerne: DP Distriktspsykiatri DPC Distriktspsykiatrisk Center DPT Distriktspsykiatrisk Team DT Distriktsteam LPC Lokalpsykiatrisk Center Da der benyttes samme spørgeskema i hele landet, er det muligt for regionerne at sammenligne egne resultater med andres. Det kan f.eks. være relevant at sammenligne resultaterne i forbindelse med planlægning af forbedringer og kvalitetsudvikling. Sammenligning giver bl.a. mulighed for at sætte fokus på distriktspsykiatriske enheder med særlig høj patienttilfredshed og undersøge, om disse enheders praksis, kultur, organisering af arbejdet, kontakt med patienter og pårørende m.v. kan overføres til andre enheder med samme målgrupper, som ikke har opnået tilsvarende høj patienttilfredshed. Ved sammenligninger både lokalt og på landsplan bør man være opmærksom på, om forskelle i tilfredsheden skyldes personalets indsats eller andre forhold. Forskelle i tilfredsheden kan påvirkes af sygdommenes karakter, patientgruppernes sammensætning, patienternes sygdomserkendelse og accept, distriktspsykiatriens fysiske rammer og muligheder, personale- og patientnormering og lignende. Også forhold uden for det psykiatriske system kan være medvirkende til forskelle i patienttilfredsheden, f.eks. den sociale boligtildeling, familieindsatsen og misbrugsindsatsen. Når det drejer sig om opfølgning og kvalitetsudvikling, vil sammenligning inden for samme region ofte være mere relevant end sammenligning på tværs af landet. Lokalt har man kendskab til, hvem man meningsfyldt kan sammenligne sig med. Sammenligninger over tid Med anden runde af undersøgelserne i distriktspsykiatrien bliver det muligt at følge udviklingen i de enkelte enheders resultater. Center for Kvalitetsudvikling har aftalt med de lokale koordinatorer hvilke enheder, der meningsfuldt kan sammenlignes mellem første og anden undersøgelsesrunde. Pga. kommunalreformen har der i nogle regioner været store omstruktureringer af distriktspsykiatrien, hvorfor kun nogle enheder kan sammenlignes. Da afsnit som ikke deltager i anden runde af undersøgelsen ikke er taget med i de samlede resultater, skal man i de regioner være særligt opmærksom ved sammenligning af regionens samlede over tid. Dette er specielt gældende for Region Nordjylland og Region Sjælland Omorganiseringerne betyder også at der vil være forskel på landsresultaterne fra rapporterne i første runde af undersøgelsen til anden runde af undersøgelsen, da afsnit som ikke deltager i anden runde af undersøgelsen ikke er taget med i de samlede resultater. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 17

23 Forbehold ved sammenligninger Ved de distriktspsykiatriske enheder, der kan sammenlignes, er det også vigtigt at være opmærksom på, om der har været ændringer i arbejdsvilkår, patientgruppe eller andre forhold, som kan påvirke tilfredsheden. Nedenfor er beskrevet en række organisatoriske ændringer, som bør tages med i betragtning ved læsning af tabelmaterialet: Region Hovedstaden DPC Sankt Joseph var i separate enheder: DPC Indre Nørrebro og DPC Indre By. Region Midtjylland Distriktsteam Herning, Mobilteam Herning, Gerontoambulatorium Herning: Optageområdet og normeringen er udvidet fra 1. til 2. runde af undersøgelsen. Der er ikke rapporteret på spørgsmål 6 og 7 for Mobilteam Viborg, da spørgsmålet omhandler læger/psykiatere og at enhedens medarbejdere udelukkende er sygeplejersker. For Distriktsteamet Herning er undersøgelsesperioden forkortet med 1 uge i forhold til de øvrige afsnit. Gerontopsykiatrisk Team i Horsens deltager kun i pårørendeundersøgelsen, da det fra starten af blev vurderet at for få i patientmålgruppen kunne deltage. Region Sjælland Langtidsteam Fakse: kom borgere i Haslev-området med under Fakse (ca. 40 patienter). Region Syddanmark De tre psykiatricentre er pr. 1. marts 2008 nedlagt som organisatoriske enheder. I rapporten er distriktsenhederne dog fortsat indordnet under de tre centre. DPC Odense var i separate enheder: DPC Odense, Billedskærervej; DPC Odense, Rugårdsvej og DPC Odense, Skulkenborg. DPT Svendborg Langeland var i separate enheder: DPT Langeland og DPC Svendborg. Geronto Odense/Nyborg/Kerteminde var i separate enheder: Gerontoteam Odense-Nyborg og Gerototeam Østfyn. DPT Fåborg/Ærø/Midtfyn: mindre ændring af optageområdet fra 1. til 2. runde. Center for Kvalitetsudvikling Side 18 September 2008

