Mariager, december Lizzi og Ib Damsgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mariager, december 1993. Lizzi og Ib Damsgaard"

Transkript

1 Forord Dette hæfte udgives som en hyldest til en hundredårig - og som en hyldest til den gruppe mennesker, der har påtaget sig det store arbejde, det er at holde den gamle mølle køreklar. Men hæftet er også et jubilæumsskrift i gængs forstand, udarbejdet på baggrund af eksisterende doku- 1

2 menter samtaler og diverse avisudklip, og når der måske er gjort lidt meget ud af at forklare arbejdsgangen på møllen og lidt mindre ud af det kildekritiske, er det med den forventning, at hæftet desuden kan bruges af besøgende som en guide, en indførelse i et arbejdsområde, der er ukendt for mange, men som dog er et af de basale: forudsætningen for det daglige brød. Der skal rettes en stor tak til de mange, som har hjulpet med oplysningerne om forholdene omkring møllen gennem årene, og helt specielt til lederen af egnsarkivet i Havndal, Verner Dahl, hvis hjælp har været grundlaget for udarbejdelsen af hæftet. Mariager, december Lizzi og Ib Damsgaard 2

3 Et par eksempler på tidlige kværntyper: Øverst en simpel håndkværn til fremstilling af "her-og-nu-mel"; nederst en udviklet type af mere industriel karakter. Mølleri på egnen i mange år Allerede vore forfædre i bondestenalderen for 4000 år siden indså nødvendigheden af at knuse kornkærnerne, inden de kunne anvendes til menneskeføde Først brugte man nogle flade sten til at knuse kornet senere fandt man på at lave en simpel kværn af to sten oven på hinanden, hvoraf den øverste kunne drejes ved hjælp af et håndgreb; så byggede man større kværne, der blev drejet ved hjælp af heste eller æsler, indtil man sluttelig lærte at benytte naturkræfterne: det faldende vand og vinden, inden dampma- 3

4 skinen, eksplosionsmotoren og el-kraften blev udbredt. Også på Havndal-egnen har der naturligvis været mølleri langt tilbage i tiden. Vi nævner nogle: Kastbjerg Mølle, som nu er nedlagt, var en af de ældste vandmøller i landet og nævnes allerede i 1334 i forbindelse med en retssag mellem bispen i Århus og Trudsholms ejer, Jørgen Krumpen. Møllen, som hørte under Trudsholm, var vandmølle indtil 1912, da der blev anskaffet en vindmotor og en dieselmotor. En anden gammel vandmølle er Kærby Mølle. Den har tilhørt Gråbrødre Kloster i Randers, og - i flere omgange - Mariager Kloster. I en tid tilhørte den Kjellerup, som 1907 solgte den til fire Kærby-gårdmænd. Foruden de nævnte møller leverede Kastbjerg vand til bl.a. Kjellerup Mølle, Skrødstup Mølle, Tuus Mølle i Falslev og Aa Mølle ved åens udløb i Mariager Fjord. Også ved Tvede å var der en del vandmøller: Gjesing, Hjørnkær og Gade Møllerne, under Gjesinggaard, og desuden havde Demstrup Hovedgård egen vandmølle og ejede derudover Tørring Vandmølle ved Ø. Tørslev. Det var få af disse vandmøller, som havde vand nok. Kun Tørring Mølle er nævnt som årgangsmøllen, d.v.s. at den i kraft af nogle stærke væld kunne male året rundt. Alle disse møller var - foruden Overgaards Vindmølle - privilegerede, d.v.s., de havde eneret. Sognenes bønder skulle anvende de privilegerede møller, 4

5 og nye måtte ikke anlægges, ligesom de eksisterende ikke måtte udvides uden tilladelse. Til gengæld var møllerne pålignet mølleskyld, en næringsafgift, men sammen med privilegierne blev denne afgift ophævet Overgaards Mølle, foreviget af ubekendt tegner på ubekendt tidspunkt. Lokaliteten findes i dag, men uden møllen. Herefter blomstrede mølleriet stærkt over hele landet. Det var vindmøller, efter hollandsk model, der blev opført. Vinddriften var trods alt mere stabil end vandet, som i de hårde vintre standsede al aktivitet og i de tørre somre kun kunne yde energi i begrænset omfang. Her på egnen opførtes bl.a. Nørlanggårds Mølle ved 5

