Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen"

Transkript

1 Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Forord En af de store udfordringer i forhold til fattigdomsproblematikken er, hvordan man måler fattigdom. Den mest anvendte målemetode er indkomstmetoden, hvor fattige afgrænses som dem, som har en indkomst, som er 50 % eller 60 % under medianindkomsten i det enkelte land som pågældende lever i. Der har imidlertid været rejst en kritik denne opgørelsesmetode, som peget på metoder som måler fattigdommen mere direkte ud fra familiernes faktiske levevis. I EU har man fx som konsekvens af kritikken suppleret med opgørelser af andelen i befolkningen, som har forskellige afsavn. Også i den danske fattigdomsdebat synes der at være tegn på en større enig- ve gaver til fødsels d- Denne rapport sætter fokus på afsavn i den danske befolkning, og ser på sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er, at se på udbredelsen og omfanget af afsavn specielt blandt familier med lave indkomster. Hvad er konsekvenserne af lave indkomster? Er der tale om en koncentration af afsavn blandt dem med de laveste indkomster, og i givet fald viser denne koncentration sig ved bestemte indkomstniveauer? Undersøgelsen er baseret på det datamateriale, som er anvendt til forsk- ningsp r- kere under ledelse af Sociologisk institut og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte. Materialet omfatter en spørgeskemaundersøgelse baseret på en strategisk tilfældig udvælgelse af personer med de laveste sociale ydelser (nedsatte sociale ydelser), personer med kontanthjælp, personer på dagpenge og personer i beskæftigelse. Der er tale om et materiale, som er velegnet til at se på sammenhængen mellem indkomst og afsavn, da der er tale om en overrepræsentation af familier med lave indkomster. Undersøgelsen af finansieret af Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten er udarbejdet af Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen, begge CASA Januar 2013 CASA 1

4 Indhold Forord Resumé og hovedresultater Fattigdom og afsavn Sammenhæng mellem indkomst og afsavn Rådighed og afsavn Sammenhæng mellem afsavn Perspektiver på afsavn Afsavn og indkomst Fattigdom og måling af fattigdom Indirekte og direkte metoder til måling af fattigdom Undersøgelsen materiale og metode Indkomst og antal afsavn Familiernes indkomster Familiernes disponible indkomster og afsavn Familiernes disponible indkomst minus boligudgift Familiernes rådighedsbeløb Sammenhæng mellem rådighedsbeløb og afsavn Afsavn i undersøgelsen Rådighedsbeløb og afsavn Afsavn i forhold til børn Sammenfatning Indkomst og levekår Levekår Rådighed og gæld Indkomst og helbred Indkomst og uddannelse Indkomst og sociale relationer Indkomst og sociale begivenheder Sammenfatning... 8 Litteratur 2

5 1 Resumé og hovedresultater 1.1 Fattigdom og afsavn I den danske fattigdomsdebat synes der at være tegn på en større enighed æ- æ de børns fød- En måde at beskrive familiernes faktiske levevis i relation til fattigdom er, at betragte de dagligdags afsavn personer og familier har som konsekvens af dårlige økonomiske ressourcer. Denne rapport sætter fokus på afsavn, og ser på sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er, at se på udbredelsen og omfanget af afsavn specielt blandt familier med lave indkomster. Hvad er konsekvenserne af at have lave indkomster? Er der tale om en koncentration af afsavn blandt dem med de laveste indkomster, og i givet fald viser denne koncentration sig ved bestemte indkomstniveauer? Det er ikke opgaven med denne undersøgelse at udlede eller komme med bud på en fattigdomsgrænse og ej heller at foretage en opgørelse af omfanget af fattige i Danmark. Det er først og fremmest hensigten at belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er at sætte fokus på dagligdagens konsekvenser for familier med lave indkomster, og se om der er indkomstniveauer, hvor konsekvenserne er mere tydelige og bliver mere alvorlige. Fra tidligere danske undersøgelser er det overordnede billede af afsavn i befolkningen, at det er forbeholdt få procent i den danske befolkning, og at det primært er noget som opleves blandt familier, som har lave indkomster. (Hansen, F.K., 1990 og Elm Larsen, 2002) Dette billede bekræftes i denne undersøgelse, som er baseret på materiale ale ydelser som forsørgelsesgru finansieret af Rådet for Socialt Udsatte. Dette datamateriale er velegnet til at se på sammenhænge mellem indkomst og afsavn, fordi materialet har en overrepræsentation af familier med lave indkomster. Materialet er indsamlet i begyndelsen af 2009, og omfatter indkomster for I dette indledende kapitel gives et resumé og hovedresultater af undersøgelsen. 3