24 6. Undersøgelsesmetode Kortfattet metodebeskrivelse I dette kapitel gives en kortfattet metodisk orientering. Læsere, der er interesseret i en mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsesmetoderne, henvises til Koncept for landsdækkende patient- og pårørendeundersøgelser i distriktspsykiatrien, som kan findes på: Undersøgelsesperiode Den anden undersøgelse for patienter blev afviklet i oktober og november Den første undersøgelse fandt sted i januar og februar Udlevering af spørgeskema Undersøgelsen gennemføres som en totalundersøgelse, hvor personalet i distriktspsykiatrien gennem to måneder personligt udleverer spørgeskemaer og svarkuverter til patienterne. Hver patient får kun udleveret ét spørgeskema, selvom der er flere personlige kontakter i undersøgelsesperioden. Der kan opstå situationer, hvor patienten ikke har fået udleveret et spørgeskema personligt. I givet fald skal spørgeskemaet eftersendes. Da erfaringen viser, at kun få patienter returnerer spørgeskemaet, hvis de får det tilsendt, tilstræbes det, at eftersendelse kun forekom i ganske særlige situationer. Målgruppe Undersøgelsens målgruppe er patienter, som i undersøgelsesperioden har personlig kontakt med en eller flere behandlere i distriktspsykiatrien, og som har haft mindst tre personlige kontakter i det aktuelle behandlingsforløb. De tre kontakter behøver dog ikke at have været med den samme behandler. Inkluderet i målgruppen er også patienter fra andre regioner, retspsykiatriske patienter og patienter, der er indlagt på somatisk eller psykiatrisk sengeafsnit en eller flere dage i undersøgelsesperioden. Følgende patienter er ekskluderet: Patienter, der ikke har haft mindst tre personlige kontakter med distriktspsykiatrien i det aktuelle behandlingsforløb. Patienter, der er i en akut psykotisk tilstand, og som derfor ikke kan forholde sig til undersøgelsen. Patienter, der er svært demente og derfor ikke kan forstå/sætte sig ind i spørgsmålene på spørgeskemaet. Patienter, der ud over deres psykiske sygdom også lider af middelsvær til svær mental retardering og derfor ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne sætte sig ind i spørgsmålene på spørgeskemaet. Døende og døde patienter. Personalets registreringer Personalet udfylder et registreringsskema for alle patienter, som de har kontakt med i undersøgelsesperioden. Oplysningerne bliver bl.a. brugt til at beregne svarprocenter, foretage bortfaldsanalyse samt få kendskab til fordelingen af patienter, der ekskluderes eller udelukker sig selv fra at deltage. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 19