6 Gjerlev i 1851, Hald Mølle i 1860, Ø. Tørslev Mølle i 1869 (som aktieselskab), Als Mølle i 1871, og ud over nyopførelserne blev en del af de eksisterende møllers kapacitet udvidet. Kort over en del af Lyshøj Mølles naturlige virkeområde. Gengivet med tilladelse fra Mariager kommunes tekniske forvaltning. Andelsbevægelsen På samme tid - ca til først i 1900-tallet - bredte andelstanken sig som en steppebrand i de fleste euro- 6

7 pæiske lande - og mest i Danmark. Især indenfor landbruget var interessen for andelstanken stor. Her på egnen opførtes Andels-Mejeriet Kronborg i Dalbyover i 1888, Havndal Andelsmejeri i 1892, Mejeriet Haastoft i Udbyneder i 1892, Dalbyneder Brugs i 1891, Udbyneder Brugs i 1900, Havndal Brugs i for blot at nævne de nærmeste. På arkivet i Havndal findes protokollerne med referater af de forhandlinger, der måtte til, for at et andelsforetagende kunne etableres - eller for den sags skyld en kvæg- og hesteforsikring, eller en borger-, en gymnastik-, en ungdoms- eller en foredragsforening! Der var nemlig gang i foreningsdannelsen. Navnene på de initiativrige mænd går igen i de forskellige protokoller, og deres efterkommere bor for manges vedkommende stadig på egnen. I disse protokoller findes også navnene på de mænd, der i 1894 tog initiativet til oprettelsen af Lyshøj Andelsmølle. Et par eksempler på konkretisering af begejstringen for andelstanken her på egnen: Til venstre Havndal Andelsmejeri, opført 1892, til højre Udbyneder Mejeri fra samme år, begge forlængst nedlagt. 7

8 Forstørret udsnit af kortet på side 6. Lyshøj Mølle etableres Hvad der affødte ønsket om opførelsen af en andelsmølle netop på Udbyneder- og Dalbyneder-egnen, vides ikke præcist, men afstanden til de eksisterende møller var måske trods alt for stor, eller måske havde man det lønlige håb, at omkostningerne kunne reduceres ved at gå sammen om en mølle. Noget må dog have udvirket en interesse uden for bøndernes kreds, for blandt underskriverne på et lånedokument vedrørende forarbejdet er anført en skomager, en snedker, en lærer, en skrædder, en murer, en dyrlæge, en sognepræst og - en musiker! De har måske haft et lille jordstykke og en ko eller nogle svin, men selvfølgelig var der flest jordbesiddere blandt de ca. 200 andelshavere. 8

9 Den første bestyrelse bestod af: P. Ahlers, Binderup, Jens Bach, Udbyneder, Anton Jensen (Hjulmann) Bjerre, Søren Juncher Dalbyneder, Anton Christensen, Dalbyneder og N. P Velling Udbyover. Af Niels Mortensen købte de matr. nr. 4f af Udbyover Mark for 457 kr. Jordstykket var en lang bakke, og med i købet var af en eller anden grund en forpligtelse til at holde arealet forsvarligt indhegnet - en forpligtelse, som dog senere blev frafaldet. På denne bakke skulle møllen placeres, og en tætliggende gravhøj, tidligere benævnt Lushøj, gav navn til møllen. Men først skulle pengene rejses. Bankvæsenet var netop i sin vorden på dette tidspunkt, så man kunne ikke lige smutte i banken og låne til en mølle. Til alt held var der på egnen en velhavende gårdmand, Niels Pedersen Kragh, Stangerum, som ville låne andelshaverne kr. Om denne Kragh fortæller Villads Andersen, Dalbyover, blandt andet: Niels Pedersen Kragh var født 18. november 1829 og voksede op som adoptivsøn hos en gårdmandsfamilie i Dalbyover. Han giftede sig med en Stangerum-pige, Anne Marie Mikkelsdatter, som boede på den gård, der i dag ligger vest for vejen, lige før svinget til Enslev. Ved giftermålet overtog han gården i Stangerum og solgte gården i Dalbyover - som han havde ejet som ungkarl - til sin bror. Niels Kragh var noget missionsk, men kunne dog sætte en trumf på, når han blev vred. Han var meget velstående og oprettede bl.a. et legat, som nu er sammenlagt med andre små legater. Han har åbenbart også villet tjene en skilling ved pengeudlån, 9