6 1.2 Sammenhæng mellem indkomst og afsavn Undersøgelsen opererer med tre indkomstbegreber. Det velkendte begreb disponibel indkomst som er den samlede indkomst minus skat. Derudover begrebet disponibel indkomst minus boligudgifter, som kan være velegnet, fordi boligudgiften er en væsentlig og forskellig udgiftspost for familier, og derfor påvirker forbrugsmulighederne i forhold til dagligdags forbrugsgoder. Endelig opereres der med familiens rådighedsbeløb, som er den disponible indkomst minus faste udgifter herunder boligudgifter, og som angiver mulighederne i forhold til det daglige forbrug. Ved opgørelsen af familiernes indkomster er der for at kunne sammenligne forskellige familietyper anvendt en almindelig anvendt ækvivalensfaktor. Det betyder at alle indkomster er ækvivalerede indkomster. For familier med kun en voksen er den ækvivalerede indkomst lig den faktiske indkomst. For familier med fx 2,3 eller medlemmer, skal den ækvivalerede indkomst ganges med hhv. 1,1, 1,732,2 og (kvadratroden af familiestørrelsen) for at finde størrelsen af familiens faktiske indkomst. Det vil sige, at fx et ækvivaleret rådighedsbeløb på 1000 kr., betyder at en enlig uden børn har 1000 kr. om måneden, mens et par med to børn vil have et rådighedsbeløb på kr. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem indkomst og afsavn, på den måde, at jo mindre indkomster familierne har, jo større er omfanget af afsavn. Sammenhængen er imidlertid forskellig afhængig af indkomstbegreb, og hvilke afsavn vi betragter. Disponibel indkomst og afsavn Set i forhold til familiernes disponible indkomst viser undersøgelsen, at andelen med 5 afsavn og derover er faldende i forhold til størrelsen af familiernes disponible indkomster, men er stort set ens for familier i de nederste indkomstgrupper. Afsavn tilhører dem i lavindkomstgrupperne. Stort set alle i de fire nederste indkomstgrupper har afsavn og knap 70 % har 5 afsavn og derover (blandt 18 afsavn). Derefter er der tale om en faldende andel med 5 afsavn og derover, jo højere indkomstgruppe der betragtes. Har familierne en disponibel indkomst på over kr., er der stort set ingen, som har 5 afsavn og derover. Der er et klart fald i andelen med 5 afsavn og derover ved kr. - grænsen (fra 71 % til 62 %), og igen et mere markant fald ved kr. (fra 53 % til 2 %). Sammenhængen mellem størrelsen af den disponible indkomst og omfanget af afsavn er påvirket af, at den disponible indkomst afspejler familiernes samlede forbrugsmuligheder. Afsavn for familier hænger selvfølgelig sammen med indkomstens størrelse, men er også afhængig af forholdet mellem indkomsten og familiens faste udgifter. En dårlig økonomisk situation op-

7 står fx når en familie får lavere indkomst pga. arbejdsløshed eller sygdom, mens de faste udgifter i form af boligudgifter og andre faste udgifter er uændret. Det kan betyde, at familier med forskellige disponible indkomster på grund af forskelle i boligudgifter og andre faste udgifter kan have de samme forbrugsmuligheder i forhold til dagligdags forbrugsgoder. Procentdel, der har 5 afsavn eller derover. Ækvivaleret indkomst minus indkomstskat kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 73 Under.000 kr Procent Rådighedsbeløb og afsavn Derimod er der en klar sammenhæng mellem størrelse af familiernes rådighedsbeløb og fx antallet af afsavn, på den måde at antallet af afsavn er stigende jo mindre familiernes rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet afspejler, hvad familiernes har tilbage til det daglige forbrug uanset deres øvrige forbrug - og viser, at der er en sammenhæng mellem størrelsen af dette rådighedsbeløb og oplevelsen af forskellige afsavn. De familier, som har et lavt rådighedsbeløb, oplever - til forskel fra andre - klart en række afsavn. 5