25 Afprøvede skemaer Spørgeskemaerne er pilottestet (valideret) i flere omgange. I alt 83 brugere fra sengeafsnittene, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien har testet spørgeskemaerne. Inden de første undersøgelser blev gennemført i Århus Amt deltog 56 brugere i pilottesten. Da spørgeskemaerne til patienter på sengeafsnittene og i distriktspsykiatrien blev revideret i forbindelse med de landsdækkende undersøgelser, blev der foretaget yderligere 27 pilotinterviews med patienter forskellige steder i landet. Totalundersøgelse Undersøgelserne gennemføres som totalundersøgelser. Det er derfor ikke påkrævet at overveje, om svarfordelinger og sammenhænge er statistisk signifikante eller ej. Gruppen af patienter, der har modtaget et spørgeskema, kan dog også betragtes som repræsentanter for en bredere gruppe af personer, der kunne få behov for hjælp fra psykiatrien. Hvis patienter, der har modtaget et spørgeskema, opfattes som en stikprøve fra en sådan population, kan overvejelser om statistisk signifikans være relevante. Der vil være sammenhænge og svarfordelinger, der ikke er/ville være statistisk signifikante, hvis der havde været foretaget en almindelig signifikanstest. Da der er tale om en totalundersøgelse, betyder det ikke, at disse sammenhænge nødvendigvis er uinteressante. Sammenligninger på tværs af regioner Patienternes forskellige baggrundsforhold, f.eks. køn, alder og varighed af kontakt, kan bevirke, at deres oplevelser varierer fra region til region. Det er muligt at justere for sådanne forskelle i baggrundsforhold ved standardisering af data. Herved kan undersøgelsesresultaterne rapporteres, som de ville have været, hvis alle regioners svarpersoner havde ens sammensætning med hensyn til baggrund (f.eks. samme forhold mellem andelen af mænd og kvinder i alle regioner). Dette ville i nogle sammenhænge gøre regionerne mere sammenlignelige. Center for Kvalitetsudvikling har valgt ikke at standardisere data fra landsundersøgelserne i psykiatrien. Et væsentligt formål med undersøgelserne er at vise de variationer, der faktisk er i svarpersonernes oplevelser. Rapporterne er et redskab til kvalitetsarbejde, og i den forbindelse er kritik væsentlig, uanset om den kan forklares ved svarpersonernes baggrundsdata eller ved forhold, der er unikke i den enkelte region. Hvis formålet havde været at forklare variationen i patienternes tilfredshed kunne standardisering af data eventuelt have været en mulighed. Standardisering i denne type undersøgelser har dog ofte kun en helt marginal effekt på resultaterne. Som et forsøg har Center for Kvalitetsudvikling foretaget direkte standardisering af data fra patientundersøgelsen i 2005 på de almenpsykiatriske sengeafsnit i Ringkøbing Amt og H:S. Her var patientsammensætningen ret forskellig, hvad angik diagnose, køn og modersmål. Beregningen blev foretaget i forhold til patienternes samlede vurdering af sengeafsnittene i form af afgivne stjerner. Center for Kvalitetsudvikling Side 20 September 2008

26 Resultatet af forsøget viste, at standardiseringen stort set intet ændrer. Både med og uden standardisering havde Ringkøbing Amt ca. 15 procentpoint flere tilfredse patienter end H:S. Hoveddiagnosekoder Inden spørgeskemaet udleveredes til patienten, afkrydsede personalet patientens sygdomskategori (der svarer til hoveddiagnosekoden): F0: Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser. F1: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. F2: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. F3: Affektive sindslidelser. F4: Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer. F5: Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer. F6: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Andet: Benyttes f.eks. når diagnosen er uafklaret, ikke hører ind under ovenstående koder, eller fordi der er flere diagnoser. Valget af ovenstående diagnosekoder og den korte beskrivelse af hver enkelt tager udgangspunkt i WHO s Klassifikation og Diagnostiske kriterier og er afstemt med Dansk Psykiatrisk Selskab. Godkendelse fra Datatilsynet De landsdækkende bruger- og pårørendeundersøgelser er anmeldt til Datatilsynet. Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 21

27 Center for Kvalitetsudvikling Side 22 September 2008

28 7. Undersøgelsens datagrundlag Svarprocenten En høj svarprocent er altid ønskelig i kvantitative undersøgelser, da frafald kan være selektivt. Der kan opstilles følgende retningslinjer til vurdering af svarprocenten: Under 40 % Ikke tilfredsstillende. Resultaterne kan tolkes med stor forsigtighed % Betænkelig lav. Resultaterne kan bruges med forsigtighed % Acceptabel % Tilfredsstillende. Over 69 % Meget tilfredsstillende. Af tabel 1 fremgår, at undersøgelsens samlede svarprocent er på 66 %, hvilket er tilfredsstillende for denne type af undersøgelser. Som det fremgår af kapitel 4, opfordres personalet til at udlevere spørgeskemaet personligt til patienterne, da erfaringer viser, at det giver den højeste svarprocent. Der er dog mulighed for, at skemaet kan eftersendes, hvis særlige forhold har gjort det umuligt at udlevere det personligt. I tabellens 2. og 3. kolonne vises fordelingen af henholdsvis udleverede og udsendte spørgeskemaer. Antallet af patienter, der nægtede at modtage et spørgeskema, er vist i fjerde kolonne. Denne gruppe er medtaget ved udregning af svarprocenterne, som om de havde fået udleveret et spørgeskema. Hermed får man ikke kunstigt høje svarprocenter. Hvis undersøgelsen havde været postomdelt, kunne man ikke have udelukket disse patienter. Tabel 1. Svarprocent fordelt på distriktspsykiatriske enheder. (I kolonne 2, 3 og 4 angives i parentes procentfordelingen af de tre kolonners absolutte tal) Region Nordjylland Personligt udleverede skemaer Udsendte spørgeskemaer Patienter, der nægtede at modtage Returnerede spørge-skemaer Svarprocent Afd. Syd, Almen amb. 139 (97 %) 0 (0 %) 4 (3 %) % DT, Aalborg 276 (93 %) 1 (0 %) 20 (7 %) % Affektiv klinik 55 (100 %) 0 (0 %) 0 (0 %) % DT (affektive lidelser) 89 (86 %) 5 (5 %) 10 (10 %) % Center for selvmordsforebyggelse 15 (100 %) 0 (0 %) 0 (0 %) 17-1) Psykoterapeutisk Klinik 99 (96 %) 4 (4 %) 0 (0 %) % DT, Jammerbugten 95 (96 %) 3 (3 %) 1 (1 %) % DT, Nordvendsyssel 120 (86 %) 15 (11 %) 5 (4 %) % DT, Sydvendsyssel 92 (81 %) 19 (17 %) 3 (3 %) % DT, Østvendsyssel 134 (91 %) 3 (2 %) 10 (7 %) % DT, Thisted 206 (94 %) 2 (1 %) 11 (5 %) % Gerontoteam 85 (72 %) 2 (2 %) 31 (26 %) % Dobbeltdiagnoseteam 50 (77 %) 7 (11 %) 8 (12 %) % I alt 1455 (90 %) 61 (4 %) 103 (6 %) % 1) Da antallet af returnerede spørgeskemaer overstiger antallet af registreret udleverede skemaer er svarprocenten ikke opgjort Patienterne har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Region Nordjylland, 2007 Side 23