10 som her ved Lyshøj Mølles oprettelse. Forsiden af panteobligationen fra 1894' som måtte udstedes som sikkerhed for de kr., Lyshøj Mølle skulle opføres for. Beløbet skulle ikke afdrages, men forrentes med 4 % p.a., så længe ingen af parterne opsagde aftalen med et halvt års varsel. Den 22. juni 1915 blev der afbetalt kr. og lavet en ny aftale om restbeløbet, men med forhøjet rente, 4½ %. Denne aftale er underskrevet med ført Penn af Anne Marie Kragh, enken efter Niels Pedersen Kragh, som var død 1911, og dennegang kun af 37 andelshavere Originalpapirerne opbevares hos Møllens Venner. 10

11 Den originale panteobligation samt pantebrevet, hvoraf fremgår, at renten var 4 % p.a., er stadig i behold. Panteobligationen blev underskrevet af 64 andelshavere, og Niels Kragh havde første prioritet i møllen. 11

12 12

13 Siderne med de 64 andelshaveres underskrifter gengivet i faksimile. 13

14 Dette billede er ikke af Lyshøj Mølle, men er medtaget for at anskueliggøre forskellen på møller med og uden krøje, hhv. med og uden svikker. Som det kan ses, skal møllehatten drejes (krøjes) manuelt ved hjælp af det store træstativ uden på møllen, hvis vindretningen ændres, ligesom det på vingerne udspændte læred ikke uden videre kan reguleres, så dækfladen ændres ved shiftende vindstyrker. Opføres som hollandsk mølle Møllen blev opført som en hollandsk vindmølle med selvkrøjer og selvsvikker af en møllebygger Larsen fra Randers og hans to møllebyggersvende brødrene Mikkelsen. Her er det måske på sin plads at fortælle lidt om, hvad en hollandsk mølle med selvkrøjer og selvsvikker egentlig er. 14

15 De tidligste vindmøller var såkaldte stubmøller, d.v.s., at hele møllen var monteret på en stub - en pæl - hvorom møllen kunne drejes horisontalt, så den stedse kunne holdes op mod vinden. I Holland udvikledes efterhånden en mølletype, hvor selve møllehuset var fastbygget på et fundament, mens den øverste del med vingerne, møllehatten, kunne drejes op mod vinden. Denne drejning foregik i begyndelsen ved hjælp af kæder og trækstænger på en omgang et stykke oppe på møllebygningen, men efterhånden som møllerne blev større, udvikledes denne type, så møllehatten ved hjælp af en krøje - en lille vindmølle monteret på tværs af mølleakslen - automatisk drejer sig op mod vinden, så arbejdsydelsen altid er optimal. Lyshøj Mølle havde en sådan krøje - en såkaldt selvkrøjer. Virkemåden er sådan, at når vindretningen ændres, vil krøje-møllens vinger blive fanget af vinden. Krøjens aksel overfører ved hjælp af nogle tandhjul sin kraft til en tandkrans, som er monteret på møllen, hvorved møllehatten med krøjen drejes så langt op mod vinden, at krøjens aksel igen står på tværs af vindretningen. Så går krøje-møllens vinger i stå - indtil vindretningen igen skifter. Det er klart, at denne opfindelse gav en noget bedre udnyttelse af vindkraften. Af andre reguleringsmuligheder var Lyshøj Mølle fra starten monteret med i- og oplukkelige lameller på vingerne, en slags persienner eller jalousi, som kunne lukkes og øge vingernes areal ved svage vindstyrker og åbnes, hvis vindtrykket blev for stort. 15

16 Lyshøj Mølle er bygget med krøje og svikker. Det vil sige, at arbejdsydelsen altid var optimal - hvis ellers vinden ville! I forbindelse med udskiftningen af vingerne i 1970-erne blev svikkerne dog erstattet af lærredssejl, men da var det jo heller ikke alvor mere. 16