8 Når vi betragter andelen, som har 5 afsavn og derover, er der blandt familier med et ækvivalerede rådighedsbeløb pr måned på under kr. en langt større andel med afsavn end blandt familier med et ækvivaleret rådighedsbeløb på mellem og kr. Andelen falder fra 7 % til 62 %, som har 5 afsavn og derover. Procentdel, der har 5 afsavn eller derover. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr kr kr kr kr kr kr. 7 Under kr Der er også en klar forskel på konsekvenserne for familierne, om det ækvivalerede rådighedsbeløb er mellem og kr. pr måned eller ligger over kr. pr måned.. Andelen med 5 afsavn og derover falder fra 62 % til 2% for dem der har mellem og.000 kr. til rådighed. Samtidig viser det sig, at familier med et ækvivaleret rådighedsbeløb på under kr. om måneden har en langt større andel med 5 afsavn og derover end familier med et større rådighedsbeløb. Godt trefjerdedel af familierne med et ækvivaleret rådighedsbeløb på under kr. om måneden har 5 afsavn og derover. 6

9 1.3 Rådighed og afsavn I undersøgelsen indgår 18 indikatorer for afsavn som angiver forskellige indkøb, handlinger og aktiviteter i dagligdagen. Der gæld com ti i- De 18 indikatorer kan også siges at dække forskellige levekår og forskellige behovsområder. ltider mad om e- i by e- Derudover er der medtaget 7 indikatorer for afsavn i forhold til børn. Det drejer sig om dagligdags aktiviteter, sociale og fritidsaktiviteter, som fx a komme med på skoleudflu Ser vi på de enkelte afsavn, som indgår i undersøgelsen, er der for de fleste afsavn en klar sammenhæng specielt med størrelsen af familiernes månedlige rådighedsbeløb. Derudover er der afsavn, hvor man vil sige, at de helt oplagt koncentrerer sig blandt familier, som har de laveste rådighedsbeløb. Det gælder fx at Nedenfor er angivet sammenhængen mellem størrelsen af familiernes rådighedsbeløb, og omfanget af familier som har undladt at købe medicin ordineret af lægen. Der er faldende sammenhæng, men klart en større andel blandt dem med et ækvivaleret rådighedsbeløb på under kr. om måneden. 7

10 Procentdel, som har undladt at købe medicin ordineret af lægen. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr kr kr kr kr kr kr. 2 Under kr Det samme gælder aktiviteter i forhold til børn. Her viser der sig også at være en klar sammenhæng mellem størrelsen af børnefamiliernes rådighedsbeløb, og andelen som har undladt nødvendige aktiviteter i forhold til børnene. For enkelte afsavn er der desuden tale om, at andelen som har undladt den enkelte aktivitet, er markant større blandt børnefamilier med de laveste rådig fødsels Nedenfor er vist sammenhængen for familierne som har undladt at fejre børnenes fødselsdag. Der er en klart større andel af børnefamilierne med et ækvivaleret rådighedsbeløb på under kr. pr måned. 8

11 Procentdel, som har undladt at fejre børnenes fødselsdag. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr kr kr kr kr kr kr. Under kr Der er imidlertid forskel på omfanget af afsavn, og hvad det er for afsavn den enkelte familie har. Andelen som har afsavn på de enkelte aktiviteter hænger således sammen med familiernes opfattelse af nødvendigheden og behovet for den enkelte aktivitet og familiens situation i øvrigt her socialt og helbredsmæssigt. Ser man på de enkelte afsavn, viser det sig, at omfanget er mindre jo mere nødvendig aktiviteten er eller jo større behovet er. Det gælder således for For aktiviteter som man kan undvære eller udskyde, er omfanget større. Det ere gæster 9

12 Procentdel, der har afsavn på 'tre måltider mad' og 'frugt og grønt dagligt'. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr. Frugt og grønt dagligt kr. 5 9 Tre måltider om dagen kr kr kr kr kr Under kr Man kan sige, at størrelsen af familiernes rådighedsbeløb er afgørende for andelen som har afsavn, men hvilke afsavn der er tale om, er påvirket af forhold som familiernes behov for de enkelte aktiviteter, samt familiens levevis i øvrigt. Der er således tale om forskellige afsavnsmønstre - både i forhold til omfanget af familier som har de enkelte afsavn, men også i forhold til de enkelte familiers afsavnsprofil. 10

13 1. Sammenhæng mellem afsavn Materialet viser, at der er indikatorer for afsavn, som spiller mere sammen med nogle afsavn end med andre afsavn. Afsavn som spiller sammen er fx de soc e- by Procentdel, der har afsavn på 'Give fødselsdagsgaver' og 'Besøge familie/venner langt væk'. Ækvivaleret rådighedsbeløb kr kr kr Besøge familie/venner langt væk Give fødselsdagsgaver kr kr kr kr kr. 53 Under kr På samme måde er der sammenfald mellem fx materielle goder på den må- m- ilier med forskellige behov og forskellig levevis.. 11

14 lægeordineret medic sammen med andre afsavn. 1.5 Perspektiver på afsavn En belysning af sammenhængen mellem indkomst og afsavn viser noget om konsekvenserne af at have lave indkomster eller være fattig. For stort set alle de enkelte indikatorer på afsavn, er der tale om en sammenhæng mellem omfanget af afsavn og størrelsen af familiernes rådighedsbeløb. For en række afsavn er der desuden tale om, at omfanget af det enkelte afsavn er markant større blandt familier med de laveste rådighedsbeløb. Der er imidlertid forskel på omfanget af afsavn, og hvad det er for afsavn den enkelte familie har. Fattige familier er ikke ens. Deres livsstil og behov er forskellige, og konsekvenserne for familierne af deres manglende ressourcer er forskellige. De oplever forskellige afsavn, som hænger sammen med af deres fattigdomssituation og deres sociale og sundhedsmæssige situation. På den baggrund kan det være betænkeligt at anvende afsavn som metode til afgrænsning af fattigdom. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at rskellige for forskellige personer, eksempelvis har ældre mere behov for medicin end unge. Der er også den subjektive dimension, at man kan have forskellige opfattelser af, hvad der er basale behov. Eksempelvis synes nogle ener, at det er almindeligt eller nærmes Hansen, 200) Afsavn er dækkende for en række konsekvenser af manglende ressourcer, men er ikke nødvendigvis dækkende for de forskellige behov, som afspejler de fattiges situation. Dertil er afsavnene også for upræcise i forhold til, at kunne skelne mellem afsavn som er mere alvorlige end andre. (Hansen og Hussain, 2010) Opgørelsen af afsavn er også for upræcise i forhold til at anvende afsavn som afgrænsning af fattige. Det er forbundet med vanskeligheder at finde egnede kriterier for, hvornår man er fattig - ud over antallet af afsavn. Men at lægge sig fast på et antal vil være forbundet med en ligeså stor vilkårlighed, som en relativ indkomstgrænse på 50 % eller 60 % af medianen. En belysning af familiernes afsavn er selvfølgelig afhængig af, hvilke indikatorer for afsavn som medtages i en undersøgelse, og hvor dækkede de er for de fattiges livssituation. Der er ingen tvivl om, at de indikatorer som er 12

15 medtaget i denne undersøgelse omfatter indkøb, aktiviteter og handlinger, som den overvejende del af befolkningen opfatter som nødvendigheder. Ser vi på afsavn i forhold til familiernes disponibel indkomst, er omfanget af afsavn nogenlunde lige udbredt blandt familier i de nederste indkomstgrupper det vil sige familier med disponible indkomster under kr. Når der analyseres på afsavn i forhold til størrelsen af familiernes rådighedsbeløb, er der derimod tale om en jævnt stigende andel med afsavn i takt med faldende rådighedsbeløb. Og der viser sig, at være en større andel med 5 afsavn og derover blandt familier med et rådighedsbeløb på under kr. om måneden end blandt familier med et højere månedligt rådighedsbeløb. Sammenhængen mellem afsavn og rådighedsbeløb skal ses i lyset af, at de 18 afsavn stort set vedrører dagligdags forbrug og aktiviteter, som afholdes af rådighedsbeløbet det vil sige det, der er tilbage, når boligudgiften og andre faste udgifter er afholdt. At belyse familiernes afsavn har den styrke, at det siger noget om konsekvenserne af at være fattig. Afsavnene er helt klart koncentreret omkring familier med meget lave indkomster, og giver derfor et væsentlig bidrag til at belyse konsekvenserne af at have lave indkomster. På den måde kan direkte opgørelser, der belyser familiernes afsavn være et vigtigt supplement til en belysning af fattigdomsproblematikken. 13

16 2 Afsavn og indkomst 2.1 Fattigdom og måling af fattigdom Der er mange forståelser af fattigdom og fattigdomsdebatten er præget af uklarhed om, hvad fattigdom er. Den mest udbredte og anvendte definition i fattigdomsforskningen og fx i EU, er den engelske fattigdomsforsker Perter Townsends definition af fattigdom: t- l- eres ressourcer er så langt under gennemsnittet for individer og fami- e- Townsend 1979: 31). Townsend lægger vægt på to væsentlige elementer: det ene er manglende ressourcer til at deltage i aktiviteter og opnå de levekår, som er anerkendte i samfundet, og det andet er at have ressourcer, der er så langt under gennemsnittet for hvad almindelige familier råder over, at man er udelukket fra almindelige livsmønstre, vaner, handlinger og aktiviteter. En af de store udfordringer i forhold til fattigdomsproblematikken er, hvordan man måler fattigdom. Den mest anvendte målemetode er indkomstmetoden, hvor man afgrænser fattige ud fra folks indkomster. Fattige afgrænses som dem, som har en indkomst, som er 50 % eller 60 % under medianindkomsten i det enkelte land som pågældende lever i. OECD anvender 50 % grænsen, og det er også den mest brugte i Danmark. Den anvendes af fx Det økonomiske råd og Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Også Finansministeriet anvender denne grænse, men kalder det afgrænsningen af folk med lave indkomster. I EU anvendes 60 % - grænsen fat 2.2 Indirekte og direkte metoder til måling af fattigdom I fattigdomsdebatten har der imidlertid været en kritik af fattigdomsopgørelser baseret på 50 % - og 60 %- grænsen både internationalt og i den danske debat. Kritikken går bl.a. på at der er tale om vilkårlige relative opgørelser og de alene er baseret på indkomstopgørelser. Derudover peges der på, at man med afgrænsningen måler ulighed snarere end at måle fattigdom. Indkomsten siger ikke direkte noget om familiernes sociale og materielle situation og den vilkårlige grænse siger ikke om familierne fx kan klare sig for denne indkomst forstået som, at de har mulighed for en acceptabel levevis. Der er altså tale om en indirekte metode til afgrænsning af fattige. 1

17 Kritikken har medført bestræbelser på at måle fattigdommen mere direkte altså ud fra familiernes faktiske levevis. I EU har man som konsekvens af kritikken suppleret opgørelsen af indkomst ud fra 60 % - grænsen med to yderligere afgrænsninger, hvoraf den ene er opgørelsen af andelen i befolkningen, som har forskellige afsavn. I EU opererer man med 9 indikatorer for afsavn, og afgrænsningen af fattige foretages på den måde, at har man 3 ud af de 9 afsavn, defineres man som fattig. Også i den danske fattigdomsdebat synes der at være tegn på en større enig- d d- En direkte opgørelse af fattigdom er formuleret med inspiration fra fattigdomsforskeren Peter Townsend. Der peges på en måling af fattigdom direkte ud fra familiernes levevis og konsekvenserne af manglende ressourcer i forhold til daglige gøremål og aktiviteter. Det centrale begreb i hans fattigdomsforståelse er begrebet deprivation, dvs. på dansk at lide afsavn (Towsend, 1979). Selv om Townsend lægger vægt på en kortlægning af afsavn, betoner han meget stærkt, at det at lide afsavn dog langt fra er det samme som at være fattig. Der vil helt naturligt være personer eller familier, som ikke lever i overensstemmelse med den almene livsstil, hvorfor der vil forekomme afvigelser fra den almene livsstil, som ikke har sammenhæng med manglende materielle ressourcer. Townsend mener derimod, at hvis den samme person eller familie oplever en række afsavn på flere forskellige områder på en og samme gang grundet manglende ressourcer, vil der være tale om fattigdom. I dette notat vil vi sætte fokus på afsavn i den danske befolkning og belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn med henblik på at se hvor udbredt afsavn er blandt familier afhængig af størrelsen af deres indkomst. Er der en direkte sammenhæng mellem manglende ressourcer her indkomstens størrelse og afsavn på den måde, at andelen af afsavn stiger jo lavere indkomst familierne har, eller er der tale om en koncentration af afsavn blandt familier ved et givet indkomstniveau. Det er ikke opgaven med denne undersøgelse at udlede eller komme med bud på en fattigdomsgrænse og ej heller at foretage en opgørelse af andelen af fattige i Danmark. Det er først og fremmest hensigten at belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er at sætte fokus på dagligdagens konsekvenser for familier med lave indkomster, og se om der er indkomstniveauer, hvor konsekvenserne er mere tydelige og bliver mere alvorlige. 15

18 2.3 Undersøgelsen materiale og metode Fra tidligere danske undersøgelser er det overordnede billede af afsavn i befolkningen, at det er forbeholdt få procent i den danske befolkning, og at det primært er noget som opleves blandt familier, som har lave indkomster. (Hansen, F.K og Elm Larsen. 2002) Dette billede bekræftes i denne undersøgelse. Undersøgelsen er baseret på det datamateriale, som er anvendt til forsk at have de laveste sociale ydelser som forsør et hold forskere under ledelse af Sociologisk institut og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte. Forskningsprojektets primære formål var, at belyse konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som starthjælp, introduktionsydelse og nedsat kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Resultaterne fra dette forskningsprojekt er fremlagt i en række rapporter. Materialet omfatter en spørgeskemaundersøgelse baseret på en strategisk tilfældig udvælgelse af personer med de laveste sociale ydelser (nedsatte sociale ydelser), personer med kontanthjælp, personer på dagpenge og personer i beskæftigelse. Der er således tale om en population, som dækker befolkningen bortset fra studerende, førtidspensionister og pensionister. Der er tale om et materiale som er velegnet til at se på sammenhængen mellem indkomst og afsavn, da der er tale om en overrepræsentation af familier med lave indkomster. Det er ikke afgørende om materialet er repræsentativt for hele befolkningen, da det ikke er hensigten at opgøre omfanget af fattigdom, men alene belyse sammenhængen mellem indkomst og afsavn og sætte fokus på forholdene for dem med de laveste indkomster. Materialet omfatter ud over respondenternes egne oplysninger om indkomst og økonomiske forhold (gæld og formue) også respondenternes rapportering om afsavn, helbred, boligforhold og sociale netværk m.m. Indkomstoplysninger dækker tre indkomstbegreber: familiens disponible indkomst (indkomst minus skat), familiers disponibel indkomst minus boligudgifter (husleje, varme og el ), samt familiens rådighedsbeløb defineret som disponibel indkomst minus skat og faste udgifter (inklusiv boligudgifter). For at kunne sammenligne forskellige familiers indkomster - enlige og par og par med og uden børn - er der anvendt en almindelig anerkendt ækvivalensskala. Når der opereres med indkomster er der altså tale om ækvivalerede indkomster og rådighedsbeløb. Forskningsprojektets undersøgelse omfatter 19 afsavn, som omfatter familiernes dagligdag og gøremål, samt 7 afsavn som er møntet på børnenes dag- 16

19 ligdag. Der er tale om indikatorer, som er valgt på baggrund af tidligere afsavnsundersøgelser. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om de anerkender rækken af afsavn som nødvendigheder. Den helt overvejende del af respondenterne anser de enkelte indikatorer for afsavn som nødvendigheder. På denne baggrund har vi i denne undersøgelse set bort fra indikato - afsavn i undersøgelsen dækkende alle familier og 7 afsavn dækkende børnefamilier. Angående de enkelte afsavn er forekomsten koblet til den økonomiske situ- iske grunde und at afsavn er begrundet i manglende økonomiske ressourcer. Undersøgelsen er gennemført i begyndelsen af 2009 og betyder at alle indkomststørrelse også i denne rapport er opgjort i 2008 indkomster. 17

20 3 Indkomst og antal afsavn 3.1 Familiernes indkomster I dette afsnit vil vi se på sammenhængen mellem afsavn og indkomst, idet vi vil se på antallet af afsavn og fordelingen af afsavn i forhold til forskellige indkomstbegreber. Undersøgelsen opererer med tre indkomstbegreber: det ene er den disponible indkomst, som er indkomst minus skat og som angiver familiernes forbrugsmuligheder samt opsparing. Det andet er den disponible indkomst minus boligudgifter, som angiver familiernes forbrugsmuligheder og opsparing minus boligforbrug. Da boligforbruget udgør en del af familiernes samlede forbrug og i nogle sammenhænge kan udgøre opsparinger kommer det tæt på en indkomst, som angiver hvad der er til rådighed til det daglige forbrug. Det tredje er så rådighedsbeløbet som angiver den disponible indkomst minus boligforbrug og andre fasteudgifter og angiver hvad der er til rådighed til det daglige forbrug det gælder mad, tøj, fodtøj, personlig hygiejne, transport, fritid, andre dagligvarer, varige forbrugsgoder m.v. Alle indkomstdata er respondenternes selvrapportere tal for størrelsen af de tre indkomstbegreber. Der er spurgt til størrelsen af familiens disponible indkomst, til størrelsen af familiens månedlige boligudgifter, samt til familiens månedlige rådighedsbeløb. Interview af respondenter er udført først i 2009 og derfor er alle indkomststørrelser 2008 tal. Alle indkomstbeløb er således selvrapporterede størrelse, som kan afvige fra registerbaserede oplysninger. Når der i det følgende refereres til familiernes indkomster er der taget højde for at familierne kan bestå af et forskelligt antal personer, voksne som børn. For at kunne sammenligne familierne er der anvendt en ækvivalensfaktor, som er kvadratroden af antallet af familiemedlemmer. En ækvivalensfaktor som er standard på området. Det betyder, at en given ækvivaleret indkomst for forskellige familietyper skal multipliceres med ækvivalensfaktoren for at nå frem til familiens faktiske indkomst. For familier med kun en voksen er den ækvivalerede indkomst lig den faktiske indkomst. For familier med fx 2,3 eller medlemmer, skal den ækvivalerede indkomst ganges med hhv. 1,1, 1,732,2 og (kvadratroden af familiestørrelsen) for at finde størrelsen af familiens faktiske indkomst. Det er værd at være opmærksom på inddelingen af befolkningen på indkomstgrupper er sket med henblik på, at analyserne er koncentreret omkring de nederste indkomster i samfundet, selv om disse omfatter en mindre del af befolkningen. 18

21 3.2 Familiernes disponible indkomster og afsavn Ser vi først på afsavn i forhold til familiernes ækvivalerede disponible indkomster. Her er der foretaget en inddeling på indkomstgrupper, hvor det kan være væsentligt at vide, at de 10 % med de laveste indkomster har en ækvivaleret disponibel indkomst under kr. det vil sige de fire nederste indkomstintervaller. De 25 % med de laveste indkomster har en indkomst under kr. i disponibel indkomst og dækker de tre næste (fra kr.), og lidt af det kommende indkomstinterval. Sidstnævnte samt de to øverste indkomstintervaller omfatter altså næsten 3/ af befolkningen. (Hansen og Hussain, 2009) Det viser sig, at det gennemsnitlige antal afsavn ligger meget tæt, når vi betragter familierne i de nederste indkomstgrupper. Der er tilsyneladende ikke en faldende sammenhæng, på den måde, at jo mindre indkomst jo flere afsavn. I forhold til indkomstgrupperne er der tale om en skillelinje ved kr.- grænsen for den ækvivalerede disponible indkomst, idet vi fra dette indkomstbeløb ser en faldende sammenhæng, - jo højere indkomst jo færre afsavn. Gennemsnitligt antal afsavn.(max. 18) Ækvivaleret indkomst minus indkomstskat kr. + 0, kr. 0, kr. 2, kr. 5, kr. 6, kr. 6, kr. 6, kr. 7, kr. 7,90 Under.000 kr. 7,31 0,00 1,00 2,00 3,00,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 19

22 Ser vi på fordelingen af afsavn er billedet klart. Afsavn tilhører dem i lavindkomstgrupperne. Stort set alle i de fire nederste indkomstgrupper har afsavn og knap 70 % har 5 afsavn og derover (blandt 18 afsavn). Derefter er der tale om en faldende andel med 5 afsavn og derover, jo højere indkomstgruppe der betragtes. Har familierne en disponibel lindkost på over kr., er der stort set ingen som har 5 afsavn og derover. Der er et klart fald i andelen med 5 afsavn og derover ved kr. - grænsen (fra 71 % til 62 %), og igen et mere markant fald ved kr. (fra 53 % til 2 %). Antal afsavn opdelt i fire grupper. Ækvivaleret indkomst minus indkomstskat 0 afsavn 1- afsavn 5-9 afsavn 10 + afsavn kr kr kr kr kr kr kr kr kr Under.000 kr % 20% 0% 60% 80% 100% Ser vi på andelen med 10 afsavn og derover, er der ikke en klar sammenhæng mellem andelen med afsavn og disponibel indkomst, på den måde at andelen er stigende jo mindre disponibel indkomst. Sammenhængen mellem disponibel indkomst og dagligdagsafsavn er ikke klar på den måde, at ved faldende indkomst, jo flere afsavn. Det skyldes at den disponible indkomst angiver familiernes samlede forbrugsmuligheder, og i forhold til det daglige forbrug, er påvirket af tunge udgifter til boligforbrug og opsparing. 20

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

I Danmark er der fattige børn under 5 år

I Danmark er der fattige børn under 5 år I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene 1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

En dansk fattigdomsgrænse

En dansk fattigdomsgrænse Notat: En dansk fattigdomsgrænse Oktober 2010 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra: Rådet for Socialt Udsatte Red Barnet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frelsens Hær Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016 Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Regeringen fordobler antallet af fattige børn

Regeringen fordobler antallet af fattige børn Regeringen fordobler antallet af fattige børn Siden 11, hvor SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser, har vi set et fald i antallet af fattige børn. I dag er der godt 8. fattige børn i Danmark.

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse

På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse Morten Ejrnæs, Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen, M. Azhar Hussain og Jørgen Elm Larsen November 2011 På laveste sociale ydelser

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn 1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste

Læs mere

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( ) Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

"At eksistere eller at leve"

At eksistere eller at leve "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom? Oktober 2004 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2018 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger

En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.

Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Fattigdom og levekår blandt modtagere af lave forsørgelsesydelser

Fattigdom og levekår blandt modtagere af lave forsørgelsesydelser Fattigdom og levekår blandt modtagere af lave forsørgelsesydelser De største levekårsforskelle eksisterer mellem på den ene side modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse og på den anden

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer] 17 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 17. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 17, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavnsmetoden udmærker sig ved at måle de faktiske leveforhold. Andelen, der pga. økonomien må undvære et antal nødvendige goder, er fattig. Potentielle

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Forslag til forløb om ulighed

Forslag til forløb om ulighed Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen

Læs mere