29 Patienter, der ikke fik udleveret et spørgeskema Nogle patienter indgår ikke i undersøgelsens målgruppe pga. de på forhånd fastlagte udelukkelseskriterier. Hvis patienten ikke har fået udleveret et spørgeskema, er årsagen hertil angivet på det registreringsskema, som personalet har udfyldt for hver patient. I tabel 2 vises fordelingen af udelukkede patienter opdelt på følgende kriterier: 1. Patienter, der ikke har haft mindst tre personlige kontakter med distriktspsykiatrien i det aktuelle behandlingsforløb. 2. Patienter, der er i en akut psykotisk tilstand, og som derfor ikke kan forholde sig til undersøgelsen. 3. Patienter, der er svært demente og derfor ikke kan forstå/sætte sig ind i spørgsmålene på spørgeskemaet. 4. Patienter, der ud over deres psykiske sygdom også lider af middelsvær til svær mental retardering og derfor ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne sætte sig ind i spørgsmålene på spørgeskemaet. 5. Døende og døde patienter. Af tabel 2 fremgår antallet af udelukkede patienter opdelt på sengeafsnit. Procenttallene viser, hvor mange procent hvert udelukkelseskriterium udgør af det samlede antal udelukkede patienter. Tabel 2. Antal patienter udelukket, jf. undersøgelsens udelukkelseskriterier. Region Nordjylland Ikke haft min. 3 kontak-ter Akut psykotisk Svært dement Død/ døende Nægted e at modtag e skema Andet/ ikke oplyst 1) Afd. Syd, Almen amb DT, Aalborg Affektiv klinik DT (affektive lidelser) Center for selvmordsforebyggelse Psykoterapeutisk Klinik DT, Jammerbugten DT, Nordvendsyssel DT, Sydvendsyssel DT, Østvendsyssel DT, Thisted Gerontoteam Dobbeltdiagnoseteam I alt Pct. af alle registrerede 12 % 1 % 0 % 9 % 1 % 5 % 0 % 29 % 2) 1) 2) Personalet blev oplyst om, at der ikke måttes anvendes andre udelukkelseskriterier end de på forhånd aftalte. I ganske få tilfælde er der dog anført andre kriterier. Antallet af disse er opgjort i kolonnen Andet. Pga. afrunding af decimaler kan summen af procenttallene afvige lidt fra I alt I alt Svært mentalt retarderet Registreringsprocenten Oplysningerne på de distriktspsykiatriske enheders registreringsskemaer er blevet sammenholdt med oplysningerne i det lokale edb-baserede patientregistreringssystem for at undersøge overensstemmelsen. Forholdet mellem oplysningerne på registreringsskemaerne og oplysningerne fra patientregistreringssystemet kaldes her registreringsprocenten. Denne procent fremgår af tabel 3, hvor det er muligt både at se registreringsprocenten for hver enhed og for Region Nordjylland som helhed. Center for Kvalitetsudvikling Side 24 September 2008