17 Annonce fra Møllestensfabrikken "Engsko", Strømmen ved Randers. Andelsmøllens bestyrere De første forhandlingsprotokoller er desværre gået tabt, men det vides, at den første bestyrer af Lyshøj Mølle var den ene af møllebyggerne, J. C. Mikkelsen. Han var født i 1863 ved Skive, var uddannet møllebygger og havde fra 1890 forpagtet Skanse Møllen samme sted. Han blev på Lyshøj Mølle i fem år for en løn af 900 kr. årligt - men så måtte han også fede to grise op til sig selv. I de år, han var på møllen, eksperimenterede han med at lave kunstige møllesten, og da han i 1899 rejste, startede han og en bror møllestensfabrikken Engsko i Stationsbyen Strømmen ved Randers, som det anføres i en datidig annonce. Den 1. november 1899 kom Chresten Andersen som bestyrer. Han var på møllen i syv år og drev en ikke så lille cykelforretning ved siden af - og kaninopdræt. Han rejste i 1906 til Gudumholm, hvor han opførte en gammel vindmølle, som han havde købt og nedbrudt i Randers. Han afløstes 1906 af Rasmus Christensen fra Sødring. Han havde lært mølleriet i Kastbjerg, var gift med Jensine Jensen fra Skanderuphuset og var på møllen til I Rasmus Christensens bestyrertid var ansat en møllersvend fra Sødring, Marius Dahl. Han blev den efterfølgende bestyrer og var der til sit giftermål i 1920, hvorefter han rejste til Als. 17

18 Fra 1920 hed bestyreren Jens Jensen. Han havde i mange år været møller og fodermester hos købmanden i Udbyhøj, og han blev den sidste bestyrer for andelsmøllen. Lyshøj Andelsmølles sidste bestyrerpar, Charlotte og Jens Jensen og tjenestepige. Et af de ældste billeder af Lyshøj Mølle. 18

19 Andelsselskabet opløses-møllen sælges I 1914 kom elektriciteten til egnen. Det betød, at de fleste af møllens medlemmer faldt fra, da de købte egen motor og kværn. Man kunne male foderkornet selv. I 1924 besluttede bestyrelsen at likvidere selskabet, hvilket blev vedtaget på en generalforsamling. Møllen blev solgt - for kr. - og et kapitel i egnens historie var slut. Agathe og Einar Madsen med børnene Jørgen, Ingeborg og Henning. Kun den yngste, Knud, mangler - han var for bette. Lyshøj Mølle efter 1924 Køberen af Lyshøj Mølle var en møllersvend fra Hvirring, hvor han var født i Einar Madsen, hed han, og han havde lært mølleriet pa Åle Mølle, 19

20 havde arbejdet som møllersvend på Rækker Mølle ved Skjern, været lagerforvalter i Købmandsgaarden i Viborg og var nu møllersvend på Terp Mølle ved Bjerregrav. Her havde han giftet sig med møllerens datter Agathe, og de to flyttede ind på Lyshøj Mølle med deres nyfødte søn den 15. december Ved et besøg hos Agathe Madsen, som i dag bor i Randers, hvortil hun og Einar Madsen flyttede i 1968, og hvor han døde i 1980, fortæller hun levende om tiden på møllen. Einar Madsen med to møllersvende foran den gamle motor. Dens svinghjul vejede 3 tons og måtte med stort besvær taljes op ad bakken, da det skulle monteres. 20

21 44 år på Lyshøj Mølle Jeg stod med min nyfødte søn, Jørgen, som var to måneder gammel, på armen og tudede, da jeg for første gang ankom til Lyshøj Mølle, fortæller Agathe Madsen. Jeg var ked af at flytte hjemmefra og var vant til sirlig renlighed - og her var støvet, og der var skråtobaksklatter overalt på møllegulvet. Vi gik dog i gang - møllen var i god nok stand, men arbejde var der lidt af. Det gik stærkt for bønderne på egnen med at få købt egen kværn, selv om man havde bedyret os det modsatte. Straks fra overtagelsen indså Agathe og Einar Madsen, at virkeområdet måtte udvides til andet og mere end mølleri. De fik opført et gødningslager, som blev bygget ind i skrænten syd for møllen læs jord måtte flyttes for at skaffe plads. Der blev opført pakhus, hvori der blev installeret knusemaskine til soyakager og blanderi til kraftfoder, og der blev installeret en Triør-renser i pakhuset til bl.a. sædekorn, som også kunne bejdses her. Den gamle Hein -motor, som var svag, hk, og nedslidt, blev 1934 udskiftet med en hk B&W-motor, som igen i 1940 blev udskiftet med den nuværende Alpha-Diesel, så der også kunne males i vindstille vejr. Men i starten var det hårdt arbejde. Dagen startede ved 6-7 tiden om morgenen. Agathe måtte først op og fyre i kakkelovnene, så fodre hønsene, vække møllersvendene, som sov oppe i møllen ved siden af kontoret, så ned og lave morgenmad og få mølleren op - 21

22 det var han ikke så meget for! Så skulle der vaskes og gøres rent - og så op på kontoret for at ordne regnskabet og pengesagerne i det hele taget. Svendene var på fuldkost: Morgenmad formiddagskaffe, middagsmad, eftermiddagskaffe, aftensmad og aftenkaffe. Månedslønnen udover kost og logi: 60,- kr. Den nuværende Alpha-Diesel motor er betydelig fiksere, selv om den i dag nok må betegnes som noget af et skrummel i forhold til ydelsen. 22

23 På et tidspunkt havde hun 26 grise at passe. De gik i udhuset, som møllerparret fik bygget nord for stuehuset. Et helt specielt arbejde fik Agathe, da en landmand fra Binderup uforvarende leverede et læs korn med kornsnudebiller. 200 tønder korn blev angrebet og måtte afbilles. Kornet lå på lageret, som var på loftet over renseriet. Her måtte det flyttes frem og tilbage på loftsgulvet og overstrøes med giftpulver. Det arbejde fik Agathe lov til, og det glemmer hun sent! Jeg havde en sodavand stående i vinduet mod granerne og måtte hele tiden hen for at få en tår og lidt frisk luft, fortæller hun. Hårdt arbejde var det også, da de i 1934 fik den nye motor installeret. Den kom fuldstændig adskilt fra Horsens. To montører brugte fem uger på at samle den. De boede på møllen imens, så der skulle laves mad til dem plus til fire børn, møllersvendene, løs medhjælp og en murer, der skulle lave fundament m.v. til motoren. Jeg bagte en kringle hver dag, fire franskbrød hver anden dag, og varm mad skulle alle jo have. En af montørerne kom en dag med en gås - så var middagen da reddet den dag! beretter Agathe. Først i '40-erne skulle en af møllevingerne skiftes. Der var sket det, at en dag med stille vind blæste det pludseligt op - så pludseligt, at den tidligere omtalte krøje-mølle ikke. Kunne nå at reagere og dreje møllehatten. Der var desuden en anordning, så man med et håndsving kunne dreje møllehatten, og det blev forsøgt, men det var der slet ikke tid til. Møllen kom i bagvind, og det var mere, end vingerne kunne holde til. Den yderste vinge af de to krydsede vinger 23

24 blæste ned og gik i stykker. En ny vinge skulle hentes nord for Aalborg, og det 19½ meter lange træstykke blev befordret med hestevogn til Lyshøj af husmand 24

25 På dette billede af Hald Mølle anes en lille purk siddende nederst på vingespidsen. Om rækken af drenge står i kø for at få en tur rundt med vingen, eller billedet et taget i en helt anden anledning, er uvist, men vist er det, at møller med deres synlige teknik har virket som magneter på mangt et drengebarn. Mads Poulsen fra Hestehaven. Han var tillige skovfoged i Aktieskoven i nærheden, og han havde en hestevogn, som var lang nok. Turen tog to dage, og betalingen for transporten kunne ikke række til hotelophold, så der blev overnattet i en høstak undervejs! To møllebyggere fra Randers satte møllevingen op, og vingerne blev malet røde og hvide. Det gjorde Einar Madsen selv, mens møllersvenden holdt vingerne i ro. Jeg kan huske, at vores søn, Henning, kravlede op til sin far i vingen - og så ville lillebror Knud også derop. Men han turde ikke selv kravle ned igen, så Einar måtte bringe ham i sikkerhed, mens jeg skrækslagen så på! fortæller Agathe. I øvrigt fortælles det fra anden kilde, at landsbyens drenge i middagsstunden, når mølleren holdt hvil og vingerne daskede langsomt rundt, tog turen med rundt og sprang ned i kartoffelrækkerne. Det giorde Madsens drenge også, men det vidste Agathe ikke før nu! 25

26 Besættelsestiden var hård Under krigen blev det hele, her som alle steder, besværligt. Der kunne ikke skaffes olie til motoren, så der måtte arbejdes på alle tider af døgnet - nemlig når der var vind til det. Det var forbudt at male andet korn end det afleveringspligtige. Det var Statens Kornkontrol, der kontrollerede indvejning af afleveringspligtigt korn, som blev opbevaret 3/4 meters højde på loftet over pakhuset ved møllen. For at holde kornet tørt og lagerfast måtte det med passende mellemrum flyttes fra den ene ende af loftet til den anden - med en skovl. Det var fast arbejde! Der var rationering, så ingen var jo interesseret i at afleverede alt korn. Møllerne her på egnen malede det illegale korn på aftener med god vind. Man holdt den ene kværn klar til det. Tolderne var ude, men så snart de havde forladt den første mølle, de besøgte, blev der ringet rundt, så man kunne nå at få stoppet og gemt mel og gryn væk, inden tolderne ankom til de øvrige møller. I Bjerre var der folk med nazistiske tilbøjeligheder. Her havde nogle tyskere fået en slant hvede. De kom til Lyshøi Mølle og ville have det malet. Agathe Madsen fortæller: Min søn Henning tog imod dem. De smed sækken med kornet på rampen, men Henning sparkede den tilbage på vognen med foden og sagde: Vi har ingen olie - kom igen efter krigen! - Mit hjerte stod stille, men de gik med uforrettet sag. En anden gang kom der nogle tyskere for at se møllen. Det var om natten. Vi kørte, fordi der var 26

27 vind. Henning spurgte, om de havde rent fodtøj. Det havde de ikke. - Så kan I ikke komme ind! Så slog den ene tysker Henning på kinden, så der var aftryk af handsken. Så ringede jeg til læge Fuglsang, hvor tyskerne havde kvarter, og klagede, og Henning fik en undskyldning, siger Agathe. Var det ofte et surt job at starte vintermorgenen med at skulle fyre op i de gamle kakkelovne, så var det da vist en opmuntring, at de i nogle tilfælde kunne være så pompøse som denne jernovn der stadig kan beses på Lyshøj Mølles kontor. 27

28 Lyshøj Mølle fotograferet i En tragisk episode efter krigen vendte op og ned på dagligdagen på møllen. Den 1. november 1951 blev der begået et pistolrøveri i en bank i Langå kr. blev stjålet, og bankrøveren var godsejer Børge Maltha Nielsen fra Charlottendal. Han blev idømt 3½ års fængsel i januar 1952, og var forinden gået konkurs. Med ham havde Einar Madsen lavet høstpantebreve, og tilgodehavendet ved konkursen var ifølge den endelige opgørelse kr. Det var en formue at miste. Møllersvendene måtte herefter fyres, og Agathe blev møllersvend. Heldigvis var sønnen Henning nogle år forinden blevet fast medarbejder på møllen, så med fælles hjælp gik det. 28

29 Det er let at forstå, at et par heste kunne have svært ved at holde et fuldt vognlæs tilbage på denne stejle nedkørsel fra møllen. Hvis så vindretningen var som på billedet, så møllevingerne kom susende ned over hestene, var tilskyndelsen til at tage den med ro ikke ligefrem øget. Problemet med de stejle til- og frakørsler var nu ikke bare Lyshøj Mølles. Ifølge sagens natur ligger vindmøller gerne placeret højt, så forholdene var vanskelige mange andre steder. Den daglige drift Efter krigen steg importen af foderkager fra udlandet. De store foderkager kom fra Randers eller Aalborg med lastbiler, og blev knust i den tidligere om- 29

30 talte knusemaskine og blandet til kraftfoder med rug og havre. Bønderne kom med deres korn på hestevogne, som tit havde besvær med at køre op ad bakken til møllen - og ikke mindre besvær med at holde igen, når de med fuld last af foderblanding skulle køre fra møllen. Så måtte de største læs bremses ved hjælp af en granrafte, som blev stukket ind imellem hjulegerne på hestevognen. Det var utrolig besværligt. Apropos heste, så fortælles det, at der var kappestrid mellem karlene om, hvem der havde de flotteste heste, når de mødtes på møllen. Særlig Binderup-folkene havde nogle flotte dyr - det skulle være Hesteavlsforeningen Kronjydens fortjeneste! En af dem, der i sin tid kørte til møllen med hestevogn, er egnsarkivsleder Verner Dahl. Han fortæller: Da jeg som knægt kom ud at tjene hos Karl Hede i Tuerne, skulle jeg bl.a. køre til mølle for at få gruttet. Det var for øvrigt noget let korn, vi havde. Madsen var ikke så glad for det - det kneb med at få det til at løbe jævnt i kværnen. Det var håndrenset og tærsket med plejl. Det var før tærskeværket blev almindeligt på gårdene. Når så kornet var læsset på vognen, blev to russer-heste spændt for - og så af sted. Men det var ikke problemfrit: hestene var bange for biler. Dem var der godt nok ikke så mange af på Bjerrevej dengang, men for en sikkerheds skyld kørte jeg altid over Heden og bagom til møllen. Alligevel hændte det, at jeg mødte en bil på det korte stykke fra Tuervejen til Hedevejen. Så sprang hestene til siden, men heldigvis var der ingen dybe grøfter på stræk- 30

31 ningen, så det gik. Så kom næste problem: hvis vin- Den store valse, som blev brugt til at valse heste- og kreaturfoder, kan stadig ses på møllen. den var i sydvest, så var møllevingerne i den side, vi kom fra. Så måtte russerne have nogen af kæppen, så vi kom forbi og helt op - og modsat var det med at komme derfra, når vi skulle ned ad bakken fra møllen og hjem. Når kornet var afleveret på rampen, blev det vejet og kørt på sækkevogn til rensning i Triør-renseren, hvor sten, sand, strå og andre fremmedlegemer blev fiernet. Herfra flyttedes kornet ind i undermøllen, 31

32 Møller Einar Madsen bakser med de store sække i 1968, kort før lukningen af møllen. Billedet er, sammen med nogle af de følgende billeder (mrk. JMP), fra en serie, som Jens Møller Pedersen optog kort før han og hans hustru Inger Steensig overtog møllen efter lukningen. hvor det fyldtes i store tragte i gulvet. Kopelevatorer løftede det så op på loftet over kværnloftet, hvorfra det løb i de respektive kværne eller til afskalning og pudsning. Efter formaling løb malegodset ned i undermøllen igen og direkte ud i sækkene, hvis det var foderkorn, og til sigtning, hvis der var tale om brød_ korn. 32

33 Nedløbet til pillekværnen og grynbrækkeren. Sortereapparatet til byggryn i fire finheder: finbyggryn, kvarte byggryn halve byggryn og hele byggryn. Disse specialiteter var meget efterspurgte under krigen. I de første år var det mange små portioner korn, der blev malet. Særligt hvedemel var i små portioner til brug i landhusholdningen, og specielt til jul var der stor travlhed. Hver kunde fik sit eget korn med igen i malet tilstand men oftest havde kunderne malet korn stående på lager i møllen, så der ikke skulle ventes mens formalingen foregik. Det var først se- 33

34 nere, da møllen overgik til at være en egentlig foderstofforretning, at der blev købt korn op, som så blev solgt som færdige foderblandinger ril svin, høns og kyllinger. Mølleriet var delt i to hovedarbejdsområder: En særlig grutkværn, kun til foderblandinger til hovedsagelig svin, og en såkaldt rhinskkværn til fremstilling af hvede- og rugmel til menneskeføde. Desuden var der opstillet en stor valse, som blev brugt til at knuse havre til hestefoder og rug til kreaturer. Endvidere var der en pillekværn - en roterende sten med en slags rivejern udenom. Her afskalledes byg, som så blev valset i grynbrækkeren til byggryn. Specielt under krigen kunne dette produkt - i fire sorteringer - sælges og anvendes til menneskeføde. Sigteriet åbnet med de fintmaskede gazenet til skue. 34

35 Einar Madsen ved gruttekværnen (JMP) Det færdige produkt løber i sække igen (JMP) 35

36 Selv om der på et tidspunkt, efter at elektriciteten kom til egnen i 1914, blev installeret lys i møllen, var det en dunkel - og i hvert fald støvet - arbejdsplads. 36

37 Det var en omstændelig proces at male brødkorn, f.eks. hvedemel, som jo gerne skal være rent, hvidt og fint. Den tidligere omtalte rhinskkværn, som blev anvendt til brødkorn, havde møllesten af en særlig hårdhed, så der ikke kom afslidt støv fra stenene i det færdige mel. Fra kværnen gik malegodset ned i sigteriet. Materialet bestod på det tidspunkt i processen af en blanding af mel, gryn og klid som i sigten blev skilt fra hinanden. I sigten blev malegodset af en snegl maset gennem en cylinder, hvis vægge bestod af gazestof af forskellig finhed, og igennem hvis huller melet blev slynget ud og ført ned i en kasse under sigteriet. Kun de fineste melpartikler kunne passere gazen, mens resten endte i en sæk, som måtte hejses op på kværnloftet for at ende i kværnen endnu en gang. Denne proces gentoges, indtil det sidste, der kom ud af sigten, var klid som endte i foderblandingen. Til hjælp, når de tunge kværnsten skulle løftes fra hinanden for at blive bildet, er ved hver kværn monteret en kran med en gaffel, t.v., med et par tappe, som passer ind i tilsvarende huller i kværnstenene (se næste billede). Først fjernes 37

38 skærmen, rhinkarret, så stenene blottes, så sænkes gaflen, som er ophængt i en skruegang, ned over den øverste sten, tapperne føres ind i hullerne, og stenen kan løftes ved hjælp af skruegangen. Samtidig kan stenen, når den hænger frit i gaflen drejes om tapperne, så man kan få den side, der skal bildes, opad og derved lettere tilgængelig. Jævnligt skulle kværnen adskilles for at skærpe rillerne i såvel den fastliggende underste sten, liggeren, som den roterende øverste, løberen. Det var arbejde, som blev udført af møllens ansatte. Det foregik om natten, for møllen kunne ikke stå stille om dagen. Det tog det meste af en nat at skille kværnen ad, bilde stenene, d.v.s. hugge rillerne op, og samle dem igen. Den jævnlige vedligeholdelse af møllens maskineri såsom smøring og samling af sprængte drivremme m.v. blev også udført af møllepersonalet. Det hændte af og til i stormvejr, at et leje - særlig helt oppe i møllehatten - løb varmt, og i et par tilfælde gik der ild i træværket omkring lejet - dog uden den store dramatik. Her skal indskydes en underlig tildragelse, som Agathe Madsen beretter om: En dag, da det blæste kraftigt, kom Einar ikke ned fra møllen for at spise kl. 18, som han plejede. Simon murer fra Havndal var her for at sætte et nyt køkken op. Vi sad og snakkede om møllen, og om de dårlige tider. Jeg havde en underlig fornemmelse, som ikke kan forklares, og jeg udtrykte et halvt håb om, at møllen ville brænde, så fik vi nemlig kr. i erstat- 38

39 ning, og det var mere, end vi nogen sinde ville få for møllen ved at sælge den. Jeg havde dårligt sagt det, før Einar kom ned - der havde været ild i møllehatten, da et leje var brændt varm. De havde dog fået ilden slukket, og det var derfor, han kom så sent. Ellers var arbejdet som møller et koldt job! Møllen var åben fra gulv til hat, så der var altid gennemtræk, når kornet skulle modtages og udleveres i den åbne port. Desuden er hele møllekomplekset opbygget af så tykke materialer, at der selv om sommeren skulle at godt helbred til at være møller. Andelsmøllens bestyrer Jens Jensen (Møller-Jens) og hans svend ved bildningen. 39

40 I betragtning af dimensionerne er møllens maskineri meget lidt støjende. Det skyldes de udøalgte træsorter, de forskellige hjuldele er fremstillet af : eg, fyr, bøg, pil, lærk, hvidbøg og gran er nævnt som sorter hvis egenskaber en dygtig møllebygger forstod at drage nytte af. Katte har altid kunnet finde en åben dør på Lyshøj Mølle! 40

41 Einar Madsen udvejer en af de sidste sække 125 kg!. Det krævede sin mand at vippe sådan én over i kværnen (JMP). I dag kan decimalvægten stadig ses på sin plads - næsten for klinisk i al sin nyvaskethed, men i hvert fald original. 41

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kornets vej gennem møllen.

Kornets vej gennem møllen. Kornets vej gennem møllen. Ankomst Kornets ankomst til Møllen Det tærskede korn kørte landmanden til møllen for at få det gruttet/kværnet/malet, så det kunne bruges til foder til kreaturer, svin og heste.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Fortælling om et langt arbejdsliv for Ditte og Poul Ahm Havndal

Fortælling om et langt arbejdsliv for Ditte og Poul Ahm Havndal Fortælling om et langt arbejdsliv for Ditte og Poul Ahm Havndal Ditte og Poul Ahm fortæller. Poul Ahm, født 15. marts 1924, og Ditte Ahm, født 21. juni 1934, ser tilbage på tiden fra 1950 erne, hvor parret

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Uggerslev Mølle. En nordfynsk virksomhed gennem 50 år. Fyns Tidende 9. dec. 1930

Uggerslev Mølle. En nordfynsk virksomhed gennem 50 år. Fyns Tidende 9. dec. 1930 Fyns Tidende 9. dec. 1930 Uggerslev Mølle En nordfynsk virksomhed gennem 50 år I det flade, frugtbare og tæt bebyggede land, som med rette kaldes "Sletten" ses en vejrmølle ikke så langt som i en anden

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

FOLK OMKRING RINGOVNEN

FOLK OMKRING RINGOVNEN FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere