Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen"

Transkript

1 Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Forord En af de store udfordringer i forhold til fattigdomsproblematikken er, hvordan man måler fattigdom. Den mest anvendte målemetode er indkomstmetoden, hvor fattige afgrænses som dem, som har en indkomst, som er 50 % eller 60 % under medianindkomsten i det enkelte land som pågældende lever i. Der har imidlertid været rejst en kritik denne opgørelsesmetode, som peget på metoder som måler fattigdommen mere direkte ud fra familiernes faktiske levevis. I EU har man fx som konsekvens af kritikken suppleret med opgørelser af andelen i befolkningen, som har forskellige afsavn. Også i den danske fattigdomsdebat synes der at være tegn på en større enig- ve gaver til fødsels d- Denne rapport sætter fokus på afsavn i den danske befolkning, og ser på sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er, at se på udbredelsen og omfanget af afsavn specielt blandt familier med lave indkomster. Hvad er konsekvenserne af lave indkomster? Er der tale om en koncentration af afsavn blandt dem med de laveste indkomster, og i givet fald viser denne koncentration sig ved bestemte indkomstniveauer? Undersøgelsen er baseret på det datamateriale, som er anvendt til forsk- ningsp r- kere under ledelse af Sociologisk institut og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte. Materialet omfatter en spørgeskemaundersøgelse baseret på en strategisk tilfældig udvælgelse af personer med de laveste sociale ydelser (nedsatte sociale ydelser), personer med kontanthjælp, personer på dagpenge og personer i beskæftigelse. Der er tale om et materiale, som er velegnet til at se på sammenhængen mellem indkomst og afsavn, da der er tale om en overrepræsentation af familier med lave indkomster. Undersøgelsen af finansieret af Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten er udarbejdet af Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen, begge CASA Januar 2013 CASA 1

4 Indhold Forord Resumé og hovedresultater Fattigdom og afsavn Sammenhæng mellem indkomst og afsavn Rådighed og afsavn Sammenhæng mellem afsavn Perspektiver på afsavn Afsavn og indkomst Fattigdom og måling af fattigdom Indirekte og direkte metoder til måling af fattigdom Undersøgelsen materiale og metode Indkomst og antal afsavn Familiernes indkomster Familiernes disponible indkomster og afsavn Familiernes disponible indkomst minus boligudgift Familiernes rådighedsbeløb Sammenhæng mellem rådighedsbeløb og afsavn Afsavn i undersøgelsen Rådighedsbeløb og afsavn Afsavn i forhold til børn Sammenfatning Indkomst og levekår Levekår Rådighed og gæld Indkomst og helbred Indkomst og uddannelse Indkomst og sociale relationer Indkomst og sociale begivenheder Sammenfatning... 8 Litteratur 2

5 1 Resumé og hovedresultater 1.1 Fattigdom og afsavn I den danske fattigdomsdebat synes der at være tegn på en større enighed æ- æ de børns fød- En måde at beskrive familiernes faktiske levevis i relation til fattigdom er, at betragte de dagligdags afsavn personer og familier har som konsekvens af dårlige økonomiske ressourcer. Denne rapport sætter fokus på afsavn, og ser på sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er, at se på udbredelsen og omfanget af afsavn specielt blandt familier med lave indkomster. Hvad er konsekvenserne af at have lave indkomster? Er der tale om en koncentration af afsavn blandt dem med de laveste indkomster, og i givet fald viser denne koncentration sig ved bestemte indkomstniveauer? Det er ikke opgaven med denne undersøgelse at udlede eller komme med bud på en fattigdomsgrænse og ej heller at foretage en opgørelse af omfanget af fattige i Danmark. Det er først og fremmest hensigten at belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er at sætte fokus på dagligdagens konsekvenser for familier med lave indkomster, og se om der er indkomstniveauer, hvor konsekvenserne er mere tydelige og bliver mere alvorlige. Fra tidligere danske undersøgelser er det overordnede billede af afsavn i befolkningen, at det er forbeholdt få procent i den danske befolkning, og at det primært er noget som opleves blandt familier, som har lave indkomster. (Hansen, F.K., 1990 og Elm Larsen, 2002) Dette billede bekræftes i denne undersøgelse, som er baseret på materiale ale ydelser som forsørgelsesgru finansieret af Rådet for Socialt Udsatte. Dette datamateriale er velegnet til at se på sammenhænge mellem indkomst og afsavn, fordi materialet har en overrepræsentation af familier med lave indkomster. Materialet er indsamlet i begyndelsen af 2009, og omfatter indkomster for I dette indledende kapitel gives et resumé og hovedresultater af undersøgelsen. 3

6 1.2 Sammenhæng mellem indkomst og afsavn Undersøgelsen opererer med tre indkomstbegreber. Det velkendte begreb disponibel indkomst som er den samlede indkomst minus skat. Derudover begrebet disponibel indkomst minus boligudgifter, som kan være velegnet, fordi boligudgiften er en væsentlig og forskellig udgiftspost for familier, og derfor påvirker forbrugsmulighederne i forhold til dagligdags forbrugsgoder. Endelig opereres der med familiens rådighedsbeløb, som er den disponible indkomst minus faste udgifter herunder boligudgifter, og som angiver mulighederne i forhold til det daglige forbrug. Ved opgørelsen af familiernes indkomster er der for at kunne sammenligne forskellige familietyper anvendt en almindelig anvendt ækvivalensfaktor. Det betyder at alle indkomster er ækvivalerede indkomster. For familier med kun en voksen er den ækvivalerede indkomst lig den faktiske indkomst. For familier med fx 2,3 eller medlemmer, skal den ækvivalerede indkomst ganges med hhv. 1,1, 1,732,2 og (kvadratroden af familiestørrelsen) for at finde størrelsen af familiens faktiske indkomst. Det vil sige, at fx et ækvivaleret rådighedsbeløb på 1000 kr., betyder at en enlig uden børn har 1000 kr. om måneden, mens et par med to børn vil have et rådighedsbeløb på kr. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem indkomst og afsavn, på den måde, at jo mindre indkomster familierne har, jo større er omfanget af afsavn. Sammenhængen er imidlertid forskellig afhængig af indkomstbegreb, og hvilke afsavn vi betragter. Disponibel indkomst og afsavn Set i forhold til familiernes disponible indkomst viser undersøgelsen, at andelen med 5 afsavn og derover er faldende i forhold til størrelsen af familiernes disponible indkomster, men er stort set ens for familier i de nederste indkomstgrupper. Afsavn tilhører dem i lavindkomstgrupperne. Stort set alle i de fire nederste indkomstgrupper har afsavn og knap 70 % har 5 afsavn og derover (blandt 18 afsavn). Derefter er der tale om en faldende andel med 5 afsavn og derover, jo højere indkomstgruppe der betragtes. Har familierne en disponibel indkomst på over kr., er der stort set ingen, som har 5 afsavn og derover. Der er et klart fald i andelen med 5 afsavn og derover ved kr. - grænsen (fra 71 % til 62 %), og igen et mere markant fald ved kr. (fra 53 % til 2 %). Sammenhængen mellem størrelsen af den disponible indkomst og omfanget af afsavn er påvirket af, at den disponible indkomst afspejler familiernes samlede forbrugsmuligheder. Afsavn for familier hænger selvfølgelig sammen med indkomstens størrelse, men er også afhængig af forholdet mellem indkomsten og familiens faste udgifter. En dårlig økonomisk situation op-

7 står fx når en familie får lavere indkomst pga. arbejdsløshed eller sygdom, mens de faste udgifter i form af boligudgifter og andre faste udgifter er uændret. Det kan betyde, at familier med forskellige disponible indkomster på grund af forskelle i boligudgifter og andre faste udgifter kan have de samme forbrugsmuligheder i forhold til dagligdags forbrugsgoder. Procentdel, der har 5 afsavn eller derover. Ækvivaleret indkomst minus indkomstskat kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 73 Under.000 kr Procent Rådighedsbeløb og afsavn Derimod er der en klar sammenhæng mellem størrelse af familiernes rådighedsbeløb og fx antallet af afsavn, på den måde at antallet af afsavn er stigende jo mindre familiernes rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet afspejler, hvad familiernes har tilbage til det daglige forbrug uanset deres øvrige forbrug - og viser, at der er en sammenhæng mellem størrelsen af dette rådighedsbeløb og oplevelsen af forskellige afsavn. De familier, som har et lavt rådighedsbeløb, oplever - til forskel fra andre - klart en række afsavn. 5

8 Når vi betragter andelen, som har 5 afsavn og derover, er der blandt familier med et ækvivalerede rådighedsbeløb pr måned på under kr. en langt større andel med afsavn end blandt familier med et ækvivaleret rådighedsbeløb på mellem og kr. Andelen falder fra 7 % til 62 %, som har 5 afsavn og derover. Procentdel, der har 5 afsavn eller derover. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr kr kr kr kr kr kr. 7 Under kr Der er også en klar forskel på konsekvenserne for familierne, om det ækvivalerede rådighedsbeløb er mellem og kr. pr måned eller ligger over kr. pr måned.. Andelen med 5 afsavn og derover falder fra 62 % til 2% for dem der har mellem og.000 kr. til rådighed. Samtidig viser det sig, at familier med et ækvivaleret rådighedsbeløb på under kr. om måneden har en langt større andel med 5 afsavn og derover end familier med et større rådighedsbeløb. Godt trefjerdedel af familierne med et ækvivaleret rådighedsbeløb på under kr. om måneden har 5 afsavn og derover. 6

9 1.3 Rådighed og afsavn I undersøgelsen indgår 18 indikatorer for afsavn som angiver forskellige indkøb, handlinger og aktiviteter i dagligdagen. Der gæld com ti i- De 18 indikatorer kan også siges at dække forskellige levekår og forskellige behovsområder. ltider mad om e- i by e- Derudover er der medtaget 7 indikatorer for afsavn i forhold til børn. Det drejer sig om dagligdags aktiviteter, sociale og fritidsaktiviteter, som fx a komme med på skoleudflu Ser vi på de enkelte afsavn, som indgår i undersøgelsen, er der for de fleste afsavn en klar sammenhæng specielt med størrelsen af familiernes månedlige rådighedsbeløb. Derudover er der afsavn, hvor man vil sige, at de helt oplagt koncentrerer sig blandt familier, som har de laveste rådighedsbeløb. Det gælder fx at Nedenfor er angivet sammenhængen mellem størrelsen af familiernes rådighedsbeløb, og omfanget af familier som har undladt at købe medicin ordineret af lægen. Der er faldende sammenhæng, men klart en større andel blandt dem med et ækvivaleret rådighedsbeløb på under kr. om måneden. 7

10 Procentdel, som har undladt at købe medicin ordineret af lægen. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr kr kr kr kr kr kr. 2 Under kr Det samme gælder aktiviteter i forhold til børn. Her viser der sig også at være en klar sammenhæng mellem størrelsen af børnefamiliernes rådighedsbeløb, og andelen som har undladt nødvendige aktiviteter i forhold til børnene. For enkelte afsavn er der desuden tale om, at andelen som har undladt den enkelte aktivitet, er markant større blandt børnefamilier med de laveste rådig fødsels Nedenfor er vist sammenhængen for familierne som har undladt at fejre børnenes fødselsdag. Der er en klart større andel af børnefamilierne med et ækvivaleret rådighedsbeløb på under kr. pr måned. 8

11 Procentdel, som har undladt at fejre børnenes fødselsdag. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr kr kr kr kr kr kr. Under kr Der er imidlertid forskel på omfanget af afsavn, og hvad det er for afsavn den enkelte familie har. Andelen som har afsavn på de enkelte aktiviteter hænger således sammen med familiernes opfattelse af nødvendigheden og behovet for den enkelte aktivitet og familiens situation i øvrigt her socialt og helbredsmæssigt. Ser man på de enkelte afsavn, viser det sig, at omfanget er mindre jo mere nødvendig aktiviteten er eller jo større behovet er. Det gælder således for For aktiviteter som man kan undvære eller udskyde, er omfanget større. Det ere gæster 9

12 Procentdel, der har afsavn på 'tre måltider mad' og 'frugt og grønt dagligt'. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr. Frugt og grønt dagligt kr. 5 9 Tre måltider om dagen kr kr kr kr kr Under kr Man kan sige, at størrelsen af familiernes rådighedsbeløb er afgørende for andelen som har afsavn, men hvilke afsavn der er tale om, er påvirket af forhold som familiernes behov for de enkelte aktiviteter, samt familiens levevis i øvrigt. Der er således tale om forskellige afsavnsmønstre - både i forhold til omfanget af familier som har de enkelte afsavn, men også i forhold til de enkelte familiers afsavnsprofil. 10

13 1. Sammenhæng mellem afsavn Materialet viser, at der er indikatorer for afsavn, som spiller mere sammen med nogle afsavn end med andre afsavn. Afsavn som spiller sammen er fx de soc e- by Procentdel, der har afsavn på 'Give fødselsdagsgaver' og 'Besøge familie/venner langt væk'. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr kr Besøge familie/venner langt væk Give fødselsdagsgaver kr kr kr kr kr. 53 Under kr På samme måde er der sammenfald mellem fx materielle goder på den må- m- ilier med forskellige behov og forskellig levevis.. 11

14 lægeordineret medic sammen med andre afsavn. 1.5 Perspektiver på afsavn En belysning af sammenhængen mellem indkomst og afsavn viser noget om konsekvenserne af at have lave indkomster eller være fattig. For stort set alle de enkelte indikatorer på afsavn, er der tale om en sammenhæng mellem omfanget af afsavn og størrelsen af familiernes rådighedsbeløb. For en række afsavn er der desuden tale om, at omfanget af det enkelte afsavn er markant større blandt familier med de laveste rådighedsbeløb. Der er imidlertid forskel på omfanget af afsavn, og hvad det er for afsavn den enkelte familie har. Fattige familier er ikke ens. Deres livsstil og behov er forskellige, og konsekvenserne for familierne af deres manglende ressourcer er forskellige. De oplever forskellige afsavn, som hænger sammen med af deres fattigdomssituation og deres sociale og sundhedsmæssige situation. På den baggrund kan det være betænkeligt at anvende afsavn som metode til afgrænsning af fattigdom. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at rskellige for forskellige personer, eksempelvis har ældre mere behov for medicin end unge. Der er også den subjektive dimension, at man kan have forskellige opfattelser af, hvad der er basale behov. Eksempelvis synes nogle ener, at det er almindeligt eller nærmes Hansen, 200) Afsavn er dækkende for en række konsekvenser af manglende ressourcer, men er ikke nødvendigvis dækkende for de forskellige behov, som afspejler de fattiges situation. Dertil er afsavnene også for upræcise i forhold til, at kunne skelne mellem afsavn som er mere alvorlige end andre. (Hansen og Hussain, 2010) Opgørelsen af afsavn er også for upræcise i forhold til at anvende afsavn som afgrænsning af fattige. Det er forbundet med vanskeligheder at finde egnede kriterier for, hvornår man er fattig - ud over antallet af afsavn. Men at lægge sig fast på et antal vil være forbundet med en ligeså stor vilkårlighed, som en relativ indkomstgrænse på 50 % eller 60 % af medianen. En belysning af familiernes afsavn er selvfølgelig afhængig af, hvilke indikatorer for afsavn som medtages i en undersøgelse, og hvor dækkede de er for de fattiges livssituation. Der er ingen tvivl om, at de indikatorer som er 12

15 medtaget i denne undersøgelse omfatter indkøb, aktiviteter og handlinger, som den overvejende del af befolkningen opfatter som nødvendigheder. Ser vi på afsavn i forhold til familiernes disponibel indkomst, er omfanget af afsavn nogenlunde lige udbredt blandt familier i de nederste indkomstgrupper det vil sige familier med disponible indkomster under kr. Når der analyseres på afsavn i forhold til størrelsen af familiernes rådighedsbeløb, er der derimod tale om en jævnt stigende andel med afsavn i takt med faldende rådighedsbeløb. Og der viser sig, at være en større andel med 5 afsavn og derover blandt familier med et rådighedsbeløb på under kr. om måneden end blandt familier med et højere månedligt rådighedsbeløb. Sammenhængen mellem afsavn og rådighedsbeløb skal ses i lyset af, at de 18 afsavn stort set vedrører dagligdags forbrug og aktiviteter, som afholdes af rådighedsbeløbet det vil sige det, der er tilbage, når boligudgiften og andre faste udgifter er afholdt. At belyse familiernes afsavn har den styrke, at det siger noget om konsekvenserne af at være fattig. Afsavnene er helt klart koncentreret omkring familier med meget lave indkomster, og giver derfor et væsentlig bidrag til at belyse konsekvenserne af at have lave indkomster. På den måde kan direkte opgørelser, der belyser familiernes afsavn være et vigtigt supplement til en belysning af fattigdomsproblematikken. 13

16 2 Afsavn og indkomst 2.1 Fattigdom og måling af fattigdom Der er mange forståelser af fattigdom og fattigdomsdebatten er præget af uklarhed om, hvad fattigdom er. Den mest udbredte og anvendte definition i fattigdomsforskningen og fx i EU, er den engelske fattigdomsforsker Perter Townsends definition af fattigdom: t- l- eres ressourcer er så langt under gennemsnittet for individer og fami- e- Townsend 1979: 31). Townsend lægger vægt på to væsentlige elementer: det ene er manglende ressourcer til at deltage i aktiviteter og opnå de levekår, som er anerkendte i samfundet, og det andet er at have ressourcer, der er så langt under gennemsnittet for hvad almindelige familier råder over, at man er udelukket fra almindelige livsmønstre, vaner, handlinger og aktiviteter. En af de store udfordringer i forhold til fattigdomsproblematikken er, hvordan man måler fattigdom. Den mest anvendte målemetode er indkomstmetoden, hvor man afgrænser fattige ud fra folks indkomster. Fattige afgrænses som dem, som har en indkomst, som er 50 % eller 60 % under medianindkomsten i det enkelte land som pågældende lever i. OECD anvender 50 % grænsen, og det er også den mest brugte i Danmark. Den anvendes af fx Det økonomiske råd og Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Også Finansministeriet anvender denne grænse, men kalder det afgrænsningen af folk med lave indkomster. I EU anvendes 60 % - grænsen fat 2.2 Indirekte og direkte metoder til måling af fattigdom I fattigdomsdebatten har der imidlertid været en kritik af fattigdomsopgørelser baseret på 50 % - og 60 %- grænsen både internationalt og i den danske debat. Kritikken går bl.a. på at der er tale om vilkårlige relative opgørelser og de alene er baseret på indkomstopgørelser. Derudover peges der på, at man med afgrænsningen måler ulighed snarere end at måle fattigdom. Indkomsten siger ikke direkte noget om familiernes sociale og materielle situation og den vilkårlige grænse siger ikke om familierne fx kan klare sig for denne indkomst forstået som, at de har mulighed for en acceptabel levevis. Der er altså tale om en indirekte metode til afgrænsning af fattige. 1

17 Kritikken har medført bestræbelser på at måle fattigdommen mere direkte altså ud fra familiernes faktiske levevis. I EU har man som konsekvens af kritikken suppleret opgørelsen af indkomst ud fra 60 % - grænsen med to yderligere afgrænsninger, hvoraf den ene er opgørelsen af andelen i befolkningen, som har forskellige afsavn. I EU opererer man med 9 indikatorer for afsavn, og afgrænsningen af fattige foretages på den måde, at har man 3 ud af de 9 afsavn, defineres man som fattig. Også i den danske fattigdomsdebat synes der at være tegn på en større enig- d d- En direkte opgørelse af fattigdom er formuleret med inspiration fra fattigdomsforskeren Peter Townsend. Der peges på en måling af fattigdom direkte ud fra familiernes levevis og konsekvenserne af manglende ressourcer i forhold til daglige gøremål og aktiviteter. Det centrale begreb i hans fattigdomsforståelse er begrebet deprivation, dvs. på dansk at lide afsavn (Towsend, 1979). Selv om Townsend lægger vægt på en kortlægning af afsavn, betoner han meget stærkt, at det at lide afsavn dog langt fra er det samme som at være fattig. Der vil helt naturligt være personer eller familier, som ikke lever i overensstemmelse med den almene livsstil, hvorfor der vil forekomme afvigelser fra den almene livsstil, som ikke har sammenhæng med manglende materielle ressourcer. Townsend mener derimod, at hvis den samme person eller familie oplever en række afsavn på flere forskellige områder på en og samme gang grundet manglende ressourcer, vil der være tale om fattigdom. I dette notat vil vi sætte fokus på afsavn i den danske befolkning og belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn med henblik på at se hvor udbredt afsavn er blandt familier afhængig af størrelsen af deres indkomst. Er der en direkte sammenhæng mellem manglende ressourcer her indkomstens størrelse og afsavn på den måde, at andelen af afsavn stiger jo lavere indkomst familierne har, eller er der tale om en koncentration af afsavn blandt familier ved et givet indkomstniveau. Det er ikke opgaven med denne undersøgelse at udlede eller komme med bud på en fattigdomsgrænse og ej heller at foretage en opgørelse af andelen af fattige i Danmark. Det er først og fremmest hensigten at belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er at sætte fokus på dagligdagens konsekvenser for familier med lave indkomster, og se om der er indkomstniveauer, hvor konsekvenserne er mere tydelige og bliver mere alvorlige. 15

18 2.3 Undersøgelsen materiale og metode Fra tidligere danske undersøgelser er det overordnede billede af afsavn i befolkningen, at det er forbeholdt få procent i den danske befolkning, og at det primært er noget som opleves blandt familier, som har lave indkomster. (Hansen, F.K og Elm Larsen. 2002) Dette billede bekræftes i denne undersøgelse. Undersøgelsen er baseret på det datamateriale, som er anvendt til forsk at have de laveste sociale ydelser som forsør et hold forskere under ledelse af Sociologisk institut og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte. Forskningsprojektets primære formål var, at belyse konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som starthjælp, introduktionsydelse og nedsat kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Resultaterne fra dette forskningsprojekt er fremlagt i en række rapporter. Materialet omfatter en spørgeskemaundersøgelse baseret på en strategisk tilfældig udvælgelse af personer med de laveste sociale ydelser (nedsatte sociale ydelser), personer med kontanthjælp, personer på dagpenge og personer i beskæftigelse. Der er således tale om en population, som dækker befolkningen bortset fra studerende, førtidspensionister og pensionister. Der er tale om et materiale som er velegnet til at se på sammenhængen mellem indkomst og afsavn, da der er tale om en overrepræsentation af familier med lave indkomster. Det er ikke afgørende om materialet er repræsentativt for hele befolkningen, da det ikke er hensigten at opgøre omfanget af fattigdom, men alene belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn og sætte fokus på forholdene for dem med de laveste indkomster. Materialet omfatter ud over respondenternes egne oplysninger om indkomst og økonomiske forhold (gæld og formue) også respondenternes rapportering om afsavn, helbred, boligforhold og sociale netværk m.m. Indkomstoplysninger dækker tre indkomstbegreber: familiens disponible indkomst (indkomst minus skat), familiers disponibel indkomst minus boligudgifter (husleje, varme og el ), samt familiens rådighedsbeløb defineret som disponibel indkomst minus skat og faste udgifter (inklusiv boligudgifter). For at kunne sammenligne forskellige familiers indkomster - enlige og par og par med og uden børn - er der anvendt en almindelig anerkendt ækvivalensskala. Når der opereres med indkomster er der altså tale om ækvivalerede indkomster og rådighedsbeløb. Forskningsprojektets undersøgelse omfatter 19 afsavn, som omfatter familiernes dagligdag og gøremål, samt 7 afsavn som er møntet på børnenes dag- 16

19 ligdag. Der er tale om indikatorer, som er valgt på baggrund af tidligere afsavnsundersøgelser. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om de anerkender rækken af afsavn som nødvendigheder. Den helt overvejende del af respondenterne anser de enkelte indikatorer for afsavn som nødvendigheder. På denne baggrund har vi i denne undersøgelse set bort fra indikato - afsavn i undersøgelsen dækkende alle familier og 7 afsavn dækkende børnefamilier. Angående de enkelte afsavn er forekomsten koblet til den økonomiske situ- iske grunde und at afsavn er begrundet i manglende økonomiske ressourcer. Undersøgelsen er gennemført i begyndelsen af 2009 og betyder at alle indkomststørrelse også i denne rapport er opgjort i 2008 indkomster. 17

20 3 Indkomst og antal afsavn 3.1 Familiernes indkomster I dette afsnit vil vi se på sammenhængen mellem afsavn og indkomst, idet vi vil se på antallet af afsavn og fordelingen af afsavn i forhold til forskellige indkomstbegreber. Undersøgelsen opererer med tre indkomstbegreber: det ene er den disponible indkomst, som er indkomst minus skat og som angiver familiernes forbrugsmuligheder samt opsparing. Det andet er den disponible indkomst minus boligudgifter, som angiver familiernes forbrugsmuligheder og opsparing minus boligforbrug. Da boligforbruget udgør en del af familiernes samlede forbrug og i nogle sammenhænge kan udgøre opsparinger kommer det tæt på en indkomst, som angiver hvad der er til rådighed til det daglige forbrug. Det tredje er så rådighedsbeløbet som angiver den disponible indkomst minus boligforbrug og andre fasteudgifter og angiver hvad der er til rådighed til det daglige forbrug det gælder mad, tøj, fodtøj, personlig hygiejne, transport, fritid, andre dagligvarer, varige forbrugsgoder m.v. Alle indkomstdata er respondenternes selvrapportere tal for størrelsen af de tre indkomstbegreber. Der er spurgt til størrelsen af familiens disponible indkomst, til størrelsen af familiens månedlige boligudgifter, samt til familiens månedlige rådighedsbeløb. Interview af respondenter er udført først i 2009 og derfor er alle indkomststørrelser 2008 tal. Alle indkomstbeløb er således selvrapporterede størrelse, som kan afvige fra registerbaserede oplysninger. Når der i det følgende refereres til familiernes indkomster er der taget højde for at familierne kan bestå af et forskelligt antal personer, voksne som børn. For at kunne sammenligne familierne er der anvendt en ækvivalensfaktor, som er kvadratroden af antallet af familiemedlemmer. En ækvivalensfaktor som er standard på området. Det betyder, at en given ækvivaleret indkomst for forskellige familietyper skal multipliceres med ækvivalensfaktoren for at nå frem til familiens faktiske indkomst. For familier med kun en voksen er den ækvivalerede indkomst lig den faktiske indkomst. For familier med fx 2,3 eller medlemmer, skal den ækvivalerede indkomst ganges med hhv. 1,1, 1,732,2 og (kvadratroden af familiestørrelsen) for at finde størrelsen af familiens faktiske indkomst. Det er værd at være opmærksom på inddelingen af befolkningen på indkomstgrupper er sket med henblik på, at analyserne er koncentreret omkring de nederste indkomster i samfundet, selv om disse omfatter en mindre del af befolkningen. 18

21 3.2 Familiernes disponible indkomster og afsavn Ser vi først på afsavn i forhold til familiernes ækvivalerede disponible indkomster. Her er der foretaget en inddeling på indkomstgrupper, hvor det kan være væsentligt at vide, at de 10 % med de laveste indkomster har en ækvivaleret disponibel indkomst under kr. det vil sige de fire nederste indkomstintervaller. De 25 % med de laveste indkomster har en indkomst under kr. i disponibel indkomst og dækker de tre næste (fra kr.), og lidt af det kommende indkomstinterval. Sidstnævnte samt de to øverste indkomstintervaller omfatter altså næsten 3/ af befolkningen. (Hansen og Hussain, 2009) Det viser sig, at det gennemsnitlige antal afsavn ligger meget tæt, når vi betragter familierne i de nederste indkomstgrupper. Der er tilsyneladende ikke en faldende sammenhæng, på den måde, at jo mindre indkomst jo flere afsavn. I forhold til indkomstgrupperne er der tale om en skillelinje ved kr.- grænsen for den ækvivalerede disponible indkomst, idet vi fra dette indkomstbeløb ser en faldende sammenhæng, - jo højere indkomst jo færre afsavn. Gennemsnitligt antal afsavn.(max. 18) Ækvivaleret indkomst minus indkomstskat kr. + 0, kr. 0, kr. 2, kr. 5, kr. 6, kr. 6, kr. 6, kr. 7, kr. 7,90 Under.000 kr. 7,31 0,00 1,00 2,00 3,00,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 19

22 Ser vi på fordelingen af afsavn er billedet klart. Afsavn tilhører dem i lavindkomstgrupperne. Stort set alle i de fire nederste indkomstgrupper har afsavn og knap 70 % har 5 afsavn og derover (blandt 18 afsavn). Derefter er der tale om en faldende andel med 5 afsavn og derover, jo højere indkomstgruppe der betragtes. Har familierne en disponibel lindkost på over kr., er der stort set ingen som har 5 afsavn og derover. Der er et klart fald i andelen med 5 afsavn og derover ved kr. - grænsen (fra 71 % til 62 %), og igen et mere markant fald ved kr. (fra 53 % til 2 %). Antal afsavn opdelt i fire grupper. Ækvivaleret indkomst minus indkomstskat 0 afsavn 1- afsavn 5-9 afsavn 10 + afsavn kr kr kr kr kr kr kr kr kr Under.000 kr % 20% 0% 60% 80% 100% Ser vi på andelen med 10 afsavn og derover, er der ikke en klar sammenhæng mellem andelen med afsavn og disponibel indkomst, på den måde at andelen er stigende jo mindre disponibel indkomst. Sammenhængen mellem disponibel indkomst og dagligdagsafsavn er ikke klar på den måde, at ved faldende indkomst, jo flere afsavn. Det skyldes at den disponible indkomst angiver familiernes samlede forbrugsmuligheder, og i forhold til det daglige forbrug, er påvirket af tunge udgifter til boligforbrug og opsparing. 20

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer] 17 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 17. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 17, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Levekår og coping. - Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser

Levekår og coping. - Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser Levekår og coping - Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser Morten Ejrnæs, Henning Hansen og Jørgen Elm Larsen Maj 2010 Levekår og coping - ressourcer, tilpasning

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang Fattigdom definitioner, grænser og omfang En reflekteret videnssynopsis med fokus på børn og operationelle muligheder i forhold til tilskud til skolemad. Af Mine Sylow, Videnskonsulent Københavns Madhus

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Indkomstoverførsler og ulighed

Indkomstoverførsler og ulighed Indkomstoverførsler og ulighed Finn Kenneth Hansen CASA Februar 2011 Indkomstoverførsler og ulighed 8 CASA, Februar 2011 ISBN: 978-87-92384-88-1 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-89-8 Forord Lighedsmålsætningen

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Social Årsrapport 2010

Social Årsrapport 2010 Social Årsrapport 2010 Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Social Årsrapport 2010 Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Før tryk Grafisk

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser

Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser

Læs mere

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen CASA CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000

Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere